NOTAT TIL DEPARTEMENTET
Dato:
10. juni 2025
Sagsnr.:
25/5220
Ref.:
sthela/sofrje
Enhed: Jura og Compliance
Notat om udlejeloftet i fiskeriet
Problemstilling
Den 16. november 2017 blev der indgået en politisk aftale om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri.
Det blev i den forbindelse blandt andet besluttet, at et fiskerfartøj maksimalt måtte udleje 75 % af dets
årsmængder til andre fartøjer. Formålet med reglen om udlejeloftet var at begrænse et fartøjs udleje, således
at fartøjsejeren ikke blot skulle kunne leve af udleje kvoter og tilknyttede årsmængder ud til andre samt til at
sikre og fremme et aktivt fiskeri.
Samtidig blev det i henhold til aftalens punkt 13 besluttet, at der skulle ske en evaluering af, hvorvidt
indførelsen af reglen havde reduceret forekomsten af registrerede erhvervsfiskere, der har en stor del af deres
indkomst fra udlejning.
Denne evaluering vil finde sted i 2026.
I henhold til reguleringsbekendtgørelsen § 59, stk. 2, skal puljeforeningerne efter anmodning fra Landbrugs-
og Fiskeristyrelsen indsende dokumentation for overdragelse af årsmængder for de enkelte fartøjer i
puljefiskeriet. Styrelsen har i årene 2021
–
2023 ikke bedt puljeforeningerne om disse oplysninger. Landbrugs-
og Fiskeristyrelsen har nu anmodet puljeforeningerne om disse oplysninger, således at evalueringen af
udlejeloftet kan foretages i 2026. Der her derfor i hele perioden alene været foretaget kontrol med udlejeloftet
for fartøjer uden for puljeforeningerne, medens der ikke har været foretaget en årlig kontrol med udlejeloftet
inden for puljeforeningerne på grund af den manglende indhentelse af oplysninger fra foreningerne.
Der er udarbejdet en status over udviklingen af udlejeloftet i forhold til puljeforeningerne for årene 2022
–
2024. Denne status vil sammen med de øvrige oplysninger indgå ved den kommende evaluering.
Baggrund
Af den politiske aftale fremgår følgende:
”Den allerede besluttede regel om at indføre 75 %
loft for, hvor meget, der kan lejes ud, implementeres pr. 1.
januar 2018. Hvis der udlejes over den tilladte mængde på 75 % årligt, så sanktioneres udlejer ved at den for
meget udlejede mængde modregnes i udlejerens
kvote det efterfølgende år. ”
Implementering af denne bestemmelse fandt sted ved bekendtgørelse nr. 1604 af 19. december 2017 om
regulering af fiskeriet i 2014
–
2020, hvoraf det af § 101, stk. 5 fremgår, at for fartøjer, som deltager i et