MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 429: Miljøministerens talepapir fra samrådet 14/5-25 om hvor stor risikoen er for et udbrud af en ny pandemi med udgangspunkt i den industrielle storproduktion af grise i Danmark og om beredskabet er tilstrækkeligt og opdateret til at håndtere en pandemi, der berører store besætninger flere steder i landet

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 429
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Spørgsmål

”Vil

ministrene redegøre for, hvor stor risikoen er for

et udbrud af en ny pandemi med udgangspunkt i den

industrielle storproduktion af grise i Danmark, hvad

omkostningerne skønnes at være ved et udbrud såvel

økonomisk som i tab af dyre- og menneskeliv, om

beredskabet er tilstrækkeligt og opdateret til at

håndtere en pandemi, der berører store besætninger

flere steder i landet, og om risikoen giver anledning

til at iværksætte et arbejde med en udfasning eller

omlægning af verdens største industrielle

dyreproduktion med henblik på at undgå en

katastrofe af uoverskueligt omfang og med potentielt

langt mere vidtrækkende konsekvenser end

aflivningen af alle mink under Covid19-pandemi.”

Spørger: Helene Brydensholt (ALT)

Svar

Tak til spørgeren for at sætte fokus på det veterinære

beredskab i Danmark.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 429: Miljøministerens talepapir fra samrådet 14/5-25 om hvor stor risikoen er for et udbrud af en ny pandemi med udgangspunkt i den industrielle storproduktion af grise i Danmark og om beredskabet er tilstrækkeligt og opdateret til at håndtere en pandemi, der berører store besætninger flere steder i landet

TALEPAPIR

Et velfungerende veterinært beredskab er både

afgørende for at reducere risikoen for udbrud af

husdyrsygdomme og for at bekæmpe dem effektivt,

når de opstår.

Det gælder selvsagt også de såkaldte zoonoser, som

spørgeren refererer til i samrådsspørgsmålet. Altså

sygdomme, der kan smitte mellem dyr og mennesker.

Arbejdet

med

undgå

smitsomme

husdyrsygdomme er mere og andet end håndtering af

udbrud. Det handler om god smittebeskyttelse, om

kontinuerlig

overvågning

bekæmpelse af et evt. udbrud.

dernæst

God smittebeskyttelse er først og fremmest

landmandens ansvar. Han skal sikre, at risikoen for

smitte ind og ud af besætninger minimeres. Hvis

landmanden får mistanke om en smitsom sygdom,

skal han via sin dyrlæge hurtigt anmelde det til

Fødevarestyrelsen.

TALEPAPIR

løbende

overvågning

smitsomme

husdyrsygdomme er en del af Fødevarestyrelsens

såkaldte

stående beredskab.

Det stående beredskab

tager sig af de daglige indmeldinger om mistanke og

fund af sygdomme hos dyr og følger situationen i

andre lande.

Ved

mistanke

alvorlige

smitsomme

husdyrsygdomme tager en embedsdyrlæge straks ud

til den mistænkte besætning, undersøger dyrene og

udtager prøver.

Hvis prøverne viser, at besætningen er smittet,

aktiveres

Fødevarestyrelsens

kriseberedskab.

Kriseberedskabet igangsætter med assistance fra

beredskabsstyrelsen, politiet og landmanden

aflivning og bortskaffelse af dyrene samt rengøring

og desinfektion af besætningsfaciliteterne.

Der

bliver

oprettet

restriktionszoner

med

intensiveret prøveudtagning og forbud mod flytning

af dyr, ligesom der sker en informationsindsats rettet

mod relevante aktører med henblik på at mindske

risikoen for spredning af sygdommen.

TALEPAPIR

Svar på spørgsmål om risiko for pandemi

Som svar på spørgsmålet om, hvor stor risikoen for

en kommende pandemi er, så vil jeg først og

fremmest understrege, at det er noget, som jeg tager

meget alvorligt.

Samtidigt er det vigtigt at fremhæve, at det er svært

at sige noget konkret om risikoen for en evt.

kommende pandemi.

Men der arbejdes løbende på at udvikle og forbedre

metoderne til at vurdere en evt. risiko, ligesom der er

et stærkt samarbejde på området både nationalt og

internationalt.

Og skulle situationen virkelig opstå, så vil vi arbejde

med løsninger, der er tilpasset den konkrete

situation.

Skulle en alvorlig husdyrsygdom f.eks. ramme i en

dansk svinebesætning, så aktiveres kriseberedskabet

som tidligere nævnt. Fødevarestyrelsen råder over et

stort antal af dyrlæger og andre, der er, eller hurtigt

kan blive, kvalificerede til at aflive de syge dyr.

TALEPAPIR

Og ved meget store udbrud kan både

privatpraktiserende og dyrlægestuderende aktiveres,

hvis det viser sig nødvendigt. Ligesom branchen har

kompetente folk, der kan assistere.

Svar på om beredskabet er tilstrækkeligt

Til spørgsmålet om, hvorvidt beredskabet er

tilstrækkeligt og opdateret til at håndtere en

pandemi, der berører store besætninger flere steder i

landet, har Fødevarestyrelsen oplyst, at det er det.

Beredskabsplanerne udvikles og tilpasses løbende, så

de kan imødegå og håndtere både kendte og ukendte

husdyrsygdomme.

Beredskabsplanerne er igennem de seneste år blevet

evalueret og opdateret på baggrund af erfaringerne

fra bl.a. coronavirus i minkbesætninger og de mange

store udbrud af fugleinfluenza.

Men også erfaringer fra udlandet

–

bl.a. fra de

seneste udbrud af mund- og klovesyge i Tyskland,

Ungarn

Slovakiet

–

indgår

erfaringsopsamlingen.

TALEPAPIR

Veterinær beredskab specifikt rettet mod zoonoser

Som en del af det danske beredskab specifikt rettet

mod sygdomme, der smitter mellem dyr og

mennesker, er der et tæt myndighedssamarbejde

forankret i koordinationsgruppen for zoonoser

–

også kaldet KOZO.

KOZO blev etableret i 2022 og har til opgave at

bidrage til Danmarks håndtering i tilfælde af en

zoonotisk epidemi.

I KOZO deltager ud over Fødevarestyrelsen også

Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Styrelsen for

Patientsikkerhed, Lægemiddelstyrelsen, Statens

Serum Institut, Styrelsen for Grøn Arealomlægning

og Vandmiljø samt rådgivere fra Dansk Veterinær

Konsortium.

Gruppen har månedlige møder, hvor bl.a. nye

zoonotiske trusler, håndtering af igangværende

sygdomsudbrud, risikovurderinger behandles.

TALEPAPIR

Svar på spørgsmål om økonomisk tab m.m.

Spørgeren har ønsket at vide, hvad omkostningerne

ved en pandemi med udgangspunkt i svin skønnes at

være såvel økonomisk som i tab af dyre- og

menneskeliv.

Da en pandemi vil kunne udfolde sig på mange

måder, er det meget vanskeligt at udarbejde et

meningsfuldt økonomisk overslag eller et skøn for

tab af dyre- og menneskeliv.

Et sådant skøn vil ikke nødvendigvis være retvisende

for andet end en hypotetisk opstillet situation, hvor

der stadigt vil skulle tages en lang række forbehold.

Som jeg tidligere har svaret spørgeren, så har

Fødevarestyrelsen oplyst, at en sådan pandemisk

sygdom vil medføre en ny risikovurdering hos Dansk

Veterinær Konsortium og en ny beredskabssituation.

I sådanne tilfælde vil Fødevarestyrelsen i samarbejde

med relevante myndigheder iværksætte alle

påkrævede handlinger for at begrænse og bekæmpe

den pandemiske sygdom.

TALEPAPIR

Svar på om svineproduktion bør udfases

Til det sidste spørgsmål om, hvorvidt risikoen for en

pandemi med udgangspunkt i svineproduktionen

giver anledning til at iværksætte et arbejde med en

udfasning eller omlægning, kan jeg svare helt klart

nej.

Vi har et stærkt beredskab, der har fokus på både

smitteforebyggende

foranstaltninger

hos

landmanden, et stående beredskab, der overvåger

sygdomssituationen fra dag til dag, og en løbende

tilpasning af beredskabsplaner, så de kan imødegå

potentielle fremtidige trusler.

Alt sammen i tæt samarbejde med relevante

myndigheder og vidensinstitutioner.

Og skulle sygdom ramme en besætning, og vi står

med et udbrud af en smitsom husdyrsygdom, så har

Fødevarestyrelsen eventuelt med hjælp fra eksterne

parter et omfattende beredskab, der kan træde til og

håndtere situationen.

Tak for ordet.