17. marts 2025
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Att.: Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen
Holbergsgade 6, 1057 København K
Sendt på mail:
Kære Jacob Jensen
3F, Landbrug & Fødevarer, ITD, DTL, ATL-Transportens Arbejdsgivere og DI Transport retter henvendelse til dig for at
udtrykke stor bekymring over den nyligt offentliggjorte rapport, ’Undersøgelse
af mulige strafskærpelser m.v.’
som
rummer anbefalinger til strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet, som vi frygter vil medføre alvorlige og
disproportionale konsekvenser for dyretransportvirksomheder og chauffører, særligt i sager vedrørende
transportegnetheden hos dyr.
Vi vil gerne understrege, at god dyrevelfærd er et højt prioriteret indsatsområde, og at det er afgørende, at dyr behandles
godt. Vi er også enige i at overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen skal håndhæves og sanktioneres på en måde, der
bidrager til at sikre dyrevelfærden. Men det er afgørende, at det sker på en måde der er proportionel med overtrædelsen,
og det er vores bekymring, at nogle af anbefalingerne kan få negative afledte konsekvenser for chauffører og
transportvirksomheder, og gøre det endnu vanskelige for branchen at fastholde danske erfarne chauffører. Vi vil
opfordre til, at der i den videre politiske proces tages højde for de afledte effekter på området for dyretransporter.
1) Retssikkerhed for chauffører
Det er afgørende, at det sikres, at eventuelle strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet ikke fører til skærpede sanktioner
overfor chauffører og transportvirksomheder i sager om dyr, der ikke er egnet til transport. Det er landmandens ansvar,
at sikre dyr er transportegnede, og der er behov for at sanktioner i højere grad understøtter en fordeling af ansvaret for
transport af dyr mellem landmand, chauffør og transportvirksomhed.
2) Proportionalitet i bødestørrelser
Transportvirksomheder udsættes i dag for absolut kumulation og hurtigt eskalerende bødeudmålinger for gentagelser i
sager med enkeltstående hændelser begået af forskellige chauffører uden at tage højde for om det for den pågældende
medarbejder er en førstegangsovertrædelse, samt hvilke forebyggende foranstaltninger virksomheden har implementeret
for at opnå bedst mulig regelefterlevelse. Til eksempel idømmes landmanden der har ansvaret for dyrs
transportegnethed en bøde på 25.000 kr., mens transportvirksomheden i første gangs tilfælde for den enkelte chauffør
bliver idømt bøder på op til 70.000 kr. Dette medfører, at større transportvirksomheder meget hurtigt rammer høje
bødeniveauer, der ikke er proportionale med overtrædelsen. Det bør sikres, at eventuelle skærpede straffe ved gentagne
overtrædelser begrænses til at være gældende i sager, hvor gentagne overtrædelser er begået af samme chauffør, og hvor
transportvirksomheden reelt har mulighed for at skride ind og sikre korrigerende handlinger.
3) Præmis om økonomisk vinding
Rapporten bygger på en præmis om at overtrædelser af reglerne på transportområdet ofte vil være egnet til at skaffe den
pågældende transportør m.v. en økonomisk vinding. De høje bødestørrelser og risikoen for at miste sit job som chauffør
betyder, at der hverken fra transportvirksomhedens – eller chaufførens side – er nogen form for økonomisk motivation
eller vinding forbundet med kørsel af ikke-transportegnede dyr. Det er afgørende, at der i den videre politiske proces
tages i betragtning at denne præmis på ingen måde er gældende, og at eventuelle strafskærpelser tager højde for dette.
4) Styrket retssikkerhed i sager ved Det Veterinære Sundhedsråd
Professor ph.d., Nicolaj S. Holst, Juridisk Institut ved Aarhus Universitet har udarbejdet et responsum om Det
Veterinære Sundhedsråd udtalelser i straffesager (vedlagt som bilag). Overordnet har Nicolaj S. Holst påpeget en række
forskelle på Retslægerådet og Det Veterinære Sundhedsråd og konklusionen i responsummet bestyrker behovet for at
nytænke sagsoplysningen i dyretransportsager af hensyn til retssikkerheden. Det gælder f.eks. den faglige
sammensætning af Det Veterinære Sundhedsråd og brugen af ekstern bistand, kvalitet i afgørelserne, herunder
begrundelser og beføjelser i relation til bevisvurderingen samt rammerne for sekretariatsbetjening.