Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 396
Offentligt
3011096_0001.png
Ulvehandlingsplan
Ulvebestanden har nået sit højeste niveau i nyere tid - både i Europa og i Danmark. Ulve er flere gange
blevet observeret i byområder, og det skaber utryghed. Den stigende ulvebestand skaber også store
udfordringer for husdyrholdere, der oplever flere ulveangreb end tidligere. Der er brug for at opprioritere
forvaltningen til den nye situation, hvor der er kommet flere ulve. Ministeriet for Grøn Trepart har over de
seneste måneder arbejdet på en ulvehandlingsplan, der nu offentliggøres. Den udvider definitionen af
problemulv, skaber tryghed for både borgere og husdyrholdere og gearer forvaltningen af området til den
nye situation.
Indsatsområder i Ulvehandlingsplan
1. Bedre muligheder for at regulere ulve, der færdes i byområder
Ulve, der færdes i byområder trods forsøg på at skræmme dem bort, defineres fremover
som problemulve. Problemulve kan reguleres i en konkret fastlagt zone uden for byen, så
reguleringen kan ske på en forsvarlig måde inden for gældende jagtregler.
2. Frivillige ulveværnsgrupper skal skræmme ulve væk fra byer
Der uddannes grupper af lokale frivillige, der kan bortskræmme i byområder. Grupperne
kan blandt andet opsætte rævelys eller skræmme ulve væk med andre midler. Hvis det
ikke virker, kan myndighederne give tilladelse til at regulere ulven til en person med
jagttegn.
3. Styrket information til borgere i områder med ulve
Mere information til borgere, der bor i områder med ulve. Oplysning om, hvordan man skal
forholde sig, hvis man møder en ulv og information om, hvad myndighederne gør på
området. Det kommer til at ske via borgermøder, webinar og informationsmateriale.
4. Bedre muligheder for at regulere ulve, der angriber husdyr bag ulvesikre hegn
Ulve, der angriber husdyr, defineres som problemulve, efter de har angrebet husdyr bag
ulvesikrede hegn én gang. Derefter kan ulve reguleres, hvis de forcerer eller forsøger at
forcere et ulvesikret hegn i samme område. Det undersøges desuden, om husdyrholdere
kan få bedre muligheder for at regulere ulve for at beskytte deres husdyr mod ulveangreb.
5. Minitrepart skal rådgive om bedre beskyttelse af husdyr mod ulveangreb
Minitreparten vil bestå af myndigheder, Vildtforvaltningsrådet og relevante organisationer
for husdyrholdere. De skal løbende og inden udgangen af juni 2025 præsentere
anbefalinger til styrket beskyttelse af husdyr i områder med ulve og bedre forvaltning af
hegn og kompensation. Samtidig tilføres yderligere to ulvekonsulenter i Jylland.
6. Bedre juridiske rammer for regulering af ulvebestanden
Regeringen støtter, at ulvens beskyttelse lempes i EU’s habitatdirektiv. Det vil medføre, at
der kan indføres jagt på ulven, når den er i gunstig bevaringsstatus. Ulvens
bevaringsstatus i Danmark vurderes for første gang af Styrelsen for Grøn Arealomlægning
og Vandmiljø i sommeren 2025. Samtidig afsøges muligheder for at lave en fælles
ulveforvaltning med Tyskland.
Handlingsplanen er et stort skridt på vejen, men der arbejdes videre med alle elementer. Der nedsættes et
dialogforum med en række interessenter og berørte kommuner, der minimum to gange om året gør fælles
status over udviklingen og de værktøjer, der er til rådighed for at håndtere situationen med flere ulve.
Den nuværende forvaltningsplan vil også blive opdateret, så alle relevante elementer bliver samlet op -
herunder de anbefalinger, der allerede findes fra Vildtforvaltningsrådet.
Handlingsplanen forudsætter, at der prioriteres flere midler til området. Regeringen har derfor samlet over
2025 og 2026 afsat 15 mio. kr. og tilføjet 8,5 mio. kr. ved omprioriteringer.
1
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 396: Orientering om ulvehandlingsplan, fra ministeren for grøn trepart
3011096_0002.png
Uddybning af indsatsområder i handlingsplanen
1. Bedre muligheder for at regulere ulve, der færdes i byområder
Definition på problemulv udvides, så der er nye muligheder for at regulere ulve, der færdes i byområder.
Ulve, der færdes i byområder og bidrager til utryghed, defineres fremover som problemulve
–
og kan
dermed reguleres - i følgende tilfælde:
”Ulve, der færdes i byområder på trods af relevante og proportionale afværgeforanstaltninger (fx brug af
rævelys), herunder ulve, der har befundet sig i et byområde én gang på trods af relevante og proportionale
afværgeforanstaltninger.”
Når en problemulv færdes i byområder på trods af relevante og proportionale afværgeforanstaltninger, kan
der fremover som udgangspunkt gives tilladelse til at regulere en ulv, der befinder sig i et konkret fastlagt
område uden for byen
–
ud fra en formodning om, at det er den samme ulv. Vilkårene i
reguleringstilladelsen fastlægges på baggrund af en konkret vurdering, hvori bl.a. viden om ulvens færden,
landskabelige forhold og sikkerhedsmæssige forhold vedrørende skydning m.v. vil indgå.
Reguleringstilladelserne vil være tidsbegrænsede af hensyn til at sikre, at reguleringen kan knyttes til en
konkret problemulv. Dette kan for eksempel være ca. 6 uger.
2. Frivillige ulveværnsgrupper skal skræmme ulve væk fra byer
Der er brug for at sætte gang i bortskræmning, så snart ulve færdes i byområder og skaber utryghed.
Naturstyrelsen får derfor i samarbejde med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til opgave,
hvor der er efterspørgsel, at uddanne ulveværnsgrupper af lokale frivillige, som kan rykke ud med kort
varsel og skræmme ulve væk.
Trinvis eskalering ift. bortskræmning og evt. nedskydning
Som et første trin kan korpset bl.a. opsætte rævelys og skræmme ulve væk med øvrige relevante midler,
når den er set første gang.
Hvis bortskræmning ikke virker, kan personer med jagttegn og våbentilladelser
–
som et andet og sidste trin
–
ansøge om at regulere problemulve uden for byen efter tilladelse fra relevante myndigheder.
Myndighederne vil løbende afsøge, om der er yderligere hensigtsmæssige bort-
skræmningsmetoder, som evt. ville kunne blive taget i anvendelse af ulveværnsgrupperne eller
myndighederne selv.
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 396: Orientering om ulvehandlingsplan, fra ministeren for grøn trepart
3011096_0003.png
3. Styrket information til borgere i områder med ulve
Der er er igangsat en styrket informationsindsats i 2025, som skal give et klarere billede af, hvordan man
som borger kan forholde sig, hvis man kommer i kontakt med en ulv. Denne styrkede indsats fortsættes i
2026.
Der afholdes flere borgermøder i kommuner med ulve samt et webinar. Der lægges op til, at
borgermøderne afholdes i sommeren og efteråret 2025. Der lægges endvidere op til, at borgermøderne
afholdes i kommuner med registrerede ulverevirer (hvor ulven med kobbel har slået sig ned).
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø udarbejder kommunikationsmateriale til print og nyhed
på hjemmeside ift. borgeres handlemuligheder, hvis de møder ulven. Dette har til hensigt at mindske
utrygheden og sørge for, at borgere ved, hvordan de skal handle i mødet med en ulv. På hjemmesiden
opfordres borgere til at indsende observationer til ulveovervågningen.
4. Bedre muligheder for at for at regulere ulve, der angriber
husdyr bag ulvesikre hegn
Definitionen på problemulve udvides, så der er bedre muligheder for at regulere ulve, der angriber husdyr
bag ulvesikre hegn. Ulve, der angriber husdyr trods relevante og rimelige afværgeforanstaltninger,
defineres fremover som problemulve
–
og kan dermed reguleres - i følgende tilfælde:
”Ulve,
der har husdyr som byttedyr, og ulve, der angriber husdyr trods relevante og rimelige
afværgeforanstaltninger, herunder ulve, der har angrebet husdyr bag ulvesikrede hegn én gang.”
Ved ulveangreb på husdyr bag et ulvesikret hegn, kan der
–
ud fra en formodning om, at det er den samme
ulv - fremover som udgangspunkt gives tilladelse til at regulere en ulv, der forcerer eller forsøger at forcere
et ulvesikret hegn inden for en vis zone fra angrebet. Zonen fastlægges på baggrund af en konkret
vurdering, hvori bl.a. viden om tidligere angreb i området, husdyrhold i området, ulvebestandens tæthed,
etablerede revir i området (dvs. det område, som et ulvekobbel bruger som deres territorium) vil indgå.
Reguleringstilladelserne vil være tidsbegrænsede af hensyn til at sikre, at reguleringen kan knyttes til en
konkret problemulv. Dette kan for eksempel være ca. 6 uger.
Dansk nødværge
Husdyrholdere kan allerede i dag i medfør af nødværgebestemmelsen i straffeloven straffrit regulere en
ulv, under visse betingelser. Ved nødværge forstås, at en handling som i udgangspunktet er strafbar, kan
foretages straffrit, hvis en række betingelser er opfyldt. Nødværge er reguleret i straffelovens § 13. Det er
dog en restriktiv bestemmelse, der kun kan anvendes undtagelsesvist. Det er domstolene, der afgør, om
man har handlet i nødværge og dermed er straffri.
3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 396: Orientering om ulvehandlingsplan, fra ministeren for grøn trepart
3011096_0004.png
Undersøgelse af en mulig dansk ordning
Der igangsættes en undersøgelse af, om der
–
inspireret af den svenske ordning - kan indføres en lignende
ordning i Danmark, hvorefter danske husdyrholdere kan få bedre muligheder for at regulere ulve for at
beskytte deres husdyr. Det vil skulle ske via lovgivning. En ordning vil skulle tilpasses danske forhold.
5. Minitrepart skal rådgive om bedre beskyttelse af husdyr mod
ulveangreb
Der nedsættes en hurtigarbejdende minitrepart, som skal rådgive om praksis, der er håndterbar for
husdyravlerne, administrativ enkelt og som samtidig giver en tilfredsstillende sikkerhed for, at hegnet er i
stand til at afværge angreb fra ulve.
Minitreparten vil bestå af myndigheder, Vildtforvaltningsrådet samt relevante husdyrholder-organisationer
(f.eks. Dansk Fåreavl) og vil løbende kunne komme med anbefalinger. Minitreparten skal senest inden
udgangen af juni 2025 præsentere deres endelige anbefalinger for ministeren for grøn trepart. Arbejdet
ledes af Vildforvaltningsrådets formand. Styrelsen for Grøn Arealomlægning sekretariatsbetjener
minitreparten.
6. Bedre juridiske rammer for regulering af ulvebestanden
Ulven er fredet i EU's habitatdirektiv, hvorfor jagt på ulve er forbudt. Regeringen arbejder for at øge
Danmarks muligheder for at regulere ulvebestanden.
Før det bliver muligt at regulere bestanden af ulve i Danmark, skal ulvens beskyttelse i habitatdirektivet
lempes, og ulven skal opnå såkaldt gunstig bevaringsstatus, hvilket indebærer, at bestanden kan opretholde
sig selv på lang sigt.
Lempelse af ulvens beskyttelse
Regeringen arbejder for, at ulvens beskyttelse i habitatdirektivet
ændres fra ”strengt beskyttet” til
”beskyttet”. Det vil medføre, at man kan indføre kvotejagt på ulven, hvis ulven opnår såkaldt gunstig
bevaringsstatus i Danmark, og under forudsætning af at den gunstige bevaringsstatus fortsat opretholdes
ved indførelse af jagt. EU-Kommissionen fremsatte forslag om en sådan lempelse i marts, og den forventes
vedtaget inden for de kommende måneder.
Vurdering af ulvens bevaringsstatus
Habitatdirektivet forpligter medlemslandene til at opnå og opretholde gunstig bevaringsstatus for ulven.
Ulvens bevaringsstatus i Danmark vurderes første gang i juli 2025. Vurderingen bygger på faglige
vurderinger af ulvens antal, udbredelse, levesteder og fremtidsudsigter. Den nationale ulveovervågning
udgav i marts notatet
Antallet af ulve i Danmark,
som anvender en ny opgørelsesmetode. Den 7. maj
4
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 396: Orientering om ulvehandlingsplan, fra ministeren for grøn trepart
3011096_0005.png
afholdes en teknisk gennemgang af notatet, hvor forskerne bag forklarer
konsekvenserne af den nye opgørelsesmetode til Folketingets partier.
Samarbejde med Tyskland om fælles forvaltning
Habitatdirektivet giver mulighed for, at man i forbindelse med bestandsregulering kan lave en fælles
forvaltning af ulven med nabolande. Derfor vil Ministeriet for Grøn Trepart gå i dialog med de tyske
myndigheder for at afsøge mulighed for at indføre en fælles forvaltning af ulven på tværs af grænsen.
Økonomi og samarbejde
Handlingsplanen forudsætter, at der prioriteres flere midler til området. Regeringen har derfor samlet afsat
15 mio. kr. i 2025 og 2026, og Ministeriet for Grøn Trepart har tilføjet yderligere 8,5 mio. kr. ved
omprioriteringer.
Der nedsættes et dialogforum med en række interessenter og berørte kommune, der minimum to gange
om året gør fælles status over udviklingen og de værktøjer, der er til rådighed for at håndtere situationen
med flere ulve.
5