MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 444: Orientering om bekendtgørelse om forbud mod udledning af røggasrensevand fra skibes svovlrøggasrensesystemer i havet, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 444
Offentligt

Miljøministeriet

Scrubber høring - journalnummer 2023-5044

Kære Tanja Lücking

Tak for muligheden for at kommentere på udkastet til bekendtgørelse.

Generelt

Danske Rederier har for længst erkendt nødvendigheden af at drive virk-

somhed under hensyn til miljøet. Skibsfarten støtter stringent lovgivning

og bifalder ny teknologi, der medregner miljø- og klimahensyn. Danske

Rederier sætter en ære i at være en konstruktiv medspiller for myndighe-

derne, uanset om det gælder miljø og klima eller andre af erhvervets

rammevilkår.

Danske Rederier anerkender det kommende forbud mod udledning fra

open loop systemer. Samtidig efterspørger erhvervet fortsat dokumenta-

tion for miljøpåvirkningen fra closed loop systemer samt miljøeffekten af

at forbyde udledninger fra disse. Denne del af forbuddet fremstår des-

værre umiddelbart uden tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Danske Rederier har følgende specifikke kommentarer til høringsnotatet

over udkast til lov om beskyttelse af havmiljøet. Se desuden bemærknin-

ger til lovændringen, der skal tilvejebringe hjemlen til den foreslåede re-

gulering, der fortsat og trods ministeriets høringsnotat er relevante.

merudledning

Det anføres, at lovforslaget ikke forventes at have klimamæssige konse-

kvenser. Dette er ikke korrekt. Som anført i vores tidligere høringssvar til

den relaterede lovændring (havmiljøloven), er der en nettoforskel i CO

udledning, hvis HFO brændes, og røggassen renses med en scrubber

13. december 2023

1/5

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 444: Orientering om bekendtgørelse om forbud mod udledning af røggasrensevand fra skibes svovlrøggasrensesystemer i havet, fra miljøministeren

sammenlignet med brug af MGO. Det kan diskuteres, hvor stor forskellen

er, men vores undersøgelser peger på ca. 7-10%,

Øget luftforurening

I forhold til partikelforurening fra skibe, der anvender ULSFO, så viser

nedenstående tabel fra ICCT-studiet om ECAs en sammenhæng mellem

PM2,5 for henholdsvis drift med scrubber og ULSFO, hvor det er tydeligt,

at udledningen næsten halveres ved brug af scrubbers. Alt andet lige

kan det forventes at udledningen af luftforurenende stoffer vil stige når

skrubberne slukkes.

Økonomiske konsekvenser er højere, end der lægges til grund

Det er korrekt, at EY/Litehauz studiet blev gennemført med input fra re-

derierne. I forbindelse med studiet blev der dog alene spurgt til, hvor me-

get brændstof der blev anvendt inden for 12 sømil-zonen, og der blev

ikke regnet på merudgiften for rederierne, når der skal brændes dyrere

og mindre svovlholdigt brændstof uden for 12 sømil-zonen. Som forklaret

i vores høringssvar til selve lovændringen vil meromkostningen være 6 til

8 gange højere end beregnet i studiet. Det er ikke småpenge og bør ikke

affejes, da der i behandlingen med al sandsynlighed er lagt til grund, at

erhvervet er blevet hørt i forbindelse med beregningerne.

Med hensyn til dokumentation for omskiftningsperioden, så kan vi hen-

vise til et Lloyds Register værktøj (Fuel Changeover Calculator), som er

2/5

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 444: Orientering om bekendtgørelse om forbud mod udledning af røggasrensevand fra skibes svovlrøggasrensesystemer i havet, fra miljøministeren

udviklet til netop at beregne den nødvendige tid til omskiftning, og som

baserer beregningen på input om det konkrete skibs tank- og rørsy-

stems-kapacitet.

Fuel Changeover Calculator | LR

Håndhævelse vanskeliggøres af internationale konventioner

Vi forventer fortsat, at det vil blive meget vanskeligt for de danske myn-

digheder at håndhæve kravet for skibe, der er i transit gennem danske

farvande til og fra Østersøen. De danske myndigheder har ikke mulighed

for at stoppe og inspicere skibe, der passerer i internationalt farvand,

selvom skibene er under 12 sømil fra den danske kyst. Det kinesiske

skib i Kattegat (YI PENG 3) er et levende eksempel på dette.

I høringsnotatet over udkast til lovforslaget om ændring af lov om beskyt-

telse af havmiljøet skriver MIM:

Det er den samlede vurdering, at der er

en høj efterlevelse af svovlreglerne, og at stikprøverne ved udtagning af

olieprøver fører til tilstrækkelig effektiv håndhævelse. Der udtages årligt

mindst 150 olieprøver, og der er meget få overskridelser af svovlgræn-

sen.

Her skal det bemærkes, at det er en IMO-regulering, der her omtales,

hvor alle havnestater har mulighed for at tage prøver og håndhæve. Det

danske forslag er ikke en IMO-regulering og kan kun håndhæves af dan-

ske myndigheder i dansk havn. Således vil kravet kun kunne håndhæves

over for skibe, der anløber dansk havn, og det vil være stærkt konkurren-

ceforvridende over for disse skibe. Samtidig vil de dårlige muligheder for

håndhævelse af kravet sandsynligvis resultere i en meget mindre miljøef-

fekt end forventet, da det kun er en lille del af de skibe, der passerer

danske farvande, der rent faktisk anløber dansk havn og for hvem kravet

kan håndhæves.

Forbud mod udledning fra closed loop systemer synes ikke doku-

menteret

Danske Rederier mener fortsat, at det ikke er tilstrækkelig belyst, at det

er nødvendigt og derfor proportionalt at forbyde udledninger af bleed-off

vand fra closed loop scrubbers. Vandet, der udledes fra closed loop sy-

stemer, er renere, og mængden er ca. 100 gange mindre per kWh end

3/5

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 444: Orientering om bekendtgørelse om forbud mod udledning af røggasrensevand fra skibes svovlrøggasrensesystemer i havet, fra miljøministeren

den fra open loop systemer. I forarbejdet for tidl. udkast til lovændring

henvises der til et studie fortaget af OSPAR, og dette studie indeholder

stort set ingen data fra closed loop systemer, men alligevel vælger man

at udvide forbuddet til også at omhandle closed loop systemer fra 2029.

Danske Rederier mener ikke, at Miljøministeriet fyldestgørende har for-

holdt sig til denne væsentlige bemærkning, som også blev afgivet i hørin-

gen over den foreslåede ændring af havmiljøloven, hvor der skabes

hjemmel til nærværende regulering.

Tid til omstilling er for snæver

Danske Rederier mener, at indfasningen (4 år) af forbuddet mod udled-

ninger fra closed loop systemer er for kort. Skibe følger en fem års-cy-

klus mellem tørdokninger. Derfor bør indfasningen som minimum løbe

over 5 år, så rederierne har mulighed for at tilpasse skibenes udstyr in-

den deadline. Dette vil sikre, at alle når en dokning fra reglerne træder i

kraft, til at forbuddet mod udledningen fra closed loop systemer træder i

kraft. Fra MIM anføres det, at der vil gå 5 år fra forslaget blev vedtaget til

det implementeres, men det er næppe pba. ikke-endnu vedtagne regler,

at markedet anskuer deres rammevilkår.

IMO-regulering er den rette for skibsfarten

Danske Rederier vil igen gerne minde om, at det er i IMO, der laves reg-

ler for indretning og drift af skibe. Regler, der vedtages i IMO, kan bedre

håndhæves, da der er bred opbakning til dem fra medlemslandene og

dermed mindre risiko for at ende i en situation som denne, hvor et regel-

sæt ikke kan håndhæves effektivt.

Konklusion

Danske Rederier forventer, at reglerne vil få meget lille effekt på vand-

kvaliteten, da størsteparten af skibene, der sejler i danske farvande, ikke

anløber dansk havn og reglerne vil dermed ikke blive håndhævet for

disse. Samtidig vil reglerne medføre en negativ effekt på klima og luft-

kvalitet.

Omkostninger for de rederier, der anløber dansk havn, er undervurde-

rede, og den manglende mulighed for håndhævelse vil medføre en

4/5

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 444: Orientering om bekendtgørelse om forbud mod udledning af røggasrensevand fra skibes svovlrøggasrensesystemer i havet, fra miljøministeren

konkurrenceforvridning for de skibe, der anløber danske havne og trans-

porterer gods til og fra Danmark.

Med venlig hilsen

Nina Porst

Direktør for klima, miljø og sikkerhed

Danske Rederier

5/5

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 444: Orientering om bekendtgørelse om forbud mod udledning af røggasrensevand fra skibes svovlrøggasrensesystemer i havet, fra miljøministeren

Danske Havnes høringssvar vedr.

Bekendtgørelse om forbud mod udledning af

røggasrensevand fra skibes

svovlrøggasrensesystemer til havet

Danske Havne kvitterer for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til

bekendtgørelse om forbud mod udledning af røggasrensevand fra skibes

svovlrøggasrensesystemer til havet.

Danske Havne har to væsentlige bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse:

Danske Havne er positiv overfor beslutningen om at mindske

forureningen af det danske havmiljø på denne måde, der ifølge

undersøgelser kan få en mærkbar effekt og tilskynde til brug af renere

brændstoffer. Det er dog i denne forbindelse vigtigt, at Danmark fortsat

arbejder for hurtigt at få udbredt forbuddet til hele det europæiske

område, så den samlede effekt øges.

I bekendtgørelsen nævnes ikke noget om, hvordan det røggasrensevand

skal håndteres på land, som vil opstå, hvis skibsoperatørerne ikke skifter

til renere brændstoffer. Det er her fornuftigt, at havnene stilles frit, og at

der ikke beskrives noget vedr. modtagefaciliteter på land.

Erhvervshavnene har forskellige forudsætninger for at modtage

rensevand fra skibenes lukkede loop-scrubbere, hvis de vælger at bruge

disse. Typisk kan havnen facilitere kontakt til en virksomhed, der kan

Det er sådan

affaldstypen oftest håndteres i dag.

29. november 2024

Med venlig hilsen,

Camilla Rosenhagen

Danske Havne

Bredgade 23, 2. tv.

1260 København K

www.danskehavne.dk

1/1

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 444: Orientering om bekendtgørelse om forbud mod udledning af røggasrensevand fra skibes svovlrøggasrensesystemer i havet, fra miljøministeren

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 444: Orientering om bekendtgørelse om forbud mod udledning af røggasrensevand fra skibes svovlrøggasrensesystemer i havet, fra miljøministeren

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 444: Orientering om bekendtgørelse om forbud mod udledning af røggasrensevand fra skibes svovlrøggasrensesystemer i havet, fra miljøministeren

18. december 2024

JESE

Miljøministeriet

Att.: Julie Schade

E-mail:

[email protected]

E-mail:

[email protected]

Høring af udkast til Bekendtgørelse om forbud mod udledning Scrubber vand

Journalnummer 2024-7667

Danske Shipping- og Havnevirksomheder (DSHV) takker for modtagelsen af Høring over bekendt-

gørelse om forbud mod udledning af røggasrensevand fra skibes svovlrøggasrensesystemer til ha-

vet.

Ved modtagelsen af høringen bemærkede DSHV for Miljøministeriet, at vi påpegede, at Lovforsla-

get L104 endnu ikke er vedtaget, og har i skrivende stund været første behandlet og sendt retur til

Udvalget med anden behandling til februar 2025. Hos DSHV synes vi, at fremgangsmåden med at

udsende en bekendtgørelse før loven er vedtaget i Folketinget, strider mod en seriøs demokratisk

lovproces.

Af høring af udkast til Bekendtgørelse om forbud mod udledning af røggasrensevand fra skibes

svovlrøggasrensesystemer til havet fremgår det af §2, citat,

10) Ydre territorialfarvand: de områder af havet, som indadtil er begrænset af de til enhver tid gæl-

dende basislinjer og udadtil er begrænset af linjer trukket således, at afstanden fra ethvert punkt

på disse linjer til det nærmeste punkt på basislinjen er 12 sømil (22.224 m).

11) Indre territorialfarvand: de vandområder såsom havne, havneindløb, rede, bugter, fjorde,

sunde og bælter, som er beliggende inden for de til enhver tid gældende basislinjer.

Danske Shipping- og Havnevirksomheder mener, at bekendtgørelsens §2 punkt 10 og 11, ikke en-

tydigt præciserer at brug af open loop Scrubber i transit i alle internationale ruter, der på passager

også er under 12 sømil fra Danmarks kystlinjen, ikke reguleres af bekendtgørelsen.

Dette fremgår til gengæld af ovennævnte lov L104 om ændring af lov om beskyttelse af havmil-

jøet, hvor Kapitel 2.1.1.2. Havretskonventionen

bl.a. siger, citat,

Havretskonventionens Artikel 42(1)(b) regulerer transitpassage, hvor der stilles strengere krav end

til uskadelig pas-

reglerne om uskadelig passage. De danske stræder (i hhv. Øresund, Lillebælt og Storebælt) er dog

ikke omfattet af anvendelsesområdet, idet de i stedet er omfattet af de såkaldte »historiske« stræ-

deregimer, reguleret ved gældende mangeårige internationale konventioner, jf. artikel 35, litra c.

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 444: Orientering om bekendtgørelse om forbud mod udledning af røggasrensevand fra skibes svovlrøggasrensesystemer i havet, fra miljøministeren

Kyststatens mulighed for regulering af skibsfarten i et historisk stræde bygger på reglerne om uska-

delig passage, jf. ovenfor.

Danmark kan ikke håndhæve forbuddet for skibe i uskadelig passage i Internationale ruter, uanset

hvor tæt disse ruter måtte være på kystlinjen jf. 12 sømil grænsen. DSHV opfordrer til, at få denne

vigtige præcisering med den endelige bekendtgørelse, da det ellers kan efterlade usikkerhed for

den internationale skibsfart og dennes beskyttelse under Havretskonventionen og andre tilknyt-

tede konventioner.

DSHV stiller sig gerne til rådighed for spørgsmål til høringssvaret.

Med venlig hilsen

Danske Shipping- og Havnevirksomheder (en del af DI)

Jesper Sebbelin

Seniorchefkonsulent

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 444: Orientering om bekendtgørelse om forbud mod udledning af røggasrensevand fra skibes svovlrøggasrensesystemer i havet, fra miljøministeren

18. december 2024

Tænketanken Havs høringssvar angående

Miljø- og Ligestillingsministeriet, Vild natur og Biodiversitet.

Journalnummer 2024 - 7667

Høring over Bekendtgørelse om forbud mod udledning af

røggasrensevand fra skibes svovlrøggasrensesystemer til havet

Tænketanken Hav ser forslaget til bekendtgørelsen som et positivt skridt

mod at beskytte og forbedre det danske havmiljø og støtter forbuddet som

en nødvendig indsats for at reducere miljøpåvirkningen fra skibsfart.

Generelle bemærkninger

Tænketanken Hav hilser forbuddet velkommen, da røggasrensevand fra

svovlrøggasrensesystemer indeholder skadelige stoffer som tungmetaller og

svovlforbindelser, der kan have alvorlige konsekvenser for det marine

økosystem. Bekendtgørelsen understøtter målsætningerne om at sikre en

bedre miljøtilstand i Danmarks havområder, hvilket er afgørende for at

opfylde både nationale og internationale miljømål.

Vi finder det positivt, at bekendtgørelsen inkluderer forbud mod både åbne

og lukkede systemers udledning med en klar tidslinje, der sikrer en gradvis

overgang for rederierne.

fokuspunkter og fremadrettede anbefalinger

Dispensationsordningen

Det er vigtigt, at dispensationsordningen, der tillader udledning i særlige

tilfælde, ikke underminerer bekendtgørelsens formål. Vi anbefaler derfor, at

kriterierne for at opnå dispensation gøres så restriktive som muligt og

understøttes af klare vilkår for kontrol og overvågning.

Overvågning og håndhævelse

Effektiv håndhævelse af forbuddet er afgørende for dets succes. Vi

opfordrer til øget overvågning og kontrol med udledning. En stærk

håndhævelsesindsats vil ikke blot beskytte havmiljøet, men også sikre fair

konkurrence blandt aktørerne i skibsindustrien.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 444: Orientering om bekendtgørelse om forbud mod udledning af røggasrensevand fra skibes svovlrøggasrensesystemer i havet, fra miljøministeren

Inddragelse af kumulative effekter

Vi anbefaler, at der i det fremtidige arbejde fokuseres på de kumulative

effekter af forskellige kilder til forurening i havmiljøet. Forbuddet mod

røggasrensevand er et vigtigt skridt, men der er behov for at se på

samspillet med andre forureningskilder, som landbaserede udledninger og

affaldsdeponering i havet.

Fremadrettet perspektiv

Tænketanken Hav ser forbuddet som et væsentligt bidrag til en bæredygtig

forvaltning af havmiljøet, men understreger vigtigheden af, at dette initiativ

følges op af yderligere regulering og forskning. Vi foreslår, at

myndighederne arbejder for at:

Støtte forskning og udvikling af mere miljøvenlige

skibsteknologier.

Arbejder for at harmonisere lignende regler på tværs af EU og

andre internationale aktører for at maksimere effekten af

forbuddet, da forbuddet i sin nuværende form kun har virkning i

det danske søterritorium.

Vi finder bekendtgørelsen velbegrundet og nødvendig for at beskytte

Danmarks havmiljø mod skadelige udledninger. Vi håber, at ovenstående

kommentarer og forslag kan bidrage til yderligere styrkelse af indsatsen for

et rent og bæredygtigt havmiljø.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, er I meget velkommen til

at kontakte undertegnede.

Venlig hilsen

Philip Thomasen

Konsulent

Tænketanken Hav

3092 0011

[email protected]

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 444: Orientering om bekendtgørelse om forbud mod udledning af røggasrensevand fra skibes svovlrøggasrensesystemer i havet, fra miljøministeren