Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 506
Offentligt
3041217_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål AQ
Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med Habi-
tatdirektivet at ændre definitionen af begrebet »proble-
mulv«, som i dag bygger på faglige vurderinger af ulvead-
færd, hvis ændringen sker ud fra politiske hensyn snarere
end biologiske kriterier?
Spørgsmål AR
Hvordan vil ministeren sikre, at det ved udstedelse af en re-
guleringstilladelse, f.eks. efter gentagne angreb på husdyr
eller gentagne observationer i byområder, rent faktisk er det
korrekte individ, der reguleres?
Svar
Tak for spørgsmålene.
Jeg har været i Oksbøl flere gange dette forår. Første
gang var vi samlet 600 mennesker for at drøfte, hvor-
dan vi i fællesskab håndterer den nye situation, hvor
ulven fylder mere, end den har gjort tidligere.
1
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 506: Ministeren for grøn treparts talepapir fra samrådet 4/6-25 om regulering af ulve
3041217_0002.png
TALEPAPIR
Siden har jeg også mødtes med husdyrholdere, og jeg
har haft en konstruktiv dialog med Vildtforvaltnings-
rådet, der repræsenterer de centrale organisationer.
Status er, at ulven er kommet for tæt på byer, menne-
sker og husdyr. Det har skabt utryghed. Det har rege-
ringen handlet på.
Status er samtidig, at vores myndigheder ikke har
været gearede til at håndtere den utryghed, der er op-
stået. Samtidig har myndighederne optrådt for rigidt
og ufleksibelt, når det har handlet om at sikre samar-
bejdet om afværgeforanstaltninger som fx ulvesikret
hegn.
Mit mål er klart. Der skal være plads til ulven i Dan-
mark. Men det må aldrig være på bekostning af men-
neskers tryghedsfølelse eller husdyrsholderes mulig-
hed for at passe på deres dyr.
Med regeringens handlingsplan har vi taget et
kæmpe skridt for at sikre en ny balance mellem ulven
2
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 506: Ministeren for grøn treparts talepapir fra samrådet 4/6-25 om regulering af ulve
3041217_0003.png
TALEPAPIR
på den ene side og mennesker og husdyr på den an-
den side.
Handlingsplanen har forandret den måde, vi forval-
ter ulven på.
Vi har ændret definitionen af problemulve for første
gang siden 2018, så det bliver muligt at regulere ulve,
der, trods bortskræmning, bevæger sig tæt på byer el-
ler bebyggede områder.
Det kommer konkret til at ske ved, at problemulve
skydes i en zone, der går uden om byen, så det kan
ske på en forsvarlig måde, inden for gældende jagt-
regler.
Det er tilsvarende blevet muligt at skyde en ulv i zo-
ner, hvor der har været ét enkelt angreb på husdyr
bag ulvesikrede hegn. Zonerne kan dække større geo-
grafiske områder med flere husdyrbesætninger.
I begge tilfælde sker dette ud fra en formodningsre-
gel, således at det formodes, at det er den samme ulv,
3
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 506: Ministeren for grøn treparts talepapir fra samrådet 4/6-25 om regulering af ulve
3041217_0004.png
TALEPAPIR
der igen trodser bortskræmning i byen eller formodes
at fortage et nyt angreb på husdyr inden for en defi-
neret zone fra det første angreb.
Dette adskiller sig også fra før, hvor en ulv skulle have
angrebet husdyr bag ulvesikret hegn to gange. Og
hvor ulves færden i byer ikke blev set som et problem.
I alle tilfælde skal reguleringen af ulve foretages af
personer med jagttegn efter tilladelse fra myndighe-
derne. Og efter gældende regler for regulering af
vildt, så det er forsvarligt ift. borgere mv.
Og det bringer mig til den ændrede definition på pro-
blemulv, som det første spørgsmål går på.
Ændringen af definitionen på problemulv
Begge ændringer af definitionen af problemulve er
foretaget i overensstemmelse med habitatdirektivet
og er begrundet i væsentlige samfundsinteresser. Det
omfatter både beskyttelse af husdyr og tryghed for
mennesker.
4
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 506: Ministeren for grøn treparts talepapir fra samrådet 4/6-25 om regulering af ulve
3041217_0005.png
TALEPAPIR
Når det kommer til ulve, der angriber husdyr, så er
ændringen foretaget af hensyn til husdyrholdere, der
oplever flere ulveangreb på deres husdyr end tidli-
gere.
Når det kommer til ulve, der færdes i byområder, er
ændringen foretaget af hensyn til befolkningens tryg-
hed og for at undgå, at folk begår selvtægt.
Den nye definition indebærer, at man altid skal for-
søge at holde ulvene væk med andre, mindre indgri-
bende tiltag, før man tillader regulering
i overens-
stemmelse med habitatdirektivet.
Hvad angår ulve, der angriber husdyr, sker det ved
ulvesikrede hegn, og hvad angår ulve, der færdes i
byer, sker det ved bortskræmning.
Og så til det andet spørgsmål: Hvordan vi sikrer, at vi
regulerer den rigtige ulv.
Regulering af ulve, der angriber husdyr
5
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 506: Ministeren for grøn treparts talepapir fra samrådet 4/6-25 om regulering af ulve
3041217_0006.png
TALEPAPIR
Regulering af ulve sker som sagt ud fra en formod-
ningsregel, hvor man ud fra viden om ulves adfærd
og habitater kan sandsynliggøre, at det er den rigtige
ulv man regulerer.
Når det kommer til ulve, der angriber husdyr, vil Sty-
relsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø efter
første ulveangreb bag et ulvesikret hegn vurdere, at
der er tale om en problemulv.
På baggrund af erfaringer fra Danmark og Tyskland
ved vi, at det er yderst sjældent, at ulve lærer at for-
cere fungerende ulvesikrede hegn.
Derfor kan gentagne angreb bag ulvesikrede hegn i
samme område med høj sandsynlighed tilskrives
samme ulv.
Styrelsen udpeger derfor en reguleringszone
typisk
svarende til ulvens revir og offentliggør området på
deres hjemmeside.
6
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 506: Ministeren for grøn treparts talepapir fra samrådet 4/6-25 om regulering af ulve
3041217_0007.png
TALEPAPIR
De, der har jagtretten inden for reguleringszonen,
kan derefter søge om tilladelse til at regulere en ulv,
som forcerer eller forsøger at forcere et ulvesikret
hegn zonen.
I det tilfælde har det nemlig formodningen for sig, at
der er tale om den samme ulv.
Regulering af ulve, der færdes i byer
Når det kommer til problemulve, der færdes i byer
trods bortskræmning, vil Styrelsen for Grøn Areal-
omlægning og Vandmiljø udpege en zone uden for
byen, hvor reguleringen kan foregå uden at være til
fare for mennesker.
Derefter vil man kunne søge reguleringstilladelse til
at regulere en ulv inden for zonen.
Hvis en ulv har befundet sig i byen trods bortskræm-
ning, vil man formode, at en ulv der nærmer sig byen
i reguleringszonen, er den samme problemulv. Der-
for kan den reguleres.
7
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 506: Ministeren for grøn treparts talepapir fra samrådet 4/6-25 om regulering af ulve
3041217_0008.png
TALEPAPIR
Afslutning
Disse nye muligheder for at regulere problemulve er
helt centrale for, at vi kan finde den balance, hvor ul-
ven kan være i fred i naturen, og hvor mennesker og
husdyr kan være i fred for ulven.
Og ændringerne er lavet inden for Danmarks EU-ret-
lige forpligtelser, på baggrund af viden om ulvens ad-
færd og først og fremmest med udgangspunkt i de
mennesker, som lever tæt på ulven.
Som jeg har skitseret her, har regeringen ændret vo-
res ulvepolitik markant. Det er vigtigt. Men vi kom-
mer til at følge udviklingen meget nøje i den kom-
mende tid.
Derfor skal regeringens handlingsplan heller ikke ses
som udtømmende. Vi er klar til at arbejde videre med
de praktiske og juridiske rammer inden for gældende
lov.
Tak for ordet.
8