Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 459
Offentligt
3033039_0001.png
juni 2025
Estimat af effekttab for målrettet kvælstofregulering 2023
Indledning
Som opfølgning på Rigsrevisionens beretning fra 2024 om Fødevareministeriets tilsyn med landbru-
gets udledning af kvælstof fra gødning har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø estimeret
effekttab på tilskudsordningen målrettet kvælstofregulering i 2023. Målrettet kvælstofregulering har
til formål at reducere udledningen af kvælstof fra markerne til kystvande og fjorde. Det primære virke-
middel i ordningen er efterafgrøder, men landbrugerne kan også vælge en række alternative virkemid-
ler.
Hvis landbrugerne ikke lever op til ordningens regler, kan det medføre, at en del af effekten går tabt.
Styrelsen gennemfører forskellige former for kontrol af, om landbrugernes indberettede efterafgrøder
stemmer overens med det, vi finder på marken. Styrelsen har løbende opgjort kontrolresultater for
ordningen, men kontrolresultaterne kan ikke oversættes direkte til tabt effekt. Vi har nu estimeret, at
ca. 5 pct. af indsatsbehovet i den frivillige del af ordningen kan være tabt i 2023 som følge af overtræ-
delser. Estimatet er forbundet med stor usikkerhed.
Målrettet kvælstofregulering 2023 i tal
I 2023 var indsatsbehovet for målrettet kvælstofre-
gulering fordelt på baggrund af vandområdeplaner-
ne 2015-2021. Her var Danmarks areal inddelt i 90
kystvandoplande, og der var et indsatsbehov for
målrettet kvælstofregulering i 69 af de 90 kystvand-
oplande.
Ca. 97 pct. af indsatsbehovet blev i 2023 nået via
den frivillige ansøgningsrunde. De resterende 3 pct.
af indsatsbehovet blev hentet via krav om obligato-
riske målrettede efterafgrøder, som blev udmeldt i
40 kystvandoplande, hvor der ikke blev søgt nok i
den frivillige del til at nå indsatsbehovet.
Ved fristen for indberetning var der i 2023 indbe-
rettet efterafgrøder og tilskudsberettigede alternati-
ver svarende til ca. 343.000 ha efterafgrøder. Det
svarer til en indsats på ca. 3.300 tons kvælstof ud af
ordningens samlede indsatsbehov på 3.500 tons
kvælstof. Resten af indsatsbehovet skulle leveres via
det ikke-tilskudsberettigede virkemiddel reduceret
kvælstofkvote (som kontrolleres via gødningsregn-
skabet) eller via den obligatoriske del af ordningen.
Sådan fungerer målrettet kvælstofregulering
Med den politiske aftale om grøn omstilling af dansk
landbrug fra 2021 er det besluttet, at målrettet kvæl-
stofregulering skal opnå en reduktion i kvælstofud-
ledningen på 3.500 tons årligt. Ordningen er målret-
tet områder, hvor der ifølge vandområdeplanerne er
særligt behov for en indsats.
Den frivillige del
med tilskud
I foråret kan landbrugere med arealer i områder om-
fattet af ordningen søge tilskud til efterafgrøder og al-
ternative virkemidler. Alternativerne har omreg-
ningsfaktorer for at tage højde for forskelle i den
kvælstofreducerende effekt i forhold til efterafgrøder.
Den obligatoriske del
uden tilskud
Efter ansøgningsfristen opgøres det, om der er søgt
nok til at nå indsatsbehovet i de enkelte kystvandop-
lande. Hvis der ikke er søgt nok, udstedes et obligato-
risk krav i kystvandoplandet, så indsatsbehovet nås.
Det obligatoriske krav er ens for alle landbrugere i et
opland, men hvis en landbruger har fået tilsagn i den
frivillige del, kan det trækkes fra deres obligatoriske
krav.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø • Nyropsgade 30 • 1780
København V
Tlf. 33 95 80 00
• CVR 20814616 • EAN 5798000877955 • [email protected]
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 459: Opdatering om fremdriften i forhold til beretningen om tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning, fra ministeren for grøn trepart
3033039_0002.png
Hvornår er der tale om tabt effekt?
De overtrædelser, vi finder på kontrol, medfører ikke tabt effekt. Det skyldes, at landbruger får nedsat
sin kvælstofkvote, når vi finder en overtrædelse på kontrol. Når kvælstofkvoten nedsættes, må land-
brugeren bruge mindre gødning året efter.
De overtrædelser, vi ikke finder på kontrol, kan medføre at hele eller dele af effekten går tabt. Eksem-
pelvis vil
hele
effekten gå tabt, hvis de indberettede efterafgrøder slet ikke er etableret. Hvis efterafgrø-
derne er etableret, men ikke er vokset jævnt frem, vil
en del
af effekten være tabt. De overtrædelser,
som skyldes, at efterafgrøderne er etableret på en anden mark, end de er indberettet på, giver derimod
ikke nødvendigvis anledning til tabt effekt.
Kontrolresultater 2023
I 2023 blev 10 pct. af i alt 9.400 landbrugere i den frivillige del af ordningen udtaget til kontrol. Heraf
blev 2 procentpoint udtaget tilfældigt, mens 8 procentpoint blev udtaget risikobaseret. En andel af den
risikobaserede udtagning sker ved brug af satellitdata, som vi anvender til at finde de marker, hvor der
er størst risiko for overtrædelser.
Der blev i 2023 konstateret overtrædelser ved ca. 53 pct. af de landbrugere, der indgik i den tilfældigt
udtagne stikprøve. Det gennemsnitlige overtrådte areal udgjorde dog kun ca. 6 procent af det endelige
tilsagnsareal. Andelen af overtrædelser beskriver, hvor mange landbrugere, der havde en overtrædelse,
men skelner ikke mellem store og små overtrædelser. Den høje overtrædelsesprocent i 2023 kan til
dels forklares ved, at der var mange små overtrædelser - for over halvdelen af bedrifterne med over-
trædelser, udgjorde det overtrådte areal således under 3 pct. af bedriftens ansøgte areal i ordningen.
De bedrifter, som havde overtrædelser, mistede tilskuddet til det overtrådte areal og fik eventuelt en
yderligere reduktion i bedriftens tilskud ud fra overtrædelsens alvor og omfang. Herudover blev be-
drifternes kvælstofkvote reduceret, som beskrevet ovenfor.
Estimat af tabt effekt i målrettet kvælstofregulering 2023
På baggrund af kontrolresultaterne og forskellige mekanismer i ordningen, der påvirker effekten, har
vi estimeret et effekttab på ca. 5 pct. af indsatsbehovet i den frivillige del af målrettet kvælstofregule-
ring i 2023. Det svarer til ca. 170 tons kvælstof.
Estimatet er forbundet med stor usikkerhed. Dels er der statistisk usikkerhed forbundet med at esti-
mere et effekttab som følge af de overtrædelser, vi ikke har fundet i kontrollen, på baggrund af de over-
trædelser, vi har fundet. Derudover er der usikkerhed forbundet med at estimere effekttab på bag-
grund af kontrolresultater, når der som nævnt er tilfælde, hvor en overtrædelse kun medfører delvist
effekttab, eller slet intet effekttab.
Estimatet er afgrænset til den frivillige del af ordningen, da den til-
fældigt udtagne stikprøve af bedrifter på den obligatoriske del af
ordningen er for lille til at give et pålideligt estimat af effekttabet på
den del af ordningen. Desuden indgår virkemidlet
reduceret kvæl-
stofkvote
ikke i estimatet, da kontrol heraf sker i forbindelse med
den nationale kontrol af gødningsregnskabet. Reduceret kvælstof-
kvote som tilvalgt virkemiddel ved ansøgningsrunden, eller ved at
jordbruger aktivt har trukket arealet ud, dækkede knap 3 pct. af
arealet i den frivillige del af ordningen.
Læs mere
Du finder rapporten om kon-
trolresultater og estimering af
tabt effekt på styrelsens hjem-
meside:
Kontrolresultater på efteraf-
grøder
SGAV.
2