Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 3742
Den 5. juni 2025
Miljø- og Fødevareudvalget har tidligere, blandt andet i en præsentation fra teknisk gennemgang vedr.
udledning af miljøfarlige stoffer afholdt den 22. maj 2024, jf. MOF Alm. del - bilag 494, fået
præsenteret en oversigt over anvendelse af blandingszoner i andre lande. Oversigten er udarbejdet på
baggrund af et ”nabotjek”, som ministeriet
foretog i 2023. Landene i oversigten var anonymiseret af
hensyn til fremmede magter.
Ministeriet har endvidere i juli 2024 i forbindelse med afgørelse i en aktindsigtsanmodning i
nabotjekket afslået at give aktindsigt i grundlaget for den pågældende oversigt med henvisning til
hensynet til beskyttelse af internationalt samarbejde og informationsudveksling. Ministeriets afgørelse
har været påklaget til Folketingets Ombudsmand.
Til Udvalgets orientering har Folketingets Ombudsmand den 28. maj 2025 udtalt kritik af ministeriets
forståelse af den pågældende aktindsigtsanmodning. Ombudsmanden er videre ikke enig i, at hensynet
til fremmede magter under de anførte omstændigheder kan begrunde, at der gives afslag på de
modtagne oplysninger, herunder er ombudsmanden ikke enig i, at det ikke er relevant at indhente en
udtalelse fra landene med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt oplysningerne kan udleveres.
Ombudsmanden har derfor henstillet, at ministeriet genoptager sagen (og endvidere overvejer, om der
er behov for at genoptage behandlingen af andre aktindsigtssager vedrørende samme emne).
Ombudsmanden har ikke taget stilling til, om oplysningerne i sidste ende skal udleveres.
Ministeriet er nu i gang med at forholde sig til kritikken fra Folketingets Ombudsmand. Udvalget vil
blive orienteret om udfaldet heraf.
Magnus Heunicke
/
Paolo Perotti
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk