MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Høringsversion af forslag til lov om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler (Nedsættelse af miljøbidrag), fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 432
Offentligt

UDKAST

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25

MOF Alm.del - Bilag 432

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med

ophugning og skrotning af biler (Nedsættelse af miljøbidrag)

§1

I lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrot-

ning af biler, jf. lovbekendtgørelse nr. 224 af 6. marts 2017, som ændret ved

lov nr. 177 af 24. februar 2015, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel ophæves.

§ 3

ændres »84 kr.« til: »64 kr.«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 432: Høringsversion af forslag til lov om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler (Nedsættelse af miljøbidrag), fra miljøministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

3.1.

3.2.

Indledning

Baggrund

Nedsættelse af miljøbidrag

Gældende ret

Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

Konsekvenser for FN’s verdensmål

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

10.

11.

12.

1. Indledning

Lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrot-

ning af biler regulerer bilskrotordningen, hvorefter alle ejere af en person-

eller varebil skal betale et årligt miljøbidrag til finansiering af en skrotnings-

godtgørelse. Skrotningsgodtgørelsen udbetales til bilejerne, når bilejerne af-

leverer deres udtjente køretøj til en registreret autoophugger. Gennem en

Side 2/16

UDKAST

årrække er der oparbejdet et akkumuleret overskud på bilskrotordningen på

over 400 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes et betydeligt fald i udbetalingen af

skrotningsgodtgørelser. Ordningens økonomiske ubalance skal derfor udlig-

nes. Samtidig skal overskuddet nedbringes som forberedelse til, at ordnin-

gen forventes afløst af EU’s forordning vedr. krav om cirkularitet i design

af køretøjer og om håndtering af udrangerede køretøjer (ELV-forordnin-

gen), som EU-Kommissionen fremsatte forslag til i juli 2023. Forordningen

forventes at indføre et omfattende udvidet producentansvar for køretøjer,

hvorefter producenter af køretøjer gøres yderligere ansvarlige for at finan-

siere og foranstalte indsamling og håndtering af udtjente køretøjer.

Lovforslaget har til formål at bidrage til at udligne bilskrotordningens øko-

nomiske ubalance og nedbringe det akkumulerede overskud på ordningen

ved at sænke miljøbidraget fra 84 kr. til 64 kr.

Som et yderligere bidrag til at sikre den nødvendige økonomiske balance

inden for bilskrotordningen forventer miljøministeren at ændre bekendtgø-

relse nr. 1654 af 29. december 2022 om håndtering af affald i form af mo-

tordrevne køretøjer, opkrævning af miljøbidrag og udbetaling af skrotnings-

godtgørelse (bilskrotbekendtgørelsen), således at skrotningsgodtgørelsen

forhøjes fra 2.200 kr. til 2.770 kr.

2. Baggrund

Bilskrotordningen blev indført i 2000. Ifølge ordningen betaler danske bil-

ejere årligt et miljøbidrag sammen med den lovpligtige ansvarsforsikring.

Miljøbidraget finansierer administrations- og informationsomkostninger

ved ordningen samt skrotningsgodtgørelserne, som bilejerne kan anmode

om at få udbetalt, når deres udtjente køretøj er afmeldt i Motorregistret og

afleveres til affaldshåndtering ved en registreret autoophugger.

Formålet med skrotningsgodtgørelsen er at sikre, at der for den enkelte bil-

ejer ikke er omkostninger forbundet med at indlevere et køretøj til affalds-

håndtering og at give bilejeren et økonomisk incitament til at aflevere sit

udtjente køretøj hos en miljøgodkendt og miljøcertificeret autoophugger.

Hensigten er at sikre en miljømæssigt forsvarlig håndtering af det udtjente

køretøj og at undgå, at udtjente køretøjer henstilles i naturen.

I 2007 blev der som følge af EU-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer indført et ud-

videt producentansvar for både nye og gamle køretøjer. Det betyder bl.a., at

Side 3/16

UDKAST

bilproducenter skal sikre, at alle bilejere kan aflevere deres udtjente køretøj

til en registreret autoophugger uden omkostninger. Det udvidede producent-

ansvar omfatter kun selve miljøbehandlingen og dækker derfor ikke om-

kostninger til transport til ophuggeren og administration i forhold til afmel-

ding i Motorregisteret m.v.

Som følge af de direktivbestemte regler om udvidet producentansvaret for

både nye og gamle køretøjer fungerer den gældende ordning med miljøbi-

drag og skrotningsgodtgørelse i dag som et supplerende incitament til at af-

levere udtjente køretøjer hos registrerede autoophuggere. Ud over mulighe-

den for at komme af med sit udtjente køretøj uden omkostninger tilbydes en

økonomisk godtgørelse, der kan dække eventuelle omkostninger til trans-

port, administration m.v.

Miljøbidraget og skrotningsgodtgørelsen er siden oprettelsen af bilskrotor-

dningen i 2000 blevet ændret ad flere omgange. I 2000 udgjorde miljøbidra-

get 90 kr. og skrotningsgodtgørelsen 1.500 kr. I 2002 blev miljøbidraget sat

ned til 60 kr. og skrotningsgodtgørelsen forhøjet til 1.750 kr. I 2014 forhø-

jedes miljøbidraget til 101 kr. og godtgørelsen blev nedsat til 1.500 kr. De

to satser blev senest ændret i 2017 og udgør i dag 84 kr. og 2.200 kr. Æn-

dringerne skyldes, at svingende konjunkturer har gjort det svært at forud-

sige, hvor mange udtjente køretøjer der faktisk ville blive indleveret til au-

toophug, og derfor hvor mange skrotningsgodtgørelser der ville blive udbe-

talt. Ændringen i 2014 var således forårsaget af, at antallet af skrotninger i

perioden mellem 2009-2013 steg fra år til år, hvilket havde genereret et un-

derskud på ordningen på 200 mio. kr., mens ændringen i 2017 skyldtes, at

der siden 2014 skete et markant fald i antallet af udbetalte skrotningsgodt-

gørelser, og at underskuddet derfor var vendt til et overskud på 77,6 mio. kr.

ultimo 2016. Samtidig findes der ikke en en-til-en sammenhæng mellem an-

tallet af udtjente køretøjer og antallet af udbetalte skrotningsgodtgørelser,

hvilket har gjort forudsigelsen af antallet af udbetalte godtgørelser yderli-

gere kompliceret. Endelig svinger de samlede indtægter fra miljøbidraget,

afhængigt af, hvor længe bilejerne beholder deres køretøjer. Modsat tidli-

gere er tendensen i dag, at bilejere beholder deres køretøjer i en længere

årrække, hvilket bevirker, at det samlede antal af indregistrerede køretøjer

stiger, og indtægterne fra miljøbidragene stiger tilsvarende.

Antallet af udbetalte skrotningsgodtgørelser har siden 2020 igen været fal-

dende, hvilket har medført, at ordningen i slutningen af 2023 havde et ak-

kumuleret overskud på ca. 400 mio. kr. Det er derfor nødvendigt igen at

Side 4/16

UDKAST

justere miljøbidraget og skrotningsgodtgørelsen, så bilskrotordningens øko-

nomiske ubalance udlignes.

3. Nedsættelse af miljøbidrag

3.1. Gældende ret

I 1999 vedtog Folketinget lov nr. 372 af 2. juni 1999 om miljøbidrag og

godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler. Loven er

siden blevet ændret ad flere omgange.

Lovens formål er at sikre finansieringsgrundlaget for udbetaling af en godt-

gørelse ved aflevering af affald i form af motorkøretøjer til affaldshåndte-

ring, jf. lovens § 1.

Det fremgår af lovens § 3, at ejeren af en bil, der er omfattet af lovens § 2

og indregistreret i Danmark, årligt skal betale et miljøbidrag på 84 kr.

Lovens § 2 omfatter ejere af personbiler og varebiler.

Miljøbidraget betales til forsikringsselskaberne via bilejernes årlige an-

svarsforsikring, jf. lovens § 4.

Miljøbidraget skal ifølge bemærkningerne dække udgifterne til en godtgø-

relsesordning, hvilket omfatter udbetaling af godtgørelser og administrati-

ons- og informationsomkostninger, jf. Folketingstidende [1998-99], tillæg

A, side 5240.

Det fremgår af lovens § 6, stk. 1, at der efter anmodning ydes en godtgørelse

til ejeren af et motorkøretøj, jf. lovens § 2, i forbindelse med indlevering af

motorkøretøjet til affaldshåndtering. Ifølge lovens § 6, stk. 4, fastsætter mi-

nisteren størrelsen af godtgørelsen, som udbetales til bilejeren, når denne

afleverer sit udtjente køretøj til en registreret ophugger. Bestemmelsen er

udmøntet i bilskrotbekendtgørelsens § 26, hvoraf det fremgår, at godtgørel-

sen udgør 2.200 kr. Dansk Producentansvar (DPA) træffer afgørelse om ud-

betalingen af godtgørelsen, jf. bilskrotbekendtgørelsens § 25.

3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Side 5/16

UDKAST

Ultimo 2023 er der oparbejdet et akkumuleret overskud på ca. 400 mio. kr.

på bilskrotordningen. Miljø- og Ligestillingsministeriet har udarbejdet en

prognose for det akkumulerede overskud baseret på, at miljøbidragets og

skrotningsgodtgørelsens gældende beløbsstørrelse forbliver uændret. Det

fremgår af prognosen, at ultimo 2028 vil overskuddet være over 500 mio.

kr. Prognosen er baseret på en antagelse om, at den seneste nedgang i antal-

let af udbetalte godtgørelser – fra omkring 93.000-127.000 årligt i perioden

2010-2021 til ca. 75.000-77.000 i 2022-2023 – er midlertidig, og at antallet

af skrotninger forventes at stige igen.

Det er ikke muligt at anvende de indbetalte penge til bilskrotordningen til

andre formål end de i loven nævnte, jf. afsnit 3.1 ovenfor. Bilskrotordningen

adskiller sig fra almindelige gebyrordninger, da der for den enkelte bilejer

ikke er en direkte modydelse forbundet med betalingen af miljøbidraget, li-

gesom skrotningsgodtgørelsen for den enkelte bilejer ikke er betinget af,

hvor stort et miljøbidrag bilejeren løbende har indbetalt. Et overskud på

bilskrotordningen efter fradrag af administrations- og informationsomkost-

ninger skal tilbagebetales til bilejerne for at sikre, at de indbetalte gebyrer

modsvares af de i loven fastsatte modydelser, som udtømmende udgøres af

udbetalinger af godtgørelser og tilhørende administrations- og informations-

omkostninger. Såfremt det indbetalte beløb anvendes til andre formål end

de i hjemmelsloven angivne, vil der efter omstændighederne være tale om

ulovlig opkrævet skat i strid med grundlovens § 43.

Bilskrotordningen er en gebyrlignende ordning og skal derfor være statsfi-

nansiel neutral. Som følge heraf skal væsentlige ubalancer mellem indtægter

og udgifter tilstræbes udlignet over en fireårig periode jf. Finansministeriets

Budgetvejledning 2021, afsnit 2.3.1. Samtidig skal der arbejdes hen mod en

afvikling af bilskrotordningen frem mod, at ordningen forventes afløst af

ELV-forordningen, som forventes at indføre et omfattende udvidet produ-

centansvar for køretøjer, herunder indsamling og håndtering af udtjente kø-

retøjer. Forordningen er fortsat under forhandling i EU, men forventes at

træde i kraft i løbet af 2026 med en udskudt anvendelsesfrist for den natio-

nale gennemførelse af en ny udvidet producentansvarsordning for køretøjer.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det er nødvendigt at nedsætte

miljøbidraget fra 84 kr. til 64 kr. pr. 1. januar 2026 med henblik på at få

nedbragt det akkumulerede overskud og skabe bedre balance mellem ind-

tægter og udgifter. Tilstræbelsen på at udligne balancen forudsætter samti-

dig en forhøjelse af skrotningsgodtgørelsen fra 2.200 kr. til 2.750 kr. pr. 1.

januar 2026. Skrotningsgodtgørelsens størrelse reguleres af miljøministeren

Side 6/16

UDKAST

via bilskrotbekendtgørelsen. Hermed forventes udgifterne på ordningen at

overstige indtægterne, således at det akkumulerede overskud nedbringes fra

et forventet overskud på 406,1 mio. kr. ultimo 2026 til 165,3 mio. kr. ultimo

2028. Af hensyn til at undgå en situation, hvor det samlede akkumulerede

overskud er disponeret før den forventede udfasning af ordningen, er der

budgetteret med et overskud ultimo 2028.

Dette skal ses i lyset af, at Miljø- og Ligestillingsministeriets vurderer, at

prognosen for ordningens økonomiske balance mellem udgifter og indtæg-

ter er forbundet med relativt stor usikkerhed, idet den er afhængig af udvik-

lingen i bilparken og antallet af køretøjer, der skrottes. Ligesom det har væ-

ret tilfældet ved de tidligere justeringer af ordningen, gælder derfor også i

dette tilfælde, at ordningen fortsat er vanskeligt styrbar i forhold til at sikre

den økonomiske balance. Det forventes derfor, at udviklingen i antallet af

udbetalte godtgørelser skal følges løbende med henblik på at kunne vurdere,

om det bliver nødvendigt at justere niveauet på miljøbidraget eller skrot-

ningsgodtgørelsen for at kunne udligne balancen.

Det vurderes, at skrotningsgodtgørelsens størrelse har betydning for at fast-

holde, at udtjente køretøjer afleveres hos registrerede autoophuggere og ikke

ender i illegale affaldsstrømme. Skrotningsgodtgørelsen skal derfor fastlæg-

ges på et niveau, som fortsat understøtter den lovlige autoophuggerbranche.

Endelig vurderes det, at det ikke er nødvendigt at ændre på, at forsikrings-

selskaberne opkræver miljøbidraget via den lovpligtige ansvarsforsikring,

jf. lovens § 4, og at det indbetalte miljøbidrag efterfølgende overføres til

SKAT.

Det foreslås på den baggrund, at miljøbidraget nedsættes fra 84 kr. til 64 kr.

For at gennemføre den tilsigtede udligning af ordningen, er det samtidig

nødvendigt at ændre bilskrotbekendtgørelsen, således at skrotningsgodtgø-

relsen hæves fra 2.200 kr. til 2.750 kr. Den foreslåede ordning vil bidrage

til, at den eksisterende ubalance mellem ordningens indtægtsside og udgifts-

side, som har medført et akkumuleret overskud på 404,2 mio. kr. ultimo

2023, gradvist udlignes. Den foreslåede ordning vil samtidig bidrage til den

forventede afvikling af bilskrotordningen frem mod, at ordningen forventes

afløst af ELV-forordningen.

Side 7/16

UDKAST

4. Konsekvenser for FN’s verdensmål

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at lovforslaget og den tilhørende

ændring af bilskrotbekendtgørelsen understøtter verdensmål 12 om ansvar-

ligt forbrug og produktion, herunder særligt delmål nr. 12.2 om en bæredyg-

tig og effektiv forvaltning af ressourcer og delmål nr. 12.4 om, at der skal

opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele

deres cyklus, idet lovforslaget forventes at få en positiv effekt på antallet af

indleverede køretøjer til miljørigtig affaldsbehandling hos autoriserede au-

toophuggere.

Det vurderes endvidere, at lovforslaget understøtter verdensmål nr. 7 om

bæredygtig energi. Dette skyldes, at lovforslaget sammen med ændringen af

bilskrotbekendtgørelsen i et vist omfang tilskynder til at udskifte bilparken

til grønnere alternativer, under forudsætning af at de udtjente køretøjer på

sigt erstattes af elbiler og lignende.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Offentlige økonomiske konsekvenser

Nedsættelsen af miljøbidraget og forøgelsen af skrotningsgodtgørelsen vil

hverken have positive eller negative økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for stat, regioner eller kommuner.

Ordningen er statsfinansiel neutral og skal hvile i sig selv. Ifølge Finansmi-

nisteriets Budgetvejledning 2021, afsnit 2.3.1, skal væsentlige ubalancer

mellem indtægter og omkostninger tilstræbes udlignet over en periode på

maksimalt fire år fra og med det år hvori ubalancen opstår. Dette omfatter

ikke over- eller underdækning, der bidrager til at udligne tidligere års uba-

lance.

Formålet med lovforslaget er at nedbringe overskuddet på bilskrotordningen

frem mod 2029. Der er ingen offentlige udgifter, og alle udgifter til øget

udbetaling afholdes af bilskrotordningen. Der kan blive behov for yderligere

justering grundet den manglende forudsigelighed i antallet af skrotninger.

Dertil er der budgetteret med et resterende overskud i 2029 (opgjort til 165,3

mio. kr.), som der skal tages stilling til håndtering af i forbindelse med im-

plementering af ELV-forordningen.

Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Side 8/16

UDKAST

Forsikringsselskaberne opkræver miljøbidraget hos bilejerne sammen med

den årlige forsikringspræmie, jf. lovens § 4. Det indbetalte miljøbidrag bli-

ver efterfølgende overført til SKAT. Det foreslås, at denne proces forbliver

uændret, hvorfor lovforslaget ikke indebærer nogen administrative konse-

kvenser for det offentlige.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

kommuner og regioner, idet de ikke har opgaver efter loven.

Administrationen af udbetalingen af skrotningsgodtgørelser varetages for-

trinsvis af den af miljøministeren udpegede eksterne administrator, jf. lo-

vens §§ 7 og 8. Det er i dag Dansk Producentansvar (DPA), som af miljø-

ministeren er udpeget til administrationen af godtgørelsesordningen under

betegnelsen ”Miljøordning for Biler”. DPA er en privat organisation oprettet

med det formål at etablere, gennemføre og udvikle et effektivt system til

håndtering af det udvidede producentansvar for elektrisk og elektronisk ud-

styr, batterier og biler.

Miljøstyrelsen varetager administrative opgaver i forbindelse med ordnin-

gen, herunder sagsbehandling af klagesager, jf. bilskrotbekendtgørelsens §

63, stk. 1.

Miljøbidraget forudsættes at skulle dække offentlige myndigheders omkost-

ninger til opkrævning af bidraget. Det er således forudsat, at miljøbidraget

skal finansiere omkostninger hos den udpegede administrator, som i dag er

DPA, samt omkostninger til Miljøstyrelsens administration.

Udbetaling af skrotningsgodtgørelser sker ved brug af systemet Digitalise-

ring af Udbetaling og Skrotningsattest (DUS), som ejes og administreres af

DPA. Systemudvikling til den tilhørende justering af godtgørelsen forventes

at kunne afholdes inden for ordningen.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Miljøbidraget opkræves af forsikringsselskaberne via den lovpligtige an-

svarsforsikring, jf. lovens § 4. Forsikringsselskaberne vil have administra-

tive omkostninger knyttet til at ændre satsen på miljøbidraget, idet der skal

ændres i selskabernes administrative systemer. Der vil være tale om engang-

somkostninger af mindre omfang. Det forventes, at forsikringsselskaberne

skal have mindst 3 måneders varsel til at implementere ændringen.

Forøgelse af skrotningsgodtgørelsen forventes at have positive økonomiske

konsekvenser for autoophuggerbranchen. Lovforslaget, som skal sænke

Side 9/16

UDKAST

miljøbidraget, og den dertilhørende bekendtgørelsesændring, som skal for-

høje skrotningsgodtgørelsen, vil have positive økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet, for så vidt angår virksomheder, der bidrager til ordningen

via indbetaling af det lovpligtige miljøbidrag, og som får en økonomisk ge-

vinst af forøgelsen af skrotningsgodtgørelsen, når køretøjet skal skrottes.

Forøgelsen af skrotningsgodtgørelsen vil også bidrage til bekæmpelse af det

ulovlige marked for udtjente køretøjer og dermed forventeligt bidrage til

øget omsætning for de registrerede autoophuggere.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslaget medfører, at bilejere opnår en besparelse på 20 kr. årligt som

følge af nedsættelsen af miljøbidraget. Den tilhørende ændring af bekendt-

gørelsen, hvormed skrotningsgodtgørelsen forhøjes, medfører en øget udbe-

taling for bilejere, der skrotter deres køretøjer, på 570 kr. i forhold til aktu-

elle satser.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget og den dertilhørende bekendtgørelsesændring med ændring af

hhv. miljøbidraget og skrotningsgodtgørelsen forventes i et vist omfang at

tilskynde til at udskifte bilparken til grønnere alternativer, under forudsæt-

ning af at de skrottede køretøjer på sigt erstattes af elbiler og lignende.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Den foreslåede nedsættelse af miljøbidraget kombineret med en forøgelse

af skrotningsgodtgørelsen forventes at bevirke en positiv effekt på antallet

af indleverede køretøjer til affaldsbehandling og vil derved medføre, at færre

får foretaget ulovlig ophugning, ligesom der vil være færre efterladte køre-

tøjer på privat grund, offentlig vej eller i naturen. Skrotning ved autoriserede

autoophuggere sikrer, at alle køretøjets dele inkl. farlige stoffer og batterier

m.v. håndteres miljørigtigt og ikke ender i naturen.

Da skrotningsgodtgørelsen blev hævet med 700 kr. i 2016, medførte det ca.

22 pct. flere udbetalte skrotningsgodtgørelser i 2017 ift. 2016. Det er for-

ventningen, at antallet af udbetalte godtgørelser også denne gang vil stige

som følge af forhøjelsen af præmien, særligt fordi der de foregående år har

været et markant fald i antallet af udbetalte godtgørelser.

Side 10/16

UDKAST

10. Forholdet til EU-retten

EU-Kommissionen har i juli 2023 fremsat forslag om en ny forordning ved-

rørende krav om cirkularitet i design af køretøjer og om håndtering af ud-

rangerede køretøjer (ELV-forordningen), hvorefter et omfattende udvidet

producentansvar forventes at kunne afløse den nuværende ordning. Ændrin-

gen som følge af lovforslaget og den dertilhørende ændring af skrotnings-

godtgørelsen ved bekendtgørelsesændring skal bidrage til at nedbringe over-

skuddet på bilskrotordningen frem mod en forventet lukning af ordningen

som følge af ELV-forordningen.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. maj 2025 til den 26. juni

2025 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

…

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ingen.

Økonomiske

Ja. Lovforslaget og den dertilhø-

konsekvenser

rende bekendtgørelsesændring vil

for erhvervslivet have positive økonomiske konse-

m.v.

kvenser for erhvervslivet, for så vidt

angår virksomheder, der bidrager til

ordningen via indbetaling af det lov-

pligtige miljøbidrag (besparelse på 20

kr. årligt), og som får en økonomisk

gevinst af forøgelsen af

Ingen.

Side 11/16

UDKAST

skrotningsgodtgørelsen, når køretøjet

skal skrottes (570 kr. pr. skrottet kø-

retøj).

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Ingen.

Ja. Engangsomkostninger af min-

dre omfang for forsikringsbranchen

ved ændring af miljøbidragssatsen.

Ingen.

Administrative

Ingen. Miljøbidraget bliver 20 kr.

konsekvenser

billigere for bilejere årligt, mens ud-

for borgerne

betalingen af skrotningsgodtgørelse

forhøjes med 570 kr. Selve ændrin-

gen har ingen administrative konse-

kvenser for borgerne.

Klimamæssige

konsekvenser

Ja. Lovforslaget og den dertilhø-

rende bekendtgørelsesændring med

ændring af hhv. miljøbidraget og

skrotningsgodtgørelsen forventes i et

vist omfang at tilskynde til at udskifte

bilparken til grønnere alternativer,

under forudsætning af at de skrottede

køretøjer på sigt erstattes af elbiler og

lignende.

Ingen.

Miljø- og natur-

Ja. Lovændringen vil ikke i sig

mæssige konse- selv medføre miljømæssige konse-

kvenser

kvenser. Lovforslaget hænger dog

sammen med en påtænkt bekendtgø-

relsesændring, som vil forhøje skrot-

ningsgodtgørelsen. Det forventes at

have en positiv effekt på antallet af

indleverede køretøjer til affaldsbe-

handling hos en registreret autoop-

hugger, som sikrer, at alle køretøjets

dele inkl. farlige stoffer og batterier

m.v. håndteres miljørigtigt og derved

ikke ender i naturen.

Forholdet til

EU-retten

Ingen.

Selve lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. EU-Kommissio-

nen har i juli 2023 fremsat forslag om en ny forordning vedrørende krav om

cirkularitet i design af køretøjer og om håndtering af udrangerede køretøjer

(ELV-forordningen), hvor et omfattende udvidet producentansvar forventes

Side 12/16

UDKAST

at kunne afløse den nuværende ordning. Ændringen som følge af lovforsla-

get og den dertilhørende ændring af skrotningsgodtgørelsen ved bekendtgø-

relsesændring skal bidrage til at nedbringe overskuddet på bilskrotordnin-

gen frem mod en forventet lukning af ordningen som følge af ELV-forord-

ningen.

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

[]

Nej

[X]

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Fodnoten til titlen til den gældende lov om miljøbidrag og godtgørelse i for-

bindelse med ophugning og skrotning af biler henviser til, at loven indehol-

der bestemmelser, der gennemfører EU-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer.

Det foreslås, at

fodnoten

til lovens titel ophæves.

Den foreslåede ophævelse af fodnoten, som henviser til EU-Parlamentets og

Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretø-

jer, skyldes, at de bestemmelser, som gennemførte direktivet i lovens kapitel

3 a vedrørende producenternes betaling af skrotningsbidrag for biler mar-

kedsført i perioden 1. juli 2002 til 31. december 2006, blev ophævet ved lov

nr. 1629 af 26. december 2013 om ændring af lov om miljøbidrag m.v., idet

de ikke længere fandt anvendelse.

Til nr. 2

Side 13/16

UDKAST

Det fremgår af § 3 i den gældende lov om miljøbidrag og godtgørelse i for-

bindelse med ophugning og skrotning af biler, at ejeren af en bil, der er om-

fattet af lovens § 2 og indregistreret i Danmark, årligt skal betale et miljøbi-

drag på 84 kr.

Det foreslås, at beløbet i lovens § 3 nedsættes fra 84 kr. til 64 kr.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bidragssatsen, som bilejere af per-

sonbiler og varebiler betaler årligt til forsikringsselskaber via deres ansvars-

forsikring, fremover vil udgøre 64 kr.

Ændringen skal ses i sammenhæng med den forudsatte forhøjelse af skrot-

ningsgodtgørelsen, som

udbetales til bilejere, når de afleverer deres udtjente

køretøj til en registreret autoophugger.

Skrotningsgodtgørelsen påtænkes

forhøjet fra 2.200 kr. til 2.770 kr. Forhøjelsen kræver ikke en lovændring og

vil blive gennemført ved ændring af

bekendtgørelse nr. 1654 af 29. decem-

ber 2022 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer, opkræv-

ning af miljøbidrag og udbetaling af skrotningsgodtgørelse (bilskrotbe-

kendtgørelsen).

Det forventes, at lovændringen sammen med forhøjelsen af skrotningsgodt-

gørelsen vil medføre, at det akkumulerede overskud på bilskrotordningen

vil blive gradvist nedbragt. Lovændringen forventes at medvirke til, at skrot-

ningsordningens økonomiske ubalance udlignes gradvist i løbet af 2026-

2028. Samtidig vil lovændringen bidrage til den forventede afvikling af

skrotningsgodtgørelsesordningen frem mod, at ordningen forventes afløst af

EU’s

forordning vedrørende krav om cirkularitet i design af køretøjer og om

håndtering af udrangerede køretøjer (ELV-forordningen), som EU-Kom-

missionen fremsatte forslag til i juli 2023.

Det er med fastsættelsen af de foreslåede satser

lagt til grund, at antallet af

skrotninger vil stige igen,

jf. afsnit 3.2. i de almindelige bemærkninger. Vur-

deringen af, hvordan udviklingen i antallet af udtjente køretøjer vil blive

fremadrettet, er dog forbundet med relativt stor usikkerhed og dermed er det

usikkert, i præcist hvilket omfang ordningen vil være udlignet ultimo 2028.

Såfremt udviklingen i bilparken og antallet af udtjente køretøjer bliver an-

derledes end forudsat, kan der skabes balance i ordningen ved at regulere

skrotningsgodtgørelsens størrelse med hjemmel i bemyndigelsen i den gæl-

dende lovs § 6, stk. 4, eller justere miljøbidraget ved en ny lovændring.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

Side 14/16

UDKAST

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.

De ændringer i loven, der foreslås med denne lov, vil ikke gælde for Færø-

erne og Grønland, da loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. lovens

§ 11, og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.

Side 15/16

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om miljøbidrag og godtgø-

relse i forbindelse med ophugning

og skrotning af biler, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 224 af 6. marts

2017, som ændret ved lov nr. 177

af 24. februar 2015, foretages føl-

gende ændringer:

1) Loven indeholder bestemmelser,

Fodnoten

til lovens titel ophæ-

der gennemfører EU-Parlamentets ves.

og Rådets direktiv 2000/53/EF af

18. september 2000 om udrange-

rede køretøjer.

§ 3

ændres »84 kr.« til: »64 kr.«.

§3

Ejeren af en bil, der er omfattet af

§ 2 og indregistreret i Danmark,

skal årligt betale et miljøbidrag på

84 kr.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar

2026.

Side 16/16