Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 430
Offentligt
3023650_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
J.nr. 2024-653
Den 16. maj 2025
Til Miljø- og Fødevareudvalget
Til udvalgets orientering fremsendes hermed den danske rapport til EU-
Kommissionen iht. nitratdirektivets artikel 10 for perioden 2020-2023. Rapporten
er udarbejdet af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) med
bidrag fra bl.a. Aarhus Universitet (DCE), GEUS og Københavns Universitet (IFRO).
Art 10-rapporten er leveret til EU-Kommissionen med forsinkelse, idet den
oprindelige frist var 30. juni 2024. Ministeriet har været i løbende dialog med EU-
Kommissionen om dette.
I henhold til nitratdirektivets artikel 10 skal medlemsstaterne hver fjerde år
forelægge EU-Kommissionen en rapport, der beskriver medlemsstaternes
implementering af direktivet. På den baggrund er vedlagte rapport dokumentation
for gennemførelsen af det danske nitrathandlingsprogram i perioden 2020-2023 og
indeholder bl.a. overvågningsresultater (primært nitratkoncentrationer i de
forskellige dele af vandmiljøet), tilstandsvurdering af vandmiljøet og en redegørelse
for nitrathandlingsprogrammet i perioden (regelændringer, effekt mv). Data, som
afrapporteringen er baseret
på, er indsamlet
i regi af
det
nationale
overvågningsprogram for vand og natur (NOVANA).
Udover vedlagte rapport er der endvidere fremsendt fire tekniske bilag til EU-
Kommissionen, som redegør for ændringer i overvågningsnettet. Endvidere er
miljødata
målestationsniveau løbende
blevet
videreformidlet til
EU-
Kommissionen siden efteråret 2024 mhp. udarbejdelse af en samlerapport iht.
Nitratdirektivets artikel 11, som omfatter samtlige EU-lande.
De afrapporterede resultater viser overordnet en svag nedadgående trend og/eller
uændret situation i forhold til nitratindhold i vandløb, søer, kystvande og
grundvand. Ved enkelte overvågningsstationer kan der dog observeres stigninger i
nitratkoncentrationen sammenlignet med forrige afrapporteringsperioder. I
forhold til rapportens beskrivelse af kontrol af de forskellige tiltag i
nitrathandlingsprogrammet er den samlede overholdelsesgrad forbedret.
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 430: Dansk rapport i medfør af EUs nitratdirektiv artikel 10 for 2020-2023, fra ministeren for grøn trepart
Med venlig hilsen
Jeppe Bruus
2