Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 453
Offentligt
3032362_0001.png
NOTAT
Havnatur & Vandkemi
J.nr. 2025 - 40152
Ref. radno
Den 30. maj 2025
Fagligt notat om fundene af miljøfarlige forurenede stoffer i de
danske kystvande i vandområdeplan tre (VP3) sammenholdt
med genbesøget af vandområdeplan tre (VP3 II)
Indledning
Der er i Danmark 123 målsatte kystvande og territorialfarvande. Klassificering og
vurdering af disse viste i tredje generations vandområdeplaner (VP3), at otte var i
god kemisk tilstand, 111 var i ikke-god kemisk tilstand og fire var i ukendt tilstand.
I den seneste vurdering og klassificering af tilstanden, som er foretaget i
forbindelse med udkast til genbesøget af tredje generations vandområdeplaner
(VP3 II) og sendt i høring, var tre i god kemisk tilstand og 120 var i ikke-god
kemisk tilstand.
På stofniveau ses en stigning i antallet af overskridelser af miljøkvalitetskravene.
Et miljøkvalitetskrav er en retligt bindende grænseværdi for forekomsten af et
miljøfarligt forurenende stof i vandmiljøet. Miljøkvalitetskrav skal være overholdt i
de enkelte vandområder,
for at vandområdeplanernes miljømål ’god tilstand for
overfladevand’ er opfyldt. Miljøkvalitetskrav indgår i grundlaget for
miljømyndighedernes fastsættelse af vilkår for udledninger til vandmiljøet.
Er der ikke fastsat et miljøkvalitetskrav, skal miljømyndigheden anvende de
fastsatte kvalitetskriterier, som udtrykker den højeste koncentration af et
forurenende stof, som vurderes ikke at medføre skade på miljøet eller menneskers
sundhed. Er der ikke fastsat et kriterie for det pågældende stof, som indgår i
anmodning om en udledningstilladelse, anmoder miljømyndigheden
Miljøstyrelsen om at fastsætte et kriterie.
Antallet af undersøgte vandområder samt overskridelser er opgjort pr. stof i tabel 1
i vedlagte bilag (VP3) og tabel 2 (VP3 II) i bilaget. Ændringerne i tilstanden fra
VP3 til den opgjorte tilstand i forbindelse VP3 II skyldes umiddelbart ny viden og
nye miljøkvalitetskrav, der er blevet anvendt til at klassificere og vurdere
tilstanden i vandmiljøet. Dette uddybes i nærværende notat.
Baggrund
Forskelle i datagrundlaget for tilstandsvurderingerne fra VP3 til VP3 II
I forbindelse med VP3 II er der udarbejdet en række nye eller reviderede
miljøkvalitetskrav, som aktuelt er i høring sammen med høring af VP3 II, der blev
sendt i høring 20. december 2024. De foreslåede miljøkvalitetskrav fremgår af
udkast til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,
Miljøstyrelsen
• Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C •
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 453: Fagligt notat om fundene af miljøfarlige forurenede stoffer i de danske kystvande, fra miljøministeren
3032362_0002.png
overgangsvande, kystvande og grundvand
1
. Antallet af stoffer, som indgår i
tilstandsvurderingen for miljøfarlige forurenende stoffer for kystvande og
territorialfarvande, er på den baggrund udvidet fra 15 til 31 stoffer fra VP3 til VP3
II (se tabel 1 og 2).
Det er sandsynligt, at inklusionen af et nyt stof og tilhørende miljøkvalitetskrav i
tilstandsvurderingerne vil medføre, at miljøkvalitetskravet for stoffet overskrides i
et eller flere vandområder. Baggrunden for dette er, at NOVANA-overvågningen
primært inkluderer stoffer, der faktisk forventes at forekomme i vandmiljøet,
jævnfør forpligtelserne for overvågning af overfladevandområder under
vandrammedirektivet. Når Miljøstyrelsen vurderer overvågningsresultater fra
screeningsprogrammet i NOVANA, og det igennem tilgængelig viden om
udledninger og emissioner i øvrigt kan konstateres, at et miljøfarligt forurenende
stof udledes i betydelige mængder i vandløbsoplandet eller deloplandet, skal
stoffet, i henhold til Danmarks overvågningsforpligtelser, inkluderes i
overvågningsprogrammet generelt.
Ligeledes er det sandsynligt, at reviderede og mere restriktive miljøkvalitetskrav i
sig selv medfører, at der konstateres flere overskridelser.
Der er dog også miljøfarlige forurenende stoffer, for hvilke der er konstateret et
færre antal og en lavere andel af overskridelser i VP3 II. For eksempel er andelen
af vandområder med overskridelser for bromerede
flammehæmmere (BDE’er)
faldet fra 40% i VP3 til 23% i VP3 II samtidig med, at der er flere vandområder,
hvori der er målt for stofferne.
Stoffer med særligt høje overskridelser i VP3 II
I tilstandsvurderingen for miljøfarlige forurenende stoffer for kystvande og
territorialfarvande til VP3 II er en række stoffer fundet i koncentrationer, der
overskrider deres miljøkvalitetskrav mindst 100 gange. Det drejer sig om følgende
stoffer: Arsen (27 steder), polychlorerede biphenyler
(PCB’er)
(fire steder),
tributyltin (TBT) (to steder) og vanadium (ét sted). Ingen af disse indgik i
tilstandsvurderingen til VP3, så det er derfor ikke muligt at sammenligne
tilstandsvurderingerne for VP3 og VP3 II på dette punkt. Der kan knyttes enkelte
supplerende bemærkninger til de fire stoffer:
Arsen
er naturligt forekommende i Danmark både i jord, sediment, overfladevand
og grundvand. Tidligere har arsen været anvendt i blandt andet
træbeskyttelsesmidler og i bundmaling. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø sendte d. 20. december 2024 forslag til opdaterede vandområdeplaner i
høring. I den forbindelse er der udarbejdet forslag til nye miljøkvalitetskrav for
arsen i sediment og i biota i.
Forslaget er fastsat således, at der ikke kan tages hensyn til den naturlige
baggrundskoncentration af arsen i vandmiljøet. Det er Miljøstyrelsens vurdering,
at den naturlige baggrundskoncentration af arsen formodentligt er en væsentlig
del af årsagen til de konstaterede overskridelser. Miljøstyrelsen er derfor i gang
med at undersøge, hvilken betydning den naturlige baggrundskoncentration af
arsen har i forhold til de miljøkvalitetskrav, som er sendt i høring.
1
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69540
2
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 453: Fagligt notat om fundene af miljøfarlige forurenede stoffer i de danske kystvande, fra miljøministeren
3032362_0003.png
Stofgruppen
polychlorerede biphenyler (PCB)
blev tidligere anvendt meget i
blandt andet elektronisk udstyr, i hydrauliske væsker og byggematerialer.
Anvendelsen af PCB’er blev forbudt i EU i 1980’erne. Stofferne er på EU’s
liste
over uønskede kemikalier og er omfattet af Stockholm-konventionen om
persistente organiske miljøgifte (POP-stofferne). Der er i forbindelse med VP3 II
sendt forslag til et nyt miljøkvalitetskrav for summen
af seks PCB’er i biota i
høring. De fire høje fund stammer fra områder ud for Esbjerg, Aarhus og
hovedstadsområdet og formodes derfor at kunne skyldes tidligere generelle
anvendelser i byområderne.
Tributyltin (TBT)
har tidligere blandt andet været anvendt i bundmaling til skibe
og i træbeskyttelsesmidler. Der har siden 2003 været et generelt forbud i EU mod
anvendelsen af TBT i bundmaling. TBT er et prioriteret stof (prioriterede stoffer
inden for EU’s vandpolitik)
og indgår i vurderingen af den kemiske tilstand. Der er
i forbindelse med VP3 II sendt forslag til nye miljøkvalitetskrav for TBT i sediment
og i biota i høring. Det bemærkes, at indholdet af TBT i muslinger generelt er
faldet markant, efter at forbuddet mod brugen af TBT i bundmaling trådte i kraft i
2003.
Vanadium
er naturligt forekommende i Danmark både i jord, sediment,
overfladevand og grundvand. Vanadium anvendes blandt andet i visse typer af
stållegeringer samt som katalysator i den kemiske industri. Datagrundlaget for
vanadium er begrænset, og der er kun analyser fra seks vandområder. Styrelsen for
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendte d. 20. december 2024 forslag til
opdaterede vandområdeplaner i høring. I den forbindelse er der udarbejdet forslag
til et revideret miljøkvalitetskrav for vanadium i sediment, hvor
miljøkvalitetskravet er skærpet med over en faktor 50. Dette er formentlig grunden
til, at der nu ses overskridelser. Ligesom for arsen, er miljøkvalitetskravet for
vanadium i sediment fastsat, uden at der kan tages hensyn til den naturlige
baggrundskoncentration i vandmiljøet. Det er umiddelbart Miljøstyrelsens
vurdering, at den naturlige baggrundskoncentration af vanadium formodentlig er
årsag til en del af de konstaterede overskridelser. Miljøstyrelsen er derfor også for
vanadium i gang med at undersøge betydningen af den naturlige
baggrundskoncentration for de miljøkvalitetskrav, som er sendt i høring.
Miljøstyrelsens opgørelsesmetode
Miljøstyrelsen opgør normalt tal for tilstanden for miljøfarlige forurenende stoffer
i overfladevand som andele af vandområder med overskridelser (i procent) og ikke
som antal vandområder med overskridelser. Det skyldes, at en præsentation af et
antal overskridelser ikke nødvendigvis tager højde for, at der kan være
vandområder, hvor de enkelte stoffer ikke er målt, hvorfor en sådan præsentation
kan være misvisende. Ved at se på en opgørelse i andele, vil man få et bedre billede
af, hvor problematisk et stof er, fordi der så tages hensyn til, at stofferne ikke alle
er målt i det samme antal vandområder. Et godt eksempel på dette findes i tabel 2
ved de tre øverste stoffer arsen, vanadium og cadmium. Hvis der ses på antallet af
overskridelser, ville cadmium toppe listen, selvom ikke alle målinger overskrider
miljøkvalitetskravet, mens vanadium ville være langt nede i tabellen, selv om alle
foretagne målinger faktisk overskrider miljøkvalitetskravet.
3
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 453: Fagligt notat om fundene af miljøfarlige forurenede stoffer i de danske kystvande, fra miljøministeren
Konklusion
Generelt er der i VP3 II konstateret flere overskridelser, og der er flere
vandområder, hvor der er overskridelser for flere stoffer. Det øgede antal
overskridelser vurderes som nævnt overvejende at kunne tilskrives nye eller
reviderede miljøkvalitetskrav. Det øgede antal overskridelser er altså ikke
dokumentation for, at vandmiljøet (fsva. miljøfarlige forurenende stoffer), i de to
år der er gået fra VP3 til VP3 II, har fået det generelt værre.
De nuværende tilstandsvurderinger er de mest retvisende for den aktuelle
tilstand og bygger på nyeste viden om effekterne af forurening med miljøfarlige
forurenende stoffer og vurderingen heraf.
4