Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 393
Offentligt
Kommentarer fra 3F, Transportens Arbejdsgivere (ATL), DI Transport, Dansk
Transport og Logistik (DTL), International Transport Danmark (ITD) og Landbrug &
Fødevarer (L&F) til ”Arbejdsgrupperapport, undersøgelse af mulige strafskærpelser
m.v. på dyrevelfærdsområdet”
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet indgik den 9. februar 2024 en aftale om dyrevelfærd 2024-
2027 (Sammen om Dyrene). Med aftalen blev aftalepartierne enige om at sætte fokus på dyrevelfærd, herunder ved at
igangsætte en undersøgelse af mulige strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet. Mulige strafskærpelser omfatter ifølge
aftalen f.eks. længere fængselsstraffe, højere bødestraffe samt udvidelse af mulighederne for at frakende retten til at
holde dyr for såvel fysiske som juridiske personer.
På den baggrund blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der fik til opgave at gennemgå og belyse gældende
ret og relevant retspraksis vedrørende straf og rettighedsfrakendelse på dyrevelfærdsområdet og komme med konkrete
anbefalinger til strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet. Arbejdsgruppens rapport blev offentliggjort den 27. feb. 2025.
3F, DI Transport, DTL, ITD, ATL og L&F, herefter benævnt “Erhvervet” vil gerne knytte nogle kommentarer til
anbefalingerne i arbejdsgruppens rapport med undersøgelse af mulige strafskærpelser m.v. på dyrevelfærdsområdet. Vi
finder, at en række forslag fra arbejdsgruppen kan få store afledte konsekvenser for dyretransportområdet. Særligt sager
vedrørende transportegnethed hos dyr skaber store udfordringer for chauffører og transportvirksomheder og er en
trussel under den danske slagtegriseproduktion og dermed danske arbejdspladser. Det skyldes først og fremmest, at den
danske sanktionspraksis for overtrædelser af transportreglerne er meget hårde og disproportionale for både chauffører
og transportvirksomheder, hvilket vi vil uddybe i nedenstående kommentarer. Den danske sanktionspraksis gør det
vanskeligt at fastholde danske erfarne chauffører, og en yderligere strafskærpelse vil forværre denne situation.
Det er derfor afgørende, at man i den videre politiske proces er opmærksomme på disse afledte effekter.
Kommentarer til de konkrete anbefalinger i rapporten
1. Hæve strafniveauet
Det er arbejdsgruppens vurdering, at der er grundlag for at hæve straffen betydeligt i de særligt grove tilfælde af grovere
uforsvarlig behandling af dyr og grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, herunder navnlig i
sager, hvor der er tale om forsætlige handlinger med karakter af mishandling og i sager af særlig grov karakter samt ved
gentagne og eventuelt systematiske overtrædelser af grovere uforsvarlig behandling af dyr. I sådanne tilfælde er det
arbejdsgruppens anbefaling, at strafniveauet hæves – f.eks. til det dobbelte af den straf, der hidtil er udmålt i retspraksis.
Der er allerede fastsat skærpede bødestraffe for leverandører (landmænd) og transportører
(vognmænd/transportvirksomheder) ved overtrædelser i forbindelse med erhvervsmæssig transport af dyr. Disse blev
indført i 2007 ved lov nr. 215 af 1. juni 2007 om ændring af dyreværnsloven og er videreført i den gældende
dyrevelfærdslov.
I rapporten lægger arbejdsgruppen op til at det skal overvejes, om de skærpede bødeniveauer på dyretransportområdet
skal opretholdes, eller om disse i højere grad skal følge bødeniveauerne for lignende typer af overtrædelser inden for
erhverv.
Den danske sanktionspraksis for overtrædelser af transportreglerne er disproportionale for både chauffører og
transportvirksomheder, hvilket gør det vanskeligt at fastholde danske erfarne chauffører, og en yderligere strafskærpelse
vil forværre denne situation. Det er derfor afgørende, at skærpede bødestraffe på dyrevelfærdsområdet ikke medfører en
yderligere stigning i bødestraffe på transportområdet.
Helt overordnet havde erhvervet gerne i rapporten set en henvisning til det EU-retlige proportionalitetsprincip.
Proportionalitetsprincippet fremgår af Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 49, stk. 3,
der lyder: ”Straffens omfang skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen.”
1
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Kopi af brev til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fra 3F, Landbrug & Fødevarer, ITD, DTL, ATL-Transportens Arbejdsgivere og DI Transport om strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet
2. Idømme bødestraf som alternativ til fængselsstraf
Arbejdsgruppen anbefaler, at der i sager om grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, hvor
dyrets eller dyrenes lidelse skyldes menneskelige fejl, helt undtagelsesvist skal kunne idømmes en bødestraf som
alternativ til en fængselsstraf. Arbejdsgruppen henviser i den forbindelse til sager, hvor domstolene har tilsidesat den
veterinærfaglige vurdering som grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling og har karakteriseret
forholdet som grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller hvor der er sket frifindelse for forholdet.
Arbejdsgruppen finder på den baggrund, ”at det med fordel kan præciseres, at der ved strafudmålingen i endnu højere
grad bør tages i betragtning, at særligt mishandlingssager dækker over en veterinærfaglig vurdering af dyrenes lidelse
og samtidig er meget forskellige”.
Erhvervet har fået udarbejdet et responsum om Det Veterinære Sundhedsråd udtalelser i straffesager af Professor ph.d.,
Nicolaj S. Holst, Juridisk Institut ved Aarhus Universitet (vedlagt som bilag). Overordnet har Nicolaj S. Holst påpeget en
række forskelle på Retslægerådet og Det Veterinære Sundhedsråd og konklusionen i responsummet bestyrker behovet
for at nytænke sagsoplysningen i dyretransportsager af hensyn til retssikkerheden. Det gælder f.eks. den faglige
sammensætning af Det Veterinære Sundhedsråd og brugen af ekstern bistand, kvalitet i afgørelserne, herunder
begrundelser og beføjelser i relation til bevisvurderingen samt rammerne for sekretariatsbetjening.
Erhvervet vil i den forbindelse opfordre til at der igangsættes en evaluering af Det Veterinære Sundhedsråd med henblik
på at styrke retssikkerheden i sager, der sendes til udtalelse i Rådet.
3.
Angive bødeniveauer i tabelform som tager højde for antal dyr, gentagelseseffekt og flere forhold til
samtidig bedømmelse
Arbejdsgruppen finder, at der med fordel kan angives bødeniveauer evt. i skemaform, som i højere grad tager højde for
antallet af dyr, gentagelsestilfælde og flere forhold til samtidig pådømmelse. Ifølge arbejdsgruppen vil en mere udførlig
bødemodel være en hensigtsmæssig måde at tilkendegive, hvad strafniveauet skal være i forskellige typetilfælde.
Samtidig vil man kunne hæve strafpositionerne for visse typetilfælde. Arbejdsgruppen skriver i den forbindelse, at en
tilsvarende bødemodel kan angives for sager på dyretransportområdet.
Inden for transportområdet omhandler hovedparten af de domstolsafgørelser arbejdsgruppen har gennemgået sager
med transport af ét eller enkelte dyr, der ikke er transportegnede. Flere passager i rapporten indeholder således ikke en
beskrivelse af strafniveauet, som f.eks. transportvirksomheder oplever.
I den forbindelse gør Erhvervet opmærksom på, at det er i strid med EU-retten, såfremt sanktionering sker ud fra et på
forhånd fastsat niveau uden individuel vurdering af hver sag. At EU-medlemsstater ikke kan fastsætte bødeniveauer, der
overstiger et på forhånd defineret minimum og som kumuleres pr. ansat uden en øvre grænse, har EU-Domstolen klart
fastslået i Maksimovic-sagerne (de sambehandlede sager C-64/18, C-140/18, C-146/18 og C148/18). Erhvervet bakker
således op om Arbejdsgruppens anbefaling:
”Det bemærkes, at det er en forudsætning, at angivelse af strafpositioner alene er et vejledende
udgangspunkt for strafudmålingen i de beskrevne tilfælde, og at domstolene ikke afskæres fra i konkrete
sager at udmåle en højere eller lavere straf end de angivne udgangspunkter”
(Rapporten, s. 69).
Erhvervet savner - som også nævnt ovenfor under punkt 1 - en henvisning til det EU-retlige proportionalitetsprincip i
rapporten. Strafferetlige sanktioner skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed, og national lovgivning om
absolut kumulation ved strafudmålingen skal underlægges en EU-retlig proportionalitetsvurdering, jf. EU-Domstolens
afgørelse C-205/20 og de uddybende bemærkninger nedenfor.
I dag udsættes transportvirksomheder for absolut kumulation samt hurtigt eskalerende bødestørrelser i sager med
enkeltstående hændelser begået af forskellige chauffører. Det medfører, at transportvirksomhederne meget hurtigt
rammer høje bødeniveauer, der ikke er proportionale med overtrædelsen. Sanktioneringen bør tage højde for, om det for
den pågældende medarbejder er en førstegangsovertrædelse, samt hvilke forebyggende foranstaltninger virksomheden
har implementeret for at opnå bedst mulig regelefterlevelse. Retspraksis viser eksempler på, at den transportvirksomhed,
der har en chauffør, der har udført sit hverv anmærkningsfrit i en meget lang årrække ved en enkeltstående
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Kopi af brev til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fra 3F, Landbrug & Fødevarer, ITD, DTL, ATL-Transportens Arbejdsgivere og DI Transport om strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet
overtrædelse, sanktioneres ud fra princippet om absolut kumulation (omtalt i rapporten side 56, Vestre Landsrets dom af
8. december 2022).
Erhvervet kan i den forbindelse henvise til, at SPF Danmark A/S den 7. november 2023 har indgivet en klage til EU-
Kommissionen (Kommissionens j.nr. CPLT(2023)02979) om at sanktioner, der udmåles ved de danske domstole ved
overtrædelse af transportforordningen, ikke er overensstemmende med det EU-retlige proportionalitetsprincip.
Henvendelsen til Kommissionen uddyber hvordan
(i)
de danske domstole sanktionerer ud fra forud fastlagte niveauer uden foretagelse af individuel
bedømmelse af hver enkel sag i strid med den principielle sag nr. C-205/20 afsagt EU-Domstolens Store
Afdeling,
de danske domstole automatisk anvender princip om absolut kumulation på enkeltdyrsniveau uden
begrænsning,
Sanktionering ikke skeler til, om det for medarbejderen er en førstegangsovertrædelse, og
Det danske sanktionsniveau er væsentlig strengere sammenlignet med øvrige EU-medlemsstater.
(ii)
(iii)
(iv)
For de videre overvejelser om, hvordan bødeniveauet skal ligge, er det desuden problematisk at fortsætte præmissen
(som bl.a. udtrykt på side 16 i Arbejdsgruppens rapport) om, at overtrædelse af reglerne på transportområdet ofte vil
være egnet til at skaffe den pågældende transportør m.v. en økonomisk vinding. Efter erhvervets opfattelse bygger de
skærpede bødestraffe på dyretransportområdet på en forudsætning, der ikke længere er til stede. De høje
bødestørrelser og risikoen for at miste sit job som chauffør betyder, at der hverken fra virksomhedens – eller chaufførens
side – er nogen form for økonomisk motivation forbundet med kørsel af ikke-transportegnede dyr. Der er 100 pct. kontrol
af transportegnethed af alle dyr ved ankomst til slagterier eller samlesteder, og de høje bødestraffe betyder, at hverken
virksomhed eller chauffør har nogen økonomisk vinding ved at medtage ikke transportegnede dyr. Den økonomiske
fortjeneste ved at transportere ét dyr udgør en forsvindende lille del af en bøde ud fra det nuværende sanktionsniveau,
der således allerede har en afskrækkende effekt og fjerner ethvert økonomisk incitament til at kompromittere
dyrevelfærd.
En tabel over bødeniveauer bør også tage i betragtning, at der i sager om transportegnethed skal tages højde for en
fordeling af ansvaret mellem landmand, chauffør og transportvirksomhed. Det er landmanden der kender dyrets
sygdomshistorie, og dermed skal bære hovedansvaret for, at dyret er egnet til transport. Det er derfor afgørende, at
praksis for udstedelse af bøder og administration af lovgivningen afspejler dette for chauffører og transportvirksomheder i
disse sager.
Erhvervet kan endvidere pege på, at det som nævnt i afsnit 2.20.3.1. i lovforslag (2019/1 LSF 80) er muligt at
differentiere i bødeudmålingen mellem de forskellige involverede personer i sagen, bl.a. på baggrund af en vurdering af,
hvem der er »hovedmanden«, og hvem en opnået eller tilsigtet fortjeneste ville tilfalde. Der kan således f.eks. være
grundlag for at sondre mellem leverandøren og transportøren i forbindelse med straffastsættelsen alt efter hvem af disse,
som i særlig grad har haft en økonomisk interesse i at overtræde reglerne om transport af dyr. I dag udstedes der overfor
transportvirksomheder bøder, der er ca. 3 gange højere (70.000 kr.) end den bødestraf landmanden modtager (25.000
kr.).
Herudover adresserer Arbejdsgruppens rapport ikke, at underordnede medarbejdere/chauffører i udgangspunktet ikke
skal strafforfølges, hvilket er i overensstemmelse med bemærkninger til den nuværende dyrevelfærdslov, der henviser til
politisk aftale af 18. december 2018 hvor fremgår, at de primære ansvarssubjekter er transportvirksomhed og landmand.
Det er centralt, at dette princip gentages fremadrettet.
4.
Bødeniveauer i sager hvor tiltalte er juridisk person
Arbejdsgruppen anbefaler at der med fordel kan angives bødeniveauer i sager om mishandling af dyr, hvor tiltalte er en
juridisk person.
Erhvervet vil i den forbindelse rejse de udfordringer, der er på området for dyretransportsager, hvor tiltalte er en juridisk
person, som der bør tages højde for i det videre arbejde.
3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 393: Kopi af brev til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fra 3F, Landbrug & Fødevarer, ITD, DTL, ATL-Transportens Arbejdsgivere og DI Transport om strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet
Transportvirksomheder kan allerede nu frakendes retten til at beskæftige sig med erhvervsmæssig transport af dyr, jf.
dyrevelfærdslovens § 64. Endvidere er der mulighed for at fratage transportørens autorisation til transport af dyr.
Arbejdsgruppens gennemgang af domme på transportområdet viser, at i de fleste sager er tiltalte en juridisk person.
Det giver store udfordringer for danske transportvirksomheder, at der i sager om transportegnethed ikke tages højde for
en fordeling af ansvar mellem landmand, chauffør og transportvirksomhed. Store virksomheder, der transporterer mange
dyr, vil alt andet lige være i større risiko for at få en sanktion, og sanktionering tager ikke højde for, at en
transportvirksomhed, der transporterer mange millioner dyr sanktioneres på trods af, at virksomheden har en høj grad af
regelefterlevelse. Det er vanskeligt for en transportvirksomhed at følge op på enkeltstående hændelser begået af en
chauffør. Her vil der ofte være tale om hændelige uheld eller menneskelige fejl. Derimod er det langt vigtigere, hvis der er
tale om gentagne overtrædelser begået af samme chauffør, hvor transportvirksomheden kan skride ind og sikre
korrigerende handlinger.
Erhvervet anerkender, at transportforordningen forpligter flere ansvarssubjekter. Det er imidlertid ikke ensbetydende
med, at alle parter skal holdes ansvarlig for samme forhold. Det er relevant at
fordele
ansvaret mellem de relevante
aktører i f.eks. transportforløbet uden derved at hindre forordningens hensigt om at ansvaret for beskyttelse af dyr til
transport ikke må
begrænses
til en enkelt/enkelte aktør(er). Der er forskel på at
fordele
og
begrænse
ansvaret.
Erhvervet er indforstået med, at dansk ret indeholder et afledet ansvar for virksomheder i forhold til ansattes handlinger
og undladelser (straffeloven § 27), men spørgsmålet om sanktionering adresserer ikke, om det for medarbejderen er en
førstegangsovertrædelse og tager ikke højde for, hvilke forebyggende foranstaltninger virksomheden implementerer for
at opnå bedst mulig regelefterlevelse. Dette adskiller sig dermed fra andre EU-medlemsstater, som f.eks. Tyskland, hvor
virksomhedsansvaret tager afsæt i virksomhedens subjektive forhold med fokus på, hvilke tiltag virksomheden har
gennemført for at sikre bedst mulig regelefterlevelse. Dette bør præciseres i forhold til spørgsmålet om ansvar og
sanktionering.
5.
Udvidet mulighed for rettighedsfrakendelse
Arbejdsgruppen anbefaler, at det tydeliggøres, at betinget rettighedsfrakendelse som udgangspunkt kun skal anvendes
undtagelsesvis, og at niveauet for, hvornår der kan ske rettighedsfrakendelse efter dyrevelfærdsloven skal sænkes.
Erhvervet vil i den forbindelse gentage udfordringerne på transportområdet med manglende fordeling af ansvaret i sager
om dyrs transportegnethed, hvor store virksomheder, der transporterer mange dyr alt andet lige være i større risiko for at
få en sanktion, og dermed risikere rettighedsfrakendelse for sager med enkeltstående hændelser begået af en chauffør.
6.
Rettighedsfrakendelse for juridiske personer
Arbejdsgruppen fremhæver endvidere, at det kan være relevant også at kunne idømme en rettighedsfrakendelse i
forhold til et selskab m.v., hvor overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller
den juridiske person som sådan. Arbejdsgruppen finder, at denne mulighed for rettighedsfrakendelse i forhold til juridiske
personer med fordel kan fremgå af dyrevelfærdsloven, så bestemmelser om rettighedsfrakendelser på
dyrevelfærdsområdet er samlet i samme lov.
Erhvervet vil også her gentage udfordringerne på transportområdet med manglende fordeling af ansvaret i sager om dyrs
transportegnethed, hvor store virksomheder, der transporterer mange dyr alt andet lige være i større risiko for at få en
sanktion, og dermed risikere rettighedsfrakendelse for sager med enkeltstående hændelser af begået af en chauffør.
4