Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 475
Offentligt
3035627_0001.png
A blue text on a white backgroundAI-generated content may be incorrect.
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del - Bilag 475
Offentligt
En analyse af hvordan modsatrettede
interesser mellem natur- og miljøhensyn
og klimatilpasning håndteres
i Danmark og udvalgte nabolande
Miljøstyrelsen
Dato: 25. februar 2025
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0002.png
A blue text on a white backgroundAI-generated content may be incorrect.
Indhold
1.
1.1
2.
2.1
2.2
3.
3.1
3.2
3.3
3.3.1
3.3.2
3.3.3
3.3.4
3.3.5
3.4
3.4.1
3.4.2
4.
4.1
4.1.1
4.1.2
4.1.3
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
5.
5.1
5.2
Indledning ........................................................................................................................................... 5
Læsevejledning ...................................................................................................................................................................... 5
Opdraget ............................................................................................................................................. 7
Arbejdsform og interessentinddragelse ...................................................................................................................... 7
Afgrænsning ........................................................................................................................................................................... 8
Begrebsafklaring ................................................................................................................................ 9
Klimaudfordringer og klimatilpasning ......................................................................................................................... 9
Modsatrettede interesser .................................................................................................................................................. 9
EU’s natur-
og vandmiljødirektiver .............................................................................................................................. 10
Habitatdirektivet .............................................................................................................................................................. 10
Vandrammedirektivet .................................................................................................................................................... 10
Oversvømmelsesdirektivet .......................................................................................................................................... 11
Fuglebeskyttelsesdirektivet ......................................................................................................................................... 11
Miljøvurdering, høring og klagebestemmelser ................................................................................................... 11
Fravigelsesbestemmelser ................................................................................................................................................ 12
Habitatdirektivet .............................................................................................................................................................. 12
Vandrammedirektivet .................................................................................................................................................... 14
Metode og datagrundlag ................................................................................................................ 16
Dataindsamlingsmetoder ................................................................................................................................................ 16
Systematisering af eksisterende viden.................................................................................................................... 16
Desk research og digital screening .......................................................................................................................... 16
Interviews ........................................................................................................................................................................... 17
Output fra dataindsamlingen ........................................................................................................................................ 17
Udvælgelse af danske cases ........................................................................................................................................... 18
Udvælgelse af lande og cases i nabotjek .................................................................................................................. 18
Analysemetoder .................................................................................................................................................................. 19
Styrker og svagheder ved metoder og datagrundlag ......................................................................................... 19
Implementering af direktiverne i Danmark ................................................................................... 22
Vandrammedirektivet ....................................................................................................................................................... 22
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet - områdebeskyttelse og artsbeskyttelse .................. 23
2/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0003.png
6.
6.1
6.2
6.3
7.
7.1
7.2
7.3
7.4
7.5
7.6
8.
9.
9.1
Screeningen af danske klimatilpasningsprojekter med modsatrettede interesser .................... 26
Analyse af screeningens output ................................................................................................................................... 30
Udvælgelse af cases .......................................................................................................................................................... 30
Opsummering af screeningsresultater ....................................................................................................................... 31
Seks klimatilpasningscases med modsatrettede interesser ......................................................... 32
Diger i Dragør ...................................................................................................................................................................... 32
Kolding Ådal ......................................................................................................................................................................... 34
Grejs Ådal .............................................................................................................................................................................. 37
Nordkystens Fremtid ......................................................................................................................................................... 39
Køge Dige .............................................................................................................................................................................. 42
Storå og Holstebro vandkraftsø ................................................................................................................................... 44
Sammenfatning af analysen af praksis i Danmark ........................................................................ 46
Indledende betragtninger om analysen af praksis i udvalgte nabolande ................................... 51
Oversigt over implementering af fravigelsesbestemmelser i habitat-, fugle- og
vandrammedirektivet ........................................................................................................................................................ 51
Nabotjek - Sverige ........................................................................................................................... 53
Direktivernes implementering i svensk lovgivning ............................................................................................... 53
Screening af svenske klimatilpasningsprojekter .................................................................................................... 53
Eksempler på modsatrettede interesser i Sverige ................................................................................................. 54
Skyddsvallen ...................................................................................................................................................................... 55
Vådområde ved Björnökärr i Kalmar ....................................................................................................................... 57
Kystbeskyttelse og vådområde i Bjärred................................................................................................................ 58
Viskan ................................................................................................................................................................................... 60
Opsamling fra analysen af praksis i Sverige ............................................................................................................ 61
Nabotjek - Irland .............................................................................................................................. 63
Direktivernes implementering i irsk lovgivning ...................................................................................................... 63
Screening af irske klimatilpasningsprojekter ........................................................................................................... 64
Eksempler på modsatrettede interesser i Irland .................................................................................................... 65
Donegal Town Flood Relief Scheme (Kerrykeel Flood Relief Scheme) ...................................................... 65
Limerick Flood Relief Scheme .................................................................................................................................... 66
Claregalway Flood Relief Scheme ............................................................................................................................. 66
Opsamling fra analysen af praksis i Irland ................................................................................................................ 67
Nabotjek - Nederlandene ................................................................................................................ 68
Direktivernes implementering i nederlandsk lovgivning .................................................................................... 68
Screening af klimatilpasningsprojekter i Nederlandene ..................................................................................... 68
Eksempler på modsatrettede interesser i Nederlandene ................................................................................... 70
Naturprojekt Lauwersmeer (Vadehavet) ................................................................................................................ 70
Prins Hendrik Zandijk..................................................................................................................................................... 71
De Slufter ............................................................................................................................................................................ 72
10.
10.1
10.2
10.3
10.3.1
10.3.2
10.3.3
10.3.4
10.4
11.
11.1
11.2
11.3
11.3.1
11.3.2
11.3.3
11.4
12.
12.1
12.2
12.3
12.3.1
12.3.2
12.3.3
3/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0004.png
12.3.4
12.4
13.
13.1
13.2
13.3
13.3.1
13.3.2
13.3.3
13.4
14.
15.
Hondsbossche Dunes .................................................................................................................................................... 73
Opsamling fra analysen af praksis i Nederlandene............................................................................................... 74
Nabotjek - Tyskland ......................................................................................................................... 76
Direktivernes implementering i tysk lovgivning ..................................................................................................... 76
Screening af klimatilpasningsprojekter i Tyskland ................................................................................................ 76
Eksempler på modsatrettede interesser i Tyskland .............................................................................................. 77
Rosslauer Oberluch ........................................................................................................................................................ 77
Lebendige Luppe ............................................................................................................................................................. 78
Rhinen 2020 - Flood Protection in the Upper Rhine ......................................................................................... 79
Opsamling fra analysen af praksis i Tyskland .......................................................................................................... 79
Konklusion ....................................................................................................................................... 81
Bilag - Litteraturliste ........................................................................................................................ 86
4/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0005.png
1.
Indledning
Danmark oplever i stigende grad udfordringer relateret til oversvømmelse. Det er udfordringer, der forventes at
stige som følge af klimaforandringerne med et stigende havspejl, flere skybrud om sommeren, og øget vinter-
nedbør. Det presser systemerne, såvel kloaksystemer som vandløbssystemer. Hyppigere og mere ekstreme
stormfloder presser kysterne. Dette forsøges håndteret med forskellige typer af klimatilpasningsprojekter, men
nogle gange støder de forskellige hensyn sammen
–
på den ene side sikringen mod vandet og på den anden
side hensynet til naturen som det er formuleret i habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og vandrammedi-
rektivet.
Formålet med rapporten og de analyser, den afrapporterer, er at skabe et overblik over praksis og erfaringer
med håndtering af disse modsatrettede interesser mellem natur- og miljøbeskyttelse og klimatilpasning samt at
præsentere potentielle løsninger på de identificerede udfordringer. Ved at sammenligne dansk praksis med er-
faringer fra andre lande og ved at udforske forskellige løsninger på udfordringerne, tilbyder denne rapport
–
og
det tilknyttede mulighedskatalog
–
et afsæt for en fremtidig ny håndtering af de modsatrettede interesser, når
fremtidens klimatilpasningsprojekter skal realiseres.
Rapporten er struktureret omkring to hovedopgaver stillet af Miljøstyrelsen. Der er først gennemført en kort-
lægning af anvendelsen af fravigelsesmuligheder i habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og vandramme-
direktivet i forbindelse med klimatilpasningsprojekter i Danmark. Dernæst er der gennemført et nabotjek for at
undersøge, hvordan andre EU-medlemslande har implementeret og anvender disse direktiver, når klimatilpas-
ningsprojekter skal gennemføres, for at se om der er nogle erfaringer, som evt. ville være anvendelige i Dan-
mark.
Rapportens konklusioner og forslag til løsninger baserer sig på et omfattende skrivebordsstudie kombineret
med interviews med en lang række interessenter og nøgleaktører i Danmark og de udvalgte nabolande. Opga-
ven er udført af NIRAS og HaugaardBraad Advokatfirma, herefter benævnt rådgiverne.
1.1
Læsevejledning
Rapporten består af følgende 4 dele:
Del 1 præsenterer grundlaget for den opgave, som Miljøstyrelsen har stillet, samt de centrale begreber, som
anvendes i analysen. Endvidere introduceres kort de metoder, der er anvendt i analysen.
Del 2 præsenterer resultaterne fra analysens delopgave 1 - en kortlægning af klimatilpasningsprojekter i Dan-
mark med modsatrettede interesser i forhold til habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og vandrammedi-
rektivet over for behovet for klimatilpasning samt praksis for løsning af udfordringerne.
Del 3 præsenterer resultaterne af analysens delopgave 2 - et nabotjek af praksis for håndtering af modsatret-
tede interesser i fire udvalgte lande: Irland, Nederlandene, Sverige og Tyskland.
I Del 4 opsummeres analysens hovedresultater.
5/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0006.png
Del 1
Del 1 er beskrivende og rammesættende. I denne del af rapporten
præsenteres det af Miljøstyrelsen stillede opdrag, baggrunden for det og
hvordan opgaven blev løst. Dette er at finde i kapitel 2.
I kapitel 3 introduceres en række af de begreber, der er anvendt i analysen, og
i kapitel 4 gives en kort introduktion til metoder og datagrundlag.
6/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0007.png
2.
Opdraget
For Miljøstyrelsen (MST) er der gennemført en analyse af, hvordan Danmark og udvalgte nabolande håndterer
udfordringer med modsatrettede interesser mellem klimatilpasning og natur- og miljøhensyn.
MST’s opdrag var
opdelt i 3 delopgaver: 1) En kortlægning af praksis i Danmark; 2) Et nabotjek af praksis i udvalgte lande og 3) En
indsamling af viden om løsningsmodeller for klimatilpasning til inspiration for både praktikere og politikere eller
interessevaretagere. Denne rapport afrapporterer delopgave 1 og 2, mens delopgave 3 afrapporteres i en sær-
skilt rapport med titlen
Mulighedskatalog.
Metodisk er der i løsning af alle tre delopgaver taget afsæt i en systematisering af det samlede rådgiverteams
eksisterende viden om klimatilpasningsprojekter med modsatrettede interesser samt løsninger og forvaltning af
fravigelsesmuligheder. Dette er kombineret med en skrivebordsanalyse med afsæt i digital screening for afgø-
relser og projekter, dokumentanalyse af afgørelser og projekter og netværksbaseret kortlægning og interview
med nøgleaktører, som har resulteret i en række casebeskrivelser, der illustrerer resultaterne. De udarbejdede
casebeskrivelser af klimatilpasningsprojekter i Danmark og udlandet har til formål at belyse aspekter af den na-
tionale forvaltningspraksis og skabe grundlag for sammenligning på tværs af landegrænser
–
eller give inspira-
tion med afsæt i ligheder og forskelle.
I forhold til udarbejdelse af Mulighedskataloget, som i opdraget var defineret som delopgave 3, var der i ud-
gangspunktet et stærkt fokus på de naturbaserede løsninger til klimatilpasning. Dette blev undervejs i arbejdet
udvidet til også at skulle omfatte andre løsningsmodeller ift. håndtering af modsatrettede interesser mellem
natur- og miljøhensyn og klimatilpasning, som kan anvendes inden for rammerne af gældende lovgivning.
2.1
Arbejdsform og interessentinddragelse
Analysen er gennemført i tæt samarbejde med opdragsgiver gennem Miljøstyrelsens projektleder og en ar-
bejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Miljøstyrelsen, Miljøministeriet og Kystdirektoratet, samt efter
1. oktober 2024 ligeledes medarbejdere fra Ministeriet for Grøn Trepart og Styrelsen for Grøn Arealomlægning
og Vandmiljø. På arbejdsgruppemøderne har rådgiverne præsenteret foreløbige resultater, og arbejdsgruppen
har endvidere været involveret i beslutninger om udvælgelse af lande og cases samt kommenteret på udkast til
både nærværende rapport og Mulighedskataloget.
Mellem arbejdsgruppemøder har der været tæt dialog mellem projektleder fra MST og projektleder fra NIRAS,
hvor der også har været drøftet metodemæssige udfordringer og taget beslutninger om løsninger på dette.
Rådgiverteamet har endvidere nedsat en referencegruppe, som specificeret i udbuddet. Referencegruppen har
bestået af repræsentanter fra KL, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, DANVA,
VandCenter Syd, WSP og Dansk Ornitologisk Forening. Dialogen med referencegruppemedlemmerne har været
individuel, da det ikke var muligt at finde fælles mødetidspunkter.
Medlemmerne i referencegruppen blev indledningsvist orienteret om analysens formål, scope og metode, og
de har haft mulighed for at kommentere på dette, skriftligt eller telefonisk. Flere af medlemmerne i reference-
gruppen er desuden blevet interviewet om deres organisations syn på problemstillingen, og de har haft mulig-
hed for at byde ind med erfaringer og observationer om udfordringerne og løsninger fsva. modsatrettede inte-
resser.
7/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0008.png
Referencegruppen har endvidere haft begge rapporter til gennemsyn inden de blev færdiggjort og har haft mu-
lighed for at kommentere. Denne mulighed har enkelte af referencegruppens medlemmer gjort brug af, og de
har i den forbindelse givet udtryk for, at rapportens beskrivelse af udfordringer for projekterne er genkendelig.
2.2
Afgrænsning
Tre væsentlige aspekter har haft betydning for opgavens scope, det undersøgelsesdesign, som er anvendt, og
de konklusioner, som kan drages på baggrund heraf.
For det første blev opgaven stillet under overskriften ’Håndtering af modsatrettede interesser mellem klimatil-
pasning og naturhensyn’. Baggrunden var, at
kommuner og forsyningsselskaber oplever, at natur- og miljøhen-
syn kan være en barriere for at gennemføre klimatilpasningsprojekter. Det betyder, at projekter trækker ud, må
ændre kurs eller søge om en fravigelse. Det er således denne analyses grundlæggende præmis, at der
er
en ud-
fordring med modsatrettede interesser.
De modsatrettede interesser skulle analysen undersøge ved at kortlægge klimatilpasningsprojekter, hvor der er
konstateret modsatrettede interesser. Der er således ikke tale om en kortlægning af klimatilpasningsprojekter
generelt i hverken Danmark eller andre lande, men en kortlægning af klimatilpasningsprojekter, hvor der har
været modsatrettede interesser. Dette afspejles i listen over de projekter, der er blevet identificeret i både Dan-
mark og nabolandene.
For det andet blev det på et af de første arbejdsgruppemøder besluttet, at projekter med afsæt i en anlægslov
ikke skulle inkluderes i undersøgelsen.
Endelig er det vigtigt at bemærke, at det ikke indgår som en del af projektets opdrag at se på oversvømmelses-
direktivet og dets implementering som sådan. I kortlægningen og undersøgelsen af klimatilpasningsprojekter i
Danmark og de øvrige lande stødte vi forventeligt på oversvømmelsesdirektivet, herunder et grundlæggende
spørgsmål om prioritering af direktivet i forhold til natur- og miljødirektiverne. Derfor bliver oversvømmelsesdi-
rektivet kort nævnt nedenfor, i forbindelse med casebeskrivelser og i den samlede analyse men ikke behandlet
som en del af opgaven.
8/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0009.png
3.
Begrebsafklaring
I dette kapitel præsenteres en række begreber, som vi har anvendt i analysen af praksis inden for klimatilpas-
ning i Danmark og de udvalgte lande.
3.1
Klimaudfordringer og klimatilpasning
Begrebet klimaudfordringer bruges i analysen til at kategorisere projekterne, så der kunne udvælges cases, der
dækkede forskellige former for oversvømmelser fra nedbør, havvand og/eller vandløb, mens klimatilpasning
bruges om den indsats, der reducerer risikoen for oversvømmelse fx fra de stigende vandmængder, klimaforan-
dringerne medfører.
Klimatilpasning i Danmark har hidtil primært været fokuseret på oversvømmelse, hvor oversvømmelse defineres
som ”en
midlertidig vanddækning af arealer, der normalt ikke er dækket med vand”
(BEK nr. 894 § 2, stk. 1).
Klimatilpasning og kystbeskyttelse
–
både inden for de udpegede risikoområder men også generelt i Danmark
–
er udfordret, når klimatilpasning berører et eller flere af EU’s natur-
og miljødirektiver, og der opstår modsatret-
tede interesser mellem fx overholdelse af oversvømmelsesdirektivet og naturdirektiverne. Det vidner flere kli-
matilpasningsprojekter og afgørelser i Miljø- og Fødevareklagenævnet om, hvilket kortlægges i dette projekt.
3.2
Modsatrettede interesser
Som beskrevet ovenfor er modsatrettede interesser den præmis som opdraget bygger på. I analysen bruges
dette som et begreb og en måde at italesætte de udfordringer, som projekterne står overfor, når de skal prøve
at gennemføre et klimatilpasningsprojekt i områder, hvor natur- og miljøhensyn vejer tungt. Det er en problem-
stilling som har været meget genkendelig, især i de interviews, der er gennemført i forbindelse med delop-
gave 1, hvor fokus har været på praksis i Danmark.
Udfordringerne omkring de modsatrettede interesser beskrives også i indslag og artikler, fx om behovet for
kystbeskyttelse på Vestkysten og ønsket om at ændre afgrænsningen for et Natura 2000-område (Rothenborg,
2024). Mere overordnet beskrives implementeringen af oversvømmelsesdirektivet bl.a. i forhold til vandramme-
direktivet (Basse, E. M. 2024a). Derudover beskrives de lovgivningsmæssige rammer for beskyttelse mod over-
svømmelser i Danmark, herunder belyst med et klimatilpasningsprojekt i Holstebro Kommune om beskyttelse
imod oversvømmelser fra Storå. Det beskrives her, at de regler, der er gennemført som en del af den generelle
vandplanlægning, i praksis indebærer barrierer for vedtagelsen af konkrete klimatilpasningsprojekter (Basse, E.
M. 2024b).
Det modsatrettede forhold mellem klimatilpasning og natur- og miljøbeskyttelse er undersøgt i en spørgeske-
maundersøgelse udført af
KL’s
analysemagasin fra april 2024. Her svarer 51 procent af landets kystkommuner,
at de har måttet udskyde eller helt opgive at gennemføre kystbeskyttelsesprojekter inden for de seneste fem år.
For når kommunerne forsøger at planlægge og gennemføre kystbeskyttelsesprojekter, støder de på en lang
række barrierer i forhold til naturbeskyttelsesregler, borgerklager og økonomi. 32 procent af de kommuner, der
har bremset projekter, angiver lovgivningen for naturbeskyttelse som værende årsagen (KL 2024).
9/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0010.png
3.3
EU’s natur-
og vandmiljødirektiver
3.3.1
Habitatdirektivet
Habitatdirektivet (Rådets direktiv af 1992-05-21 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (92/43))
har til formål at sikre den biologiske diversitet ved at bevare naturtyperne samt arter af vilde dyr og planter in-
den for det af medlemsstaternes område i Europa, hvor Traktaten finder anvendelse, jf. direktivets art. 2, stk. 1.
Direktivet indfører en materiel beskyttelse af naturtyperne og arterne, først og fremmest i kraft af direktivets
artikel 6 og artiklerne 12-13.
Beskyttelsen omfatter dels en beskyttelse af særlige områder, Natura 2000-områderne, der alle er udpeget for
en eller flere naturtyper og/eller arter. Artikel 6 indeholder de materielle beskyttelsesregler af Natura 2000-om-
råderne, samt fremgangsmåden i tilfælde af fravigelse fra beskyttelsen. Beskyttelsen fastslår, at projekter og
planer, der kan påvirke områder, skal underkastes en indledende væsentlighedsvurdering, hvorefter der på ob-
jektivt grundlag skal kunne udelukkes en væsentlig påvirkning på området. Kan væsentlig påvirkning ikke ude-
lukkes, kan projektet eller planen kun gennemføres, hvis myndigheden ved en efterfølgende konsekvensvurde-
ring har sikret sig, at projekt eller plan ikke skader lokalitetens integritet.
Dyre- og plantearterne er på individ-niveau beskyttet i henhold til artikel 12 og 13 mod blandt andet forsætligt
drab og forstyrrelse samt ødelæggelse/beskadigelse af ynglerestepladser for så vidt angår dyrearterne, og mod
blandt andet plukning, oprivning med rod og mod ødelæggelse for så vidt angår plantearterne.
Beskyttelsesbestemmelserne tolkes strengt af EU-domstolen gennem en langvarig praksis, navnlig i forhold til
artikel 6. Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis afspejler domstolens praksis og er løbende blevet tilrettet i
takt med udviklingen i praksis fra EU-domstolen, se for eksempel NMK-10-00927, 18/09816 og 21/10121.
3.3.2
Vandrammedirektivet
Vandrammedirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæg-
gelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, har, jf. direktivets artikel 1, blandt sine over-
ordnede formål at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og
grundvand, og i den forbindelse forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystemernes
tilstand. Målet med direktivet er, at både overfladevand og grundvand skal opnå “god” tilstand, sådan som den
er defineret i direktivet. Ved
”god”
tilstand for overfladevand forstås den tilstand, som et overfladevandområde
har nået, når både dets økologiske tilstand og dets kemiske tilstand i det mindste er “god”, jf. vandrammedirek-
tivets artikel 2, nr. 18. Ved god grundvandstilstand forstås den tilstand, en grundvandsforekomst har nået, når
både dens kvantitative og dens kemiske tilstand i det mindste er
”god”,
jf. vandrammedirektivets artikel 2, nr.
20.
Følgende betingelser skal være opfyldt, før fravigelsesbestemmelserne i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7,
og dermed miljømålsbekendtgørelsens § 4, hvor bestemmelsen er implementeret i dansk ret, finder anvendelse:
1)
2)
3)
4)
Der er taget alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige virkning fra projektet.
Begrundelsen for projektet er specifikt angivet.
Projektet er begrundet i væsentlige samfundsinteresser og/eller nyttevirkninger for miljøet.
De nyttige mål, der tilsigtes med projektet, kan ikke opnås med andre midler pga. tekniske vanskelighe-
der eller uforholdsmæssige omkostninger.
Det fremgår af EU-Kommissionens CIS-vejledning nr. 36 om Undtagelser fra miljømålene i overensstemmelse
med vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, linje 690-692,
10/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0011.png
at artikel 4, stk. 7, ikke omfatter en undtagelse, hvis forringelsen skyldes udledning af forurenende stoffer fra
punktkilder eller diffuse kilder, som trækker vandområdets tilstand ned til under god.
Det skal bemærkes, at EU-Domstolen endnu ikke har haft lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet, og det er
derfor ikke muligt at udtale sig herom med sikkerhed.
Direktivet opstiller krav til medlemsstaterne om etablering af vandområdeplaner. Planerne, der skal have gyldig-
hed i en vandplanlægningsperiode, skal udarbejdes i overensstemmelse med direktivets krav. Medlemsstaterne
er herefter også forpligtede til at forebygge forringelser i vandet og til at vedtage foranstaltninger, et indsats-
program, jf. direktivets artikel 11, der kan bidrage til tilvejebringe ”god tilstand” i vandet senest ved udløbet
af
den aktuelle 3. og foreløbigt sidste vandplanlægningsperiode, der udløber den 22. december 2027.
EU-domstolen har i C-461/13 (Weser) fastslået, at der i medfør af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a,
gælder et forbud mod vedtagelse af projekter, der kan medføre forringelser eller hindre målopfyldelse, for så
vidt angår overfladevand. Noget tilsvarende gælder for grundvand i medfør af artikel 4, stk. 1, litra b, jf. C-
535/18 (Land Nordrhein Westfalen). EU-Domstolen har også i C-461/13 og C-535/18 fortolket og fastlagt for-
ringelsesbegrebets ganske vidtgående rækkevidde, og domstolen har i den forbindelse slået fast, at forringel-
sesgrebet skal ses i lyset af såvel de økologiske kvalitetselementer, jf. vandrammedirektivets bilag V, samt de
EU-prioriterede stoffer, hvor det bl.a. er blevet fastslået, at en forringelse i strid med vandrammedirektivet ind-
træder, når bare et enkelt kvalitetselement falder en tilstandsklasse, eller der sker yderligere overskridelse af
miljøkvalitetskravet for enkeltstoffer, hvor kravet i forvejen er overskredet. Af C-525/20 (Association France) føl-
ger, at selv kortvarige, midlertidige forringelser er i strid med vandrammedirektivets artikel 4.
3.3.3
Oversvømmelsesdirektivet
Oversvømmelsesdirektivet fra 2007 er implementeret i den danske oversvømmelseslov LBK nr. 72 for vandløb
og søer og BEK nr. 894 for havet og fjorde. Oversvømmelsesloven har til formål at fastlægge retningslinjer for
vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen og derved mindske de negative konsekvenser for menneskers
sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet. I denne forbindelse er der udpeget 25 kommuner i risiko for
oversvømmelse, som er forpligtede til at udarbejde og implementere risikostyringsplaner.
3.3.4
Fuglebeskyttelsesdirektivet
Fuglebeskyttelsesdirektivet beskytter alle vilde fugle med naturligt ophold i Europa. I henhold til direktivets arti-
kel 5 skal fuglene beskyttes mod bl.a. forsætligt drab, ødelæggelse af reder, forsætlig forstyrrelse og ægsam-
ling.
Udover denne beskyttelse af individer, er der udpeget særlige fuglebeskyttelsesområder. Disse er nu omfattet af
reglerne om områdebeskyttelse i habitatdirektivets artikel 6.
De beskyttede fuglearter er opført på direktivets Bilag l, jf. direktivets artikel 4, stk. 1 og er primært ynglende
fugle. Desuden er regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter særligt beskyttet i henhold til direktivets artikel
4, stk. 2. Beskyttelsen sker bl.a. ved at udpegede fuglenes bedst egnede områder som særligt beskyttede områ-
der (Natura 2000-fuglebeskyttelsesområder).
3.3.5
Miljøvurdering, høring og klagebestemmelser
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (herefter miljøvurderingsloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023) udgør hovedloven i den danske implementering af Europa-Parla-
mentet og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers ind-
virkning på miljøet, og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering
af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), som ændret ved Europa-
11/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0012.png
Parlamentet og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. decem-
ber 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet.
Reglerne om miljøvurdering udgør en processuel ramme, som skal sikre, at alle relevante miljøfaktorer og kon-
krete emner herunder inddrages i beskrivelsen og vurderingen af, hvilken væsentlig indvirkning planen/pro-
grammet og/eller projektet måtte forventes at få på miljøet i bred forstand. Gennemførelsen af miljøvurderinger
skal derfor sikre, at offentligheden, myndigheder og beslutningstagere har det fulde billede af, hvilke indvirk-
ninger, der må forventes, hvilke foranstaltninger, der må forventes foretaget med henblik på at imødegå ind-
virkninger, som er uacceptable og de mere langsigtede konsekvenser af planen, programmet og og/eller pro-
jektet.
Miljøvurderingsreglerne indeholder ikke selvstændige beskyttelsesmål, kriterier, tærskel- eller grænseværdier til
brug for vurderingen af, hvornår der er tale om en væsentlig indvirkning. Det fastsættes i sektorlovgivningen.
Det er også de enkelte sektorlove, som fastsætter, hvornår der er tale om væsentlig indvirkning, hvilket medfø-
rer, at der ikke sjældent vil være tale om forskellige parametre for, hvornår der er tale om en væsentlig indvirk-
ning.
Den beskrivelse, der skal foretages af miljøforhold, som er reguleret ved sektorlovgivningen, er ikke samtidig en
ansøgning om sektortilladelser, men miljøvurderingsreglerne sikrer, at indvirkningen på miljøet, som det an-
søgte projekt må forventes at få, er beskrevet og vurderet samlet, således at offentligheden, myndighederne og
beslutningstagerne har det samlede overblik, når det skal besluttes, om det ansøgte projekt skal tillades eller
ikke.
For så vidt angår særligt fravigelser fra EU’s beskyttelsesmål i forhold til beskyttelsen af bilag IV-arter,
har EU-
Domstolen i sag C-463/20 fastslået, at meddelelsen af fravigelsen efter habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, skal
være meddelt på det tidspunkt, hvor den kompetente myndighed for et projekt omfattet af VVM-direktivet sen-
der ansøgerens miljøkonsekvensrapport i offentlig høring, jf. dommens præmis 66. Det fremgår yderligere af
dommen, at offentligheden ikke behøver at blive hørt i forbindelse med meddelelsen af fravigelsen, da VVM-
direktivets høringsregler sikrer, at offentligheden har mulighed for at fremkomme med kommentarer hertil.
Da konstruktionen af EU’s beskyttelsesmål for Natura 2000-områder,
fugle og udpegede vandområder er me-
get lig, hvad der gælder bilag IV-arter, må det antages, at C-463/20 vil finde analog anvendelse på fastsættelse
af tidspunktet for meddelelse af en fravigelse i en VVM-proces.
3.4
3.4.1
Fravigelsesbestemmelser
Habitatdirektivet
Områdebeskyttelsen
Hvis en konsekvensvurdering af en plan eller et projekt viser, at skade på et habitatområde ikke kan udelukkes,
kan projektet kun gennemføres, hvis der foretages en fravigelse i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 4.
Betingelserne for fravigelse er:
1) Der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og
økonomisk art.
Der vil formentlig være sammenfald mellem de samfundsinteresser, der kan begrunde en fravigelse efter
12/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0013.png
vandrammedirektivet og habitatdirektivet, jf. C-346/14 og C-43/10. Klimasikringsprojekter må som type anta-
ges, efter omstændighederne omkring det konkrete projekt, at kunne have en tilstrækkelig samfundsmæssig
interesse til at udgøre et sådant hensyn.
Særligt for Natura 2000-områder med prioriterede naturtyper på udpegningsgrundlaget gælder, at der kun kan
henvises til andre væsentlige samfundsinteresser end hensynet til menneskers sundhed, den offentlige sundhed
og væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, efter indhentet udtalelse fra EU-kommissionen.
1
2) Der ikke findes brugbare alternative løsninger til planen eller projektet.
Der er pligt til at afsøge alle alternative løsninger som ikke skader området eller skader området i mindre grad
end påtænkte plan eller projekt, jf. C-239/40. Økonomiske omkostninger kan ikke i sig selv være afgørende for
valg af påtænkte plan eller projekt frem for andre løsninger, jf. C-399/14.
3) Der træffes alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i
Natura 2000 beskyttes.
Kompensationsforanstaltningerne kan først fastlægges efter gennemførelsen af en konsekvensvurdering, der
indeholder fuldstændige, præcise og endelige konstateringer og konklusioner, jf. C-411/19 og C-43/10. Uanset
om der foreligger sikker vished om skade allerede på baggrund af en væsentlighedsvurdering, kan konsekvens-
vurdering således ikke undlades. Konsekvensvurderingen har i den forbindelse til formål fuldt ud at belyse de
skadelige virkninger med henblik på, at der fastlægges de nødvendige kompensationsforanstaltninger for at
opretholde lokalitetens integritet.
Artsbeskyttelsen
Efter habitatdirektivets artikel 16, kan fravigelse ske under følgende betingelser:
1) Der findes ingen anden brugbar løsning.
Hvis der findes mindre indgribende løsninger, skal disse bruges, uanset at disse er forbundet med visse omkost-
ninger, jf. C-436/22.
2) Fravigelsen hindrer ikke opretholdelsen af den pågældende bestands gunstige bevaringsstatus i dens
naturlige udbredelsesområde.
I den danske oversættelse som fremgår af habitatbekendtgørelsens § 11, stk. 1, er ordet “gunstige” tilsynela-
dende ved en oversættelsesfejl ikke medtaget, men på baggrund af de engelske, spanske og franske versioner
af direktivet, må det lægges til grund, at kun gunstig bevaringsstatus kan danne baggrund for en fravigelse, jf.
C-601/22.
3) Fravigelsen kan begrundes i de forhold, der er oplistet i artikel 16, stk. 1, a) - e), hvor det i relation til
klimasikringsprojekter vil være artikel 16, stk. 1, c), “af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed
eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og
økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet”.
1
Habitatdirektivets Artikel 6, stk. 4, sidste led lyder: ”Hvis der er tale om en lokalitet med en prioriteret naturtype og/eller
en prioriteret art,
kan der alene henvises til hensynet til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet,
eller, efter udtalelse fra Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.”
13/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0014.png
Hensynet til væsentlige samfundsinteresser må antages at skulle forstås på samme måde som ved områdebe-
skyttelsen.
2
3.4.2
Vandrammedirektivet
Der er kun i mindre omfang mulighed for at fravige de opstillede mål mv. for et givent vandområde og tillade
forringelser. Hjemlen hertil findes i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, og er implementeret i lov om vand-
planlægning § 13 og udmøntet i miljømålsbekendtgørelsens § 4. Lovens § 13 og miljømålsbekendtgørelsens § 4
skal således fortolkes i overensstemmelse med artikel 4, stk. 7.
Hertil kommer indsatsbekendtgørelsens § 7, hvorefter der er hjemmel til at fravige indsatsprogrammets fast-
lagte foranstaltninger, når fravigelse af en eller flere vandforekomsters miljømål er nødvendigt eller en forrin-
gelse skal tillades, jf. miljømålsbekendtgørelsens § 4. Bestemmelsen i indsatsbekendtgørelsens § 7 forudsættes
sammen med § 4 i miljømålsbekendtgørelsen at gennemføre vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7.
Følgende betingelser skal, jf. artikel 4, stk. 7, og dermed også miljømålsbekendtgørelsens § 4, opfyldes,
jf. C-346/14, præmis 66, for at en fravigelse kan indrømmes:
1.
Projektets skadelige virkninger reduceres videst muligt gennem praktisk gennemførlige tiltag
–
(yderligere) afværgetiltag inddrages mv. i videst mulige omfang
Foranstaltningerne skal minimere eller forebygge risikoen for forringelse eller forhindring for en ellers
forventet forbedring. Gennem ordet ”praktisk” antages, at disse modvirkningsforanstaltninger skal være
teknisk gennemførlige, men ikke uforholdsmæssige omkostningskrævende.
Begrundelsen for projektet angives og forklares i den relevante vandområdeplan
Betingelsen vil typisk honoreres i en miljøkonsekvensvurdering e.l. og antages ikke at volde vanske-
ligheder i praksis, men det er et krav i praksis, at projektet er konkret angivet og begrundet på tids-
punktet for godkendelsen, jf. også C-346/14, præmisserne 66, 68 og 80, samt C-525/20, præmis 44.
Projektet er begrundet i væsentlige samfundsinteresser
Dette kan evt. omfatte vedvarende energi, jf. C-346/14, præmis 71, og drikkevandsforsyning, elproduk-
tion eller kunstvanding, jf. C-43/10, præmis 68. Medlemsstaterne har ved vurderingen en vis skønsmar-
gen, jf. C-346/14, præmis 70. Større infrastrukturanlæg mv. antages at være omfattet, jf. forarbejderne
til lov om vandplanlægning.
Andre løsninger er uforholdsmæssigt omkostningstunge eller for teknisk vanskelige at gennemføre
Tekniske vanskeligheder er begrundede, hvis der ikke findes en mulig teknisk løsning. I forbindelse med
uforholdsmæssige omkostninger er ”uforholdsmæssig” en afgørelse, som har en politisk, teknisk og
social dimension, og den fremgår af de økonomiske oplysninger og cost-benefit-analyser.
2.
3.
4.
Det er usikkert og uafklaret, hvorvidt fravigelseshjemlen i artikel 4, stk. 7 og den danske implementering heraf,
kan anvendes på forhold relateret til vandrammedirektivets kemiske tilstand og punktkildeudledninger.
Ifølge kommissionens ”Vejledning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetydning i henhold til habitatdirektivet
(2021/C 496/01)”, er der tale om samme begreb som i forbindelse med direktivets artikel 6.
2
14/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0015.png
Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 5 nævner muligheden for, at der for specifikke vandforekomster kan fast-
sættes
mindre strenge miljømål end eksempelvis god økologisk tilstand, henholdsvis god kemisk tilstand, for så
vidt angår overfladevand, hvis en vandforekomst er påvirket af menneskelig aktivitet som fastslået i overens-
stemmelse med basisanalysen, eller vandforekomstens naturlige betingelser er sådanne, at opfyldelse af de ge-
nerelle miljømål er umulig eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger. Bestemmelsen er
imple-
menteret i lov om vandplanlægning § 11.
Af forarbejderne til lov om vandplanlægning § 11, jf. L 71 af 14. november 2013, fremgår, at bestemmelsen tæn-
kes anvendt, hvor der er tale om aktiviteter, der efter deres ophør stadig giver anledning til påvirkning af vand-
miljøet eller eksisterende aktiviteter, der påvirker vandmiljøet. I sådanne tilfælde kan det være relevant at fast-
sætte mindre strenge mål som konsekvens af afgørelser om fravigelse af miljømålet mv. Se herom i de ovenfor
nævnte regler som findes i miljømålsbekendtgørelsens § 4.
Hjemlen i lov om vandplanlægnings § 11 er udnyttet i miljømålsbekendtgørelsen. Fastlæggelse af mindre
strenge miljømål kræver dog, at følgende betingelser er opfyldte:
•
•
•
•
Det skal angives, hvilke specifikke fravigelser fra målet om god tilstand og god kemisk tilstand mv., som
gælder i forhold til de enkelte kvalitetselementer i et nærmere afgrænset område.
Herudover kræves, at der ved fastsættelsen af mindre strenge miljømål ud over de miljømæssige forhold
også skal ske en afvejning af socioøkonomiske behov.
Det forudsættes, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at der for overfladevand opnås den bedst mu-
lige økologiske og kemiske tilstand.
Endvidere skal det sikres, at der ikke sker en yderligere forværring af tilstanden for den berørte vandfore-
komst.
Fastsættelse af mindre strenge mål kan ikke ske, hvis dette vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse af de
konkrete miljømål i andre forekomster af vand inden for vandområdedistriktet.
Herudover er der i lov om vandplanlægning § 10 hjemmel til at meddele fristforlængelse i forhold til opfyldel-
sen af miljømål, hvis miljøministeren vurderer, at de nødvendige forbedringer i vandforekomstens tilstand ikke
kan opnås inden for fristerne.
Tilsvarende er der i lov om vandplanlægning § 12 hjemmel til at fastsætte strengere miljømål for en god til-
stand, herunder for et eller flere kvalitetselementer. I lovens § 12 a er der hjemmel til at fastsætte, at en grænse-
overskridende forurening, der stammer fra en udenlandsk forureningskilde, under nærmere angivne betingelser
kan begrunde, at miljøkvalitetskrav, der er fastsat i miljømålsfastlæggelsesbekendtgørelsen, overskrides i et
overfladevandområde.
Det må herefter lægges til grund, at det er hjemlen til fravigelse af fastlagte miljømål eller forbuddet mod for-
ringelse, jf. vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, som implementeret i miljømålsbekendtgørelsens § 4, i sam-
menhæng med hjemlen i indsatsbekendtgørelsens § 7 til at fravige indsatsprogrammets fastlagte foranstaltnin-
ger, der har klart størst praktisk relevans i forhold til håndteringen af klimatilpasningsprojekter. Brugen af de
nævnte fravigelseshjemler skal i den konkrete, praktiske sammenhæng givetvis suppleres af en afgørelse om
fastlæggelse af mindre strenge miljømål for den pågældende vandforekomst, jf. også miljømålsbekendtgørel-
sens regler.
15/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0016.png
4.
Metode og datagrundlag
Kortlægningen af klimatilpasningsprojekter med modsatrettede interesser ift. natur- og miljøhensyn er foreta-
get ved en søgning og gennemgang af klimatilpasningsprojekter i Danmark og i de udvalgte nabolande (Irland,
Nederlandene, Sverige og Tyskland), ved anvendelse af samme grundmetode, jf. Figur 4.1 herunder.
I dette afsnit beskrives de anvendte metoder og deres betydning for analysen.
Figur 4.1: Anvendte metoder i analysen
4.1
Dataindsamlingsmetoder
For at identificere klimasikringsprojekter i Danmark og i de udvalgte nabolande er der brugt en kombination af
desk research og eksplorative interviews. Udvælgelsen af lande og cases er nærmere beskrevet i afsnit 4.4.
Generelt forsøgte vi at benytte os af en såkaldt
’snowballing’
metode, hvor alle interessenter blev spurgt om de
kendte andre, som det ville være relevant at tale med om denne problemstilling.
4.1.1
Systematisering af eksisterende viden
NIRAS’ og HaugaardBraad Advokatfirma har fra rådgivning af offentlige og private kunder indgående kendskab
til de naturfaglige, tekniske og juridiske rammebetingelser for gennemførelse af klimatilpasningsprojekter, her-
under forvaltning af gældende reguleringer. Denne faglige viden er løbende blevet systematiseret, drøftet og
inddraget i analysen og indgår dermed som en vigtig del af analysens datagrundlag.
4.1.2
Desk research og digital screening
Desk researchen har centreret sig om en almindelig søgning på internettet koblet med anvendelse af AI og re-
search i nationale klimatilpasningsportaler og -databaser. Dette blev suppleret med systematisk indhentning af
viden og data fra eksperter i klimatilpasning og i natur- og miljøforhold samt -lovgivning hos NIRAS og Hau-
gaardBraad Advokatfirma. Eksperternes personlige netværk blev inddraget, og oplysningerne blev suppleret
med rundspørge pr. mail til nationale klimatilpasningsportaler, rundringning og screeningsinterview.
Den nedsatte arbejdsgruppe med deltagelse fra MST, Miljøministeriet m.fl. bidrog ligeledes med baggrundsvi-
den, artikler og rapporter, som indgår i analysens datagrundlag.
16/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0017.png
I den indledende fase af analysen blev der gennemført en desk research screening af klimatilpasningsprojekter i
Danmark for at identificere projekter, der er gennemført inden for de seneste ca. 10-15 år, og hvor der har væ-
ret en grad af
’modsatrettede interesser’,
jf. Tabel 6.1.
Screeningen blev gennemført i tre ’runder’. I den indledende runde, blev der fokuseret på at identificere mulige
relevante projekter og fremskaffe nok information til at vurdere, om de var inden eller uden for analysens
scope. Produktet heraf blev en bruttoliste på 38 klimatilpasningsprojekter i Danmark. Denne bruttoliste vil blive
beskrevet yderligere i kapitel 6 og fremgår af Tabel 6.1. Dernæst blev alle projekter inden for scope beskrevet
nærmere gennem yderligere dataindsamling, bl.a. via eksplorative interviews. På baggrund heraf blev det vur-
deret, hvilke projekter, der havde relevans som potentielle caseprojekter. Dette reducerede antallet til 16 pro-
jekter, som opfyldte case-kriterierne
og blev vurderet inden for scope. Med udgangspunkt i denne ”kortliste”
blev der udvalgt seks danske caseprojekter, som efterfølgende blev interviewet.
Den iterative dataindsamlingsproces betyder, at der er forskel på, hvor meget information, der foreligger om de
i analysen beskrevne projekter.
4.1.3
Interviews
Kvalitative, semistrukturerede interviews har udgjort den primære dataindsamlingsmetode til belysning af cases.
Der er gennemført interview med repræsentanter for de udvalgte cases (6 i Danmark og 3 i hvert af de udvalgte
nabolande). Fokus for interview var at forstå og afdække, hvordan projektet havde oplevet og håndteret mod-
satrettede interesser mellem klimatilpasning og natur- og miljøbeskyttelse, herunder hvilke løsningsmuligheder,
de havde identificeret, overvejet og afprøvet. Der var i interviewene særligt fokus på at undersøge projekternes
eventuelle overvejelser om og erfaringer med brug af fravigelsesbestemmelserne i direktiverne.
Interviewene er gennemført af 1-2 medarbejdere fra NIRAS, og i enkelte tilfælde også med deltagelse fra Hau-
gaardBraad Advokatfirma. På baggrund af data fra interviewene samt tilgængelige projektbeskrivelser, er der
udarbejdet casebeskrivelser, som for de danske cases vedkommende er blevet kvalitetssikret af de interviewede
fagpersoner og projektmedarbejdere.
Dataindsamlingen om projekter i de udvalgte nabolande viste sig vanskeligere end forventet. Det var muligt at
finde information om relevante projekter via desk research (google og AI), men det var i mange tilfælde vanske-
ligt at få oplysningerne om de enkelte projekter uddybet og præciseret. Mange af de kontaktede fagpersoner i
nabolandene vendte ikke tilbage trods gentagne henvendelser, ligesom flere nøglepersoner havde skiftet job
og derfor ikke var til rådighed for interview.
Fordi det viste sig så vanskeligt at få tilsagn til deltagelse i egentlige interview med de udenlandske aktører,
blev det valgt at supplere dataindsamlingen med udveksling af spørgsmål og svar via e-mail. På den måde lyk-
kedes det at indsamle tilstrækkeligt information til at kunne give et indblik i praksis i de 4 udvalgte lande, som
det fremgår af kapitel 10-13.
I alt er der i projektet gennemført 31 interview med eksperter og repræsentanter for klimatilpasningsprojekter,
heraf 15 interviews med fokus på dansk praksis og 16 interviews med fokus på praksis i de fire nabolande, samt
10 ’skriftlige interviews’ med aktører fra de fire nabolande.
4.2
Output fra dataindsamlingen
Den indledende screening i Danmark og de udvalgte lande resulterede i lister, der giver et samlet overblik over
projekter, som kan ses som relevante eksempler på analysens problemstilling for hhv. Danmark og de fire nabo-
lande.
17/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0018.png
Listerne er opbygget, så de systematisk illustrerer oplysninger om projekterne herunder basisoplysninger (bl.a.
navn, placering, bygherre, myndighed, status ), og karakteristika om hvilken klimaudfordring projektet adresse-
rer (havstigning/stormflod, nedbør/skybrud og vandløbsoversvømmelse), hvilken type af teknisk løsning det
omfatter (fx kystbeskyttelse, skybrudssikring og vandløbsprojekt), hvilke modsatrettede interesser/udfordringer
med natur- og miljøhensyn, der er opstået i forbindelse med projektet (habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdi-
rektivet, vandrammedirektivet og anden naturbeskyttelse), hvilken løsning på udfordringen der er fundet (fx
ændring/tilpasning, sat i bero/afventer, stoppet, samt hvilket direktiv der er blevet søgt om fravigelse fra (HD,
FBD, VRD) eller dispensation (NBL)).
Udgangspunktet var at registrere de indsamlede oplysninger entydigt vha. foruddefinerede listevalg, men det
viste sig undervejs, at mange klimatilpasningsprojekter fx adresserer flere klimaudfordringer i kombination, an-
vender flere forskellige tekniske løsninger, har flere udfordringer ift. natur- og miljøhensyn samt løsninger
herpå, hvorfor en entydig registrering viste sig at udgøre en begrænsning. Registreringen af oplysninger om
projekterne blev derfor baseret på fritekst, som dog er kategoriseret bedst muligt i bruttolisternes kolonneover-
skrifter. Formålet med denne systematiske opstilling af oplysninger om klimatilpasningsprojekterne var at kunne
udvælge de mest relevante og egnede cases jf. projektets formål.
4.3
Udvælgelse af danske cases
Som nævnt resulterede screeningen i en liste med 16 egnede danske projekter. Disse blev præsenteret for ar-
bejdsgruppen som medvirkede i udvælgelsen ud fra nedenstående kriterier.
Kriterierne for vurdering og udvælgelse tog udgangspunkt i, at der som minimum skulle findes tre cases jf. op-
draget, som repræsenterede hhv. havstigning/stormflod, nedbør/skybrud og vandløbsoversvømmelse. I alle til-
fælde skulle der være modsatrettede interesser med natur-og miljøhensyn og gerne med forskellige løsnings-
former, herunder anvendelse af eller overvejelse om brug af fravigelse efter direktiverne.
For alle udvalgte projekter skulle følgende kriterier opfyldes:
•
•
•
•
Projekterne skulle have en entydig klimaudfordring af betydeligt omfang.
De skulle præsentere en konkret teknisk løsning på en nærmere beskrevet klimaudfordring (enten
havstigning/stormflod, nedbør/skybrud og/eller vandløbsoversvømmelse).
Der skulle være tydelige modsatrettede interesser mellem projektet og natur/miljøhensyn jf. de til
analysen udpegede direktiver.
Der skulle i projektet være anvendt en løsning på håndtering af de modsatrettede interesser
–
fx fra-
vigelse, projektændring eller stop af projekt.
Betydningen af projekternes stadie (plan, projekt, gennemført) blev drøftet i arbejdsgruppen, som besluttede
at dette var mindre vigtigt end de ovenstående kriterier. Udvælgelsesprocessen resulterede i valg af seks illu-
strative cases, som tilsammen dækkede de tre grundlæggende kategorier af klimaudfordring (havstigning/
stormflod, nedbør/skybrud og vandløbsoversvømmelse) samt en variation af modsatrettede interesser med
natur- og miljøhensyn og forskellige løsninger, herunder anvendelse af fravigelsesbestemmelserne eller over-
vejelser omkring fravigelse.
4.4
Udvælgelse af lande og cases i nabotjek
Valget af de fire lande til nabotjekket
–
delopgave 2
–
blev foretaget af arbejdsgruppen efter oplæg fra rådgi-
verteamet. Følgende kriterier blev lagt til grund for udvælgelsen:
1. Lande, der er omfattet af de samme EU-direktiver og/eller
2. Lande med udfordringer på klimasiden, der er sammenlignelige med de udfordringer vi har i Danmark
18/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0019.png
3. Lande, som vi formodede i højere grad gør eller har gjort brug af fravigelsesbestemmelser
4. Lande, hvor NIRAS har lokalt kontor eller andre gode netværk
Efter en drøftelse valgte arbejdsgruppen, at nabotjekket skulle omfatte Sverige, Nederlandene, Irland og Tysk-
land, som levede op til kriterierne for så vidt angik EU-direktiver og sammenlignelige klimaudfordringer. Hvor-
vidt de valgte lande ’i højere grad’
gør eller har gjort brug af fravigelsesbestemmelserne var der en klar formod-
ning om, uden det dog kunne dokumenteres.
I Nabotjekket (delopgave 2) fulgtes samme procedure for screening og case udvælgelse som i analysen af
praksis i Danmark (delopgave 1). Der blev dog identificeret færre projekter i den indledende screening, men
det lykkedes at finde tre projekter i hvert land, som er beskrevet efter samme kriterier som de danske projek-
ter for at kunne finde forskelle og ligheder. Detaljeringsniveauet er imidlertid ikke så højt og ensartet, som
tilfældet er for de danske projekter, og enkelte af de udenlandske casebeskrivelser er derfor alene baseret på
litteraturstudie og skriftlige kilder.
4.5
Analysemetoder
Baseret på det omfattende datagrundlag, indsamlet gennem systematisering af eksisterende viden, digital
screening, litteraturgennemgang, projektbeskrivelser og interviews, har projektteamet gennemført en dybdegå-
ende analyse af hvilke løsningsmuligheder og udfordringer, der kendetegner håndteringen af modsatrettede
interesser mellem klimatilpasning og natur- og miljøbeskyttelse i Danmark og i de udvalgte nabolande, herun-
der hvilke forskelle og ligheder, der træder frem landene i mellem.
Analysens datagrundlag består af data fra digital screening, litteraturgennemgang, projektbeskrivelser og inter-
view med repræsentanter for de udvalgte klimatilpasningsprojekter i ind-
og udland suppleret med NIRAS’ vi-
den og erfaringer fra rådgivning af en lang række klimatilpasningsprojekter samt HaugaardBraad Advokatfirmas
viden om natur- og miljøbeskyttelseslovgivningen.
En væsentlig del af analysen fandt sted på tværfaglige workshops, hvor observationer, erfaringer og indsigter
fra interviews og cases blev præsenteret og diskuteret af specialister inden for klimatilpasning, natur- og miljø-
beskyttelse, national og EU-lovgivning samt kvalitative metoder og analyser.
4.6
Styrker og svagheder ved metoder og datagrundlag
En række karakteristika ved analysens genstandsfelt har gjort dataindsamling og -analyse udfordrende og stillet
særlige krav.
Problemstillingen er kompleks at belyse, da den vedrører organisering og regulering inden for flere forskellige
fagområder
–
og for mange af de interviewede aktører var de modsatrettede interesser noget, som de på un-
dersøgelsestidspunktet stadig var i gang med at finde ud af, hvordan de skulle håndtere. De udvalgte cases er
desuden alle meget langvarige projekter, hvilket betyder, at erfaringerne er skabt over mange år, og at nøgle-
personer ofte er skiftet undervejs. Endelig har projekterne ofte mange involverede parter og interessenter
–
både på myndigheds- og bygherresiden. De eksplorative og kvalitative metoder, der er anvendt i analysen, eg-
ner sig til at undersøge komplekse genstandsfelter og problemstillinger, hvor det ikke på forhånd vides, hvilke
aktører eller projekter, der er relevante at inddrage. Mens det er en styrke ved de kvalitative metoder, at de kan
give indblik i, hvordan håndteringen af forskellige lovgivninger ifm. klimatilpasningsprojekter opleves i praksis
fra projekternes perspektiv, er det et vilkår og en begrænsning, at metoderne ikke kan belyse alle perspektiver
og ikke kan give en objektiv og fuldstændig afdækning af projekternes forløb og af myndighedsarbejdet ifm.
med dem.
19/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0020.png
A blue text on a white backgroundAI-generated content may be incorrect.
Analysen er således betinget og begrænset af, at de interviewede aktørers perspektiv og forståelser
–
herunder
at de ikke nødvendigvis har haft fuldt indblik i alle detaljer af det pågældende projekts forløb eller kendskab til
alle aspekter af lovgivningen. Det betyder, at analysens datagrundlag er præget af forskellige grader af detalje-
ring og præcision
–
eksempelvis har det for nogle klimatilpasningsprojekter (eller for nogle dele af projekterne)
været muligt at fremskaffe meget detaljerede og præcise oplysninger, mens det for andre projekter (eller for
andre dele af projekterne) ikke har været muligt at opnå samme detaljeringsgrad.
En central metodisk udfordring i projektet har især handlet om at komme i kontakt med de relevante projektak-
tører og myndigheder i udlandet. Her gjorde det en positiv forskel, at Miljøstyrelsen bidrog ved at tage direkte
kontakt til deres tilsvarende styrelser i de udvalgte lande. Det har også været en udfordring, at få aktørerne
(særligt de udenlandske) til at forstå og forholde sig til den komplekse problemstilling, en udfordring, der skyl-
des både feltets kompleksitet og oversættelsesudfordringer, hvor der er risiko for at misforstå faglige begreber,
der kan have forskellig betydning i forskellige lande. Især projektets grundlæggende præmis om ”modsatret-
tede interesser”, altså en iboende konflikt, har i visse tilfælde skabt undren eller manglende forståelse.
En vigtig forudsætning for at lave en retvisende analyse er, at de relevante erfaringer identificeres og inddrages.
Her har den indledende, grundige screeningsproces været vigtig, da den har bidraget til at reducere risikoen
for, at vigtige og relevante projekter og erfaringer er blevet overset i processen. Samlet set, har metoderne
skabt grundlag for at beskrive vigtige erfaringer med håndtering af de modsatrettede interesser på forskellige
niveauer, udpege løsningsmuligheder og udfordringer og udpege oplevede forskelle og ligheder mellem prak-
sis i Danmark og de udvalgte lande.
20/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0021.png
Del 2
I denne del afrapporteres analysens delopgave 1, som koncentrerer sig om, hvordan vi
i Danmark har implementeret EU-direktiverne, deres fravigelsesbestemmelser, samt
deres anvendelse i danske klimatilpasningsprojekter.
I kapitel 5 opridses implementeringen af de natur- og vandmiljødirektiver i Danmark,
som opgaven omfatter.
I kapitel 6 præsenteres resultaterne af den gennemførte screening efter
klimatilpasningsprojekter, som har oplevet at møde modsætningerne
–
eller
modsatrettede interesser mellem klimatilpasningsdagsordenen og natur- og
miljøhensynene som de er formuleret i lovgivningen og i praksis. Dette kapitel giver
således også et bud på omfanget af problemet og en oversigt over hvilke
udfordringer, der konkret er tale om, når der er modsatrettede interesser
.
I kapitel 7 beskrives seks illustrative cases, som er udvalgt i samråd med opdragsgivers
arbejdsgruppe. Disse seks eksempler bruges som afsæt til at uddrage konklusioner og
løsningsforslag, som er samlet i kapitel 8
.
21/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0022.png
5.
Implementering af direktiverne i Danmark
Danmark har som medlem af EU og på lige fod med de øvrige medlemsstater en forpligtelse til at implemen-
tere EU’s direktiver i dansk ret og administrere i overensstemmelse hermed. Som grundlag for nærværende
analyse foretages der i dette kapitel en overordnet juridisk gennemgang af den danske implementering af
vandrammedirektivet og habitat- og fugledirektivet. Gennemgangen opsummeres med et skema over imple-
menteringen.
5.1
Vandrammedirektivet
Vandrammedirektivet er blevet gennemført i dansk ret ved vandplanlægningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
126 af 26. januar 2017 om vandplanlægning, og loven er en direktivnær implementering af vandrammedirekti-
vet. De konkrete mål og indsatser for opnå målopfyldelse er implementeret ved bekendtgørelser, hvor de cen-
trale bekendtgørelser omfatter:
•
•
•
Miljømålsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 819 af 15. juni 2023 om miljømål for overfladevandområ-
der og grundvandsforekomster;
miljømålsfastlæggelsesbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 796 af 13. juni 2023 om fastlæggelse af mil-
jømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand;
overvågningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 792 af 13. juni 2023 om overvågning af overfladevan-
dets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbe-
skyttelsesområder; og
indsatsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområ-
dedistrikter.
•
Som en implementering af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, og EU-domstolens praksis, er der i indsatsbe-
kendtgørelsens § 8, stk. 3, indsat en bestemmelse, hvorefter en myndighed kun kan træffe afgørelse, der inde-
bærer en direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor mil-
jømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen:
•
•
ikke vil kunne medføre en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand;
ikke vil kunne hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i indsatsprogrammet fast-
lagte foranstaltninger.
En tilsvarende bestemmelse er indsat i bekendtgørelsens § 8, stk. 2, for så vidt angår de overfladevandområder
og grundvandsforekomster, hvor miljømålet er opfyldt.
”Afgørelser” vil i denne sammenhæng bl.a. omfatte VVM-tilladelser,
miljøgodkendelser og udledningstilladelser,
og indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3, er således knyttet op på en “sektortilladelse” og har ikke som sådan
nogen selvstændig position i en tilladelsessammenhæng.
De nationale myndigheder skal respektere EU-domstolens fastlagte fortolkning af direktivets forringelsesbe-
greb, og i praksis spiller forbuddet mod forringelser i forbindelse med konkrete projektgodkendelser en stor
rolle for projektgodkendelser, jf. bl.a. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser i MFK 21/10121 og MFK
22/02461. Der er således tale om materielle beskyttelsesregler, der opstiller et meget omfattende beskyttelses-
regime, hvor det er forudsat, at den tærskel, over hvilken der konstateres en tilsidesættelse af forpligtelsen til at
forebygge forringelse af et vandområdes tilstand skal være så lav som mulig. Den foreliggende administrative
22/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0023.png
praksis vidner om, at fortolkningen af den nationale implementering af vandrammedirektivet er, at det skal
være svært at få tilladelse til en fravigelse til realisering af et konkret projekt.
5.2
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet - områdebeskyttelse og
artsbeskyttelse
Habitatdirektivet (Rådets direktiv af 1992-05-21 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (92/43))
har til formål at sikre den biologiske diversitet ved at bevare naturtyperne samt arter af vilde dyr og planter in-
den for det af medlemsstaternes område i Europa, hvor Traktaten finder anvendelse, jf. direktivets art. 2, stk. 1.
Direktivet indfører en materiel beskyttelse af naturtyperne og arterne, først og fremmest i kraft af direktivets
artikel 6 og artikel 12. Beskyttelsesbestemmelserne tolkes strengt af EU-domstolen gennem en langvarig prak-
sis, navnlig i forhold til artikel 6. Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis afspejler domstolens praksis, og er
løbende blevet tilrettet i takt med udviklingen i praksis fra EU-domstolen, se for eksempel NMK-10-00927,
18/09816 og 21/10121 samt fra Energiklagenævnet 22/1684.
Direktivet er gennemført i dansk ret først og fremmest i naturbeskyttelsesloven og bekendtgørelser udstedt
med hjemmel i denne (som habitatbekendtgørelsen og artsfredningsbekendtgørelsen), men herudover også i
en række andre regelsæt under sektorlovgivningen, som for eksempel planhabitatbekendtgørelsen og kysthabi-
tatbekendtgørelsen.
Målet med direktivet er at opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper samt vilde
dyre-
og plantearter af fællesskabsbetydning inden for EU’s geografiske område, jf. direktivets art. 2, stk. 2.
Ved fællesskabsbetydning for naturtyperne forstås levesteder, der 1) er i fare for at forsvinde i deres naturlige
udbredelsesområde, eller 2) har et begrænset naturligt udbredelsesområde, fordi de er gået tilbage, eller fordi
de fra naturens hånd er begrænsede, eller 3) er tydelige eksempler på de kendetegn, der er typiske for et eller
flere af de biogeografiske områder inden for fællesskabet, jf. art 1. c).
Ved fællesskabsbetydning for dyre- og plantearterne forstås arter, der er 1) truede, 2) sårbare og som antages i
nær fremtid at ville kunne overgå til kategorien af truede arter, hvis de forhold, der er skyld i truslen, fortsat gør
sig gældende, 3) sjældne med små bestande, som findes i begrænsede geografiske områder eller sparsomt
spredt over et større areal og derfor risikerer at blive truede eller sårbare eller 4) endemiske (kun forefindes i en
afgrænset geografisk lokation) og kræver særlig opmærksomhed på grund af deres særlige levested og/eller de
mulige følger, som en udnyttelse af dem kan have for deres bevaringsstatus.
En naturtypes bevaringsstatus anses for gunstig, når det naturlige udbredelsesområde og de arealer, det dæk-
ker inden for dette område, er stabile eller i udbredelse, og den særlige struktur og de særlige funktioner, der er
nødvendige for dets opretholdelse på lang sigt, er til stede og sandsynligvis fortsat vil være det i en overskuelig
fremtid, samt når bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, er gunstig.
En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art vi-
ser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, når
artens naturlige udbredelsesområde hverken er
–
eller sandsynligvis vil komme
–
i tilbagegang, og der er og
sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til at bevare artens bestande på lang sigt.
Direktivets artikel 4 forpligter medlemsstaterne til at udpege særlige bevaringsområder for naturtyperne og ar-
terne - Natura 2000-områderne. Områdebeskyttelsen omfatter således både de naturtyper og arter, det enkelte
Natura 2000-område er udpeget for. Arterne er herudover uanset tilknytning til Natura 2000-områder særlig
beskyttelse efter direktivets artikel 12, hvis de er oplistet på bilag IV til direktivet.
23/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0024.png
Den materielle beskyttelse af Natura 2000-områderne findes i direktivets artikel 6.
Bestemmelsen fastslår, at før en plan vedtages eller et projekt kan realiseres, er det et krav efter habitatdirekti-
vets artikel 6, stk. 3, at der gennemføres en habitatvurdering. Hvis det efter en umiddelbar vurdering ikke kan
udelukkes, at projektet kan påvirke området væsentligt (væsentlighedsvurdering), skal der foretages en konse-
kvensvurdering, som skal belyse, om projektet vil skade områdets integritet (områdets udpegningsgrundlag).
Falder konsekvensvurderingen ud til, at projektet vil skade områdets integritet, er det nødvendigt at gennem-
føre en fravigelsesprocedure efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, hvis projektet alligevel skal kunne realiseres.
Den materielle beskyttelse af dyre- og plantearterne findes i direktivets artikel 12. Beskyttelsen gælder uaf-
hængigt af, om arterne er opført som udpegningsgrundlag på et Natura 2000-område.
habitatdirektivets artikel 12 indeholder
–
af relevans for klimatilpasningsprojekter
–
forbud mod
•
•
ødelæggelse af yngle- og rastepladser
forsætligt drab og forstyrrelse
for de arter, der er opført på bilag IV til habitatdirektivet.
Særligt om fuglebeskyttelsesdirektivet bemærkes, at direktivets beskyttelsesbestemmelser og mulighederne for
fravigelse herfra, i alt væsentligt er overført til habitatdirektivet, og vurderes efter habitatdirektivets artikel 6.
fuglebeskyttelsesdirektivet indeholder dog fortsat en bestemmelse af selvstændig betydning i direktivets § 4,
stk. 4, sidste punktum, der pålægger medlemsstaterne at undgå forurening eller forringelse af levesteder også
uden for de beskyttede områder, og vurdering af sådan forurening eller forringelse skal derfor indgå i miljøvur-
deringer.
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 9, indeholder lignende regler om fravigelse som habitatdirektivets artikel 16.
Af relevans for klimatilpasningsprojekter vil det alene være den første oplistede undtagelsesgrund, som lyder:
”Medlemsstaterne kan af nedenstående grund[e] fravige artikel 5-8,
såfremt der ikke findes nogen anden til-
fredsstillende løsning:
a)-
af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed […]”
Bestemmelsen har en snævrere ordlyd end habitatdirektivets art. 16, der i forlængelse af hensynene til sundhed
og sikkerhed henviser
til ”andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser”. Det må dog
antages, at tilsvarende hensyn også kan begrunde en fravigelse efter fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 9, stk. 1
24/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0025.png
Tabel 5.1:
Direktiv
HD
Oversigt over den danske implementering af de relevante fravigelsesbestemmelser i habitatdirektivet,
fuglebeskyttelsesdirektivet, og vandrammedirektivet
Artikel
6
Land
DK
Lov/bekendtgørelse
BEK nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelses-
områder samt beskyttelse af visse arter
BEK nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelses-
områder samt beskyttelse af visse arter
LBKG nr. 927 agf 28. juni 2024 om naturbeskyttelse
BEK nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af visse
dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet
vildt
BEK nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelses-
områder samt beskyttelse af visse arter
BEK nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af visse
dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet
vildt
LBKG nr. 927 agf 28. juni 2024 om naturbeskyttelse
BEK nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af visse
dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet
vildt
BEK nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter
BEK nr. 819 af 15. juni 2023 om miljømål for over-
fladevandområder og grundvandsforekomster
§7
§4
Bestemmelse
§6
Link til lovgivning
Habitatbekendtgørelsen
HD
12
DK
§ 10
Habitatbekendtgørelsen
HD
HD
12
13
DK
DK
§ 29a
§ 10, stk. 2
Naturbeskyttelsesloven
Artsfredningsbekendtgørelsen
HD
16
DK
§ 11
Habitatbekendtgørelsen
HD
16
DK
§ 12
Artsfredningsbekendtgørelsen
HD
FD
16
9
DK
DK
§ 65, stk. 4
Naturbeskyttelsesloven
Artsfredningsbekendtgørelsen
VRD
VRD
4, stk. 7
4, stk. 7
DK
DK
Indsatsbekendtgørelsen
Miljømålsbekendtgørelsen
25/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0026.png
6.
Screeningen af danske klimatilpasningsprojekter med
modsatrettede interesser
I dette kapitel præsenteres resultaterne fra screeningen af danske klimatilpasningsprojekter med modsatrettede
interesser. Screening blev som beskrevet i kapitel 4 gennemført som en kombination af desk research, brug af
netværk og indledende eksplorative interviews, og resultatet blev en oversigt, som gengives i kondenseret form
nedenfor.
I screeningen blev de identificerede klimatilpasningsprojekter kategoriseret efter følgende parametre:
•
•
•
Hvilken klimaudfordring projektet adresserer (havstigning/stormflod, nedbør/skybrud og vandløbs-
oversvømmelse).
Hvilken type af teknisk løsning det omfatter (fx kystbeskyttelse, skybrudssikring og vandløbsprojekt).
Hvilke modstridende interesser/udfordringer med natur- og miljøhensyn, der er opstået i forbindelse
med projektet (habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, vandrammedirektivet og anden naturbe-
skyttelse).
Hvilken løsning på udfordringen der er fundet (fx ændring/tilpasning, afventer, direktivfravigelse (HD,
FBD, VRD), dispensation (NBL).
•
Kategoriseringen blev indledningsvist drøftet med den af opdragsgiver nedsatte arbejdsgruppe, og formålet var
at registrere de indsamlede oplysninger så entydigt som muligt. Det viste sig dog undervejs, at mange klimatil-
pasningsprojekter fx adresserer flere klimaudfordringer i kombination, anvender flere forskellige tekniske løs-
ninger, har flere udfordringer ift. natur- og miljøhensyn samt forskellige løsninger herpå, hvorfor en entydig re-
gistrering viste sig at udgøre en begrænsning. Der var også stor forskel på, hvor detaljeret projekterne var be-
skrevet, eller kunne beskrives af de interviewede projektmedarbejdere.
Registreringen af oplysninger om projekterne blev derfor, i den udstrækning det gav mening og var muligt,
suppleret med korte beskrivelser og sammenfattet med de mest centrale oplysninger, som det fremstår her ne-
denfor, for at give overblik. Informationsniveauet for de enkelte projekter i tabellen varierer, og i visse tilfælde
er der ingen oplysninger (tomme felter), hvilket kan skyldes, at oplysningerne ikke var tilgængelige eller ikke er
vurderet relevante. Af hensyn til projektets rammer, er især de projekter, som IKKE har skullet tjene som
caseprojekter, beskrevet mere overordnet.
26/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0027.png
Tabel 6.1:
Screening af klimatilpasningsprojekter i Danmark. Farvemarkering af klimatilpasningsprojekterne indikerer hvorvidt projekterne
faldt inden for denne analyses scope (se ovennævnte kriterier) helt, delvist eller slet ikke. Forkortelser: HD (habitatdirektivet), FBD (fuglebeskyttelsesdirektivet), VRD (vandrammedirektivet),
HSD (havstrategidirektivet), N2000 (Natura 2000-område), NBL (Naturbeskyttelsesloven).
Klimaudfordring
Havstigning og storm-
flod, nedbør og sky-
brud
Havstigning og storm-
flod
Havstigning og storm-
flod
Havstigning og storm-
flod
Havstigning og storm-
flod
Havstigning og storm-
flod
Havstigning og storm-
flod
Havstigning og storm-
flod
Havstigning og storm-
flod
Havstigning og storm-
flod
Havstigning og storm-
flod
Havstigning og storm-
flod
Havstigning og storm-
flod
Projekttype
Kystbeskyttelse
Teknisk løsning
Diger, grøfter
Natur- og miljøhensyn
N2000 terrestrisk og marine naturtyper
(strandeng, klit, lagune) samt arter, FRD, na-
turfredning, § 3-natur, fortidsminder.
N2000 terrestrisk og marin, § 3 jf. NBL.
Løsning
Væsentlighedsvurdering konkluderer behov for
konsekvensvurdering for en række fuglearter samt
beskriver proces for potentiel fravigelse efter HD.
Muligt behov for dispensation efter NBL.
Projektet er tilpasset for at undgå skade på Natura
2000-områdets integritet og dermed ansøgning
om fravigelse. Der er givet dispensation efter NBL.
MFK - ophævelse af afgørelse og hjemvisning til
fornyet behandling.
Afventer
Projektet er under udvikling og bl.a. placering af di-
get drøftes.
Fravigelse HD
Proces. Tilpasset så konflikt undgås. Muligvis di-
spensation efter NBL
Fravigelse fra artsfredningsbekendtgørelsen. og
NBL
Tilpasning efter N2000-området, ansøgning om
fravigelse efter HD inkl. kompensation.
-
Ændret ift. N2000 og VRD, Fravigelse efter HD med
kompensation (stenrev)
-
Ændret/tilpasset efter N2000
Klimatilpasningsprojekt
�½��
Diger i Dragør
Enø/Lungshave
Kystbeskyttelse
Dige, højvandsmur, højvandsmur med
skråningsbeskyttelse, strandfodring.
Dige
Dige og pumpe
Dige
Dige, Sluse og pumpestation
Dige, højvandsmur
-
Dige, sluse, højvandsport
Lerdige
Kystfodring kombineret med udbyg-
ning af skråningssikringer
Dige og spunsvægge
Diger, højvandsmur i træ med fauna-
passager og spuns
Gåsehage dige
Højvandssikring ved Grøn-
ninghoved-Binderup
Højvandssikring ved Kobæk
Strand
Jyllinge Nordmark
Kisserup
Kløvermarken amager
�½��
Køge Dige
Lerdige Lendrup
�½��
Nordkystens Fremtid
Næsby Strand
Omø diger
Kystbeskyttelse
kystbeskyttelse
Kystbeskyttelse
Kystbeskyttelse
Kystbeskyttelse
klimasikring til
byudvikling
Kystbeskyttelse
Kystsikring
Kystbeskyttelse
Kystbeskyttelse
Kystbeskyttelse
HD bilag IV-arter, § 3 beskyttet mose og
søer jf. NBL.
N2000 terrestrisk og marin, HD bilag IV-ar-
ter, § 3 jf. NBL.
N2000
N2000 (område og art)
HD bilag IV og § 3 jf. NBL
N2000, HD bilag IV, FRD, § 3 jf. NBL og
vildtreservat.
N2000, HD bilag IV, VRD
-
HD marine naturtyper (rev) og VRD
HD Bilag IV (paddearter), § 3 jf. NBL
N2000, naturtyper og arter
Falder inden for scope
–
opfylder alle kriterier
Falder inden for scope
–
opfylder ikke alle kriterier
Falder uden for scope
–
har Ikke klimatilpasning som primært formål
Klimatilpasningsprojekter, der blev udvalgt som cases
27/87
�½��
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0028.png
Klimatilpasningsprojekt
Sandfodring på
Vestkysten
Klimaudfordring
Havstigning og storm-
flod
Projekttype
Kystbeskyttelse
Teknisk løsning
Sandfodring
Natur- og miljøhensyn
N2000-områder, Ramsar, vildtreservater og
fredede områder, HD bilag IV (marsvin), klit-
fredning. Beskyttede marine områder og bi-
lag-IV arter.
N2000, FRD, § 3 jf. NBL
N2000 område, klitfredning
N2000
-
N2000, § 3 jf. NBL og VRD
Løsning
Sandfodring på Vestkysten
Seden Strandby
Skråningsbeskyttelse Hjør-
ring Kommune
Stormflodssikring af
København
Thyborøn Kanal og
den vestlige Limfjord
�½��
Grejs Ådal
Havstigning og storm-
flod
Havstigning og storm-
flod
Havstigning og storm-
flod
Havstigning og storm-
flod
Vandløbsoversvøm-
melse
Vandløbsoversvøm-
melse
Nedbør og skybrud,
vandløbsoversvøm-
melse, havstigning.
Nedbør og skybrud,
vandløbsoversvøm-
melse
Vandløbsoversvøm-
melse
Nedbør
Kystbeskyttelse
Kystbeskyttelse
Kystbeskyttelse
Kystbeskyttelse
Vandløbsprojekt
Dige. Kombineret teknisk løsning
Nyt kystbeskyttelsesanlæg
-
-
Vandtilbageholdelse, vandløbssluse,
vådområder.
Vandtilbageholdelse/opmagasinering,
sluse og pumpe
Nødpumpestation
Ændret/tilpasset efter N2000
MFK - ophævelse af afgørelse og hjemvisning til
fornyet behandling.
-
-
Undersøger mulighed for fravigelse efter HD med
kompensation samt vandløbsloven ift. ekspropria-
tion. Dispensation efter NBL.
Fravigelse efter HD og kompenserende tiltag un-
dersøges
-
�½��
Kolding Ådal
Vandløbsprojekt,
kystbeskyttelse,
skybrudssikring
Skybrud, vandløb
HD bilag IV, VRD, § 3 jf. NBL
Lille Vejle Å
-
�½��
Storå og Holstebro
Vandkraftsø
Susåen
Gedved sø, Horsens
Vandløbsprojekt
Sluser, dæmninger, naturlige magasi-
ner/vandparkering
-
Ny sø holder regnvand væk fra boli-
ger
Regnvandsbassin
HD bilag IV-arter, § 3 jf. NBL, VRD
Fravigelser efter HD og VRD undersøges efter MFK
- ophævelse af afgørelse og hjemvisning til fornyet
behandling.
-
-
Vandløbsprojekt
Kvælstofvådom-
råde og klimatil-
pasning
Skybrudssikring og
vandløbsoversvøm-
melse. Ca. 10 pro-
jekter
-
-
Harrestrup Å
Nedbør og skybrud,
vandløbsoversvøm-
melse
§ 3 jf. NBL og VRD
-
Falder inden for scope
–
opfylder alle kriterier
Falder inden for scope
–
opfylder ikke alle kriterier
Falder uden for scope
–
har Ikke klimatilpasning som primært formål
Klimatilpasningsprojekter, der blev udvalgt som cases
28/87
�½��
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0029.png
Klimatilpasningsprojekt
Klimatilpasning af Lyngby
Centrum (KALC)
Regnvandsbassiner ved Viby
(Døde Å)
Sankt Annæ plads - Byforny-
else og klimatilpasning
Skybrudstunneller (Kalvebod
Brygge)
Store Vejle Å
Klimaudfordring
Nedbør og skybrud
Projekttype
Skybrudssikring
Teknisk løsning
separatkloakering, rensning af afledt
regnvand, underjordisk opsamlings-
bassin,
Regnvandsbassin
Skybrudsgade, regnvandsledninger,
skybrudsledninger, tagvandsledninger
Regnvandsbassin
Regnvandsbassiner, våde enge, over-
løb med nødbassin, diger og pumpe-
station
Dige, skybrudsveje, regnvandsbassin
-
Skybrudstunnel.
Vej- og broprojekt
-
Natur- og miljøhensyn
N2000 og VRD
Løsning
Tilpasset/ændret for at undgå fravigelse
Nedbør og skybrud
Nedbør og skybrud
Nedbør og skybrud
Nedbør og skybrud,
vandløbsoversvøm-
melse, havstigning
Nedbør og skybrud,
stormflod, vandløb
Nedbør og skybrud
Nedbør og skybrud
Ikke specifik
Ikke specifik
Skybrudssikring
Skybrudsikring
Skybrudssikring
Vandløbsprojekt
VRD
-
N2000, VRD
-
Fravigelse VRD 4(5) om miljømål. Fravigelse for mil-
jømål om god økologisk tilstand.
-
Tilpasset
-
Storkeengen, Randers
Svanemøllen Skybrudstunnel
Valby Skybrudstunnel
Bygholm Å i Horsens
Holme Kanal
Kystbeskyttelse og
skybrudssikring
Skybrudssikring
Skybrudssikring
Anlægsprojekt
Naturgenopret-
ning/vandløbsre-
staurering
Kvælstofvådom-
råde
Vandløbsprojekt
Kvælstofvådom-
råde
§ 3 jf. NBL
HD bilag IV
§ 3 jf. NBL
N2000, VRD
§ 3 jf. NBL (beskyttet mose og inden for 100
meter er der beliggende flere beskyttede
mose og søer)
VRD
-
VRD
-
-
-
MFK - ophævelse af §25-tilladelse og hjemvisning
til fornyet behandling.
-
Karmark Mølleenge
Langvad Å
Vådområde Jordbro Å
Ikke specifik
Ikke specifik
Ikke specifik
-
Restaurering (VP indsats)
-
Fravigelse efter VRD om miljømål.
-
-
Falder inden for scope
–
opfylder alle kriterier
Falder inden for scope
–
opfylder ikke alle kriterier
Falder uden for scope
–
har Ikke klimatilpasning som primært formål
Klimatilpasningsprojekter, der blev udvalgt som cases
29/87
�½��
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0030.png
6.1
Analyse af screeningens output
Kortlægningen identificerede i alt 38 projekter, som fremgår af Tabel 6.1. Af de 38 kortlagte projekter viste 11
sig, ved nærmere gennemgang, ikke at være inden for scope, da de ikke er egentlige klimatilpasningsprojekter
(markeret med orange), men nærmere vandløbsrestaureringsprojekter eller projekter, som indgår som en del af
indsatserne i vandområdeplanerne
3
. Projektopdragets grundlæggende præmis om at undersøge klimatilpas-
ningsprojekter med modsatrettede interesser i forhold til natur- og miljøhensyn betyder, at der som udgangs-
punkt er eller kan være et minimum af modsatrettede interesser i alle de 38 projekter. Der er således forskel på,
hvor udtalt disse interesser er. For nogle af de screenede projekter har konkrete oplysninger ikke været tilgæn-
gelige, og for andre er det uklart grundet de igangværende processer, der bl.a. skal afklare disse forhold.
De resterende 27 projekter havde klimaudfordringer som det primære formål og kunne kategoriseres som kli-
matilpasningsprojekter under en eller flere af de tre overordnede kategorier (havstigning/stormflod, vandløbs-
oversvømmelse samt nedbør/skybrud).
Af de 27 klimatilpasningsprojekter kunne der konstateres tydelige
modsatrettede interesser med EU’s natur-
og
miljødirektiver i 18 af dem, dvs. to tredjedele eller 67 %. Disse modsatrettede interesser kunne være løst på for-
skellig vis, fx ved ændring eller tilpasning af klimatilpasningens fysiske udformning og tekniske løsninger. I 10 af
de 18 projekter med konstateret modsatrettede interesser havde der været overvejet eller anvendt fravigelses-
bestemmelser iht. direktiverne, eller det var ved at blive undersøgt, om de opfylder betingelserne for at kunne
anvendes. I mindst 8 projekter var der foretaget ændringer til det oprindelige projekt af hensyn til natur- og
miljøbeskyttelse. Tallet er formentlig betydelig større, idet ændringer og tilpasning er en del af den naturlige
projektilpasning, som altid forekommer i takt med, at man bliver klogere på de konkrete forhold i projektområ-
det. I de fleste af de 27 projekter indgik ændringer sammen med overvejelser om fravigelse, så der var tale om
overlap.
Optællingen er foretaget samlet for modsatrettede interesser ift. habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet
og vandrammedirektivet. § 3-beskyttelse iht. naturbeskyttelsesloven samt eventuelle dispensationer i forbin-
delse hermed, indgår ikke i optællingen.
Samtidig er det også vigtigt at bemærke, at flere af projekterne ikke har fundet endelige løsninger og er i pro-
ces, herunder omkring mulighed for anvendelse af fravigelsesbestemmelserne i gældende lovgivning.
Samlet betyder ovennævnte vilkår i forhold til kategorisering af og status for projekterne, at optællingen skal
tages med forbehold og ikke nødvendigvis udgør et entydigt resultat. Sammen med projektets grundlæggende
præmis om og fokus på klimatilpasningsprojekter med modsatrettede interesser betyder det, at resultaterne af
screeningen ikke kan udbredes generelt for klimatilpasningsprojekter i Danmark.
6.2
Udvælgelse af cases
En yderligere gennemgang af de 27 klimatilpasningsprojekter havde til formål at identificere projekter, som op-
fylder projektets analyseformål ud fra følgende kvalitative kriterier til nærmere undersøgelse som cases. De pro-
jekter som skulle udvælges, skulle kunne leve op til følgende kriterier:
•
•
•
•
Entydig klimaudfordring af betydeligt omfang
Konkret teknisk løsning på klimaudfordringen
Tydelig konstatering af modsatrettet interesse med natur- og miljøhensyn jf. direktiver/lovgivning
Tydelig løsning på håndtering af den modsatrettede interesse
3
Disse projekter kan dog godt indeholde elementer af klimatilpasning, idet de fx bidrager til vandtilbageholdelse i oplandet (Miljøministe-
riet, 2023), hvorfor de er blevet identificeret i screeningen.
30/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0031.png
•
Prioritering af fravigelse efter direktiverne
Ved en nærmere analyse af projekterne kunne det konkluderes, at 11 af de 27 projekter godt nok adresserede
konkrete klimaudfordringer, men da de ikke opfyldte alle kriterierne, da de fx er på et tidligt stadie og/eller var
for ukonkret beskrevet, var af begrænset omfang/størrelse og/eller nemt kunne tilpasses natur- og miljøbeskyt-
telse, vurderedes de som mindre velegnede som caseprojekter. Disse er markeret med gult i skemaet ovenfor.
16 klimatilpasningsprojekter viste sig at være inden for scope og levede op til de definerede kriterier for case-
projekter (grøn markering). Af disse 16 projekter relaterede 8 sig til havstigning og stormflod og yderligere 2 i
kombination med nedbør og skybrud samt vandløbsoversvømmelse. 3 projekter er relateret til nedbør og sky-
brud og yderligere 3 i kombination med havstigning og stormflod samt vandløbsoversvømmelse. 2 projekter
knyttede sig til vandløbsoversvømmelse og yderligere 2 i kombination med nedbør og skybrud samt havstig-
ning. 3 projekter har til formål at håndtere mere end en klimaudfordring og i forskellige kombinationer, altså
projekter hvor flere klimaudfordringer kan siges at være i spil. Denne optælling afspejler den variation, der er i
projekternes adressering af klimaudfordringer, hvorfor resultatet ikke er entydigt og kan udbredes generelt. Det
bruges i denne undersøgelse til at sikre, at de tre grundlæggende klimaudfordringer (havstigning og stormflod,
nedbør og skybrud samt vandløbsoversvømmelse) indgår i udvælgelsen af cases.
I forhold til afgrænsning af antallet af cases blev de 6 repræsentative cases udvalgt i samråd med opdragsgiver
med henblik på nærmere beskrivelse og analyse. De udvalgte cases, som beskrives nærmere i kapitel 7, omfat-
ter:
•
•
•
havstigning og stormflod: Nordkystens Fremtid, Køge Dige og Diger i Dragør
nedbør og skybrud (og vandløbsoversvømmelse): Storå og Holstebro Vandkraftsø
vandløbsoversvømmelse (og nedbør/skybrud): Grejs Ådal og Kolding Ådal
6.3
Opsummering af screeningsresultater
Med henvisning til projektets grundlæggende præmis om at undersøge klimatilpasningsprojekter med modsat-
rettede interesser samt ovennævnte vilkår for optælling, herunder i forhold til manglende eller uklare oplysnin-
ger for nogle af projekterne, kan screeningens resultat kort opsummeres som følger
4
:
•
38 danske klimatilpasningsagtige projekter med modsatrettede interesser
er fremfundet ved NIRAS’ mål-
rettede søgning, hvilket er kvalitetssikret med arbejdsgruppe, medlemmer i projektets referencegruppe
og hos en bred vifte af rådgivere i vores netværk.
11 af projekterne viste sig ikke at have klimatilpasning som det primære formål eller at være af så over-
ordnet planmæssig karakter, at de blev vurderet som ikke-egentlige klimatilpasningsprojekter.
Af de resterende 27 klimatilpasningsprojekter viste 18 projekter sig at have konstaterede modsatrettede
interesser med EU-direktiverne, dvs. projekter som opfylder de i analysen opstillede kriterier, mens de re-
sterende 9 projekter kun delvist opfyldte kriterierne.
10 af de 27 projekter har haft overvejelser om eller har iværksat anvendelse af fravigelsesbestemmelser,
primært iht. habitatdirektivet, men enkelte omfatter også vandrammedirektivet, dvs. samlet over halvde-
len (55 %).
16 af de 27 projekter inden for kategorierne havstigning/stormflod, nedbør/skybrud og vandløbsover-
svømmelse, opfylder analysekriterierne for case-udvælgelse i dette projekt. 6 ud af de 16 klimatilpas-
ningsprojekter er efter drøftelse med arbejdsgruppen udvalgt caseprojekter til nærmere analyse.
•
•
•
•
4
I og med at screeningen netop har fokuseret på at identificere klimatilpasningsprojekter, hvor der kunne være modsatrettede interesser
mellem hensyn til klimatilpasning og miljø-/naturbeskyttelse, må resultaterne ikke læses som et generelt udtryk for omfanget af modsat-
rettede interesser ifm. klimatilpasningsprojekter i Danmark.
31/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0032.png
7.
Seks klimatilpasningscases med modsatrettede interesser
I dette kapitel beskrives seks projekter til illustration af nogle af de udfordringer som analysen har peget på.
Casebeskrivelserne er, baseret på interviews med projektledere og relevante medarbejdere fra kommunerne
5
.
Oplysningerne er suppleret med projektbeskrivelser fra bl.a. kommunernes hjemmesider samt i et vist omfang
oplysninger fra Danmarks Miljøportal og afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet. Flere af de projekter,
der indgår som cases, har en lang og kompliceret historik, hvor projektmedarbejderne kan være skiftet flere
gange undervejs. Casebeskrivelserne skal derfor læses med det forbehold, at der kan være detaljer og elemen-
ter i projekterne, som interviewpersonerne ikke har haft kendskab til eller indblik i.
Beskrivelserne fokuserer på de modsatrettede interesser og løsninger herpå, herunder særligt fravigelsesbe-
stemmelser i det omfang, de kan være anvendt eller overvejet. De centrale observationer og erfaringer fra gen-
nemgangen af casene beskrives sammen med opsamling fra den øvrige dataindsamling i kapitel 8.
7.1
Diger i Dragør
Havstigning og stormflod
Diger
Natura 2000, fredninger, vandrammedirektiv/vandplanlægning
•
•
•
•
•
•
•
Tidlig afdækning af natur- og miljøhensyn og regelgrundlaget herfor
Fokus på miljøjura
Robust forprojekt
Væsentlighedsvurdering (N2000)
Udvikling af integrereret design
Indbygge kompenserende natur i løsningen
Integration og synergi fremfor fravigelse
Dragør Kommune er bygherre og har tilknyttet både tekniske og juridiske rådgivere til at løse opgaven.
Klimaudfordring
Klimatilpasningsløsning
Modsatrettede interesser ift.
natur- og miljøbeskyttelse
Løsningsstrategi
Aktuel projektstatus
Baggrundsinformation
Projektet er i en modnings- og konkretiseringsfase. Første etape forventes realiseret i løbet
af 2028.
Kommunens side om Diger i Dragør.
De statslige forundersøgelser vedr. klimasikring af hovedstaden.
Dragør Kommune har længe haft fokus på behovet for klimatilpasning. Konkret begyndte projektet at tage
form i forbindelse med at Dragør Kommune fik Byplanprisen i 2010, hvor klimatilpasning, og herunder forhøj-
ning af eksisterende diger,
var indarbejdet på baggrund af en planstrategi fra 2007. Med EU’s
oversvømmelses-
direktiv fra 2007 fik kommunerne en tydelig opgave med at løfte vurdering og styring af risikoen for oversvøm-
melser. I 2015-16 blev indsatsen skærpet med et markant fokus på at sikre opbakning og ejerskab fra borgere. I
2020 blev der gennemført en konkurrence om en helheds- og udviklingsplan for klimatilpasningen. Projektet er
aktuelt inde i en modnings- og konkretiseringsfase, hvor der er særlig fokus på, hvordan projektet kan mini-
mere risici for at komme i konflikt med natur- og miljøbeskyttelseshensyn i området. I den forbindelse har kom-
munen fået udarbejdet en væsentlighedsvurdering jf. habitatbekendtgørelsen pr. november 2024 (COWI 2024).
5
Interviewpersoner i kommunerne har haft deres respektive casebeskrivelser samt den tværgående opsamling til kommentering og god-
kendelse.
32/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0033.png
Dragør Kommune er lavt beliggende. For at mind-
ske risikoen for oversvømmelser ved stormflod og
havvandsstigninger, er det politisk besluttet, at
kommunens 13 km kystlinje skal beskyttes med
forskellige typer af diger. Projektet skal tage højde
for en række bindinger
–
bl.a. som følge af, at en
del af kommunes kystnære arealer og havområder
er udpeget som Natura 2000-områder eller er
underlagt fredninger. Dragør indgår derudover i
forundersøgelserne som en del af en mulig fælles
plan for stormflodssikring af København. Det stats-
lige projekt omfatter ca. 60 km højvandssikring
rundt om hovedstaden og indbefatter muligvis
fremtidige højvandsporte ved Lynetteholmen og
Kalveboderne.
Figur 7.1. Klimatilpasningsprojektet Diger i Dragør indbefatter
sikring af hele Dragør Kommunes 13 km kystlinje. Kilde: SDFI
Projektets primære løsning til beskyttelse af Dragør Kommune mod oversvømmelse fra havet er opførsel af for-
skellige typer af diger. Der arbejdes også med at skabe kystnatur i form af et beskyttende forland, som kan
håndtere erosionen. Projektet har stort fokus på linjeføringen og udformningen af digerne for at sikre, at de un-
derstøtter de rekreative, landskabelige og naturmæssige værdier i kommunen, herunder den herlighedsværdi,
der er forbundet med udsyn til havet. Projektet er inddelt i etaper, hvor første etape omfatter kystbeskyttelse af
kyststrækningerne omkring Søvang og Kongelunden.
Den primære natur- og miljømæssige udfordring er, at digerne skal gå gennem eller tæt forbi områder, der er
udpeget som Natura 2000-områder (habitat- og fuglebeskyttelse) og/eller er omfattet af forskellige fredninger
(naturbeskyttelse, arealfedninger, vildtreservat, kulturarv, fortidsminder). Natura 2000-området Vestamager og
havet syd for (N143) er specielt udpeget for at beskytte de marine naturtyper sandbanke, lagune og bugt, samt
på land naturtyperne strandeng og grå/grøn klit, samt levesteder for en række ynglefugle. Kystvandområderne
omkring Dragør er målsatte kystvande i vandområdeplanerne i forhold til vandrammedirektivet og omfatter
Nordlige Øresund (ID 6) og Køge Bugt (ID 201), begge med målsætning om god økologisk og god kemisk til-
stand.
Som løsningsstrategi har projektet valgt at foretage en tidlig afdækning af mulige risici ift. natur- og miljøhen-
syn. Formålet med denne tilgang har været at få et klart overblik over risici i en relativt tidlig fase af projektet,
hvor der stadig er mulighed for at lave justeringer og ændringer, såfremt der er behov for det. Konkret har pro-
jektet:
1.
Indgået i tidlig myndighedsdialog
–
fx ved at holde møder med fredningsdommeren og Slots- og Kul-
turstyrelsen for at få input til vigtige opmærksomhedspunkter for at designe et projekt, der respekterer
fredningsgrundlaget.
Foretaget en væsentlighedsvurdering for de områder, i projektets 1. etape, der er underlagt fredninger
og Natura 2000. Målet er at undgå at blive overrasket af bindinger eller udfordringer senere i projektet,
hvor det vil være dyrt og besværligt at justere projektet.
Inddraget både naturfaglig og miljøjuridisk rådgivning i en parallel proces.
Udarbejdet integreret designforslag med henblik på at understøtte eksisterende natur- og landskabs-
kvaliteter og undgå væsentlig påvirkning samt ansøgning om fravigelse efter habitatdirektivet og di-
spensation efter naturbeskyttelseslovens § 3.
Opmærksomhed på vandrammedirektivet og vandplanlægningen, idet dele af digeløsningen kan be-
røre målsatte kystvande.
2.
3.
4.
5.
33/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0034.png
Projektets tidlige afdækning af mulige risici har bl.a. medført at planlægningen af diget er trukket tilbage for at
give plads til, at strandengen over tid kan brede sig ind mod diget. På den måde indarbejder projektet en na-
turbaseret tilgang i løsningen, idet strandengen kan medvirke til ekstra beskyttelse. Overvejelser om eventuel
erstatningsnatur er således søgt indarbejdet i den fysiske konstruktion af diget, så det bedst muligt understøtter
naturtyper og arter og en dynamisk udvikling over tid. Den gennemførte væsentlighedsvurdering (november
2024) kan ikke udelukke en væsentlig påvirkning af en række fuglearter, hvorfor en kommende konsekvensvur-
dering af projektets påvirkning skal afdække eventuel skadelige påvirkninger af Natura 2000-områdets integri-
tet og udpegningsgrundlag.
De juridiske udfordringer har bevirket, at projektet tidligt
–
og på lige fod med naturfaglig rådgivning
–
har ind-
hentet juridisk rådgivning med specifik indsigt i natur- og miljøbeskyttelseslovgivningen. Digeløsningen udføres
primært på land, men da dele af den kan berøre målsatte kystvande afsøges eventuelle påvirkninger i forhold til
vandrammedirektivet som en del af rådgiveropgaven. Projektet er inddelt i etaper, og første etape skal realise-
res inden 2028. Projektet er endnu ikke miljøkonsekvensvurderet.
Diger i Dragør er et eksempel på et klimatilpasningsprojekt i et område med omfattende natur- og miljøbeskyt-
telser, herunder bl.a. Natura 2000-udpegning af både terrestriske og marine naturtyper samt habitatarter, fugle-
beskyttelse og § 3-natur. Projektet er kendetegnet ved en tidlig afdækning af den omfattende natur- og miljø-
beskyttelse ved en samtidig inddragelse af både juridisk og naturfaglig rådgivning. Yderligere er kystbeskyttel-
sen udformet som en integreret løsning med en naturbaseret tilgang.
7.2
Kolding Ådal
Projektet udføres af Kolding Kommune som både bygherre og myndighed samt det kommunale forsyningssel-
skab BlueKolding. Der er tilknyttet rådgivere i forhold til hydraulik og natur samt bygherrerådgiver. Yderligere er
benyttet juridisk rådgiver i forhold til spørgsmål om ekspropriation og kompensation. Projektet finansieres af
forsyningsselskabet via takstmidler.
Klimaudfordring
Klimatilpasningsløsning
Modsatrettede interesser ift.
natur- og miljøbeskyttelse
Løsningsstrategi
Vandløbsoversvømmelse ved kraftig regn/skybrud samvirkende med eventuel høj vand-
stand/stormflod fra hav/fjord.
Vandforsinkelse/vandparkering ved opdæmning i opland/ådal, brinkforhøjelse langs med
vandløb samt dæmning/højvandsmur, sluse og pumpe ved udløb i fjord.
Midlertidig opmagasinering af vand medfører risiko for negativ påvirkning af HD bilag IV-
arter, § 3-beskyttede naturtyper samt målsatte vandområder efter VRD.
•
Kommunen har i projektet arbejdet med tilpasning af projektet og planlægger at udlægge
store arealer til erstatningsnatur, som kompenserende foranstaltning.
•
Kommunen skal derudover søge fravigelse ift. habitatdirektivets krav, fordi der med stor sand-
synlighed er birkemus i det område, der vil blive oversvømmet.
•
Dialog med Miljøstyrelsen om fravigelse og dispensation.
•
Endvidere overvejer kommunen, om de
–
for en sikkerheds skyld
–
også skal søge dispensation
ift. oddere og flagermus, dvs. forhåndsansøgning om fravigelse.
•
Efterfølgende har kommunen meddelt, at de søger dispensation efter artsfredningsbekendtgø-
relsen til forsætligt drab på flagermus og odder for en sikkerheds skyld.
•
Der er inddraget juridisk rådgivning i enkeltstående spørgsmål (ekspropriation og kompensa-
tion).
•
Samarbejde med andre kommuner (Vejle og Holstebro).
Aktuel projektstatus
Projektet blev påbegyndt for ca. 5 år siden.
Kommunen forventer at søge fravigelse ift. økologisk funktionalitet for populationer (habitatbe-
kendtgørelsen) og dispensation til forsætligt drab på enkeltindivider efter artsfredningsbekendt-
gørelsen i efteråret 2024.
Projektet forventes tidligst færdig ultimo 2027.
Baggrundsinformation
Vand- og klimaprojekter
34/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0035.png
Kolding by er udfordret af klimaændringer af to
grunde. Kolding ligger i bunden af en ådal, hvor
Kolding Å løber gennem byen og ender i Kolding
Fjord. Ved skybrud eller langvarig kraftig regn er
der risiko for, at åen går over sine bredder og over-
svømmer lavtliggende dele af byen. Denne risiko
forstærkes af, at Kolding som østvendt kystby er i
risiko for oversvømmelse fra fjorden ved stormflod.
For at mindske risikoen for oversvømmelse af Kol-
ding midtby gennemfører Kolding Kommune og
BlueKolding klimatilpasningsprojektet Kolding Å-
projektet, der omfatter forskellige tekniske løsnin-
ger i form af vandtilbageholdelse/opmagasinering
ved opdæmninger med sluser i ådalen, brinkforhø-
jelse af Kolding Å gennem Kolding by samt en
pumpe-/sluseløsning med højvandsmure ved åens
udløb i Kolding Fjord. Casen omhandler udeluk-
kende vandtilbageholdelse/opmagasinering i op-
landet til Kolding by. Målet er at beskytte Kolding
midtby op til en 100-års hændelse i projektets 50-
årige levetid.
Figur 7.2. Klimatilpasningsprojektet i Kolding Ådal indbefatter op-
magasinering af op mod 2,3 mio. m
3
vand i tre områder vist på
kortet. Kilde:
Kolding Kommune/Envidan
Den løsning, der er udarbejdet, handler om at etablere vandmagasiner i tre områder via anlæg af dæmninger,
der efter behov kan lukkes og gøre det muligt at tilbageholde op mod 2,3 mio. m
3
vand. Den største dæmning
vil få en længde på ca. 150 meter, en bredde på 80 meter og en højde på 6-8 meter. To af projektområderne er
ådale, mens det tredje er søsystemet Harte-Dons søerne. I sidstnævnte er der tale om en sluseløsning, der hæ-
ver vandspejlet og dermed kapaciteten for vandtilbageholdelse.
Etableringen af dæmninger betyder, at de tre områder i ådalen ét for ét vil blive sat under vand, når der er risiko
for oversvømmelse af Kolding by. Områderne står i forvejen delvist under vand i vintermånederne, men vand-
spejlet vil hæve sig markant, når dæmningerne lukkes, og klimasikringen er i brug. I de situationer, hvor anlæg-
get er i brug, vil et større areal end hidtil derfor blive oversvømmet. I den merbelastningszone med oversvøm-
melse, der opstår som følge af klimatilpasningsprojektet, sker en afsætning af sediment og næringsstoffer. De
§ 3-beskyttede naturtyper og dyrearter (bilag IV), der findes i merbelastningszonen, kan potentielt lide skade
som følge af påvirkningen. Der er derfor i projektet indarbejdet tilpasninger af hensyn til natur- og miljøbeskyt-
telse i det omfang, det har været muligt. Derudover arbejdes der med kompenserende foranstaltninger i form
af udlæg af erstatningsnatur. Projektområdet er ca. 160 hektar, og der planlægges udlagt 80 hektar erstatnings-
natur. Kommunen er i gang med at forhandle om erstatningsnatur. Ud fra projektets påvirkning af § 3-natur har
myndigheden vurderet, hvor meget erstatningsnatur, der skal udlægges, inden projektet kan få dispensation fra
naturbeskyttelsesloven.
Den største udfordring ift. naturbeskyttelsen er tilstedeværelsen af birkemus (bilag IV-art) i en del af projektom-
rådet. De overvintrer i huller i jorden og vil drukne, når vandspejlet hæves. Det er ikke muligt at lave kompense-
rende foranstaltninger eller tilpasse projektet, så dette undgås. Det er derfor besluttet at søge dispensation for
individdrab samt fravigelse fra habitatdirektivets krav ift. birkemus. Kommunen har været i løbende dialog med
Miljøstyrelsen herom og forventer, at dispensation og fravigelse kan opnås. Derudover vil kommunen søge om
35/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0036.png
dispensation for individdrab af flagermus og odder efter artsfredningsbekendtgørelsen for en sikkerhedsskyld,
da projektet ikke kan holde til at gå i stå, hvis der findes enkelte individer, der påvirkes i anlægsperioden.
Udover artsbeskyttelsen er sårbar natur (§ 3-natur) efter naturbeskyttelsesloven en udfordring, idet de naturlige
naturtyper i ådalen oversvømmes i større omfang end normalt og påvirkes af afsætningen af sediment og næ-
ringsstoffer. Det er fx en næringsfattig naturtype som hængesæk (særlige mosser), som uundgåeligt vil blive
påvirket negativt ved oversvømmelse og afsætning af næringsstoffer. Det er en naturtype, som er umulig at er-
statte, og som derfor skal erstattes af anden naturtype i et større forhold end 1:1. Kommunen samarbejder med
rådgiver om denne problemstilling. Det er kommunens naturteam, der i samarbejde med rådgiver, udarbejder
forslag til løsninger med henblik på typer og omfang af erstatningsnatur.
En teknisk løsning af hensyn til beskyttelse af birkemusen er prioritering i anvendelsen af vandbassiner ved kraf-
tigt nedbør, således at de fyldes i en rækkefølge, der tager størst mulig hensyn til den beskyttede art (bilag IV),
selvom det teknisk set ikke er den optimale løsning. I forhold til øget vandtilbageholdelse i begge ådale og
Harte-Dons søsystemet ved en sluseløsning er risikoen for mobilisering af miljøfarlige forurenende stoffer og
næringsstoffer overvejet i forhold til vandrammedirektivet og vandområdeplanerne. Det er vurderet, at der ikke
er tale om en merbelastning, der kan medføre en forringelse af tilstanden eller hindre målopfyldelse i berørte
vandområder, idet der er tale om stoffer, der i forvejen findes i vandsystemet. Det gælder derfor også, at der
ikke sker en påvirkning med kvælstof og fosfor til nedstrøms vandområder, herunder kystvande med kvælstof-
indsats jf. vandområdeplanerne.
Et andet forhold, projektet har overvejet i forhold til at imødegå vandrammedirektivet, er konnektivitet, fx fiske-
nes mulighed for at passere dæmnings- og sluseløsningerne. Derfor tilgodeser de tekniske løsninger passage
ved fx indstøbning af sten i betonkanaler, som giver strømlæ for fiskene. Det forventes samlet set, at klimatil-
pasningsprojektet ikke påvirker vandmiljøet negativt og dermed ikke er i strid med vandrammedirektivet.
Kolding Kommune og BlueKolding fik foretaget de indledende undersøgelser i 2015/2016. Projektdelen om-
handlende opmagasinering i oplandet gik for alvor i gang i efteråret 2019. Naturundersøgelserne blev gennem-
ført i sommeren 2020 og sommeren 2021, da der skulle udføres supplerende undersøgelser, herunder undersø-
gelser vedrørende birkemus.
Miljøkonsekvensrapporten blev opstartet i 2022, og der arbejdes fortsat på at tilvejebringe data til miljøkonse-
kvensrapporten. I 2022 blev der igangsat en optimering af den hydrauliske model, og efterhånden som data-
grundlaget er blevet større, er denne model blevet mere og mere optimeret og udbygget med et varsels- og
styringssystem. Dette arbejde pågår fortsat.
Siden 2019 er der blevet arbejdet med et løsningskatalog, der beskriver de løsninger, som er blevet undersøgt
samt fravalgte alternativer. På baggrund af løsningskataloget er der i 2024 blevet udarbejdet et anlægsprogram,
der i flere detaljer beskriver den konkrete løsning. Sideløbende hermed har der været dialog med lodsejere, in-
teressenter, myndigheder, Banedanmark mv., ligesom der har været afledte projekter, som også har indflydelse
på udarbejdelsen af klimaprojektet, herunder kompensationsmodel for lodsejere, som får oversvømmet deres
arealer.
Kolding Kommune forventer at indgå aftaler med lodsejerne i løbet af 2025. Der søges om dispensation efter
artsfredningsbekendtgørelsen omkring årsskiftet 2024/2025. De øvrige myndighedstilladelser forventes at blive
ansøgt i løbet af 2025.
Projektet forventes tidligst færdig ved udgangen af 2027. Dette forudsætter, at alt går efter planen, at fravigel-
sen og dispensationen godkendes, og at tilladelserne ikke påklages. Der skal meddeles en række tilladelser/af-
gørelser, som alle kan påklages, og hvoraf mange har opsættende virkning. Desuden skal hele dialogen med
36/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0037.png
lodsejere om kompensation og erstatningsnatur være på plads, inden afgørelserne kan meddeles. Fravigelsen
indbygges som en del af dispensationen efter naturbeskyttelsesloven. Dispensationen efter artsfredningsbe-
kendtgørelsen meddeles direkte af MST og kan ikke påklages.
Kolding Ådal-projektet er kendetegnet ved det særlige hensyn til habitatdirektivets bilag IV-arter, herunder bir-
kemus, § 3-beskyttede naturtyper samt målsatte vandområder. Der er bl.a. behov for ansøgning om fravigelse
efter habitatdirektivet koordineret med dispensation efter naturbeskyttelsesloven med udlægning af erstat-
ningsnatur i stort omfang samt dispensation for individdrab af beskyttede arter efter artsfredningsbekendtgø-
relsen. Hensynet til vandrammedirektivet og målsatte vandområder indtænkes i klimatilpasningsløsningen i for-
hold til passageløsning for fisk (konnektivitet).
7.3
Grejs Ådal
Vandløbsoversvømmelse ved kraftig regn/skybrud samvirkende med eventuel høj vand-
stand/stormflod fra fjorden.
Vandtilbageholdelse/vandparkering med sluse. Tilbagehold af op mod 170.000 m3 vand
opstrøms i Grejs Å i en række forskellige områder via etablering af dæmninger og sluser,
der kan lukkes ved risiko for oversvømmelse.
Natura 2000. Et af de områder, hvor der er mulighed for at opmagasinere store vandmæng-
der ligger i et Natura 2000-område med bl.a. prioriterede naturtyper og beskyttede arter.
§ 3-beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelsesloven
vandrammedirektiv/vandplanlægning (fisk)
Vejle Kommune er ansvarlig for projektet og har benyttet en række rådgivere i processen.
Klimaudfordring
Klimatilpasningsløsning
Modsatrettede interesser ift.
natur- og miljøbeskyttelse
Løsningsstrategi
•
Fravigelse efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 4 for arter og naturtyper, herunder kompensa-
tion. Afventer juridisk redegørelse vedr. hjemmel til ansøgning om fravigelse.
•
Fravigelse efter vandrammedirektivdirektivet (fisk) afhængig af juridisk redegørelse.
•
Dispensation efter naturbeskyttelsesloven med erstatningsnatur.
•
Afsøger vandløbslovens bestemmelser vedr. ekspropriation i forhold til vandtilbageholdelse (kli-
matilpasning) ift. lovens definition om vandafledning.
Aktuel projektstatus
Vejle Klimasikringsplan fra 2014 beskrev forskellige tiltag i Grejs Å. Siden har der været en
løbende indsats for at konkretisere projektet. Pt. afventer projektet en juridisk vurdering af
mulighederne for at opnå fravigelse. Der foreligger en udtalelse fra MST 2017 vedr. klimatil-
pasning og habitatregler.
Vejle Kommune - Grejs Ådal
Baggrundsinformation
37/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0038.png
Vejle by er truet af klimaudfordringer fra flere
sider. Byen har oplevet oversvømmelser fra de
vandløbssystemer, der passerer igennem byen
på vej mod deres udløb i Vejle Fjord, i forbin-
delse med skybrud, ekstrem nedbør og tøbrud.
Dette forstærkes af tiltagende høj grundvands-
stand som i 2024. Derudover er byen udsat ved
høj vandstand i fjorden og stormflod samt na-
turligvis ved en kombination af disse klimahæn-
delser.
Grejs Å er et af de stejleste vandløb i Danmark
og har karakter af bjergvandløb, hvilket betyder,
at vandmængden meget hurtigt øges ved kraf-
tig nedbør (
5-10 m
3
pr. sek.)
. Så sent som i fe-
bruar og september 2024 stod dele af Vejle
midtby under vand, bl.a. som følge af tilstrøm-
ningen af store vandmængder fra Grejs Å.
Figur 7.2. Klimatilpasningsprojektet vedrører Grejs Å, der er et af de
stejleste vandløb i landet. Skraveringer markerer Natura 2000-områ-
der. Kilde: Vejle Kommune
Der er opdyrket landbrugsjord tæt op ad Grejs Å, og arealerne er drænet i stort omfang også igennem skov-
linje. Terrænet er meget kuperet, og der var tidligere mange moser og vandhuller som kunne tilbageholde ned-
bør naturligt. Grundet den omfattende dræning ned til en dybde af 2,5 meter er der stort set ingen naturlig
vandtilbageholdelse længere i oplandet til Grejs Å.
Der er allerede etableret en række klimatilpasningsløsninger i Vejle by, og der er flere tiltag på vej, herunder en
omløbså, en sluse, en stor pumpe, vandparkering i parker og forhøjede kantsten. Men for at sikre byen mod
oversvømmelse er der brug for yderligere tiltag, herunder særligt tilbageholdelse af vand i Grejs Å-systemet.
Kommunen har på baggrund af hydrauliske og miljøfaglige analyser udpeget en række områder i oplandet til
Grejs Å, hvor vandet kan opmagasineres via etablering af dæmninger, der kan lukkes, når vejrsituationen kræver
det. På den baggrund har Vejle Kommune igangsat en vurdering af, hvorvidt det er tilstrækkeligt med
170.000 m
3
. Med to oversvømmelser i Vejle by i 2024, herunder senest den 27. september, samt et generelt me-
get vådt år med fyldte vandmagasiner allerede i løbet af sommeren, har der været behov for at revurdere vand-
tilbageholdelsesbehovet, hvorfor arbejdet med beregningsgrundlaget pågår.
Der er udpeget en række områder i Grejs Å-oplandet, hvor der er potentiale for at tilbageholde vand. Et af om-
råderne (område 27) er Natura 2000-område med rigkær og gamle forekomster af elle-askesump, ligesom der
er forekomster af bilag IV-arter, bl.a. stor vandsalamander. Område 27 er velegnet til vandtilbageholdelse, fordi
det udgør en lavning på den ellers stejle Grejs Å, og der vil kunne tilbageholdes ca. 36.000 m
3
vand i området.
En ekstra udfordring ved planen om at opmagasinere vand i Grejs Ådal er, at den har så stort et fald, at der al-
drig sker naturlig oversvømmelse. Det betyder, at tilbageholdelse af vand ikke ”blot” vil medføre en merpåvirk-
ning men også udgøre en ny type påvirkning, hvor sårbare naturtyper vil blive påvirket af afsætning af sediment
og næringsstoffer.
Hvis projektet gennemføres, vil der være behov for at etablere kompensationsnatur for habitatnaturtyperne og
evt. også erstatningsnatur for § 3-beskyttede arealer, hvis det ikke kan kombineres. Her kan kravet om, at kom-
penserende foranstaltninger skal være funktionsdygtige, når
38/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0039.png
skaden sker, være en yderligere udfordring. Tilsammen bevirker disse forhold, at muligheden for at opnå fravi-
gelse ift. habitatdirektivets krav kan være svær. Kommunen vurderer desuden, at der kan vise sig behov for fra-
vigelse ift. vandrammedirektivets krav i forhold til vandrefisk, men dette er ikke endeligt afklaret.
Kommunen forventer som nævnt at søge om fravigelse efter habitatdirektivets artikel 6(4) og muligvis også
vandrammedirektivet. Men inden da planlægger kommunen udarbejdelse af en juridisk redegørelse ved et ad-
vokatfirma. Formålet er at undersøge, om der er hjemmel til at ansøge om fravigelse, herunder om betingel-
serne, som fremgår under artikel 6, stk. 4, kan opfyldes.
I forhold til erstatningsnatur har kommunen etableret egne retningslinjer i forhold til naturens tilstand. Kommu-
nens praksis er, at der erstattes 1:2, men det vil altid bero på en konkret vurdering i de enkelte sager. Der over-
vejes en løsning inden for vandløbslovens bestemmelser, som giver mulighed for at ekspropriere, fx til udvi-
delse af et vandløb, med det formål at sikre, at vandløbet kan rumme større vandmængder, fx ved skybrud.
Herudover giver vandløbslovens § 71 også i et vist omfang mulighed for at ekspropriere jord til digeanlæg mv.
Efterfølgende kan kommunen ved en vandløbsregulering tildele erstatning til enhver lodsejer, som må lide tab
på baggrund af det etablerede anlæg.
For at vurdere mulighederne for at komme videre med projektet, vil Vejle Kommune i løbet af efteråret 2024 få
udarbejdet en juridisk vurdering af, hvorvidt det er sandsynligt, at der er grundlag for at opnå fravigelse ift. ha-
bitatdirektivets krav, og hvad dette i givet fald vil indbefatte. Udfaldet af denne vurdering vil være afgørende
for, hvordan der arbejdes videre med projektet
–
herunder om det fremadrettede fokus i stedet skal være at
etablere opmagasineringskapacitet længere opstrøms end planlagt via aftaler med private lodsejere.
Grejs Ådal-projektet er kendetegnet ved et klimatilpasningsprojekt i et Natura 2000-område udpeget for habi-
tatnaturtyper og bilag IV-arter samt § 3-beskyttede naturtyper, og der forventes søgt fravigelse og dispensation
fra habitatdirektivet og naturbeskyttelsesloven. Der kan muligvis også være behov for fravigelse efter vandram-
medirektivet i forhold til påvirkning af vandrende fiskearter. Særligt for projektet er kommunens overvejelser
om anvendelsen af vandløbslovens bestemmelser i forhold til ekspropriation af arealer til brug for øget vandaf-
ledning og digeanlæg.
7.4
Nordkystens Fremtid
Tilbage i 2013 forårsagede stormen Bodil skader for 100 mio. kr. på Nordkysten, hvilket tydeliggjorde behovet
for klimatilpasning i form af yderligere kystbeskyttelse for at sikre bebyggelse, kritisk infrastruktur og naturom-
råderne langs kysten. Efter Bodil i 2013 indgik Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommuner samarbejdet om det
fælleskommunale kystbeskyttelsesprojekt Nordkystens Fremtid. Projektet begyndte at tage form i 2014. Projek-
tet forventer at søge myndighedstilladelser ultimo 2024, herunder fravigelse ift. habitatdirektivet. Projektets
tidsplan er tentativ, og de forventer tidligst at etablere erstatningsstenrev i 2027 og begynde strandfordringen i
2028.
Projektet er et samarbejde mellem Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommuner, og der er nedsat et fast projekt-
sekretariat til at sikre projektets fremdrift. De tre kommuner har hver især besluttet, hvordan udgifterne til an-
læg og vedligeholdelse af strandfodringsprojektet skal fordeles mellem kommunen og de grundejere, der op-
når fordele ved kystbeskyttelsen. Både tekniske og juridiske rådgivere er involveret i projektløsningen. Foruden
finansieringen fra de tre kommuner har projektet indtil videre fået tilsagn om støtte på i alt 86,7 mio. kr. fra sta-
tens pulje til kystbeskyttelse.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0040.png
Klimaudfordring
Klimatilpasningsløsning
Modsatrettede interesser ift.
natur- og miljøbeskyttelse
Stormflod, havstigning og kysterosion
Skråningsbeskyttelse kombineret med strandfodring med sand og ral.
Natura 2000-områder på havet og land.
Skade på eksisterende marin naturtype (rev) i form af delvis tildækning af stenrev på ca. 46
hektar.
•
•
•
•
•
Miljøkonsekvensrapport
.
Væsentlighedsvurdering for påvirkning af projektforslag og alternativer.
Konsekvensvurdering af påvirkede naturtyper og arter.
Fravigelse fra habitatdirektivets artikel 6(4).
Erstatningsnatur/kompenserende stenrev.
Løsningsstrategi
Aktuel projektstatus
Projektet blev indledt i 2014 og forventer at indsende myndighedsansøgning inkl. ansøg-
ning om fravigelse efter habitatdirektivet ultimo 2024. Strandfodringen forventes tidligt på-
begyndt i 2028.
Nordkystens Fremtid
Baggrundsinformation
Den sjællandske nordkyst fra
Helsingør til Hundested er ud-
sat for løbende erosion. Ud-
fordringen øges af klimaforan-
dringer med voldsommere og
hyppige storme samt hav-
vandsstigning. I kombination
med de hårde kystbeskyttel-
sesanlæg, der gennem tiden
er blevet etableret på dele af
kysten, forstærker det erosio-
nen på de øvrige dele af ky-
sten. Den eksisterende hårde
kystbeskyttelse skaber under-
skud af sediment, da der ikke
længere frigives sediment fra
skråninger med skråningsbe-
skyttelse.
Figur 7.3. Klimatilpasningsprojektet Nordkystens Fremtid omfatter strandfodring på 35 af
nordkystens 57 km. Kortet viser de 8 delstrækninger, hvor der kystbeskyttes. Kilde: Udkast
til Miljøkonsekvensrapport, NIRAS 2024.
Flere steder mangler den naturlige sandstrand helt. I takt med at vanddybden foran den hårde kystbeskyttelse
øges, som følge af kronisk og akut erosion samt havspejlsstigning, vil den hårde kystbeskyttelse udsættes for
stadig større bølger og vil med tiden blive undermineret. Hvis ikke der tilføres sediment ved strandfodring, vil
den hårde kystbeskyttelse skulle udbygges massivt for at modstå de stadig større bølger, som rammer kon-
struktionerne.
Løsningen på klimaudfordringen er kystbeskyttelsesprojektet Nordkystens Fremtid, der er et fælleskommunalt
kystbeskyttelsesprojekt for kyststrækningerne i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommuner. Projektet omfatter
strandfodring med sand og ral på 35,7 km af den 57 km lange kystlinje fra Helsingør til Hundested. Målet er at
hindre yderligere erosion og beskytte nordkysten mod 50-års hændelser i en 50-årig periode. Stormen Bodil var
at betragte som en 100-års hændelse.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0041.png
Projektet består af en indledende strandfodring samt løbende vedligeholdelsesfodring ca. hvert 5. år for at fast-
holde kystbeskyttelsen.
Klimatilpasningsløsningen omfatter marin råstofindvinding af op mod 8,6 mio. m³ sand og ral over en 50-årig
periode, fordelt på ca. 1,85 mio. m³ til initialfodringen samt 0,75 mio. m³ til vedligeholdelsesfodring hvert 5. år.
Der er udarbejdet en væsentlighedsvurdering af projektforslaget, hvor væsentlig påvirkning af et Natura 2000-
områdes bevaringsmålsætninger ikke kunne afvises. På den baggrund er der udarbejdet en Natura 2000-konse-
kvensvurdering af naturtyper og arter for projektforslaget og alternative løsninger. Derefter er der udarbejdet
en fravigelsesredegørelse.
Natura 2000-konsekvensvurdering til miljøkonsekvensvurderingen for anlægsprojektet viser, at strandfodringen
vil tildække og dermed skade ca. 46 hektar af naturtypen stenrev, som er på udpegningsgrundlaget i Natura
2000-område 195, Gilleje Flak og Tragten. Det betyder, at der skal søges om fravigelse i henhold til habitatdi-
rektivets artikel 6, stk. 4, hvis projektforslaget skal gennemføres.
Projektsekretariatet har fra 2018 til 2023 været i dialog med Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet og
de kommunale kystmyndigheder for at få afklaret, hvordan fravigelsen skulle håndteres. Flere løsninger for
kompenserende foranstaltninger i forbindelse med fravigelsen er blevet undersøgt, herunder genopretning ved
anlæg af nye stenrev med tilsvarende økologiske funktioner samt kompensering ved at udpege et supplerende
område med stenrev, som er kortlagt ved en screening, og som ligger lige uden for den eksisterende afgræns-
ning af Natura 2000-området.
Efter et langvarigt undersøgelsesforløb, hvor Nordkystens Fremtid har fået udarbejdet en række supplerende
analyser og vurderinger, fastslog Miljøministeriet i maj 2023, at kompenserende foranstaltninger i forbindelse
med fravigelsen skal opnås ved at anlægge nye stenrev.
Der er desuden udarbejdet miljøkonsekvensrapport (VVM) for den marine råstofindvinding af sand, som projek-
tet forudsætter. Råstofefterforskning efter ral er igangsat medio 2024, og der vil i den forbindelse blive udarbej-
det en miljøkonsekvensvurdering.
Nordkystens Fremtid er kendetegnet ved omfattende kystbeskyttelse primært bestående af strandfodring, som
ved tildækning skader Natura 2000-udpegningen af den marine naturtype stenrev. En mulig fravigelse efter ha-
bitatdirektivet har være drøftet mellem kommunerne og det tidligere Miljøministerium, herunder i forhold til
kompensation ved enten udvidelse af den eksisterende Natura 2000-afgrænsning med samme naturtype eller
etablering af et nyt stenrev. Miljøministeriet har afgjort, at fravigelsen efter habitatdirektivet betyder, at der
kompenseres ved etablering af et nyt stenrev.
41/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0042.png
7.5
Køge Dige
Køge Dige etableres af Køge Kommune, og projektet skal finansieres af et digelaug. Der er tilknyttet teknisk
rådgivning, der projekterer og udarbejder miljøkonsekvensrapport samt konsekvensvurdering for Natura 2000-
områder.
Klimaudfordring
Klimatilpasningsløsning
Modsatrettede interesser ift.
natur- og miljøbeskyttelse
Havvandstigninger og stormflod
Højvandsbeskyttelsen består overvejende af diger langs naturområderne, højvandsmure i
beton gennem marina og havn samt højvandsporte suppleret med pumper ved åudløb.
Natura 2000. En del af diget vil inddrage strandeng og dermed skade denne naturtype. Na-
tura 2000-område indeholder i alt otte beskyttede naturtyper, som udover strandeng også
omfatter prioriterede naturtyper som klitter og den marine naturtype kystlaguner og strand-
søer.
Digets placering og forløb er blevet tilpasset, så det påvirker Natura 2000-området så lidt
som muligt og ikke påvirker prioriterede naturtyper. Derudover skal der søges fravigelse fra
habitatdirektivets artikel 6(4) og etableres erstatningsnatur. Udkast til fravigelsesredegørelse
af d. 27. juni 2024.
Projektet blev påbegyndt i 2015. Projektet forventer at søge om tilladelsen til kystbeskyttel-
sen med udgangen af 2024 eller starten af 2025 inkl. fravigelse efter habitatdirektivet.
Køge Kommune om Køge Dige
Løsningsstrategi
Aktuel projektstatus
Baggrundsinformation
Der er store lavtliggende bolig- og erhvervsområ-
der langs kysten i Køge Kommune, særligt omkring
Ølsemagle og Køge by, der risikerer oversvøm-
melse ved stormflod. Risikoen for stormflod for-
ventes at stige i takt med, at havvandsspejlet stiger
som følge af klimaforandringer.
Køge Bugt er udpeget som risikoområde for over-
svømmelse i henhold til EU’s
oversvømmelsesdi-
rektiv. Køge Kommune er dermed pålagt at sikre
områderne mod oversvømmelse.
Køge Dige-projektet omfatter etablering af et dige
langs hovedparten af Køge Kommunes 11 km
lange kystlinje. Projektet består af diger langs na-
turområderne, samt højvandsmure i beton gennem
marina og havn foruden højvandsporte i vandløb
suppleret med pumper.
Figur 7.4. Køge Dige vil beskytte store bolig- og erhvervsområder
mod oversvømmelse op til 2,8 meter. Kilde: Køge Kommune
Projektet anslås at beskytte boliger for omkring 16.000 mennesker samt erhverv og værdier for op til 3,9 mia. kr.
ved en stormflods-/højvandshændelse på 2,8 meter over daglig vandstand. Diget etableres i kote 2,8, hvilket
vurderes at give beskyttelse mod en 100-års middelhændelse i en 30-årig periode. Herefter kan højde på diget
eventuelt hæves, såfremt der er behov for det.
42/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0043.png
Den primære udfordring består i, at klimatilpasningsprojektet Køge Dige påvirker habitatnatur i et Natura 2000-
område. I den nordlige del af Køge Diges projektområde ligger Natura 2000-område nr. 147 Ølsemagle Strand
og Staunings Ø. Der er otte naturtyper på udpegningsgrundlaget og ingen arter. Der er bl.a. tale om naturty-
perne strandeng og den marine naturtype lagune og længere ude mod havet ligger forklit og grå-/grønklit.
Projektet undgår påvirkning af de prioriterede naturtyper lagune og grå-/grønklit. Projektet er tilpasset, så det
kun påvirker én naturtype - strandeng
–
hvoraf der inddrages knap 1 ha, hvilket vil skade Natura 2000-området
og dets integritet.
Inden for 3 km fra projektområdet ligger yderligere tre Natura 2000-områder, som indgår i Natura 2000-vurde-
ringen, og de påvirkes ikke væsentligt. På trods af den umiddelbare nærhed til kystvandet Køge Bugt har pro-
jektet mindre fokus på vandrammedirektivet og vandplanlægning. Det er vurderet, at projektet ikke påvirker
lagunen, som udgør en del af kystvandområdet Køge Bugt.
Der etableres højvandsporte ved udløb af Køge Å i Køge Havn og Snogebækken i Natura 2000-område. Høj-
vandsportene, der kun vil blive lukket kortvarigt et par gange om året, er vurderet at være uden betydning i for-
hold til de målsatte vandløb og påvirkningen i forhold til vandrammedirektivet og dermed af sekundær betyd-
ning i forhold til habitatnatur. Vurdering i forhold til vandrammedirektivet indgår i miljøkonsekvensrapporten.
Projektets løsning til at forene de modsatrettede interesser mellem klimatilpasning og naturbeskyttelse omfat-
ter tre elementer:
•
•
•
Digets placering og forløb er blevet tilpasset, så det påvirker Natura 2000-området så lidt som muligt og
ikke påvirker prioriterede naturtyper.
Der søges fravigelse fra habitatdirektivets artikel 6, stk. 4.
Der etableres kompensation for inddraget strandeng som erstatningsnatur. Der etableres ca. 2 hektar ny
strandeng som kompensation for den ene hektar, der forsvinder som følge af projektet. Derudover laves
kompenserende tiltag i form af naturpleje med afgræsning på yderligere ca. 2 ha.
Projektet blev påbegyndt i 2015. Arbejdet med at afklare, hvordan bl.a. habitatdirektivets krav skal håndteres,
har forlænget projektperioden betragteligt. Projektet er oprindeligt miljøkonsekvensvurderet i år 2019, hvor det
blev standset på grund af utilstrækkelig Natura 2000-konsekvensvurdering. Det detaljerede projekt er nu klar,
og ansøgningsprocessen for tilladelse til klimatilpasningsprojektet kan startes på ny.
Projektet forventer at sende miljøkonsekvensrapport med Natura 2000-konsekvensvurdering og lokalplansfor-
slag i høring i 2025. Myndighedsgodkendelse af projektet, herunder fravigelse fra habitatdirektivets artikel 6,
stk. 4, forventes i foråret 2025. Selve anlægsperioden forventes at være fra medio 2026 og ca. 1 år frem.
Køge Dige-projektet er kendetegnet ved et kystbeskyttelsesprojekt, der ved diger og højvandsporte er tilpasset
mest muligt i forhold til Natura 2000-beskyttelsen, som omfatter en række terrestriske og marine naturtyper.
Kystbeskyttelsen er i sin udformning og sit forløb tilpasset, så det kun påvirker én naturtype
–
strandeng. Pro-
jektet vil skade Natura 2000-området og dets integritet ved inddragelse af ca. 1 ha strandeng, hvorfor der søges
om fravigelse efter habitatdirektivet med kompensation i form af etablering af ny strandeng og supplerende
kompensation i form af afgræsning af eksisterende strandeng med moderat tilstand for at opnå god tilstand.
43/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0044.png
7.6
Storå og Holstebro vandkraftsø
Projektet ejes af Holstebro Kommune og Vestforsyning Spildevand A/S. Det finansieres af forsyningen og om-
kostningerne dækkes efterfølgende via spildevandstaksten. Aktuelt er projektet sat i bero, mens kommunen ud-
bygger datagrundlaget, så der kan udarbejdes en fyldestgørende miljøkonsekvensvurdering og ansøges om
fravigelse fra habitatdirektivets krav om artsbeskyttelse. Kommunen forventer at være klar til at søge fravigelse,
formentlig i begyndelsen af 2025.
Klimaudfordring
Klimatilpasningsløsning
I forbindelse med længerevarende regn i oplandet eller tøbrud har Storå ofte oversvømmet dele
af Holstebro
–
en udfordring, der øges i takt med at klimaforandringerne slår igennem.
Projektet er beskrevet ved to etaper, hvor første etape handler om at opføre en dæmning, der
via en sluse kan regulere Storås vandføring, så der kun sendes den mængde vand videre i Storå,
som byen kan tåle, mens resten opmagasineres.
Anden etape, som først projekteres i fremtiden, handler om at skabe yderligere opmagasine-
ringskapacitet ved Vandkraftsøen.
Holstebro Kommune arbejder på at skabe et fyldestgørende datagrundlag for miljøkonsekvens-
vurderingen og har desuden vurderet, at projektet kræver fravigelse fra habitatdirektivet og mu-
ligvis vandrammedirektivet for at kunne realiseres.
I bero mens kommunen udbygger datagrundlag/VVM redegørelse.
Kommunen forventer at være klar til at søge fravigelse, formentlig i begyndelsen af 2025.
Holstebro Kommune om klimatilpasning
Modsatrettede interesser ift.
natur- og miljøbeskyttelse
Løsningsstrategi
Aktuel projektstatus
Baggrundsinformation
Holstebro har oplevet en lang række over-
svømmelser som følge af forhøjet vandstand i
Storå. I 1970 var Holstebro udsat for en særligt
voldsom oversvømmelse forårsaget af længe-
revarende nedbørsperiode og pludseligt tø-
brud opstrøms. Hændelsen gav afsæt for en
række indgreb i åens forløb for at mindske
oversvømmelsesrisikoen.
Siden 00’erne har Holstebro været udsat for
større eller mindre oversvømmelseshændelser
hvert 4.-5. år
–
de seneste år med stigende
hyppighed.
Figur 7.5. Klimatilpasningen af Storå handler om at skabe mulighed for
opmagasinering af vand i de to områder markeret med rødt på kortet.
Projektets 1. etape vedrører det østligste område.
Holstebro er den eneste indlandsby i Danmark,
Kilde:
Holstebro Kommune
som er omfattet af EU's oversvømmelsesdirek-
tiv med særlige krav om klimatilpasning af
midtbyen.
Der er allerede etableret et mindre højvandsværn langs en sårbar strækning af åen i Holstebro midtby, men for
at klimasikre Holstebro mod oversvømmelser fra Storå, er der behov for at skabe mulighed for at tilbageholde
vand opstrøms i Storå. De hydrauliske modeller viser, at der midlertidigt skal kunne opmagasineres ca. 4,5 mio.
m
3
vand, hvis Holstebro skal sikres mod en fremtidig 100-års hændelse.
44/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0045.png
Projektet vil skabe denne kapacitet ved at etablere magasiner to forskellige steder langs Storå øst for Holstebro.
Første etape består i etablering af en dæmning med sluse i ådalen øst for Holstebro, hvor Holstebromotorvejen
krydser ådalen. Anden etape består i at øge vandkapaciteten i Vandkraftsøen, der ligger umiddelbart øst for
Holstebro. Etape to afventer fremtidige afklaringer omkring behov og viden om udvikling i klimaet, så kommu-
nens arbejde er pt. fokuseret på at få tilladelse til etablering af etape 1.
Den centrale udfordring for projektet består i, at der i ådalen findes både § 3-natur og Bilag IV-arter, som vil
blive påvirket af projektet. I første omgang blev det af kommunen vurderet, at der ikke var behov for at søge
fravigelse fra habitatdirektivets krav, men at det var tilstrækkeligt at indarbejde kompenserende foranstaltninger
og erstatningsnatur i projektet. Efter påklage af VVM-tilladelsen fra Danmarks Naturfredningsforening blev pro-
jektet i 2022 hjemsendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet, som vurderede at grundlaget for projektets VVM-
redegørelse var mangelfuld. I afgørelsen nævnes som eksempel, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, om
der findes birkemus i projektområdet, og hvordan disse i givet fald vil blive påvirket. Som følge af klagenævns-
afgørelsen har kommunen besluttet at afdække, for hvilke forhold, det er nødvendigt at søge om fravigelse ef-
ter habitatdirektivet. Det kan gælde birkemus, og kommunen overvejer samtidig, om der skal søges om afvi-
gelse ift. andre arter, fx flagermus eller lampretter. Desuden overvejer kommunen også, om der skal søges ift.
fravigelse efter vandrammedirektivet i forhold til påvirkning af det nedstrømsliggende kystvandområde Nissum
Fjord.
Projektet udspringer af Holstebro Kommunes klimatilpasningsplan fra 2014. I 2022 blev projektet hjemsendt, og
siden har kommunen arbejdet på at udarbejde en mere fyldestgørende miljøkonsekvensrapport samt ansøge
om de nødvendige fravigelser i forhold til EU-lovgivningens fravigelsesbestemmelser. Kommunen forventer at
sende ansøgning(er) om fravigelse i løbet af efteråret 2024.
Projektet er blevet tilpasset, så det nu skal realiseres i to tempi: Først ådalen og dernæst Vandkraftsøen. Det be-
tyder, at den igangværende miljøkonsekvensvurdering kun gælder projektdelen i ådalen, og at de præcise for-
udsætninger, udformning, dimensionering og tidshorisont ikke er kendt for Vandkraftsøen. Det forventes, at der
kommer til at være 10-20 år mellem etableringen af dæmningen (etape 1) og etableringen af øget opmagasine-
ringskapacitet i Vandkraftsøen (etape 2). Inden projektering af etape 2 eller andre supplerende tiltag forudsæt-
tes en årrække med indsamling af data og yderligere viden om klimaets udvikling.
Storå og Holstebro Vandkraftsø er et eksempel på et klimatilpasningsprojekt om vandtilbageholdelse, hvor den
tidligere miljøkonsekvensvurdering og VVM-tilladelse blev påklaget og hjemsendt af Miljø- og Fødevareklage-
nævnet til fornyet behandling grundet mangelfuld VVM-redegørelse bl.a. i forhold til påvirkning af bilag IV-ar-
ten birkemus og påvirkning på målsatte vandområder. Kommunen arbejder på at skabe et fyldestgørende data-
grundlag for miljøkonsekvensvurderingen og forventer, at projektet kræver fravigelse fra habitatdirektivet og
muligvis også vandrammedirektivet i forhold til påvirkning af nedstrømsliggende kystvandområde.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0046.png
8.
Sammenfatning af analysen af praksis i Danmark
I dette kapitel sammenfattes hovedtræk fra analysen af den danske praksis.
Sammenfatningen bygger på analyse af det samlede, kvalitative datagrundlag, der består af de udvalgte danske
cases, de gennemførte interviews med projektrepræsentanter og interviews med eksperter og interessenter
samt faglige erfaringer fra rådgiverteamets arbejde med en række danske klimatilpasningsprojekter. Sammen-
fatningen er formuleret fra et ”projektperspektiv” og ikke fra et myndighedsperspektiv og omhandler således de
udfordringer og behov, som aktører i klimatilpasningsprojekter oplever, når de skal balancere behovet for kli-
matilpasning med hensynet til miljø- og naturbeskyttelse i gennemførelsen af konkrete klimatilpasningsprojek-
ter.
Analysen har fokuseret på at udpege det
fælles
og det
udfordrende
for projekterne, da vi forventer, at det vil
være gode afsæt for at formulere eventuelle løsnings- eller forbedringsforslag for så vidt angår håndteringen af
de modsatrettede interesser mellem klimatilpasning og miljø- og naturhensyn i Danmark.
Kompleksitet og varighed
Analysen viser for det første, at klimatilpasningsprojekter, hvor der er modsatrettede interesser, har tendens til
at være komplekse og langvarige. Flere af de projekter, som er udvalgt som illustrative caseprojekter, har været
i gang i mere end 5-10 år, og der er derfor sket medarbejderudskiftning hos mange af aktørerne, der er involve-
ret
–
fra det politiske niveau i kommuner og ministerier til projektledere og medarbejdere hos myndigheder og
rådgivere. Det har i visse tilfælde medført tab af viden, ejerskab og fremdrift. Projekternes lange historie har
også betydet, at rammevilkår og forvaltningspraksis for nogle projekters vedkommende har ændret sig under-
vejs. I den forbindelse nævnes bl.a. den grundlæggende ændring i ansvaret for kystbeskyttelsesanlæg som
følge af skift i ressortområdet fra Kystdirektoratet til kommunerne i 2017.
Data- og dokumentationskrav
For det andet viser analysen, at der er en betydelig usikkerhed omkring kravene til data og dokumentation. Pro-
jekter oplever, at der mangler klare retningslinjer og præcedens, hvilket skaber udfordringer med at opfylde
myndighedskravene. Flere af caseprojekterne har fx oplevet, at de undersøgelser og datasæt, der er udarbejdet
i deres projekt, når at blive forældede og dermed skal opdateres inden projekterne skal myndighedsbehandles.
Når klimatilpasningsprojekter har en meget lang procestid, er der fx risiko for, at de naturdata, der ligger til
grund for en evt. miljøkonsekvensvurdering (VVM) bliver forældede i processen. Dette billede er genkendeligt
fra andre komplekse projekter, rådgiverteamet har været involverede i.
I interviewene med caseprojekterne kommer det fx flere gange til udtryk, at de langvarige projekter betyder, at
de selv, deres rådgivere og de kompetente myndigheder løbende har gjort sig nye erkendelser og er blevet op-
mærksomme på forhold, der har skabt behov for at ændre tilgang eller indhold i projektet, herunder indhente
ny viden og data samt krav til dokumentation. Dette bidrager til at øge kompleksitet og i nogle tilfælde også
varighed, og det er en genkendelig udfordring, som NIRAS og HaugaardBraad er stødt på også i andre tilfælde.
Når der ikke findes fortilfælde og tidligere erfaringer at læne sig op ad, kan det medføre, at processen kompli-
ceres og flere trin må introduceres, og det forlænger projekterne, ofte med halve og hele år.
Projekternes kompleksitet kan yderligere skyldes mange indbyrdes forbundne forhold, der påvirker projekterne.
Ændres et element et sted i projektet, har det betydning for noget andet, som igen kræver nye undersøgelser
og vurderinger. Det medfører, at projektudviklingen bliver en langvarig og iterativ proces. Det gælder ikke kun
forhold vedrørende natur og miljø, men også generelt, fx i forhold til landskab og infrastruktur.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0047.png
Ændret administrativ praksis og krav
Det går igen i analysen, at det i forberedelsen til myndighedsbehandlingen
–
særligt hvad angår ansøgning om
fravigelser
–
opleves som værende uklart, hvilke krav og forventninger, der er til det udarbejdede materiale og
den data og dokumentation, der danner grundlag for ansøgningen. Denne udfordring genkendes også fra
NIRAS’ rådgivning af en række klimatilpasningsprojekter.
Flere af de interviewede oplever fx, at det i processen har været uklart hvor meget og hvordan, de forskellige
aspekter vedr. projektets miljøpåvirkning skulle undersøges, dokumenteres og vurderes. Der har i mange pro-
jekter været en løbende drøftelse internt i kommunen, med rådgivere og med Miljøstyrelsen og Kystdirektora-
tet, om hvornår datagrundlaget vurderes at være tilstrækkeligt dækkende. Hvornår de natur- og miljømæssige
forhold og påvirkninger er undersøgt og dokumenteret tilstrækkeligt
– hvornår ”nok er nok” har været et
spørgsmål, der løbende er blevet drøftet. Det har været overraskende for de interviewede aktører, hvor omfat-
tende deres undersøgelsespligt er, at det fx er projektets ansvar at etablere et fuldt dækkende datagrundlag for
projektets miljøkonsekvensvurderinger, og at det således ikke er tilstrækkeligt, at basere vurderingerne på eksi-
sterende data, hvis disse ikke vurderes at være dækkende. Dette gælder fx også i tilfælde af, at der i vandområ-
deplanerne er vandområder med ukendt tilstand for et eller flere kvalitetselementer. I så fald er projekterne for-
pligtet til at tilvejebringe det nødvendige datagrundlag gennem undersøgelser, så påvirkning fra projektet af
tilstanden i de berørte vandområder kan beskrives og vurderes.
Flere projekter, både i de udvalgte illustrative cases, og andre, er stødt på fagområder, hvor der ikke findes
–
og
hvor det er yderst vanskeligt og bekosteligt at fremskaffe
–
den viden eller de data, der kræves for at lave en
klar vurdering. Det gælder fx viden om afsætning af næringsstoffer og sediment som følge af midlertidig over-
svømmelse, samt betydningen heraf for den eksisterende natur samt overvågning af Bilag IV-arter, der let får
karakter af grundforskning, fordi det kræver en stor indsats at skaffe dokumentation, der med tilstrækkelig grad
af sikkerhed kan sandsynliggøre om en given art findes i et område eller ej. Desuden oplever projekterne, at der
opstår uenighed blandt fageksperter, mellem styrelser og forskellige faglige præferencer ift. naturtyper og arter
øger kompleksiteten og vanskeliggør en klar vurdering af mulig påvirkning eller skade, og sidst men ikke
mindst nævnes uafklarede spørgsmål om erstatningsnatur. Hvordan skal projekterne fx konkret forholde sig til
naturtyper, som ikke nødvendigvis kan genskabes (fx næringsfattig hængesæk), hvilken anden naturtype skal
det i så fald erstattes af, og i hvilket omfang skal naturtypen erstattes (fx 1:1 eller 1:3)?
I forbindelse med ansøgning om fravigelse efter habitatdirektivet og for at opfylde kravet om kompensation for
skade på konkrete naturtyper, har man i et projekt peget på muligheden for at udvide den eksisterende af-
grænsninger af Natura 2000-området med begrundelse i, at en kortlægning viser forekomst af den samme na-
turtype i sammenhæng uden for afgrænsningen. Denne mulighed er i projektet blevet afvist, og myndigheden
har i stedet pålagt projektet at lave kompenserende erstatningsnatur et andet sted, dvs. uden fysisk sammen-
hæng med det naturområde, som skades af projektet. Yderligere stilles krav om, at den nye kompenserende
erstatningsnatur skal have opnået samme funktion og struktur som det område, der skades, inden projektet kan
udføres, hvilket kan tage årevis. Hvis der havde været mulighed for at ændre/udvide den eksisterende afgræns-
ninger af Natura 2000-områder med henblik på at indlemme samme eksisterende naturtype uden for afgræns-
ningen, ville en sådan kompensation være oplagt og funktionsdygtig med det samme.
Af analysen fremgår at aktører giver udtryk for, at de undervejs i deres planlægning af projektet har fået ændret
deres opfattelse af habitatdirektivets fravigelsesbestemmelser. Som resultat af Miljø- og Fødevareklagenævnets
afgørelser, er man i flere projekter blevet opmærksomme på behovet for at gennemføre klimatilpasningsprojek-
ter ved at inddrage fravigelse efter habitatdirektivet i større eller mindre omfang. Det opleves som udgangs-
punkt som vanskeligt at opnå fravigelse, men når der ikke er set andre muligheder, er det i flere projekter blevet
overvejet hellere at søge én fravigelse for meget end én for lidt, fx når det gælder beskyttede arter. Dette sker
for at minimere risikoen for at få påklaget og hjemsendt projekterne til fornyet behandling med de forsinkelser
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0048.png
og omkostninger, der er forbundet med dette. Der er således i flere projekter sket en ændring i opfattelsen af
fravigelsesbestemmelserne. Hvor man i projekterne tidligere opfattede fravigelse som en meget begrænset mu-
lighed, overvejer man nu muligheden for at søge om fravigelse for fx alle relevante men ikke nødvendigvis påvi-
ste arter på forhånd. Det udtrykkes således, at når man ser fravigelse som sidste og eneste mulighed, så ønsker
man at sikre sig fuldt ud og inddrager flere arter end strengt nødvendigt og for en sikkerheds skyld.
Endelig er der også sket en udvikling af praksis, som har betydet ændrede krav til klimatilpasningsprojekter. De
udvalgte caseprojekter er igangsat på forskellige tidspunkter i perioden omkring 2010-2019, og flere af dem har
derfor oplevet, at deres rammevilkår har forandret sig undervejs. Tilsvarende har den administrative praksis ud-
viklet sig gennem flere af projekterne og under indflydelse af relevante klagenævnsafgørelser, der kunne danne
præcedens. Flere af de interviewede nævner Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om ophævelse af VVM-
tilladelse og hjemvisning af sagen til fornyet behandling for Jyllinge Nordmark fra 2018 som central, idet den
førte til skærpede krav og skærpet praksis fra myndighedernes side. Tilsvarende nævnes klagenævnsafgørelsen
om VVM-tilladelse til etablering og drift af klimatilpasningsanlæg i Holstebro Kommune fra november 2022
som værende af generel betydning for praksis. Ændringer af denne karakter påvirker naturligvis projekterne og
bidrager også til en fortælling om, at det er svært, nærmest uoverkommeligt, at komme igennem med kom-
plekse projekter med modsatrettede interesser.
Kommunikation og formidling
Kommunikationen med borgere og interessenter er også en udfordring, især når det kommer til at forklare de
natur- og miljømæssige krav, der kan forsinke beskyttelsen mod oversvømmelser. Der er her tale om en anden
form for modsatrettede interesser. Caseprojekterne illustrerer, at kommunikation er et afgørende element for at
sikre forståelse for og opbakning til klimatilpasningsprojekterne fra såvel borgere og berørte lodsejere som fra
politikere og andre interessenter, men det er ikke altid så simpelt, og det gælder særligt i forhold til projekter-
nes modsatrettede interesser med natur- og miljøhensyn.
Det påpeges, at det er udfordrende at lave letforståelig kommunikation om projekternes tekniske indhold, be-
skyttelsesformål og finansieringsmodeller
–
der kan let opstå misforståelser. Men i projekterne opleves det, at
det er endnu vanskeligere at kommunikere om de udfordringer, som projekterne støder på ift. natur- og miljø-
beskyttelseslovgivningen. Desuden er det vanskeligt at kommunikere forskellen mellem projektpåvirkningen og
den naturlige klimapåvirkning, dvs. hvad vil der ske, hvis man ikke etablerer klimatilpasningen. Til tider opleves
det som om, at borgere har svært ved at forstå, at hensyn til bestemte naturtyper eller enkelte arter kan stå i
vejen for en hurtig sikring af deres by og ejendomme mod oversvømmelse. Naturen risikerer at blive ”taget som
gidsel” i debatten –
som et forstyrrende element, der på urimelig vis forhindrer en hurtig og ikke alt for omkost-
ningstung sikring af borgernes værdier, hjem og nærområde. For at undgå dette, er der brug for at formidle,
hvorfor hensynet til natur og miljø er vigtig og for at ”tale naturen op” –
i stedet for at italesætte den som et
problem, der modarbejder et grundlæggende behov for at beskytte borgere, boliger, infrastruktur og andre
værdier.
Forberedelse og tidligt fokus på modsatrettede interesser
Analysen peger på, at grundig forberedelse og tidlig afdækning af de mulige modsatrettede interesser mellem
klimasikring og naturbeskyttelse i projektet er afgørende. Et robust forprojekt skal udover planen for den kon-
krete tekniske klimatilpasningsløsning også afdække alle relevante myndighedsbindinger, herunder de, der
gælder for natur og miljø. I den forbindelse kan det være hensigtsmæssigt med tidlige natur- og miljøvurderin-
ger af projektets påvirkninger i relation til habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og vandrammedirektivet,
da dette muliggør en tidlig vurdering af hvilke tilpasninger, der er mulige og nødvendige, og om der er behov
for at søge at aktivere direktivernes fravigelsesbestemmelser, herunder overvejelser om mulighederne for kom-
pensation, fx i form af erstatningsnatur. I samme forbindelse er det oplagt at indhente en juridisk vurdering af,
om det er sandsynligt at opnå de evt. nødvendige fravigelser til projektet. Det er vigtigt at have alle fagligheder
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0049.png
med fra begyndelsen. Det gælder ikke bare i forhold til de ingeniørmæssige løsninger i klimatilpasningsprojek-
terne og de naturfaglige i forhold til påvirkning af natur og miljø, men i lige så høj grad de juridiske aspekter.
Tidlig fokus på afdækning af de komplekse regler for natur og miljø, og dermed myndighedsbindingerne i det
planlagte projekt, er afgørende.
Integration og helhedstænkning som løsningsstrategi
Klimatilpasningsprojekternes erfaringer peger desuden på, at det er vigtigt at arbejde helhedsorienteret med
klimatilpasning, så der ikke blot fokuseres
på de tekniske konstruktioner, som udgør en ”forsikring”, der beskyt-
ter mod fx en 100-årshændelse, men at der er tale om en integreret løsning, der i form, omfang og materialer
er tilpasset den natur, som skal beskyttes og skal kunne udvikle sig over tid i takt med, klimaændringerne ind-
træffer. Geografi i form af plads og landskab er også vigtige elementer, der skal integreres. Ikke bare i forhold til
natur og miljø, men også for den menneskelige aktivitet, herunder den rekreative brug af områderne.
I klimatilpasningsprojekter, hvor det kan være relevant, gør nogle projekter opmærksom på vigtigheden af at
indtænke kvælstoffjernelse (kvælstofvådområder) og øget biodiversitet. Der er stort potentiale for synergi men
også risiko for, at det øger kompleksiteten og gør processen (endnu mere) langstrakt.
Mere vejledning ønskes
Der findes vejledning om fravigelsesprocessen ved vurdering af kystbeskyttelsesprojekter
6
, men de interviewede
peger på et ønske om mere generel vejledning, der adresserer de modsatrettede forhold, herunder også for
projekter i oplande, dvs. ikke kystbeskyttelsesprojekter, samt at afvejningen af de relevante direktivhensyn ind-
drages, fx betydningen af oversvømmelsesdirektivet i forhold til habitatdirektivet. EU-vejledningen om forvalt-
ning af Natura 2000-lokaliteter ift. habitatdirektivets artikel 6
7
berører klimaforandring, oversvømmelser og
havstigning, mens den nationale habitatvejledning
8
, der dækker en lang række områder, herunder hensynet til
lovgivning og planer, ikke adresserer klimatilpasning.
Fra de interviews og den viden, vi har samlet om denne type projekter, ser det ud til, at aktører, der står overfor
et projekt med modsatte interesser og måske skal søge om en undtagelse, har brug for klar og omfattende
procesvejledning. Det kunne være i form af en køreplan for, hvordan man søger om en undtagelse. Der er vej-
ledninger tilgængelige, men der er også frustration over, at de ikke giver et klart overblik over processen. En
køreplan kunne forklare de forskellige trin
–
trin-for-trin, hvad man skal undersøge, og hvilket niveau data skal
være på. Det ville også skulle tydeliggøres, at man skal argumentere for, at data er tilstrækkelige i ansøgningen,
så aktører ved, hvad de går ind til.
Vejledning om fravigelsesprocessen ved vurdering af kystbeskyttelsesprojekters påvirkninger af Natura 2000-områder og bilag IV-arter.
VEJ nr 10023 af 08/12/2021.
7
Forvaltning af Natura2000-lokaliteter Bestemmelserne i artikel 6 i habitatdirektivet 92/43/EØF. Meddelelse fra Kommissionen C(2018) 7621
final, Bruxelles, den 21.11.2018.
8
Habitatvejledningen. Vejledning til bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale natur-
beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. VEJ nr 9925 af 11/11/2020.
6
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0050.png
Del 3
I denne del afrapporteres analysens delopgave 2, som er en beskrivelse af,
hvordan problemstillingen om modsatrettede interesser mellem
klimatilpasning og natur- og miljøhensyn håndteres i fire udvalgte nabolande:
Sverige, Nederlandene, Irland og Tyskland.
I kapitel 9 opridses nogle indledende betragtninger om denne del af analysen,
også set fra et juridisk perspektiv. Kapitlerne 10, 11, 12 og 13 er dedikeret til
hvert af de udvalgte lande. Beskrivelserne af analysens resultater for hvert
land er struktureret ens, men der er forskel på hvor dybt, det har været muligt
at komme. Der er først resultater af screeningen, dernæst 3-4 eksemplariske
cases og afslutningsvis et bud på forskellene mellem det pågældende lands
håndtering af modsatrettede interesser og Danmarks håndtering, samt om
der er aspekter, som Danmark kunne lade sig inspirere af.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0051.png
9.
Indledende betragtninger om analysen af praksis i udvalgte
nabolande
Analysens delopgave 2 havde til formål at undersøge, hvordan man i nogle af Danmarks nabolande håndterer
eventuelle modsatrettede interesser mellem natur- og miljøhensyn og klimatilpasning.
Efter en drøftelse i projektets arbejdsgruppe (se afsnit 4.4) blev det besluttet at fokusere på Sverige, Nederlan-
dene, Irland og Tyskland i nabotjekket. Dataindsamlingsmetoderne anvendt var i store træk de samme som for
Danmark, dvs. indledningsvist forsøgte vi os med at screene efter potentielle projekter, hvor der var modsatret-
tede interesser, samt efter personer/organisationer med viden om, hvordan man håndterer klimatilpasningspro-
jekter i det pågældende land. Der har været tale om en såkaldt ’snow balling’ metode, som er beskrevet nær-
mere i kapitel 4.
De gennemførte interviews med projekter i de fire udvalgte lande varierer i indhold og detaljeringsgrad, og af-
spejler udfordringerne med at få kontakt til relevante informanter. Interviewene blev efterfølgende underbygget
og suppleret af desk research og litteraturstudie.
Screeningen af klimatilpasningsprojekter i de udvalgte lande er af mere ekstensiv karakter end for Danmark.
Derfor kan screeningsresultaterne på ingen måde ses som udtømmende, og de bør betragtes som eksempler.
Der er endvidere blevet gennemført en kortlægning af, hvordan fravigelsesbestemmelserne i habitat-, fugle- og
vandrammedirektivet er implementeret, hvilket danner den juridiske baggrund for analysen.
9.1
Oversigt over implementering af fravigelsesbestemmelser i habitat-, fugle- og
vandrammedirektivet
Oversigten er udarbejdet på grundlag af tilgængelige oplysninger fra EU og de respektive lande. Der tages for-
behold for ændringer i lovgivningen, som endnu ikke er trådt i kraft og derfor ikke har været offentliggjort som
gældende lovgivning på tilgængelige officielle websites. Dertil kommer, at Tyskland er en forbundsrepublik,
hvilket fører til, at der er såvel et føderalt som et forbundsstatsniveau. I nedenstående oversigt er det alene den
føderale lovgivning, der er citeret.
Tabel 9.1: Fravigelsesbestemmelser i habitat-, fugle- og vandrammedirektivet
Direktiv
HD
Artikel
6
Land
SE
Lov/bekendtgørelse
Miljöbalk (1998:808)
Bestemmelse
8 kap. §§ 27-29
Link til lovgivning
Miljöbalk (1998:808) | Sveriges riksdag
HD
HD
6
6
DE
EI
Bundesnaturschutzgesetz -
BNatSchG
S.I. No. 477/2011 - European
Communities (Birds and Natural
Habitats) Regulations 2011.
Omgevingswet
§§ 31-36
Artikel 42-43
BNatSchG - nichtamtliches Inhaltsverze-
ichnis
S.I. No. 477/2011 - European Communities
(Birds and Natural Habitats) Regulations
2011.
wetten.nl - Regeling - Omgevingswet -
BWBR0037885
wetten.nl - Regeling - Besluit kwaliteit leef-
omgeving - BWBR0041313
Artskyddsförordning (2007:845) | Sveriges
riksdag
HD
6
NL
Artikel 5.18, 5.29
HD
6
NL
Besluit kwaliteit leefomgeving
Artikel 3.59, 4.26
HD
12
SE
Artskyddsförordning (2007:845)
§ 4, § 4a, § 23
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0052.png
Direktiv
HD
HD
Artikel
12
12
Land
DE
IE
Lov/bekendtgørelse
Bundesnaturschutzgesetz -
BNatSchG
S.I. No. 477/2011 - European
Communities (Birds and Natural
Habitats) Regulations 2011.
Besluit activiteiten leefomgeving
Artskyddsförordning (2007:845)
Bestemmelse
§ 39, § 44
Artikel 51
Link til lovgivning
BNatSchG - nichtamtliches Inhaltsverze-
ichnis
S.I. No. 477/2011 - European Communities
(Birds and Natural Habitats) Regulations
2011.
wetten.nl - Regeling - Besluit activiteiten
leefomgeving - BWBR0041330
Artskyddsförordning (2007:845) | Sveriges
riksdag
BNatSchG - nichtamtliches Inhaltsverze-
ichnis
S.I. No. 477/2011 - European Communities
(Birds and Natural Habitats) Regulations
2011.
wetten.nl - Regeling - Besluit activiteiten
leefomgeving - BWBR0041330
Artskyddsförordning (2007:845) | Sveriges
riksdag
BNatSchG - nichtamtliches Inhaltsverze-
ichnis
S.I. No. 477/2011 - European Communities
(Birds and Natural Habitats) Regulations
2011.
wetten.nl - Regeling - Besluit activiteiten
leefomgeving - BWBR0041330
Artskyddsförordning (2007:845) | Sveriges
riksdag
BNatSchG - nichtamtliches Inhaltsverze-
ichnis
S.I. No. 477/2011 - European Communities
(Birds and Natural Habitats) Regulations
2011.
§ 55 a er indsat ved:
S.I. No. 293/2021 - European Union (Birds
and Natural Habitats) (Amendment) Regula-
tions 2021
HD
HD
12
13
NL
SE
Artikel 11.22
§7
§ 23
HD
13
DE
Bundesnaturschutzgesetz -
BNatSchG
S.I. No. 477/2011 - European
Communities (Birds and Natural
Habitats) Regulations 2011.
Besluit activiteiten leefomgeving
Artskyddsförordning (2007:845)
Bundesnaturschutzgesetz -
BNatSchG
S.I. No. 477/2011 - European
Communities (Birds and Natural
Habitats) Regulations 2011.
Besluit activiteiten leefomgeving
Artskyddsförordning (2007:845)
§ 39
§ 44
Artikel 51
HD
13
IE
HD
HD
HD
HD
13
16
16
16
NL
SE
DE
IE
Artikel 11.23
§§ 10-15
§ 45
Artikel 54
HD
FD
16
9
NL
SE
Artikel 11.46-11.47
§ 14
FD
FD
9
9
DE
IE
Bundesnaturschutzgesetz -
BNatSchG
S.I. No. 477/2011 -
European Communities (Birds and
Natural Habitats) Regulations 2011.
Regulation 18 of S.I. No.
293/2021 - European Union (Birds
and Natural Habitats) (Amend-
ment) Regulations 2021
§ 45(7)
§ 55
FD
9
IE
§ 55a
FD
VRD
VRD
VRD
9
4, stk. 7
4, stk. 7
4, stk. 7
NL
SE
DE
IE
Besluit activiteiten leefomgeving
Vattenförvaltningsförordning
(2004:660)
Wasserhaushaltsgesetz - WHG
S.I. No. 722/2003 - European
Communities (Water Policy) Regu-
lations 2003
Besluit kwaliteit leefomgeving
Artikel 11.37-11.45
4 kap. §§ 11-12
§ 31(2)
Artikel 12(1)(a)
wetten.nl - Regeling - Besluit activiteiten
leefomgeving - BWBR0041330
Vattenförvaltningsförordning (2004:660) |
Sveriges riksdag
WHG - nichtamtliches Inhaltsverzeichnis
S.I. No. 722/2003 - European Communities
(Water Policy) Regulations 2003
wetten.nl - Regeling - Besluit kwaliteit leef-
omgeving - BWBR0041313
VRD
4, stk. 7
NL
Artikel 4.16
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0053.png
10.
Nabotjek - Sverige
Den sydlige del af Sverige minder geografisk meget om Danmark, og klimaudfordringerne er de samme. Søg-
ningen af svenske klimatilpasningsprojekter med potentielle modsatrettede interesser i forhold til natur- og
miljøbeskyttelse resulterede i en række eksempler som kan ses i afsnit 10.1, hvoraf fire blev udvalgt af NIRAS for
nærmere beskrivelse og analyse.
10.1
Direktivernes implementering i svensk lovgivning
Nedenfor vises i tabelformat implementeringen af habitat- og vandrammedirektiverne i svensk lovgivning. Der
er ikke med tabellen taget stilling til, om implementeringen er korrekt eller i øvrigt forvaltes i overensstemmelse
med EU-Domstolens praksis.
Tabel 10.1: Direktivernes implementering i svensk lovgivning
Direktiv
HD
HD
HD
HD
FD
VRD
Artikel
6
12
13
16
9
4, stk. 7
Land
SE
SE
SE
SE
SE
SE
Lov/bekendtgørelse
Miljöbalk (1998:808)
Artskyddsförordning (2007:845)
Artskyddsförordning (2007:845)
Artskyddsförordning (2007:845)
Artskyddsförordning (2007:845)
Vattenförvaltningsförordning (2004:660)
Bestemmelse
8 kap. §§ 27-29
§ 4, § 4a, § 23
§ 7, § 23
§§ 10-15
§ 14
4 kap. §§ 11-12
Link til lovgivning
Miljöbalk (1998:808) | Sveriges riksdag
Artskyddsförordning (2007:845) | Sveri-
ges riksdag
Artskyddsförordning (2007:845) | Sveri-
ges riksdag
Artskyddsförordning (2007:845) | Sveri-
ges riksdag
Artskyddsförordning (2007:845) | Sveri-
ges riksdag
Vattenförvaltningsförordning (2004:660)
| Sveriges riksdag
10.2
Screening af svenske klimatilpasningsprojekter
Den indledende screening af klimatilpasningsprojekter i Sverige med potentielle modsatrettede interesser i for-
hold til natur- og miljøbeskyttelse resulterede i ni projekter, som fremgår af tabellen nedenfor. På baggrund af
en desk research af disse ni eksempler, udvalgtes fire til nærmere analyse. Udvælgelsen skete ud fra samme kri-
terier som udvælgelsen af cases i delopgave 1
–
Praksis i Danmark, for at få en spredning på projekttyper, så
godt det lod sig gøre.
Tabel 10.2:
Screening af klimatilpasningsprojekter i Sverige. De med
-markerede klimatilpasningsprojekter udgør de fire
udvalgte caseprojekter, som underkastes nærmere analyse.
Klima-
udfordring
Nedbør/skybrud
Nedbør/skybrud
og vandløbsover-
svømmelse
Nedbør/skybrud
Projekttype
Skybrudssikring
Skybrudssikring
Teknisk løsning
Vandtilbageholdelse, damme,
regnvandskloakker, infiltration
Forstærkning af eksisterende
opdæmning af sø/dam
Vantilbageholdelse/vandpark,
multifunktionel, naturlig rens-
ning af overfladevand
VRD (miljøfar-
lige forure-
nende stoffer)
Natur- og
miljøhensyn
Løsning
Klimatilpasningsprojekt
Stockholms Stormwater
Management Projects
Sundsvall Coastal
Protection
Västerås Flood Barrier
(Västeråsskyddet)
Skybrudssikring
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0054.png
Klimatilpasningsprojekt
�½��
Skyddsvallen Över-
svämningsskydd i Höllviken,
Ljunghusen, Skanör och
Falsterbo i Vellinge Kom-
mun*
Planning for Blue and
Green Infrastructure in Re-
sponse to Rising Sea Levels
in Gothenburg
Vänern Lake Regulation
Klima-
udfordring
Havstigning og
stormflod
Projekttype
Kystbeskyttelse
Teknisk løsning
Diger
Natur- og
miljøhensyn
N2000, VRD
Løsning
Tilpasning af
projektet,
fravigelse
Havstigning/storm-
flod, nedbør/sky-
brud og vandløbs-
oversvømmelse
Oversvømmelse, sø
Skybrudssikring
Vådområder, vandtilbagehol-
delse, inddigning, naturlig
vandrensning)
Dæmning, kanalsluser, vand-
kraft
Erosionsskydd/brinkforstærk-
ning, vådområder
Vådområder, vandtilbagehol-
delse, inddigning, vandrensning
(olieudskiller, sedimentation, na-
turligt kalkfilter (fosfor) samt ve-
getation/rodzone)
Sandfodring, vådområde
VRD (vandkva-
litet)
Vandstandsvaria-
tion
Vandløbsprojekt
Skybrudssikring
N2000, fugle-
beskyttelse,
VRD
N2000, natur-
reservat, VRD
VRD (vandkva-
litet)
�½��
Klimatanpassning
Viskan
�½��Ecological
adapted
stormwater treatment in
Kalmar, Sweden
Vandløb/elv
oversvømmelse
Nedbør/skybrud
�½��Erosionsskydd
i Bjärred
samt Våtmark i Bjärred
Havstigning og
dagvatten (2 pro-
jekter)
Kystbeskyttelse
N2000
Forkortelser: HD (habitatdirektivet), FBD (fuglebeskyttelsesdirektivet), VRD (vandrammedirektivet), HSD Havstrategidirektivet), N2000 (Na-
tura 2000-område), NBL (Naturbeskyttelsesloven).
Som det fremgår af tabellen, er der modsatrettede interesser mellem klimatilpasning og natur- og miljøhensyn
for størstedelen af de screenede projekter. Oplysningerne er ikke fuldstændige, og der kunne umiddelbart kun
identificeres ét projekt, som omfatter fravigelse efter direktiverne. Dette er til gengæld det omfattende klimatil-
pasningsprojekt Skyddsvallen, som udgør kystbeskyttelse af Falsterbo-halvøen. Dokumentationen for projektet,
herunder afgørelse om tilladelse og fravigelser, er tilgængelig og afspejles i nedenstående beskrivelse af projek-
tet i forhold til de øvrige, hvor det ikke, inden for projektets rammer, har være muligt at finde oplysninger på
samme niveau.
10.3
Eksempler på modsatrettede interesser i Sverige
I dette afsnit præsenteres fire svenske cases som konkrete eksempler på klimatilpasningsprojekter og på hvor-
dan man i Sverige forholder sig til potentielle modsatrettede interesser. Casene fokuserer på de modsatrettede
interesser og løsninger herpå, herunder særligt fravigelsesbestemmelser i det omfang, de kan være anvendt
eller overvejet. Centrale erfaringer og læringspunkter om forvaltningspraksis fra gennemgangen af cases og
supplerende interviews med eksperter fra Sverige opsummeres i et afsluttende afsnit.
Den første case
Skyddsvallen
er baseret på interview, koblet med desk studie, mens de tre øvrige cases alene er
beskrevet på baggrund af litteratur/hjemmesider mv. De varierer derfor i detaljeringsgrad.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0055.png
10.3.1 Skyddsvallen
Projektet gennemføres i Vellinge Kommune i Skåne.
Projektnavn
Sted
Land
Klimaudfordring
Klimatilpasningsløsning
Modsatrettede interesser ift.
natur- og miljøbeskyttelse
Skyddsvallen/översvämningsskydd m.m. i Höllviken, Ljunghusen, Skanör och Falsterbo i Vellinge Kom-
mun
Skåne
Sverige
Havstigning og stormflod (samt nedbør og skybrud)
Dige og højvandsmur (samt regnvandsbassiner og udløb gennem dige)
N2000
Prioriteret naturtype bl.a. lagune
Naturreservat
Miljøfarlige forurenende stoffer
Løsningsstrategi
•
Tilpasning/placering af indre og ydre kystbeskyttelse
•
Fravigelse og kompensationsnatur
•
Genskabelse af natur/naturbaseret løsning
•
Domsafgørelse (2020) indeholdende dispensationer ift. naturbeskyttelse, artsbeskyttelse, vandafled-
ning (markavvattningsförbudet)
Aktuel projektstatus
Aktører og parter
Baggrundsinformation
Under opførelse
Vellinge Kommune
Skyddsvallen
—
Vellinge kommun
Mark- och miljööverdomstolen beslutar att pröva uppförandet av översvämningsskydd. - Sveriges
Domstolar
Dom gällande översvämningsskydd på Falsterbonäset - Sveriges Domstolar
Falsterbohalvøen, også kaldet Falsterbonæs, er omgivet af Øresund og Østersøen og beliggende i Vellinge
Kommune i det sydvestligste Skåne. Dele af Falsterbo er meget lavtliggende, og Falsterbohalvøen er derfor i
risiko for at blive påvirket af oversvømmelser ved høj vandstand i Øresund og Østersøen. Historisk set har
Falsterbo været udsat for store oversvømmelser. Eksempelvis blev halvøen i 1872 ramt af en ekstrem begiven-
hed kaldet ”Backa-floden”. Selv i nyere tid har store oversvømmelser fundet sted, senest i 2023. Den gradvise
stigning i havniveauet som følge af igangværende klimaændringer forventes at føre til oversvømmelser allerede
ved mindre højvande.
Kommunalbestyrelsen vedtog i 2011 en handleplan for beskyttelse mod højvande og klimaændringer, som si-
den da har været grundlag for kommunens arbejde med dels at projektere en oversvømmelsessikring og dels
ansøge om tilladelse til projektet. Kommunens handlingsplan indeholder tiltag til at beskytte Falsterbohalvøen
på kort, mellemlang og lang sigt, den tager udgangspunkt i et 100-års perspektiv (år "2100") og beskriver en
etapevis etablering af oversvømmelsesværn, der skal opfyldes efter stigende behov for beskyttelse.
For at yde tilstrækkelig beskyttelse på kort og mellemlang sigt anses det for nødvendigt med et indre system til
beskyttelse af bebyggelser. Mellemlang sigt udgør i den forbindelse en dimensionering af beskyttelsen efter
2065 (dvs. i et 50-årigt perspektiv). Den indre beskyttelse er også nødvendig på længere sigt men kan så sup-
pleres med yderligere beskyttelse. Afhængig af fremtidige forhold, nye prognoser og miljøforhold kan den in-
dre beskyttelse på længere sigt (altså mere end 50 år) skulle suppleres med yderligere oversvømmelsessikring
tættere på havet. Den indre beskyttelse vil forblive tæt på bebyggelse med bibeholdt funktion, mens den ydre
beskyttelse bygges tættere på den nuværende vandlinje.
I alt planlægges der opført omkring 21 km højvandsbeskyttelse. To steder skal der installeres særlige tekniske
anlæg, for at overflade- og regnvand kan passere gennem digerne og ud til havet gennem stenkister med
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0056.png
højvandsklapper. Nedenstående figur viser de strækninger, hvor der er planlagt diger på en samlet strækning af
ca. 16 km. Den samlede længde af højvandsmure er ca. 5 km.
Figur 10.1 Projekt Skyddsvallen på Falsterbo. Rød linje viser det planlagte digeforløb (16 km) og gul viser højvandsmur (5 km).
Kilde: Växjö Tingsrätt (2020).
Vellinge Kommune har en omfattende beskrivelse af projektet Skydsvallen på deres hjemmeside (Vellinge Kom-
mune, 2024a). Den formelle tilladelse til udførelse af projektet er givet af Mark- och miljödomstolen ved en del-
afgørelse i 2020 (Mål nr. M 3258-18) (Växjö Tingsrätt, 2020). Der knytter sig andre afgørelser til projektet, her-
under bl.a. Mark- og miljøoverdomstolens afgørelse om prøvning (undersøgelse) af opførelse af højvandsbe-
skyttelsen (Sveriges Domstolar 2020) samt kommunens ansøgning fra juli 2018 (Växjö Tingsrätt, 2018).
Der er tre Natura 2000-områder på Falsterbo halvøen, og projektet kommer i et vist omfang til at foregå inden
for eller i umiddelbar nærhed af disse. To af de fredede områder, Falsterbo halvø og Falsterbo skydebane, ud-
springer af beskyttelse i arts- og habitatdirektivet levesteder om bevarelse af levesteder og vilde dyr og planter.
Det tredje område, Falsterbo-Foteviken, er udpeget i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivet (direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om bevarelse af vilde fugle), og det erklærede bevaringsformål er at opret-
holde en gunstig bevaringsstatus for omkring 20 fuglearter. Det samlede område består af flere fuglelokaliteter
og området er vigtigt som rede-, raste- og overvintringssted for et stort antal arter. Falsterbo-Foteviken er et
Ramsar-område, det vil sige dækket af Ramsar-konventionen. Konventionens officielle navn er
Konventionen
om vådområder af international betydning, især som levested for vådområdefugle.
Falsterbo-Foteviken er et vig-
tigt vådområde, ikke mindst set i et europæisk perspektiv, mht. dets værdi for fuglelivet.
Falsterbohalvøen er omgivet af tre kystvandområder omfattet af den svenske vandplanlægning efter vandram-
medirektivet: Höllviken (SE552800-125430), Kystvande i sydlige Øresund (SE552500-124461) og Kystvand vest-
lige sydkyst (SE553730-128890). Den økologiske tilstand for alle tre vandområder er moderat grundet nærings-
stoftilførsel. Den kemiske tilstand for alle tre kystvande er god med den undtagelse, at der er mindre strenge
krav for bromerede diphenylethere (BDE) samt kviksølv og kviksølvforbindelser.
Kommunen havde i udgangspunkt en ambition om mest mulig højvandsmur af hensyn til grundejere, hvilket i
en tidlig høring medførte påklage. Løsningen blev mest mulig dige (16 km) og højvandsmur (5 km), som den
mest naturvenlige løsning. I den forbindelse indgår klimatilpasningsprojektet i et EU LIFE-projekt. En el-station,
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0057.png
som muliggør pumpning af overflade- og regnvand ud til havet, kommer til at dække eksisterende vandhuller,
som skal kompenseres ved anlæg af nye vandhuller af hensyn til bl.a. padder.
Länsstyrelsen har som miljømyndighed haft stor fokus på naturbeskyttelsen og påklagede projektet i 2020 til
Mark- och miljödomstolen i forhold til naturhensyn. Projektets gennemførelse opleves imidlertid ikke som mod-
stridigt eller konfliktfyldt af kommunen. Det har været en langvarig proces og et samarbejde, hvor Länsstyrel-
sens formål om at sikre Natura 2000-beskyttelsen mest muligt har ført til en naturbaseret løsning med de størst
mulige naturhensyn.
Anlægsarbejdet for Skydsvallen blev igangsat i 2024 og kan følges på Vellinge Kommunes hjemmeside (Vel-
linge Kommune, 2024b). Højvandsbeskyttelsen vil på sigt bestå af en udvendig og indvendig del. Det er opbyg-
ningen af den indre beskyttelse, der nu er gået i gang. Projektet består af fire faser. De områder, der er mest
udsatte, bygges først. Etape et og to er påbegyndt i 2024 og forventes afsluttet i 2027. Etape 3 og 4 afventer
stadig detaljeret planlægning. Men den anslås i øjeblikket at være klar omkring 2031.
Skyddsvallen er et eksempel på et omfattende kystbeskyttelsesprojekt, som berører tre Natura 2000-områder
udpeget efter habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet samt tre målsatte kystvandområder efter vand-
rammedirektivet. Projektet har være påklaget i forhold til den tekniske løsning med en højvandsmur af hensyn
til grundejere, som efterfølgende er ændret til en digeløsning med størst mulige naturhensyn, som betegnes
som en naturbaseret løsning. Projektet omfatter fravigelse efter habitatdirektivet med kompensation i form af
nye vandhuller. Relevante forhold herom fremgår af domsafgørelser, og projektet og dets fremdrift beskrives på
kommunens hjemmeside.
10.3.2 Vådområde ved Björnökärr i Kalmar
Dette projekt er ejet af Kalmar Vatten AB (forsyning) og Kalmar Kommune, og casebeskrivelsen af udarbejdet
på baggrund af desk research og et interview med en repræsentant for Kalmar Vatten AB (forsyningsselskab).
Modsat foregående projekt (Skyddsvallen) er dette vådområdeprojekt et lidt atypisk projekt for denne undersø-
gelse. Det er udpeget i screeningen, selvom natur- og miljøhensynet er indirekte. Det er ikke selve det fysiske
anlæg, som skaber modsatrettede interesser, men derimod udledningen herfra til det nedstrømsliggende kyst-
vand. Dette er omfattet af vandrammedirektivets mål om god økologisk og god kemisk tilstand, men har endnu
ikke opnået denne tilstand pga. næringsstofbelastning og miljøfarlige forurenende stoffer. Vådområdet er de-
signet med naturlige rensefunktioner af det forurenede overfladevand, for at gøre udledningen forenelig med
miljøbeskyttelsen iht. vandrammedirektivet. Casen tjener dermed som eksempel på en klimatilpasningsløsning i
form af en naturbaseret løsning (NbS), der håndterer den modsatrettede interesse mellem oversvømmelsessik-
ring og mål for vandkvalitet.
Projektnavn
Sted
Land
Klimaudfordring
Klimatilpasningsløsning
Modsatrettede interesser ift.
natur- og miljøbeskyttelse
Løsningsstrategi
Aktuel projektstatus
Aktører og parter
Baggrundsinformation
Våtmark vid Björnökärr, norr om. Snurrom i Kalmar
Kalmar
Sverige
Nedbør
Vandtilbageholdelse og rensning i regnvandsbassiner (dagvattendammar)
Vandrammedirektiv
–
udledning til målsat vandområde
Forsinkelse og naturlig rensning af overfladevand i damme inden udledning til målsat vandområde
Gennemført
Kalmar Kommune og Kalmar Vatten AB
Rening av dagvatten - Kalmar Vatten
Oversiktlig-dagvattenanalys-Snurrom-planprogram.pdf
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0058.png
I Kalmar ruster man sig til klimaforandringer i form af mere nedbør. Det almindelige kloaknet er gammelt og
har ikke kapacitet til de øgede nedbørsmængder. Åbne regnvandsbassiner og vandtilbageholdelse er en billig
løsning, som også bidrager til natur og nærmiljø. Ved kraftig nedbør strømmer forurenende stoffer via overfla-
devand i grøfter, kanaler og kloakker, som udleder til Østersøen. Regnvandsafledningen skal håndteres, så ud-
ledningen af miljøfarlige forurenende stoffer og næringsstoffer ikke skader vandmiljøet. De anvendte teknikker
til at håndtere regnvandsafstrømning i byområder har tidligere kun haft fokus på afledning og forebyggelse af
oversvømmelser. Vådområdet ved Björnökärr er et af flere eksempler på håndtering af det stigende behov for
afledning af overfladevand.
I Kalmar Kommune ender overfladevandet i Kalmarsund, som er en del af Østersøen. Hele Østersøen har i dag
problemer med eutrofiering med algeopblomstring, iltmangel og bunddød til følge. Der er også problemer
med tilførsel af miljøfarlige stoffer fra fx vejvand. Selvom regnvand som forureningskilde bidrager med en min-
dre andel af de samlede udledninger til Østersøen, er det stadig vigtigt at begrænse udledningen af forurenet
overfladevand.
Overfladevand fra nedbør og skybrud opsamles i grøfter og ledes til regnvandsbassiner (dagvattendammar),
som er udformet, så de bidrager til rensning for næringsstoffer og miljøfarlige stoffer ved hjælp af sedimenta-
tion, kalkfilter (binder fosfor) samt vegetation. Rensningen er nødvendig af hensyn til det modtagende vandom-
råde i henhold til vandrammedirektivets mål. Vådområderne etableres med naturlige elementer som bl.a. be-
voksning, som bidrager til øget biodiversitet og understøtter rekreative interesser.
Etableringen af regnvandsbassinerne udgør fysisk og anlægsmæssigt ikke en udfordring i forhold til naturbe-
skyttelse, idet de etableres på arealer, som ikke er omfattet af særlig naturbeskyttelse. Björnökärr-området har
historisk set udviklet sig fra agerland til industri og beboelse samt skov, som ikke er omfattet af nogen form for
naturbeskyttelse/fredning.
Der hvor det modsatrettede element opstår, er udledningen fra regnvandsbassinerne i forhold til vandrammedi-
rektivet. Det er på forhånd og generelt kendt, at sådanne udledninger indeholder miljøfarlige stoffer og næ-
ringsstoffer, som risikerer at forringe den økologiske og kemiske tilstand i de modtagende vandområder, i dette
tilfælde et målsat kystvandområde.
Udledningen må ikke forringe tilstanden eller hindre målopfyldelse i det modtagende vandområde, og kommu-
nen har derfor givet en udledningstilladelse, der forudsætter en vis rensning. Det faglige grundlag for vurderin-
gen af påvirkningen, herunder renseeffekt, er teoretisk beregning, hvor kommunen benytter værktøjet Storm-
Tac.
Projektet er et eksempel på, hvordan vandtilbageholdelse sker i naturlignende damme som en integreret løs-
ning med elementer af naturlig rensning for næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer af hensyn til de
målsatte kystvandområder, dammene udleder til.
10.3.3 Kystbeskyttelse og vådområde i Bjärred
Projektet er gennemført af Lomma Kommune, som ligger på den svenske Øresundskyst over for København.
Kysterosionen forårsager oversvømmelser, som igen kan forårsage tab af jord, bygninger og infrastruktur. Det
betyder enorme omkostninger for de berørte kommuner. Store unikke naturværdier risikerer at blive ødelagt,
og turisterhvervet, som er vigtigt for kystkommunerne, er truet. De skånske strande ved bl.a. Skanör–Falsterbo,
Lomma–Bjärred, Ystad–Löderup, Åhus–Yngsjö, Abbekås, Böste, Ribersborg, Sandhammaren, Viken og Klitterhus
er mest udsatte, men problemerne findes også i kommuner i Blekinge, Småland og Halland (Köster et al, 2024).
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0059.png
Flere strande i Lomma Kommune (sydvestskåne) er eroderet over længere tid, hvilket har haft en negativ ind-
virkning på kystnær infrastrukturer og aktiviteter (Brännlund og Svensson, 2005).
Projektnavn
Sted
Land
Klimaudfordring
Klimatilpasningsløsning
Modsatrettede interesser ift.
natur- og miljøbeskyttelse
Aktuel projektstatus
Baggrundsinformation
Kystbeskyttelse (erosionsskydd) samt vådområde i Bjärred
Lommabukten
Sverige
Havstigning/kysterosion samt nedbør/kraftig regn
Sandfodring
Natura 2000-område
Gennemført
Erosionsskydd i Bjärred - Lomma Kommun
Lommabugten er lavvandet og består af blød og mudret bund og er ligesom flere andre sydsvenske kyststræk-
ninger påvirket af kysterosion. Siden 2019 har Lomma Kommune været en del af EU-projektet LIFE Coast Adapt
om at skabe en naturlig og økologisk erosionssikring. Der er tale om beskyttelse mod kysterosion i forhold til
det kystnære og lavtliggende boligområde i Bjärred. Samtidig er kysten udsat for erosion fra oplandet som
følge af afstrømningen fra kraftigt nedbør. Derfor flyttes to regnvandsudløb, der tidligere lå nede i vandkanten,
til en placering længere tilbage på stranden. Dermed kan vandet strømme ned mod havet i sit eget tempo uden
at erodere kystlinjen. Kystbeskyttelsesprojektet udgør det ene af to delprojekter, som indgår i det EU-finansie-
rede projekt LIFE Coast Adapt. Det andet delprojekt består af kystnære vådområder i det umiddelbare opland
med det formål at tilbageholde overfladevand fra kraftig regn/skybrud.
Projektet styrker de kystnære økosystemtjenester, som igen danner en naturlig beskyttelse mod erosion og
oversvømmelse. Målet er, at der dannes naturlige klitter langs kysten. For at fremskynde processen er der byg-
get et ”sandhegn” og skabt en klit af tang og sand for at hjælpe naturen på vej. Håbet er, at disse forhindringer
vil fange sand og forhindre det i at følge bølgerne ud i havet.
I løbet af foråret 2021 er der lavet sandfodringer på strækningen nord for motorbådsbroen i Bjärred, hvor en
naturlig erosionssikring er ved at opstå. Med sand fra uddybningen på Lomma Havn er der skabt en fladere
kant ned mod havet. I efteråret 2021 blev der plantet yderligere sandrør og strandrug. Tanken er, at naturen
selv skal tage sig af jobbet med at danne en naturlig erosionssikring. Udplantning og naturlig spredning af salt-
tolerante planter holder via deres rodnet på sandet og hindrer erosion.
Vådområdet blev etableret i foråret 2023 og er på cirka 5.000 m
2
. Der er tale om en naturbaseret løsning, der
forsinker afstrømningen ved kraftig nedbør og reducerer risikoen for oversvømmelser. Vådområdet neddrosler
afstrømningen, før vandet når kysten, og modvirker dermed kysterosion. Udformningen af vådområdet tilbage-
holder og renser overfladevandet ved sedimentation samt optager næringsstoffer i vegetationen. Formålet er
således at modvirke eutrofiering af kystvande og erosion af kysten. Udover de miljømæssige fordele udformes
vådområderne, så de tilgodeser biodiversitet og rekreativitet.
Kystbeskyttelsesprojektet med etablering af ”sandhegn” og sandfodring sker inden for naturreservatet Lödde-
åns udmunding (nord og syd), som ligger på begge sider af Löddeån, hvor åen møder havet i Lommabukten.
Salt- og ferskvand mødes her - i en mosaik af græssede strandenge og tætte rørområder. Der er et meget rigt
fugleliv, og området indgår i Natura 2000-beskyttelsen.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0060.png
En avisartikel (Sjögren, 2010) antyder, at en mangeårig kystbeskyttelse af kyststrækningen ikke har været i over-
ensstemmelse med reglerne, og at Länsstyrelsen har afvist kommunens ansøgning om dispensation (ukendt
indhold), og at kommunen herefter ankede afgørelsen til en svensk miljødomstol. Det har imidlertid ikke været
muligt at finde yderligere information om sagens indhold, hvorfor de eventuelle modsatrettede interesser ikke
kan beskrives nærmere. En yderligere afklaring vil muligvis kunne ske ved anmodning til Länsstyrelsen.
Projektet er et eksempel på kystbeskyttelse med fokus på erosion af de skånske kyststrækninger. Der benyttes
sandfodring med sand fra oprensning i en havn i kombination med ”sandhegn” og tilplantning med naturlig
strandvegetation. Bag strandlinjen er der etableret et vådområde, der tilbageholder og renser overfladevand,
således at stranden ikke eroderes fra bagsiden. Projektet foregår i et Natura 2000-område, men det har ikke
været muligt at kortlægge eventuelle modsatrettede interesser nærmere.
10.3.4 Viskan
Målet med projektet er at kortlægge mulighederne for klimatilpasning, og hvordan dette kan koordineres med
vandforvaltningen inden for et opland og efter de forskellige krav, der stilles i bl.a. EU's vandrammedirektiv,
oversvømmelsesdirektivet, miljølovgivningen og plan- og byggeloven. Der kræves tilladelse til at udføre foran-
staltninger, der kan påvirke miljøet væsentligt i et Natura 2000-område.
Projektnavn
Sted
Klimatanpassning i Viskans avrinningsområde
Viskan er en 140 km lang elv i den vestlige del af Sydsverige. Viskan udspringer fra søen Tolken i
Västergötland og løber gennem Borås og Kinna inden sit udløb i Klosterfjorden nord for Varberg i
Halland
Sverige
Nedbør og vandløbsoversvømmelse
Erosionsskydd/brinkforstærkning
Natura 2000, naturreservater, områdebeskyttelse, biotopbeskyttelse
Vandrammedirektiv
Land
Klimaudfordring
Klimatilpasningsløsning
Modsatrettede interesser ift.
natur- og miljøbeskyttelse
Løsningsstrategi
Aktuel projektstatus
Baggrundsinformation
Plangrundlag
Klimatanpassning Viskan - konsekvenser av höga och låga flöden i Viskans avrinningsområde
samt möjliga åtgärder, 2012.
Øget nedbør og skybrud skaber kraftig variation i elvens vandføring, som medfører oversvømmelse samt brink-
erosion og jordskred til følge. Klimatilpasningsløsningen omfatter derfor især brinkforstærkning og vådområ-
der, som kan tilbageholde vandmasserne. Vådområder skaber synergieffekter i form af en vandrensende effekt,
og de er hjemsted for planter og dyr, hvilket øger biodiversiteten og samtidig øger de rekreative muligheder for
befolkningen.
Oplandet til Viskan rummer høje naturværdier, som især er knyttet til store vådområder. Ådalene i Viskan og
bielven Surtan er klassificeret som national interesse for naturbeskyttelse. Af særlige arter omfattet af naturbe-
skyttelsen nævnes laks, havørred og lampretter, der kan vandre op i Viskan og Surtan. Derudover findes der
flodperlemusling i bl.a. naturreservatet Lindåsabäcken og Natura 2000-området Tattarströmmarna i Häggån.
Projektet er et eksempel på hvordan undersøgelses- og planarbejdet er fokuseret på, at konkrete klimatilpas-
ningsforanstaltninger ikke kan implementeres alle steder, fx på grund af Natura 2000-beskyttelsen. Det er der-
for vigtigt så tidligt som muligt i processen at sikre sig, at den foranstaltning, man ønsker at gennemføre, over-
holder gældende lovgivning og der ikke er gennemførlige alternativer.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0061.png
10.4
Opsamling fra analysen af praksis i Sverige
Dette afsnit opsummerer resultater og konstaterede forhold vedrørende klimatilpasningsprojekter med mod-
satrettede interesser i forhold til natur- og miljøbeskyttelse i Sverige og afsluttes med en kort sammenligning
med dansk praksis. Udover oplysninger fra interview om konkrete projekter er der suppleret med generel infor-
mation fra interviews med eksperter fra Sverige.
I Sverige er miljølovgivningen samlet i Miljöbalken (Sveriges Riksdag, 1998), som regulerer alle de tilladelser, der
skal til for gennemførelse af et projekt.
Mark- och miljödomstolen træffer afgørelser om fx tilladelse til klimatilpasningsprojekter indeholdende eventu-
elle fravigelser og dispensationer. Som grundlag for afgørelser indgår bl.a. grundige projektbeskrivelser, miljø-
konsekvensvurderinger og andre tekniske redegørelser. De domsafgørelser for konkrete klimatilpasningsprojek-
ter, der indgår i denne analyse (fx Skyddsvallen), forekommer at være omfattende, grundige og systematiske i
deres fremstilling.
Proces for fravigelse initieres af projektejer, fx kommunen, som ansøger om fravigelse ved den svenske miljø-
domstol. Udarbejdelse af materiale til miljøkonsekvensvurdering er projektejers ansvar, og udføres som regel af
konsulenter.
Gennem de gennemførte interviews har vi fået indtryk af, at der har været et godt samarbejde mellem myndig-
heder fsva. klimatilpasning siden 2012. Klimatilpasningsforordningen (2018:1428) blev iværksat i 2018 og den
pålægger 53 myndigheder på tværs af sektorer at samarbejde om strategisk klimatilpasning (SMHI 2018). Som
supplement hertil har den svenske regering udpeget et råd: Det Nationale Ekspertråd for Klimatilpasning, som
hjælper med koordinering af området. Ekspertrådet er knyttet til SMHI men træffer beslutninger uafhængigt.
Samarbejdet mellem Lånsstyrelsen og kommunerne i Sverige opleves som ret uformel, mens processer omkring
ansøgning om tilladelser er formaliseret. Klimatilpasningseksperter ved Länsstyrelserne samarbejder meget med
kommuner, og kommunerne har gode videns-/erfaringsnetværk til drøftelser omkring klimatilpasning. Samar-
bejdet på nationalt plan opleves ikke siloopdelt pga. den ovennævnte forordning, men når projektejere skal
søge om tilladelser, kan det trods alt være svært for kommunerne at navigere i. Det tyder på, at modsatrettede
interesser mest opleves på projektniveau, men at systemet forsøger at undgå, at de bliver styrende.
I Sverige har myndighederne udarbejdet forskellige vejledninger for at understøtte bl.a. kommunernes arbejde
med klimatilpasningsprojekter, og der findes flere forskellige vejledninger og omfattende kommunikation udar-
bejdet af forskellige myndigheder både vedrørende natur- og miljøforvaltning og klimatilpasning. Et eksempel
herpå er ’Klimatanpassningspaket’ (Länsstyrelsen Västra Götaland,
2023) samt mere konkrete værktøjer og
håndbog i naturbaserede løsninger for klimatilpasning (Länsstyrelsen Västra Götaland, 2018a og b).
På trods af at vores interviews peger på, at det svenske system opleves som godt og velkoordineret, viser en
nyligt udgivet rapport fra oktober 2024 blandt andet, at lovgivningen måske ikke i så høj grad er tilpasset sam-
fundets behov for klimatilpasning, og at der er behov for et klarere, enklere og mere ensartet regelsæt for at
lette klimatilpasningsarbejdet (Ibold og Bjurström, 2024). Denne juridiske undersøgelse er udarbejdet for Det
Nationale Ekspertråd for Klimatilpasning og beskriver bl.a. forholdene omkring Natura 2000-beskyttelsen og
fravigelsesbestemmelser.
Gennem ekspert- og projektinterview blev det udtrykt, at der generelt ofte opstår modsatrettede interesser i
sager om natur og miljø i Sverige, dvs. ikke kun i forhold til klimatilpasning. Afgørelser/tilladelser til projekter fra
Mark- og miljødomstolen integrerer alle hensyn og dispensationer i forhold til natur og miljø, dvs. fravigelser
efter hhv. habitatdirektivet og vandrammedirektivet. Fravigelse efter førstnævnte er mest udbredt.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0062.png
De elementer, der overordnet set kendetegner den svenske håndtering af klimatilpasningsprojekter med mod-
satrettede interesser i forhold til natur- og miljøbeskyttelse, er således den samordnede natur-og miljølovgiv-
ning (Miljöbalken), den svenske miljødomstol, der træffer afgørelser om tilladelse til bl.a. klimatilpasningspro-
jekter, det formelt og ved forordning etablerede myndighedssamarbejde om klimatilpasning, det nationale eks-
pertråd og endelig et omfattende vejlednings- og informationsgrundlag om klimatilpasningsprojekter.
Analysen peger på, at den svenske natur- og miljøbeskyttelse formentlig er mere samordnet eller koordineret i
både retlig implementering og forvaltningspraksis end den danske, hvilket betyder, at problemstillingen om-
kring modsatrettede interesser, som er en præmis i nærværende undersøgelse, ikke nødvendigvis opleves så
åbenlys i svenske klimatilpasningsprojekter som i danske. I Sverige er det som nævnt Mark- og miljødomstolen,
som træffer afgørelser om bl.a. klimatilpasningsprojekter, indeholdende eventuelle nødvendige fravigelser,
mens det i Danmark er Miljøstyrelsen eller kommunerne, der som myndigheder udsteder tilladelserne. Struktu-
ren for offentliggørelse af afgørelser i Sverige er derfor lidt anderledes end i Danmark. Sveriges Domstolar
9
of-
fentliggør afgørelser i en samlet database, mens de i Danmark offentliggøres på myndighedernes hjemmesider.
9
Sveriges Domstolars
hjemmeside.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0063.png
11.
Nabotjek - Irland
Irland består af et stort centralt, lavtliggende område, som omkranses af lave bjerge ud til kysterne. Det centrale
område af Irland har en jævn overflade 60-120 m over havet og består af en stor nederoderet kalkstensflade.
Denne flade afvandes af Irlands længste flod, Shannon, og dens bifloder. Pga. det centrale områdes geologi og
svage hældningsgradienter ligger grundvandsspejlet højt, og især i den nordlige del findes store moseområder.
Irland har et nedbørsrigt, tempereret kystklima med milde vintre (Hansen et al). Irland er udsat for stigende
mængder nedbør og skybrud samt vandløbsoversvømmelse til følge. Store dele af den irske kyst, især den øst-
vendte, minder en del om de danske kyster med sandstrande og lavvandede kystvandområder. Vestkysten ad-
skiller sig dog som klippekyst eksponeret for Atlanterhavet, og tidevandspåvirkninger af irske kystområder er
generelt stor.
En medvirkende årsag til at inddrage Irland i nabotjekket var dels
NIRAS’ forudgående kendskab
til irske op-
landsforhold, herunder omkring arealforvaltning og lodsejerforhold ved vandløb og floder, dels en miljøforvalt-
ning, som giver indtryk af en naturfagligt baseret og operationel tilgang.
11.1
Direktivernes implementering i irsk lovgivning
Nedenfor vises i tabelformat implementeringen af habitat- og vandrammedirektiverne i irsk lovgivning. Der er
ikke med tabellen taget stilling til, om implementeringen er korrekt eller i øvrigt forvaltes i overensstemmelse
med EU-Domstolens praksis.
Tabel 11.1: Direktivernes implementering i irsk lovgivning
Direktiv
HD
Artikel
6
Land
IE
Lov/bekendtgørelse
S.I. No. 477/2011 - European
Communities (Birds and Natural
Habitats) Regulations 2011.
HD
12
IE
S.I. No. 477/2011 - European
Communities (Birds and Natural
Habitats) Regulations 2011.
HD
13
IE
S.I. No. 477/2011 - European
Communities (Birds and Natural
Habitats) Regulations 2011.
HD
16
IE
S.I. No. 477/2011 - European
Communities (Birds and Natural
Habitats) Regulations 2011.
FD
9
IE
S.I. No. 477/2011 -
European Communities (Birds
and Natural Habitats) Regula-
tions 2011.
FD
9
IE
Regulation 18 of S.I. No.
293/2021 - European Union
(Birds and Natural Habitats)
(Amendment) Regulations 2021
VRD
4, stk. 7
IE
S.I. No. 722/2003 - European
Communities (Water Policy)
Regulations 2003
Artikel 12(1)(a)
§ 55a
§ 55 a er indsat ved:
S.I. No. 293/2021 - European Union (Birds
and Natural Habitats) (Amendment) Regula-
tions 2021
S.I. No. 722/2003 - European Communities
(Water Policy) Regulations 2003
§ 55
Artikel 54
Artikel 51
Artikel 51
Bestemmelse
Artikel 42-43
Link til lovgivning
S.I. No. 477/2011 - European Communities
(Birds and Natural Habitats) Regulations
2011.
S.I. No. 477/2011 - European Communities
(Birds and Natural Habitats) Regulations
2011.
S.I. No. 477/2011 - European Communities
(Birds and Natural Habitats) Regulations
2011.
S.I. No. 477/2011 - European Communities
(Birds and Natural Habitats) Regulations
2011.
S.I. No. 477/2011 - European Communities
(Birds and Natural Habitats) Regulations
2011.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0064.png
11.2
Screening af irske klimatilpasningsprojekter
Den indledende screening af klimatilpasningsprojekter i Irland med potentielle modsatrettede interesser ift. na-
tur- og miljøbeskyttelse resulterede i otte projekter, som fremgår af tabellen nedenfor. På baggrund af en desk
research af disse, blev tre udvalgt til nærmere analyse. Udvælgelsen skete ud fra samme kriterier som udvælgel-
sen af cases i delopgave 1
–
Praksis i Danmark, for at få en spredning på projekttyper, så godt det lod sig gøre.
Tabel 11.2: Screening af klimatilpasningsprojekter i Irland. De med
valgte caseprojekter, som der ses nærmere på.
Klimatilpasnings-
projekt
Springfield Flood
Relief Scheme
(County Galway)
Klima-
udfordring
Vandløbs-
oversvøm-
melse
Projekttype
Vandløbspro-
jekt
Teknisk løsning
Uddybning, inddig-
ning, brinksikring
-markerede klimatilpasningsprojekter udgør de tre ud-
Natur- og
miljøhensyn
HD
Løsning
Fravigelse fra habitatdirektivet
tilladt med krav om betydelige
afbødende foranstaltninger,
kompensation ved erstatnings-
natur samt overvågning for at
minimere miljøpåvirkningen.
Enniscorthy Flood
Defence Scheme
The Wexford
Coastline -
Coastal Protec-
tion Works in
Courtown
Glashaboy (Glan-
mire/Sallybrook)
Flood Relief
Scheme
Vandløbs-
oversvøm-
melse
Havstigning,
storme, kyst-
erosion
Vandløbspro-
jekt
Kystbeskyt-
telse
Uddybning, udvidelse,
højvandsmur, pumpe-
stationer,
Klitrestaurering, til-
plantning, eksiste-
rende hård kystbe-
skyttelse, sandfodring
m.m.
Oversvømmelsessik-
ring og forbedret af-
strømning langs Glas-
haboy River og dens
bifloder. Højvands-
mure, diger, uddyb-
ning og udvidelse.
Oversvømmelsesbarri-
erer og forbedret
vandafledninger
HD, BD, N2000 og
national Wildlife
Act (1976)
Vandløbs-
oversvøm-
melse
Vandløbspro-
jekt
HD (arter), VRD
(vandkvalitet)
�½��
Limerick City
and Environs
Flood Relief
Scheme (County
Limerick)
Vandløbs-
oversvøm-
melse og
havstigning
Vandløbspro-
jekt
HD og "Special
Protection Areas"
(SPAs) under fugle-
beskyttelsesdi-
rerektivet og våd-
områder under
Ramsar.
VRD
Fravigelse fra HD tilladt med
krav om kompenserende habi-
tat/vådområder, fortløbende
overvågning for at minimere
påvirkning af beskyttede fugle-
arter.
Fravigelse tilladt efter VRD om
midlertidig forringelse under
den indledende etableringsfase.
Hastebehandlet planproces
(fast-track) begrundet med
nødvendige hensyn til klimatil-
pasning og biodiversitet.
Mid-Shannon
Peatlands Resto-
ration Project
(Various Coun-
ties)
Restaurering
af tørvemose
som CO
2
-la-
ger
Vådområde
og hydrologi
�½��
Donegal Town
Flood Relief
Scheme (Ker-
rykeeel Flood Re-
lief Scheme)
�½��Claregalway
Flood Relief
Scheme
Vandløbs-
oversvøm-
melse
Vandløbspro-
jekt
Diger
Oversvøm-
melser
Vandløbspro-
jekt
Udvidelse af vand-
løbsprofil og diger
HD og BD (naturty-
per og arter)
HD konsekvensvurdering
Forkortelser: HD (habitatdirektivet), FBD (fuglebeskyttelsesdirektivet), VRD (vandrammedirektivet), HSD Havstrategidirektivet), N2000 (Na-
tura 2000-område), NBL (Naturbeskyttelsesloven).
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0065.png
11.3
Eksempler på modsatrettede interesser i Irland
De tre udvalgte cases er beskrevet på baggrund af interviews og suppleret med litteratur. Beskrivelserne foku-
serer på de modsatrettede interesser og løsninger herpå, herunder særligt fravigelsesbestemmelser i det om-
fang, de kan være anvendt eller overvejet. Centrale erfaringer og læringspunkter om forvaltningspraksis fra
gennemgangen af cases opsummeres i et afsluttende afsnit.
11.3.1 Donegal Town Flood Relief Scheme (Kerrykeel Flood Relief Scheme)
Projektet gennemføres af Donegal County Council sammen med lokale borgere og Office of Public Works.
Projektnavn
Sted
Land
Klimaudfordring
Klimatilpasningsløsning
Modsatrettede interesser ift.
natur- og miljøbeskyttelse
Løsningsstrategi
Aktuel projektstatus
Baggrundsinformation
Donegal Town Flood Relief Scheme (Kerrykeeel Flood Relief Scheme)
Donegal
Irland
Oversvømmelse
Dige
Oversvømmelsesdirektiv
Afbødning af oversvømmelser
Opstartsfase
–
afgræsning af projektet
Flood Relief Schemes | Donegal County Council
Nedbør og skybrud skaber oversvømmelse flere steder i Donegal County, bl.a. omkring floden Kerrykeel River,
som løber over sine bredder og oversvømmer landsbyer og bebyggelser langs floden. Problemerne med over-
svømmelser har initieret igangsættelsen af dette projekt, som handler om at skabe bedre afvandingsforhold, så
store nedbørsmængder bedre håndteres. Det er tanken, at det skal ske ved konstruktion af dæmninger, der for-
hindrer vand i at oversvømme byområder, udvidelse af vandløbsbredder og profil i et større område samt etab-
lering af flodbredder, der tillader vandet at flyde mere frit og reducerer risikoen for oversvømmelser. Projektet
er stadig i fase 1, hvilket betyder, at udarbejdelse af afgrænsning af emner til miljøkonsekvensvurderingen er i
gang.
En del af de udfordringer, som projektet har mødt, har haft rod i modsatrettede interesser mellem ønsket om at
sikre byer og værdier mod oversvømmelserne, samtidig med at det ikke går ud over vandkvaliteten, økosyste-
mer og vitale habitater for fugle og andre dyr. Derfor har der været behov for løbende overvågning og mange
undersøgelser, og det har betydet, at projektet fortsat er i en indledende fase, selv om det har været i gang i
7-8 år. Forsinkelserne er opstået, fordi der har været iværksat en række undersøgelser for at se effekten på det
omgivende miljø. I disse undersøgelser er der ofte aktører og interessenter, der rejser en bekymring eller beder
om at få noget undersøgt yderligere, hvilket forsinker processen og i flere tilfælde har ført til, at undersøgel-
serne er blevet forældede, og processen må startes forfra.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0066.png
11.3.2 Limerick Flood Relief Scheme
Projektet er under ledelse af Limerick City & Country Council i partnerskab med Office of Public Works (OPW).
Projektnavn
Sted
Land
Klimaudfordring
Klimatilpasningsløsning
Modsatrettede interesser ift.
natur- og miljøbeskyttelse
Løsningsstrategi
Aktuel projektstatus
Baggrundsinformation
Limerick Flood Relief Scheme
Limerick
Irland
Vandløbsoversvømmelse og havstigning
Endnu ikke endeligt fastlagt
Afdækkes ved screening og en kommende konsekvensvurdering.
Tidlig involvering af natur- og miljøbeskyttelseslovgivning.
Igangværende forundersøgelser og afklaring af tekniske klimatilpasningsløsninger.
Limerick City & Environs Flood Relief Scheme | Limerick.ie
Limerick har historisk været plaget af alvorlige oversvømmelser. Hovedudfordringen er, at floden Shannon går
over sine bredder ved kraftig regn, og byens vandafledning er ikke dimensioneret til at rumme de øgede ned-
børsmængder. I projektet afsøges hvilke klimatilpasningsløsninger, der er teknisk gennemførlige, og der gen-
nemføres som grundlag herfor en række forundersøgelser ved Shannon og Fergus Estuaries. Sidstnævnte er et
stort flodmundingskompleks med øer, strandenge, mudderflader m.m., som er tidevandspåvirket. Havstigning
kan derfor være en del af klimaudfordringen.
En udarbejdet screening konkluderer, at en naturkonsekvensvurdering (Natura Impact Statement) er påkrævet.
Det forventes på den baggrund, at konkrete modsatrettede interesser skal håndteres i det videre forløb, herun-
der i udformning af klimatilpasningsprojektet. Fravigelser som en del af løsningsmodellen er endnu ikke under-
søgt.
11.3.3 Claregalway Flood Relief Scheme
Projektet gennemførtes i perioden 2010-2016 af en fælles arbejdsgruppe bestående af Office of Public Works
og embedsmænd fra Galway County Council.
Projektnavn
Sted
Land
Klimaudfordring
Klimatilpasningsløsning
Modsatrettede interesser ift.
natur- og miljøbeskyttelse
Løsningsstrategi
Aktuel projektstatus
Baggrundsinformation
Claregalway Flood Relief Scheme
Clare River at Claregalway Bridge og Crusheeney Bridge
Irland
Vandløbsoversvømmelse
Udvidelse af vandløbsprofil og diger
Potentielle negative virkninger på miljøet med den foreslåede ordning
Udførelse af arkæologisk og miljømæssig overvågning af arbejdet
Afsluttet
Clare River (Claregalway) Flood Relief Scheme
Efter omfattende oversvømmelser i 2009 i
Claregalway tæt ved floden Clare, blev der efter ’flood
relief scheme’
principper gennemført et klimatilpasningsprojekt, som omfattede udvidelse og etablering af en dobbelt vand-
løbsprofil samt stendæmninger langs floden. Projektet skulle både gøre området pænere, men også give for-
bedringer for biodiversiteten. Der blev ved projektets opstart gennemført en række analyser og tilpasninger af
hensyn til habitattyper og levesteder for odder, flagermus, isfugl og sandsvale samt akvatiske habitater og arter.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0067.png
11.4
Opsamling fra analysen af praksis i Irland
Dette afsnit opsummerer resultater og konstaterede forhold vedrørende klimatilpasningsprojekter med mod-
satrettede interesser i forhold til natur- og miljøbeskyttelse i Irland. Udover oplysninger fra interview om kon-
krete projekter, er der suppleret med generel information fra interview med en repræsentant fra det irske rege-
ringskontor, The Office of Public Works (OPW).
Klimaudfordringerne i form af vandløbsoversvømmelser minder om de danske, og de tekniske løsninger har
også mange ligheder. Irlands håndtering af natur- og miljøhensyn i forbindelse med klimatilpasningsprojekter
er i høj grad styret af den irske ordning med
‘flood relief scheme’, som udgør den tekniske udmøntning af over-
svømmelsesdirektivet. OPW er ansvarlig for den overordnede udformning og koordinering af ‘flood relief
scheme’ med lokale myndigheder. ’Flood releif scheme’ er en trinvis procedureform omfattende
fem faser: 1)
planudvikling og foreløbig design, 2) planlægningsproces og offentlig høring, 3) detaljeret design, 4) imple-
mentering og konstruktion, og 5) overdragelse af anlæg. I tillæg til denne operationelle fremgangsmåde kan
nævnes, at de irske vandområdeplaner for den tredje planperiode har fokus på at integrere hensynet til biodi-
versitet og klimatilpasning i forvaltningen af vandområder (Government of Ireland, 2024).
Processen for klimatilpasningsprojekter er præget af mange interessenters involvering, herunder både i plan-
lægning og høring. Projekterne kræver grundige forundersøgelser og kan påklages, hvilket medfører lange be-
handlingstider. Flere konkrete ’flood relief schemes’ er forsinkede pga. modsatrettede interesser med bl.a. natur
og miljø. Habitatdirektivets hensyn til naturbeskyttelse prioriteres og rangerer angiveligt højere end oversvøm-
melsesdirektivet.
Irland forekommer således at være struktureret i sin tilgang med udarbejdelse af konkrete ’flood
relief schemes’
og miljøkonsekvensvurdering heraf. Ordningen er som nævnt det styrende værktøj for etablering af klimatilpas-
ningsprojekter, som tager højde for natur- og miljøhensyn. Fravigelser ses i nogle projekter, men det tyder ikke
på, at det er meget udbredt. Ordningen og praksis er inden for de seneste år blevet mere og mere fokuserede
på naturbaserede løsninger (NbS), se fx projektet SloWaters
10
.
På trods af det begrænsede datagrundlag for de irske cases tyder det på, at der er en vis lighed mellem både
de naturgivne behov for klimatilpasning samt de konkrete klimatilpasningsløsninger og processerne herfor.
Sidstnævnte gælder i forhold til interessentinddragelse, høringer og klagemuligheder samt projekternes varig-
hed. Imidlertid fremstår ordning med ‘flood relief scheme’ som en væsentlig anderledes styringsmodel for kli-
matilpasningsprojekter i Irland end den måde klimatilpasningsprojekter tilvejebringes på i Danmark. Det fore-
kommer yderligere, at den irske vandplanlægning i højere grad end den danske integrerer klimatilpasning, men
det er ikke undersøgt nærmere.
10
SloWaters
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0068.png
12.
Nabotjek - Nederlandene
Nederlandene er formentlig dét oplagte land at sammenligne med Danmark, da det på mange måder ligner
Danmark både hvad angår de klimatiske udfordringer og sammenlignelige hydrogeologiske forhold. Ligesom
Danmark grænser Nederlandene op til Nordsøen, har vadehav og store Natura 2000-områder.
Nederlandene har en flerhundredårig historie med inddæmning af land med digebyggeri og dræning. Flere
områder ligger under havniveau, hvor grundvandsspejlet sænkes ved at dræne og pumpe vandet væk. Neder-
landene er heraf forskellig fra Danmark ved, som en del af landets historie, at have valgt en strategi, hvor landet
i meget høj grad beskyttes mod vandet. Landskabet er kendetegnet ved drænkanaler og meget store diger. Be-
skyttelsesniveauet mod oversvømmelse er meget højt, nogle steder beskyttes der mod stormflod op til hændel-
ser, der statistisk set vil forekomme hvert 10.000 år. Dette skyldes, at en stor del af Nederlandenes BNP ligger i
oversvømmelsestruede områder. Administrativt adskiller landet sig fra Danmark ved at have en særskilt vand-
myndighed med særskilte politiske, administrative og finansielle strukturer.
Mange af disse strukturer er etableret på grund af landets historie,
og før EU’s naturdirektiver blev formuleret.
For at leve op til disse direktiver har der også været en interesse i Nederlandene for at finde naturbaserede løs-
ninger, der forener beskyttelse mod oversvømmelse med overholdelse af direktiverne. Det er netop disse erfa-
ringer, der i dette projekt har været en interesse i at belyse.
12.1
Direktivernes implementering i nederlandsk lovgivning
Nedenfor vises i tabelformat implementeringen af habitat- og vandrammedirektiverne i nederlandsk lovgivning.
Der er ikke med tabellen taget stilling til, om implementeringen er korrekt eller i øvrigt forvaltes i overensstem-
melse med EU-Domstolens praksis.
Tabel 12.1: Direktivernes implementering i nederlandsk lovgivning
Direktiv
HD
HD
HD
HD
HD
FD
VRD
Artikel
6
6
12
13
16
9
4, stk. 7
Land
NL
NL
NL
NL
NL
NL
NL
Lov/bekendtgørelse
Omgevingswet
Besluit kwaliteit leefomgeving
Besluit activiteiten leefomgeving
Besluit activiteiten leefomgeving
Besluit activiteiten leefomgeving
Besluit activiteiten leefomgeving
Besluit kwaliteit leefomgeving
Bestemmelse
Artikel 5.18, 5.29
Artikel 3.59, 4.26
Artikel 11.22
Artikel 11.23
Artikel 11.46-11.47
Artikel 11.37-11.45
Artikel 4.16
Link til lovgivning
wetten.nl - Regeling - Omgevingswet -
BWBR0037885
wetten.nl - Regeling - Besluit kwaliteit
leefomgeving - BWBR0041313
wetten.nl - Regulation - Living Environ-
ment Activities Decree - BWBR0041330
wetten.nl - Regulation - Living Environ-
ment Activities Decree - BWBR0041330
wetten.nl - Regulation - Living Environ-
ment Activities Decree - BWBR0041330
wetten.nl - Regeling - Besluit activiteiten
leefomgeving - BWBR0041330
wetten.nl - Regeling - Besluit kwaliteit
leefomgeving - BWBR0041313
12.2
Screening af klimatilpasningsprojekter i Nederlandene
Screeningen af klimatilpasningsprojekter i Nederlandene med potentielle modsatrettede interesser i forhold til
natur- og miljøbeskyttelse resulterede i en række eksempler, hvoraf fire blev udvalgt af NIRAS for nærmere be-
skrivelse og analyse. Udvælgelsen skete ud fra samme kriterier som udvælgelsen af cases i delopgave 1
–
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0069.png
Praksis i Danmark, for at få en spredning på projekttyper, så godt det lod sig gøre. Screeningsresultatet fremgår
af tabellen nedenfor.
Tabel 12.2: Screening af klimatilpasningsprojekter i Nederlandene. De med
fire udvalgte caseprojekter, som underkastes nærmere analyse.
Klimatilpasnings-
projekt
Delta Works and
the Oosterschelde
Storm Surge Barrier
Salt marshes for
flood defense in the
Dutch Wadden Sea
Dordrecht Island
Climate Adaptation
Markermeer-IJmeer
Project
Room for the River
Waal (Nijmegen)
Klima-
udfordring
Havstigning og
stormflod
Havstigning og
stormflod
Vandløbsover-
svømmelse
Oversvømmelse,
sø
Vandløbsover-
svømmelse
Natur/habitat-
restaurering
(rewilding)
Vandløbspro-
jekt (plads til
floden)
Etablering af
øer, marsk,
mudderflader
Flytning af diger,
kanalisering,
vådområder,
landbrugsområ-
der til flodslette
Digeforstærk-
ning
Projekttype
Kystbeskyttelse
Teknisk løsning
Dige, dæmning,
højvandsporte
Saltmarsk (NBS)
-markerede klimatilpasningsprojekter udgør de
Løsning
Kompenserende og afbø-
dende foranstaltninger
Natur- og
miljøhensyn
VRD, HD, N2000 (marin
natur og vandkvalitet)
BD, HD the Dutch Na-
ture Conservation Act,
Vadehavet.
Natura 2000 network,
the Dutch Nature Con-
servation Act
BD, Ramsar, HD (biodi-
versitet og habitater)
HD (habitater og arter),
BD
Kystbeskyttelse
Fravigelse givet efter HD og
BD, kompenserende og afbø-
dende foranstaltninger bl.a.
etablering af ny natur.
Fravigelse efter HD og BD.
Kompenserende natur, alter-
native levesteder for for-
drevne arter og foranstaltnin-
ger til at minimere forstyrrel-
ser i følsomme perioder for
dyrelivet.
Fravigelse efter HD og VFD,
krav om kompenserende na-
tur, overvågning, afbødende
foranstaltninger under kon-
struktion (vandkvalitet)
Fravigelse efter HD, krav om
overvågning og forsknings-
program for at følge miljøpå-
virkning mhp. justering af pro-
jektet om nødvendigt
Tæt samarbejde mellem de
forskellige partnere
Dike Reinforcement
Afsluitdijk (IJssel-
meer)
Havstigning og
stormflod
Kystbeskyttelse
HD og BD (ynglesteder
og akvatiske habitater)
Maasvlakte 2 Ex-
pansion and Flood
Protection (Port of
Rotterdam)
Zandmotor (Sand
Motor) Coastal Re-
inforcement Project
Havstigning og
stormflod
Landvinding og
kystbeskyttelse
HD, BD, VRD
Havstigning og
stormflod
Kystbeskyttelse
Sandfodring
HD (habitater og arter),
især bentisk økosystem
�½��
Lauwersmeer
lake
Havstigning og
stormflod
Kystbeskyttelse
ved at styrke
dige
Naturrestaure-
ring
Forskellige NBS
fx konstrueret
salt marsk og
nye rev
Fiskepassage (4
km) og naturre-
servat
Dige
Fiskepassage,
slusepraksis
VRD, HD. Søen er nati-
onalpark og Vadehavet
på den anden side af
dige
Eksisterende dæmning
og højvandssluse hin-
drer passage af vandre-
fisk
VRD, the Federal Na-
ture Conservation Act.
Fisk, biodiversitet
Afsluitdijk
Havstigning og
stormflod
Rhein-Main Region
Dike Construction
Haringvliet Sluices
(Kierbesluit)
Stormflod
Restaurering
og biodiversitet
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0070.png
Klimatilpasnings-
projekt
�½��
Prins
Hendrik zandijkm
Klima-
udfordring
Havstigning og
stormflod
Projekttype
Dige restaure-
ring med NbS
Teknisk løsning
Sandfodring,
etablering af klit
(som dige) og
konstrueret nyt
habitat.
Fjernelse af silt
fra vandløbs-
bund og styr-
kelse af diger
Dige kombineret
med konstrueret
klitområde som
NbS (Dike in
dune).
Natur- og
miljøhensyn
HD, BD (Vadehavet)
Løsning
Tidlig inddragelse af økologi-
ske eksperter
�½��
De Slufter
Stormflod
Naturgenop-
retning
HD, BD
�½��
Hondsbossche
Dunes
Havstigning og
stormflod
Dige restaure-
ring med NbS
Yngleområde for Three
Toe Runner (en Vade-
havsfugl)
Sandflugt vil ødelægge habi-
tatet for Three Toe Runner
(vadehavsfugl), dens habitat
blev udvidet med konstrueret
klitområde.
Forkortelser: HD (habitatdirektivet), FBD (fuglebeskyttelsesdirektivet), VRD (vandrammedirektivet), HSD (havstrategidirektivet), N2000 (Na-
tura 2000-område), NBL (Naturbeskyttelsesloven).
12.3
Eksempler på modsatrettede interesser i Nederlandene
De fire udvalgte cases er beskrevet på baggrund af interviews og suppleret med litteratur. Beskrivelserne foku-
serer på de modsatrettede interesser og løsninger herpå, herunder særligt fravigelsesbestemmelser i det om-
fang, de kan være anvendt eller overvejet. Centrale erfaringer og læringspunkter om forvaltningspraksis fra
gennemgangen af cases opsummeres i et afsluttende afsnit.
12.3.1 Naturprojekt Lauwersmeer (Vadehavet)
Projektet med at udbygge det 9 km lange dige langs Groningen Lauwersmeerdijk blev igangsat i 2017. Det er
en del af kystbeskyttelsen langs Vadehavet, som beskytter mod oversvømmelse af landarealet bag diget. I om-
rådet er der mange fugle, og dele af det er Natura 2000-område. Involverede partnere i projektet er Water-
schap Noorderzijlvest, Groningen provins (region), Rijkswaterstaat (som er repræsentant for staten), og Gronin-
ger Landschap, som repræsentant for flere naturorganisationer.
Projektnavn
Sted
Land
Klimaudfordring
Klimatilpasningsløsning
Modsatrettede interesser ift.
natur- og miljøbeskyttelse
Løsningsstrategi
Aktuel projektstatus
Baggrundsinformation
Lauwersmeerdijk (Dike reinforcement along the Waddensea)
Lauwersmeer
Nederlandene
Vandstigning og stormflod
Dige
Fugledirektivet
Habitatdirektivet
Stor indsats i forhold til involvering af interessenter
Forventes afsluttet i 2027
Lauwersmeer dike reinforcement | Royal HaskoningDHV
I projektet er der anvendt en integreret tilgang, hvilket betyder, at der allerede i forundersøgelserne i
2017-2018 blev inddraget en lang række interessenter i kortlægningen af de naturmæssige muligheder og ud-
fordringer i projektet. Alle parter indgik derefter i en udforskningsfase i 2018-2020, hvor der også blev udarbej-
det en tydelig plan for, hvilke undersøgelser der skulle udarbejdes, hvilke tilladelser og godkendelser, og en ty-
delig opridsning af, hvordan naturinteresserne skulle beskyttes, og hvordan der kan indbygges kompenserende,
regenerative og naturbaserede løsninger. Der blev også iværksat en række pilotprojekter for at se, hvorvidt
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0071.png
forskellige løsninger kunne forbedre miljø og biodiversitet, og hvordan de kunne bygges ind i projektet med
etablering af dige, så projektet kunne være med til at forbedre natur og miljø i området.
På grund af succesen med tidlig og grundig involvering af alle relevante parter i den første fase, blev der lø-
bende afholdt møder og workshops med interessenterne. Formålet med disse var at sikre, at de involverede
parter følte, at deres viden, perspektiver og potentielle bekymringer i forhold til natur og miljø blev inddraget
og taget højde for, samt at der blev fundet en løsning på deres bekymring. Derved blev de modsatrettede inte-
resser ikke konfliktfyldte, og projektet har kunnet gennemføres uden meget forlængelse ift. planerne.
Der har flere gange undervejs været behov for at stoppe op og genforhandle aftalerne mellem parterne. I un-
dersøgelsesfasen havde man fx en hensigtserklæring, mens man senere i projektet udarbejdede en mere detal-
jeret samarbejdserklæring. I implementeringsfasen indgik man nye, endnu mere konkrete aftaler.
Der blev også i den tidlige fase lavet en egentlig oversigt over, hvad man forventede der skulle opnås af tilladel-
ser, og denne blev drøftet med de relevante myndigheder og diskuteret med en bred vifte af aktører, så det
kunne danne grundlag for samspillet mellem projekt og myndighed, som allerede var informeret og involveret i
projektet.
12.3.2 Prins Hendrik Zandijk
Projektet er gennemført i et samarbejde mellem vandløbsmyndigheden, Texel Kommune, provinsen Noord-
Holland, Waddenfonden, Ministeriet for Infrastruktur og Vandforvaltning, Højvandsbeskyttelsesprogrammet,
Jan De Nul og Staatsbosbeheer.
Projektnavn
Sted
Land
Klimaudfordring
Klimatilpasningsløsning
Modsatrettede interesser ift.
natur- og miljøbeskyttelse
Løsningsstrategi
Aktuel projektstatus
Baggrundsinformation
Prins Hendrikzandijkm
Texel i det nordøstlige del af Nederlandene i Nordsøen. Prins Hendrikzanddijk ligger i den
sydøstlige del af øen Texel ud til Vadehavet.
Nederlandene
Havspejlsstigning og stormflod
Dige udført som en klit
Natura 2000 i Vadehavet
Naturbaseret (NbS)
Implementeret
Projekt hjemmeside:
Prins Hendrikzanddijk - Texel
Som følge af klimaforandringerne stiger havspejlet, der er oftere højvande, dertil kommer øget nedbør og jor-
den sætter sig. Hvis der ikke laves tiltag, vil Texel, som for størstedelens vedkommende ligger under havniveau,
blive oversvømmet.
Waddenzeedæmningen beskytter Texel mod højvande fra Vadehavet. Ifølge nederlandsk lov skal diger kunne
modstå
”superstorme”,
som statistisk kan forekomme hvert 4.000 år. Prins Hendrik Polder
11
blev inddæmmet i
1847. En vurdering i 2006 tydeliggjorde,
at diget, som sidst blev forstærket i 1980’erne, ikke længere levede op
til kravene for nederlandsk oversvømmelsessikkerhed. Derfor blev der fra 2017 til 2019 forstærket i alt 18 km
dige på Texel. Prins Hendrik-sanddiget er en del af Waddenzeedæmningen. Den tre km lange sanddæmning
11
En polder er det nederlandske ord for et kog, et inddiget marskområde.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0072.png
blev anlagt i Vadehavet foran diget. Ved at forstærke diget på Vadehavssiden med sand i stedet for at inddrage
landbrugsjord blev diget fremtidssikret, samtidig med at naturværdierne i Vadehavet blev styrket.
Diget ligger i Vadehavet som er beskyttet via habitatdirektivet, projektet var kompliceret og der var en høj grad
af involvering af interessenter.
Den interviewede projektleder fortalte, at der blev valgt en ’økosystem-tilgang’,
hvor naturen opfattes som dynamisk under et klima i forandring.
12.3.3 De Slufter
Slufter-området på øen Texel blev skabt i det 15. århundrede, hvor flere digeprojekter og digebrud fra 1629 til
1925 endte med at skabe et unikt naturområde imellem to diger. Området er kendetegnet ved at blive over-
svømmet af saltvand, der tilbageholdes i området bag digerne. Området er i dag Natura 2000-beskyttet. Den
store dynamik medfører, at habitaterne kan sande til, hvilket kræver både naturpleje men også fjernelse af silt
fra kanalen (mellem digerne) for at undgå hævning af kanalbunden og dermed øge risikoen for oversvømmelse
bag digerne.
Slufter-området gennemskæres af et å-system. Under kraftige nordvestlige vinde og ved højvande trænger
havvandet dybt ind i marsken, som består af arter, der i varierende grad tåler saltvand. Størstedelen af Slufter er
lukket for offentligheden bl.a. pga. ynglende ederfugle og sanglærker. Den nederlandske naturstyrelse har en
interesse i, at området hverken sander til eller at oversvømmelsesrisikoen øges. Sand i området, der kommer til i
forbindelse med storme, fjernes og placeres på siderne af digerne.
Figur 12.1: Billede af The Slufter, Texel (Foto fra Ecomare.nl)
Projektet er gennemført af HHNK
–
Hoogheemraadschap Hollands Noorderkwartier.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0073.png
Projektnavn
Sted
Land
Klimaudfordring
Klimatilpasningsløsning
Modsatrettede interesser ift.
natur- og miljøbeskyttelse
Løsningsstrategi
Aktuel projektstatus
Baggrundsinformation
De Slufter
Texel i det nordøstlige del af Nederlandene i Nordsøen. De Slufter ligger på den nordvestlige del
af øen Texel ud til Nordsøen.
Nederlandene
Stormflod og havspejlsstigning
Der blev bygget et dige bag det gamle dige, og derimellem opstod et unikt naturområde.
De Slufter er et Natura 2000-område, der ligger mellem to diger.
Vedligeholdelse af diger og naturpleje
Implementeret
Projekthjemmeside:
The Slufter
12.3.4 Hondsbossche Dunes
Projektet Hondsbasche Dunes var et digeprojekt, som blev gennemført i 2015. Det skulle modstå klimaudfor-
dringer fra havspejlsstigning og stormflod, og det bestod i en forstærkning af det eksisterende Hondsbossche
dige med 30 mio. m
3
sand på ydersiden af det eksisterende dige.
Projektnavn
Sted
Land
Klimaudfordring
Klimatilpasningsløsning
Modsatrettede interesser ift.
natur- og miljøbeskyttelse
Løsningsstrategi
Aktuel projektstatus
Baggrundsinformation
Hondsbossche Dunes
Mellem landsbyerne Petten og Camperduin i det vestlige del af Nederlandene
Nederlandene
Stigende havspejl og stormflod
Dige udformet som øget strand foran konstrueret klitlandskab
I området er der yngleområde for beskyttede vadehavsfugle.
At koble habitatområde for ynglende vadehavsfugle til konstrueret klitlandskab
Implementeret
Samleside for projekter:
SAVi assessment - Hondsbossche Dunes, the Netherlands
Projekthjemmeside:
Hondsbossche Dunes - EcoShape
Løsningen er et eksempel på en naturbaseret kystbeskyttelse. Før anlæggelsen opfyldte den eksisterende
strækning af havdiget i den nordlige del af Nederlandene ikke længere de nationale krav til oversvømmelsessik-
kerhed. I stedet for at forhøje diget blev der bygget et kunstigt strand- og klitlandskab på havsiden af det eksi-
sterende dige. Det strækker sig over syv kilometer langs den nederlandske Nordsøkyst mellem landsbyerne Pet-
ten og Camperduin. Siden færdiggørelsen i 2015 har Hondsbossche-klitterne beskyttet regionen mod over-
svømmelser. Klitterne er designet til at modstå ekstreme stormfloder, som statistisk set sker én gang hvert
10.000 år. Hvis havniveaustigninger kræver yderligere forstærkning af kystbeskyttelsen, kan den nye kystbeskyt-
telse relativt let styrkes ved at tilføje mere sand.
Området er er et yndet yngleområde for beskyttede vadehavsfugle, og der var frygt for, at løsningen med at
tilføre sand ville ødelægge deres habitatområde. Økologer var med i designfasen, og derfor blev løsningen at
koble habitatområdet til klitlandskabet og derved udvide naturområdet.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0074.png
12.4
Opsamling fra analysen af praksis i Nederlandene
Dette afsnit opsummerer resultater og konstaterede forhold vedrørende klimatilpasningsprojekter med mod-
satrettede interesser i forhold til natur- og miljøbeskyttelse i Nederlandene og afsluttes med en kort sammen-
ligning med dansk praksis. Udover oplysninger fra interview om konkrete projekter, er der suppleret med gene-
rel information fra interviews med eksperter fra Rijkswaterstaat og EU kommissionens DG Miljøs naturgenopret-
ningsenhed.
Modsatrettede interesser mellem klimatilpasningsprojekter og natur- og miljøbeskyttelsen i Nederlandene er
åbenlyse grundet de naturgivne forhold. Det gælder både de historiske, aktuelle og fremadrettede behov for
beskyttelse af landet mod oversvømmelse fra bådet havet og oplandet. Dette afspejles også i resultatet af
screeningen, hvor natur- og miljøhensynene efter både habitat-, fuglebeskyttelses- og vandrammedirektivet
samt nationale beskyttelseshensyn er tydelige i stort set alle projekter. Det fremgår også af interviewene, at det
ikke er unormalt, at retssager opstår i forbindelse med kystbeskyttelsesprojekterne på grund af naturhensyn.
Af ekspertinterview kom det frem, at de nederlandske kystbeskyttelsesanlæg fordrer fravigelse med begrun-
delse om bydende nødvendige samfundsbehov af national karakter. Det er primært i henhold til habitatdirekti-
vet og fuglebeskyttelsesdirektivet, men vandrammedirektivet fremgår også af screeningen. Vandrammedirekti-
vet blev nævnt ved ekspertinterview som en stigende udfordring, herunder i forhold til at sikre passagemulig-
heder for fisk, der er blevet afskåret muligheden for naturlig migration mellem vandområder som følge af diger
og dæmninger.
En anden faktor, som blev nævnt i forhold til målopfyldelse efter vandrammedirektivet, er tilførslen af kvælstof
til vandområder, som derfor skal indtænkes i vandområdeforvaltningen. Kystbeskyttelsesanlæg er naturligt
fremtrædende i de nederlandske klimatilpasningsprojekter, men der findes også betydelige og omfangsrige
indlandsprojekter. Disse har bl.a. til formål at skabe kapacitet til den stigende afstrømning, bl.a. ved udvidelse
og tilbagerykning af floddiger med henblik på at skabe naturlige flodsletter med mulighed for oversvømmelse. I
mange projekter indgår naturrestaurering som et betydeligt element, bl.a. som følge af tidligere klimatilpas-
ningsprojekters negative indvirkning på natur og miljø. Integrerede løsninger som tilgodeser både klimasikring
og naturrestaurering, som fx flodsletteprojekterne og restaurering af saltmarskområder, peger naturligt ind i
naturbaserede løsninger (NbS), som er et integreret begreb i den nederlandske håndtering af klimatilpasnings-
projekter. I flere af projekterne er der anvendt sandfodring som en naturbaseret løsning. Dette blev dog i ek-
spertinterviewet med DG Environment ikke anerkendt som en naturbaseret løsning men kan afhænge af kon-
teksten.
Interviewpersonerne giver indtryk af tæt samarbejde mellem økologer og projektudviklere tidligt i designfasen,
hvor bindingerne ift. naturdirektiverne i høj grad bidrager til at definere løsningen. Der anvendes i høj grad na-
turbaserede løsninger, og de projekter, der er nævnt, har bidraget til samlet at forbedre habitatområdet. Der er
også blevet nævnt i de gennemførte interviews, at der i enkelte tilfælde er tilgodeset det samlede projekts posi-
tive gevinster for habitatområdet, selvom en enkelt arts levevilkår potentielt er blevet forringet. I et par af pro-
jekterne er der arbejdet med at udvide eksisterende habitatområder, en praksis der ikke ses i Danmark. I ek-
spertinterviewet med DG Environment blev det nævnt, at de anså det som en acceptabel mulighed jf. den gæl-
dende EU-vejledning om habitatdirektivet, herunder specifikt til artikel 6.4. Muligheden for udvidelse af et eksi-
sterende Natura 2000-område som en kompenserende foranstaltning fremgår som eksempel i vejlednings-
grundlaget for vurdering af planer og projekter (EC, 2021).
Nederlandene har valgt
en strategi ift. oversvømmelse, der alene omhandler ’beskyttelse’. Dette er pga. landets
historie. Det høje beskyttelsesniveau har tilmed haft den sideeffekt, at der er blevet tæt bebygget bag digerne,
hvorved den samlede risiko er øget. Det er i et af de gennemførte ekspertinterviews blevet fremhævet, at
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0075.png
Danmark har muligheden for at vælge en anden strategi end beskyttelse eller lave en kombination af forskellige
strategier.
Interviewpersonerne nævnte flere gange, at hvis der er uoverensstemmelser omkring modsatrettede interesser,
så afgøres det i retten. Dette gav indtryk af, at flere sager i Nederlandene end i Danmark afgøres af domstolen.
Interviewene giver også indtryk af, at grundet Nederlandenes høje beskyttelsesniveau og store værdier, der er i
risiko for oversvømmelse, så gives der flere fravigelser med baggrund i ’samfundsmæssige interesser’.
Grundet den store sammenlignelighed i de naturgeografiske forhold og arealanvendelse mellem Nederlandene
og Danmark, om end proportionerne i klimaudfordringerne og den historiske klimatilpasning er mangefold
større i Nederlandene, kan erfaringer, løsninger og ikke mindst den naturbaserede tilgang overføres til danske
forhold. Et væsentligt opmærksomhedspunkt omkring nyere og aktuelle projekter i Nederlandene er omfanget
af naturrestaureringsprojekter, som skal afbøde de negative indvirkninger af tidligere klimatilpasningsprojekter.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0076.png
13.
Nabotjek - Tyskland
Tyskland blev udvalgt, da det ligner Danmark hydrogeologisk, og står overfor mange af de samme klimaudfor-
dringer. Imidlertid har Tyskland været et meget svært land at lave nabotjek i. Det har været nærmest umuligt at
få fat i relevante eksperter, og det har kun i begrænset omfang været muligt at finde oplysninger om projekter
digitalt, ligesom det har været svært at få involverede projektledere
–
eller medarbejdere
–
til at indgå i dialog.
Tysklands føderale struktur med 16 delstater med hver deres forfatning, gør det yderligere vanskeligt at fore-
tage en landeundersøgelse. Beskrivelser og resultater af vores gennemgang af tyske klimatilpasningsprojekter
og generel viden skal derfor tages med et ekstra stort forbehold.
13.1
Direktivernes implementering i tysk lovgivning
Nedenfor vises i tabelformat implementeringen af habitat- og vandrammedirektiverne i tysk lovgivning (føde-
ralt niveau). Der er ikke med tabellen taget stilling til, om implementeringen er korrekt eller i øvrigt forvaltes i
overensstemmelse med EU-Domstolens praksis.
Tabel 13.1: Direktivernes implementering i tysk lovgivning
Direktiv
HD
HD
HD
HD
FD
VRD
Artikel
6
12
13
16
9
4, stk. 7
Land
DE
DE
DE
DE
DE
DE
Lov/bekendtgørelse
Bundesnaturschutzgesetz -
BNatSchG
Bundesnaturschutzgesetz -
BNatSchG
Bundesnaturschutzgesetz -
BNatSchG
Bundesnaturschutzgesetz -
BNatSchG
Bundesnaturschutzgesetz -
BNatSchG
Wasserhaushaltsgesetz - WHG
§ 31(2)
§ 45(7)
§ 39
§ 44
§ 45
§ 39, § 44
Bestemmelse
§§ 31-36
Link til lovgivning
BNatSchG - nichtamtliches Inhaltsver-
zeichnis
BNatSchG - nichtamtliches Inhaltsverze-
ichnis
BNatSchG - nichtamtliches Inhaltsverze-
ichnis
BNatSchG - nichtamtliches Inhaltsverze-
ichnis
BNatSchG - nichtamtliches Inhaltsverze-
ichnis
WHG - nichtamtliches Inhaltsverzeichnis
13.2
Screening af klimatilpasningsprojekter i Tyskland
Screeningen af klimatilpasningsprojekter i Tyskland med potentielle modsatrettede interesser i forhold til natur-
og miljøbeskyttelse resulterede i en række eksempler, hvoraf tre blev udvalgt af NIRAS for nærmere beskrivelse
og analyse. Screeningsresultatet fremgår af tabellen nedenfor.
Udvælgelsen skete ud fra samme kriterier som udvælgelsen af cases i delopgave 1
–
Praksis i Danmark, for at få
en spredning på projekttyper, så godt det lod sig gøre.
Tabel 13.2:
Screening af klimatilpasningsprojekter i Tyskland. De med
tre udvalgte caseprojekter, som der ses nærmere på.
Klima-
udfordring
Havstig-
ning/stormflod
Projekttype
Kyst/brinkbe-
skyttelse
Teknisk løsning
Flytning af di-
ger og restau-
rering af en
mere naturlig
flodslette som
kan håndtere
oversvøm-
melse.
-markerede klimatilpasningsprojekter udgør de
Natur- og
miljøhensyn
HD, Federal Nature
Conservation Act, be-
skyttelse af sårbare
habitater og arter.
Løsning
Fravigelse efter HD begrun-
det med projektets afbø-
dende effekt på klimaæn-
dringer og restaurering af
en naturlig flodslette. Kom-
pensation ved erstatnings-
natur i andre områder samt
langsigtet overvågning
Klimatilpasnings-
projekt
Elbe River Dike Re-
location and
Floodplain Resto-
ration (Schleswig-
Holstein)
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0077.png
Klimatilpasnings-
projekt
Hamburg Storm
Surge Barrier En-
hancement (Ham-
burg)
�½��
Rosslauer
Oberluch
�½��
Lebendige
Luppe
�½��
Flood Protec-
tion in the Upper
Rhine (Baden-
Württemberg), In-
tegriertes Rhein-
programm
Emscher River Res-
toration and Cli-
mate Adaptation
Klima-
udfordring
Havstigning og
stormflod
Projekttype
Teknisk løsning
Natur- og
miljøhensyn
HD, Havstrategidirek-
tiv, Federal Nature
Conservation Act, be-
skyttelse af marint
miljø og biodiversitet
Løsning
Fravigelse efter HD begrun-
det med beskyttelse af by-
områder. Krav om miljøover-
vågning og restaurering af
påvirkede habitater.
Fravigelse HD 6(4) med
kompensation.
Midlertidig forstyrrelse. Fra-
vigelse HD 6(4)
Fravigelse efter HD art. 6(4)
begrundet med nødvendig-
hed for oversvømmelsessik-
ring. Kompensation i form af
restaurering af flodbredder
og ny habitatnatur.
Fravigelse efter VRD 4(7) og
HD 6(4) ift. midlertidig æn-
dring af vandløbssystemet
og natur.
Vandløbsover-
svømmelse
Vandløbsover-
svømmelse
Nedbør/skybrud
og vandløbs-
oversvømmelse
Vandløbspro-
jekt
Vandløbspro-
jekt
Vandløbspro-
jekt
Diger, vådom-
råder
Vandløbsre-
staurering, våd-
områder
Dæmninger,
højvandsmure,
oversvømmel-
sesbassiner
HD, N2000, VRD
HD (arter)
HD og VRD
Vandløbsover-
svømmelse
Vandløbspro-
jekt
Vådområder,
vandtilbagehol-
delse, infiltra-
tion
VRD og HD
Forkortelser: HD (habitatdirektivet), FBD (fuglebeskyttelsesdirektivet), VRD (vandrammedirektivet), HSD (havstrategidirektivet), N2000 (Na-
tura 2000-område), NBL (Naturbeskyttelsesloven).
13.3
Eksempler på modsatrettede interesser i Tyskland
De tre udvalgte cases er beskrevet på baggrund af interviews og suppleret med litteratur. Beskrivelserne foku-
serer på de modsatrettede interesser og løsninger herpå, herunder særligt fravigelsesbestemmelser i det om-
fang, de kan være anvendt eller overvejet. Centrale erfaringer og læringspunkter om forvaltningspraksis fra
gennemgangen af cases opsummeres i et afsluttende afsnit.
13.3.1 Rosslauer Oberluch
Projektet er et klimatilpasningsprojekt, som er blevet gennemført langs den midterste del af floden Elben, hvor
kraftige skybrud og store mængder regn har haft store omkostninger for de områder som oversvømmes. Pro-
jektet, som går ud på at flytte diger og reetablere en flodslette med mere end 2.600 ha tilbageholdelsesarealer,
er gennemført for at sikre, at byerne og områderne omkring Elben vil være bedre sikret mod fremtidens over-
svømmelser.
Projektnavn
Sted
Land
Klimaudfordring
Klimatilpasningsløsning
Modsatrettede interesser ift.
natur- og miljøbeskyttelse
Løsningsstrategi
Aktuel projektstatus
Baggrundsinformation
Rosslauer Oberluch
Middel Elbe
Tyskland
Oversvømmelse
Flytning af diger samt
etablering og genopretning af flodslette med mere end 2.600 ha tilbage-
holdelsesarealer, er planlagt langs den midterste del af Elben.
HD, FD og VRD
Fravigelse efter HD, multifunktionalitet, naturrestaurering, naturlig vandtilbageholdelse.
Afsluttet
Dike relocation in Rosslau - Helmholtz-Centre for Environmental Research
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0078.png
I forbindelse med flytning/tilbagerykning af floddigerne har man haft stort fokus på at integrere biodiversitet
og skabe forbedring af naturen i projektløsningen. Der blev udført pilotprojekter for at sikre, at de rette løsnin-
ger blev implementeret samt foretaget videnskabelig overvågning i områderne. Placering af diger havde til for-
mål at være multifunktionelle ift. naturbeskyttelse, biodiversitet og at forbedre naturen i området.
Nogle dele af Rosslauer Oberluch-flodsletten falder inden for Natura 2000-områder. Anlægsarbejdet i forbin-
delse med fjernelse af gamle diger, jordarbejde og rydning af vegetation, udgjorde en risiko for disse områder
og kunne forstyrre beskyttede arter. Der blev i den forbindelse anvendt fravigelse efter habitatdirektivets artikel
6, stk. 4, herunder med krav om kompenserende foranstaltninger for habitatnaturtyper og arter.
13.3.2 Lebendige Luppe
Projektet der er gennemført i Leipzig-området og skal afbøde den negative indvirkning af tabet af den naturlige
flodslettes funktion.
Projektnavn
Sted
Land
Klimaudfordring
Klimatilpasningsløsning
Modsatrettede interesser ift.
natur- og miljøbeskyttelse
Løsningsstrategi
Aktuel projektstatus
Baggrundsinformation
Lebendige Luppe
Leipzig
Tyskland
Vandløbsoversvømmelser. Større oversvømmelser i januar 2011, og i juni 2013 oversvøm-
mede det meste af projektområdet.
Genetablering af flodsletter, vandløbshydrologi, vådområder som samlet sikrer en naturlig
vandtilbageholdelse
HD midlertidig forstyrrelse af visse beskyttede arter.
Fravigelser efter HD i forhold til midlertidig påvirkning af natur
Afsluttet
About the project
–
Lebendige Luppe
Tidligere vandløbsregulering og omfattende dræning af hensyn til landbrugsinteresser har ødelagt den natur-
lige flodslettes funktion i forhold til bl.a. vandtilbageholdelse, hvilket har medført oversvømmelser. Klimatilpas-
ningen i dette tilfælde handler i høj grad om at skabe plads til øget nedbør og afstrømning.
Genetablering af naturlige flodlandskaber tilgodeser natur, biodiversitet og klimaet og udgør oversvømmelses-
sikring på samme tid. Et andet formål for projektet har været at sætte fokus på vigtigheden af flodsletten og
relaterede økosystemtjenester for både mennesker og natur. Sunde, intakte flodsletter opfylder mange vigtige
tjenester for samfundet, såsom afbødning af oversvømmelsesrisiko, rensning af vand ved at tilbageholde næ-
ringsstoffer, levering af ilt eller fiksering af kuldioxid i produktive flodsletteskove.
Dele af Elster-Luppe-flodsletteområdet indeholder beskyttede naturtyper og arter og er udpeget Natura 2000-
område. Byggeaktiviteter, såsom udgravning, ændringer af flodlejer og rydning af vegetation, udgjorde en ri-
siko for disse områder og følsomme levesteder. Desuden havde projektet til formål at ændre hydrologien, hvil-
ket midlertidigt kunne forstyrre nogle af de beskyttede arter. I henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, blev
der meddelt en fravigelse på grund af den mere tungtvejende samfundsmæssige interesse i forebyggelse af
oversvømmelser, økologisk genopretning og modstandsdygtighed over for klimaændringer med krav om kom-
penserende foranstaltninger, herunder genopretning af levesteder samt krav om overvågning.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0079.png
13.3.3 Rhinen 2020 - Flood Protection in the Upper Rhine
Rhinen 2020-projektet fremmer genopretning af det tidligere netværk af naturtyper, der er typiske for Rhinen
og dens økologiske funktionalitet. Som de to ovennævnte klimatilpasningsprojekter handler dette også om at
genskabe flodens naturlige hydrologi herunder igennem genskabelse af oversvømmelsesområder i flodsletten
samt naturrestaurering, herunder beplantning og skovrejsning.
Projektnavn
Sted
Land
Klimaudfordring
Klimatilpasningsløsning
Modsatrettede interesser ift.
natur- og miljøbeskyttelse
Løsningsstrategi
Rhinen 2020 - Flood Protection in the Upper Rhine (Baden-Württemberg), Integriertes
Rheinprogramm
Rhinen, Baden-Württemberg
Tyskland
Hyppigere oversvømmelser samt perioder med lave vandstande og højere overflade, vand-
temperaturer samt en ændring i grundvandsdannelsen.
Vandløbsprojekt og naturgenopretning samt diger og højvandsmure.
HD og VRD
Genskabe oversvømmelsesområder langs Rhinen, genoprette forbindelser til søer, ingen
teknisk uddybning af flodlejet uden nogen form for vurdering af de økologiske konsekven-
ser. Fravigelse efter HD art. 6(4) og kompensation i form af restaurering af flodbredder og
ny habitatnatur.
Afsluttet og et nyt er igangsat med målsætninger for 2040.
Assessment Rhine 2020
Aktuel projektstatus
Baggrundsinformation
Området er præget af hyppigere oversvømmelser, længerevarende lave vandstande og højere overfladevand-
temperaturer samt en ændring i grundvandsdannelsen. Projektet omhandler sikring af oversvømmelsestruede
bebyggelsesområder og decentraliseret vandretention i hele oplandet. Der er fokus på udarbejdelsen af fremti-
dige risikostyringsplaner for oversvømmelser i henhold til oversvømmelsesdirektivet samt forvaltningsplaner på
grundlag af projektet så oversvømmelsesområder genoprettes og forbedres så naturligt som muligt, hvorved
der skabes et netværk af levesteder i overensstemmelse med vandrammedirektivets miljømål i forhold til bl.a.
konnektivitet.
De modsatrettede interesser opstår i forhold til habitatdirektivet (naturtyper og arter) og vandrammedirektivet
(vandkvalitet og konnektivitet). De natur- og miljømål, der endnu ikke er opnået, kræver en yderligere indsats
som led i gennemførelsen af "Rhinen 2040"-programmet. Dette gælder også for nye problemstillinger inden for
økologi, vandkvalitet, oversvømmelser og lav vandstand under hensyntagen til virkningerne af klimaændringer.
13.4
Opsamling fra analysen af praksis i Tyskland
Som nævnt indledningsvist måtte vi i denne undersøgelse konstatere, at Tyskland generelt var svær at indhente
oplysninger fra. Tyskland arbejder ikke under én national lov men implementerer direktiverne i de enkelte del-
stater, hvilket vanskeliggør indhentning af information og sammenligning ikke mindst. Derfor er opsamlingen
meget begrænset og baseret på få input primært vedrørende oversvømmelse af de tyske floder.
De projekter, der er inkluderet i analysen, adresserer i høj grad restaurering og genetablering af natur og ad
den vej indtænkes klimatilpasning. Klimaudfordringen med oversvømmelse af de tyske floder minder i høj grad
om den nederlandske, og de samme løsninger er gennemgående i forhold til at skabe en mere naturlig af-
strømning med mulighed for oversvømmelse af flodsletterne, hvorved vandtilbageholdelse opnås. Flodsletterne
giver samtidig plads til habitatnatur og bidrager til afsætning af sediment og næringsstoffer. De seks screenede
tyske klimatilpasningsprojekter omfatter alle fravigelser efter habitatdirektivet og i et enkelt tilfælde vandram-
medirektivet.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0080.png
Del 4
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0081.png
14.
Konklusion
I dette kapitel præsenteres konklusionerne på analysen, som har haft til formål at undersøge håndteringen af
modsatrettede interesser mellem klimatilpasning og natur- og miljøhensyn i Danmark (delopgave 1) og ud-
valgte nabolande (delopgave 2).
Analysens konklusioner skal ses i lyset af den anvendte metodes styrker og svagheder og læses med forbehold
for den variation i datagrundlagets præcision og detaljeringsgrad, som er beskrevet i kapitel 4. Det er imidlertid
vores overbevisning, at resultaterne giver et gyldigt og retvisende billede af praksis for håndtering af modsat-
rettede interesser mellem klimatilpasning og natur- og miljøhensyn i Danmark (delopgave 1), da analysen træk-
ker på sammenlignelige erfaringer fra mange kilder, både hvad angår de juridiske aspekter og den praktiske
implementering af projekternes løsninger.
For så vidt angår Nabotjekket - delopgave 2, så har opgavens rammer koblet med udfordringerne med at få
aktører i de udvalgte lande i tale betydet, at der er stor forskel på, hvor detaljeret et billede, der har kunnet op-
nås i de fire lande. For Sverige og Holland vurderer vi, at det har været muligt at indsamle data fra projekter
gennem desk research og interview og derigennem skabe et rimeligt billede af, hvordan håndteringen af klima-
tilpasningsprojekter adskiller sig fra Danmark. For Irland har det været lidt sværere, hvilket har smittet af på re-
sultatet og konklusionerne, der kan drages på baggrund heraf, og for Tyskland har det været nærmest umuligt.
Såfremt man skal dybere ned i implementeringen af direktiverne, og ikke mindst forvaltningspraksis i forbin-
delse hermed i andre lande for at få et reelt billede af, i hvilken udstrækning fravigelser benyttes i de pågæl-
dende lande, kræver det et langt mere omfattende analysearbejde og dermed større tidsforbrug, end der har
været afsat til denne analyse.
Delopgave 1
–
praksis i Danmark
I delopgave 1 er der først gennemført en kortlægning af danske klimatilpasningsprojekter med modsatrettede
interesser i forhold til natur- og miljøbeskyttelse. Den indledende screening identificerede 38 projekter som po-
tentielt relevante ift. undersøgelsens formål. Den nærmere undersøgelse afslørede, at 11 af disse projekter ikke
opfyldte de opstillede kriterier, da projekterne skulle have klimatilpasning som primært formål. Af de resterende
27 projekter viste 18 projekter sig at have klare modsatrettede interesser med EU-direktiverne, mens de reste-
rende 9 projekter kun delvist opfyldte kriterierne. Undersøgelsen viste også, at cirka halvdelen af de 27 projek-
ter havde haft overvejelser om eller faktisk anvendt fravigelsesbestemmelser, primært i henhold til habitatdirek-
tivet men enkelte også i henhold til vandrammedirektivet. Mindst syv af projekterne var blevet ændret for at
undgå at skulle søge om en fravigelse.
Kortlægningen af projekterne blev derefter brugt til at udvælge seks illustrative cases til rapporten. Casene blev
udvalgt ud fra et sæt kriterier stillet af MST i beskrivelsen af opgaven. De skes cases skulle repræsentere forskel-
lige klimaudfordringer: Havstigning/stormflod, nedbør/skybrud og vandløbsoversvømmelse. 16 af de 27 projek-
ter fra screeningen opfyldte kriterierne, og fra denne pulje udvalgte arbejdsgruppen de seks cases, som er præ-
senteret i kapitel 6.
Gennem interviews med de seks udvalgte caseprojekter blev det tydeligt, hvordan de modsatrettede interesser
bliver oplevet og håndteret i praksis, og dette spillede ind i en tværgående analyse, hvor erfaringer fra casepro-
jekterne blev suppleret af data fra eksplorative interviews af andre projekter, gennemført som en del af scree-
ningen og understøttet af rådgiverteamets erfaringer fra en række af de projekter, der ikke blev udvalgt som
cases.
81/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0082.png
På tværs af de udvalgte cases ser det ud til, at der blandt aktørerne generelt er et godt kendskab til habitatdi-
rektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet og disses implementering, mens der endnu er relativt lidt fokus på og
kendskab til kravene fra vandrammedirektivet
Resultaterne af den tværgående analyse, sammenfattet i kapitel 8, viser, hvordan modsatrettede interesser og
håndtering i praksis opleves fra projekternes perspektiv og identificerer følgende nøgleudfordringer:
For det første
er projekterne som udgangspunkt komplekse og trækker ofte ud. Det er ikke usædvanligt, at de
varer 5-10 år, stopper, starter igen og undergår projektændringer og -tilpasninger for at imødekomme natur-
og miljøhensyn. Som det ses i screeningen, så overvejes fravigelsesmuligheder i en del tilfælde, uden at der ta-
ges skridt mod fravigelse som løsningsmulighed, og der sker drøftelser af mulighederne mellem ansøgere og
myndigheden. Det står imidlertid tydeligt tilbage, at der både i caseprojekterne men også blandt andre projek-
ter, som rådgiverteamet kender til eller har været direkte involveret i, opleves en stor tilbageholdenhed i for-
hold til at tage fravigelsesbestemmelserne i anvendelse.
Analysen peger på flere årsager til denne tilbageholdenhed. For det første tyder analysen på, at danske klimatil-
pasningsprojekter ofte oplever det som udfordrende at navigere i miljø- og naturbeskyttelseslovgivningen. Pro-
jekterne udtrykker usikkerhed om, hvordan de skal prioritere mellem kravene fra forskellige EU-direktiver, og
processen kompliceres af involveringen af flere myndigheder, herunder styrelser, Kystdirektoratet og ministe-
rier. Den søjleopdelte myndighedspraksis, som de komplekse projekter i nogle tilfælde støder på, opleves som
en udfordring for håndteringen af og balancen mellem hensynet til miljø- og naturbeskyttelse og kravet om at
implementere klimatilpasningstiltag. For det andet viser analysen, at uklarhed omkring krav og forventninger til
dokumentation og data, især ved ansøgning om fravigelser, er en udfordring.
For det andet
opleves usikkerhed om, hvor meget og hvordan miljøpåvirkninger skal undersøges og dokumen-
teres. Manglende retningslinjer og præcedens skaber uklarhed om, hvornår dokumentationen er tilstrækkelig.
Klimatilpasningsprojekternes lange varighed giver yderligere udfordringer, fordi data og undersøgelser ofte for-
ældes undervejs, og projekterne derfor løbende skal indhente og tilpasses til ny viden. Kravene er ikke entydige
og forstås forskelligt. Klagenævnsafgørelser bliver fremhævet som afgørende for praksis og opleves kun som
skærpende for de krav, myndighederne stiller til projekterne.
Derudover opleves der uklarhed omkring praksis for kompenserende erstatningsnatur og uklarhed om ramme-
vilkår, herunder bl.a. tilskudsordninger og eksproprieringsmuligheder, hvilket medfører, at mange lodsejere for-
holder sig afventende ift. muligheden for at indgå aftaler med kommunen. Det kan få betydning for prioriterin-
gen af hhv. natur- eller landbrugsarealer til eksempelvis midlertidig vandparkering.
Endelig
peger både projektaktører, interessenter og de eksperter, der har indgået i den tværgående analyse af
praksis i Danmark, på, at selvom der findes vejledninger af forskellige karakter om direktiverne og om klimatil-
pasning, så er det faktisk mere vejledning og måske især konkret støtte til de specifikke udfordringer med at
håndtere modsatrettede interesser, der efterspørges. Samtidig udtrykkes et konkret behov for bedre forståelse
af fravigelsesmuligheder og deres praktiske anvendelse ifm. klimatilpasningsprojekter. Et klart overblik over,
hvad det kræver at søge om en fravigelse, fx i form af et roadmap eller rådgivning fra specialiserede eksperter,
vil muligvis gøre valget af den vej mindre afskrækkende eller uoverskuelig.
Sammenfattende kan det siges, at analysen af den danske praksis har bekræftet den antagelse, som lå til grund
for udarbejdelsen af denne analyse, nemlig at danske klimatilpasningsprojekter, når de støder på natur- og mil-
jøhensyn, ikke så ofte vælger at forsøge at få en fravigelse. Dette gælder uanset, hvilket af de adresserede na-
turdirektiver, der er tale om. Hvorvidt modviljen mod at forsøge at gå ’fravigelsesvejen’ skyldes den danske im-
plementering af direktiverne, eller måske snarere den måde de relevante myndigheder agerer i praksis, kan man
82/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0083.png
ikke på baggrund af datagrundlaget sige noget entydigt om, men det kunne godt tyde på, at dette kunne være
en del af udfordringen, for projekterne forsøger at finde en vej udenom det at skulle søge om en fravigelse ved
fx at tilpasse projektets løsning eller dele heraf.
Projekternes usikkerhed om datahåndtering og praksis, handler både om viden og vejledning, men også om
forståelsen hos projekter af behovet for en tydelig og underbygget argumentation for de data, der lægges til
grund for et givet projekt. Argumentationen skal betrygge myndigheden i, at det fremskaffede datagrundlag er
tilstrækkeligt, så der ikke opbygges en praksis, der begraver projekterne i dataproduktion.
De projekter, der har gode erfaringer med at håndtere modsatrettede interesser prøver fx at inddrage interes-
senter tidligt eller involvere rådgivere, der kender til løsning på udfordringerne og erfaring med vejen frem mod
at få en fravigelse. Det tyder på et område, der er præget af manglende viden og overblik over processerne hos
ansøgerne, der samtidig kan have en oplevelse af, at praksis hos myndighederne ikke er helt stringent.
Delopgave 2 - nabotjek
I analysens anden delopgave var der fokus på at undersøge praksis for håndtering af modsatrettede interesser
mellem klimatilpasning og natur- og miljøhensyn i fire udvalgte nabolande til Danmark, både for at blive klo-
gere på forskelle og ligheder i forhold til Danmark, men også for at se, om der var praksis man kan lære af i
Danmark. For nabotjekket er konklusionerne baseret på et mindre omfattende datagrundlag end for den dan-
ske del af analysen, da det som nævnt har været mere kompliceret end forventet at få data og kontakt til rele-
vante projekter. I alle fire lande er der fundet eksempler på modsatrettede interesser i forbindelse med klimatil-
pasningsprojekter.
Der er imidlertid forskel på, hvordan det modsatrettede element opfattes og dermed også håndteres i forvalt-
ningen. I Danmark gav de interviewede projektrepræsentanter udtryk for en vis frustration over uklare ramme-
vilkår og manglende vejledningsgrundlag, mens vi fra interview med projektledere og medarbejdere fra kon-
krete klimatilpasningsprojekter samt eksperter med viden om klimatilpasning på mere generelt niveau i de ud-
valgte nabolande i højere grad er blevet mødt med en vis undren over kortlægningens fokus på det modsatret-
tede. I både Sverige, Nederlandene og Irland oplevede vi, at de interviewede ser de forskellige interesser mere
som en præmis og en del af den samlede proces, og at det ikke nødvendigvis opleves som modsatrettet. Det
kan muligvis forklares ved en bedre sammenhæng i natur- og miljølovgivningen og vejledningsgrundlag samt
officielle procedurer for gennemførelse af klimatilpasningsprojekter, herunder erfaring med at inddrage flere
interessenter fra starten.
Interviewene i nabotjek-delen af analysen pegede bl.a. på, at der er forskel i hvordan de administrative proces-
ser styres i klimatilpasningsprojekter på nationalt niveau, dvs. om der er faste procedurer eller ordninger for
planlægning og gennemførelse af klimatilpasningsprojekter. Hvor rammevilkårene i Danmark i nogen grad op-
leves af de interviewede danske projektrepræsentanter som præget af uklarhed og manglende vejlednings-
grundlag, virker ’den irske model’ – de såkaldte ”‘flood relief schemes’” som en struktureret
og operationel til-
gang for de irske aktører, selvom denne tilgang ikke løser alle problemer med modsatrettede interesser.
Nederlandene betragtes som et foregangsland inden for klimatilpasning på grund af deres flade landskab og
historiske afhængighed af beskyttelse mod oversvømmelser. Her er fravigelser mere udbredt, og klimatilpas-
ningsstrategier sigter mod at kombinere beskyttelse med naturbaserede løsninger. Spørgsmålet om prioritering
af oversvømmelsesdirektivet versus natur- og miljødirektiverne går igen. Prioriteringen af beskyttelse mod over-
svømmelser ses tydelig i Nederlandene, hvilket i høj grad er historisk betinget. Der er eksempler på store klima-
tilpasningsprojekter med betydelige negative indvirkninger på natur og miljø, og flere projekter handler i dag
om at afbøde og restaurere efterfølgende, fx ift. at skabe passage for migrerende fisk mellem saltvand og
83/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0084.png
ferskvand, som har været afbrudt pga. diger. Ved at hente erfaringer med de seneste års naturbaserede projekt-
løsninger i Nederlandene, har Danmark mulighed for at vælge en kombination af klimatilpasningsstrategier, der
ikke alene baserer sig på beskyttelse.
Klimaudfordringerne og løsningerne herpå i Tyskland minder en del om de nederlandske, især når det gælder
floder. Grundet vanskelighederne med at indsamle oplysninger om konkrete klimatilpasningsprojekter er det
meget begrænset, hvad vi kan udlede af screeningen. En del projekter har fokus på restaurering og genetable-
ring af natur i form af flodsletter og ad den vej indtænkes klimatilpasning. Som en del af løsningerne i Tyskland
ses det for flere af projekternes vedkommende, at det indebærer en fravigelse.
Datagrundlaget er ikke tilstrækkeligt til at udlede entydige konklusioner om omfanget af anvendelsen af fravi-
gelser i de undersøgte nabolande. Antallet af cases er begrænset, og de indsamlede oplysninger er ikke nød-
vendigvis entydige eller komplette. Yderligere er flere af projekterne i proces, bl.a. i forhold til at undersøge mu-
lighederne for fravigelse. Hvis vi alligevel skal komme med et forsigtigt bud, så indikerer gennemgangen af de
oplistede klimatilpasningsprojekter med modsatrettede interesser, at fravigelser anvendes hyppigt i Nederlan-
dene og Tyskland. I Sverige og Irland forekommer fravigelser, men det virker ikke som almindelig praksis. Til-
svarende er anvendelsen af fravigelser i Danmark begrænset, men samtidig er flere klimatilpasningsprojekter i
længerevarende proces, bl.a. som følge af usikkerhed omkring betingelser og dokumentationskrav for at opnå
fravigelse, ligesom hjemvisning af klagenævnssager kan bringe spørgsmålet om fravigelse op med deraf føl-
gende overvejelser eksempelvis om projektændringer eller nyprojektering.
Opsummerende er det begrænset, hvor mange konkrete løsninger, der er klar til at blive implementerede i
Danmark med inspiration fra nabotjekket, men hvis man ser på tværs af både kortlægningen i Danmark, nabo-
tjekket og de input som interessenter og eksperter er kommet med, så har vi på baggrund af det forsøgt at for-
mulere en række mulige løsninger på nogle af de udfordringer, som vores interviews har identificeret.
Mulige løsninger på udfordringerne med modsatrettede interesser
Gennem analysens dataindsamling om danske forhold og forholdene i de udvalgte nabolande er der fremkom-
met en række forslag til løsninger på de udfordringer, som de modsatrettede interesser udgør. Nogle af disse
er opstået som opfølgning på analysen af implementeringen af direktiverne i Danmark og praksis herfor, andre
gennem interview med interessenter og endelig nogle som udløber af nabotjekket.
Løsningerne uddybes i den rapport som rådgiverteamet har udarbejdet sideløbende med denne (Mulighedska-
talog), hvori vi beskriver løsningsmodeller for klimatilpasning og mulige løsninger på nogle af de oplevede ud-
fordringer med modsatrettede interesser mellem klimatilpasning og natur- og miljøhensyn. Herunder gives en
kort introduktion til løsningerne som en perspektivering af analysen.
Helt overordnet vurderes det, at der kan arbejdes ad tre spor, som kan
–
og bør
–
kombineres.
I det første løsningsspor kan der arbejdes med
juridiske løsningsmodeller.
Da fravigelsesbestemmelserne i habi-
tat- og vandrammedirektiverne allerede er implementeret i dansk ret, vil det være nærliggende at starte med at
se nærmere på den administrative praksis for meddelelse af fravigelser, herunder ansøgningsprocedurerne.
Eventuelle manglende processuelle og administrative forhold kan udvikles i bekendtgørelser og vejledninger,
som det ofte sker i dansk ret. Mere gennemgribende ændringer vil formentlig kun kunne ske ved lovændringer,
men det kan være et sted at sætte ind for at udvide mulighederne for klimatilpasningsprojekter, der i dag står i
krydsfeltet mellem klimatilpasning og naturhensyn. Der kunne bl.a. ses på at strømline reguleringen inden for
natur og miljø ift. opsættende virkning ved klager og klagebestemmelserne generelt. Derudover kan der ses
nærmere på samordning af relevante vurderinger, hvad angår vurderinger i relation til både EU- og national
lovgivning. Hertil kommer mulighederne for ekspropriation, som i højere grad kan tages i anvendelse ifm.
84/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0085.png
klimatilpasningsprojekter. En sidste mulighed for ændring, der kan komme klimatilpasningsprojekter til gode, er
at nedsætte høringsperioden efter miljøvurderingsloven for kommuner og statslige myndigheder ved fornyet
behandling af hjemviste sager.
I det andet løsningsspor kan vi pege på en række løsninger inden for
administration og rådgivning.
Interviewene
viser et behov for supplement til de eksisterende vejledninger, som fx kunne give et overblik over, hvad man
kan forvente, hvis man vælger fravigelsesvejen. Dette kunne være i form af et roadmap, der forklarer de nød-
vendige processer, kombineret med fora for erfaringsudveksling og videndeling, så kommuner ikke står alene,
når de skal gennemføre klimasikringsprojekter i Natura 2000-områder eller håndtere andre modsatrettede inte-
resser. Derudover blev det foreslået, at myndighederne kunne nedsætte et rejsehold, som kunne hjælpe med
konkrete problemstillinger og opbygge kommunale medarbejderes kompetencer til at håndtere udfordrin-
gerne.
Fra flere sider
–
projekter, rådgivere og eksperter
–
opfordres myndighederne desuden til at sikre et vejled-
ningsgrundlag, der er målrettet klimatilpasning i forhold til natur- og miljøbeskyttelsen, samt at kravene til da-
tagrundlag og dokumentation er tydeligt definerede. Faste procedurer for planlægning og gennemførelse, som
den
irske ordning med ‘flood relief scheme’, kunne være en inspiration i denne sammenhæng. Endelig bør
myndighederne tydeliggøre, at projekter skal anvende rådgivere med relevant erfaring, herunder juridisk erfa-
ring, for at undgå forsinkelser, ændringer undervejs eller i værste fald, at projekterne må opgives, hvis de bliver
for vanskelige at gennemføre.
En række løsningsforslag fra analysen vedrørende administration og rådgivning fokuserer på projekterne og
projektledernes tilgang. Det fremhæves, at det gør en forskel at inddrage de rette kompetencer fra starten, her-
under fagkompetencer inden for biologi og jura, samt at sikre styr på datagrundlag og forudsætninger fra be-
gyndelsen. Ved tidligt at identificere interessenter og eventuelle modsatrettede interesser og inddrage dem i en
arbejdsgruppe, som det praktiseres i Nederlandene, mindskes risikoen for, at disse interesser bliver en barriere
og skaber konflikter.
Det tredje løsningsspor knytter sig til de metoder, der anvendes ved igangsættelse af klimatilpasningsprojek-
terne og til udforskning af det potentiale, der ligger i at bruge
naturbaserede løsninger
(NbS), både uden for og
inden for beskyttede områder. Dette udfoldes mere i det Mulighedskatalog, der udarbejdes som output på
denne analyses 3. delopgave, og behandles derfor ikke yderligere her.
85/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0086.png
15.
Bilag - Litteraturliste
Basse, E. M. (2024a).
Klimatilpasningslovgivning, -strategier og -handlingsplaner på EU og nationalt niveau (del 1).
Tidsskrift for Miljø Forfatter: Ellen Margrethe Basse. Udgivelsesdato: 22 Jun 2024. Årgang 2024: Nummer 3.
Basse, E. M. (2024b).
Klimatilpasningslovgivning, -strategier og -handlingsplaner på EU og nationalt niveau (del 2).
Tidsskrift for Miljø. Forfatter: Ellen Margrethe Basse. Udgivelsesdato: 14 Oct 2024. Årgang 2024: Nummer 4.
Brännlund og Svensson (2005).
Stranderosion i Bjärred Lomma kommun - en undersökning av påverkan från
vågor och vattenstånd. Coastal Erosion in Bjärred, Lomma Municipality - a Study on the Impact of Waves and
Water Level.
Department of Water Resources Engineering Lund University.
COWI (2024).
Dragør klimarobust kystkommune. Natura 2000-væsentlighedsvurdering og Bilag IV-vurdering for
kystbeskyttelse af delområde 4, 5 og 6.
November 2024, Dragør Kommune.
EC (2013).
Guidelines on climate change and Natura 2000. Dealing with the impact of climate change, on the
management of the Natura 2000 network of areas of high biodiversity value.
European Commission, DG Envi-
ronment, Publications Office, 2013.
EC (2021).
Assessment of plans and projects in relation to Natura 2000 sites
–
Methodological guidance on Arti-
cle 6(3) and (4) of the Habitats Directive 92/43/EEC.
Commission notice. European Commission, Brussels,
28.9.2021 C-(2021) 6913 final.
EC (2024a).
Update of guidance on Natura 2000 and climate change. Draft minutes from NADEG Online meet-
ing,
14 May 2024. Nature Conservation Unit, DG ENV D3. European Commission.
EEA (2024).
Overview of derogations and exceptions to species protection across the EU.
European Environment
Agency. Dashboard Published 17 Nov 2020. Modified 10 Oct 2024.
Government of Ireland (2024).
Water Action Plan: Ireland’s River Basin Management Plan 2022 –
2027.
Prepared by the Department of Housing, Local Government and Heritage 6. September 2024.
Hansen, B. P. Skriver, V. Plum.
Irland - geografi.
Lex
–
Danmarks Nationalleksikon.
Ibold og Bjurström (2024).
Klimatanpassning - utredning av hinder i lagstiftningen.
Advokatfirma Delphi K, 2024.
KL (2024).
Kystbeskyttelsesprojekter oversvømmes af regelforviklinger, borgerklager og økonomiske barrierer.
KL, Momentum, Klima. 10. apr. 2024.
Kystdirektoratet (2024).
Guide til oversvømmelsesdirektivet.
Miljøministeriet, Kystdirektoratet, september 2024.
Köster et al (2024).
Stöd för att motverka stranderosion.
Motion 2024/25:1824 av Emma Ahlström Köster. Sveri-
ges Riksdag.
Länsstyrelsen Västra Götaland (2023).
Klimatanpassnings-paket.
Länsstyrelsen Västra Götaland (2018a).
Naturanpassade åtgärder mot översvämning - Ett verktyg för klimatan-
passning.
Länsstyrelsen Västra Götaland (2018b).
Naturbaserade lösningar mot översvämning. En praktisk handbok.
86/87
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 475: Invitation til teknisk gennemgang af MST's rapport om Klimatilpasningsplan I, fra miljøministeren
3035627_0087.png
Länsstyrelsen Västra Götaland (2022).
Mellankommunal samverkan inom klimatanpassning
–
hur ser det ut nu
och vad är viktigt för att lyckas?
Miljøministeriet (2023).
Vandområdeplanerne 2021-2027.
Juni 2023.
Regeringen (2024).
Regeringens udspil til Klimatilpasningsplan 1.
Nyhed 23.10.23.
Rothenborg, Michael (2024).
Principiel kystbeskyttelses-sag om flytning af EU-naturområde er strandet.
In-
geniøren/WATERTECH/Klimatilpasning, 15. november 2024.
Sjögren, Alf (2010).
Lomma ger upp motstånd mot erosionsskydd.
Sydsvenskan, 8 mars 2010.
SMHI (2018).
Tydliga framsteg i arbetet med klimatanpassning, 18 april 2023.
SMHI (2020).
Hur ska Sverige möta klimatförändringen
–
expertråd höll bred dialog.
23 oktober 2020.
Sveriges Domstolar (2020).
Mark- och miljööverdomstolen beslutar att pröva uppförandet av översvämnings-
skydd. Mål: M 6552-20.
Sveriges riksdag (1998).
Miljöbalk (1998:808).
Vellinge Kommune (2024a).
Skyddsvallen
—
Vellinge kommun.
Vellinge Kommune (2024b).
Detta händer just nu i projektet (Skyddsvallen).
Växjö Tingsrätt (2018).
M 3258-18 - ansökan om tillstånd för översvämningsskydd m.m. på Falsterbohalvön i
Vellinge kommun.
Växjö Tingsrätt (2020). Mark- och miljödomstolen.
Förhandlingsordning M 3258-18. DELDOM 2020-05-07.
87/87