MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 495: Samlenotat om beskyttelse af dyr under transport, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 495
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 12. juni 2025

Sagsnummer: 2025-187

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed samlenotat om Kommissionens forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktivi-

teter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1255/97 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.

1/2005, KOM (2023) 770.

Jacob Jensen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 495: Samlenotat om beskyttelse af dyr under transport, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

EU-formandskabssekretariat,

Internationalt og Nordatlanten

Den 11. juni 2025

FVM 445

SAMLENOTAT

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktivite-

ter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1255/97 og om ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 1/2005

- Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 770

Side 2

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 495: Samlenotat om beskyttelse af dyr under transport, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

NOTAT

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om

beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter, om ændring

af Rådets forordning (EF) nr. 1255/97 og om ophævelse af Rådets forordning (EF)

nr. 1/2005

KOM (2023) 770

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2024.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 7. december 2023 fremsat forslag om en ny forordning om beskyttelse af dyr

under transport (transportforordningen), der skal erstatte den nuværende forordning fra 2005. For-

slaget er baseret på anbefalinger fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) fra sep-

tember 2022. De væsentligste ændringer omfatter en begrænsning af den maksimale transporttid for

dyr til slagtning til ni timer. Dyr til opfedning og avl kan transporteres i 21 timer efterfulgt af et hvil

på 24 timer og herefter igen i 21 timer til bestemmelsesstedet. Forslaget indfører også skærpede krav

til transporter til tredjelande, ligesom arealkravene øges, og mindstealderen for kalve, der transpor-

teres, hæves. Forslaget vurderes at have væsentlige samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske og

statsfinansielle konsekvenser, herunder administrative. Samtidig vurderes forslaget at påvirke be-

skyttelsesniveauet i Danmark og EU positivt i form af forbedret dyrevelfærd. Regeringen hilser Kom-

missionens forslag velkomment. Det er særdeles vigtigt for regeringen, at forslaget samlet set forbed-

rer dyrevelfærden sammenlignet med i dag. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 23.-24. juni 2025 med henblik på en fremskridtsrapport.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 770 af 7. december 2023 fremsat forslag om Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter, om

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1255/97 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005

(transportforordningen). Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave den 16. februar 2024.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og artikel 114, stk. 1 og skal behandles efter

proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. juni 2025 med henblik på en

fremskridtsrapport.

Formål og indhold

I Kommissionens jord til bord-strategi fra maj 2020 fremgår det blandt andet, at Kommissionen vil

fremsætte forslag til revision af EU’s dyrevelfærdslovgivning i fjerde kvartal 2023, herunder forslag om

ny forordning om beskyttelse af dyr under transport. Som optakt til denne revision udfærdigede Kom-

missionen en evaluering af EU’s dyrevelfærdslovgivning,

som blev offentliggjort i oktober 2022. Heri

konstaterede Kommissionen, at den nuværende transportforordning har forbedret dyrevelfærden under

transport sammenlignet med den forudgående periode, men at der fortsat er grundlag for forbedringer.

Særligt henledte Kommissionen opmærksomheden på, at de nuværende EU-regler om transport af dyr

ikke reflekterer den nyeste viden om velfærden for dyr under transport. Derudover konstaterede Kom-

missionen en uensartet håndhævelse af reglerne mellem medlemsstaterne, der har skabt uens konkur-

rencevilkår for virksomhederne.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 495: Samlenotat om beskyttelse af dyr under transport, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Forordningens anvendelsesområde

Forordningen omhandler transporter, der finder sted i forbindelse med økonomisk aktivitet. Som noget

nyt undtages transporter med dyr til træning, udstillinger, konkurrencer, kulturelle begivenheder, cir-

kus, hestesport og hobbyaktiviteter fra forordningens anvendelsesområde. Også transporter af beskyt-

tede dyrearter (CITES), mellem zoologiske haver, af prydfisk og af akvatiske dyr til fødevarevirksomhe-

der, der har direkte salg til forbrugere, undtages. Desuden undtages forsøgsdyr

fra bestemmelserne om

transportegnethed, maksimal transporttid og fra de specifikke regler i bilaget om forsendelsestid, tem-

peraturer, hvileperioder samt fodrings- og vandingsintervaller.

Maksimal transporttid

Med forslaget sænkes den maksimale transporttid på tværs af dyrearter- og kategorier. Korte transpor-

ter defineres som transporter med en varighed på under ni timer (mod otte timer i dag) og lange trans-

porter på ni timer og derover. Dette er et forsøg på at tilpasse reglerne om transporttid for dyr med

chaufførers køre-hviletidsbestemmelser, som er reguleret i forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts

2006.

I forslaget skelnes desuden mellem slagtedyr og dyr til levebrug (opfedning og avl). Med forslaget må

slagtedyr maksimalt transporteres i ni timer. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til en læn-

gere transport, hvis det nærmeste slagteri til den pågældende dyreart eller -kategori ikke kan nås på ni

timer. Slagtedyr omtales ikke særskilt i den gældende transportforordning. For dyr til levebrug fastsæt-

tes en maksimal transporttid på 21 timer efterfulgt af 24 timers hvile på et kontrolsted, hvorefter dyrene

maksimalt må transporteres i yderligere 21 timer før ankomst til bestemmelsesstedet. Her skal dyrene

opholde sig i syv dage, før en ny transport kan påbegyndes. Dyrene skal i løbet af de 21 timers transport

senest hver 10. time have én times pause om bord på transportmidlet, hvor de tilbydes foder, og de skal

have adgang til vand ad libitum under transporten eller i hvileperioderne.

Tiden, hvor dyrene transporteres ad søvej, uanset om de læsses på et skib eller køres ombord på et skib,

og således opholder sig på vejtransportkøretøjet under overfarten, medregnes ikke i den maksimale

transporttid.

Forslaget lægger op til at indføre yderligere artsspecifikke regler for den maksimale transporttid af fjer-

kræ og kaniner, der transporteres i containere, herunder også for transport ad søvej.

En sammenbringningsvirksomhed

foreslås kun at kunne være afgangssted, hvis dyrene er transporte-

ret under 100 km til virksomheden. I dag kan en sammenbringningsvirksomhed være afgangssted,

selvom transporten dertil har været længere end 100 km, hvis dyrene hviler i 6 timer inden den videre

transport. En sammenbringningsvirksomhed kan ifølge forslaget desuden ikke være et bestemmelses-

sted.

Transport af ikke-fravænnede dyr, herunder kalve

Af forslaget fremgår det, at kalve ikke anses for at være egnet til transport, før de både er minimum fem

uger gamle og vejer minimum 50 kg (mod 14 dage i dag). Smågrise, lam og kid anses ikke for egnet til

transport, før de er tre uger gamle. Ikke-fravænnede dyr må dog transporteres tidligere, hvis transporten

er kortere end 100 km.

Med forsøgsdyr forstås transporter af dyr i forbindelse med videnskabelige formål, som er godkendt i medfør af

direktiv 2010/63/EU.

En virksomhed godkendt til samlinger af dyr fra forskellige husdyrbrug, så dyrene danner sendinger, der er be-

stemt til flytninger inden for EU eller eksport til tredjelande. En sammenbringningsvirksomhed skal godkendes af

de kompetente myndigheder.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 495: Samlenotat om beskyttelse af dyr under transport, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Den maksimale transporttid for ikke-fravænnede dyr er i forslaget otte timer. Hvis der på transportmid-

let er et aktivt mælkefodringssystem, som er godkendt af Kommissionen, kan dyrene imidlertid trans-

porteres i op til ni timer efterfulgt af et hvil på én time, hvorefter dyrene atter vil kunne transporteres i

op til ni timer til bestemmelsesstedet. Kommissionen vil præcisere kravene til mælkefodringssystemet i

en gennemførselsretsakt.

Arealkrav

Arealkravene for alle dyregrupper foreslås øget med forslaget. Hverken den gældende forordning eller

forslaget sondrer mellem arealkrav ved korte og lange transporter. I Danmark har man valgt at præcisere

arealkravene i national ret og herunder sondre mellem korte og lange transporter. Der stilles således

krav om, at arealet skal være 20 pct. højere ved lange transporter end ved korte. For danske transportø-

rer vil den procentvise stigning i arealkravene i medfør af forslaget derfor være størst ved korte trans-

porter. Set i forhold til den danske bekendtgørelse øges arealkravet for grise med forslaget med ca. 30-

50 pct. ved korte transporter og med ca. 10-25 pct. ved lange transporter. For kvæg øges arealkravet med

ca. 50-90 pct. ved korte transporter og med ca. 10-60 pct. ved lange transporter. Arealkravet for fjerkræ

i vægtintervallet 1 til 5,5 kg øges med ca. 25-70 pct. De relativt store spænd i den procentvise øgning i

arealkrav skyldes, at de enkelte vægtklasser påvirkes forskelligt af den anvendte ligning, som er baseret

på EFSA’s anbefalinger. Som noget nyt vil de samme arealkrav gælde uanset transportmiddel, dog er

der ikke fastsat arealkrav ved flytransporter.

Temperaturkrav under transport

Ved planlægning af transporten skal både den kompetente myndighed og organisator tage hensyn til de

forventede temperaturer ud fra vejrudsigten på afgangsstedet, bestemmelsesstedet og eventuelle kon-

trolsteder i Unionen og i tredjelande samt på eventuelle grænsekontrolsteder fra Unionen. Efter de gæl-

dende regler skal temperaturen inde i transportmidlet være mellem 5 og 30 grader celsius med en tole-

rancemargin på +/- fem grader afhængigt af den udvendige temperatur. Følgende krav foreslås for vej-

transporter af landdyr med undtagelse af fjerkræ, kaniner, hunde og katte:

a) Hvis der er varslet temperaturer under nul grader på en eller flere af de ovenfor nævnte lokationer,

skal vejtransportmidlet være overdækket og luftcirkulationen skal kontrolleres for at beskytte dy-

rene mod vindafkøling.

b) Hvis der er varslet temperaturer under -5 grader, skal a) være opfyldt, og den maksimale transport-

tid må ikke overstige ni timer.

c) Hvis der er varslet temperaturer mellem 25 og 30 grader, må den maksimale transporttid mellem

kl. 10:00 og kl. 21:00 ikke overstige ni timer.

d) Hvis der er varslet temperaturer over 30 grader, skal hele transporten afvikles mellem kl. 21:00 og

kl. 10:00.

e) Ved temperaturer over 30 grader mellem kl. 21:00 og kl. 10:00 skal det tilgængelige areal for dyrene

øges med 20 pct.

Forslaget lægger desuden op til artsspecifikke bestemmelser for fjerkræ, kaniner, hunde og katte. Trans-

port af hunde og katte skal foregå ved temperaturer på mellem 20 og 25 grader inde i transportmidlet

og ved en luftfugtighed på mellem 30 og 70 pct. Fjerkræ og kaniner, der transporteres i containere, skal

transporteres i biler med beskyttelse mod vind, hvis den forventede temperatur på afgangssted og be-

stemmelsessted er under 10 grader. For udsætterhøner (slagtedyr, der har indgået i en produktion af

ruge- eller konsumæg) gælder, at de ikke må transporteres, hvis der ikke kan garanteres en temperatur

på mindst 15 grader inde i transportmidlet.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 495: Samlenotat om beskyttelse af dyr under transport, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ansvarsfordeling ved transport af dyr

Organisator af lange transporter skal som et nyt tiltag i forslaget være autoriseret af den kompetente

myndighed. En autorisation er gyldig i op til fem år. Organisator er ansvarlig for hele transporten fra

afgangssted til bestemmelsessted samt for at indsende logbogen via TRACES

til den kompetente myn-

dighed senest to dage og tidligst fem dage før den planlagte afgangsdato.

Transportøren har ansvar for at sikre, at chauffører, ledsagere og dyrevelfærdsansvarlige ved søtrans-

porter har deltaget i godkendte uddannelseskurser og har gyldige kompetencebeviser. Transportøren

har også ansvar for, at dyrene transporteres i overensstemmelse med reglerne i forordningen samt for

dyrenes transportegnethed under hele transporten fra pålæsning ved afgangsstedet til aflæsning på be-

stemmelsesstedet, også som følge af chauffør eller ledsagers utilstrækkelige ageren.

Besætningsejeren på afgangsstedet har ansvar for at sikre dyrenes transportegnethed og ved drægtige

dyr at angive datoen for insemination eller forventet nedkomst i logbogen. Chauffør eller ledsager skal

vurdere dyrenes velfærd og transportegnethed hver 4,5 time og har ansvar for, at de tekniske regler ved

overførsel af dyrene fra et transportmiddel til et andet overholdes. Ved ankomst til bestemmelsesstedet

skal chauffør eller ledsager samt modtageren udfylde og underskrive logbogen i TRACES.

Som et yderligere nyt tiltag skal alle på- og aflæsninger af dyr ske under tilsyn af en dyrlæge.

Ifølge EU’s

dyresundhedslov

skal dyr synes for at verificere, at de opfylder alle krav i dyresundhedscertifikatet, bl.a.

transportegnethed, forud for udførsel fra Danmark. Synet kan foregå på forskellige tidspunkter forud

for afsendelse og ikke nødvendigvis i forbindelse med på- og aflæsning. Forslaget til en ny transportfor-

ordning ændrer ikke på dette krav. Der er i de gældende regler ikke krav om et tilsvarende syn ved nati-

onale transporter, hvor der ikke udfærdiges et sundhedscertifikat, men der stilles krav om, at dyr synes

før slagtning, bl.a. for at undersøge om dyrets velfærd er bragt i fare

. Kravet i forslaget vil således med-

føre en markant stigning i antallet af tilsyn med dyr, der skal transporteres.

Transport til og fra tredjelande

Organisatorer skal som et nyt tiltag have et særligt certifikat for at kunne transportere dyr til tredjelande.

Certifikatet har en gyldighedsperiode på fem år og opnås ved, at et uvildigt certificeringsorgan evaluerer

organisatorens første transport til et tredjeland og to uanmeldte transporter inden for gyldighedsperio-

den. Hvis reglerne ikke overholdes, orienterer certificeringsorganet de kompetente myndigheder, der på

den baggrund inddrager organisatorens certifikat for transport til tredjelande.

Hvileperioder i tredjelande må kun afholdes på kontrolsteder, der som minimum opfylder kravene til

godkendte kontrolsteder inden for EU. Dette skal valideres af et uvildigt certificeringsorgan.

Disse regler vil også gælde for transport af dyr til Grønland og Færøerne.

Administrative krav og IT-systemer

TRAde Control and Expert System (TRACES) er en IT-løsning, som er en

del af EU’s informationsstyringssystem

for offentlig kontrol. Systemet understøtter samhandel i EU samt ind- og udførsel til og fra tredjelande.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og

om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 af 15. marts 2019 om ensartede praktiske ordninger

for gennemførelse af offentlig kontrol af animalske produkter til konsum, jf. Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2017/625, og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 for så vidt angår of-

fentlig kontrol, artikel 11, stk. 2 og 3.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 495: Samlenotat om beskyttelse af dyr under transport, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Det administrative IT-system TRACES, som er udviklet af Kommissionen, vil i højere grad skulle benyt-

tes. Eksempelvis skal logbøger indsendes og valideres i TRACES, hvor også godkendelsescertifikater til

skibe og vejtransportmidler, kompetencebeviser for chauffører og ledsagere mv. skal være tilgængelige.

Som noget nyt skal der også udfyldes en simplificeret logbog i TRACES ved korte transporter. Der stilles

endvidere krav om, at alle vejtransportmidler, herunder også til korte transporter, skal udstyres med et

positioneringssystem, som med korte intervaller noterer transportmidlets position. Disse data skal over-

føres til TRACES via et informationssystem, som Kommissionen udvikler.

Øvrige bestemmelser

Forslaget fastlægger som noget nyt mere specifikke krav til transport af fisk, hunde og katte i forbindelse

med økonomisk aktivitet.

Forslaget indeholder desuden bestemmelser om, hvordan medlemsstaterne skal forholde sig til over-

trædelser af reglerne i forordningen. Det anføres, at den ansvarlige for en overtrædelse skal pålægges

administrative sanktioner i overensstemmelse med forordningen og national ret. Alternativt kan straf-

feretlige sanktioner anvendes. Videre fremgår det, at medlemsstaterne skal sikre, at alvorlige overtræ-

delser kan straffes med administrative økonomiske sanktioner.

Forordningen finder som udgangspunkt anvendelse to år efter vedtagelse. Bestemmelser vedrørende

positioneringssystem, maksimal transporttid, transport til og fra tredjelande, transportegnethed for

ikke-fravænnede dyr (inkl. kalve) samt arealkrav finder anvendelse fem år efter vedtagelse.

Formandskabets ændringsforslag

De væsentligste emner behandlet i formandskabernes foreløbige kompromisforslag er maksimal trans-

porttid, temperaturkrav og tilstedeværelse af en dyrlæge ved på- og aflæsning.

For dyr transporteret til øvrige formål end slagtning (undtaget fjerkræ og kaniner) lægges der op til, at

dyrene kan transporteres i yderligere 21 timer i forhold til Kommissionens forslag. Dertil kan der under

visse omstændigheder lægges i alt ni timers transporttid til og fra en sammenbringningsvirksomhed.

Transporttiden for slagtedyr lægges op til at blive øget fra ni timer som i Kommissionens forslag til 21

timer uden mulighed for, at den kompetente myndighed kan tillade en længere transport. Det bemærkes

desuden, at på- og aflæsning samt søtransporter ikke indgår i transporttiden. For ikke-fravænnede dyr

er den væsentligste ændring i kompromisforslaget, at hvilet efter ni timers transport skal være tre timer

i stedet for én time, da dyrene skal mælkefodres.

I kompromisforslaget indgår desuden regler for den indvendige temperatur i transportmidlet. Dette sva-

rer til de nuværende regler, dog således at den nuværende måleusikkerhed på +/- 5 grader inkluderes i

grænseværdierne, hvormed temperaturen skal være mellem 0 og 35 grader. Det fremgår også, at der

skal tages hensyn til den varslede udendørs temperatur på afgangsstedet, eventuelle kontrolsteder og

udgangssteder samt på bestemmelsesstedet. Endvidere skal et alarmsystem advare chaufføren, hvis

temperaturen hos dyrene bliver for høj eller lav.

Ifølge kompromisforslaget skal på- og aflæsninger af dyr ske under tilsyn af en person, der er i besiddelse

af et kompetencebevis. Det vil i praksis ofte være chaufføren eller ledsageren og dermed ikke en dyrlæge

som i Kommissionens forslag.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet om forordningsforslaget. Forslaget be-

handles i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg og Transportudvalg med bidrag fra Fiskeriudvalget.

Der forventes svære forhandlinger, da de politiske grupper er splittede i deres syn på vægtningen af

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 495: Samlenotat om beskyttelse af dyr under transport, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

dyrevelfærd under transport over for de økonomiske omkostninger forbundet med Kommissionens for-

slag. Europa-Parlamentets udtalelse ventes tidligst i slutningen af 2025.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt under henvisning til, at transport af

levende dyr i vid udstrækning er en grænseoverskridende aktivitet. Området er allerede reguleret ved

den nuværende forordning om transport af dyr, som begrænser medlemsstaternes muligheder for at

vedtage nationale regler. Kommissionen vurderer, at revisionen af de gældende regler vil sikre lige

konkurrencevilkår for operatører på det indre marked, lette handelen med dyr inden for EU og sikre et

mere effektivt myndighedstilsyn. Dette vil ske mere mål- og omkostningseffektivt, end medlemsstaterne

ville kunne opnå hver for sig og uafhængigt af hinanden.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Gældende dansk ret

Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og der-

med forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr.

1255/97 er direkte gældende i dansk ret.

I bekendtgørelse nr. 26 af beskyttelse af dyr under transport af 13. januar 2020, som er udstedt i medfør

af dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018, som er ophævet ved lov om dyrevel-

færd nr. 133 af 25. februar 2020 og derved har erstattet dyreværnsloven, er der indført præciseringer og

enkelte stramninger til transportforordningen. Bl.a. er det fastsat, at søer, som flyttes fra besætninger

efter at have indgået i en produktion af smågrise (udsættersøer), ikke er transportegnede til transporter

over otte timer. Den 1. juli 2024 blev bekendtgørelsen ændret, hvormed der fastsættes krav til den ind-

vendige højde ved transport af smågrise mellem 10 og op til 40 kg. Reglerne finder anvendelse pr. 1.

april 2031.

I bekendtgørelse nr. 1471 om uddannelse i transport af dyr af 8. december 2015, som er udstedt i medfør

af dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018, som er ophævet ved lov om dyrevel-

færd nr. 133 af 25. februar 2020 og derved har erstattet dyreværnsloven, er der indført præciseringer af

kravene til uddannelse af chauffører, ledsagere og medarbejdere på sammenbringningsvirksomheder.

I bekendtgørelse nr. 10136 om teknisk forskrift om transport af levende dyr til søs af 21. november 2006

præciseres reglerne for transport af levende dyr til Grønland. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af lov

om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002 med senere ændringer, og i medfør af

anordning nr. 607 af 25. juni 2001 om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, anordning

nr. 729 af 19. august 2003 om ikrafttræden for Grønland af § 2 i lov om ændring af sømandsloven og lov

om sikkerhed til søs.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om en forordning, som vil være direkte og umiddelbart gældende i dansk ret. Forordningen

vil også finde anvendelse for transporter af dyr til Grønland og Færøerne, der betragtes som tredjelande

i denne sammenhæng.

En vedtagelse af forslaget vurderes at medføre behov for at revidere de ovenfor nævnte bekendtgørelser.

Omfanget heraf afventer en nærmere vurdering, som ikke kan foretages, før forordningen er vedtaget.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 495: Samlenotat om beskyttelse af dyr under transport, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, herunder administrative

konsekvenser. De erhvervsøkonomiske konsekvenser ved forslaget i Danmark vurderes at beløbe sig til

minimum ca. 27 mio. kr. i omstillingsomkostninger og minimum ca. 1,4 mia. kr. i årlige løbende om-

kostninger inkl. administrative omkostninger.

Kravet om, at alle på- og aflæsninger af dyr skal ske under tilsyn af en dyrlæge, vurderes at medføre

løbende omkostninger på ca. 1 mia. kr. om året. Derudover har begrænsningerne i den maksimale trans-

porttid og de øgede arealkrav betydning for beløbets størrelse. Langt hovedparten af dyr, der transpor-

teres i Danmark eller fra Danmark til udlandet, transporteres på vej, men forslagets arealkrav har også

væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for søtransport. Transport af akvatiske dyr vil med for-

slaget også blive omfattet af en række krav med heraf følgende væsentlige erhvervsøkonomiske konse-

kvenser for det danske erhverv.

Med forslaget ventes der overordnet set at ske ændringer i mønsteret for transport af levende dyr i for-

bindelse med økonomisk aktivitet, men det er vanskeligt at forudsige de faktiske ændringer. Der regu-

leres med forslaget på en række bestemmelser samtidigt, f.eks. maksimal transporttid, temperaturkrav

m.v., der kan have gensidigt indvirkende effekter. Estimeringen af de erhvervsøkonomiske konsekven-

ser ved forslaget er baseret på en antagelse om, at der efter vedtagelsen vil blive transporteret det samme

antal dyr som i dag.

Levende dyr, som afgår fra Danmark, transporteres i vid udstrækning af udenlandske transportører. I

det omfang reguleringen påvirker udenlandske virksomheder, er de erhvervsøkonomiske konsekvenser

ikke medregnet. Regeringen er opmærksom på, at der kan ske overvæltning af omkostninger fra de be-

rørte udenlandske virksomheder til danske virksomheder.

Som en del af de erhvervsøkonomiske omkostninger vurderer Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Re-

gulering (OBR), at forslaget vil medføre administrative omkostninger for det danske erhverv, både i

form af omstillings- og løbende administrative omkostninger.

OBR vurderer, at forslaget vil medføre omstillingsomkostninger på ca. 4,5 mio. kr. Det skyldes primært,

at der stilles krav om et positioneringssystem i alle køretøjer. OBR vurderer også, at forslaget medfører

løbende administrative omkostninger på ca. 19,5 mio. kr. samt lettelser på ca. 0,5 mio. kr. De løbende

omkostninger skyldes i overvejende grad, at der skal udfyldes en forenklet logbog i forbindelse med alle

korte forsendelser.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser, herunder særligt administrative konsekvenser.

Samlet set vurderes de statsfinansielle konsekvenser at udgøre ca. syv mio. kr. årligt. De omfattede op-

gaver er i altovervejende omfang gebyrfinansieret efter de gældende regler.

For det første ventes forslaget at medføre en øget byrde til sagsbehandling for Fødevarestyrelsen. For-

slaget ventes at afstedkomme behov for kontrol af flere logbøger, både forud for og efter transporterne,

da forslaget indebærer krav om logbøger til flere dyrearter- og kategorier, ligesom f.eks. de øgede areal-

krav og nye regler for maksimal transporttid ventes at medføre flere forsendelser og dermed flere log-

bøger. Fødevarestyrelsens kontroller af logbøger er i dag gebyrfinansieret.

For det andet kan der muligvis forventes yderligere IT-udgifter forbundet med implementeringen af

forordningen, der lægger op til øget digitalisering. Det kunne eksempelvis omfatte udgifter til ændringer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 495: Samlenotat om beskyttelse af dyr under transport, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

af nationale IT-systemer, så der skabes bedre sammenhæng til TRACES. For det tredje ventes politiet at

have et øget tidsforbrug ved vejsidekontroller, når oplysninger skal verificeres ved opslag i TRACES.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte mi-

nisteriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at medføre negative BNP-effekter på 1,3 mia. kr. (2024-priser). Det skyldes, at kra-

vene i forslaget vil øge produktionsomkostningerne for virksomheder, som beskæftiger sig med trans-

port af levende dyr, hvilket mindsker virksomhedernes produktivitet. Det resulterer bl.a. i højere priser,

der afledt vil reducere den økonomiske aktivitet.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget vil ifølge Kommissionens konsekvensanalyse medføre indirekte samfundsmæssige fordele,

f.eks. ved at medvirke til at nedbringe risikoen for antimikrobiel resistens og spredning af dyresyg-

domme og ved at leve op til borgernes forventninger til dyrevelfærd.

En vedtagelse af forslaget skønnes at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU positivt i form af

bedre dyrevelfærd.

Der udestår afklaring af forslagets eventuelle miljø- og klimapåvirkning.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), i Den Nationale Komité for Landbrugsdyr

og på Høringsportalen, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Dyrenes Beskyttelse mener, at kommerciel dyretransport ikke er forenelig med god dyrevelfærd, og at

lange transporter øger risikoen for dårlig dyrevelfærd. De nuværende regler beskytter ikke dyr under

transport mod at lide overlast, og der er derfor behov for at skærpe lovgivningen. Dyrenes Beskyttelse

mener, at de foreslåede begrænsninger af transporttiden er utilstrækkelige og efterlyser en ambitiøs lov-

givning, der for alvor vil give incitament til at erstatte transport af levende dyr med transport af animal-

ske produkter. Dyrenes Beskyttelse mener, at hensynet til dyrene altid bør veje tungere end snævre øko-

nomiske interesser på området. Dyrenes Beskyttelse vurderer dog, at en del af bestemmelserne i forsla-

get kan bidrage til at forbedre velfærden for dyr under transport i forhold til nuværende praksis.

Specifikt opfordrer Dyrenes Beskyttelse til, at der arbejdes for indførelse af temperaturkrav inde i køre-

tøjet og krav til indvendig højde for grise; at der arbejdes for at fastholde og styrke forslaget om kortere

transporttid, pause efter 10 timers transport og krav til GPS-system; at der arbejdes for at fastholde og

styrke de specifikke forslag vedrørende transport af kalve og af fjerkræ, vedrørende sammenbringnings-

virksomheder og vedrørende pladsforhold.

World Animal Protection Danmark anser det for positivt, at pladskravene under transport øges i hen-

hold til EFSA’s anbefalinger, og at dyr til slagtning maksimalt må transporteres i ni timer inklusive på-

og aflæsning. World Animal Protection Danmark havde dog gerne set, at det også gjaldt for dyr til videre

opdræt og opfedning. Den foreslåede reduktion på tre timer, så dyr må transporteres i 21 timer i stedet

for 24 timer, før de skal have en hvileperiode, anses for at være en minimal forbedring.

World Animal Protection Danmark finder det meget skuffende, at eksporten af dyr og dermed de lange

dyretransporter til tredjelande kan fortsætte uhindret, da World Animal Protection Danmark finder, at

det i praksis er umuligt at kontrollere, at transporten sker efter de samme regler og giver dyrene den

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 495: Samlenotat om beskyttelse af dyr under transport, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

beskyttelse, som de er berettiget til i forhold til EU-reglerne. Det er desuden skuffende, at de meget lange

søtransporter af dyr også kan fortsætte, idet tiden til søs ikke betragtes som transporttid.

Ifølge World Animal Protection Danmark indføres der mindre forbedringer for gruppen af sårbare dyr,

herunder højdrægtige dyr og spædekalve. Foreningen havde gerne set, at kalve først måtte udsættes for

en lang dyretransport, når de er fravænnet.

Det Dyreetiske Råd kan tilslutte sig forordningens overordnede formål, som bl.a. anføres at være at sikre

en høj grad af dyrevelfærd ved at undgå lange transporter af levende dyr til slagtning og i stedet fremme

transport af slagtekroppe og kød, og at transport med andre formål end slagtning begrænses.

Det Dyreetiske Råd hilser det velkomment, at der med forslaget fastsættes grænser for maksimal trans-

porttid. Rådet finder dog, at det er for uambitiøst, at de foreslåede grænser for maksimal transporttid

reelt ikke har betydning for flere dyr, da der i dag kun transporteres relativt få slagtedyr over de foreslå-

ede ni timer. Når det gælder transport af andre dyr end slagtedyr, anerkender Rådet, at de foreslåede

regler for maksimal transporttid er en forbedring, men den samlede transporttid er stadig potentielt set

lang og involverer af- og pålæsning. Også for disse dyr er der tilsyneladende tale om relativt få dyr, der

transporteres i længere tid, end forslaget lægger op til. Med den ovennævnte målsætning for øje om at

sikre høj dyrevelfærd anbefaler Det Dyreetiske Råd derfor, at der også for disse dyr fastsættes en mak-

simal grænse på 9 til 12 timer, så af- og pålæsning så vidt muligt undgås for alle dyr. Rådet anerkender

samtidig, at det i så fald af geografiske årsager også kan være nødvendigt visse steder at give dispensa-

tion til længere transporter af disse dyr svarende til muligheden for transport af slagtedyr.

Det Dyreetiske Råd kan principielt tilslutte sig forslaget fra Kommissionen og anbefale, at kravene op-

dateres i henhold til den nyeste dyrevelfærdsforskning på området.

Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO) har en række generelle betragtninger

til forslaget. DOSO ser positivt på de foreslåede øgede arealkrav, da dette vil forbedre dyrevelfærden

under transport. Ift. artsspecifikke regler og uddannelse hilses det velkomment, at der foreslås flere

artsspecifikke krav for bl.a. fisk, hunde og katte. Disse regler bør dog udvides til at omfatte alle trans-

portere dyr, inklusiv akvatiske, hvirvelløse dyr som cephalopoder. Det anbefales desuden at styrke ud-

dannelsen for transportører, så de besidder tilstrækkelig viden om de dyr, de transporterer. Det er vig-

tigt, at de dyr, som er undtaget fra forordningen, herunder forsøgsdyr, sikres beskyttelse gennem separat

lovgivning.

DOSO anbefaler et fuldstændigt forbud mod eksport af levende avls-, slagte- og produktionsdyr til tred-

jelande. Det er urealistisk at sikre overholdelse af EU’s regler uden for EU. Det foreslåede certificerings-

system vurderes som utilstrækkeligt, da der allerede er betydelige problemer med regelhåndhævelse og

kontrol inden for EU. For at beskytte dyrevelfærden og miljøet opfordres til et stærkere fokus på at be-

grænse eksporten af levende dyr også inden for EU’s grænser,

især over længere afstande og via søveje.

Transporten udgør en betydelig risiko for spredning af mikroorganismer, herunder zoonoser, og skaber

en unødig belastning for både miljø og dyrevelfærd. DOSO foreslår at fremme transport af kødprodukter

og slagtekroppe frem for levende slagtedyr samt genetisk materiale frem for avlsdyr. DOSO opfordrer

til, at medlemsstaterne understøtter og promoverer nærslagtning på gårde eller i mindre, lokale slagte-

huse for at minimere transporttiden.

DOSO anbefaler en maksimal transporttid på maksimalt 8 timer for slagtedyr af arterne bovine, ovine,

porcine og equine, frem for de foreslåede 9 timer som grænse mellem korte og lange transporter. På- og

aflæsning bør være indregnet i de 8 timer. For fjerkræ og kaniner foreslås en maksimal transporttid på

4 timer i containere og en samlet tidsbegrænsning på 6 timer i containerne inklusiv pauser.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 495: Samlenotat om beskyttelse af dyr under transport, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

DOSO støtter desuden skærpede krav til transport af ikke-fravænnede dyr og anerkender, at grænsen

for transport af kalve hæves fra 2 til 5 uger. Dog anbefales yderligere en hævning til mindst 12 uger for

kalve, 30 dage for svin og 6 uger for kaniner. For drægtige dyr ses positivt på, at dokumentation for

drægtighedsstatus, såsom dato for insemination eller parring, bliver påkrævet. DOSO foreslår dog, at

pattedyr ikke betragtes som transportegnede efter påbegyndelsen af det tredje trimester.

DOSO støtter endvidere initiativer, der fremmer ensartet håndhævelse og kontrol på tværs af medlems-

staterne for at modvirke konkurrenceforvridning. Effektiv håndhævelse er afgørende for at sikre dyre-

velfærden og overholdelsen af forordningens krav.

Den Danske Dyrlægeforening kvitterer for, at forslaget generelt indeholder mange positive elementer.

Den Danske Dyrlægeforening mener, at kalve, som transporteres i op til 19 timer, bør modtage kalve-

valse eller stråfoder i stedet for mælkefodring. Grise, som transporteres på lange transporter, bør kunne

hvile på bilen i stedet for på et kontrolsted, hvis forholdene ombord har karakter af staldforhold af hen-

syn til dyrenes sundhedsstatus. Ved transporter af hunde og katte ønskes størrelseskrav til bure, samt

at der ikke må være gødning-/urinnedfald mellem burene. For katte påpeges desuden, at de er solitære

dyr og derfor bør kunne transporteres i særskilte bure.

Endvidere ønsker Den Danske Dyrlægeforening præciseret, om der med forslaget lægges op til, at der

skal være en dyrlæge til stede ved alle på- og aflæsninger, samt hvornår der er tale om hobby- og sports-

dyr samt kommercielle hestehold.

Den Danske Dyrlægeforening kvitterer overordnet for, at forordningen har til hensigt at styrke dyrevel-

færden under transport, og finder det positivt, at forslagets udgangspunkt er anbefalingerne fra Den

Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Den Danske Dyrlægeforening støtter forslaget om en

maksimal transporttid for slagtedyr. Dette er i tråd med foreningens hidtidige holdning om at begrænse

transporttiden for at sikre højere dyrevelfærd. Vedrørende transport af levebrugsdyr i op til 21 timer,

efterfulgt af hvile og yderligere transport, bemærkes det, at der ifølge forslaget kun skal tilbydes vand

"enten under transport eller i hvileperioden". Dette findes uklart og potentielt problematisk, idet det kan

tolkes som, at dyr kan transporteres op til 10 timer uden adgang til vand. Det bør præciseres, at dyr altid

skal have adgang til vand ad libitum under hele transportforløbet

–

både i hvile og under bevægelse. Den

Danske Dyrlægeforening anbefaler ligeledes, at der stilles konkrete krav om adgang til vand og foder

under søtransport, svarende til kravene for vejtransport.

Den Danske Dyrlægeforening bakker op om forslaget om at hæve minimumsalderen for transport af

kalve fra 14 dage til 5 uger og 50 kg. Det anbefales dog, at mælkefodring under transport ikke anvendes,

da det indebærer betydelige risici for infektioner, fejlernæring og lav velfærd. I stedet bør kalve tilbydes

vand, kalvevalse og stråfoder ad libitum.

Angående temperaturer findes det positivt, at der stilles differentierede krav ved lave og høje tempera-

turer, men det bemærkes, at der er forskel for dyrearterne i forhold til varme og kuldefølsomhed. Derfor

er det utilstrækkeligt med transportgrænser ved 25–30 °C. Den Danske Dyrlægeforening anbefaler ind-

førelse af artsspecifikke grænser og muligheden for at forbyde transport, hvis temperaturen overstiger

dyrenes termale komfort i længere perioder. Kravet om om et alarmsystem der advarer chaufføren ved

for høje temperaturer støttes.

Den Danske Dyrlægeforening ønsker, at det tydeliggøres, hvad der konkret menes med "kontrol" af dyr

før transport. Hvis der er tale om en sundhedsmæssig eller velfærdsmæssig vurdering, er det udeluk-

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 495: Samlenotat om beskyttelse af dyr under transport, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kende dyrlæger, der har kompetence og fagligt grundlag for at udføre denne opgave. Det er en kerne-

kompetence i dyrlægeuddannelse, og denne vurdering må ikke udvandes til at kunne udføres af personer

med kortere kursusuddannelser. Ligeledes finder Den Danske Dyrlægeforening, at det bør præciseres,

om kravet om dyrlægetilsyn ved alle på- og aflæsninger gælder for alle dyrearter og transporttyper, og

om det skal være en praktiserende eller embedsdyrlæge. En generel og absolut forpligtelse vurderes som

uhensigtsmæssig og ressourcekrævende. I forhold til kompromisforslaget, er det dog afgørende, at der

skelnes klart mellem teknisk tilsyn og faglig vurdering af dyrs transportegnethed samt underskrivelse af

sundhedscertifikater. Det er alene dyrlæger, der har kompetence og faglig forudsætning for disse opga-

ver.

Angående Inklusion af på- og aflæsning i transporttid findes det problematisk, at på- og aflæsning samt

søtransport ikke indgår i den samlede transporttid. Disse faser kan være forbundet med væsentlig be-

lastning og stress for dyrene, og bør som minimum indgå delvist i den samlede vurdering af transport-

belastningen. Slutteligt foreslås det, at grise på lange transporter kan forblive på køretøjet under hvile-

tid, hvis køretøjet opfylder standarder svarende til staldforhold. Dette kan reducere stress, smitterisiko

og logistikudfordringer.

Landbrug & Fødevarer havde forventet, at Kommissionens forslag adresserede Europa-Parlamentets

anbefalinger fra 2022 vedr. manglende håndhævelse af de nuværende regler. Ifølge Landbrug & Føde-

varer lægger forslaget op til endnu flere og strammere krav til de virksomheder, som allerede gør det

godt, uden at sikre et løft af bunden hos de virksomheder, hvor effekten på dyrevelfærden vil være størst.

Landbrug & Fødevarer frygter, at forslaget vil forstærke konkurrenceforvridningen af det indre marked.

Konsekvensanalysen afdækker ifølge Landbrug & Fødevarer ikke de reelle økonomiske, sociale og mil-

jømæssige effekter af forslaget. F.eks. er nationale transporter ikke medregnet, og disse udgør alene i

Danmark ca. 82 pct. af alle transporter i grisesektoren. Andelen forventes at være endnu højere for

kvægsektoren. Ifølge Landbrug & Fødevarer bør der ligge en fuld konsekvensanalyse, inden der tages

stilling til de enkelte elementer i forslaget.

Ligeledes påpeger Landbrug & Fødevarer, at hverken de økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved

stigningen i arealkrav eller det faglige grundlag herfor er tilstrækkeligt afdækket. Landbrug & Fødevarer

påpeger, at arealkravene er fastsat på baggrund af anbefalinger til dyrenes pladsbehov i en stald uden at

være afprøvet i praksis under transport. Man frygter, at arealkravene vil forringe dyrevelfærden.

Landbrug & Fødevarer kan acceptere en begrænsning af transporttiden for dyr til slagtning på ni timer,

men for dyr til videre levebrug bør den nuværende grænse på 24 timer fastholdes. Man ønsker mulighed

for, at højværdiavlsdyr kan transporteres helt frem til slutdestinationen i tredjelande og i højere grad

følge reglerne for transport af dyr til videnskabelige formål. På- og aflæsning bør ifølge Landbrug &

Fødevarer undtages fra den samlede transporttid, da det ikke indgår i chaufførernes køretid. Transport

af store kvægracer skal fortsat kunne gennemføres i biler med to etager.

Landbrug & Fødevarer ønsker at fastholde det nuværende krav om indvendige temperaturgrænser og

muliggøre brug af ny teknologi i form af klimakontrollerede biler og sensorer til temperaturmåling.

Ikrafttrædelse af nye regler bør afvente, at udviklingen af de foreslåede IT-løsninger er på plads og gen-

nemtestet.

Landbrug & Fødevarer ser med stor tilfredshed på ændringen af definitionen på økonomisk aktivitet.

Samtidig ønsker man en langt større overensstemmelse med de globale principper i Verdensorganisati-

onen for Dyresundhed for forskellige aktørers ansvar og kompetencer ved transport af dyr. Landbrug &

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 495: Samlenotat om beskyttelse af dyr under transport, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Fødevarer bakker som udgangspunkt op om en harmonisering af principperne for sanktionering på EU-

niveau, så det er klart, hvornår og hvem der ifalder ansvar.

Landbrug & Fødevarer noterer sig forhandlingssituationen. I forhold til de fortsatte forhandlinger vil

det være vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at højværdi avlsdyr kan transporteres hele vejen til slutde-

stination, og at avlsgrise med høj sundhedsstatus på længere transporter kan hvile på transportmidlet

fremfor at aflæsses

–

dette af hensyn til at minimere smitterisiko og for at bevare grisenes høje sund-

hedsstatus.

Danske Svineproducenter mener, at forslaget vil medføre dårligere dyrevelfærd under transport. Dette

vil ske i form af øget stress som følge af flere af- og pålæsninger, stop på transportturen, tildeling af foder

på turen, øget pladskrav samt en øget smitterisiko ved aflæsning og opstaldning inden videre transport.

Danske Svineproducenter fremhæver, at forslaget mangler evidens og faglighed til trods for, at EFSA

har været hørt. Man mener, at overgangsperioden bør forlænges til ti år i stedet for de foreslåede fem år.

Overordnet set mener Danske Svineproducenter, at forslaget bør skrottes, og at der skal foreligge reel

viden om de forskellige elementer, så lovgivningen ikke kun er baseret på tro, mening og følelser.

Danske Svineproducenter mener, at det er vigtigt med vandsyning til dyrene under transport og kan se

det fornuftige i en form for ”vandbeholdnings-logger” for chaufføren, så det sikres, at der er tilstrække-

ligt vand til dyrene under transport. Endvidere forslås det, at det undersøges nærmere, hvilke teknolo-

giske muligheder der er for overbrusningsanlæg i transportmidlet svarende til modellen i svinestalde i

dag. Dette skal være styret af udetemperaturen i forbindelse med transport i varme perioder.

DI Transport havde gerne set, at Kommissionen havde fremlagt et forslag til sikring af ensartet imple-

mentering og håndhævelse af reglerne på tværs af EU, og dermed sikret et løft i dyrevelfærden. Ifølge

DI Transport mangler Kommissionens forslag grundlæggende at adressere det eksisterende og reelle

problem med manglende håndhævelse af de gældende regler. Der opfordres derfor til at fokusere på en

bedre og mere anvendelig retlig ramme, der sikrer retssikkerhed, mere harmonisering på tværs af EU

og forbedring af foreneligheden mellem transportforordningen og EU's regelværk om vejtransport.

DI Transport frygter, at forslaget vil forstærke konkurrenceforvridning af det indre marked, da det ifølge

DI Transport introducerer flere og strammere krav til de virksomheder, som allerede gør det godt, uden

at man sikrer et løft af bunden hos de virksomheder, hvor effekten på dyrevelfærden ville være størst.

DI Transport finder, at konsekvensanalysen er mangelfuld og ikke afdækker de reelle økonomiske, so-

ciale og miljømæssige effekter af forslaget, da kun internationale transporter af dyr er medregnet. De

nationale transporter i svinesektoren omfatter mere end 80 pct. af alle transporter. Det samme gør sig

gældende for langt de fleste EU-lande. Forslaget vil således risikere at skade det indre marked, hvilket i

sidste ende kan få konsekvenser for den europæiske selvforsyningsgrad af animalske fødevarer. Derfor

opfordres der til, at man i de kommende forhandlinger husker det globale perspektiv på fødevareforsy-

ning og sikkerhed.

Mere specifikt anser DI Transport særligt arealkrav, transporttid samt uddannelsesmæssige elementer

som problematiske i forslaget.

International Transport Danmark (ITD) roser Kommissionen for at have lyttet til branchen, når det

kommer til ansvarsfordelingen i forbindelse med transportegnethed. ITD mener, at Kommissionen nær-

mer sig en mere retfærdig fordeling, hvor chaufføren kun skal have ansvaret for dyrenes helbred under

selve transporten. ITD vurderer dog, at der fortsat er rum for en præcisering af ansvarsfordelingen. Med

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 495: Samlenotat om beskyttelse af dyr under transport, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

de nuværende formuleringer er der fortsat risiko for gråzoner, der kan skabe problemer for både land-

mand og chaufføren, og ITD anser det for gavnligt med en præcisering af, hvornår ansvaret skifter fra

landmand til chauffør.

Ligeledes anser ITD de temperaturer, en dyretransport må foregå under, for bekymrende. ITD er ufor-

stående over for, hvorfor det skal være den udvendige temperatur, som bestemmer, hvornår en trans-

port må finde sted. ITD opfordrer til, at der i stedet ses mere på, hvordan forskellige tekniske løsninger

samt placering af termometer i bilen kan forbedres, så dyrenes velbefindende ikke belastes af varme

eller kulde.

Formandskabets kompromisforslag om at der også indgår regler for den indvendige temperatur i trans-

portmidlet svarer til de nuværende regler, dog således at den nuværende måleusikkerhed på +/- 5 grader

inkluderes i grænseværdierne, hvormed temperaturen skal være mellem 0 og 35 grader. ITD beklager,

at der fortsat, at der skal tages hensyn til den varslede udendørs temperatur på afgangsstedet, eventuelle

kontrolsteder og udgangssteder samt på bestemmelsesstedet. Som nævnt bør det være den indre tem-

peratur, der måles ved dyrene, der er den mest retvisende for de faktiske temperaturer og dermed den

reelle dyrevelfærd. ITD har noteret sig forslaget om et alarmsystem, som skal advare chaufføren, hvis

temperaturen hos dyrene bliver for høj eller lav.

I Kommissionens forslag lægges der også op til en stramning af pladskravene, som baserer sig på EFSA’s

anbefalinger. ITD mener,

at mange af EFSA’s konklusioner er modsatrettede. Det er efter ITD’s opfat-

telse problematisk for erhvervet og dyrevelfærden, at store ændringer af lovgivningen baserer sig på et

meget spinkelt grundlag. ITD finder det problematisk, at der ikke taget hensyn til dyrenes natur. Fx er

grise flokdyr, som altid vil placere sig tæt op ad hinanden. Denne adfærd ændres ikke med mere plads.

Der vil være større risiko for, at dyrene glider rundt på gulvet, hvilket kan lede til skader på dyret. Vægt-

fordelingen i bilen kan desuden meget hurtigt ændres, og risikoen for vælteulykker vil stige.

Derudover bemærkes det, at øget plads også vil betyde, at der skal bruges flere lastbiler til at transportere

det samme antal dyr, hvilket ifølge ITD vil føre til en forøgelse af udledningen af CO

. Ifølge ITD vil der

med de foreslåede pladskrav alene i Danmark skulle bruges ca. 150 ekstra køretøjer, hvorfor CO2 udled-

ningen må forventes at blive ca. 14.000.000 kg/CO2 svarende til 1100 husstandes CO2 udledning. Der-

udover finder ITD det meget problematisk, at konsekvensanalysen bag Kommissionens forslag udeluk-

kende er baseret på udtræk fra internationale transporter anført i TRACES og ikke inkluderer nationale

transporter, som der udføres klart flest af. ITD bemærker, at et øget antal transporter medfører øget

trængsel på vejene og mere vejslid. Vognmandsbranchen har store udfordringer med chaufførmangel.

Denne udfordring gør Kommissionens forslag ikke mindre.

ITD roser Kommissionen for at hæve grænsen for, hvornår en transport defineres som lang, fra otte til

ni timer. Samtidig anser ITD det dog for bekymrende, at det foreslås, at den maksimale transporttid på

lange transporter nedsættes til 21 timer. Det vil ifølge ITD skabe væsentlige problemer, da det vil med-

føre behov for flere sammenbringningsvirksomheder, og en opbygning af denne infrastruktur vil tage

mange år. Den forkortede køreperiode vil føre til stress og øget smitterisiko i hvilestaldene. Flere hvil og

omlæsninger medfører unødig stress. Stressniveauet hos dyr stiger desuden, når de blandes med dyr, de

ikke kender. Endelig vil sammenblandingen medføre en øget smittefare blandt dyrene. Alle disse fakto-

rer medfører en unødig forringelse af dyrevelfærden. I den nuværende forordning fremgår det, at trans-

porttider ud fra et hensyn til dyrene kan forlænges med 2 timer, hvis bestemmelsesstedet ligger i nær-

heden. ITD mener, at en sådan mulighed bør indskrives i den kommende forordning.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 495: Samlenotat om beskyttelse af dyr under transport, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Med formandskabets ændringsforslag lægges der, for dyr transporteret til øvrige formål end slagtning

(undtaget fjerkræ og kaniner), op til, at dyrene kan transporteres i yderligere 21 timer i forhold til Kom-

missionens forslag. Dertil kan der under visse omstændigheder lægges i alt ni timers transporttid til og

fra en sammenbringningsvirksomhed. Kompromisforslaget synes i nogen grad som en positiv opblød-

ning af reglerne, men ændrer dog ikke ved, at dyrene skal på hvilestald

–

med de beskrevne problemer

til følge. Dertil finder ITD det positivt, at på- og aflæsning samt søtransporter ikke indgår i transportti-

den. ITD noterer sig ligeledes, at der med kompromisset lægges op til at transporttiden for slagtedyr

øges fra 9 timer til 21 timer uden mulighed for, at den kompetente myndighed kan tillade en længere

transport.

ITD finder, at kravet om at alle på- og aflæsninger af dyr skal ske under tilsyn af en dyrlæge vil medføre

en markant stigning i antallet i forhold til det nuværende antal tilsyn med dyr, der skal transporteres.

ITD mener, at der er tale om vidtrækkende og stærkt fordyrende krav. ITD finder det derfor positivt, at

formandskabets har fremsat et kompromisforslag om, at på- og aflæsninger af dyr skal ske under tilsyn

af en person, der er i besiddelse af et kompetencebevis. Det vil i praksis ofte være chaufføren eller led-

sageren og dermed ikke en dyrlæge. ITD mener i tillæg, at der er behov for at fastlægge ensartede og

præcise uddannelseskrav, så uddannelsen har et ensartet indhold og niveau på tværs af EU's medlems-

lande.

Angående sanktionering foreslås det i forslaget, at data opbevares i op til 6 år med henblik på at kunne

sanktionere. ITD opfordrer til, at der sættes til maksimalt 2 år, da denne grænse i så fald vil overholde

andre frister for hvor længe data må opbevares. ITD støtter dertil som udgangspunkt op om forslagene

til udviklingen af nye it-løsninger, der skal lette implementering og håndhævelsen af reglerne og af-

hjælpe de administrative byrder for virksomhederne. ITD mener dog, at disse løsninger skal udvikles og

gennemtestes grundigt inden nye regler træder i kraft.

ITD appellerer til, at der kigges efter løsninger, som erfaringsmæssigt virker, og som reelt vil forbedre

dyrevelfærden. Ud over forslaget vedrørende temperaturer nævnes bedre uddannelse af chauffører og

tekniske ændringer såsom gulv, der både er bedre for dyrene og nemmere at rengøre.

DTL - Danske Vognmænd (DTL) mener, at forslagets stramninger vedrørende køretid, arealkrav og tem-

peratur vil gøre dyretransport væsentligt dyrere og medføre flere transporter samt større miljø- og kli-

mapåvirkning pga. lavere produktivitet. Specifikt om arealkravene anfører DTL, at de er meget drasti-

ske, og at DTL ikke er bekendt med det videnskabelige grundlag for, at det vil føre til bedre dyrevelfærd.

Tværtimod vurderer DTL, at et større areal kan medføre flere konflikter og slagsmål mellem dyrene samt

gøre køretøjet mere ustabilt og øge risikoen for, at det vælter som følge af større vægtforskydninger på

ladet.

DTL finder, at det er afgørende, at krav til dyretransport understøttes af en tilstrækkelig håndhævelse i

hele EU, og der ville kunne opnås store gevinster for dyrevelfærden ved at sikre, at gældende regler

overholdes.

DTL noterer med tilfredshed, at forslaget lægger op til en afgrænsning af transportørens ansvar for dy-

renes transportegnethed, så transportørens ansvar starter ved pålæsningen, og at landmanden alene

bærer ansvaret for, at dyrene er egnede til transport forud for transporten.

DTL er opmærksom på, at de direkte økonomiske konsekvenser for udenlandske transportører af dyr

fra dansk Landbrug ifølge den anvendte metode ikke medregnes i opgørelsen af de erhvervsøkonomiske

konsekvenser for branchen i Danmark, selvom meromkostningerne må forventes at blive overvæltet på

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 495: Samlenotat om beskyttelse af dyr under transport, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

branchen i Danmark. Det bekymrer DTL, at Europa-Kommissionen har fremsat et forslag med så vidt-

gående konsekvenser for de berørte erhverv. Mest iøjnefaldende er i den forbindelse kravet om dyrlæ-

gesyn af alle på- og aflæsninger, som i givet fald vil være meget vanskeligt at gennemføre, dyrt og især

belaste mindre besætninger. Forslagets krav til temperatur, areal og højde er imidlertid ligeledes meget

vidtgående, og man kan desværre frygte, at Kommissionen gennemgående ikke har gjort sig tilstrække-

lige overvejelser om konsekvenserne for erhvervet.

DTL mener, at formandskabernes kompromisforslag vil medføre klare forbedringer af forslaget og gøre

det mindre belastende for branchen. Med hensyn til tilsyn ved på- og aflæsning noterer DTL, at kom-

promisforslaget lægger op til, at tilsynet kan udføres af en person med kompetencebevis, og at denne i

praksis kan være chaufføren. DTL kan støtte kompromisforslaget under forudsætning af, at chaufførens

rolle og ansvar begrænses til, hvad man med rimelighed kan forvente af chaufføren i læssesituationen,

hvor chaufføren i praksis ikke kan at foretage et fuldstændigt tilsyn. Kompromisforslaget bør således

ikke ændre på, at ansvaret for, at dyrene er transportegnede forud for transporten alene, skal påhvile

landmanden/besætningsejer.

Landbrug & Fødevarer, DI Transport, DTL og ITD har i et fælles bidrag vurderet, at forslaget vil medføre

løbende omkostninger på mere end 1,5 mia. kr. om året. Organisationerne anser det for misvisende, at

beregningerne foretaget af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udelader konsekvenserne for

udenlandske transportører i overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens vejledning om erhvervsøkono-

miske konsekvensvurderinger, da meromkostningerne i deres optik vil blive overvæltet på danske pri-

mærproducenter.

3F Transport erklærer sig enig med formålet med forslaget, som er at forbedre dyrevelfærden under

transport. Man finder det positivt, at der skabes mere bæredygtige tidsgrænser for transport af dyr, li-

gesom forslaget præciserer, hvem der har ansvaret for dyrenes velfærd før, under og efter transporten

er påbegyndt. Der opfordres til, at Danmark i særlig grad lægger vægt på dette.

SamMark mener, at den fremlagte revision af transportforordningen langt overvejende er en helt ny

forordning, der prøver at gøre op med alle de større eller mindre udfordringer, der er mødt igennem de

år, den nuværende transportforordning har været gældende. Kommissionen har slået ned på alle tæn-

kelige områder og foreslået begrænsninger uden at tænke i muligheder og evidens og afsætning for de

eksisterende produktioner.

Endvidere mener SamMark, at der er store udfordringer med transport-, pause- og hviletider. Hertil

kommer, at krav til temperaturer kan sætte eksporten ud af kraft i perioder, da man ikke vil have for-

håndenværende hvilesteder på de destinationer, man kan nå inden for de begrænsede køretider. Areal-

og højdekrav kommer til at betyde meget økonomisk, da der skal væsentligt flere transporter til at gen-

nemføre eksporten og med lav belægning på bilerne.

Danske Rederier hilser Kommissionens forslag velkomment, da det har til hensigt at højne dyrevelfær-

den under transport. Danske Rederier mener, at kravene for skibe under ikke-EU-flag bør være de

samme som for skibe under EU-flag for at sikre ensartede konkurrencevilkår og den samme høje EU-

standard for transport af dyr. For at kunne transportere levende dyr i EU bør et skib ifølge Danske Re-

derier være klassificeret af et selskab, som er fuldgyldigt medlem af International Association of Classi-

fication Societies (IACS) samt have et særligt certifikat fra et IACS-selskab, der viser, at skibet er fundet

egnet til transport af levende dyr. At skibe, der transporterer levende dyr, skal være IACS-klassificeret,

vil ifølge Danske Rederier sikre en lettere og mere gennemsigtig vurdering af skibenes standarder og

sikkerhedsniveau. Det er Danske Rederiers vurdering, at klassifikationsselskaber uden for IACS ofte

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 495: Samlenotat om beskyttelse af dyr under transport, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

anvendes af rederier og skibsoperatører, der har problemer med at opretholde deres skibsstandarder

eller ikke er villige til at betale for omkostningerne ved at transportere dyr til søs på en human måde.

Teknologisk Institut finder det betænkeligt, at Kommissionen foreslår, at temperaturen inde blandt dy-

rene ikke længere skal måles. Med tanke på den teknologiske udvikling er Teknologisk Institut ikke enig

i Kommissionens vurdering af, at det har vist sig vanskeligt at måle temperaturen inde blandt dyrene.

Målinger af de faktiske temperaturer er den mest akkurate måde at måle på, at dyrene ikke udsættes for

temperaturer uden for deres termale komfortzone. Det foreslås på den baggrund, at transportmidlerne

skal være udstyret med temperaturmålere placeret i dyrenes umiddelbare nærhed som i den gældende

transportforordning.

Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) støtter, at der indføres regler om transport af fisk,

men DAPO er bekymret for, at forslaget i sin helhed ikke i tilstrækkeligt omfang tager højde for de sær-

lige forhold, der gælder for akvakultur. DAPO har en række konkrete bemærkninger til forslaget, her-

under præcisering af, at embryoner ikke omfattes af forordningens anvendelsesområde, samt ønsker til

yderligere definitioner.

DAPO fremhæver endvidere, at virksomheder i akvakultursektoren typisk har en decentral primærpro-

duktion fordelt på mange (mindre) opdrætsenheder, at værdikæderne i akvakultur forudsætter mange

interne flytninger mellem produktionsenheder, at fisk ofte opholder sig midlertidigt (under en uge) på

lokationer, før de flyttes til den endelige destination, at der er få praktiserende dyrlæger specialiseret i

fisk, og at erhvervet ikke råder over samlecentraler, som det kendes fra terrestriske dyrearter.

Hvad angår krav

om at skal fisk ’opstaldes’

på afgangsstedet i mindst 1 uge forud for afsendelse tager

ikke højde for brug

af ’holding units’ i akvakultur.

Holding units er bufferstationer, der tilpasser kapaci-

teter i værdikæden, og ventetiden søges minimeret af hensyn til bl.a. dyrevelfærd. Ventebure i havne

bruges som ’buffer’ ved transport af fisk fra dambrug til havbrug. Med krav om 1 uges ’opstaldning’ i

ventebure kan der gå op til 21 dage, før sidste fisk er losset i ventebure. Det giver bl.a. dårligere dyrevel-

færd. Når fisk fra havbrug skal slagtes, transporteres de ofte til ventebure i havne eller på havet placeret

tæt på slagterier. Ved slagtning af fisk fra dambrug afleveres fisk i ventebassiner på slagteriet, hvorfra

de tages direkte op, bedøves og aflives. DAPO finder, at en løsning kunne

være at betragte ’holding units’

som integrerede dele af havbrug og slagterier.

DAPO finder, at der er praktiske og økonomiske udfordringer i forslagets bilag 2 om bl.a. vandparametre

(ammonium og artsspecifikke grænseværdier), om aflivning af fisk under transport samt om krav til

uddannelse. DAPO finder det afgørende, at erhvervet inddrages i udarbejdelsen af de supplerende dele-

gerede retsakter. DAPO har dertil en række specifikke ønsker. Man ønsker at ændre afstandskrav fra 50

til 100 km for akvakultur, man ønsker at det præciseres at dage er lig med kalenderdage og man ønsker

at dyrlægetilsyn bør erstattes

med godkendt ’bedste praksis’, da man ikke finder det

praktisk og økono-

misk gennemførligt at alle på- og aflæsninger skal under tilsyn af en dyrlæge. Slutteligt ønsker DAPO at

undtage akvakultur fra krav om forudgående kontrol af logbog.

Landsudvalget for Heste (med støtte fra Dansk Ride Forbund og Dansk Hestevæddeløb) ser med stor

tilfredshed på, at det præciseres i forslaget, at transport af dyr, hvor formålet er deltagelse i træning,

udstillinger, konkurrencer, kulturelle begivenheder, cirkus samt hestesport og fritidsaktiviteter, udeluk-

kende skal leve op til artikel 4 i forordningen. Heste, der transporteres til f.eks. slagtning og kommercielt

salg, er i forslaget ikke undtaget og vil stadig være omfattet af hele forordningen. Førnævnte undtagelser

imødekommer en årelang udfordring og ressourceforbrug for hestesektoren, hvor administrative ram-

mer og kontroller har ramt forkert uden gevinst for hestenes velfærd. Transport af heste til de oplistede

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 495: Samlenotat om beskyttelse af dyr under transport, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

formål foregår med en meget stor opmærksomhed på velfærd og transporteres til formål, hvor de skal

præstere, hvilket i sagens natur ikke er foreneligt med dårlige transportvilkår.

Forslaget til ny transportforordning vil tillige løse udfordringen i den nuværende forordning i forbin-

delse med tolkning af, hvornår

en transport er omfattet af begrebet ”økonomisk

aktivitet”.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes svære forhandlinger om forslaget, da medlemsstaterne er splittede i deres syn på vægtningen

af dyrevelfærd under transport over for de økonomiske omkostninger forbundet med Kommissionens

forslag. En lang række medlemsstater ønsker mindre ambitiøse regler med henvisning til, at en ny for-

ordning i sidste ende skal balancere forbedret dyrevelfærd med mere lige konkurrencevilkår internt i

EU og i forhold til tredjelande samt tage hensyn til forskelle i medlemsstaternes geografi og klima. Sidst-

nævnte omfatter særligt maksimal transporttid, hvor kun få medlemsstater har udtrykt støtte til de fo-

reslåede begrænsninger og nye temperaturkrav. Der synes desuden ikke at være opbakning til, at alle

på- og aflæsninger skal ske under tilsyn af en dyrlæge.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Den gældende forordning er fra 2005, og det er

bredt anerkendt, at den ikke reflekterer den nyeste viden og teknologiske muligheder. Forslaget imøde-

går dette på mange punkter og vurderes at forbedre dyrevelfærden under transport på en række områ-

der. Det er dog regeringens holdning, at ambitionen bør øges på nogle punkter.

Det er særdeles vigtigt for regeringen, at forslaget samlet set forbedrer dyrevelfærden sammenlignet

med i dag, samt at forslaget ikke forpligter medlemsstaterne til at indføre administrative bøder, hvilket

der inden for gældende dansk ret ikke er adgang til. Det er samtidigt vigtigt for regeringen, at forslaget

er i overensstemmelse med principperne om bedre regulering, således at reglerne er så enkle som muligt

og ikke medfører unødige byrder for erhverv eller myndigheder.

Med hensyn til maksimal transporttid ser regeringen positivt på, at der fastsættes en særskilt grænse for

slagtedyr, hvor regeringen vil arbejde for, at grænsen sættes ned til otte timer. For dyr til levebrug vil

regeringen arbejde for, at den maksimale transporttid begrænses yderligere i forhold til Kommissionens

forslag. For avlsdyr vil regeringen arbejde for, at transporttiden kan forlænges, hvis særligt gunstige

dyrevelfærdsmæssige forhold er opfyldt.

Regeringen arbejder for at fjerne bestemmelserne om, at alle på- og aflæsninger skal ske under tilsyn af

en dyrlæge, idet der hverken ændres på de gældende regler om sundhedscertifikat, herunder syn for

transportegnethed, ved udførsel fra Danmark eller reglerne om levende syn af alle slagtedyr.

Regeringen støtter, at aldersgrænsen for transport af kalve hæves, og at en vægtgrænse introduceres.

Endvidere vil regeringen arbejde for, at den maksimale transporttid for kalve begrænses i forhold til i

dag.

Regeringen støtter, at arealkravene ved transport af dyr øges i forhold til i dag, og at der indføres speci-

fikke indvendige højdekrav for kvæg, ikke-fravænnede kalve, får, dyr af hestefamilien, fjerkræ og slag-

tekaniner. Regeringen vil arbejde for, at der ligeledes indføres specifikke krav til den indvendige højde

ved transport af grise.

Desuden finder regeringen det vigtigt, at der stilles strengere krav til temperaturen inde blandt dyrene

end i dag, at disse krav baseres på videnskabelige anbefalinger til placering af temperaturmålere, og at

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 495: Samlenotat om beskyttelse af dyr under transport, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Kommissionen på baggrund af disse anbefalinger får mulighed for at fastsætte regler herom i en supple-

rende retsakt eller i et bilag til forordningen.

Regeringen støtter, at kravene til transporter til tredjelande skærpes, men finder det vigtigt, at trans-

porter til Grønland og Færøerne undtages.

Regeringen arbejder for, at transport af dyr, der anvendes til videnskabelige formål, generelt undtages

forordningen.

Endelig støtter regeringen, at det med forslaget fortsat vil være muligt at indføre strengere nationale

foranstaltninger til forbedring af dyrevelfærden for transporter, der fuldt ud afvikles i en medlemsstat.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 6. december 2024 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 9.-10. december 2024, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 28. november 2024.

Der er oversendt udvidet grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 20. februar 2024.

Sagen er forelagt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 28. februar 2024 som en prioriteret EU-

sag.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.