Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 500
Offentligt
3040331_0001.png
TALEPAPIR
Forelæggelse i MOF den 10. juni 2025 af forhandlingsoplæg vedr. EU-forbud
mod hold af mink og sikahjort
Samråd AÆ i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 10. juni 2025 om forhandlingsoplæg vedr.
EU-Kommissionens forslag om ajourføring af EU-listen over invasive arter
(Det talte ord gælder)
Svar
-
Jeg vil i dag forelægge
forslag til dansk stemmeafgivning ift. tilføjelse af arter til EU-listen for
invasive arter, herunder mink og sikahjort.
-
Sagen forelægges til orientering.
-
Kommissionen har med sit udkast til gennemførelsesforordning til EU-listen for invasive arter foreslået, at en
række dyre- og plantearter tilføjes listen. Forslaget omfatter 26 dyre- og plantearter, som vurderes at være
skadelige for biodiversiteten på EU-plan.
-
EU-listen udgør en oversigt over invasive arter, der anses for at være problematiske for naturen på EU-plan
og
som derfor ikke må holdes, avles, markedsføres, sælges, dyrkes, indføres til, anvendes eller udsættes i naturen
1
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 500: Ministeren for grøn treparts talepapir fra samrådet om opdatering af listen over invasive ikkehjemmehørende arter, som anses for at være problematiske på EU-plan
3040331_0002.png
TALEPAPIR
mv. i EU. Hvis en art optages på listen, skal aktiviteter med den pågældende art som udgangspunkt være afviklet
to år efter afstemningen.
-
I Danmark har oplistning af mink og sikahjort relevans.
-
For så vidt angår mink, er det regeringens holdning, at det fortsat skal være muligt at drive minkproduktion i
Danmark.
-
Vi har i Danmark den nødvendige lovgivning til at håndtere minks indvirkning på natur og miljø. Det omfatter
bl.a. regler om hegn, fælder og overvågningsmekanismer på minkfarme for at sikre, at mink ikke slipper ud i
naturen.
-
Hvis Kommissionens forslag bliver vedtaget, betyder det, at alle minkvirksomheder som udgangspunkt skal
afvikles inden for to år - medmindre Kommissionen godkender en dansk særordning.
-
Derfor vil regeringen stemme
imod
forslaget om opdatering af EU-listen. Altså alene på grund af oplistningen af
mink. Oplistningen af de øvrige arter kan vi tilslutte os.
2
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 500: Ministeren for grøn treparts talepapir fra samrådet om opdatering af listen over invasive ikkehjemmehørende arter, som anses for at være problematiske på EU-plan
3040331_0003.png
TALEPAPIR
-
Såfremt forslaget vedtages, vil vi arbejde på at få en dansk særordning, så de danske minkvirksomheder kan
videreføre deres virksomhed. Det bliver ikke let at få en dansk særordning
men, det vil vi forsøge.
-
Når det gælder sikahjort, er det Kommissionens vurdering, at sikahjort er en invasiv art pga. risiko for krydsning
mellem sikahjort og krondyr, fortrængning af krondyr samt risiko for nedgræsning til skade for andre
hjemmehørende arter.
-
Der er ikke set eksempler på krydsning mellem sikahjort og krondyr i Danmark.
-
Der er en jagtinteresse, da sikahjort er et eftertragtet bytte. Der bliver indberettet ca. 600 nedlagte sikahjorte pr.
år, 11.000 krondyr og 68.000 rådyr.
-
Vurderingen er, at oplistning af sikahjort vil have begrænset betydning i Danmark, da bestanden af sikahjort er
lav, da der ikke givet dispensation til hold af sikahjort siden 1993, og der ikke er hjortefarme i Danmark.
-
Forslaget forventes sat til afstemning i Komitéen for Invasive Arter den 20. juni 2025.
-
Oplægget til den danske linje i er indeholdt i regeringens
indstilling til forhandlingsoplæg,
som jeg nu vil
læse op:
3
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 500: Ministeren for grøn treparts talepapir fra samrådet om opdatering af listen over invasive ikkehjemmehørende arter, som anses for at være problematiske på EU-plan
3040331_0004.png
TALEPAPIR
-
Det indstilles, at man fra dansk side stemmer imod forslaget til opdatering af EU-listen, såfremt mink fremgår
af listen, idet der lægges afgørende vægt på, at det fortsat skal være muligt at drive minkproduktion i
Danmark.
-
Tak for ordet.
4