Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 459
Offentligt
3033038_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-2260
Den 2. juni 2025
Til Miljø- og Fødevareudvalgets orientering følger her en opdatering på fremdriften ift. Ministeriet for
Grøn Treparts opfølgning på den beretning (nr. 2/2024), som Rigsrevisionen udgav d. 20. oktober 2024.
Beretningen handlede om tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning. Kritikken faldt i tre
hovedkategorier: 1)
Gødningsregnskabet og datakvalitet, 2) Kontrolmodel og 3) Opfølgning på mål-
sætninger for kvælstofreduktion.
Statsrevisorerne behandlede beretningen og udtalte skarp kritik af
tilsynet. Kritikken og håndteringen heraf blev drøftet på samråd den 18. december 2024, hvor jeg præ-
senterede tre overordnede tiltag til håndtering, som jeg med indeværende brev gerne vil give en kort
status på.
Oplæg til styrkelse af kontrollen frem mod og efter implementering af ny kvælstofmodel-
reguleringsmodel
Som opfølgning på Rigsrevisionens kritik af tilsynet med landbrugets udledning af kvælstof blev aftale-
partierne bag
Aftale om Implementering af et Grønt Danmark
enige om, at regeringen
af hensyn til genoprettelse af tryghed og tillid
primo 2025 vil komme med
et oplæg til drøftelse af mulighederne for et styrket kontrolregime, herunder mulighederne frem mod
ikrafttrædelse af den nye kvælstofreguleringsmodel i 2027.
Jeg kan oplyse, at aftalepartierne inviteres til en indledende drøftelse om kontrol i juni. På mødet vil jeg
orientere om de initiativer, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har igangsat
på den korte bane. Herudover orienteres aftalepartierne om potentielle fokusområder for den kom-
mende kontrol af NRM, som dog først kan designes, når principperne for NRM er fastlagt i aftalekred-
sen. På baggrund af drøftelserne her inden sommer forelægges aftalepartierne i 2. halvår 2025 et oplæg
til en konkret sammensætning af kontrol for NRM.
Større gennemsigtighed ift. status og regelefterlevelse
Rigsrevisionen har i sin beretning kritiseret opfølgningen på målsætningerne vedr. kvælstofreduktioner,
som Rigsrevisionen fandt mangelfuld for både målrettede efterafgrøder og for de kollektive virkemidler.
Som opfølgning på kritikken og for at sikre, at det bliver nemmere at forstå, hvad der ligger bag opgø-
relsesmetoder, kontrolresultater, regelefterlevelse mv., har SGAV udarbejdet en rapport, som bl.a. esti-
merer målrettet kvælstofregulerings potentielt tabte effekt som følge af overtrædelser, som ikke er fun-
det på kontrol, sammenlignet med forudsætningerne bag målsætningen. Der er vedlagt et resumé af
rapporten,
jf. bilag 1.
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 459: Opdatering om fremdriften i forhold til beretningen om tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning, fra ministeren for grøn trepart
3033038_0002.png
SGAV udarbejder desuden et format til formidlingen af kontrolresultaterne fra 2023 for alle de forskel-
lige efterafgrødeordninger. Disse forventes klar medio juni.
Som opfølgning på kritikken ift. de kollektive virkemidlers effekt og udbredelse er den eksisterende
hjemmeside med overblik over fremdriften i starten af 2025 erstattet af den første version af Multifunk-
tionel ArealRegiStrering (MARS). MARS er et nyt online planlægnings- og statusværktøj, der skal sikre
gennemsigtighed om arealindsatserne vedr. vandmiljø, klima og naturbeskyttelse. Det kan bl.a. under-
støtte de lokale treparters arbejde med omlægningsplaner aht. vandmiljø, klima og naturbeskyttelse
samt give borgere og myndigheder indblik i, hvordan det går med udrulningen af kollektive virkemidler.
I kan udforske MARS på følgende link:
https://mars.sgav.dk/
Ministeriet for Grøn Trepart orienterer løbende Rigsrevisionen om arbejdet med NRM og dertilhørende
kontrolregime. Rigsrevisionen forventes at gennemføre en opfølgning til beretningen om kvælstof ul-
timo 2025.
Jeppe Bruus
/
Louise Skouby
2