MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 458
Offentligt

ÅRSBERETNING

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N S T R AT I O N S P R O G R A M

2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

2024

J A N UA R

2024

31 .

D E C E M B E R

2 024

Årsberetningens

indhold

Indledning

Forord

Indledning

GUDP´s rolle i samfundet

Nye projekter

Bevillinger i tal

Bestyrelsens fokus i 2024

De fik tilsagn i 2024

Oversigt - nye projekter i 2024

Afsluttede projekter i 2024

Resultater

Mere fokus på effekt

Resultater og forventede effekter af afsluttede projekter

Oversigt - afsluttede projekter i 2024

Dialog & Information

Madens Folkemøde 2024

Bestyrelse

Sekretariat

Projektbeskrivelser

Beskrivelser af nye projekter i 2024

Beskrivelser af afsluttede projekter i 2024

GUDP-sekretariatet

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Nyropsgade 30

1780 København V

Tlf. 72 18 56 00

[email protected]

www.gudp.dk

Forsidefoto:

Forbud og begrænsninger i brugen af pesticider har indskrænket kartoffelavlernes mulighederne for kemisk

vækststandsning, mens de alternative, mekaniske standsningsmetoder stadig mangler at slå igennem. Derfor har GUDP igen i

2024 støttet projekter, der vil styrke sektorens forudsætninger for fortsat at kunne opretholde produktionsniveauet.

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

FO R O R D

Historisk store investeringer i

en grønnere fødevaresektor

2024 vil for eftertiden stå som et

historisk år for den danske føde-

vare- og landbrugssektor. Med

aftalen om den grønne trepart

er retningen for dansk landbrug

og det danske landskab sat,

mange år ud i fremtiden.

Aftalen understreger vigtigheden af et program som GUDP. Det

helt grundlæggende ved GUDP er netop, at vi som samfund skal

satse på de grønne løsninger, som samtidig bidrager til vækst og

beskæftigelse. ”Vores” projekter understøtter den grønne omstil-

ling, men skaber også muligheder for at styrke konkurrencedyg-

tigheden i landbrugs- og fødevaresektoren. I en kolossalt usikker

tid, hvor der er overordentlig vigtige samfundsdagsordener, som

kræver ekstra opmærksomhed og finansiering, er jeg glad for, at

vi med GUDP kan bidrage til at hjælpe innovative virksomheder

med at accelerere den grønne omstilling på et kommercielt og

bæredygtigt grundlag.

Vi må ikke glemme, at vi lever i en tid, hvor tariffer og andre han-

delshindringer desværre kan risikere at resultere i sammenbrud

af flere af de forsyningskæder, som ellers har sikret fødevarer på

danske spiseborde.

På tværs af politiske og organisatoriske skel er der enighed om en

retning, som sætter markant skub på klima- og kvælstofindsatsen,

og som samtidig understreger, at Danmark også i fremtiden skal

have en stærk og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevaresek-

tor.

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

I en geopolitisk og sikkerhedspolitisk særdeles usikker verden er vi

nødt til at gen(op)finde begrebet ”selvforsyning” i forhold til fødeva-

resikkerheden. Vi må nu se det i en meget større sammenhæng:

Vi i Europa skal kunne forsyne os selv med alle de fødevarer, vi har

brug for. Vi kan ikke basere vores fødevaresikkerhed på import fra

dele af verdenen, der ikke altid vil os det godt.

Fremadrettet må vi derfor forvente, at vi i langt højere grad køber

fødevarer fra Danmark, fra Norden, fra EU og fra resten af Europa.

Det vil – desværre – gøre den gennemsnitlige fødevarekurv dyrere.

Men det giver også kommercielle muligheder for bæredygtigt pro-

ducerede danske fødevarer af høj kvalitet, idet det netop er i vores

europæiske nabolande, at efterspørgslen efter sådanne er størst.

GUDP’s vision er en dansk fødevareproduktion med et stadigt

lavere klimaaftryk, som tager hensyn til natur, miljø og dyrevel-

færd og som samtidig er rentabel og producerer sunde, sikre og

velsmagende fødevarer.

I 2024 annoncerende bestyrelsen, at vi havde tre hovedfokusom-

råder: klima, vandmiljø og effektiv ressourceudnyttelse, samt tre

tværgående fokusområder; netværk, værdikæder og TRL-niveau

(technology readiness level).

I 2024 gav GUDP tilsagn for i alt 356,8 mio. kr. til i alt 52 projek-

ter. Udover de to ordinære ansøgningsrunder var der som led i

aftalen om forskningsreserven for 2024 sat i alt 70 mio. kr. af til

særpuljer for henholdsvis: ’Biosolutions’, ’Klimavenlige fødevarer,

fødevaresystemer og alternative proteiner’ samt til ’Reduktion af

madspild og fødevaretab’. Sammen med Internationalt Center for

Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS,

udmøntede vi tillige 68,9 mio. kr. til økologiforskning.

EFFEKTEN AF GUDP´S PROJEKTER

I 2024 modtog GUDP og de to øvrige udviklings- og demonstra-

tionsprogrammer, Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrati-

onsprogram (MUDP) og Det Energiteknologiske Udviklings- og

Demonstrationsprogram (EUDP), Rigsrevisionens beretning nr.

11/2023 om gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne pro-

grammer. Rigsrevisionen påpegede bl.a., at det ikke var tilstræk-

keligt gennemsigtigt hvilken effekt, der skabes i samfundet, for de

midler, der sættes af til programmerne.

Det er aldeles rimeligt, at samfundet kan se, hvad der kommer

tilbage for de skattekroner, der afsættes til et program som GUDP.

Derfor tager bestyrelsen kritikken fra Rigsrevisionen meget seriøst.

Igennem flere år, har vi i GUDP haft fokus på hvilke grønne og

økonomiske effekter, der kunne forventes at komme ud af de en-

kelte projekter. Men på baggrund af Rigsrevisionens beretning har

bestyrelsen og sekretariatet – i samarbejde med MUDP og EUDP

igangsat et grundigt arbejde for at finde metoder til at kunne

evaluere effekten af indsatsområderne på tværs af programmets

projekter.

Jeg og resten af bestyrelsen glæder os til at se, hvad projektansøg-

ningerne i 2025 byder ind med af gode projektideer. Der er mange

problemstillinger, som skal adresseres – og det gør vi ofte bedst

gennem nytænkning og innovation. Mængden og kvaliteten af

gode idéer og projekter er en sund modvægt til det ind i mellem

temmelig mørke fremtidsbillede, som dominerer den offentlige

debat. Der er desværre mange grunde til at være bekymret over

fremtiden – men hvis bekymringerne får lov til at fylde det hele,

risikerer de at blive selvforstærkende. Jeg er derfor glad for, at in-

novative idéer, som kan skabe både grøn udvikling og økonomisk

vækst, fortsat kan finde finansiering i et program som GUDP, der

adresserer et bredt spektrum af samfundsprioriteter fra klimaud-

ledninger over natur og vandmiljø til biodiversitet og dyrevelfærd

Mikael Thinghuus

Formand for GUDP-bestyrelsen

April 2025

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

G U D P Å R S B E R E T N I N G 2 024

Indledning

GUDP giver tilskud til projekter,

der understøtter grøn omstil-

ling af fødevareerhvervet på

tværs af værdikæden – fra pri-

mærproduktionen i landbrug,

fiskeri og akvakultur over forar-

bejdning til afsætningsledet.

GUDP har siden sin start i 2010 bidraget til innovation og grøn

udvikling på mange forskellige måder inden for fødevareer-

hvervets værdikæder. Siden 2010 har GUDP sammenlagt givet

tilsagn til grønne projekter for mere end 3,5 mia. kroner.

HVAD INDEHOLDER ÅRSBERETNINGEN?

Nye projekter i 2024

GUDP’s årsberetning for 2024 tegner et billede af de nye projek-

ter, der har fået tilsagn med udgangspunkt i handlingsplanen

for 2024 og bestyrelsens fokusområder heri.

Beretningen giver et overblik over de udmøntede midler,

bestyrelsens fokus i handlingsplanen for 2024, og hvordan der

er støttet i henhold til disse og GUDP’s grønne indsatsområder

generelt. Endelig præsenteres projekternes TRL-niveau ved

start samt den geografiske placering af projektdeltagerne.

Beretningen samler op på målene i GUDP’s strategi vedrørende

de afsluttede projekters succesrate samt hvilken udvikling, der

har været i projekternes TRL-niveau undervejs i projektperio-

den. Derudover skitseres det, hvordan projekterne fordeler sig

mellem GUDP’s grønne indsatsområder, og hvordan projekter

og midler er anvendt på tværs af sektorområder. Endelig er der

til sidst et afsnit, der samler op på, hvilke effekter der forventes

at kunne komme ud af de afsluttede projekter

GUDP´s ministerudpegede bestyrelse udvælger de projekter,

som modtager tilskud. Bestyrelsen betjenes af GUDP-sekretaria-

tet i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Afsluttede projekter i 2024

Endvidere giver årsberetningen for 2024 en status for

GUDP-støttede projekter, der er afsluttet i perioden fra medio

2023 til medio 2024.

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

GUDP’S ROLLE

Samfundsmæssige

udfordringer og potentialer

Både i Danmark og udenfor

Danmarks grænser er der enig-

hed om, at vi i disse år står over

for en række samfundsmæssige

udfordringer, men også en

række potentialer på fødevare-,

jordbrugs-, fiskeri og akvakultur-

området

Udfordringerne kræver nye løsninger i form af bl.a. nye teknologier,

praksis og viden, og det er GUDP’s formål at medvirke til at skabe

mulighederne for, at sådanne nye løsninger kan udvikles.

Med udgangspunkt i GUDP’s lovbestemte formål, har GUDP-bestyrel-

sen identificeret en række konkrete områder, hvor GUDP ønsker at pri-

oritere sin indsats. Det er områder, hvor der findes en række konkrete

udfordringer, der skal håndteres, og hvor GUDP vil bidrage til den ud-

vikling, der kan realisere potentialerne for at gøre det bedre, grønnere

og endnu mere konkurrencedygtigt i fremtiden. GUDP ønsker at give

støtte til udvikling af følgende grønne indsatsområder:

• Begrænset udledning af klimagasser og klimatilpasning

• Reduceret påvirkning af miljøet fra kvælstof, fosfor og pesticider

• Øget natur og biodiversitet

• Fremtidens proteiner og fødevareingredienser

• Cirkulært ressourceforbrug og begrænset madspild

• Bedre dyrevelfærd

Ovenstående udfordringer og potentialer ligger til grund for den

Der er et stadigt stigende pres for at reducere landbrugets og føde-

varesektorens drivhusgasudledning samt at tilpasse produktionen til

de ændrede klimaforhold. Miljøet herunder vandmiljøet lider under

forurening fra landbruget og andre kilder, hvilket bl.a. kommer til

udtryk i gentagne og omfattende iltsvind i de indre danske farvande.

Også i Danmark står vi i en omfattende biodiversitetskrise, der kræver

retning GUDP-bestyrelsen udstikker for GUDP med strategien for 2023

til 2027, og fremtidige ansøgere skal derfor adressere disse udfordrin-

ger og komme med bud på, hvordan potentialerne kan realiseres, så

GUDP vedvarende kan bidrage til en mere bæredygtig og effektiv

udnyttelse af landets ressourcer

Samtidig med at fødevaresektoren skal bevæges i en grønnere og

mere ansvarlig retning, er der også betydelige økonomiske potentialer

på disse områder gennem udvikling og implementering af innovative

teknologier, politiske initiativer og samarbejde på tværs af sektorer

og interessenter. Alle projekter, der får støtte af GUDP, skal udover at

adressere et af GUDP’s grønne indsatsområder, også bidrage til at

sikre, at Danmarks fødevareproduktion kan vedblive at være konkur-

rencedygtig og rentabelt.

handling, da tabet af biodiversitet kan have alvorlige konsekvenser for

økosystemernes stabilitet og funktion, og endelig er der et tilbageven-

de pres for at sikre bedre dyrevelfærd i den danske husdyrbaserede

landbrugsproduktion. Der er behov for, at der udvikles bæredygtige,

sunde, grønne proteiner og fødevareingredienser, samt at ressource-

anvendelsen i fødevareproduktionen optimeres for at imødegå både

økonomiske og miljømæssige udfordringer.

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E K T E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

INDLEDNING

N Y E P R O J E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

NYE PROJEKTER

G U D P Å R S B E R E T N I N G 2024

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E K T E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

N Y E P R OJ E K T E R I 2024

Bevillinger i tal

I 2024 er der givet tilsagn om

projekttilskud for 357 mio. kr.

fordelt på 52 projekter.

I 2024 har der været to ansøgningsrunder. Foruden den ordinære

pulje er der i 2024 også udmøntet midler til en række særpuljer,

herunder en pulje til økologi, der udmøntes i samarbejde med

Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Føde-

varesystemer (ICROFS).

GUDP har i alt modtaget og behandlet 141 ansøgninger, der tilsam-

men har ansøgt for ca. 896 mio. kr.

Samlet er der givet tilsagn for ca. 357 mio. kr. fordelt med 282 mio.

kr. til projekter, ansøgt i GUDP’s egne puljer, og ca. 69 mio. kr. der, i

samarbejde med ICROFS, er udmøntet i økologipuljen, samt ca. 6

mio. kr. der er givet til dansk deltagelse i internationale projekter.

I GUDP’s egne puljer er der givet tilsagn til 40 projekter, hvoraf de

ni projekter er støttet via de tre særpuljer henholdsvis Biosolutions,

Klimavenlige fødevarer, fødevaresystemer og alternative proteiner

og Reduktion af madspild og fødevaretab. I tabellen ses det, hvor-

dan tilsagnene fordeler sig i de tre særpuljer.

I 2024 har ti projekter fået tilsagn i økologipuljen ORDD, mens

GUDP har støttet den danske deltagelse i to internationale projek-

ter under EU-partnerskab Agroecology, som GUDP deltager i.

I kapital 5 bagerst i årsberetningen ses en oversigt over alle projek-

ter, der i 2024 har fået tilsagn om støtte fra GUDP

Midler uddelt under GUDP

Ansøgninger (antal)

GUDP-puljer

Organic RDD

Internationale opslag

I alt

129

185

122

178

103

143

142

141

2020

2021

2022

2023

2024

Ansøgt beløb (mio. kr.)

GUDP-puljer

Organic RDD

Internationale opslag

I alt

846,6

130,3

45,7

1022,6

628,2

131,4

64,0

823,6

708,4

140,2

20,8

869,4

613,6

113,9

85,8

813,8

628,5

214,1

53,2

895,8

Antal projekter udvalgt

GUDP-puljer

Heraf til 2024-særpulje for biosolutions

Heraf til 2024-særpulje for klimavenlige fødevarer (...)

Heraf til 2024-særpulje for madspild og fødevaretab

Organic RDD

Internationale opslag

I alt

Tilsagn (mio. kr.)

GUDP-puljer

Heraf til 2024-særpulje for biosolutions

Heraf til 2024-særpulje for klimavenlige fødevarer (...)

Heraf til 2024-særpulje for madspild og fødevaretab

221,4

191,5

173,7

203,3

282,0

50,1

15,4

9,4

Organic RDD

Internationale opslag

I alt

37,4

14,1

272,8

47,9

11,1

250,5

49,3

4,8

227,8

57,1

10,2

270,6

68,9

5,9

356,8

Tabel 2.1

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E K T E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

FO KU S

Bestyrelsens fokus i 2024

Med GUDP’s årlige handlings-

plan sætter GUDP-bestyrelsen

en ramme for årets ansøgnings-

runder og præciserer, hvad

bestyrelsen gerne vil lægge

vægt på, når den vurderer og

prioriterer de indkomne ansøg-

ninger - ud over de generelle

elementer i GUDP’s strategi. I

handlingsplanen for 2024 var

der et særligt fokus på følgende

områder:

Ud af de 40 nye projekter, der har fået tilsagn i 2024 gælder det

for de elleve, at den primære grønne effekt af projektets resultater

forventes at være at bidrage til en reduktion af klimagasser. Det vil

sige, at det er projekter, der sigter mod at udvikle teknologi eller

andre nye eller forbedrede metoder, der har til formål, at hjælpe

erhvervet med at sænke klimabelastningen. Herudover har flere

af de øvrige projekter også en forventning om, at projekternes re-

sultater i større eller mindre grad vil kunne bidrage til at begrænse

udledningen af klimagasser, om end reduktion i klimagasser ikke

er den primære grønne effekt af disse projekter.

VANDMILJØ

Tilstanden i det danske vandmiljø er mange steder kritisk, og

GUDP-bestyrelsen valgte derfor, at vandmiljøet skulle være det

andet fokusområde for bestyrelsen i 2024.

I 2024 er der givet tilsagn til ni projekter, der har påvirkning af mil-

EFFEKTIV RESSOURCEUDNYTTELSE

Endelig har GUDP-bestyrelsen valgt i handlingsplanen for 2024

at have fokus på projekter, der vil bidrage til et mere cirkulært

ressourceforbrug herunder tiltag, der udnytter sidestrømme og

reducerer madspild. I 2024 har bestyrelsen givet tilsagn til fem pro-

jekter, der dækker et bredt spænd indenfor både plante- og hus-

dyrområdet. Bestyrelsen har blandt andet valgt at støtte projekter,

der arbejder med undgå spild i fiskeopdræt og mælkeproduktion

ved at reducere forekomsten af patogener og sygdomme, avl af

mere robuste søer, der lever længere og får mere levedygtige kuld

samt et projekt om forlænget holdbarhed i dansk grøntsagspro-

duktion.

KLIMA

Det er uomgængeligt, at fødevaresektoren har et betydeligt klima-

aftryk, og derfor er det en central prioritet for GUDP’s bestyrelse,

at GUDP støtter projekter, der bidrager til at udvikle nye måder at

gøre tingene på, så sektorens klimaaftryk vedvarende kan blive

mindre.

jøet herunder vandmiljøet som primært grønt formål og forventet

effekt. Disse projekter handler om at udvikle tiltag, der skal bidrage

til at begrænse udledningen af kvælstof og fosfor til det omgiven-

de miljø. Hvis projekterne når i mål, og resultaterne bliver sat i spil,

er det derfor ønsket og forventningen, at det vil være et bidrag

til den større samfundsmæssige indsats om at reducere presset

fra udvaskning af næringsstoffer til åer, vandløb og det kystnære

havmiljø. Ligeledes har en del projekter fokus på at finde nye

løsninger, der skal reducere brugen af kemiske ukrudts- insekt og

svampemidler, for at mindske de syntetiske pesticiders påvirkning

på økosystemer i både land- og vandmiljø.

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E K T E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

Foruden de tre prioriterede indsatsområder, havde bestyrelsen

også fokus på disse tre tværgående elementer ved projekterne:

NETVÆRKSPROJEKTER

Bestyrelsen vil prioritere netværksprojekter. I netværksprojekter

går aktører sammen for at afklare og kortlægge barrierer og

muligheder inden for et nærmere defineret fagligt område. Et

netværksprojekt kan ofte føre til et efterfølgende udviklings- og

demonstrationsprojekt. I 2024 ønskede bestyrelsen i særlig grad

at prioritere netværksprojekter, der ser på natur- og biodiversitets-

problemstillinger.

I 2024 har GUDP- bestyrelsen givet tilsagn om støtte til fire

netværksprojekter, der dækker meget forskellige områder fra et

netværk til kortlægning af de centrale nøgleudfordringer i den

samlede danske fødevaresektor, over indkøb af udenlandsk fisk,

biokul, til styrkelse den gastronomiske kvalitet i dansk økologisk

landbrug.

TEKNOLOGY READYNESS LEVEL (TRL)

Bestyrelsen vil have fokus på projekternes start og slut Techno-

logy Readiness Level (TRL-niveau), for at kunne følge, hvor meget

teknologierne modnes i projektperioden med hensyn til mar-

kedsparathed. GUDP støtter primært produktudvikling (udvikling

og demonstration) der har et TRL-niveau på omkring 4 til 8.

På tværs af de 36 nye projekter, hvor der er vurderet TRL-niveau,

er det samlede gennemsnit på 3,9. Ud af de 40 nye projekter, er

der fire netværksprojekter, hvorfor TRL-niveau ikke er relevant for

disse.

VÆRDIKÆDER

Bestyrelsen ønsker, at GUDP’s projekter er forankret i erhvervet og

vil prioritere projekter, hvor aktørsammensætningen repræsente-

rer alle de dele af værdikæden, som er relevante for at få det fulde

udbytte af projektet.

Blandt de projekter, der har fået støtte i 2024, ses det igen, at der

er en bred repræsentation blandt deltagerne med projektparter

fra både offentlige og private forskningsinstitutioner, kommercielle

virksomheder, brancheforeninger og andre centrale aktører med

relevans for de enkelte brancher

Procentfordeling

baseret på antal

Bevillinger

(mio. kr.)

70,8

51,1

60,7

19,2

23,7

35,2

21,3

282,0

Start TRL-niveau

(gennemsnit)

4,4

4,7

3,3

4,1

3,0

Tabel 2.2

viser fordelingen af de nye

projekter indenfor GUDPs syv grønne

indsatsområder, herunder hvor antallet

af projekter indenfor hvert områder og

fordeling af midler på de enkelte indsats-

områder. Endelig ses et gennemsnit i TRL

startniveau indenfor hvert område og

samlet set på tværs af alle områderne.

Tabel 2.2

Begrænset udledning af klimagasser

Klimatilpasninger

Reduceret påvirkning af miljøet fra kvælstof, fosfor og pesticider

Øget natur og biodiversitet

Fremtidens proteiner og fødevareingredienser

Cirkulært ressourceforbrug og begrænset madspild

Bedre dyrevelfærd

Samlet

Antal projekter

projekter

28 pct.

13 pct.

23 pct.

5 pct.

13 pct.

8 pct.

100 pct.

* I det samlede gennemsnit for TRL indgår 36 projekter, da der ikke er TRL-niveau for de fire netværksprojekter.

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E K T E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

P R OJ E K T H AV E R E

De fik tilsagn i 2024

GUDP-projekter involverer typisk

både små, mellemstore og store

virksomheder samt forsknings-

og vidensformidlingsinstituti-

oner, der kan forene teori og

praksis i innovative løsninger,

metoder og samarbejder.

VIRKSOMHEDER OG FORSKNINGSINSTITUTIONER

Siden programmets start i 2010 har over halvdelen af projekter-

nes deltagende partnere været virksomheder, hvilket har været

med til at sikre, at ny viden, teknologi og metoder, som udvikles

i projekterne, bliver taget i brug i erhvervet. I 2024 var 64 pct.

af projektdeltagerne virksomheder, mens 36 pct. af deltagerne

fordelte sig på offentlige og private forsknings- og vidensformid-

lingsinstitutioner. Dette billede er det samme som i 2023. I 2024 er

projektdeltagerne fordelt med 32 pct. fra små virksomheder, 8 pct.

fra mellemstore, mens 24 pct. repræsenterer store virksomheder.

PROJEKTDELTAGERE FRA HELE LANDET

Igen ses det i 2024, at projektdeltagernes geografiske fordeling er

spredt godt ud over landet. Kortet viser, hvilke kommuner projekt-

deltagerne kommer fra. Kortet er baseret på oplysninger om, hvor

de enkelte projektdeltagere har adresse, og de konkrete projektak-

tiviteter kan derfor godt være placeret i andre kommuner.

Tyngden af projektdeltagere ligger omkring de store universitets-

byer, hvilket til dels skal forklares med forsknings- og vidensformid-

lingsinstitutionernes relativt høje repræsentation i projekterne

Stor virksomhed

Lille virksomhed

Figur 2.2

Procentvis fordeling af virksomhe-

der og forsknings- og vidensformid-

lingsinstitutioner i projekterne fra

GUDP-puljerne i 2024 sammenlig-

net med fordelingen i 2023. En lille

virksomhed: mindre end 50 ansatte

og en årsomsætning på under 10

mio. euro. Mellemstor virksomhed:

mellem 50-250 ansatte og en årlig

omsætning på max. 50 mio. euro.

Stor virksomhed: over 250 ansatte

og en årsomsætning på over 50

mio. euro.

Figur 2.1

På tværs af de 40 projekter, der fik

tilsagn i 2024 er der 151 projektdel-

tagere, hvilket svarer til lidt færre

end tre deltagere pr. projekt i gen-

nemsnit. En del heraf går igen på

flere projekter, da blandt andet de

offentlige og private forsknings- og

vidensformidlingsinstitutionerne er

medansøgere på flere af projekter-

ne. Farvene på kortet angiver, viser

antal deltagere.

2-3

4-6

7 - 10

11 - 20

20<

Mellemstor virksomhed

Offentlig forskningsinstitution

Privat forsknings- og videns-

formidlingsinstitution

2023

2024

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E K T E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

OV E R S I GT

Nye projekter i 2024

Projekttitel

Begrænset udledning af klimagasser fra fødevareerhvervet

Netværk for indkøb af udenlandsk fisk: CSRD, klimaaftryk og biodiversitet

ColiControl

A new affordable feed additive for reduction of enteric methane production in dairy cows (Addgreen)

FruitAdapt - Sustainable adaptation of fruit tree production to episodic drought

Enhancing Black Soldier Fly Larvae Performance: A knowledge-driven approach to real-time data utilization in the production environment

Biogas Optimization by Spectroscopic Tools (BOOST)

Præcisionsdyrkning af juletræer - PRÆCITRÆ

AI-baseret foderoptimering – realtidsprocessering af store datamængder i griseproduktionen

Industrial scale Recombinant Lysozyme production (ReLy)

GreenCalf

Local and sustainable ammonia procuktion from air, water, and green electricity (NitroBox)

Etisk Handel Danmark

Københavns Universitet

Inter Biofuel ApS

Aarhus Universitet

Better Insect Solutions A/S

Københavns Universitet

Danske Juletræer

IQinAbox ApS

Ovodan Foods

Danish Crown

NitroVolt ApS

Rockstart Denmark

Danespo A/S

Agrobiomics ApS

Aarhus Universitet

Rock Flour Company

Hortiadvice

Perplant

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

SEGES Innovation P/S

Aarhus Universitet

MSR Plant Technology ApS

AKV AmbA

Aarhus Universitet

Lolle & Nielsen

SEGES Innovation P/S

Ordinær pulje

Biosolutions

Ordinær pulje

Biosolutions

Ordinær pulje

Biosolutions

Ordinær pulje

Tabel 2.3

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

Hovedansøger

Pulje

Tilsagn i mio. kr.

(afrundet)

Klimatilpasninger

Accelerating the biochar transformation in Denmark

Flexible Multi-trait Genomic Selection for Speed Breeding Potatoes - Addressing Present and Future Needs (MultiSPot)

Biostimulant to Enhance the Resilience of Cereals by Increasing Tolerance to Drought (BioRescue)

Powdery Mildew Resistance in Rye (PMRR)

GreenLandbrug - Unleashing Greenlandic Rock Flour for a Climate-Neutral Danish Agriculture

Reduceret påvirkning af miljøet fra kvælstof, fosfor og pesticider

GreenerGrown - Væskthusproduktion i naturlig balance

Automatiseret kortlægningsgenerator via traktormonteret kamerasensor (AKTK)

Udvikling af vandbehandlingsenhed til reduktion af patogen load i landbaseret akvakultur (STRØMPISTOLEN)

Controlling proteolytic enzymes in clovers and grasses (EndProZyme)

Optimized design of constructed wetlands to improve nutrient retention and accelerate implementation (OptiWet)

Net Energy system for broilers

Vækststandsning af kartofler uden brug af pesticider (GROWTHSTOP+)

Improving the resistance of Kuras to late blight with new genomic technologies - NGT-Kuras

De bedste mix – kortlægning af genetiske sortsblandings- og mikrobiomeffekter i hvede (Breed4Mix)

Øget natur og biodiversitet

Industriel udplantning af ålegræs - INDUGRÆS

Kvæg til fremme af Danmarks biodiversitet (Nature&Beef)

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E K T E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

OV E R S I GT

Nye projekter i 2024

Projekttitel

Fremtidens proteiner og fødevareingredienser

Interdisciplinary Future Food Network (IFFN)

Netværk til at styrke den gastronomiske kvalitet i dansk økologisk landbrug

Udvikling af hesteBØNNEproteinråvare til FISKefoder (BØNNEFISK)

Continuous fermentation of milk protein (ContiMilk)

Discovering new functional ingredients from yellow mealworm and black soldier fly biomass using bioinformatic tools (PROINSECT)

Kost Studio

Komitéen for MAD Symposium

DTU

Enduro Genetics

DTU

Aarhus Universitet

Brannatura ApS

Teknologisk Institut

ReMoni A/S

Neeo Bovis ApS

Københavns Universitet

Teknologisk Institut

Aarhus Universitet

Landsorten

Aarhus Universitet

Nordic Seed A/S

Aarhus Universitet

ICOEL

Aarhus Universitet

Syddansk Universitet

Aarhus Universitet

Ordinær pulje

Klimavenlige fødevarer (...)

Biosolutions

Klimavenlige fødevarer (...)

Ordinær pulje

Biosolutions

Madspild og fødevaretab

Ordinær pulje

Økologisk særpulje

International særpulje

Tabel 2.3

Hovedansøger

Pulje

Tilsagn i mio. kr.

(afrundet)

Cirkulært ressourceforbrug og begrænset madspild

Extending the harvesting and sales window of Danish cabbages (CabExtend)

Grøn omstilling med planteingredienser der øger holdbarhed (Grønholdbar)

LinkingOat

Sustainable industrial cleaning through enzymes and digital technologies (GREENClean)

Antibiotikafri laserbehandling af malkekøer med mastitis (yverbetændelse): (MastZap)

Bedre dyrevelfærd

Anvendelse af miljø-eNA-teknologi til ikke-invasiv og hurtig påvisning af fiskepatogener i dansk akvakultur on-site – HURTIGFISK

Tidlig påvisning af Infektion med PRRS (TIP)

DiGiSOW - An improved and sustainable sow through digital transformation of breeding for sow longevity

Organic RDD (økologisk særpulje)

The Wasp Alliance

GRAINGOOD - Quality assurance and diversity in organic grain product

ØKO-HOLDBAR - Optimal longevity in organic dairy cows

NextOrganic - Next Generation Organic Feed for Pigs and Poultry Enriched in Essential Amino Acids

RUPIN - Development of organic high-quality rye and lupin for human consumption

SoilHeal - Tailored management of organic dairy crop rotations to reduce carbon footprint and improve soil health

CloseFerVeg - Closed cycles and fertile soils by undersown catch crops in vegetable production

CloverValue - Increased organic plant and biogas production based on expansion of grassglover on stockless farms

GLORY - Grain Legume and Oilseed Rape integration in robust organic cropping sYstems

QUALIPORK - Adding value in the organic pig production by improving quality of pig life, pork, and environment

Internationale opslag

LIFT - Agroecological food system Living labs for Farm and landscape Transformation

Enhancing Ground Cover on Vegetable Farms: Living Labs for Resource Conservation and Economic Sustainability in Agroecological Systems

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E K T E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R O J E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

AFSLUTTEDE

PROJEKTER

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

G U D P Å R S B E R E T N I N G 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E K T E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

R E S U LTAT E R

Afsluttede projekter

I 2024 har GUDP behandlet

19 slutrapporter fra afslutte-

de projekter. Heraf er de to

projekter støttet via den særlige

økologipulje RDD og to projekter

er internationale samarbejds-

projekter, hvor GUDP har ydet

støtte til den danske deltagelse

i projekterne. I kapitel 5 bagerst

i årsberetningen ses en oversigt

over alle GUDP-støttede projek-

ter, der er afsluttet 2024.

Når GUDP’s sekretariat modtager en slutrapport, bliver projektet

vurderet på en række områder. For det første bliver det vurderet,

om projektet er nået i mål med de planlagte aktiviteter og milepæ-

le. Hvis projektets planlagte aktiviteter er gennemført som planlagt,

vurderer sagsbehandlerne på baggrund af projektets slutrapport,

om aktiviteterne har ført til en realisering af de mål og resultater,

som var ambitionen og forventningen ved projektets start. En

realisering af projektets mål er en forudsætning for, at projektet på

sigt kan få de ønskede grønne effekter og for at realisere det forret-

ningsmæssige potentiale. Disse effekter kan realiseres i erhvervet

på sigt, hvis nye teknologier eller metoder tages i brug eller sættes

i produktion og udbredes indenfor den relevante branche, efter

projektet er afsluttet.

MÅL OM PROJEKTERNES SUCCESRATE

I GUDP’s handlingsplan for 2024 indgår der et mål om, hvor stor

en andel af projekterne, der ved afslutningen har realiseret de øn-

skede projektresultater samt opnået grundlag for de forretnings-

mæssige og økonomiske potentialer - det er dét, der i GUDP’s

strategi kaldes projekternes succesrate.

Helt konkret har GUDP’s bestyrelse formuleret en ambition om, at

mindst 70 pct. af projekterne vurderes ved projektets afslutning at

have opnået målopfyldelse i forhold til at skabe grundlaget for at

Hvad angår de øvrige fire projekter, så er det ved projektets

afslutning vurderet, at dele af projektet ikke er gennemført som

planlagt og/eller, at projektets mål ikke er realiseret fuldt ud, og der

dermed ikke ved projektets afslutning forventes den samme effekt

af projektets resultater, som der var ved projektets start.

Ud af de 19 projekter har 79 pct. (15 projekter) realiseret de ønske-

de projektresultater. Det betyder, at det ved projekternes afslutning

er vurderet, at det i løbet af projektperioden er lykkedes at udvikle

eller viderevikle en ny teknologi eller nye metoder, der forventes

at kunne medvirke til en efterfølgende grøn og økonomisk effekt

såfremt projektets resultater tages i anvendelse og udbredes i

sektoren. Eller med andre ord, at der ved projektets afslutning

anses at være det samme potentiale for effekt, som blev vurderet

ved projektets start.

79 PCT. HAR SKABT GRUNDLAGET

FOR AT REALISERE EFFEKT

Alle 19 projekter har gennemført de planlagte aktiviteter og har

afleveret en slutrapport til GUDP.

realisere den grønne effekt samt i forhold til at skabe grundlaget

for de økonomiske effekter. Disse mål opgøres, når sekretariatet

vurderer projekternes slutrapporter.

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E K T E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

I tabel 3.1 herunder ses projekternes målopnåelse opgjort i forhold

til de syv grønne indsatsområder i GUDP’s strategi. Det fremgår

blandt andet, at der er afsluttet syv projekter, hvis primære grønne

effekt ligger indenfor det indsatsområde, der vedrører reduktion af

klimagasser. Seks ud af syv projekter har nået de mål, der var sat i

projektet.

ANVENDTE MIDLER FORDELT PÅ INDSATSOMRÅDER

Af tabel 3.1 fremgår det også, hvor mange midler, der er forbrugt

i de afsluttede projekter, og hvordan disse fordeler sig mellem

GUDP’s syv grønne indsatsområder.

I alt er der til de 19 projekter tildelt ca. 100 mio. kr. Set i forhold til

de strategiske indsatsområder, så fordeler midlerne sig primært

indenfor to indsatsområder henholdsvis indsatsområde 1: Begræn-

set udledning af klimagasser (47,3 mio. kr.), og indsatsområde 3: Re-

duceret påvirkning af miljøet fra bl.a. kvælstof, fosfor og pesticider

(32,0 mio. kr.).*

ANVENDTE MIDLER FORDELT PÅ SEKTOROMRÅDER

I tabel 3.2 nedenfor er de 19 afsluttede projekter opgjort efter sek-

torområde. Her ses det, at syv projekter vedrører plantesektoren,

ni projekter vedrører husdyrsområdet og tre projekter vedrører

fiskeri og akvakultur. Flest midler er anvendt indenfor husdyrområ-

det svarende til 61 pct., mens 25 pct. er anvendt indenfor plante-

området og 13 pct. er udbetalt til projekter, der vedrører fiskeri og

akvakultur.

Realiseret poten-

tiale for grønne og

økonomiske mål

Ikke realiseret po-

tentiale for grønne

og økonomiske mål

(Antal projekter)

21 pct.

I alt projekter

Midler udbetalt

47,3 mio. kr.

32,0 mio. kr.

3,1 mio. kr.

10,3 mio. kr.

6,9 mio. kr.

99,6 mio. kr.

Fordeling i

pct. af midler

47 pct.

32 pct.

3 pct.

10 pct.

7 pct.

Begrænset udledning af klimagasser

Klimatilpasninger

Reduceret påvirkning af miljøet fra kvælstof, fosfor og pesticider

Øget natur og biodiversitet

Fremtidens proteiner og fødevareingredienser

Cirkulært ressourceforbrug og begrænset madspild

Bedre dyrevelfærd

Afsluttede

projekters primære

Tabel 3.1

Begrænset udledning af klimagasser fra fødevareerhvervet

Klimatilpasninger

Reduceret påvirkning af miljøet fra kvælstof, fosfor og pesticider**

Øget natur og biodiversitet

Fremtidens proteiner og fødevareingredienser

Cirkulært ressourceforbrug og begrænset madspild

Bedre dyrevelfærd

I alt

Samlet i pct.

(Antal projekter)

79 pct.

Tabel 3.2

Planter

Husdyr

Fiskeri og akvakultur

Samlet

Midler i mio. kr.

25,2

61,0

13,4

99,6

grønne indsatsområde

* De afsluttede projekters primære effekt-potentiale ved afslutning er vurderet i relation til nuværende GUDP-strategi.

** Ud af de otte projekter har fire primært fokus på reduktion af pesticider, mens fire har fokus på hhv. reduktion i fosfor og kvælstof.

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E K T E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

MÅL OM TRL-NIVEAU

TRL-niveau (technology readyness level) er en indikator for, hvor

moden en teknologi er i forhold til at komme på markedet. I GUDP

vurderes projekternes TRL-niveau ved projekternes start samt ved

projekternes afslutning. Ved projekternes start, skal projekterne

desuden angive, hvilket TRL-niveau der forventes ved projektets

afslutning.

TRL-skalaen går fra 1 til 9. Grundforskning kategoriseres som

niveau 1, det vil sige et udviklingstrin, der er langt fra markedet,

mens kategori 9 bruges som betegnelse for produkter og tek-

GUDP støtter som udgangspunkt udvikling, der befinder sig i feltet

4 til 8, og GUDP har sat et mål om, at alle teknologiprojekter, der

I gennemsnit er projekterne startet på et TRL-niveau på 3,4 og

sluttet på 8,2

TRL-niveau vurderes kun ved projekter, der vedrører udvikling af

en teknologi. Ud af de 19 projekter er det ikke relevant at vurdere

TRL-niveau ved tre projekter. I tabel 3.3 indgår derfor alene data for

16 projekter.

Som det ses af tabellen, har der blandt de afsluttede projekter væ-

ret en gennemsnitlig stigning i TRL-niveau på 4,7, hvilket betyder,

at GUDP’s mål for TRL er opnået for de projekter, der er afsluttet i

2024.

nologier, der er anvendt med succes i et driftsmiljø, og er klar til

produktion, idriftsættelse i fuld skala og markedsføring.

får støtte af GUDP, skal have en gennemsnitlig stigning i TRL-ni-

veau på mindst 3,5.

Forventet TRL-

niveau ved afslut-

TRL ved

ning (vurderet ved

projektstart)

7,6

8,1

9,1

7,3

8,5

8,1

TRL ved projekt-

afslutning

7,5

7,8

9,0

7,5

9,0

8,2

Stigning TRL-niveau

i projektperioden

4,0

3,6

7,0

4,0

5,0

TRL 3

TRL 4

TRL 5

TRL 6

TRL 7

TRL 8

TRL 9

Teknologien/systemet er klar til

produktion/drift på fuld skala

Tabel 3.3

Begrænset udledning af klimagasser fra fødevareerhvervet

Klimatilpasninger

Reduceret påvirkning af miljøet fra kvælstof, fosfor og pesticider

Øget natur og biodiversitet

Fremtidens proteiner og fødevareingredienser

Cirkulært ressourceforbrug og begrænset madspild

Bedre dyrevelfærd

Samlet gennemsnit

projektstart

3,5

4,2

2,0

3,5

4,0

3,4

Teknologien/systemet er komplet og

færdigudviklet på kommercielt niveau

Prototype er demonstreret

i et drifts/produktionsmiljø

Teknologi er demonstreret

i et relevant miljø

Teknologi er testet og

valideret i et relevant miljø

Teknologi er testet og valideret

i et laboratoriemiljø

4,7

TRL 2

Eksperimentel eftervisning af koncept

Formulering af teknologisk koncept

TRL 1

Grundforskning

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E K T E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

EFFEKT

Mere fokus på effekt

I 2024 har GUDP’s bestyrelse

formuleret en handlingsplan

for 2025, der danner grundlag

for bestyrelsens prioriteringer

i 2025. I denne handlingsplan

kan man læse, at bestyrelsen

vil have endnu mere fokus på,

hvilken effekt, der kan forventes

af projekterne.

Når bestyrelsen skal træffe afgørelse om, hvilke projekter der skal

have støtte, spiller det en væsentlig rolle for bestyrelsen, om det

er sandsynligt, at projekternes konkrete resultater på kort- eller

længere sigt har et reelt potentiale for at bidrage positivt til den

grønne omstilling af sektoren og til at skabe robuste teknologier

og metoder, der kan stå den konkurrencemæssige distance og

bidrage til at øge sektorens økonomiske styrkeposition.

UDVIKLING AF METODER TIL EFFEKTVURDERING

AF PROJEKTER MED STØTTE FRA GUDP

GUDP er i 2025 i gang med at udvikle grundlaget for at følge op

på projekternes effekter. Det indebærer blandt andet udvikling af

et mere systematisk datagrundlag, der kan bruges til at skabe et

samlet overblik over GUDP’s portefølje af nye, igangværende og

afsluttede projekter.

I dette arbejde vil der være endnu mere fokus på, hvilke forvente-

de effekter, der fremgår i projektbeskrivelserne og dermed, hvad

det er for nogle korte- og langsigtede mål med hensyn til grønne

og økonomiske effekter, som ansøgerne forventer, at projekternes

GUDP har en ambition om, at der i den fremtidige effektvurdering i

højere grad skal indgå nogle beregnede estimater af den forvente-

de effekt ved projekternes start og afslutning.

Dette skal også danne grundlag for at følge udviklingen på de

effektmål, der indgår i GUDP’s handlingsplan for 2025. Her er der

formuleret to mål, der handler om, at GUDP’s bestyrelse gerne vil

støtte projekter, der bidrager til at mindske udledningen af klima-

gasser samt mindske udledningen af kvælstof til naturen

GUDP modtager hvert år et stort antal projektansøgninger, der er

både kvalificerede og relevante for at udvikle fødevare- og non-

foodsektoren i Danmark.

Det kan f.eks. være, at et projekt lykkes med at udvikle en tek-

nologi, der efter test i projektfasen bekræfter et potentiale for at

mindske udledning af klimagasser, hvis den pågældende teknologi

udbredes og tages i brug i sektoren, efter projektet er slut.

resultater kan bidrage til at nå, såfremt projekterne når i mål og

realiserer deres konkrete projektmål.

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E K T E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

KO RT O P S U M M E R I N G

Resultater og forventede

effekter af afsluttede projekter

I dette afsnit præsenteres et kort

overblik over de projekter, der er

afsluttet i 2024.

Afsnittet skitserer, hvordan projekterne fordeler sig under GUDP’s

syv grønne indsatsområder, og det fremgår, om projekterne i pro-

jektperioden er lykkedes med at realisere de forventede resultater.

Realisering af de forventede konkrete resultater er en forudsætning

for, at den teknologi, nye metoder, ny viden mv. på sigt kan få den

forventede grønne og økonomiske effekt for ansøgerne og for sekto-

ren i bredere forstand. Alle projekterne er igangsat i perioden mellem

2018 og 2022. I kapitel 5 bagerst i årsberetningen ses en oversigt

over alle GUDP-støttede projekter, der er afsluttet 2024.

Blandt de seks projekter, der er nået i mål er der givet støtte til

PROJEKTER UNDER INDSATSOMRÅDET

1. Begrænset udledning af klimagasser

Syv af de afsluttede projekter har som det primære grønne formål

at bidrage til indsatser og teknologier, der kan medføre en reduk-

tion i udledningen af klimagasser fra den danske fødevaresektor.

Blandt disse projekter ses særligt mange projekter, der vedrører den

danske husdyrproduktion, nemlig seks ud af de syv projekter. Da

husdyrproduktionen har et betydeligt klimaaftryk, kan udviklingen af

mere klimaskånsomme metoder potentielt bidrage med væsentlige

reduktioner i den samlede sektors aftryk, hvis nye metoder tages i

brug i stor skala i den danske husdyrproduktion.

Foruden disse fire projekter er yderligere to klimaprojekter nået i mål

Ud af disse syv projekter er det vurderet, at de seks har nået de plan-

lagte mål og dermed ved projektets afslutning fortsat vurderer, at der

med at realisere de planlagte resultater. Disse uddybes herunder.

udvikling af en sensorbaseret IoT-platform (Internet of Things) og til-

hørende software til overvågning af vækstgrises adfærd og sundhed

(IQinABox), udvikling af innovative staldsystemer til løsninger vedrø-

rende fravænning hos kalve (KALVvedKO), udvikling og implemente-

ring af genetiske beslutningsstøtteværktøjer i malkekvægssektoren

til øget udnyttelse af potentiale ved krydsning mellem malkeracer

(DairyCross) og avlsudvikling med fokus på kødkvægstyres egnet-

hed til krydsning med malkekvæg, for at opnå slagtekalve, som har

højere genetisk potentiale for bedre kødkvalitet og foderudnyttelse

(FutureBeefCross).

er et potentiale for en klimaeffekt, hvis projekternes resultater tages

i brug i sektoren efter projektet er afsluttet. Det ene projekt, der ikke

har nået sine mål er et internationalt projekt (FarmSustainB1), hvor

GUDP har støttet den danske del. Projektet handler om udvikling

af et trådløst system, der via blockchain teknologi måler staldmil-

jøparametre til brug for opgørelse af udledning og udvikling af et

beslutningsstøtteværktøj der kan bidrage til at reducere udledning af

klimagasser fra bedrifterne.

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E K T E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

Projektet BIOMET har udviklet biofiltre til reduktion af metanud-

ledning fra kvægstande og lagerfaciliterer til opbevaring af gylle,

med henblik på at opnå et omkostningseffektivt redskab til at

sænke klimaaftrykket fra husdyrproduktionen. I projektet er der

designet, konstrueret og implementeret biofiltre, der kan omsætte

metan via bakteriel metanoxidation. Ved projektets afslutning er

det vurderet, at den teknologiske løsning lever op til det forvente-

de reduktionspotentiale, og vil kunne bidrage med en reduktion i

metanudledningen svarende til knap 70 pct.

Endelig er der gennemført et projekt på jordbrugs- og plante-

området, der handler om klimastyring i væksthusgartnerier. I

forsøget er der installeret, og afprøvet forskellige styringsstrategier

til reduktion af varmeforbrug i væksthusgartnerier, og projektets

resultater er i projektet formidlet til de danske væksthusgartnerier,

hvor der har været en betydelig interesse for energibesparende

tiltag blandt gartnerier – ikke mindst i sammenhæng med en peri-

ode med stigende energipriser og at branchen generelt er under

pres fra blandt andet udenlandsk konkurrence. Projektet forventer

ved afslutningen, at resultaterne kan udbredes til ca. 70 pct. af de

danske gartnerier, hvilket er estimeret til at kunne bidrage med en

samlet reduceret udledning på ca. 20.000 tons CO2e årligt. Samti-

dig forventes det, at kunne bidrage med en besparelse for hver af

de enkelte gartnerier på ca. 115.000 kr. pr. år.

Blandt flere af de resterende afsluttede projekter, dvs. hvor projek-

tets primære grønne formål falder ind under et af GUDP’s øvrige

indsatsområder, er der også beskrevet en forventning om en vis

klimaeffekt. Det vil sige, at selvom begrænsning i udledningen af

klimagasser ikke er det primære grønne formål med projekterne,

så kan projekternes resultater alligevel have potentiale for at bidra-

ge til et lavere klimaaftryk fra den danske fødevaresektor.

PROJEKTER UNDER INDSATSOMRÅDET

2. Klimatilpasning

I 2024 er der ingen af de afsluttede projekter, der har GUDP’s

andet indsatsområde, Klimatilpasning, som primær grøn effekt.

PROJEKTER UNDER INDSATSOMRÅDET

3. Reduceret påvirkning af miljøet fra kvælstof, fosfor og pesticider

Otte af de afsluttede projekter falder ind under indsatsområdet om

reduceret påvirkning af miljøet fra især kvælstof, fosfor og pestici-

der. Seks ud af otte projekter har nået deres konkrete projektmål,

mens to ikke har.

Fire projekter har særligt haft fokus på at udvikle metoder, der

kunne bidrage til en reduceret anvendelse af pesticider herunder

svampe- og insektmidler. Det gælder blandt andet et projekt om

kartoffelproduktion uden brug af kemiske nedvisningsmidler, og

projektet FUTFLOR, der har udviklet metoder til at sikre stærkere

plantestiklinger i prydplanteproduktion. Ved afslutningen af FUT-

FLOR er det vurderet, at deres metoder, kan bidrage til at modvir-

ke svampeangreb og dermed bidrage til at reducere anvendelsen

af svampemidler. Endelig har GUDP støttet dansk deltagelse i et

internationalt forskningsprojekt, der handler om bekæmpelse af

kartoffelskimmel med biologisk planteværn. Projektet ECOSOL

er vurderet som succesfuldt, men da de internationale projekter

afrapporteres særskilt, er der ikke i kapitel 5 opgjort forventet

effekt ved start og afslutning.

Tre projekter har haft til formål at bidrage med nye produkter og

ny viden, der kan have en positiv betydning for udfordringen med

forbruget og udledning af kvælstof. To projekter har relevans for

den danske svineproduktion og handler begge om metoder til at

optimere foderforbruget, med en forventet kvælstofreduktion til

følge. Projektet WIFI handler om proteinbehov hos udendørs søer,

og projektet er nået i mål med de ønskede resultater. Det andet

projekt FASE2 handler om at reducere diarré hos smågrise. Dette

projekt er ikke lykkedes med at realisere de ønskede resultater.

Ydermere har projektet DIGIJORD nået de planlagte mål, og

videreudviklet på digitale jordbundskort med dyrkningsrelevante

informationer for det danske landbrugsareal. Den mere præcise

kortlægning forventes at bidrage til en reduktion i kvælstofudvask-

ningen samt en reduktion i udledning af klimagasser, i kraft af øget

mulighed for præcisionsjordbrug og målrettet indsats mod tab af

næringsstoffer og klimagasser. Resultaterne er implementeret i de

eksisterende kortgrundlag, der indgår i rammerne for gældende

regulering af udbringning og management på dyrkningsfladen.

Endelig er der afsluttet et projekt FOSFOR, der succesfuldt har

udviklet strategier for bedre udnyttelse af den eksisterende fosfor

i dyrkningsjord til grøntsager. Resultaterne viser blandt andet, at

efterafgrøder kan øge fosfortilgængeligheden, og at effektiv place-

ring af fosforgødning kan øge udbyttet mærkbart.

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E K T E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

PROJEKTER UNDER INDSATSOMRÅDET

4. Øget natur og biodiversitet

Et enkelt af de afsluttede projekter hører under indsatsområdet

øget natur og biodiversitet. Projektet MINIMAKS handler om

udvikling af fangstredskaber til tobisfiskeri, der især er udfordret

af bifangst af makrel samt utilsigtet fangst af sæler. Udvikling af

mere selektive redskaber skal bidrage til en bedre beskyttelse af

økosystemer og større økonomisk bæredygtighed i fiskeri, hvor

bifangst af makrel i dag udgør en betydelig økonomisk byrde.

Samtidig er udviklingen central for at kunne leve op til EU-mål om

et udsmidsforbud. Projektets forsøg har ved afslutning vist bety-

delig reduktion i bifangst af makrel og sæler samt en række andre

fiskearter ved brug af teknologien. Ved projektets afslutning blev

det endvidere vurderet, at der var stor interesse fra erhvervet, og

resultaterne forventes dermed at kunne få den forventede effekt i

erhvervet.

PROJEKTER UNDER INDSATSOMRÅDET

5. Fremtidens proteiner og fødevareingredienser

I 2024 er der ingen af de afsluttede projekter, der handler om

GUDP’s femte indsatsområde vedrørende Fremtidens proteiner og

fødevareingredienser.

PROJEKTER UNDER INDSATSOMRÅDET

6. Cirkulært ressourceforbrug og begrænset madspild

To projekter falder ind under indsatsområdet, der handler om

begrænset ressourceforbrug. Begge vedrører fiskeri og akvakultur-

sektoren, og begge har realiseret deres mål og ved afslutningen af

projekterne vurderet, at der fortsat er det forventede potentiale for

den grønne og økonomiske effekt.

I projektet GEOZENSE, var målet at udvikle en ny og innovativ

filtrationsløsning til recirkulerende akvakultursystemer (RAS), der

måler og behandler problemet med uønskede stoffer, der blandt

andet kan give en mudret smag og reducere værdien af fisken.

Målet var desuden, at teknologien kunne bidrage til at reducere

vandforbruget.

Det andet projekt RELAKS handler om at udvikle laksebaserede

fødevareprodukter baseret på fraskær. Ved projektets afslutning

er det vurderet, at anvendelse af sidestrømme fra lakseproduktion

kan bidrage med ca. 7 pct. yderligere laks til humankonsum base-

ret på samme input af laks i produktionen.

PROJEKTER UNDER INDSATSOMRÅDET

7. Bedre dyrevelfærd

Under det sidste indsatsområde, der handler om at øge dyrevel-

færden i den danske fødevareproduktion, er der i 2024 afsluttet ét

projekt.

Projektet handlede om at udvikle foderblandinger og foderstra-

tegier med betydning for søers blodsukker og hurtigere faringer

med henblik på at reducere pattegrisdødeligheden. Projektet

BORN2LIVE har ikke opnået de forventede resultater. Projektets

aktiviteter medførte den ønskede effekt hos farende søer og

nedsatte antallet af dødfødte grise. Dog medførte faldet i dødfødte

grise ikke i de afsluttende forsøg til en stigning i antallet af levende

grise på den femte dag efter faring

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E K T E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

OV E R S I GT

Afsluttede projekter i 2024

Projekttitel

Begrænset udledning af klimagasser fra fødevareerhvervet

Enabling Smart Livestock Farming Technologies for Enviroment Sustainability using Blockchain (FarmSustainB1)

Bæredygtig klimastyring i væksthusgartnerier

Mother-bonded calf rearing in organic dairy farming (KALVvedKO)

Biofiltre til reduktion af metan fra gyllebeholdere og kvægstalde (BIOMET)

IQinABox - Videnskabeligt baseret overvågning af svin i vækst

Kvalitetskød fra miljørigtige krydsningskalve (FutureBeefCross)

Krydsning – optimering på tværs af malkeracer (DairyCross)

Aarhus Universitet

(internationalt projekt)

HortiAdvice

Aarhus Universitet

(Organic RDD-projekt)

DTU Sustain

IQinAbox Aps

SEGES Innovation P/S

Viking Genetics

Johs. Mertz A/S

Aarhus Universitet

(internationalt projekt)

Copenhagen BioEngineering

HortiAdvice

Aarhus Universitet

(Organic RDD-projekt)

SEGES Innovation P/S

FaunaPhotonics Agriculture & Enviroment A/S

Danmarks Pelagiske Produktionsorganisation

Skagerak Processing

Pisco Aps

Aarhus Universitet

Tabel 3.4

Hovedansøger

Målopnåelse

Udbetalt støtte i mio. kr.

(afrundet)

Reduceret påvirkning af miljøet fra kvælstof, fosfor og pesticider

Kartoffelproduktion uden brug af kemiske nedvisningsmidler

Eco-friendly solutions for the intgrated management of late and eraly blight of potatoes (ECOSOL)

Fase 2 - Udvikling og test af miljøvenligt middel fra roer til forebyggelse af smågrise-diarre

Future floriculture with less waste, better plant quality and a high focus on innovative and alternative technologies - FUTFLOR

Øget fosforudnyttelse i produktionen af grønsager (FOSFOR)

Winter Feeding of Organic Sows (WI-FI)

Digital jordbundskortlægning ud fra satellit, sensordata og modelberegninger (DIGIJORD)

SCOUT Mobile – a mobile sensor for support of precision application of insecticides in agriculture

Øget natur og biodiversitet

Minimering af makrel- og sælbifangs i tobisfiskeriet (MiniMakS)

Cirkulært ressourceforbrug og begrænset madspild

Ernæringsoptimerede fødevarer til sundheds- og pejesektoren baseret på ny anvendelse af reststømme fra lakseforarbejdning (ReLaks)

GeoZense

Bedre dyrevelfærd

Færre dødfødte grise og lavere pattegrisdødelighed med hurtigere faring (Born2Live)

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

DIALOG &

INFORMATION

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

G U D P Å R S B E R E T N I N G 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

M A D E N S FO L K E M Ø D E

GUDP på Madens Folkemøde

I 2024 deltog GUDP med bod

og to sceneevents på Madens

Folkemøde.

GUDP har tradition for på årlig basis at afholde en konference for

interessenter i fødevareerhvervet, forskere fra universitetsverde-

nen og potentielle ansøgere. I 2024 var den tradition imidlertid

skrinlagt til fordel for deltagelse i et af årets mange folkemøder.

For GUDP´s vedkommende var det nærliggende at slå vejen forbi

Engestofte Gods på Lolland, hvor Madens Folkemøde blev afviklet

sidst i maj måned 2024.

Deltagelsen i Madens Folkemøde blev brugt på at fremvise et

udpluk af GUDP´s mange gode projekter for at vise den brede

offentlighed, hvad GUDP udretter gennem projekttilskuddene.

Således kunne de besøgende i løbet af dagen bl.a. sætte tænder-

ne i ”fårekylling-paste” fra projektet ”InUrban” og brød bagt på byg-

malt-sidestrømmen fra ølproduktionen fra projektet ”SvampeMad”.

Foruden at byde folket på smagsprøver, underholdte GUDP også

de besøgende på folkemødet med to sceneevents, modereret af

Søren Bisp fra SEGES Innovation P/S. I det første indslag var tema-

et ”Dilemmaer i den grønne omstilling”, hvor vi stillede spørgsmå-

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

let til veloplagte panelister: ”Hvordan bruger GUDP bedst 200 mio.

kr. til bæredygtig udvikling af fødevareerhvervet inden for de fire

lovbestemte indsatsområder: 1) klima, 2) miljø- og naturbeskyttelse,

3) dyrevelfærd, 4) fødevaresikkerhed og sundhed?”. Panelet bestod

Lars Hvidfeldt, Svend Brodersen, Helle Borup Friberg og Lisbeth

Henricksen.

I det andet sceneevent kastede GUDP, på bedste ”Løvens Hu-

le”-manér, en håndfuld GUDP-projektledere for et panel bestående

af Lars Hvidfeldt, Svend Brodersen, Carsten Ahrenfeldt og Claus

Meyer. Her fik projektlederne Julie Therese Christensen projek-

tet ZERO, Mette Lübeck fra projektet SvampeMad og Ann-Dorit

Moltke Sørensen fra projektet GrexOmega et rampelys til at pitche

deres projekt, som søgte de projektstøtte hos GUDP-bestyrelsen.

Grundlæggende var erfaringerne med deltagelse i Madens

Folkemøde særdeles positive, hvorfor bestyrelsen igen i 2025 vil

prioritere, at GUDP deltager i folkemøder.

I 2025 vil det være muligt at møde GUDP på både Madens Fol-

kemøde, der afholdes i Nykøbing Falster, samt på Klimafolkemø-

det, der afholdes i Middelfart

GUDP´s dilemma-debat fyldte

laden på Engestofte Gods.

GUDP-projekterne SvampeMad

og InUrban var nogle af de pro-

jekter, der uddelte smagsprøver

på Madens Folkemøde.

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

B E ST Y R E L S E N

Tyngde i erhverslivet

Bestyrelsen for GUDP er udpeget af ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri på baggrund af indstillinger fra erhvervsministeren,

miljøministeren, uddannelses- og forskningsministeren, samt

klima-, energi- og forsyningsministeren.

Bestyrelsen udpeges for en fireårig periode med mulighed for

genudpegning.

Formand for GUDP-

Bestyrelsesmedlem,

Adm. direktør i Nordic

Makers

Bestyrelsesmedlem,

Koncernchef i Halberg A/S

Professionelt bestyrelsesmedlem,

Tidl. direktør i Chr. Hansen A/S

Mikael Thinghuus

Nima Tisdall

Jesper Uggerhøj

Winnie Bügel

Bestyrelsen repræsenterer et bredt spænd af kompetencer inden

for fødevaresektoren, og er sammensat af personer med tyngde i

erhvervslivet.

Det er bestyrelsen for GUDP, der beslutter, hvem der skal have

tilskud, og dermed hvilke projekter, der får økonomisk støtte til at

føre de grønne ideer ud i livet

bestyrelsen

Kristian Lundgaard-

Karlshøj

Bestyrelsesmedlem,

Landbruger og ejer

af Ausumgaard

Signe Didde Frese

Bestyrelsesmedlem,

Adm. direktør i Fonden

Varefakta

Henrik Lund

Bestyrelsesmedlem,

Adm. direktør i Naturli’

Irene Asta Wiborg

Bestyrelsesmedlem,

Miljøchef, Souschef, Planter

& Miljø, SEGES Innovation

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

KO N TA K T

Sekretariatet

Sekretariatet for GUDP varetager den daglige administration af

programmet, udbetalinger, dialog med ansøgere og projektledere

mv. Sekretariatet ledes af en kontorchef i Landbrugs- og Fiskeristy-

relsen.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, København

Faglige sagsbehandlere og udbetalingsteamet sidder til daglig på

Augustenborg Slot, mens den del af sekretariatet, der har med be-

styrelsesbetjening, kommunikation samt regel- og politikudvikling

at gøre, sidder i København.

Tlf.: 72 18 56 00

Mail:

[email protected]

Hjemmeside:

www.gudp.dk

LinkedIn:

@GUDP

Nyropsgade 30

1780 København V

Sekretariatet for GUDP flyttede i 2024

til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Ram-

merne er dog fortsat de samme med

et delt sekretariat på Augustenborg Slot

og i Nyropsgade, København.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Augustenborg

Augustenborg Slot 3

6440 Augustenborg

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E KT B E S K R I V E L S E R

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R O J E KT B E S K R I V E L S E R

PROJEKT-

BESKRIVELSER

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

G U D P Å R S B E R E T N I N G 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

Nye GUDP-projekter i 2024

I 2024 modtog GUDP 141

ansøgninger, der ansøgte om

projekttilskud for et samlet beløb

på 895,8 mio. kr.

De nye projekter fordeler sig med 31 projekter med tilsagn fra

GUDP´s ordinære puljer, 6 projekter med tilsagn fra GUDP´s sær-

pulje til biosolutions, 2 projekter med tilsagn fra GUDP særpulje til

klimavenlige fødevarer, fødevaresystemer og alternative proteiner,

1 projekt med tilsagn fra GUDP´s særpulje til reduktion af madspild

og fødevaretab, 10 projekter med tilsagn fra GUDP´s særpulje til

økologi og endelige 2 projekter med tilsagn fra GUDP´s internatio-

nale særpuljer.

I alt valgte bestyrelsen for GUDP at give tilsagn om projekttilskud

til 52 nye projekter for et samlet beløb på 356,8 mio. kr. fordelt i de

to ordinære ansøgningsrunder.

141 projekter

Søgte om projekttilskud i 2024

52 projekter

Opnåede tilsagn fra GUDP i 2024

Begrænset

udledning af klima-

gasser fra føde-

vareerhvervet

Klimatilpasninger

Reduceret

påvirkning af miljøet

fra kvælstof, fosfor

og pesticider

Øget natur og

biodiversitet

Fremtidens

proteiner og føde-

vareingredienser

Cirkulært

ressourceforbrug

og begrænset

madspild

Bedre dyrevelfærd

Økologi

Internationalt

samarbejde

P R OJ E K T E R

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

28 4 .63 4 K R .

I N D S AT S O M R Å D E

3 .78 0.6 80 K R .

Begrænset udledning af

klimagasser

Begrænset udledning af klimagasser fra fødevareerhvervet dækker

alle processer, der fører til reduceret udledning af klimagasser,

herunder processer der fører til reduceret udledning fra husdyrpro-

duktionen eller processer der øger kulstofbindingen i jorden

Netværk for indkøb af udenlandsk fisk:

CSRD, klimaaftryk og biodiversitet

Projektet vil samle relevante aktører og eksperter for at få en bedre

forståelse af miljøkonsekvenserne i værdikæden for forskellige fisk

og skaldyr importeret fra udlandet. Fra 2025 skal de første danske

virksomheder rapportere under EU´s Corporate Sustainability

Reporting Directive (CSRD), og skal i den forbindelse indsamle og

dokumentere påvirkning på miljø, klima og mennesker for egen

virksomhedsaktivitet og værdikæden.

Det kan blive en udfordring for virksomheder at opnå indsigt i de

data, som rapporteringen kræver. Projektet har derfor til hensigt at

understøtte indkøbere med viden og handlemuligheder relateret til

importerede fisk og skaldyr, der lander i Danmark, med fokus på de

grønne standarder i CSRD´en.

ColiControl

Projektet vil afprøve en ny type vaccine mod E. coli, der er udviklet

af Københavns Universitet og indtil nu afprøvet under eksperi-

mentelle forhold. Colibakterier er den klart største enkeltårsag til

sygdom, dødelighed og kassationer inden for fjerkræsproduktion

i Danmark såvel som internationalt. Bakterien udgør op til 30% af

dødsårsagerne og kan bevirke at op mod 20% af slagtekyllinger må

kasseres på slagteriet. Projektet omfatter storskalaproduktion af vac-

cinen, som derefter afprøves på projektpartnernes rugerier. Samti-

dig inddrages rugerierne i optimeringen af vaccinationsproduceren.

Projektet inkluderer alle primære grene af dansk fjerkræproduktion,

herunder forældre til slagtekyllinger, slagtekyllinger, æglæggere fra

økologi- og skrabeægsproduktionen samt kalkunproduktionen.

Projektet vil bidrage til at reducere udledningen af klimagasser

gennem mindsket foderforbrug, da foderforbruget hos subklinisk

inficerede (før der vises tegn på symptomer) høner normalt øges

med ca. 10%. Hertil vil antallet af kasserede slagtekyllinger bliver re-

duceret, hvilket mindsker ressourcetabet. Projektet forventer at den

nye vaccine vil give producenterne en økonomisk gevinst, opnået

gennem et mere produktivt vaccinationsprogram samt reducerede

udgifter til vacciner.

Projekter med indsatsområdet som primær effekt

Projektet bidrager til at begrænse udledningen af klimagasser fra

fødevareerhvervet ved give deltagere i netværket ny viden om

klimapåvirkning ved indkøb af fisk og skaldyr, der kan omsættes til

handling i den daglige indkøbspraksis.

Hertil forventes det, at netværket også vil give deltagere viden om

påvirkning af miljø og biodiversitet ved indkøb af fisk og skaldyr.

2 0%

Af årets midler blev tildelt indsatsområdet

Hovedansøger

Etisk Handel Danmark

Projektpartnere

Ingen projektpartnere

Projektperiode

Januar ’25 - januar ’27

Pulje

Ordinær pulje

Hovedansøger

Københavns Universitet

Projektpartnere

Gefjon Pharma ApS, Danhatch

A/S, Lohman Denmark A/S,

Top Æg A/S

Projektperiode

Januar ’25 - december ’27

Pulje

Ordinær pulje

7 1 . 8 36. 2 3 4

Kroner blev tildelt indsatsområdet

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

4 . 5 02 . 53 0 K R .

ADDGREEN

F R U I TA DA P T

4 . 57 1 .615 K R .

DOCTRINA

4 . 59 4 . 3 4 3 K R .

A new affordable feed additive for reduction of

enteric methane production in dairy cows

Projektet vil udvikle et nyt foderadditiv til køer med en ambition

om at opnå mindst 30% metanreduktion. Hertil forventes en mulig

sideeffekt i forbedret sundhedstilstand, mindre diarré og mindre

betændelse foranlediget af foderadditivet.

Foderadditivet baseres på olie ekstraheret på cashew-nøddeskaller.

Olien fra cashew-nøddeskaller indeholder anacardinsyre, der bl.a. er

kendt for sine anti-mikrobielle, anti-svampe, og anti-inflammatoriske

egenskaber, og der er i tidligere studier påvist markante reduktioner

i metanudledning fra køer ved tildeling af anacardinsyre. Anacardin-

syre er imidlertid temperaturfølsom, hvorfor projektet vil undersøge

mulighederne for at optimere og stabilisere anacardinsyre-indhol-

det i olie fra cashew-nøddeskaller.

Projektet vil bidrage til at reducere udledningen af klimagasser fra

fødevareerhvervet, såfremt det viser sig muligt at producere et

foderadditiv på olie fra cashew-nøddeskaller. Endvidere vil oliens

anti-mikrobielle, anti-svampe, og anti-inflammatoriske egenska-

ber bidrage til at øge dyrevelfærden. Projektet befinder sig på et

tidligt stadie af produktudviklingen, og forudser ikke økonomiske

gevinster før 2028-29. De indledende projektstadier vil endvidere

afgøre, om der er grundlag for at bygge videre på teknologien efter

projektafslutning.

Sustainable adaptation of fruit

tree production to episodic drought

Den danske frugtindustri har udsigt til lange, hyppige tørkeperioder.

En mulig løsning på problemet skal udvikles af projektet FruitAdapt,

som vil identificere tørkeresistente æblesorter og grundstammer og

forbedre jordens evne til at holde på vand.

Det anslås, at projektet vil føre til en reduktion på 55,4 tons

CO2-ækvivalenter grundet mindre udbyttetab, og i tillæg forventes

projektet at øge indtjeningen hos æble-og pæreproducenter med

7,5 mio. kr.

Enhancing Black Soldier Fly Larvae Performance:

A knowledge-driven approach to real-time data

utilization in the production environment

Projektet vil sikre en mere stabil og ressource-effektiv produktion af

sorte soldaterfluelarver gennem et data-genereret sensorsystem.

Brug af den sorte soldaterfluelarve som dyrefoder har i forvejen et

stort potentiale som bæredygtig og klimavenlig proteinkilde, men

en mere omkostningseffektiv produktion af larverne, som DOCTRI-

NA vil levere, vil øge den positive effekt, det har for klimaet.

Konkret forventes en samlet reduktion på 49.020 tons CO2-ækviva-

lenter om for en insektfabrik, der anvender DOCTRINA’s system.

Hovedansøger

Inter Biofuel ApS

Projektpartnere

Aalborg Universitet

Projektperiode

Januar ’25 - december ’25

Pulje

Biosolutions

Hovedansøger

Aarhus Universitet

Projektpartnere

Ørskovs Frugtplantage, Var-

bjerggård, Planteskolen Vester

Skovgård

Projektperiode

September ’24 - august ’28

Pulje

Ordinær pulje

Hovedansøger

Better Insect Solutions A/S

Projektpartnere

Aarhus Universitet, SKOV A/S,

Big Dutchman Skandinavien

A/S, Enorm Biofactory A/S

Projektperiode

Oktober ’24 - marts ’27

Pulje

Ordinær pulje

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

5. 561 .63 4 K R .

B O O ST

PRÆCITRÆ

8 .1 8 4 . 800 K R .

Biogas Optimization by Spectroscopic Tools

Præcisionsdyrkning af juletræer

Projektet vil optimere udnyttelsen af affaldsstrømme fra fødevare-

produktionen i biogasanlæg. Det vil projektet gøre ved at introdu-

cere måleinstrumenter, der skal kunne: 1) Screene og kategorisere

råmaterialer for at håndtere variationer i inputmaterialer til biogas-

produktion; 2) Kvantificere tørstof og kvælstofindhold i råmaterialer

for at optimere iltfrie afgasninger; 3) overvåge afgasningsprocessen

i realtid for at opretholde optimale betingelser og øge biogasudbyt-

tet.

Dertil vil projektet udvikle en metode til at kvantificere kvælstof- og

fosforindholdet i den afgassede biomasse med henblik på at forbed-

re dets egenskab som gødning. Målet er at forbedre ressourceeffek-

tiviteten og reducere miljøpåvirkningen.

Projektet bidrager til at reducere udledningen af klimagasser fra

fødevareproduktionen ved at optimere biogasproduktionen, og for-

venter at kunne øge gasproduktionen med 2,3%. Hertil vil projektets

fokus på at kvantificere næringsstofindholdet i afgasset biomasse

indirekte bidrage til reduceret påvirkning af miljøet.

Optimering af gasproduktionen vil øge produktionsværdien i bio-

gasindustrien, idet anlæggene forventes at kunne øge gasudbyttet

med samme input af biomasse i produktionen.

Gennem drone-baserede målinger af insektskader og vækst i jule-

træer vil PRÆCITRÆ sørge for, at juletræer får præcis den mængde

hjælpestoffer, de hver især har brug for.

Med teknologien undgår man unødig spredning af næringsstof-

ferne, og man sikrer samtidig, at hvert træ får den tilstrækkelige

mængde stof tildelt.

En højpræcis tildeling fører til en markant reduktion i brugen af

insekticider og gødning og bidrager derfor til en mere bæredygtig

dansk juletræsproduktion.

Projektet anslår bl.a. at kunne reducere mængden af insekticider

brugt mod ædelgranlus med 60% på 70% af det samlede areal.

Projektet anslår i tillæg at kunne øge indtjeningen med 45 mio. med

et mersalg på 2%.

Hovedansøger

Danske Juletræer

Projektpartnere

IGN, PLEN, Juletræsproducent

Lars Geil Aps. Tyltagergaard

I/S, Firma Collet K/S, Jutek I/S,

Thorsen-Teknik A/S, Kirstine-

berg A/S, L.K. Skovservice ApS

Projektperiode

August ’24 - juli ’28

Pulje

Ordinær pulje

Hovedansøger

Københavns Universitet

Projektpartnere

BioCirc

Projektperiode

Januar ’25 - december ’28

Pulje

Ordinær pulje

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

8 . 2 2 1 .1 62 K R .

R E LY

8 .477.612 K R .

AI-baseret foderoptimering – realtidsprocessering

af store datamængder i griseproduktionen

Projektet vil udvikle et avanceret AI-baseret system, der kan udnytte

data på tværs af griseproduktionsbesætninger og løbende optime-

re foderstrategier til vækstgrise med henblik på at øge produktivitet

og mindske klimabelastningen.

Optimal foderudnyttelse er afgørende for produktionsøkonomi

såvel som klimaaftryk i vækstgriseproduktionen. Den hurtige gene-

tiske udvikling der ses inden for slagtegrise betyder dog, at det kan

være svært at holde trit med udviklingen i traditionelle foderforsøg.

Projektets system vil kunne bruges som et alternativ til traditionelle

foderforsøg og integrere data fra foderleverandører, slagterier og

griseproducenter, og give realtidsovervågning der kontinuerligt kan

fastslå optimale fodersammensætninger med henblik på at øge

produktivitet og mindske klimabelastningen.

Projektet bidrager til at begrænse udledningen af klimagasser fra

fødevareproduktionen ved at optimere foderforbruget, så denne

udnyttes optimalt. Projektets kommercielle partner forventer at

kunne afsætte teknologien til griseproducenter og deraf opnå en

økonomisk gevinst. Endvidere vil griseproducenter kunne opnå en

økonomisk gevinst ved investering i teknologien, idet teknologien

vil optimere foderudnyttelsen og dermed reducere foderomkost-

ninger.

Industrial scale Recombinant

Lysozyme production

Projektet vil udvikle en bæredygtig lysosymproduktion som alterna-

tiv til den klima- og miljøbelastende, æggebaserede teknologi, der

anvendes i dag.

Lysosym er et vigtigt enzym med antimikrobielle egenskaber, der

bruges som konserverende ingrediens i fødevarer, foder og farma-

ceutiske produkter. I dag produceres lysosym på hønseæg, men

processen er omkostning tung og har et betydeligt klimaaftryk.

Eksempelvis anvendes 1.000 liter æggehvide til at producere 3 kg

lysosym. Projektets nye, bæredygtige lysosymproduktion baseres

på anvendelse af svampe- eller bakteriecellefabrikker, og forventes

at kunne erstatte den animalskbaserede produktionsform.

Projektet bidrager til at begrænse udledning af klimagasser fra

fødevareproduktionen, idet den nye teknologi vil være langt mindre

ressourcekrævende end den nuværende. Hertil bidrager projektet

med et vigtigt element i udviklingen af fremtidens fødevarer.

Projektet forventer at den økonomiske effekt vil komme hoved-

ansøger til gavn, idet den nye produktionsform forventes at være

betydelig mere rentabel. Hertil er den nuværende produktion

kendetegnet ved periodevis underudbud, hvilket afhjælpes med

den nye produktionsform.

Hovedansøger

IQinAbox ApS

Projektpartnere

Københavns Universitet

Projektperiode

Januar ’25 - december ’28

Pulje

Ordinær pulje

Hovedansøger

Ovodan Foods

Projektpartnere

DTU, Process Engineering A/S,

Teknologisk Institut

Projektperiode

Januar ’25 - december ’27

Pulje

Biosolutions

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

10. 889.085 K R .

N I T R O B OX

11 .768 .139 K R .

GreenCalf

Local and sustainable ammonia procuktion

from air, water, and green electricity

Projektet vil udvikle et containerbaseret ammoniakproduktions-sy-

stem, der kan producere ammoniak direkte til landbrugeren på

bedriften, udelukkende baseret på input af luft, vand og elektricitet.

Ammoniak er et vigtigt næringsstof i landbruget, men produktionen

af kunstgødning er afhængig af fossile brændstoffer. Med projektets

teknologi vil danske landbrugere potentielt i fremtiden kunne frem-

stille grøn ammoniak, så længe elektriciteten er bæredygtig.

Projektet forventer at bane vejen mod større kommercielle syste-

mer. Den første pilotdemonstrationsenhed er planlagt til at produ-

cere 5 kg/dag, mens anlæggene på sigt skal kunne producere op

mod 300 kg/dag, og dermed finde anvendelse på de store bedrifter

i ind- og udland.

Projektet bidrager til at begrænse udledningen af klimagasser fra

fødevareproduktionen, idet fremstilling og transport af kunstgød-

ning er forbundet med store mængder CO2-udledninger, mens

projektet vil introducere et system, der potentielt kan fremstille grøn

kunstgødning. Projektets kommercielle partner forventer en økono-

misk effekt ved at kunne afsætte teknologien til primærproducenter

i Danmark såvel som udlandet.

Mellem en tredjedel og halvdelen af klimaaftrykket fra kalve- og

oksekødsproduktion er relateret til udledning af metangas.

GreenCalf vil imødekomme problemet ved at fremme udviklingen

og implementeringen af nye og allerede kendte metan-reduceren-

de tilsætningsstoffer i den danske kalveproduktion.

Projektet forventes at afstedkomme en samlet metan-reduktion i

2030 på 20.250 tons CO2-ækvivalenter, når teknologien anvendes

på 100.000 kalve.

Projektet angiver også muligheden for udbredelse til 50 % af ung-

dyrene, hvorved der kan opnås en total metanreduktion på 45.338 t

CO2-ækvivalenter.

Hovedansøger

Danish Crown

Projektpartnere

Aarhus Universitet, SEGES

Innovation P/S, DLG

Projektperiode

September ’24 - august ’28

Pulje

Ordinær pulje

Hovedansøger

NitroVolt ApS

Projektpartnere

SEGES Innovation P/S,

Teknologisk Institut, Syddansk

Universitet

Projektperiode

Januar ’25 - december ’26

Pulje

Ordinær pulje

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

1 . 8 40. 87 2 K R .

I N D S AT S O M R Å D E

M U LT I S P OT

10. 899. 287 K R .

Klimatilpasninger

Klimatilpasninger dækker projekter, hvor der anvendes eksisterende

eller udvikles nye tiltag, metoder eller teknologi, herunder forædling

af nye sorter, der hjælper fødevareproduktionen med at imødekom-

me de kommende klimaændringer med bl..a. varmere somre med

flere tørkeperioder, men også større risiko for skybrud.

Accelerating the biochar

transformation in Denmark

Projektet vil booste dansk innovation, viden og markedsudvikling

inden for regenerativt landbrug med særligt fokus på at realisere

regeringens biokul-ambitioner. Projektet vil bl.a. drage nytte af Rock-

starts internationale erfaringer inden for start-ups i landbrugssekto-

ren og viden om teknologi-investeringer til at mobilisere nøgleaktø-

rer på tværs af biokul-værdikæden under to årlige begivenheder.

Den første vil bl.a. samle interessenter for at identificere og kortlæg-

ge barrierer og potentialer for at booste Danmarks biokul-trans-

formation med fokus på iværksætteri og teknologi. Den anden

begivenhed sigter mod at skabe sektorens førende samlingssted,

hvor Roskstart vil præsentere sin årlige økosystemrapport og de

fem bedste europæiske biokul start-ups. Begivenheden gentages i

2026.

Projektet bidrager bl.a. til at klimatilpasse den danske fødevarepro-

duktion med strategier og teknologier, der kan hjælpe fødevarepro-

duktionen med at imødekomme varmere somre, flere tørkeperioder

og risikoen for store nedbørsmængder. Hertil sigter projektet på

at forbedre især de grove sandjordes frugtbarhed, ved at booste

biokul-ambitionerne. Det opnås ved at evnen til at holde på vand

og næringsstoffer forbedres ved tilførsel af biokul. Hertil bidrager

projektet med at nedbringe klimagasudledningen ved at udbrede

viden og teknologier relateret til lagring af biokul.

Flexible Multi-trait Genomic Selection for Speed Bree-

ding Potatoes - Addressing Present and Future Needs

Projektet vil introducere en ny forædlingsmetode for kartofler,

der skal sikre hurtigere forædling og anvendelse af nye linjer i

kartoffelproduktionen ved markant at forkorte den tid, det tager at

udvikle og markedsføre nye kartoffelsorter. Det vil projektet gøre

ved at introducere ”multi-trait” selektion kombineret med genomisk

selektion.

Kartofler er i dag en af de afgrøder, der sprøjtes mest, hvorfor

der kontinuerligt stilles krav til forædling af sorterne, således at

sprøjtebehovet kan reduceres. For at imødekomme de forskellige

krav til konkurrencedygtige sorter, der er sygdomsresistente og

klimatilpassede med et højt udbytte og proteinindhold, er det imid-

lertid nødvendigt at reformere det nuværende forædlingsprogram.

Forædlingen vil bl.a. muliggøre en øgning af vegetabilsk proteinud-

vinding på 5% i sidestrømmen fra stivelsesproduktionen.

Projektet bidrager til at klimatilpasse fødevareproduktionen ved

at forædle til nye, mere robuste kartoffellinjer. Dette vil samtidig

bidrage til at reducere mængden af sprøjtemidler, der spredes

på de danske kartoffelmarker. Projektet forventer et økonomisk

provenu for den kommercielle partner, der forventer at afsætte nye

forældede læggekartofler til kartoffelproducenter i Danmark såvel

som udlandet.

Projekter med indsatsområdet som primær effekt

Af årets midler blev tildelt indsatsområdet

14%

Hovedansøger

Rockstart Denmark

Projektpartnere

Rockstart (NL)

Projektperiode

Januar ’25 - december ’26

Pulje

Ordinær pulje

Hovedansøger

Danespo A/S

Projektpartnere

Aarhus Universitet, KMC

Amba

Projektperiode

Marts ’25 - februar ’29

Pulje

Biosolutions

51 .07 2 . 2 5 8

Kroner blev tildelt indsatsområdet

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

11 .69 1 .614 K R .

BIORESCUE

PMRR

1 1 . 8 40.4 02 K R .

GREENLANDBRUG

14 . 8 0 0.0 8 3 K R .

Biostimulant to Enhance the Resilience of

Cereals by Increasing Tolerance to Drought

Projektet vil arbejde med en biosolution og validere effekten af bi-

ostimulanten PTA, der har til formål at øge korns tolerance over for

stressfaktorer såsom ekstreme vejrhændelser – især tørkeperioder.

Udvikling af biostimulanter er dog udfordret af, at man ikke altid kan

overføre resultater fra kontrollerede drivhusforsøg til marken. Pro-

jektet vil derfor validere PTAs effektivitet ved at designe et set-up til

markforsøg, hvor tørke introduceres ved brug af mobile klimatelte.

Projektets resultater vil medføre to ting: 1) At dansk landbrug får ad-

gang til en biostimulant, som er afprøvet under danske markforhold

og 2) at industrien får adgang til screeningsværkstøjer og et set-up

til markforsøg, der kan accelerere udviklingen af næste generation

af biostimulanter.

Projektet bidrager til at klimatilpasse dansk fødevareproduktion

ved at styrke vigtige afgrøders modstandsdygtighed over for eks-

treme vejrhændelser som tørke. Projektets kommercielle partner

forventer en økonomisk effekt ved at kunne afsætte velafprøvede

og dokumenterede virkningsfulde biostimulanter. Hertil forudses

en positiv økonomisk effekt for landbrugerne, der med adgang til

biostimulanter kan forvente højere og mere stabile udbytter under

tørkeforhold over tid.

Powdery Mildew Resistance in Rye

Unleashing Greenlandic Rock Flour

for a Climate-Neutral Danish Agriculture

Projektet vil udvikle en gødningsprotokol for en særlig type sand

kaldet glacial rock flour (GRF).

En protokol for GRF-gødning skal løse en presserende udfordring

for landbruget – nemlig hvordan man i ét både reducerer brugen af

syntetisk gødning, bekæmper klimaforandringer og samtidigt øger

udbyttet af afgrøderne.

En integration af GRF i landbrugets gødningsstrategier forventes at

kunne tilvejebringe en samlet CO2-reduktion på 106.490 tons i 2032

og generere et økonomisk overskud på 31 mio. kr. i løbet af 3 år.

Risikoen for angreb fra meldug i rug er blevet større. For at øge

rugudbyttet og reducere brugen af pesticider, er meldug-resistente

egenskaber i rug nødvendige.

Løsningen, PMRR arbejder på, er at tilføje et meldug-resistent prote-

in til rugplanten, hvilket vil reducere behovet for pesticider.

Projektet anslår, at en implementering af løsningen samlet set vil

tilvejebringe en reduktion på 42.690 tons CO2-ækvivalenter samt

en reduktion på 40% i Talius-pesticidbelastningen i det konventio-

nelle landbrug.

Det anslås yderligere, at en implementering vil have en forventet

økonomisk effekt på over 200 mio. kr. hos rugproducenterne,

primært som følge af merudbytte.

Hovedansøger

Agrobiomics ApS

Projektpartnere

Københavns Universitet,

Teknologisk Institut, SEGES

Innovation P/S

Projektperiode

Januar ’25 - januar ’29

Pulje

Biosolutions

Hovedansøger

Rock Flour Company

Hovedansøger

Aarhus Universitet

Projektpartnere

Nordic Seed A/S

Projektperiode

Oktober ’24 - september ’28

Pulje

Ordinær pulje

Projektpartnere

Land-CRAFT, Teknologisk

Institut KU PLEN, SEGES

Innovation P/S Saltofte Gods,

Novonesis

Projektperiode

Oktober ’24 - december ’27

Pulje

Ordinær pulje

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

1 . 23 8 . 22 5 K R .

I N D S AT S O M R Å D E

G R E E N E R G R OW N

AKTK

2 . 283 .0 00 K R .

Reduceret påvirkning af

miljøet fra kvælstof, fosfor

og pesticider

Reduceret påvirkning af miljøet fra kvælstof, fosfor og pesticider

dækker lavere tilførsel/udledning af kvælstof og fosfor, mindsket

udvaskning, højere udnyttelsesgrad eller udnyttelse af ophobet

næringsstof i jord samt reduceret udledning og lugt fra husdyrpro-

duktion, fiskeproduktion og øvrige produktionsanlæg.

Endvidere reduceret miljø- og sundhedsbelastning fra pesticider.

Det kan f.eks. være brug af biologisk bekæmpelse som alternativ til

pesticider

Væksthusproduktion i naturlig balance

Automatiseret kortlægningsgenerator

via traktormonteret kamerasensor

Projektet vil videreudvikle virksomheden Perplants kameraløsning,

der i dag fokuserer på at levere kortlægning i realtid til præcis

sprøjtestyring. Udvidelsen indbefatter dataopsamling, der foregår

asynkront med sprøjtning såvel som gødskning. Projektet vil derfor

udvikle en kortgenerator, der analyserer data fra marken over tid,

og som skaber en række værdifulde kort såsom:

1) Kortlægning af skræpper i græskløver, der kan bruges som

grundlag for udarbejdelse af tildelingskort for spotsprøjtning,

som landbrugeren kan anvende senere på sæsonen; 2) Kort over

kvælstof-optag. Ved at analysere billeder af biomasse over tid, kan

kortlægningsgeneratoren genere kvælstofoptagningskort til brug

for nye strategier vedrørende tildeling af kunstig gødning og gylle.

Projektets formål er at bidrage til at reducere påvirkningen af

miljøet gennem forbedret kortlægningsteknologi, der bidrager til

præcisionssprøjtning såvel som bedre gødskningsstrategier. Det vil

reducere tabet af næringsstoffer til vandmiljøet og nedsætte pesti-

cidforbruget i landbrug. Projektet forventer at teknologien vil tilføre

økonomisk værdi for landbrugeren, der med brug af teknologien vil

kunne øge udbyttet og reducere brugen af sprøjtemidler såvel som

kunstig gødning og gylle.

GreenerGrown vil gøre prydplanter mere modstandsdygtige over-

for sygdomsangreb ved at skabe det rette mikrobiologiske miljø for

planterne i væksthusene.

Dette vil give planterne adgang til de rette næringsstoffer, så de kan

udvikle et naturligt værn mod sygdomme. Det muliggør, at mæng-

den af syntetiske pesticider kan reduceres, uden at planterne bliver

sårbare over for sygdomme.

GreenerGrown forventer fremover at kunne reducere pesticidbe-

lastningen med 70% for udvalgte prydplanter.

Projektet estimerer at kunne generere besparelser på syntetiske

midler for 16,5 mio. kr. ved udbredelse til 20 gartnerier.

Projekter med indsatsområdet som primær effekt

Af årets midler blev tildelt indsatsområdet

17 %

Hovedansøger

Hortiadvice

Projektpartnere

Rosa-danica Graff Growing

Projektperiode

August ’24 - juli ’27

Pulje

Ordinær pulje

Hovedansøger

Perplant

Projektpartnere

Ag Precision

Projektperiode

Januar ’25 - januar ’26

Pulje

Ordinær pulje

60.6 86. 893

Kroner blev tildelt indsatsområdet

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

2 .62 8 .66 5 K R .

ST R Ø M P I STO L E N

E N D P R OZ Y M E

4 . 3 36. 894 K R .

Udvikling af vandbehandlingsenhed til reduktion

af patogen load i landbaseret akvakultur

Projektet vil udvikle og teste et miljøvenligt, lavpraktisk vandbehand-

lingsværkstøj til fiskeoprætindustrien (dambrug), som kan forebyg-

ge sygdomme og dermed sikre bedre økonomi og dyrevelfærd.

Dambrugene påvirkes i dag alvorligt af sygdomme, hvilket koster

døde fisk, arbejdstimer, behandlinger og spildt foderbrug.

Projektets teknologi vil fungere ved at vand fra fiskeproduktionsan-

lægget føres ind i en lukket maskine, hvor vandet strømbehandles

og efterfølgende føres tilbage i anlægget. Strømbehandlingen

vil dræbe alt levende i vandet og dermed reducere dambrugets

brug af kemikalier og antibiotika, som opdrætteren ellers ville have

brugt. Det forventes samtidig, at dyrevelfærden højnes i takt med at

sygdomsbelastningen reduceres.

Projektet bidrager til at reducere påvirkningen af miljøet gennem

en mindskning af ressourcetabet forbundet med døde fisk. Hertil

forventes en nedgang i brugen af antibiotika som effekt af, at

problematiske bakterier fjernes fra procesvandet med projektets

teknologi.

Projektet forventer at teknologien vil give fiskeopdrættere en be-

tydelig økonomisk gevinst, opnået gennem mindsket tab fra døde

fisk, og den deraf afledte omkostning til spildt foderforbrug.

Controlling proteolytic enzymes

in clovers and grasses

Projektet vil reducere den proteolystiske aktivitetet i rødkløver og

græsafgrøder, når det forarbejdes til foder- og fødevareprotein på

bioraffinaderier. Aktiviteten fra proteolystiske enzymer nedbryder

kløver- og græsproteinerne til småpeptider og aminosyrer, hvilket

reducerer proteinudbyttet samtidig med at småpeptider og amino-

syrer forringer smagen og kan give maveproblemer hos menne-

sker og enmavede dyr.

Projektet har derfor fokus på at udvælge sorter med lav proteoly-

stisk aktivitet samtidig med at projektet afprøver teknikker til at

sænke den proteolystiske enzymaktivitet tidligt i forarbejdningen af

biomassen.

Ved at forbedre bioraffinaderi-teknologien, bidrager projektet til at

reducere påvirkningen af miljøet fra især kvælstof gennem øget

efterspørgsel på kløver og græsafgrøder, der har glimrende kvæl-

stoffikserende egenskaber, som bidrager til mindsket kvælstoftab til

vandmiljøet.

Projektet forventer en direkte økonomisk effekt for projektpart-

nerne, der kan omsætte den nye viden og teknikker til praksis i

bioraffinaderiet og derpå salg af proteiner til fødevarer.

Hovedansøger

Københavns Universitet

Projektpartnere

Solutionlab ApS

Projektperiode

Januar ’25 - juni ’27

Pulje

Ordinær pulje

Hovedansøger

Aarhus Universitet

Projektpartnere

BioRefine, DLF

Projektperiode

Marts ’25 - juni ’27

Pulje

Ordinær pulje

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

7.630.7 1 1 K R .

OPTIWET

8 . 857.460 K R .

G R OW T H STO P +

10. 597. 893 K R .

Optimized design of constructed wetlands to impro-

ve nutrient retention and accelerate implementation

Projektet vil videreudvikle nye designkriterier for minivådområ-

der i Danmark og samtidig optimere vådområdernes evne til at

tilbageholde næringsstoffer (næringsstofretention). Opførelse af nye

minivådområder er et vigtigt skridt mod at reducere udledningen af

næringsstoffer til vandmiljøet fra landbrugsarealerne.

Det vil projektet gøre ved at levere værktøjer, der beskriver effekten

af minivådområder ved forskellige udformninger, hvor der tages

hensyn til georegionale forskelle – eksempelvis afstrømningsforhold.

Dertil vil projektet forbedre dokumentationen for næringsstof-

retention samt omkostningseffektivteten ved anlægning af flere

minivådområder.

Projektet bidrager til at reducere udledningen af næringsstoffer

til miljøet ved at forbedre muligheder og forudsætninger for at

omlægge nogle af landbrugsarealerne til minivådområder. Dertil

vil projektet udvikle nye designs, der kan øge minivådområdernes

evne til at fjerne næringsstoffer. Det forventes at projektets resul-

tater vil gøre det nemmere for landbrugerne, deres rådgivere og

medarbejdere i kommunerne at identificere velegnede områder til

anlæggelse af minivådområder. Projektet vil komme med opdatere-

de anvisninger til opbygning af minivådområder med det mål, at de

vil kunne tilbageholde større mængde næringsstoffer.

Net Energy system for broilers

Vækststandsning af kartofler uden brug af pesticider

Projektet vil levere et nyt system til at vurdere energiindholdet i

foder til kyllinger, som kan føre til et reduceret behov for proteinkil-

der i foderet.

Hidtil har sojaskrå været en hyppigt anvendt fodertype, men ved

at reducere proteinniveauet samt udpege alternative foderkilder til

kyllingerne vil fjerkræsindustrien have udsigt til en mere klimavenlig

og økonomisk rentabel produktion.

Projektet forventer at kunne reducere CO2-udledningen med 43%

ved 100% udbredelse, svarende til 407.000 tons CO2-ækvivalenter.

Derudover forventes en udskiftning at kunne øge indtjeningen hos

fjerkræsproducenterne med 34,4 mio. kr. om året.

Projektet vil udvikle to effektive metoder til vækststandsning af

kartofler uden brug af pesticider. Vækststandsning er nødvendig i

forhold til at opnå den rette størrelse for læggekartofler. Forbud og

begrænsninger i brugen af pesticider har indskrænket mulighe-

derne for kemisk vækststandsning, mens de alternative mekaniske

standsningsmetoder øger risikoen for smittespredning mellem

planterne. Projektets første metode omfatter en præcis, effektiv og

skånsom løsning til mekanisk vækststandsning af kartoffelplanter

inklusive uskadeliggørelse af bakterier. Den anden metode er base-

ret på aftopning, efterfulgt af brænding, som skal sikre en effektiv

vækststandsning og samtidig eliminere risikoen for smittespredning

blandt planterne.

Projektet bidrager til at reducere påvirkningen af miljøet fra pestici-

der, idet en effektiv mekanisk vækststandsningsmetode potentielt

vil kunne erstatte de nuværende metoder, der primært er baseret

på kemisk vækststandsning. Den kommercielle partner forventer en

økonomisk effekt ved at kunne afsætte teknologien hos kartoffelav-

lerne, mens teknologien forventes at reducere avlernes økonomiske

tab, der er forbundet med forbuddet mod brugen af det effektive

vækststandsningsmiddel Reglone (Diquat).

Hovedansøger

SEGES Innovation P/S

Projektpartnere

Aarhus Universitet, GEUS

Projektperiode

Januar ’25 - marts ’27

Pulje

Ordinær pulje

Hovedansøger

Aarhus Universitet

Projektpartnere

Danish Agro, SEGES Inno-

vation Williamsborg Gods,

AgroVision

Projektperiode

Oktober ’24 - september ’27

Pulje

Ordinær pulje

Hovedansøger

MSR Plant Technology ApS

Projektpartnere

KMC, AKV Amba, SEGES Inno-

vation P/S, Aarhus universitet,

JM Consult, ENO-DAN ApS,

Danespo A/S

Projektperiode

Januar ’25 - marts ’28

Pulje

Ordinær pulje

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

1 0.9 5 8 .078 K R .

N GT- KU R A S

BREED4MIX

12 .155.9 67 K R .

Improving the resistance of Kuras to

late blight with new genomic technologies

Kartoffelskimmel udfordrer fremtidens bæredygtige kartoffelpro-

duktion i Danmark.

Denne udfordring vil projektet NGT-Kuras tackle ved at introducere

resistente gener i de mest værdifulde kartoffelsorter. Der vil blive

brugt gener, der kommer fra kartoflens vilde slægtninge.

Projektet anslår, at en introduktion af resistente gener i kartoflerne

kan lede til en reduktion på 86% i brugen af fungicider på Kuras-are-

aler.

De bedste mix – kortlægning af genetiske

sortsblandings- og mikrobiomeffekter i hvede

Projektet vil udvikle et nyt forædlingsmål for hvede med henblik

på at understøtte bedre udbyttestabilitet og en mere bæredygtig

hvedeproduktion. I det nye forædlingsmål vil projektet anvende

sortsblandinger, idet kategorien har stigende popularitet, og nu

udgør mere end en tredjedel af det samlede hvedeareal i Danmark.

Imidlertid fokuserer forædlere stadig udelukkende på rene sorter i

forædlingsprogrammerne.

Det antages, at en af de centrale fordele ved at anvende sorts-

blandinger er, at det bidrager til biodiversiteten i jordens mikroor-

ganismer, hvilket bidrager til et forbedret økosystem. Projektet vil

etablere 1.800 nye markparceller med sortsblandinger af forskellige

hvedelinjer, der skal give grundlag for at estimere nye sortsblan-

dingseffekter.

Projektet bidrager til at reducere påvirkning af miljøet fra pesticider.

Sortsblandinger er eksempelvis mere robuste over for svampean-

greb, og reducerer dermed behovet for brug af fungicider.

Projektets kommercielle partner forventer en økonomisk effekt

ved at kunne afsætte de nye, optimerede sortsblandinger med høj

udbyttestabilitet og bedre sygdomsresistens. Bedre stabilitet vil

samtidig over tid komme landbrugerne økonomisk til gavn.

Hovedansøger

AKV AmbA

Projektpartnere

Aarhus Universitet

Projektperiode

Januar ’25 - december ’28

Pulje

Ordinær pulje

Hovedansøger

Aarhus Universitet

Projektpartnere

Nordic Seed A/S

Projektperiode

Juli ’25 - juni ’29

Pulje

Ordinær pulje

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

4 .1 86. 368 K R .

I N D S AT S O M R Å D E

INDUGRÆS

N AT U R E & B E E F

14 .999.103 K R .

Øget natur og biodiversitet

Øget natur og biodiversitet omfatter nye eller eksisterende produk-

tionsmetoder indenfor fødevareerhvervet, som er skånsomme over

for natur og miljø, og som gavner biodiversiteten ved f.eks. at give

mere plads til føde- og levesteder for vilde dyr og planter.

Det kan f.eks. være projekter, der tænker land sharing ind i produk-

tionen på dyrkningsfladen f.eks. via en mere skånsom jordbearbejd-

ning, samdyrkning, skovlandbrug eller permakultur. Eller projekter

der bidrager til beskyttelse af havbunden.

Industriel udplantning af ålegræs

Kvæg til fremme af Danmarks biodiversitet

Mængden af ålegræs har i de sidste år været i kraftig tilbagegang,

og det skaber udfordringer for biodiversiteten i de danske hav- og

fjordområder.

Projektet INDUGRÆS søger at imødekomme problemet ved at

industrialisere udplantning af ålegræsenge og derved bidrage til

den marine naturgenopretning i Danmark.

Udplantningen har i Horsens Fjord, efter to år, vist en fordobling i

arter, og projektet forventer ydermere at kunne reducere kvælstof-

udledningen med 4.300 tons og fosforudledning med 1.000 tons,

ved udplantning af 1.000 ha/år over 30 år.

Projektet vil skabe grundlaget for, at biodiversiteten i de næste 20

år forbedres markant på græsningsarealer. Naturen i Danmark kan

nemlig have gavn af græsning, men det forudsætter at naturforvalt-

ning med kvæg gøres til en rentabel forretning for landbrugeren.

Derfor vil projektet udvikle anbefalinger til det rigtige match mellem

type af naturareal, græsningstryk- og periode samt hvilke kvæg-

typer, der bør græsse på arealerne. Hertil vil projektet udvikle avls-

redskaber til udvikling af kødkvægslinjer målrettet naturforvaltning.

Projektet vil udvikle og afprøve forskellige naturforvaltningskoncep-

ter for produktion af kvalitetsoksekød. Endelig vil projektet udvikle

og teste et nyt biodiversitetsmærke for kød, der er produceret på

naturarealer.

Projektet bidrager til at forbedre og sikre mere biodiversitet. Baseret

på projektets resultater vil det blive markant lettere at skabe et godt

match mellem arealtype, kvægtype, græsningstryk- og periode til

gavn for biodiversiteten. Projektets kommercielle partnere forventer

en økonomisk effekt ved at kunne afsætte kvalitetsoksekød – ek-

sempelvis mærket med et biodiversitetsmærke – til forbrugerne.

Projekter med indsatsområdet som primær effekt

Af årets midler blev tildelt indsatsområdet

Hovedansøger

SEGES Innovation P/S

Projektpartnere

Aarhus Universitet, Køben-

havns Universitet, Eurofins,

Danish Crown, Arla Foods,

VikingDenmark, Dansk Aber-

deen Angus Forening, Herefor-

dforeningen For Danmark

Projektperiode

Januar ’25 - december ’28

Pulje

Ordinær pulje

Hovedansøger

Lolle & Nielsen

Projektpartnere

Blue Research

Projektperiode

Juli ’24 - juni ’27

Pulje

Ordinær pulje

19.1 85.47 1

Kroner blev tildelt indsatsområdet

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

9 67.1 4 5 K R .

I N D S AT S O M R Å D E

IFFN

1 .122 .7 19 K R .

Fremtidens proteiner og

fødevareingredienser

Fremtidens proteiner og fødevareingredienser dækker udvikling

af nye alternative proteiner og fødevareingredienser til foder og til

velsmagende og ernæringsrigtige fødevarer. Det kan f.eks. være

proteiner fra landbrugsafgrøder som græs, kløver og bælgplanter

eller protein udvundet fra f.eks. muslinger, insekter og tang.

Området dækker også projekter, der bidrager målbart til forbedret

fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet og human sundhed og ernæ-

ring f.eks. via forbedrede produktionsmetoder og udvikling af og

forbedret adgang til ernæringsrigtige fødevarer etc.

Interdisciplinary Future Food Network

Netværk til at styrke den gastronomiske

kvalitet i dansk økologisk landbrug

Projektet vil gennem etableringen af et nyt erhvervsnetværk for-

binde aktørerne i dansk økologisk landbrug, således at kvaliteten af

danske landbrugsvarer kan forbedres på tværs af hele værdikæden,

især med fokus på den gastronomiske kvalitet.

Netværket mellem aktørerne skal dannes gennem møder, inspirati-

onsdage og en række andre netværksfremmende aktiviteter.

Projektet vil understøtte fremtidigt innovationskraft ved at agere

bindeled mellem de mange nye innovationsprojekter og allerede

etablerede bedrifter i dansk landbrug.

Projektet vil opbygge et tværfagligt netværk for både at kortlægge

og foreslå løsninger på fremtidige nøgleudfordringer i vores fødeva-

resystem. Projektet vil forene akademikere fra forskellige discipliner

med nøgleinteressenter fra hele værdikæden og derigennem

transformere viden fra forskning til håndgribelige handlinger og

innovationer.

Projektet er bygget op omkring fire kritiske udfordringer, som

det danske fødevaresystem står over for: 1) Sikring af essentielle

næringsstoffer; 2) Balancering af biodiversitet og ønsker om en

skaleret fødevareproduktion; 3) Udnyttelse af fødevareindustriens

sidestrømme; 4) Innovation og EU´s Novel Food system.

Projektet bidrager til at udvikle fremtidens proteiner og fødevare-

ingredienser ved at gøre viden om handling og innovation i forhold

til fremtidige fødevarer – herunder novel food – mere lettilgængelig

for aktører i branchen.

Hertil fokuserer projektet også på potentialer i sidestrømme ved at

foreslå nye tilgange til at reducere eller værdiforøge fødevarespild,

og bidrager dermed til øget cirkulært ressourceforbrug og begræn-

set madspild.

Projekter med indsatsområdet som primær effekt

Af årets midler blev tildelt indsatsområdet

Hovedansøger

Kost Studio

Projektpartnere

Ingen projektpartnere

Projektperiode

Januar ’25 - marts ’26

Pulje

Ordinær pulje

Hovedansøger

Komitéen for MAD Symposium

Projektperiode

August ’24 - juni ’25

Pulje

Ordinær pulje

23 .68 2 .161

Kroner blev tildelt indsatsområdet

Projektpartnere

Ingen projektpartnere

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

5. 26 4 . 5 4 5 K R .

BØNNEFISK

CONTIMILK

6.1 65.4 02 K R .

PROINSECT

10.162 . 3 50 K R .

Udvikling af hesteBØNNEproteinråvare

til FISKefoder

Projektet vil udvikle en ny type foder baseret på hestebønner til

brug i fiskeopdræt. Fiskeopdræt kræver foder med et højt protein-

indhold, hvilket traditionelt er kommet fra fiskemel, men i stigende

grad erstattet af plantebaserede proteiningredienser såsom

især importeret soja. Imidlertid er der behov for at udvikle mere

bæredygtige foderkilder, der produceres lokalt. Hestebønner anses

som et lovende alternativ, men for at bønnerne kan anvendes som

proteiningrediens i fiskefoder, skal de forarbejdes til et produkt med

proteinindhold på linje med sojaproteinet. Projektet vil, først gen-

nem screening, og senenere gennem processering af nøje udvalgte

hestebønnesorter og forædlingslinjer med et højt proteinindhold

udvikle et hestebønneprotein, der kan kommercialiseres som en ny

proteinråvare til fiskefoder.

Projektet vil bidrage til at nedsætte akvakulturerhvervets udledning

af klimagasser med et bæredygtigt, lokalproduceret proteinalter-

nativ. Samtidig vil projektet reducere påvirkningen af miljøet fra

kvælstof, idet hestebønner ikke behøver tilførsel af kvælstofholdig

gødning. Projektet forventer en økonomisk effekt gennem salg af

højproteinfoder til fiskeopdrættere. Hertil forventes en afledt effekt

hos de landbrugere, der omlægger fra eksempelvis korn, idet afreg-

ningsprisen for hestebønner er højere.

Continuous fermentation of milk protein

Discovering new functional ingredients from yel-

low mealworm and black soldier fly biomass using

bioinformatic tools

Projektet vil udvikle nye insektbaserede fødevareingredienser på

to forskellige insekter: Sort soldaterfluelarve og melorme. Begge

insekter kan være bæredygtige kilder til eksempelvis funktionelle

proteiner, kitin, og mineralbaserede fødevareingredienser. Det for-

ventes at disse ingredienser kan erstatte konventionelle tilsætnings-

stoffer såsom emulgatorer, antioxidanter og andre ingredienser,

som anvendes i fødevarer.

Projektet forventer at udvikle en forarbejdningsproces, der ikke

genererer nye affaldsstrømme. Således vil emulgatorer og antioxi-

danter blive fremstillet på insektproteinerne, mens reststrømmen

vil blive brugt til ekstraktion af kitin. Den tilbageværende restmasse

kan eksempelvis anvendes som proteinkilde i fødevarer eller foder.

Projektet bidrager til at udvikle nye, klimavenlige proteinkilder.

Projektets metode til udvinding af proteinkilder kan betegnes som

en lavemissionsmetode, og bidrager derfor også til at begrænse

klimagasudvindingen fra fødevareproduktionen.

Projektet forventer et økonomisk provenu for den kommercielle

partner, der forventer at afsætte proteinholdige ingredienser til

fødevareindustrien.

Projektet vil demonstrere en effektivisering i alternativ produktion af

animalske fødevareproteiner. Igennem det seneste årti har der væ-

ret et øget fokus på at etablere alternativ produktion af animalske

fødevareproteiner. En lovende produktionsform er fermentering af

genmodificerede mikroorganismer til at producere fødevareprotei-

ner såsom mælke- og æggeproteiner.

Produktionsomkostningerne for fermenteringsbaserede fødevare-

proteiner kan dog ikke konkurrere med de traditionelle produkti-

onsmetoder. Projektet vil derfor demonstrere en metode til at øge

produktiviteten for fermentering af genmodificerede mikroorga-

nismer 2-3 gange, og dermed stille Danmark i en central position i

udviklingen af fremtidens fødevarer.

Projektet bidrager til at udvikle fremtidens proteiner og fødevare-

ingredienser ved at forbedre og optimere produktionsmetoderne.

Hertil bidrager projektet til at begrænse udledningen af klimagasser,

idet produktionsformen udleder markant færre klimagasser, sam-

menlignet med traditionel produktion. Projektet forventer at den

økonomiske effekt vil komme projektvirksomheden til gavn, idet tek-

nologien vil kunne afsættes, ikke kun til indenlandske producenter

af alternative animalske fødevareproteiner, men også eksporteres

som teknologi til udlandet.

Hovedansøger

DTU

Projektpartnere

Nordic Seed A/S, Aarhus Pro-

tein A/S, BioMar A/S, Aarhus

Universitet

Projektperiode

Januar ’25 - juni ’28

Pulje

Klimavenlige fødevarer,

systemer og proteiner

Hovedansøger

Enduro Genetics

Projektpartnere

Ingen projektpartnere

Projektperiode

Marts ’25 - marts ’28

Pulje

Biosolutions

Hovedansøger

DTU

Projektpartnere

Enorm, Aalborg Universitet,

GEA, Biofynt

Projektperiode

April ’25 - marts ’28

Pulje

Klimavenlige fødevarer,

systemer og proteiner

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

5. 298 . 598 K R .

I N D S AT S O M R Å D E

CABEXTEND

Cirkulært ressourceforbrug

og begrænset madspild

Cirkulært ressourceforbrug og begrænset madspild dækker

genanvendelse og opgradering af sidestrømme, så råvarer der er

udvundet, bruges effektivt og så mange gange som muligt.

Området dækker bl.a. projekter, der reducerer fødevare- og mad-

spild, og projekter, der bidrager til en mere bæredygtig udnyttelse

af ressourcer eksempelvis ved, at der produceres mere med de

samme ressourcer, eller at produkter forædles, så de opnår en

højere værdi.

Extending the harvesting and

sales window of Danish cabbages

Ny teknologi fra CabExtend har udsigt til at imødekomme den

stigende efterspørgsel på broccoli, blomkål og spidskål ved at øge

grøntsagernes holdbarhed.

Høje spildprocenter reducerer udbuddet af grøntsager og koster

dyrt på den klimamæssige og økonomiske bundlinje.

CabExtend sigter efter at løse problemet ved at øge holdbarheden

gennem hurtig nedkøling og optimering af lagerklima.

Den øgede holdbarhed forventes at kunne reducere madspildet

med 1.605 tons pr. år i 2032 og give et totalprovenu til projektpart-

nerne på 21 mio. kr.

Projekter med indsatsområdet som primær effekt

Af årets midler blev tildelt indsatsområdet

10%

Hovedansøger

Aarhus Universitet

Projektpartnere

Dangrow Agro A/S, Torup

Bakkegård & Orelund I/S

SeedCom A/S, Nemlig.com

Projektperiode

Januar ’24 - december ’27

Pulje

Ordinær pulje

3 5.1 66. 529

Kroner blev tildelt indsatsområdet

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

5.410.692 K R .

GRØNHOLDBAR

6.675. 222 K R .

Grøn omstilling med planteingredienser

der øger holdbarhed

Vækst af mikroorganismer i fødevarer reducerer fødevarens

holdbarhed.

Projektet Grønholdbar vil udvikle planteingredienser fra sidestrøm-

me i ærteproduktionen, der modvirker den mikrobielle vækst, og

anvende ingredienserne i kødprodukter for at forlænge holdbarhe-

den.

Der forventes en årlig reduktion på 158.965 tons CO2-ækvivalenter

ved at erstatte 5% af hakket kød med kød/plante-blandinger, samt

en yderligere reduktion på 66.640 tons ved at reducere spildet af

rent hakkekød med 10% som følge af øget holdbarhed.

Projektpartnernes økonomiske gevinst forventes at være i omeg-

nen af 50 mio. kr.

LinkingOat

Projektet vil fremme bæredygtig dyrkning af havre og produktion

af højkvalitets, havrebaserede fødevarer. Projektet fokuserer på

at udvælge robuste havrevarianter, som har overlegen protein-

funktionalitet, god smag og som er modstandsdygtige over for

miljømæssige belastninger. Solid miljømodstandskraft vil potentielt

reducere brugen af pesticider og gødning og dermed mindske

miljøpåvirkningen.

På kort sigt vil projektet anvende den viden til at forbedre kvaliteten

af plantebaserede produkter og reducere videnskløften mellem

dyrkning og forarbejdning af havre. Ved at evaluere op til 200

havrevarianter, vil projektet identificere optimale sorter til specifikke

fødevareanvendelser, såsom drikkevarer, yoghurter og is.

Projektet bidrager til at udvikle fremtidens fødevarer og fødevare-

ingredienser ved at udvide og forbedre havres potentiale som fø-

devareingrediens. Hertil bidrager projektet til at reducere fødevare-

tabet, da det potentielt kan bidrage med højere havreudbytter, der

kan bruges som fødevarer. Indirekte kan det bidrage til at reducere

udledningen af klimagasser, hvis eksempelvis havrebaserede drikke-

varer erstatter animalsk baserede drikkevarer. Projektet forventer

at de respektive projektpartnere vil have en økonomisk effekt af

projektet, idet projektets resultater vil blive anvendt til udvikling,

produktion og afsætning af nye produkter eller produktkategorier.

Hovedansøger

Brannatura ApS

Projektpartnere

Crispy Food A/S Hørkram

Foodservice A/S Erhversaka-

demi Aarhus

Projektperiode

Juli ’24 - juni ’27

Pulje

Ordinær pulje

Hovedansøger

Teknologisk Institut

Projektpartnere

Aarhus Universitet, Dragsbæk,

SPX, Traitomic, Skarø Is

Projektperiode

Februar ’25 - januar ’28

Pulje

Ordinær pulje

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

8 . 374 .617 K R .

GREENCLEAN

M A ST Z A P

9.407.40 0 K R .

Sustainable industrial cleaning through

enzymes and digital technologies

Projektet vil udvikle et digitalt, enzym-baseret rengøringssystem til

brug i mejeri-, drikkevare og bioproduktionen. Systemet vil bidrage

til at opretholde vækst og samtidig spare vand- og energi- og

kemikalieforbrug. I dag anvender sektoren systemet Cleaning-in-Pla-

ce (CIP), der er en automatiseret proces til at rengøre indersiden af

udstyr og rør, uden behov for at demontere udstyret. CIP-systemer-

ne er essentielle for at opretholde hygiejne, sikre produktkvalitet

og overholde regler og forskrifter. For ikke at tage nogen risiko, er

producenterne imidlertid ofte overforsigtige, hvilket fører til overren-

gøring med et højere forbrug af vand og energi end nødvendigt.

Projektet bidrager til øget cirkulært ressourceforbrug, idet man

i stigende grad vil spare eller genanvende det procesvand, der

anvendes til rengøring af produktionsmaskinerne. Hertil vil projektet

bidrage til at reducere fødevaresektorens klimaaftryk, da projektets

rengøringssystem vil nedsætte energibehovet betragteligt.

Både projektets kommercielle produktionspartnere og teknolo-

giudviklere vil have betydeligt økonomisk gavn af projektet. For

producenterne vil teknologien reducere vand- og energiforbrug, og

samtidig reducere den tid, der bruges på rengøring af produktions-

maskinerne. Teknologiudviklerne forventer i fremtiden at kunne

afsætte teknologien hos andre branchevirksomheder.

Antibiotikafri laserbehandling af

malkekøer med mastitis (yverbetændelse)

Projektet vil færdigudvikle en ny laserbehandlingsmetode til be-

handling af yverbetændelse hos malkekøer. Metoden vil potentielt

kunne erstatte antibiotikabehandling, der i dag anvendes til behand-

ling af yverbetændelse.

Yverbetændelse hos malkekøer er en meget hyppig sygdom i mæl-

keproduktionen med væsentlige produktionsøkonomiske effekter

og et højt antibiotikaforbrug til følge. Allerede gennemførte behand-

linger af yverbetændelse med laser tegner et billede af, at laser kan

være lige så effektiv som brug af antibiotika. Projektet forventer at

kunne færdigudvikle behandlingsmetoden, der kan standardiseres

til en behandlingspakke for bredt kommercielt brug.

Projektet bidrager til at begrænse fødevaretabet fra mælkepro-

duktionen, da man i dag kasserer mælk fra antibiotikabehandlede

malkekøer. Hertil vil projektet indirekte bidrage til bedre ressource-

udnyttelse, idet færre malkekøer potentielt skal udskiftes på grund

af yverbetændelse. Projektet forventer et økonomisk provenu

for den kommercielle partner, der kan afsætte teknologien til

mælkeproducenterne. Samtidig forventes mælkeproducenter at

have økonomisk gavn af behandlingsmetoden, der vil være billigere

sammenlignet med behandling med antibiotika, samtidig med at

producenternes fødevaretab reduceres.

Hovedansøger

ReMoni A/S

Projektpartnere

KU, Novonesis A/S, Arla Food

Ingredients, Knowledge Hub

Zealand

Projektperiode

Juli ’27 - juni ’28

Pulje

Biosolutions

Hovedansøger

Neeo Bovis ApS

Projektpartnere

Aarhus Universitet

Projektperiode

Januar ’25 - december ’27

Pulje

Reduktion af madspild

og fødevaretab

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

5.174 . 2 8 3 K R .

I N D S AT S O M R Å D E

H U RT I G F I S K

Bedre dyrevelfærd

Bedre dyrevelfærd omfatter projekter, som bidrager til forbedret

velfærd for produktionsdyr, herunder sundhed, ernæring, adfærd,

fysiologi samt fravær af sygdom, frygt og stress. Herunder projekter,

der via fremavl af nye husdyrracer løser nogle af de eksisterende

problemer med lav dyrevelfærd.

Anvendelse af miljø-eNA-teknologi til ikke-invasiv

og hurtig påvisning af fiskepatogener i dansk

akvakultur on-site

Ved hjælp af overvågningssystemet FishChip og diagnoseværk-

tøjet FishOn vil projektet HURTIGFISK gøre det muligt for danske

fiskeproducenter selv at stille sygdomsdiagnoser hos fisk inden for

20 minutter.

Teknologien vil markant begrænse forekomst og udvikling af syg-

dom hos fisk og vil derfor både øge fortjenesten og dyrevelfærden

i fiskeproduktionen.

Projektet forventer, at 50% af fisk, der nu dør af sygdom, vil kunne

opspores og behandles ved hjælp af teknologien. Det medfører en

tilsvarende reduktion i andel af foder, der går til spilde.

Projekter med indsatsområdet som primær effekt

Producenternes bruttoudbytte forventes ved projektets afslutning

at være 19,3 millioner.

Af årets midler blev tildelt indsatsområdet

Hovedansøger

Københavns Universitet

Projektpartnere

DTU, FREA, Musholm

DanAqua, Eurofish Royal

Danish Fish

Projektperiode

November ’24 - april ’27

Pulje

Ordinær pulje

2 1 . 360. 298

Kroner blev tildelt indsatsområdet

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

6.1 89. 8 0 4 K R .

TIP

D I G I S OW

9.996. 211 K R .

Tidlig påvisning af Infektion med PRRS

An improved and sustainable sow through digital

transformation of breeding for sow longevity

Projektet vil sikre bedre dyrevelfærd for søer i den danske grisepro-

duktion ved hjælp af overvågning og kunstig intelligens.

Overvågningen skal gøre det lettere at identificere søerne med det

bedste avlspotentiale og derved øge mulighederne for at avle mere

robuste søer.

Mere robuste søer lever længere og har generelt bedre liv, og

det forventes, at avlsfremgangen kan redde hhv. 20.000 søer og

312.000 pattegrise pr. år, seks år efter projektets afslutning.

Projektet forventes at indbringe i omegnen af 200 mio. kr. om året

til producenterne.

For at bekæmpe virussygdommen PRRS hos danske grise søger

projektet at udvikle nye databaserede metoder til tidlig opsporing

af smitte.

Dette vil projektet bl.a. gøre gennem brugen af sensorteknologi til

automatisk overvågning af hoste samt påvisning af PRRS-virus i

luftog gylleprøver fra staldene.

Ved brug af disse metoder forventer projektet at kunne reducere

antallet af døde grise med op til 400.000 om året og samtidigt

generere et samlet provenu til projektpartnerne på ca. 120 mio. kr.

tre år efter projektafslutning.

Hovedansøger

Københavns Universitet

Projektpartnere

Landbrug og Fødevarer Boe-

hringer Ingelheim Aerocollect

Projektperiode

Januar ’25 - december ’27

Pulje

Ordinær pulje

Hovedansøger

Teknologisk Institut

Projektpartnere

Danish Pig Genetics (DPG)

Aarhus Universitet

Projektperiode

Oktober ’24 - september ’28

Pulje

Ordinær pulje

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

1 .087. 2 30 K R .

I N D S AT S O M R Å D E

GRAINGOOD

4 . 319.10 0 K R .

Økologi

I økologiprogrammet ”Økologisk Forsknings-, Udviklings- og

Demonstrationsprogram” (ORDD) yder GUDP tilskud til forskning-,

udvikling og demonstration inden for økologiområdet. Programmet

administreres i samarbejde med Internationalt Center for Forskning

i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS).

The Wasp Alliance

Quality assurance and diversity

in organic grain product

ICROFS’ projektbeskrivelse:

Projektet vil udvikle nye spændende

kornsorter til human konsum, som vil forbedre kvaliteten af danske

kornprodukter.

Fokus i forædlingen er at sikre bagekvalitet under økologiske betin-

gelser med lavt gødningsniveau og mangfoldighed i udbuddet.

For at det kan lade sig gøre, vil projektet udvikle nye genetiske

metoder til at identificere resistente sorter med høj bagekvalitet.

ICROFS’ projektbeskrivelse:

I projektet vil man måle hvepsenes

effektivitet som skadedyrsbekæmpere i grønkål og sammenligne

den med eksisterende beskyttelse for at se, om hvepse kan erstatte

plastiknet.

Samtidig vil man udvikle metoder, der gør, at der kommer hvepse

nok på markerne, og at de kan håndteres uden at være til fare for

mennesker.

Hvepse er ikke kun velegnede til at beskytte kål. Forventningen er,

at de kan beskytte mange andre afgrøder imod mange forskellige

skadedyr.

Projekter med indsatsområdet som primær effekt

Af årets midler blev tildelt indsatsområdet

1 9%

Hovedansøger

Aarhus Universitet

Projektpartnere

Ingen projektpartnere

Projektperiode

Januar ’25 - juni ’27

Pulje

ORDD-10

Hovedansøger

Landsorten

Projektpartnere

Agrologica

Projektperiode

Januar ’25 - december ’27

Pulje

ORDD-10

68 .933 .0 06

Kroner blev tildelt indsatsområdet

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

4 .9 11 . 8 69 K R .

Ø KO - H O L D B A R

N E X TO R G A N I C

6.73 5. 8 66 K R .

RUPIN

7. 589.97 9 K R .

Optimal longevity in organic dairy cows

Next Generation Organic Feed for Pigs and

Poultry Enriched in Essential Amino Acids

ICROFS’ projektbeskrivelse:

En stor udfordring for den danske og

europæiske økologiske svine- og fjerkræproduktion er, at økologisk

foder ikke kan levere tilstrækkelige mængder essentielle amino-

syrer, og derfor tildeles protein i overskud for at opfylde dyrenes

aminosyrebehov.

Dette fører til lavere foderudnyttelse og produktion, dårlig sundhed,

aggression, øgede foderomkostninger og kvælstof-udledning.

I NextOrganic adresseres disse problemer ved at udvikle nye

økologiske løsninger til berigelse af økologisk foder med de mest

begrænsende aminosyrer.

Development of organic high-quality

rye and lupin for human consumption

ICROFS’ projektbeskrivelse:

Projektet har til formål at udvikle nye

højtydende, kvalitetsstabile sorter af rug og lupin, som er nødven-

dige for, at økologiske landbrugere kan producere afgrøder af høj

kvalitet til fødevareindustrien og samtidig sikre pålidelig og sikker

forsyning til aftagerne.

Projektet vil udforske og analysere et bredere udvalg af kvali-

tetsegenskaber i rug i tillæg til faldtal, der traditionelt bruges som

den primære kvalitetsindikator.

ICROFS’ projektbeskrivelse:

Holdbarhed hos malkekøer spiller

en stor rolle for produktionsøkonomien, dyrevelfærden og klima-/

miljøbelastningen.

Projektet vil udvikle en model, som kan forudsige den optimale

holdbarhed i individuelle malkekvægsbesætninger.

Modellen vil tage højde for en række besætningsspecifikke forhold

og vil optimere både produktionsøkonomi, klimaaftryk og dyrevel-

færd.

Derudover vil projektet undersøge holdninger og præferencer hos

forbrugere i forhold til holdbarhedens betydning for dyrevelfærd og

klimabelastning.

Hovedansøger

Aarhus Universitet

Hovedansøger

Aarhus Universitet

Projektpartnere

Københavns Universitet, Velas,

SimHerd

Projektperiode

April ’24 - marts ’28

Pulje

ORDD-10

Projektpartnere

Teknologisk Institut, Vestjyl-

lands Andel, Center for Fri-

landsdyr, Risbjerg Landbrug,

Gothenborg, Landbrug og

Fødevarer, Danish Agro

Projektperiode

Januar ’25 - december ’27

Pulje

ORDD-10

Hovedansøger

Nordic Seed A/S

Projektpartnere

Teknologisk Institut, Køben-

havns Universitet, Aarhus

Universitet

Projektperiode

Januar ’25 - december ’28

Pulje

ORDD-10

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

7.78 6. 599 K R .

SOILHEAL

C LO S E F E RV E G

8 . 22 5. 23 5 K R .

Tailored management of organic dairy crop rotations

to reduce carbon footprint and improve soil health

ICROFS’ projektbeskrivelse:

Øget kulstoflagring afbøder klimafor-

andringer, og samtidig fremmes jordens sundhed og funktionalitet.

Formålet med SoilHeal-projektet er at udpege og kvantificere

effekter af dyrkningstiltag i økologiske kvægsædskifter, der øger

kulstoflagringen maksimalt, samtidig med at jordens sundhed

forbedres og kvælstoftab minimeres.

Closed cycles and fertile soils by undersown catch

crops in vegetable production

ICROFS’ projektbeskrivelse:

Projektet har til formål at reducere tab

af nitrat og lattergas fra intensiv grøntsagsproduktion, opretholde

jordens frugtbarhed og kulstofbinding i grøntsagsproduktion med

høje udbytter, dokumentere ved hjælp af livscyklusanalyser klima-

aftrykket fra dyrkning af grønsager og undersåede efterafgrøder på

friland samt udbrede kendskabet til klima- og miljøvenlig produktion

af økologiske grøntsager ved hjælp af efterafgrøder.

Hovedansøger

Aarhus Universitet

Projektpartnere

Innovationscenter for Øko-

logisk Landbrug P/S, Thise

Mejeri

Projektperiode

Januar ’25 - december ’28

Pulje

ORDD-10

Hovedansøger

Aarhus Universitet

Projektpartnere

HortiAdvice A/S

Projektperiode

Januar ’25 - december ’28

Pulje

ORDD-10

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

8 . 8 11 .0 19 K R .

C LOV E RVA LU E

G LO RY

9. 5 5 5. 296 K R .

Q UA L I P O R K

9.910. 813 K R .

Increased organic plant and biogas production based

on expansion of grassglover on stockless farms

ICROFS’ projektbeskrivelse:

Økologisk afgrødeproduktion har

utilstrækkelig adgang til næringsstoffer, er afhængig af konventionel

gødning og har høj klimapåvirkning pr. produktenhed.

Projektets mål er at øge udbyttet og reducere klimapåvirkningen

ved at forbedre næringsstofforsyningen baseret på kvælstof fra

kvælstoffikserende planter. Kløver gør kvælstof tilgængeligt for

afgrøder og værdiforøges ved bioforgasning.

Målet er at skabe plantebaserede gødninger, undersøge værdikæ-

dens barrierer og motivationer og evaluere den biogene kulstof-

strøm.

Grain Legume and Oilseed Rape integration in

robust organic cropping sYstems

ICROFS’ projektbeskrivelse:

Projektet har fokus på, hvorledes

vinterraps kombineret med enten konsumærter eller kløvergræs

indgår bedst i sædskifter, samtidig med at nitratudvaskning og

dermed også drivhusgasemissioner holdes på et lavt niveau.

Herunder er der fokus på at sikre et tilfredsstillende lavt ukrudtstryk

før og efter dyrkning af afgrøderne, samtidig med at sygdomsni-

veauet reduceres.

Adding value in the organic pig production by

improving quality of pig life, pork, and environment

ICROFS’ projektbeskrivelse:

QUALIPORKs mål er at forbedre

konkurrenceevnen for dansk økologisk grisekød på nationale og

globale højkvalitetsmarkeder ved at fremme flerdimensionel kvalitet

fra ’jord til bord’.

Det skal ske ved at udforske, udvikle og demonstrere et alternativ til

den nuværende økologiske slagtegriseproduktion.

Et centralt element er at tilbyde slagtegrise varierede og stimuli-rige

frilandsmiljøer suppleret med sæsondifferentierede fourageringsaf-

grøder.

Hovedansøger

ICOEL

Projektpartnere

Københavns Universitet, Aar-

hus Universitet, Nature Energy

A/S, Danish Bio Commodities

Projektperiode

Januar ’25 - december ’28

Pulje

ORDD-10

Hovedansøger

Aarhus Universitet

Projektpartnere

Phidan Engineering, Økologisk

Rådgivning Danmark

Projektperiode

Januar ’25 - december ’28

Pulje

ORDD-10

Hovedansøger

Aarhus Universitet

Projektpartnere

CFF, Spis min gris, Hallund-

bjerg, Risbjerg Landbrug,

Fonager Frilandsdyr

Projektperiode

April ’25 - marts ’29

Pulje

ORDD-10

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

2 . 2 05.12 0 K R .

I N D S AT S O M R Å D E

LIFT

GROUND2LIVE

3 .647.173 K R .

Internationalt samarbejde

GUDP finansierer dansk deltagelse i forskellige partnerskaber under

Horizon Europe, og støtter derigennem forsknings- og innovations-

projekter på tværs af grænser inden for landbrugs- og fødevareom-

rådet.

Agroecological food system Living labs for Farm

and landscape Transformation

Projektets egen beskrivelse:

This partnership responds to the

urgent need for an agroecological transformation of landscapes by

leveraging a food systems approach, with targeted public procure-

ment of regional, seasonal, agroecological food as a driver.

Our approach is transdisciplinary, participatory and change-ori-

ented by using action research in Living Labs (LLs). This means

bringing together an array of actors with diverse perspectives to

collaboratively address challenges, explore solutions and drive

tangible change in the real world. The LLs will operate iterative

cycles of action and research, each of which will imply mapping

the current situation, envisioning desired futures, and planning and

taking informed actions. Accompanying research by the project

scientists will examine the LL processes and their outcomes in

terms of agroecological transformation of landscapes.

The project builds on LLs in the southwest (PT, ES) and north (SE,

DK, NO) of Europe, in locations where the consortium partners are

actively engaged in initiatives encompassing multiple actor groups

such as farmers, agricultural advisers, food distributors, canteen

personnel and users, citizenry, municipalities and counties, including

decision and policy makers.

Enhancing Ground Cover on Vegetable Farms:

Living Labs for Resource Conservation and Econo-

mic Sustainability in Agroecological Systems

Projektets egen beskrivelse:

GROUND2LIVE adopts a living

lab (LL) approach engaging key stakeholders (conventional and

organic vegetable farmers, advisors, and scientists) in a collaborati-

ve effort to address real-world challenges and explore effective CC

management techniques to create sustainable and climate resilient

vegetable production systems and improve crop quality.

Through this multi-actor approach, we seek to enhance the adopti-

on and success of agroecological (AE) practices aimed at improving

soil quality, optimizing nutrient utilization, and enhancing product

nutritional value in intensive vegetable production systems. These

AE practices include solutions developed in LLs like integrating

ground cover into vegetable crop rotations through under-sow-

ing CCs or intercropping, as well as implementing non-inversion

tillage methods to facilitate rapid CC succession. By conducting

experiments across a diverse range of soil and climatic conditions,

our project will establish LLs in seven European countries, thereby

contributing to the transformation of agriculture.

Projekter med indsatsområdet som primær effekt

Af årets midler blev tildelt indsatsområdet

Dansk ansøger

Syddansk Universitet

Deltagende lande

Danmark, Portugal, Sverige,

Spanien

Projektperiode

Maj ’25 - april ’28

Pulje

International pulje

Dansk ansøger

Aarhus Universitet

Deltagende lande

Danmark, Belgien, Italien,

Holland, Slovenien, Tyskland,

Estland

Projektperiode

Maj ’25 - april ’28

Pulje

International pulje

5. 852 . 293

Kroner blev tildelt indsatsområdet

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

Afsluttede GUDP-projekter i 2024

Vær opmærksom på følgende

tekst og ikoner, når du læser

afrapportering af afsluttede

GUDP-projekter.

Grøn effekt ved afslutning

Projektets egen vurdering (ved projektafslutning) af potentiale for

grøn effekt.

Forventet økonomisk effekt ved opstart

Projektets egen vurdering (ved projektstart) af potentiale for øko-

nomisk effekt, efter projektet projektet er afsluttet.

Økonomisk effekt ved afslutning

Projektets egen vurdering (ved projektafslutning) af potentiale for

økonomisk effekt.

Samlet vurdering af målopfyldelse

GUDP-sekretariatets samlede vurdering af projektets potentiale for

at henholdsvis grøn og økonomisk effekt er realiseret.

Mål nået

Mål ikke nået

Projektpartnere

Udbetalt beløb i mio. kr.

Cirkulært ressourceforbrug og begrænset madspild

Bedre dyrevelfærd

Økologisk projekt (Organic RDD)

Internationalt samarbejdsprojekt

Projektets hovedansøger

Forventet grøn effekt ved opstart

Projektets egen vurdering (ved projektstart) af potentiale for grøn

effekt, efter projektet projektet er afsluttet.

Ikonforklaring

Begrænset udledning af klimagasser fra fødevareerhvervet

Reduceret påvirkning af miljøet fra kvælstof, fosfor og pesticider

Øget natur og biodiversitet

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

B E G R Æ N S E T U D L E D N I N G A F K L I M AG A S S E R

Enabling Smart Livestock Farming Technologies

for Environmental Sustainability using Blockchain

Baggrund:

Projektet ville udvikle et trådløst sensornetværk, der måler

staldmiljøparametre, dyrene og foderet. Data fra systemet skal bruges

til at udvikle et beslutningsværktøj til landbrugere, der kan bidrage til at

nedbringe klimagasudledningen.

B E G R Æ N S E T U D L E D N I N G A F K L I M AG A S S E R

FA R M S U STA I N B 1

2 0 19 – 2 02 3

B Æ R E DYGT I G K L I M A ST Y R I N G

I VÆ K ST H U S G A RT N E R I E R

2 021 – 2 023

K A LV V E D KO

Mother-bonded calf rearing in organic dairy farming

20 19 – 2023

Baggrund:

Projektet ville reducere energiforbruget i væksthusgartne-

rierne ved at optimere klimastyringen. Projektet tog udgangspunkt i gart-

nernes hverdag, hvor mange gartnerier har investeret i ny klimastyrings-

teknologi og anvendte visuel kommunikation, vejledninger og manualer

til at udbrede energioptimerede klimastyringsstrategier.

Baggrund:

Projektet ville undersøge forskellige aspekter af dilemmaerne

vedrørende fravænning samt fordele og udfordringer ved at lade kal-

vene gå sammen med deres mødre gennem mælkefodringsperioden.

Projektet søgte at løse disse dilemmaer gennem forskning og udvikling

af nye robuste og innovative staldsystemer til danske forhold.

Aarhus Universitet

Danmark, Rumænien, Grækenland

1,5

HortiAdvice

1,6

Aarhus Universitet

2,0

Teknologisk Institut, Senmatic, Gartneriet Legro, Gartneriet PKM

Forventet grøn effekt ved opstart:

Udbredt til 70 pct. af 223 gartnerier

i Danmark forventedes optimeret klimastyring at begrænse påvirkning

af miljøet med 20.449 tons CO

-ækv.

Grøn effekt ved afslutning:

Reduktion i antallet af gartnerier til 163 i

projektperioden, men stadig 70 pct. udbredelse, reducerede sammen

med energioptimeret klimastyring og omlægning fra gas til fjernvarme

eller varmepumper til, at den forventede effekt forventes indfriet i 2030.

Forventet økonomisk effekt ved opstart:

Med baggrund i de forven-

tede effekter af klimastyringen vil besparelsen for de danske gartnerier

ligge på 115.000 kr. pr. gartneri pr. år.

Økonomisk effekt ved afslutning:

På baggrund af klimastyring og

varmebesparelser forventes også den økonomiske effekts potentiale at

være intakt og indfriet i 2030. Dog med den betydelige reduktion (27

pct. fra 2019-2023) i antallet danske gartnerier in mente.

Tru-test Scandinavia A/S, Økologisk Landsforening, Thise Mejeri

AMBA, Naturmælk & Øllinggaard Mejeri

Forventet grøn effekt ved opstart:

Det estimeres, at 25 pct. af tyrekalve

i økologisk produktion vil være i ko-kalv-systemer, hvilket svarer til 7.125

tyrekalve á 200 kg slagtevægt. Sammenlignet med tyrekalve produceret

som stude estimeres en reduktion på 8,4 kg CO

pr. kg kød

Grøn effekt ved afslutning:

Ved de udviklede kalv-ko-staldsystemer

vurderer projektet en reduktion på 8,1 kg CO

pr. kg. kød.

Forventet økonomisk effekt ved opstart:

Ved de udviklede

kalv-ko-staldsystemer estimeres, at de specialprodukter, der udvikles,

kan sælges med merfortjeneste for råvaren for landmanden. Den videre

økonomiske effekt estimeredes til 0,5 kr. pr. l mælk og 5 kr. pr. kg kød.

Økonomisk effekt ved afslutning:

Der opnås ekstra økonomi for land-

manden, da ”Ad libitum mælk” bliver solgt som specialprodukt fra Thise

mejeri. Indtil videre sælges ikke KALVved-KO-kød. Dermed er potentialet

for videre økonomisk effekt delvis indfriet.

Samlet vurdering af målopfyldelse

Potentiale for

grøn

effekt

Potentiale for

økonomisk

effekt

Start

Slut

Ændring i TRL-niveau

Forventet grøn effekt ved opstart:

Angives ikke ved internationale projekter

Grøn effekt ved afslutning:

Angives ikke ved internationale projekter

Forventet økonomisk effekt ved opstart:

Angives ikke ved internationale projekter

Økonomisk effekt ved afslutning:

Angives ikke ved internationale projekter

Samlet vurdering af målopfyldelse

Potentiale for

grøn

effekt

Potentiale for

økonomisk

effekt

Ændring i TRL-niveau

Data er ikke registreret

Samlet vurdering af målopfyldelse

Potentiale for

grøn

effekt

Potentiale for

økonomisk

effekt

Start

Slut

Ændring i TRL-niveau

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

B E G R Æ N S E T U D L E D N I N G A F K L I M AG A S S E R

Biofiltre til reduktion af metan fra gyllebeholdere og kvægstalde

Baggrund:

Projektet har udviklet biofiltre, der kan være en omkost-

ningseffektiv teknologisk løsning til reduktion af metanudledning fra

kvægstalde og lagerfaciliteter til opbevaring af gylle. Projektet har desig-

net, konstrueret og implementeret biofiltre, der kan omsætte metan via

bakteriel metanoxidation.

B E G R Æ N S E T U D L E D N I N G A F K L I M AG A S S E R

BIOMET

2 02 0 – 2 02 3

I Q I N A B OX

Videnskabeligt baseret overvågning af svin i vækst

20 18 – 2023

Baggrund:

Projektet ville udvikle og kommercialisere en sensorbaseret

IoT-platform og tilhørende software til indsamling og lagring af sensorda-

ta fra svinebedrifter til overvågning af vækstgrises adfærd og sundhed,

herunder i forhold til fodereffektivitet. Projektet har udviklet et system

til monitorering af en række parametre i svineproduktionen. Platformen

implementerer eksisterende viden og modeller for datadreven modelba-

seret overvågning.

IQinAbox ApS

SEGES Innovation P/S, Københavns Universitet

Forventet grøn effekt ved opstart:

Ved udbredelse af teknologien til

overvågning af 6 mio. grise pr. år, forventede projektet en reduktion på

5,5-7,8 CO

-ækv. pr. gris som følge af et estimeret reduceret foderforbrug

på 7,5 kg foder pr. gris.

Grøn effekt ved afslutning:

Resultaterne viser, at den ønskede effekt for

reduktion af foderforbrug estimeres til at kunne opnås ved at investere i

digital monitorering af parameteren vandforbrug for vækstgrise. Dog er

-effekten svær præcist at vurdere, men den estimeres til det samme

som ved ansøgningstidspunktet og kan potentielt blive endnu større ved

at anvende softwaren på både små- og slagtegrise.

Forventet økonomisk effekt ved opstart:

Dynamisk overvågning af

vækstgrises adfærd og sundhed estimeredes, på basis af reduktionen i

foderforbrug, til 12 kr. pr. gris baseret på slagtegrise på 30-110 kg.

Økonomisk effekt ved afslutning:

Projektets resultater viser, at dyna-

misk overvågning kan give optimeringsgevinster ved både små- og slag-

tegrisproduktionen. Dette, samt højere foderpriser, øger den estimerede

videre økonomiske effekt til 20-25 kr. pr. gris.

10,9

DTU Sustain

COWI, SEGES innovation, PFH-miljø og Anlæg ApS og KU

4,2

Forventet grøn effekt ved opstart:

Projektet anslog ved projektstart,

at biofilteret ville kunne reducere den samlede metanudledning fra en

gylletank med 64 pct.

Grøn effekt ved afslutning:

Det er lykkedes projektet at reducere

metanudledningen med 38,6 ton fra én gylletank, svarende til 69 pct. af

den samlede udledning, hvilket er mere end forventet.

Forventet økonomisk effekt ved opstart:

Udvikling og implemen-

tering af BioMet-teknologien vil føre til vækst og nye arbejdspladser

inden for den danske rådgiverbranche samt for danske entreprenører,

håndværkere og virksomheder, der overdækker gylletanke.

Økonomisk effekt ved afslutning:

Med udsigt til en CO

afgift for

landbruget og lovende resultater med høj effektivitet fra BioMet-tekno-

logien på gylletanke forventes det, at teknologien vil kunne indfri de

økonomiske effekter.

Samlet vurdering af målopfyldelse

Potentiale for

grøn

effekt

Potentiale for

økonomisk

effekt

Start

Slut

Ændring i TRL-niveau

Luftfoto af BIOMETs gylletank med

test-biofilter. Projektet er lykkedes

med at reducere metanudlednin-

gen fra gylletanken med 69% ved

at lede gassen igennem biofilteret,

hvor bakterier oxiderer metanen.

Samlet vurdering af målopfyldelse

Potentiale for

grøn

effekt

Potentiale for

økonomisk

effekt

Start

Slut

Ændring i TRL-niveau

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

Kvalitetskød fra miljørigtige krydsningskalve

Baggrund:

Projektet har registreret spisekvalitet, foderudnyttelse og kli-

mabelastning i dansk slagtekalveproduktion. Med disse registreringer vil

det være muligt at beregne et genomisk avlsværdital, som er et udtryk

for de enkelte kødkvægstyres egnethed til krydsning med malkekvæg.

Et avlsprogram på baggrund af disse avlsværdital kan bruges til at avle

krydsningsslagtekalve, som har markant højere genetisk potentiale for

spisekvalitet, foderudnyttelse og klimabelastning.

SEGES Innovation P/S

12,2

Krydsning – optimering på tværs af malkeracer

Baggrund:

Projektet ville forbedre konkurrenceevnen for danske

mælkeproducenter og VikingGenetics. Ved at udvikle og implementere

genetiske beslutningsstøtteværktøjer forbedres ressourceudnyttelsen i

malkekvægssektoren og det fulde potentiale i krydsning mellem malke-

racer udnyttes. Resultatet bliver krydsningskøer med forbedret sundhed,

frugtbarhed og holdbarhed. Dette reducerer foderforbrug og CO2-udled-

ning, og der opnås en større genetisk diversitet inden for racerne.

VikingGenetics

14,9

R E D U C E R E T PÅV I R K N I N G A F M I L J Ø E T F R A K VÆ L STO F, FO S FO R O G P E ST I C I D E R

B E G R Æ N S E T U D L E D N I N G A F K L I M AG A S S E R

F U T U R E B E E FC R O S S

2 0 19 – 2 02 3

DA I RYC R O S S

201 8 – 2 02 3

K A RTO F F E L P R O D U K T I O N U D E N B R U G

A F K E M I S K E N E DV I S N I N G S M I D L E R

20 19 – 2023

Baggrund:

Projektet ville støtte udviklingen af mekanisk nedvisning af

kartofler i Danmark for at finde alternative løsninger til brug af kemiske

virkemidler. I projektet opnås dette ved at udvikle mekaniske løsninger til

at stoppe væksten rettidigt i kartoffelproduktionen uden brug af kemiske

nedvisningsmidler. Ved projektstart var forventningen, at anvendelsen af

kemiske nedvisningsmidler ville være forbudt med virkning for produk-

tionen i 2020.

Johs. Mertz A/S

Ingen projektpartnere

Forventet grøn effekt ved opstart:

Projektet forventer at reducere

antallet af overkørsler, hvilket vil give en årligt besparelse på 28,7t CO

Mekanisk nedvisning forventes at reducere forbruget af diquat-produk-

ter med 21.600 BI/år (BI = behandlingsindex), ved fuld udbredelse.

Grøn effekt ved afslutning:

Processen er ikke fuldt implementeret,

da der fortsat gives dispensation til kemisk nedvisning. Målet om at

udvikle en mekanisk teknik til at stoppe vækst og sygdomme er generelt

opfyldt. Potentialet for den grønne effekt vil kunne indfries, når der ikke

længere gives dispensation til anvendelse af kemikalier.

Forventet økonomisk effekt ved opstart:

Ved udbredelse af det

mekaniske redskab til det samlede kartoffelareal i Danmark (43.200 ha)

estimeredes den videre økonomiske effekt for avlerne til i alt 37,3 mio. kr.

Økonomisk effekt ved afslutning:

Der er stor usikkerhed om opnåelse

af projektets økonomiske effekter, da der stadig tillades kemiske nedvis-

ningsmidler. Projektet forventer, at potentialet for den videre økonomiske

effekt er det sammen, men realiseringen ligger ude i fremtiden.

Samlet vurdering af målopfyldelse

Potentiale for

grøn

effekt

Potentiale for

økonomisk

effekt

Ændring i TRL-niveau

Data er ikke registreret

0,7

VikingDanmark, VikingGenetics, Allflex Danmark, Danish Crown,

Frontmatec, AU QGG, AU FOOD, Sensomind Aps, Landbrug & Fødevarer

Simherd A/S, Aarhus Universitet, VikingDanmark, Landbrug og

Fødevarer SEGES, SEGES Innovation P/S

Forventet grøn effekt ved opstart:

Baseret på et øget antal kryds-

ningskøer (150.000 køer) samt krydsningsfordele lå vurderingen på en

reduktion på 44.505 t CO

ækv. pr. år.

Grøn effekt ved afslutning:

Vurderingen er nedjusteret grundet mangel

på omlægning til krydsningsbesætninger i branchen. Derfor anslås

effekten at være en reduktion på 38.042 t CO

ækv. pr. år i stedet. Dette

forventes at blive indfriet i 2029, men tallet er behæftet med en vis

usikkerhed i forhold til avlsfordelene, da de først viser sig i 2029.

Forventet økonomisk effekt ved opstart:

Den videre økonomiske

effekt for mælkeproducenter anslås til 200 mio. kr. pr. år som følge af et

lavere foderforbrug, bedre sundhed og holdbarhed.

Økonomisk effekt ved afslutning:

De økonomiske værdier pr. ko er

fortsat gældende, men grundlaget for antal køer er reduceret grundet

den strukturelle udvikling i kvægbruget. Både VikingGenetics og

SimHerd A/S forventer et provenu på niveau med det forventede ved

projektstart.

Forventet grøn effekt ved opstart:

Bæredygtig ressourceudnyttelse

ved 8.704 ton sparet foder og 2.028 tons sparet CO

ækv. ved udbredel-

se til 130.000 - 200.000 kalve

Grøn effekt ved afslutning:

Antallet af fødte krydsningskalve er øget

med 70.000 kalve i projektperioden, hvilket sparer 6.100 ton foder og

1.690 ton CO

ækv pr. år. Det vurderes realistisk at nå 130.000 kalve 5-10

år efter projektets afslutning.

Forventet økonomisk effekt ved opstart:

Kvægbrugets indtjening

forventes øget med 99,5 mio. kr. årligt pga. krydsningers merværdi, samt

15,8 mio. kr. pga. sparet foder ved substitution og avlsmæssig fremgang.

Økonomisk effekt ved afslutning:

Det vurderes realistisk at øge kvæg-

brugets indtjening med 99,5 mio. kroner årligt. Effekten af det sparede

foder pga. substitution af renracede kalve med krydsningskalve og en

avlsmæssig effekt på 50-60 pct. af det forventede betyder at effekten

kun bliver 11,1 mio. kroner årligt.

Samlet vurdering af målopfyldelse

Potentiale for

grøn

effekt

Potentiale for

økonomisk

effekt

Start

Slut

Ændring i TRL-niveau

Samlet vurdering af målopfyldelse

Potentiale for

grøn

effekt

Potentiale for

økonomisk

effekt

Start

Slut

Ændring i TRL-niveau

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

R E D U C E R E T PÅV I R K N I N G A F M I L J Ø E T F R A K VÆ L STO F, FO S FO R O G P E ST I C I D E R

Eco-friendly solutions for the integrated

management of late and early blight of potatoes

Baggrund:

Projektet ville reducere den fungicidmængde, der bruges til

at bekæmpe kartoffelskimmel. Dette med integration af biologisk plante-

værn, øget robusthed af kartoffelplanterne og udvikling af behandlings-

strategier der optimerer samspil og behandlingstidspunkt af bekæmpel-

sesværktøjerne som skal integreres i et beslutningsværktøj.

R E D U C E R E T PÅV I R K N I N G A F M I L J Ø E T F R A K VÆ L STO F, FO S FO R O G P E ST I C I D E R

ECOSOL

2 02 1 – 2 024

FA S E 2

Udvikling og test af miljøvenligt middel

fra roer til forebyggelse af smågrise diarre

2 019 - 2 02 3

F U T F LO R

Future floriculture with less waste, better plant quality

2021 – 2023

and a high focus on innovative and alternative technologies

Baggrund:

Projektet ville øge kvaliteten samt mindske spild og energi-

forbrug i produktionskæden fra moderplante til stikling til færdigvare

for prydplanter. Det har projektet forsøgt ved at arbejde med tilpasning

af klimastyring af væksthusklima, teste teknologier, der kan formindske

brugen af kemikalier og samtidig øge kvaliteten af stiklinger samt under-

søge mulighederne for rodning af stiklinger i lukkede dyrkningssystemer.

Baggrund:

Projektet ville udvikle et kosteffektivt og miljøvenligt foder-

tilsætningsprodukt (MFS) til at forebygge diarré hos smågrise. Projektet

ville færdigudvikle et koncentreret produkt tilpasset fire kommercielle

vådfodersystemer samt udbygge pilotanlægget til et demonstrationsan-

læg og indsamle dokumentation for effekt fra en bredere population af

stalde og systemer.

Aarhus Universitet

Danmark, UK, Tyskland, Estland, Finland

Forventet grøn effekt ved opstart:

Angives ikke ved internationale projekter

Grøn effekt ved afslutning:

Angives ikke ved internationale projekter

Forventet økonomisk effekt ved opstart:

Angives ikke ved internationale projekter

Økonomisk effekt ved afslutning:

Angives ikke ved internationale projekter

1,9

Copenhagen BioEngineering

Glad Gris ApS, Big Dutchman, WEDA, Agrisys og Skiold

2,4

HortiAdvice

Aarhus University, Gartneriet Knud Jepsen,

Gartneriet Graff Growing, Gartneriet Thoruplund

3,6

Forventet grøn effekt ved opstart:

Anvendelse af MFS vil som følge

af bedre foderudnyttelse/tilvækst øge kvælstofudnyttelsen pr. gris med

47,7 g kvælstof pr. gris. Med udbredelse til 15 mio. grise minimeres kvæl-

stofoverskuddet med 715 tons kvælstof.

Grøn effekt ved afslutning:

Effekterne af MFS blev ikke eftervist, da der

ikke kunne dokumenteres tydelig tilvækst i forhold til kontrolgrupperne.

Oprindeligt blev det forventet at der kunne spares 3,7 kg foder/gris som

følge af øget tilvækst. Der er ikke dokumenteret tydelig tilvækst i forsøgs-

grupper ift. Kontrolgrupper ved opskalering til forskellige fodersystemer i

store stalde, hvorfor potentialet for en grøn effekt er minimeret.

Forventet økonomisk effekt ved opstart:

Potentialet for en videre

økonomisk effekt vurderedes til at være en besparelse på 12 kr./gris som

følge af sparet foder. Ved estimeret udbredelse af MSF til 15 mio. grise er

potentialet for en videre økonomisk effekt på 180 mio. kr.

Økonomisk effekt ved afslutning:

Efterspørgslen på MFS er udeblevet.

Da der pt. ikke er den forventede efterspørgsel efter produktet, forventes

de 180 mio. kr., der var angivet som videre økonomisk effekt, ikke indfriet.

Forventet grøn effekt ved opstart:

Ved øget stiklingekvalitet opnås

hurtigere roddannelse, nedsat tid under plastik og dermed mindsket

risiko for svampeangreb. Stærkere planter betyder nedsat behov for

svampemidler. Det vurderes, at anvendelsen af projektets nye teknologi-

er kan reducere anvendelsen af svampemidler med 25 pct.

Grøn effekt ved afslutning:

Stiklingekvaliteten for to af de vigtige

prydplanter, Hibiscus og Euphoribia, er forbedret og vurderingen af grøn

effekt forventes derfor at holde stik.

Forventet økonomisk effekt ved opstart:

For de tre deltagende gart-

nerier forventes et samlet provenu på 10 mio. kr. pr år. Implementering

forventes ske til yderligere 10 gartnerier, hvor den øvrige økonomiske

effekt forventes at udgøre 18,1 mio. kr.

Økonomisk effekt ved afslutning:

Projektet har generelt opnået de

ønskede resultater ved de implementerede teknologier. Potentialet er

derfor intakt, men markedsusikkerheder og øgede transportomkostnin-

ger (eksport af stiklinger) kan dog begrænse den økonomiske gevinst.

Samlet vurdering af målopfyldelse

Potentiale for

grøn

effekt

Potentiale for

økonomisk

effekt

Ændring i TRL-niveau

Data er ikke registreret

Samlet vurdering af målopfyldelse

Potentiale for

grøn

effekt

Potentiale for

økonomisk

effekt

Start

Slut

Ændring i TRL-niveau

Samlet vurdering af målopfyldelse

Potentiale for

grøn

effekt

Potentiale for

økonomisk

effekt

Start

Slut

Ændring i TRL-niveau

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

R E D U C E R E T PÅV I R K N I N G A F M I L J Ø E T F R A K VÆ L STO F, FO S FO R O G P E ST I C I D E R

FO S FO R

Øget fosforudnyttelse i produktionen af grønsager

2 0 1 9 – 2 02 3

WI-FI

Winter Feeding of Organic Sows

2 02 0 – 2 02 3

DIGIJORD

Digital jordbundskortlægning ud fra

satellit, sensordata og modelberegninger

2021 – 2023

Baggrund:

Projektet har udviklet dyrkningsstrategier for øget fosforud-

nyttelse i dyrkningsjord. Der undersøges for bedre udnyttelse af eksiste-

rende fosfor i jorden og ny tilført fosfor på forskellige jordtyper. Loftet for

tilførsel af maks. 30 kg fosfor pr. ha med handelsgødning har betydning

for flere grøntsager med behov for 35-40 kg P/ha for optimalt udbytte

og kvalitet. Fosformanglen imødekommes ved at øge udnyttelsen af

jordens indhold af fosfor samt af ny tilført fosfor fra fosforgødninger.

Aarhus Universitet

3,8

Baggrund:

Projektet ville udvikle vinterfodringsstrategier til økologiske

søer for at optimere fodereffektiviteten og reducere klimaaftrykket fra

økologiske søer. Projektet undersøgte energi- og proteinbehov hos

udendørs søer samt foderværdi af nye typer af grovfoder og recirkule-

rede restprodukter. Baseret på denne viden ville projektet udvikle nye

bæredygtige vinterfodringsstrategier med den rette balance af grov- og

kraftfoder samt recirkulerede restprodukter.

Aarhus Universitet

6,0

Baggrund:

Projektet har udviklet digitale jordbundskort med dyrk-

ningsrelevante informationer for 80 pct. af det danske landbrugsareal

med en højere opløsning (ned til 10 meter) og lavere usikkerhed end de

eksisterende kort. Kortene kan anvendes til beregning af N-udvasknings-

potentiale, jordens kulstofbindingsevne samt til at forbedre modeller

for tildeling af kalk, og vil dermed bidrage til en reduktion i tabet af

næringsstoffer.

SEGES Innovation P/S

6,1

HortiAdvice, Dansk Gartneri, Yara Danmark A/S, Dangrow,

Torup Bakkegård & Orelund I/S, Dangrow Convenience, DanRoots A/S

Innovationscenter for økologisk landbrug (ICOEL), Center

for Frilandsdyr K/S (CFF), Vestjyllands Andel, Hestbjerg Økologi,

Krarup Landbrug I/S

Forventet grøn effekt ved opstart:

Implementering af vinterfodrings-

strategier estimeredes til en udbredelse på 90 pct. af økologiske søer

svarende til en reduktion i næringsstofoverskud på 51 ton kvælstof pr. år.

Grøn effekt ved afslutning:

Ved en nu 100 pct. implementering til øko-

logiske årssøer estimeres det reducerede næringsoverskud af kvælstof

til 62,5 ton kvælstof pr. år.

Forventet økonomisk effekt ved opstart:

Implementering af vinter-

fodringsstrategier for diende søer estimeredes til en udbredelse på 90

pct. med en pris på 351 kr. pr. so, hvilket ville give en estimeret videre

økonomisk effekt på 4,5 mio. kr. pr. år.

Økonomisk effekt ved afslutning:

Projektets videre økonomiske effekt

hviler på en 100 pct. implementering og en højere pris pr. so (ca. 600 kr.)

end først estimeret. Dette giver en estimeret videre økonomisk effekt på

8,5 mio. kr. pr. år.

Københavns Universitet, DHI GRAS, Aarhus Universitet, DHI A/S.

Forventet grøn effekt ved opstart:

Ved hjælp af de nye digitale kort

forventedes en reduktion i udvaskningen på 3 kg kvælstof pr. ha og

reduktion i overskud på 0,6 kg fosfor på 1 mio. ha.

Grøn effekt ved afslutning:

Kortene er udviklet med dokumenteret nøj-

agtighed (10x10 meter) og udarbejdet for hele landbrugsarealet. Kortene

forventes at blive gældende fra 2024/2025. og at blive implementeret

i softwaresystemer til mark- og gødningsplanlægning. Potentialet for

reduktion i udvaskning af kvælstof og fosfor er dermed det samme.

Forventet økonomisk effekt ved opstart:

Projektet estimerede, ved ud-

bredelse af de nye digitale kort til 80 pct. af landbrugsarealet, den videre

økonomiske effekt for landbruget til 240 mio. kr. pr. år for 1 mio. ha.

Økonomisk effekt ved afslutning:

Da udviklingen er færdiggjort og

de digitale kort implementeres kort efter projektslut til 100 pct. af de

danske arealer, er potentialet for den videre økonomiske effekt som ved

ansøgningstidspunktet.

Forventet grøn effekt ved opstart:

Projektet forventer at forbedre

fosforudnyttelsen med 10 pct., hvilket vil reducere fosforbehovet med 4

kg/ha. En forbedret fosforudnyttelse på 10 pct. leder til en begrænsning

af klimapåvirkningen med 1,5 kg CO

ækv. pr. kg fosfor.

Grøn effekt ved afslutning:

Resultaterne for øget udbytte ved de

forskellige afprøvninger har været svingende fra ingen signifikans til +20

pct. højere udbytte. Samlet set er det dog realistisk med en effekt på

mindst 10 pct. bedre fosforudnyttelse.

Forventet økonomisk effekt ved opstart:

Det antages at forbruget af

fosfor kan reduceres med 20.000 kg pr. år i den danske produktion af

frilandsgrøntsager med stort fosforbehov. En pris på 15 kr. pr. kg fosfor

giver et forventet provenu på 300.000 kr. pr. år.

Økonomisk effekt ved afslutning:

På grund af stigende priser på

fosforgødning øges provenuet til 400.000 kr. pr. år

Samlet vurdering af målopfyldelse

Potentiale for

grøn

effekt

Potentiale for

økonomisk

effekt

Ændring i TRL-niveau

Data er ikke registreret

Samlet vurdering af målopfyldelse

Potentiale for

grøn

effekt

Potentiale for

økonomisk

effekt

Start

Slut

Ændring i TRL-niveau

Samlet vurdering af målopfyldelse

Potentiale for

grøn

effekt

Potentiale for

økonomisk

effekt

Start

Slut

Ændring i TRL-niveau

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

R E D U C E R E T PÅV I R K N I N G A F M I L J Ø E T F R A K VÆ L STO F, FO S FO R O G P E ST I C I D E R

C I R KU L Æ RT R E S S O U R C E FO R B R U G O G B E G R Æ N S E T M A D S P I L D

RELAKS

SCOUT MOBILE

SCOUT Mobile – a mobile sensor for support

of precision application of insecticides in agriculture

2 02 0 – 2 02 3

RELAKS

2 021 – 2 023

Ernæringsoptimerede fødevarer til sundheds- og plejesektoren

baseret på ny anvendelse af reststrømme fra lakseforarbejdning

Baggrund:

Projektet ville udvikle to nye lakseprodukter målrettet ernæ-

ringstruede patienter og borgere i sundheds- og plejesektoren. Produk-

terne skulle baseres på laksefraskær som hovedingrediens. Som resultat

af projektet kan Skagerak øge råvaremængden til fødevareproduktion

med 7 pct. i stedet for at dette går til foderproduktion. Derudover vil de

nye produkter, udviklet i projektet, gøre laks mere pristilgængeligt for

sundheds- og plejesektoren i Danmark og på udvalgte eksportmarkeder.

Skagerak Processing

DTU Food, Kulinarium (Aalborg Universitetshospital)

Forventet grøn effekt ved opstart:

Der estimeres en mere bæredygtig

ressourceanvendelse ved en 7 pct. stigning i anvendelse af fraskær efter

3 år.

Grøn effekt ved afslutning:

Ud fra forbrugerstudier samt analyser af

råvarerne kan det konkluderes, at der er potentiale for at udnytte laksen

bedre, og dermed sikre en større udnyttelse af laksen og bidrage til den

cirkulære økonomi samt øget bæredygtighed. 3 produkter er udviklet

i projektetperioden og potentialet for at opnå de grønne effekter er

mindst det samme som ved opstart.

Forventet økonomisk effekt ved opstart:

Hos Skagerak Processing

vil der efter år 3 kunne forarbejdets i alt 3.500 ton lakseafskæring til

videre produktion af udviklede produkter tilpasset målgrupperne. Dette

estimeres at give et provenu på ca. 11 mio. kr. efter tre år.

Økonomisk effekt ved afslutning:

Med de udviklede produktvarianter

og de gode resultater er det økonomiske potentiale stadig det samme.

Dog afhænger realiseringen af det økonomiske potentiale af markedet.

2,4

Baggrund:

Projektet ville videreudvikle en sensorteknologi til brug på

markredskaber, der kan detektere og identificere skadedyr i realtid ved

hjælp af AI. Dvs. at gøre sensoren mobil og klar til sammenkobling med

intelligente marksprøjter og robotter, og dermed give landbrugere et

værktøj til at vurdere, hvor og hvornår der skal sprøjtes. Formål med

SCOUT er at reducere insekticidforbruget, forbedre økonomi og udbytte

for afgrøderne samt forbedre biodiversiteten med præcisionsbehandling.

FaunaPhotonics Agriculture & Enviromental A/S

Aarhus Universitet, Flakkebjerg

Forventet grøn effekt ved opstart:

Ved den udviklede sensorteknologi

forventes en reduktion af insekticidforbruget på 30 pct.

Grøn effekt ved afslutning:

Med forsinkelser i valideringsarbejdet

har det ikke været muligt at verificere effekterne kvantitativt. Fra gode

resultater i et samarbejde om andre afgrøder med større industriaktører

forbliver potentialet for de 30 pct. reduktion dog intakt. Storskalaforsøg

og evt. med anden type sensor behøves for verificering af endelig effekt.

Forventet økonomisk effekt ved opstart:

Den økonomiske effekt er

beregnet på baggrund af 60 pct. udbredelse af sensorteknologien til

landbrug, der dyrker rapsoljefrø- og hvidkløver (ca. 100.000 ha). Den

videre økonomiske effekt beregnes da til ca. 12 mio. kr.

Økonomisk effekt ved afslutning:

Med forsinkelser i validering af

sensorteknologien og dermed implementeringen er den økonomiske

effekt ved afslutning stadig den samme, men udskudt til at realiseres i

2036. Grundet udviklingen i landbruget og sensorteknologier anses det

dog for urealistisk, at potentialet for SCOUT bliver indfriet så langt ude i

fremtiden.

Samlet vurdering af målopfyldelse

Potentiale for

grøn

effekt

Potentiale for

økonomisk

effekt

Start

Slut

Ændring i TRL-niveau

Projektet RELAKS har udviklet nye

lakseprodukter baseret på fraskær

fra lakseproduktionen. De nye

produkter er især målrettet borgere

i sundheds- og plejesektoren.

7,5

Samlet vurdering af målopfyldelse

Potentiale for

grøn

effekt

Potentiale for

økonomisk

effekt

Start

Slut

Ændring i TRL-niveau

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

INDLEDNING

N Y E P R OJ E KT E R

A F S LU T T E D E P R OJ E KT E R

D I A LO G & I N FO R M AT I O N

P R OJ E K T B E S K R I V E L S E R

C I R KU L Æ RT R E S S O U R C E FO R B R U G O G B E G R Æ N S E T M A D S P I L D

Ø G E T N AT U R O G B I O D I V E R S I T E T

B E D R E DY R E V E L FÆ R D

G E OZ E N S E

2 02 1 – 2 02 3

MINIMAKS

Minimering af makrel- og sælbifangst i tobisfiskeriet

202 0 - 2 02 3

BORN2LIVE

Færre dødfødte grise og lavere

pattegrisedødelighed med hurtigere faring

20 19 – 2023

Baggrund:

Projektets formål var at udvikle en ny og innovativ filtrati-

onsløsning, GeoZense, til recirkulerende akvakultursystemer (RAS), der

måler og behandler problemet med de to uønskede stoffer geosmin

og stresshormonet kortisol. Geosmin giver en uønsket mudret smag

og reducerer dermed værdien af fisken. Formålet var også at reducere

vandforbruget samt at forbedre økonomi og fiskevelfærd.

Baggrund:

Projektet vil videreudvikle en Excluder til brug i det danske

tobisfiskeri ved at afprøve og dokumentere redskabets selektion, med

målet at minimere risikoen for bifangst af makreller og utilsigtet fangst

af sæler i tobisfiskeriet. Projektet bygger videre på de positive resultater,

der blev opnået i GUDP projekt ”Excluder”. Excluderen - det selektive

fiskeredskab, der blev udviklet til at minimere bifangst-problemerne i

sperlingfiskeriet.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation

Egersund Tor- Mo Trawl Aps, DTU Aqua & Themis S144

Forventet grøn effekt ved opstart:

Projektet sigtede efter at udvikle

tobisfiskeriet, således at man helt undgår bifangst af truede arter som

sæler og samtidig minimerer bifangst af højværdi-arten makrel.

Grøn effekt ved afslutning:

Det har af praktiske årsager ikke været

muligt at indsamle data om sælinteraktioner, men frivilligt indsamlet data

viser, at fangsten af sæler blev reduceret ved brug af Excluderen. Der var

tydelig reduktion af fiskebifangstarterne som forventet.

Forventet økonomisk effekt ved opstart:

Det angives, at den mindre

bifangst vil betyde 1,75 mio. kr. i forbedret udnyttelse af tobis- og makrel-

kvoten for fiskerifartøjet.

Økonomisk effekt ved afslutning:

Projektet forløb planmæssigt og har

opnået formålene. Dog er der i perioden ikke testfisket uden redskab,

hvorfor det ikke kan svares eksakt på, om den forbedrede økonomi

for fiskeren modsvarer det forventede. Produktet står til rådighed, øget

efterspørgsel er til stede i hjemland og udland. Implementeringen er sket

over forventning og har potentiale til på sigt også at udbredes til andre

fiskerier.

Samlet vurdering af målopfyldelse

Potentiale for

grøn

effekt

Potentiale for

økonomisk

effekt

Start

Slut

Ændring i TRL-niveau

Baggrund:

Projektet ville forbedre søernes blodsukker for at opnå

hurtige faringer, hvorved dødfødte grise veksles til levendefødte. Hurtige

faringer og høj overlevelse sikres via fodring de sidste ca. 2 dage før

faring. Born2Live ville sikre, at der udvikles nye fodringsstrategier og nye

foderblandinger, så alle danske sobesætninger kan reducere andelen af

dødfødte grise.

Pisco ApS

7,9

3,1

Aarhus Universitet

Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.,

SEGES Innovation P/S, Vestjyllands Andel

6,9

DTU Fotonik, Brancheorganisationen AquaCircle, DTU Center for

Diagnostik, Mermaid Seasystems ApS, Atlantic Sapphire Denmark

A/S, Snaptun Frysehus

Forventet grøn effekt ved opstart:

Implementering af GeoZense-filteret

estimeres til at reducere vandforbruget med 6 mio. m

pr. år fra 2027.

Grøn effekt ved afslutning:

GeoZense-filteret og bakteriestammerne er

færdigudviklet og afprøvet i laboratoriet. Der er dog behov for yderligere

udvikling af målemetoderne og test af GeoZense-filteret og bakterie-

stammerne på RAS anlæg. Projektet vurderer, at effekterne kan opnås i

2027.

Forventet økonomisk effekt ved opstart:

Ved implementering af

GeoZense-filteret blev den videre økonomiske effekt for fiskeopdrættere

estimeret til 37,6 mio kr. Dette på baggrund af en kilopris på 36 kr. og et

reduceret tab på 1.045 tons fisk.

Økonomisk effekt ved afslutning:

Da priserne for fiskeopdræt er

højere i dag (50 kr. pr. kg) vil det estimerede reducerede vægttab have

en potentiel videre økonomisk effekt på 52,3 mio. kr.

Forventet grøn effekt ved opstart:

Ved færre dødfødte grise vil næ-

ringsstofoverskuddet (kvælstof og fosfor) kunne minimeres med ca. 90

tons kvælstof pr. år (ved 25,12 mio. afvænnede grise pr. år, svarende til en

80 pct. udbredelse). Klimapåvirkningen begrænses med ca. 18.600 tons

-ækv. pr. år, beregnet på baggrund af 18,6 mio. slagtninger.

Grøn effekt ved afslutning:

Projektes aktiviteter medførte den ønskede

effekt hos farende søer og nedsatte antallet af dødfødte grise. Dog førte

færre dødfødte grise ikke til forskelle i antallet af levende grise på dag 5

efter faring i de afsluttende forsøg. Derfor førte projektet ikke til et redu-

ceret næringsstofoverskud eller begrænset klimapåvirkning.

Forventet økonomisk effekt ved opstart:

Det estimeredes at det ud-

viklede fodermersalg ville udgøre 81.000 kr. pr. år for Vestjyllands Andel.

Økonomisk effekt ved afslutning:

Vestjyllands Andel forventer ikke et

mersalg af det udviklede fodertilskud, da man frigav deklarationen af

sammensætningen af fodertilskuddet, for at en fælles foderstofbranche

kan bidrage til at reducere den totale pattegrisedødelighed.

Samlet vurdering af målopfyldelse

Potentiale for

grøn

effekt

Potentiale for

økonomisk

effekt

Start

Slut

Ændring i TRL-niveau

Samlet vurdering af målopfyldelse

Potentiale for

grøn

effekt

Potentiale for

økonomisk

effekt

Start

Slut

Ændring i TRL-niveau

Å R S B E R E T N I N G

2024

G R Ø N T U DV I K L I N G S - & D E M O N ST R AT I O N S P R O G R A M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 458: Årsberetning for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri