NOTAT TIL DEPARTEMENTET
Dato:
10. juni 2025
Sagsnr.:
25/5220
Ref.:
sthela/sofrje
Enhed: Jura og Compliance
Notat om status for dispensationer til kvotejoller
Problemstilling
Den 16. november 2017 blev der indgået en politisk aftale om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri.
Det blev i den forbindelse blandt andet aftalt, at der skulle sættes ind mod de såkaldte kvotejoller, som er
fartøjer, der ikke bruges til fiskeri, men til at opbevare kvoter på, som så fiskes af andre fartøjer. Samtidig blev
det besluttet, at der skulle indføres en dispensationsbestemmelse fra visse fartøjer.
Det fremgår af punkt 6 i den politiske aftale, at aftaleparterne er enige om at følge udviklingen og anvendelsen
af denne ordning med henblik på at gribe ind over for misbrug. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skal orientere
aftaleparterne årligt om situationen. Denne rapportering fandt sted senest den 3. november 2021.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har udarbejdet en status på anvendelsen af denne dispensationsmulighed.
Baggrund
Af den politiske aftale fremgår det, at der indføres et krav om, at fiskerfartøjer skal fiske minimum 25 % af de
mængder, der ligger på fartøjerne. Dette skulle ske med en indfasningsperiode på 1 år som hovedregel med
mulighed for individuel ansøgning om længere perioder i ganske særlige tilfælde. Hvis de 25 % ikke opfiskes,
så sanktioneres den pågældende ejer ved at de uopfiskede mængde modregnes i ejerens kvote det efterfølgende
år.
Videre fremgår det af den politiske aftale følgende:
”Det undersøges med inddragelse af arbejdsgruppen
for fremtidens kystfiskeri, hvorledes der kan etableres
en godkendelsesordning, der giver mulighed for, at laug og puljeselskaber bliver undtaget fra kravet om, at
registrerede fiskefartøjer skal fiske minimum 25 % af årsmængderne. Grundlaget for undtagelse kunne f.eks.
være, at lauget eller puljeselskabet medvirker til at sikre, at kvoterne fastholdes lokalt, f.eks. ved, at
mængderne alene overføres til fartøjer ejet af ejerne af puljeselskaberne og lauget. De overførte mængder
må ikke videreudlejes. Endvidere kunne grundlaget for undtagelse være, at lauget eller puljeselskabet kan
dokumentere, at der sikres bedre finansieringsvilkår for deltagerne. Forslag om en eventuel
godkendelsesordning fremlægges for aftalekredsen inden udgangen af 1. kvartal
2018.”
Dette medførte, at der ved bekendtgørelse nr. 1279 af 30. oktober 2018 om regulering af fiskeriet blev indført
en bestemmelse gældende fra 21. november 2018 omhandlende, at fartøjer ejet af et laug, efter ansøgning til
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kunne opnå tilladelse til ikke at opfylde aktivitetskravet, udlejeloftet og
koncentrationsloftet for selskabet.
1
1
§ 48 i bekendtgørelsen af 1279 af 30. oktober 2018 om regulering af fiskeriet