MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 491: Grønne organisationers anbefalinger til ministeren for grøn trepart om den danske Naturgenopretningsplan

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 491
Offentligt

RØNNE

ONTAKTUDVALG

6. juni 2025

EU's Naturgenopretningsforordning - anbefalinger vedr. indhold af den

kommende

danske ”Naturgenopretningsplan”

Baggrund

EU-Rådet vedtog den 17. juni 2024 naturgenopretningsforordningen ("Forordningen"), som sætter for-

pligtelser for EU-landenes målfastsættelser og indsatser for genopretning af naturen.

Om tidlig inddragelse af interessenter

Forordningen

fastsætter således bestemmelser om udarbejdelse af målsætninger, overvågning, vurde-

ring af finansieringsbehov, anvendelse af undtagelsesbestemmelser med mere.

For at sikre at relevante interessenter kan bidrage i dette arbejde fastsætter forordningen også bestem-

melser om tidlig inddragelse af interessenterne i udarbejdelsen af den nationale naturgenopretnings-

plan (herefter

”NRP”).

Artikel 14.5 fastsætter at planen skal laves

”ved

hjælp af åben og effektiv proces og vurdering, der baseres på seneste videnskabelige doku-

mentation”

og artikel 14.20 fastsætter at

”

Medlemsstaterne sikrer, at udarbejdelsen af genopretningsplanerne er åben, gennemsigtig, in-

klusiv og effektiv, og at offentligheden, herunder alle

relevante interessenter, på et tidligt tids-

punkt

får

mulighed for reelt

at deltage i udarbejdelsen”.

Vores forståelse i Det Grønne Kontaktudvalg (DGK) er, at arbejdet med at lave et udkast til den danske

plan for udmøntningen af denne forordning for nærværende pågår i ministeriet, herunder med udgangs-

punkt i de ni temaer i forordningen, som EU Kommissionen har beskrevet.

Vores henvendelse skal ses i sammenhæng med dette krav om tidlig inddragelse af interessenter. Vo-

res forståelse er, at andre medlemslande, fx Østrig, på nuværende tidspunkt har nedsat ”temagrupper”

for alle eller udvalgte af de 9 temaer i forordningen, som EU Kommissionen har beskrevet.

Arbejdet med udarbejdelsen af den danske Nature Restoration Plan (NRP) vil være omfattende, og vi

foreslår derfor, at der etableres fora for dialog mellem ministeriet og relevante interessenter således, at

dialog og afklaring kan sikres med rettidig omhu. Det er i vores øjne oplagt at etablere både ét overord-

net forum for generelle spørgsmål, men også temagrupper for de respektive 9 temaer. Eksempelvis vil

der jo ikke være samme gruppe af interessenter for det marine område, i forhold til temaet om skov el-

ler vandløb & flodsletter.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 491: Grønne organisationers anbefalinger til ministeren for grøn trepart om den danske Naturgenopretningsplan

Den 20. maj 2025 udsendte Ministeriet for Grøn Trepart

et udkast til bekendtgørelse om NRP’ens tilve-

jebringelse (link)

som på ingen måde lægger op til en tidlig inddragelse af interessenterne i planens

udarbejdelse.

I stedet lægges alene op til offentlig høring af et ministerielt udarbejdet udkast.

•

Vi anbefaler derfor at der snarest etableres en national interessentgruppe, som kan forholde

sig til overordnede forhold som fx afklaring af rækkevidden af den nødvendige registrering og

efterfølgende overvågning, opgørelse af finansieringsbehov, mulige synergier på tværs af for-

ordningens forpligtelser (fx indsats for bestøvere i forhold til indsatser for landnatur og land-

brugsøkosystemer) såvel som overvejelser i forhold til relationer til arbejdet med udmøntning

af Trepartsaftalen.

Vi anbefaler også, at der snarest etableres 9 tematiske interessentgrupper, som kan bidrage

med overvejelser og forslag til de respektive temaer, der skal konkretiseres i den kommende

danske NRP.

•

Overordnet om ambitionsniveauet for de kommende danske indsatser

Overordnet betragtet er det DGK’s ønske at fremhæve baggrunden

for Forordningen om Naturgenopret-

ning. Det angives indledningsvist i Forordningen at

”det er nødvendigt at fastsætte regler på EU-plan

om genopretning af økosystemer for at sikre

genopretning af en biologisk mangfoldighed og modstandsdygtig natur i hele Unionen. Genopret-

ning af økosystemer bidrager også til Unionens mål for modvirkning af og tilpasning til klimaæn-

dringer”

Formålet med EU's Naturgenopretningsforordning er bl.a. at sikre, at EU som fællesskab udmønter for-

pligtelserne under den internationale biodiversitetskonvention. Herunder bl.a. sikre at

integriteten,

sammenhængen i naturen

modstandsdygtigheden

af alle økosystemer opretholdes, forbedres eller

gendannes frem mod 2050. Samt, at der iværksættes tiltag for at forbedre naturens tilstand på mindst

30% af de eksisterende naturarealer i 2030, 60% i 2040 og 90-100% i 2050.

Dette indebærer, at Danmark via Forordningen er forpligtet til ikke kun at bevare danske naturtyper,

men også sikre, at de så vidt muligt ender med at være i en tilstand, hvor de som robuste økosystemer

kan forvalte sig selv, når de har tilstrækkelig størrelse til det, eller som minimum opnår den maksimale

robusthed, som områdets størrelse tillader. Det bør derfor indskrives i den danske NRP, at dette over-

ordnet betragtet skal fremmes via videnskabeligt etablerede forvaltningspraktikker såsom frisættelse

af hydrologi, helårsgræsning og aktiv udsættelse af nøglearter, der hvor det giver mening, sådan som

der i internationale forskningsmiljøer hersker konsensus om. Vi skal gå fra naturpleje til naturgenopret-

ning.

Forordningen indebærer også, at der senest i 2030 skal være iværksat tiltag på mindst 20% af EU's

samlede land- og havareal.

Vi har en stærk forhåbning om at Danmark, som det land i EU med den laveste andel af landarealet ud-

peget som EU beskyttede Natura 2000 områder, nu vil bidrage mere ambitiøst til EU's indsats for at

vende biodiversitetskrisen. Derfor bør de 5 danske principper om minimumsimplementering ikke læg-

ges til grund for udarbejdelsen af den danske NRP.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 491: Grønne organisationers anbefalinger til ministeren for grøn trepart om den danske Naturgenopretningsplan

Nej til minimumsimplementering

Den danske Naturgenopretningsplan skal udmønte forpligtelserne under Naturgenopretningsforordnin-

gen. Forordningen giver ret vidtgående mulighed for, at det enkelte medlemsland kan foretage konkrete

vurderinger om eventuel anvendelse af de undtagelsesmuligheder, som en række af forordningens be-

stemmelser angiver.

I 2015 besluttede den daværende regering imidlertid ”fem principper om minimumsimplementering af

erhvervsrelevant EU-lovgivning”

(

link).

Principperne er forpligtende for embedsværkenes udarbejdelse

af udkast til dansk regulering og planer, herunder på naturområdet. Og vi forstår, at principperne derfor

også vil blive lagt til grund for udarbejdelsen af den danske NRP, medmindre der politisk træffes beslut-

ning om andet.

Det er vores overordnede stærke anbefaling, at principperne for minimumsimplementering ikke skal

lægges til grund.

Vi er nemlig overordnet betragtet dybt bekymrede ved forståelsen af, at regeringen vil lægge princip-

perne til grund for den danske udmøntning af Forordningen.

Vi er i den sammenhæng også usikre på, hvorvidt sådanne danske generelle principper om konse-

kvent at have så lavt et ambitionsniveau som muligt, og altid i videst muligt omfang at anvende

undtagelsesmulighederne, overhovedet kan siges at være ”undtagelser”.

Det er efter vores opfattelse nemlig afgørende, at Danmark i sin implementering af Naturgenopret-

ningsforordningen undgår en bred og ureflekteret brug af undtagelsesbestemmelser

–

herunder henvis-

ninger til "overordnede samfundshensyn" eller "eksisterende infrastrukturelle interesser"

–

som risike-

rer at udvande formålet med forordningen. Undtagelserne i Artikel 9 er tiltænkt særlige tilfælde, ikke

som generelle undskyldninger for status quo.

Hvis Danmark ønsker at blive taget seriøst som en grøn foregangsnation, må ambitionerne ikke under-

mineres af administrativ bekvemmelighed eller manglende vilje til at træffe nødvendige beslutninger.

Derfor hæfter vi os også ved, at den daværende EU Kommission tilbage i 2023 i et

svar til Parlamentet

om implementering af naturdirektiverne noterede sig de danske principper og gav udtryk, for at

”Kom-

missionen vil fortsat overvåge gennemførelsen af EU's naturdirektiver i Danmark og vil ikke tøve med at

træffe passende foranstaltninger”.

Økonomiske hensyn

Ambitiøs implementering skal selvfølgelig ikke ”ramme” dansk erhverv, herunder land-

og skovbrug,

uforholdsmæssigt hårdt. Dels har Kommissionen i sit

non-paper under forhandlingerne

mellem Kom-

missionen og parlamentet om forordningen allerede i 23 fastsat, at

”Farmers, fishers, foresters and other land owners and managers are not expected to bear the

costs of nature restoration. To the contrary, those who will contribute to reaching the targets

should not only be compensated, but be rewarded for the high value of the ecosystem services

they will provide”.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 491: Grønne organisationers anbefalinger til ministeren for grøn trepart om den danske Naturgenopretningsplan

Vi har en klar forventning om at den danske og andre regeringer vil holde Kommissionen fast på dette,

når Kommissionen i sensommeren 2025 skal vende tilbage til Parlamentet med bud på yderligere be-

hov for finansiering af udmøntning af indsatserne i Forordningen.

Det er oplagt, at regeringen holder Kommissionen fast på, at EU som fællesskab har tilsluttet sig Biodi-

versitetskonventionen. Det følger heraf, at Kommissionen jf. Kunming-Montreal-aftalens

delmål 18

skal sikre, at lovgivning ledsages af positive incitamenter rettet mod dem, som skal udmønte naturmål.

Dermed ser vi også, at Naturgenopretningsforordningen skal ledsages af incitamenter, der ansporer

medlemslandene

til at sætte og udmønte ambitiøse mål.

Derudover skal omkostningerne ved de nationale investeringer ses i lyset af, at det er en god samfunds-

mæssig investering af investere i naturgenopretning. Som bekendt anslår EU, at der for hver Euro inve-

steret i naturgenopretning gives mellem 4 og 38 Euro igen i samfundsmæssige værdier

(

LINK).

Til sammenligning kan det også anføres, at værdien af såvel indenlandsk som udenlandsk kyst- og na-

turturisme i Danmark i 2022 blev opgjort til knap 85 milliarder kr. (kilde: Turismepolitisk redegørelse

2024

link).

Ud over at Forordningen bør ledsages af positive incitamenter for medlemslandene, skal danske inve-

steringer i naturgenopretning ledsages af positive incitamenter for private jordejere. Det vil være et bi-

drag til den nationale danske udmøntning af Kunming Montreal-aftalens

delmål 18

Med udgangspunkt i overvejelserne ovenfor, herunder forudsætningen om at dansk erhverv skal anspo-

res af positive incitamenter, ser vi ikke, at dansk erhverv vil blive ”ramt” af en ambitiøs dansk imple-

mentering.

•

Derfor anbefaler vi på det kraftigste, at regeringen beslutter, at de 5 danske principper for mi-

nimumsimplementering af EU-regulering ikke skal gælde for udarbejdelsen af den danske

NRP.

Om de specifikke genopretningsmål

Udgangspunktet for vores kommentarer er blandt andet anbefalingerne om ambitiøse naturgenopret-

ningsplaner udarbejdet af de europæiske grønne organisationers paraplyorganisation European En-

vironment Bureau (link).

EU Kommissionen beskriver

9 ”temaer” for indsatser beskrevet i forordningen,

der skal indgå i NRP:

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 491: Grønne organisationers anbefalinger til ministeren for grøn trepart om den danske Naturgenopretningsplan

Beskyttede naturtyper

Levesteder for beskyttede arter

Marine naturtyper og levesteder for marine arter

By- økosystemer

Vandløb og flodsletter

Bestøvere

Landbrugsøkosystemer

Skovøkosystemer

Plantning af 3 milliarder træer i EU

Vi kommenterer nedenfor på hvert af de 9 temaer:

1. Beskyttede naturtyper (Forordningens artikel 4)

Terrestriske-, kyst- og ferskvandsøkosystemer

A. Kvalitative indsatser (4.1)

I 2030 skal der være ”truffet genopretningsforanstaltninger, der er nødvendige for at forbedre natur-

typer, som ikke er i en god tilstand” på mindst 30 % af

det målsatte areal,

dvs. naturtyper i ”ugun-

stig bevaringsstatus”. I 2040 på mindst 60 % af arealet og i 2050 på mindst 90 % af arealet. Frem til

2030 skal indsatserne prioriteres indenfor de udpegede Natura 2000 områder.

I Danmark er 95 % af de 60 danske naturtyper i ”ugunstig” eller ”stærk ugunstig” bevaringsstatus på

samlet nationalt niveau, jf. figur 1.3 i

seneste danske artikel 17 rapportering til EU

Bestemmelsen i artikel 4.1 forpligter alene til at

iværksætte

foranstaltninger indenfor tidsfristerne,

ikke at

opnå

gunstig bevaringsstatus.

Naturtyperne er imidlertid i meget høj grad ”levesteder for arter”, og der skal også iværksættes til-

tag for at forbedre arternes levesteder (se

punkt 2.: ”levesteder for beskyttede arter” nedenfor). Ind-

satser for naturtyper og levesteder for arter bør derfor ses i sammenhæng. Det vil være nødvendigt

med en ambitiøs målsætning og indsats for naturtyperne, hvis man skal opfylde forpligtelserne til at

forbedre levestederne for arterne.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 491: Grønne organisationers anbefalinger til ministeren for grøn trepart om den danske Naturgenopretningsplan

•

Vi anbefaler derfor en meget ambitiøs og helt konkret målsætning om forpligtende indsatser,

såvel som opnåelse af målene for naturtyperne frem mod 2030, som bør samtænkes med

indsatser for ”levesteder for arter”.

B. Kvantitative indsatser

Forordningen fastsætter, at der på samlet EU-niveau skal iværksættes naturgenopretningstiltag på

20 % af EU's land- og havareal. Medlemslandene skal individuelt beskrive deres arealmæssige bi-

drag.

Det er oplagt, at det samlede EU-mål ses i sammenhæng med Trepartsaftalens mål om, at mindst

20 % af Danmarks landareal er beskyttet natur i 2030.

De kvalitative indsatser for at forbedre kvaliteten af eksisterende natur skal i henhold til forordnin-

gen frem til 2030 prioriteres i Natura 2000-områderne, hvoraf omtrent halvdelen af arealet (i Dan-

mark) ikke er natur, men marker, produktionsskove samt bebyggede og befæstede arealer mv.

Store sammenhængende arealer med natur og robuste økosystemer er mere stabile som naturty-

per såvel som levesteder for arter, end små naturarealer.

Artikel 4.4 fastsætter, at der ”skal træffes genopretningsforanstaltninger, der er nødvendige for at

genetablere de naturtyper, der er opført i forordningens bilag 1, hvor naturtyperne ikke forekommer,

med henblik på at opnå det gunstige referenceområde for

disse naturtyper”.

Aktuelt foreligger ikke en offentlig tilgængelig vurdering af det arealmæssige behov for at genskabe

disse naturtyper, således at der i Danmark opnås et gunstigt referenceområde for naturtyperne.

Det er jf. artikel 4.7 og 4.10 vigtigt, at arealmæssig genskabelse af natur søges at ske i sammen-

hæng med eksisterende natur, med henblik på at genskabe store sammenhængende naturområ-

der, herunder øget forbindelse (”konnektivitet”) mellem naturområder og dermed

de respektive

økosystemer.

I særdeleshed den danske natur udgøres i høj grad af mange mindre og isolerede naturarealer.

Vi understreger derfor vigtigheden af, at man i den danske NRP angiver, at det skal tilstræbes at

genskabe natur på arealer, som vil medvirke til at øge naturtypernes samlede areal såvel som øget

sammenhæng (”konnektivitet”) mellem naturområder.

•

Der bør i forbindelse med udtagning af arealer under Trepartsaftalen i videst muligt omfang

tages udgangspunkt i de sammenfaldende geografiske anbefalinger, der er udarbejdet af

Biodiversitetsrådet, KU og DCE om potentialet for at udpege beskyttet natur.

2. Levesteder for beskyttede arter (forordningens artikel 4.7, 4.10 og 4.11)

Ud over en forbedring af naturtypernes kvalitet (4.1) og evt. deres arealmæssige udbredelse (refe-

renceområde jf. 4.4) som beskrevet i afsnittet ovenfor, fastsætter artikel 4.7, at medlemsstaterne

derudover skal forbedre levestederne for de plante- og dyrearter, som er listet på habitatdirektivets

bilag II, IV og V samt for fuglearter omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet - og herunder de økosy-

stemer, hvori de lever, jævnfør forordningens overordnede formål.

Artikel 4.7

”Medlemsstaterne træffer i tillæg til de genopretningsforanstaltninger, som er omhandlet i denne

artikels stk. 1 og 4, for land-, kyst- og ferskvandslevesteder for de arter, der er opført i bilag II, IV og

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 491: Grønne organisationers anbefalinger til ministeren for grøn trepart om den danske Naturgenopretningsplan

V til direktiv 92/43/EØF, og for land-, kyst- og ferskvandslevesteder for de vilde fugle, der er omfat-

tet af anvendelsesområdet for direktiv 2009/147/EF, genopretningsforanstaltninger, som er nød-

vendige for at forbedre kvaliteten og kvantiteten af disse levesteder, herunder ved at genetablere

dem, og for at forbedre deres konnektivitet, indtil der er opnået en tilstrækkelig kvalitet og kvanti-

tet af disse levesteder”.

Ifølge figur 1.3 i den

seneste danske artikel 17-rapportering til EU

har 57 % af de 84 danske arter be-

skyttede af habitatdirektivet i

enten ”ugunstig” eller ”stærkt ugunstig” bevaringsstatus. Dertil kom-

mer fuglearter beskyttede under fuglebeskyttelsesdirektivet. Den katastrofale situation i Danmark

for disse beskyttede arter skyldes dels arealmæssig mangel på levesteder, dels at de eksisterende

levesteder er i dårlig tilstand, og ligger indbyrdes isolerede jf. afsnit 1 ovenfor om ”beskyttede natur-

typer”.

Danmark har en særlig forpligtelse til sikring af en dynamisk kystnatur. Kystnaturen trues af kom-

mende havstigninger, hvilket kan få katastrofal betydning for strandengene og de lavvandede områ-

der og dermed for trækkende vandfugle, inkl. fugle på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag. Hertil

kommer menneskelige forstyrrelser.

Forpligtelsen til at iværksætte indsatser, der skal forbedre levesteder og økosystemer, er rettet mod

arter på habitatdirektivets og fuglebeskyttelsesdirektivets bilag.

Disse indsatser bør imidlertid ses i sammenhæng med forpligtelserne i forordningens artikel 10 om

forpligtelser til at iværksætte en indsats for bestøvere, hvor der skal dokumenteres en fremgang.

Den danske natur har grundlæggende behov for plads og en rammesætning, som sikrer, at den dår-

lige naturkvalitet forbedres. Store sammenhængende arealer med natur med en høj grad af indbyr-

des forbindelser (”konnektivitet”) er mere stabile som levesteder for

arter, end små naturarealer.

En afgørende forudsætning for at vende udviklingen for EU-beskyttede arter og bestøver-bestan-

dene generelt, vil derfor være ambitiøse arealmål for genskabelse af levesteder og sammenhæng

(”konnektivitet”) mellem disse.

Udtagning af landbrugsarealer under ”Treparten” har i høj grad fokus på at reducere udvaskning af

kvælstof samt reduktion af klimagasser og vil derfor overvejende være rettet mod lavbundsarealer

og kvælstoffølsomme jorder. Og aktiv tilplantning med skov vil ikke genskabe levesteder for arter

tilknyttet lysåben natur. Mange af de arealer, der tages ud af drift igennem treparten, skal bidrage til

at sikre mere beskyttet natur og indsatsen bør derfor tænkes sammen med forpligtigelserne i For-

ordningen, ikke mindst dens fokus på etablering af robuste økosystemer.

Artikel 4.8 fastsætter at udvælgelsen af områder til genopretningsforanstaltninger også skal tilgo-

dese forpligtelserne til at genskabe levesteder for arterne.

Derfor vil det være en forudsætning at der fastsættes ambitiøse mål om at genskabe leveste-

der på arealer, som ikke udelukkende er næringsrige lavbundsarealer.

•

Vi anbefaler derfor, at der fastsættes ambitiøse areal- og kvalitative mål, som omfatter an-

dre typer arealer end lavbundsarealer, med henblik på at alle arter på habitatdirektivet og

fuglebeskyttelsesdirektivet samt bestøvere generelt, tilgodeses.

Vi anbefaler, at skovrejsningsindsatsen og udlægning af urørt skov tænkes sammen med

udarbejdelsen af NRP, så der skabes store sammenhængende levesteder for en mangfol-

dighed af sameksisterende arter.

•

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 491: Grønne organisationers anbefalinger til ministeren for grøn trepart om den danske Naturgenopretningsplan

•

Den aftalte indsats under den Grønne Trepart med etablering af 250.000 ha ny skov bør ske

på en måde, så skovrejsningen i størst muligt omfang sker ved naturlig opvækst baseret på

lokale frøpuljer eller ved plantning af mindre holme/lunde med hjemmehørende træarter,

således at der skabes artsrige og lysåbne skove i en mosaik af genskabte vådområder, enge

og overdrev samt så vidt mulig med helårsafgræsning, hvilket samlet vil understøtte en høj

biodiversitet.

Marine naturtyper og levesteder for marine arter (artikel 5)

Om genopretning af naturtyper

Artikel 5 fastsætter konkrete mål:

Mål for gruppe 1-6: 30 % skal være genoprettet i 2030, 60 % i 2040 of 90 % i 2050.

Mål for gruppe 7

(”bløde” sedimenter): Mindst 2/3 skal være genoprettet i 2040. Senest i 2050 på en

procentsats, der fastsættes, således at den ikke udgør en hindring for opnåelse eller opretholdelse

af en god miljøtilstand.

Fiskearter på forordningens bilag 3, der er relevante for Danmark, er laks, havørred og snæbel (Va-

dehavet)

På den baggrund har vi følgende konkrete anbefalinger:

•

Danmark bør som udgangspunkt for implementeringen af naturgenopretningsforordningen

have som mål, at genopretningsindsatser og -mål sættes for at opnå det bedste resultat for

natur og biodiversitet. Af samme årsag er det også for det marine område vigtigt, at regerin-

gen ikke tager udgangspunkt i de 5 principper om minimumsimplementering af EU-regulering.

Miljømål i de forskellige havrelaterede politikområder bør kortlægges med henblik på at iden-

tificere overlap og mulige synergier. Eksempelvis kan genopretning af naturtyper støtte mål

for fiskebestande, kulstoflagring m.m.

Størstedelen af målet om genopretning af marine naturtyper forventes opfyldt gennem passiv

genopretning. Derfor bør aktive, bundslæbende fangstformer og andre kilder til fysisk forstyr-

relse som udgangspunkt ikke tillades i marine beskyttede områder.

Mindre beskyttede områder i samme område bør samles til større, sammenhængende områ-

der.

Indsatser skal række videre, end hvad der kræves af eksisterende EU-lovgivning såsom Habi-

tatdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet, Vandrammedirektivet og Havstrategirammedirekti-

vet, for at undgå overlap med allerede eksisterende forpligtelser og for at bygge videre på det,

der allerede er på plads. Eksempelvis har Havstrategirammedirektivet allerede tærskelvær-

dier for tab og negativ påvirkning af naturtyper, som bør tænkes ind i

NRP’en.

I lyset af kravet om, at der ikke må ske forringelser, bør genopretningsmål integreres i den

danske havplan. Havplanen skal sikre at det samlede pres (inkl. klima) for hver habitattype er

tilpas lavt til at områderne passivt genopretter sig selv.

Danmark bør sætte mål og iværksætte planer for genopretning af de bløde sedimenter i

Gruppe 7 samtidig med planerne for naturtyper i Gruppe 1-6. Herved sikres det, at planlæg-

ningen kan ske som led i en samlet, økosystembaseret havplanlægning.

Hvis udbygningsmuligheder for infrastruktur til vedvarende energi begrænses af en stor sam-

let fysisk forstyrrelse eller tab af især Gruppe 7-naturtyper, bør andre presfaktorer i stedet re-

duceres.

Danmark bør kortlægge forekomster af naturtyper i det danske hav, som har det største po-

tentiale for at optage og lagre kulstof og integrere resultaterne i genopretningsplanen.

•

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 491: Grønne organisationers anbefalinger til ministeren for grøn trepart om den danske Naturgenopretningsplan

•

I forhold til naturtyper i kystvande, skal Danmark sikre, at landbaserede forureningskilder re-

duceres til et niveau, som gør det muligt for havgræsenge og makroalgeskove at trives.

Arbejdet med at sikre genopretningen af marine arter nævnt i bilag III: laks, havørred og snæ-

bel skal samtænkes med arbejdet i den tematisk gruppe ”River connectivity”. Alle 3 arter gy-

der i vandløb, og deres bestande er begrænset af de forhold der er, i de vandløb hvor de gyder

og ynglen vokser op.

Muligheden for at fastsætte en lavere procentsats for almindelige naturtyper bør drøftes i det

foreslåede forum for det marine område.

Stenrev, som er ødelagt igennem historisk stenfiskeri (inkl. ralfiskeri) bør retableres for at

sikre genopretning af både stenrev og makroalgeskove.

Om genopretning af levesteder for arter

Artikel 5.5 fastsætter at

”Medlemsstaterne træffer i tillæg til de genopretningsforanstaltninger, der er omhandlet i denne

artikels stk. 1 og 2, for marine levesteder for de arter, der er opført i bilag III til denne forordning og

i bilag II, IV og V til direktiv 92/43/EØF, og for marine levesteder for de vilde fugle, der er omfattet

af anvendelsesområdet for direktiv 2009/147/EF, de genopretningsforanstaltninger, som er nød-

vendige for at forbedre kvaliteten og kvantiteten af disse levesteder, herunder ved at genetablere

dem, og for at forbedre deres konnektivitet, indtil der er opnået en tilstrækkelig kvalitet og kvanti-

tet af disse levesteder”.

De marine naturtyper og dermed levestederne for en lang række arter er voldsomt negativt påvir-

kede i områder, hvor der fiskes med bundslæbende redskaber.

Eksempelvis er ederfugl nu rødlistet som ”truet” på europæisk niveau. Ederfugl lever af muslinger

og er derfor afhængig af forekomsten af muslingebanker. Fiskeri med bundslæbende redskaber in-

debærer åbenlyst en meget væsentlig negativ påvirkning af ederfuglens levesteder.

Genskabelse af marine levesteder vil derfor i meget høj grad forudsætte et ophør af ødelæggende

fiskeri.

Fastsættelsen af, hvor genopretningsforanstaltninger bør finde sted, skal jf. artikel 5.6 ”baseres på

den bedst tilgængelige viden og seneste tekniske og videnskabelige udvikling (…)”.

•

Vi anbefaler, at det i det foreslåede forum for det marine område drøftes, hvordan forpligtel-

serne kan udmøntes og tænkes sammen med igangværende drøftelser om begrænsning af

fiskeri med bundslæbende redskaber.

4. By-økosystemer (artikel 8)

Artikel 8.1 fastsætter, at et netto-tab

af ”grønne byområder” og trækronedækningen er standset

med udgangen af 2030. Fra 2031 skal der sikres og dokumenteres en ”stigende tendens”.

Forpligtelserne er et godt eksempel på vigtigheden af tidlig inddragelse af interessenter. I denne

sammenhæng ikke mindst Kommunernes Landsforening.

Opgørelserne skal ske samlet på nationalt niveau. Kommunernes bidrag til at udmønte forpligtel-

serne vil derfor kunne bero på incitamenter og dermed indgå i den danske NRP med en beskrivelse

af, hvilke virkemidler der skal sikre, at målene nås. Herunder bør det overvejes, hvorledes private

lodsejeres rydning af gamle træer i vores forstadskvarterer kan reguleres via lovgivning.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 491: Grønne organisationers anbefalinger til ministeren for grøn trepart om den danske Naturgenopretningsplan

•

Vi anbefaler, at der snarest etableres et forum med relevante interessenter, som kan give ind-

stilling om, hvordan målene nås på nationalt dansk niveau, og hvilke virkemidler der kan med-

virke til at anspore de enkelte kommuner til at bidrage til målopfyldelse.

Vandløb og flodsletter (artikel 9)

Et centralt og helt nødvendigt element i den danske Naturgenopretningsplan bør være en ambitiøs

og systematisk indsats for at fjerne kunstige spærringer i vores vandløb. Danmarks vandløb og

ådale er blandt de mest fragmenterede naturområder i landet

–

præget af historiske opstemninger,

vandkraftværker, spærringer og dræning, der hæmmer den frie passage for fisk og andre vandle-

vende organismer. Det betyder, at vi fortsat er langt fra at opfylde målene i EU’s Vandrammedirek-

tiv, og at biodiversiteten i vandløbene er under pres.

Ifølge VP3-2 2021-2027 er der i Danmark ca. 18.600 kilometer vandløb, som er omfattet af de gæl-

dende miljømål. Af disse er kun cirka 500 kilometer

–

svarende til knap 3 procent

–

i god økologisk

tilstand. Det er et markant tegn på, at den danske indsats for vandløbsnatur halter alvorligt og kal-

der på en målrettet og forpligtende genopretningsplan.

Artikel 9 forpligter medlemsstaterne til at udarbejde en oversigt over kunstige barrierer og

–

med

særlig vægt på forældede barrierer

–

identificere og fjerne dem med henblik på at genskabe mindst

25.000 km frit strømmende floder i EU inden 2030. Danmark bør i den kommende Naturgenopret-

ningsplan prioritere denne opgave højt.

Artikel 9 fremhæver desuden, at fjernelse af barrierer skal kombineres med foranstaltninger, der

genskaber de naturlige funktioner i de tilknyttede flodsletter

–

fx ved at genetablere naturlig hydro-

logi og plads til oversvømmelser.

Samspillet mellem åer og ådale er afgørende for den samlede biodiversitet i landskabet. Når vand-

løbene får lov at brede sig naturligt ud over deres omgivelser, skabes der levesteder for et væld af

arter

–

fra sjældne engplanter og padder til insekter, fugle og pattedyr. De dynamiske processer i

ådalene

–

som oversvømmelser, aflejringer og variation i fugtighed

–

er fundamentale for at opret-

holde artsrigdom og naturlig økologisk funktion. Genskabelsen af denne sammenhæng bør derfor

være en integreret del af genopretningsindsatsen.

Et andet vigtigt element i arbejdet med at sikre god økologisk tilstand og sammenhæng i vandløbs-

systemerne er behovet for at beskytte vandløbene mod hårdhændet vedligeholdelse. Mange vand-

løb bliver fortsat renset, gravet op eller beskåret efter forældede regulativer, som i praksis modar-

bejder de naturgenopretningsmål, Danmark har forpligtet sig til. Skånsom vedligeholdelse, der ta-

ger hensyn til vandløbenes naturlige variation og dynamik, er en forudsætning for at sikre stabile

bestande af fisk, smådyr og planter

–

og for at sikre de langsigtede effekter af genopretningsindsat-

ser som fjernelse af spærringer og genslyngning.

Der bør derfor iværksættes en national indsats for at få opdateret kommunernes vandløbsregulati-

ver i overensstemmelse med de økologiske mål og med klare retningslinjer for en mere skånsom,

differentieret og målstyret vedligeholdelse. Relevante aktører som Kommunernes Landsforening

(KL), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og landbrugsorganisatio-

nerne bør inddrages tidligt i det politiske arbejde med at formulere rammerne for denne indsats. På

den måde kan der sikres både faglig legitimitet og bred opbakning til en ny reguleringspraksis, der

understøtter målene i både Vandrammedirektivet og Forordningen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 491: Grønne organisationers anbefalinger til ministeren for grøn trepart om den danske Naturgenopretningsplan

Der er desuden behov for, at vandløbsindsatsen i

NRP’en

tænkes i tæt samspil med de øvrige vand-

planindsatser, herunder indsatser i regi af den grønne trepart, hvor der blandt andet skal ske udtag-

ning af lavbundsjorder og reduktion af kvælstofudledning. Ved at tænke helhedsorienteret og inte-

grere virkemidler på tværs af klima-, miljø- og biodiversitetspolitik kan man opnå synergieffekter og

sikre en omkostningseffektiv implementering. For eksempel vil udtagning af lavbundsjorder og fjer-

nelse af spærringer i mange tilfælde kunne bidrage til både klimamål, bedre vandkvalitet og genop-

retning af værdifulde ådale.

Vores anbefalinger til den danske Naturgenopretningsplan på vandløbsområdet:

•

Giv plads til at genetablere naturlig hydrologi og plads til oversvømmelser af omgivende

”flodsletter”, hvor det er muligt.

Prioritér fjernelse af kunstige spærringer som et centralt virkemiddel i den nationale imple-

mentering af Naturgenopretningsforordningens Artikel 9.

Udarbejd en national prioriteret barriereliste med særligt fokus på forældede spærringer

uden nutidig funktion.

Undlad at gøre brug af generelle undtagelsesbestemmelser i Artikel 9, som kan svække for-

pligtelsen til at genoprette naturlig kontinuitet i vandløbene.

Iværksæt en national indsats for at opdatere kommunernes vandløbsregulativer, så vedlige-

holdelsen bliver mere skånsom og naturbaseret.

Inddrag relevante aktører som KL, DN, DSF og landbrugsorganisationerne i det politiske ar-

bejde med at fastlægge rammerne for nye vandløbsregulativer.

Sikr, at både fjernelse af spærringer og vedligeholdelsespraksis aktivt bidrager til opfyldelse

af Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet og Naturgenopretningsforordningen.

6. Bestøvere

Tilbagegangen i bestøvere skyldes mangel på levesteder og dårlig tilstand i de eksisterende leveste-

der. Dermed relaterer forpligtelserne til at forbedre mangfoldigheden af arter og bestandsstørrelser

hos bestøverne til indsatserne for at genskabe ”levesteder”, som er indeholdt i artikel 4, jf afsnit 2

om ”levesteder” ovenfor.

Bestøvere, og dermed deres ”levesteder”,

leverer en helt central økosystemtjeneste og er derfor

også økonomisk værdifulde for landbrugserhvervet og samfundet som sådan. EU Kommissionens

beregninger af de markante samfundsmæssige værdiforøgelser ved naturgenopretning bygger

blandt andet på genskabelse af levesteder for bestøvere.

Det er dermed på alle måder vigtigt at sætte ambitiøse mål for genopretning af sunde og alsidige

bestøverbestande.

Forordningen sætter derfor i artikel 10 relativt klare forpligtelser:

Artikel 10

”Medlemsstaterne skal ved rettidigt at træffe passende og effektive foranstaltninger forbedre be-

støvermangfoldigheden og vende nedgangen i bestøverbestandene senest i 2030 og derpå opnå

en stigende tendens i bestøverbestandene, der måles mindst hvert sjette år fra 2030, indtil der er

opnået tilfredsstillende niveauer, jf. artikel 14, stk. 5”.

Fastsættelsen af, hvad der er ”tilfredsstillende niveauer” udestår dog og skal jf. artikel 14.5 afkla-

res.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 491: Grønne organisationers anbefalinger til ministeren for grøn trepart om den danske Naturgenopretningsplan

Forpligtelsen til at stoppe tilbagegangen senest 2030 og derfra dokumentere en stigende tendens

vil som nævnt skulle udmøntes igennem genskabelse af levesteder og bør derfor tænkes sammen

med udmøntningen af forpligtelserne i artikel 4.

Derfor er det oplagt, at der snarest etableres et interessentforum, som kan bidrage med anbefalin-

ger om, hvilke indsatser der skal til for at stoppe tilbagegangen senest i 2030, sikre mangfoldige be-

støverbestande i fremgang og i øvrigt tænke indsatserne sammen med indsatser for genskabelse af

levesteder generelt.

•

Vi anbefaler derfor overordnet, at der sættes ambitiøse mål for hvad ”tilfredsstillende ni-

veauer” for alsidige bestøverbestande er samt, at der snarest etableres et forum med rele-

vante interessenter.

7. Landbrugsøkosystemer (artikel 11)

For at genoprette naturen i landbrugssektorens arealer skal EU-landene iværksætte foranstaltnin-

ger, som skal have til formål inden udgangen af 2030 og hvert sjette år derefter at opnå en positiv

tendens i mindst to af følgende tre indikatorer:

indeks for sommerfugle på græsland

lager af organisk kulstof i dyrket mineraljord

andel af landbrugsareal med landskabstræk med stor diversitet.

Det er vigtigt med en drøftelse med de relevante interessenter, før der træffes beslutning om, hvilke

indikatorer Danmark vil tage udgangspunkt i.

Vi anbefaler en drøftelse af valget af danske indikatorer med relevante interessenter, men peger

allerede nu på græsmarksommerfugleindekset og andelen af landbrugsjord med høj biodiversi-

tet som de foretrukne indikatorer. Sommerfugle optræder som vigtige bestøvere, et forhold, der

ofte overses. Danmark skal desuden som et land med historisk set mere reducerede bestande af

agerlandsfugle træffe genopretningsforanstaltninger, som sigter mod at sikre, at indekset for almin-

delige agerlandsfugle på nationalt plan øges med 10 % i 2030, 20 % i 2040 og 30 % i 2050.

•

På denne baggrund anbefaler vi, at der straks tages initiativ til at få afdækket, hvorledes in-

dekset kan bringes til at stige som forudsat, og i forlængelse heraf iværksættes de nødven-

dige genopretningsforanstaltninger, særligt i form af etablering af en økologisk infrastruktur.

Det samme gælder græsmarksommerfugleindekset.

8. Skovøkosystemer (artikel 12)

Artikel 12 forpligter grundlæggende medlemsstaterne til at træffe de genopretningsforanstaltninger,

der er nødvendige for at øge biodiversiteten i skovøkosystemer i tillæg til de områder, som er omfattet

af genopretningsforanstaltninger i henhold til artikel 4, stk. 1, 4 og 7.

Vi har følgende konkrete anbefalinger:

Ambitiøs tilgang til skovindikatorerne

–

mere end minimumskravet

•

Danmark bør arbejde for at forbedre alle syv indikatorer for skovøkosystemer - ikke blot de

krævede seks.

•

Tendenserne for indikatorerne viser, at skovøkosystemerne i Danmark langt fra er i tilfreds-

stillende tilstand, hvilket nødvendiggør en markant styrket indsats.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 491: Grønne organisationers anbefalinger til ministeren for grøn trepart om den danske Naturgenopretningsplan

Udpegning og udvidelse af urørt skov

•

Danmark har allerede afsat en betydelig andel af de statslige skove til urørt skov, men der bør

sikres en ambitiøs udvidelse, også i private skove.

•

Genopretningsindsatsen bør inkludere aktive tiltag, såsom nedlæggelse af dræning, genop-

retning af naturlig hydrologi og ophør af skovdrift i de udpegede områder.

Forpligtelse til konnektivitet i skovlandskabet

•

Genopretningen bør understøtte sammenhængende naturområder, fx ved at forbinde Natura

2000-områder

og tage udgangspunkt i relevante analyser såsom rapporten “Mere,

bedre og

større natur i Danmark”

LINK.

•

Skovrejsning og restaurering bør indgå i planerne for udtagningen af landbrugsarealer ifm.

den grønne trepart for at skabe større, sammenhængende naturområder.

Sammenhæng med klimamål og kulstofbinding

•

Skovgenopretningen bør bidrage til Danmarks klimamål ved at sikre langsigtet CO₂-lagring i

skovøkosystemer.

•

Løvskov bør prioriteres over nåletræsplantager, da løvskov lagrer mere kulstof i jorden og un-

derstøtter højere biodiversitet. Det gælder også og skove udnyttet til græsgang.

•

I modsætning til den klassiske produktionsskov, bevarer urørt skov sit fulde kulstoflager, som

med tiden også inkluderer dødt ved. Selvom tilvæksten i det opbyggede lager aftager efter et

par århundreder, så forbliver lagret intakt, hvilket gør urørt skov til en langsigtet klimaløsning.

Biodiversitetsrådets kort som grundlag for indsatsområder

•

Danmark bør så vidt muligt

bruge Biodiversitetsrådets analyse “Samlet

udgangspunkt for at

skabe store, sammenhængende naturområder i Danmark”

LINK

til at målrette skovrejsningen

til områder, hvor den gavner biodiversiteten mest.

•

Dette vil sikre, at indsatsen målrettes områder, hvor skoven kan bidrage til at skabe større,

sammenhængende skov- og naturområder.

Naturlig tilgroning frem for intensiv tilplantning

•

I stedet for at fokusere ensidigt på et kvantitativt mål for træplantning bør Danmark prioritere

skovrejsning med høj biodiversitetsværdi fx gennem naturlig tilgroning.

•

Hvor det er muligt, bør skov etableres gennem naturlig succession frem for aktiv plantning, da

dette resulterer i mere stabile og artsrige skovøkosystemer.

•

Skovrejsning bør integreres med genopretningstiltag for andre naturtyper for at sikre større

sammenhængende og mangfoldige naturområder bestående af overdrev, skov, hede, klitter

osv.

Fokus på hjemmehørende træarter og skovøkosystemer

•

Skovrejsning bør tage udgangspunkt i hjemmehørende træarter, der understøtter naturlige

økosystemer.

•

Monokulturer og produktionsskove med kort levetid bør undgås, da de ikke bidrager væsent-

ligt til biodiversiteten.

9. Plantning af 3 milliarder træer i EU (artikel 13)

Forordningen fastsætter at der senest i 2030 skal være plantet 3 milliarder træer i EU.

Trepartsaftalen indebærer at der i Danmark vil blive rejst skov på 250.000 ha frem mod 2045. Heraf

skal 100.000 ha udlægges som ”urørt”, men en stor andel heraf kan ifølge Trepartsaftalen etableres

ved plantning.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 491: Grønne organisationers anbefalinger til ministeren for grøn trepart om den danske Naturgenopretningsplan

•

Vi anbefaler grundlæggende at den urørte skov etableres ved naturlig tilgroning, og at naturlig

tilgroning er central i bestræbelserne på at genskabe sammenhæng i naturen. I Danmark

kommer skoven næsten altid af sig selv, hvis et stykke jord efterlades udyrket. Den naturlige

udvikling i plantedækket frem mod skov (succession) skaber en mere mangfoldig flora og

fauna end ved plantning af skov og dermed basis for en rigere biodiversitet. Den aktive til-

plantning som led i udmøntning af Treparten, skal primært anvendes ved rejsning af produkti-

onsskov. Det kan dog også være nødvendigt i urørt skov, ved langt til frøkilder eller mangler i

jordens egen frøbank. I disse tilfældes bør den urørte skov dog tilplantes efter principper der

efterligner den naturlige fremvækst og træerneaterne skal udelukkende være hjemmehø-

rende. Tilplantning kan yderligere medvirke til at øge sammenhængen, efter nærmere kon-

krete vurderinger. Vi anbefaler derfor drøftelser om det, i det foreslåede forum for disse for-

pligtelser.

RØNNE

ONTAKTUDVALG

Organisationerne bag nærværende anbefalinger:

Danmarks Naturfredningsforening

DOF BirdLife Denmark

WWF Verdensnaturfonden

Greenpeace

Verdens Skove

Danmarks Sportsfiskerforbund

Dyrenes Beskyttelse

Dansk Pattedyrforening

Danmarks Vilde Natur

Svampeforeningen

Entomologisk Forening

Biologiforbundet

Natur & Ungdom

Jydsk Naturhistorisk Forening