Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 384
Offentligt
3005891_0001.png
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Att.: Miljøminister Magnus Heunicke
Græsted d. 10. april 2025
Kære Magnus Heunicke,
Opfordring til at betragte PFAS-problematikken i et nyt perspektiv, styrke indsatsen for at
standse udledninger til miljøet samt akut beskytte borgere fra områder med store PFAS-
forureninger.
Siden min sidste henvendelse d. 4. august 2024 og efter års ensidigt fokus på virksomheden
Accoat og forureningen i Kvistgård er jeg påbegyndt en undersøgelse af den generelle PFAS-
forurening i Danmark og de tiltag, som myndighederne har iværksat
1
. Jeg er dybt bekymret over
situationen. Hvis vi ikke sætter ind hurtigst muligt, vil vi efterlade en uoverskuelig helbredsmæssig
regning til de kommende generationer.
Vi må bevæge os videre fra overskrifter som “Mængden af skadelige PFAS-stoffer i vores blod er
styrtdykket” og “to af de mest kendte og sundhedsskadelige PFAS-forbindelser i danskernes blod
er mere end ti gange lavere end for 20 år siden”
2
. Selvom disse overskrifter giver anledning til at
tro, at vi har styr på situationen, så er de to PFAS-forbindelser (PFOS og PFOA), der nævnes i
artiklen, de eneste, der pt. er reguleret. Og disse reguleringer har kun en reel effekt, hvis de ikke
bliver erstattet af nye skadelige PFAS-forbindelser.
Vi ved, at der findes ca. 16.000 forskellige PFAS-forbindelser, og vi har hidtil kun viden om 35 af
dem. Vi måler efter og fastsætter grænseværdier for, hvor meget PFAS vi tillader i jord, vand, blod
og fødevarer ud fra en viden om kun to promille af PFAS-forbindelserne. Det er klart, at vi kun kan
regulere ud fra den data, som vi kender, og at den tidligere indsats mod PFAS var tilrettelagt med
et fokus på de forbindelser, som man antog udgjorde den største fare eller forekomst som i
tilfældet med PFAS 4, PFAS 12, PFAS 22 eller PFAS 35. Men nye analysemetoder, der måler den
samlede mængde PFAS, understreger behovet for en ny og anderledes indsats.
Nye analyser af PFAS-indholdet i fugleæg viser, at de PFAS-forbindelser, som vi normalt tester for,
kun udgør 5% af den totale mængde PFAS. Vi ved ikke, hvor skadelige de resterende 95% er, men
eksperter på området finder intet grundlag for at tro, at de er mindre skadelige end dem, som vi
1
2
Brev fra den 4. august 2024 vedrørende virksomheden Accoat
https://www.altinget.dk/artikel/maengden-af-skadelige-pfas-stoffer-i-danskernes-blod-er-styrtdykket
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 384: Kopi af henvendelse fra Fællesskab Imod Forurening til miljøministeren om PFAS-forurening i Danmark
3005891_0002.png
allerede kender. Den nye viden bør foranledige en grundlæggende revurdering af vores tilgang til
PFAS, hvor vi også sætter nye grænseværdier og øger indsatsen mod PFAS-forureninger.
Oplysninger om alvoren ved PFAS skal være tydeligere og afspejle den nyeste forskning på
området. Udtalelser fra Sundhedsstyrelsen vidner om en manglende dialog med fagfolk på
området. De sundhedsrisici som Sundhedsstyrelsen nævner
kan
være forbundet til PFAS, er
færre
antistoffer i blodet efter vaccination, øget risiko for nyrekræft hos voksne, let forhøjelse af
kolesterol
og
let nedsat fødselsvægt.
Selvom det er positivt, at Sundhedsstyrelsen nævner en
række alvorlige sundhedsrisici, som eksperter og myndigheder i andre lande har koblet til
eksponering for PFAS, negligerer myndighederne samtidig alvoren ved dette, når
Sundhedsstyrelsen oplyser, at
der ikke er noget, der tyder på, at PFAS forøger den enkeltes
sygdomsrisici væsentligt
3
. Derudover nævner Sundhedsstyrelsen ikke en række veldokumenterede
risici, f.eks. at PFOA er kræftfremkaldende.
PFAS-udledning i Danmark
Vi vil fremadrettet blive eksponeret for større og større mængder PFAS, da disse kemikalier ikke
nedbrydes som andre stoffer - deraf navnet
evighedskemikalier.
Derfor vil den PFAS-forurening,
der finder sted nu og fremadrettet resultere i langt større mængder PFAS i blodet på de
kommende generationer. Selvom PFAS-forurening også bør bekæmpes på et internationalt plan,
bør vi til en start sætte ind mod den PFAS-udledning, der forekommer på et nationalt plan.
Danmark bidrager også til forureningen af PFAS i en væsentlig grad.
Miljøministeriets rapport fra september 2024 konkluderer, at det ikke har været muligt at
estimere PFAS-koncentrationer i de undersøgte matricer - enten grundet meget lave fund-
hyppigheder eller for få datapunkter
4
. For en ikke-fagkyndig kan rapportens konklusion fejlagtigt
fremstå som et tegn på, at der ikke er grund til bekymring, mens fagfolk vil vurdere, at fraværet af
data blot understreger, vores begrænset indsigt og at problemet ikke kan belyses tilstrækkeligt via
den eksisterende litteratur alene.
På de følgende sider vil jeg give en række konkrete eksempler på forureningssager i Danmark.
Hvert eksempel efterfølges af spørgsmål til Miljøministeriet med en forventning om reelle
vurderinger over konkrete tal. Spørgsmålene illustrerer også, hvor vanskeligt det er at håndtere
PFAS, når det først er endt i miljøet.
Bemærk at der i eksemplerne henvises til de gældende grænseværdier, selvom disse fremstår
utilstrækkelige set i lyset af det mørketal, som er blevet tydeligt efter undersøgelsen af PFAS-
indholdet i fugleæg.
https://www.sst.dk/da/Borger/Straaling_-miljoe-og-klima/Forurening-og-kemi/PFAS
4
Undersøgelse af diffus PFAS-forurening i hhv. jord, grundvand og overfladevand vha. litteratursøgning
(Miljøministeriet)
3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 384: Kopi af henvendelse fra Fællesskab Imod Forurening til miljøministeren om PFAS-forurening i Danmark
3005891_0003.png
Eksempler på PFAS-udledning og -sager i Danmark
1) Udledning af PFAS i form af afkast fra vores forbrændingsanlæg:
Når vi afleverer vores udtjente outdoor-tøj og vandafvisende sko, men også vores gulvtæpper,
plastemballage, elektronikaffald og øvrige husholdningsaffald, bliver det brændt på landets
forbrændingsanlæg. Ingen af disse anlæg når i forbrændingsprocessen en temperatur på de 1100
grader, som der kræves for at opnå en komplet destruktion af PFAS. Derfor sker der en PFAS-
udledning i form af skorstensafkast, og det kan vi efterfølgende spore i luften og i hver en
regndråbe.
● Kan ministeren give en vurdering af mængden af PFAS, der årligt udledes via vores
forbrændingsanlæg?
2) Udledning af PFAS fra deponier/affaldsstationer/lossepladser:
Når regnvandet trænger igennem affaldet på vores lossepladser, kan vi måle på giftstoffer som
PFAS i spildevandet. Via aktindsigt i danske deponier er vi her stødt på høje PFAS-målinger. Det
fremgår, at den højeste måling er fra et deponi, hvor der i spildevandet er målt 254.000 ng/l (+
mørketal). Til sammenligning er grænseværdien for PFAS i badevand 40 ng/l. Spildevandet ledes i
dette tilfælde til Skive Renseanlæg, hvor det bliver blandet med det øvrige spildevand og renses
(men ikke for PFAS), før det ledes ud i Karup Å, der har forbindelse til Skive Fjord og Limfjorden.
● Kan ministeren give en vurdering af mængden af PFAS, der årligt udledes via vores aktive
deponier?
● Kan ministeren give en vurdering af mængden af PFAS, der årligt udledes via fyldte/gamle
deponier, der pt. ikke er taget målinger på?
3) Udledning af PFAS fra offentlige renseanlæg:
Miljøministeriet har anvist, at renseanlæggenes afløb skal analyseres for PFAS, og vi har søgt
aktindsigt i disse analyser. Her er der påvist høje målinger mange steder i Danmark, hvor den
højeste måling viser 18.000 ng/l (+ mørketal). I dette tilfælde udledes spildevandet i Furesøen.
Som tidligere nævnt er grænseværdien for PFAS i badevand på 40 ng/l.
Der findes ingen målinger fra Nordkystens Renseanlæg, der håndterer spildevand fra det deponi,
som Accoat benytter. Helsingør Kommune gør opmærksom på, at de ikke har pligt til at følge
anvisningerne fra Miljøstyrelsen, og derfor heller ikke har pligt til at dele eventuelle målinger.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 384: Kopi af henvendelse fra Fællesskab Imod Forurening til miljøministeren om PFAS-forurening i Danmark
3005891_0004.png
Forsyning Helsingør oplyser om, at det forurenede vand fra Accoats deponi blandes med områdets
øvrige spildevand, hvorefter der kun måles 36 ng/l. (+ mørketal). Grænseværdien for PFAS i
havvand er på 4,4 ng/l.
Jeg er bekymret for om udledningerne fra vores renseanlæg, forurener de danske farvande i et
omfang, hvor vi på sigt ikke kan spise dansk fangede fisk og ej heller kan anvende biprodukter som
fiskemel til at fodre vores dyrehold, jævnfør eksemplet med de økologiske æg med høje PFAS
værdier.
● Kan ministeren give en vurdering af mængden af PFAS, der årligt udledes via vores
renseanlæg?
● Kan ministeren vurdere, om PFAS-udledningen fra vores renseanlæg forurener de danske
farvande i en sådan grad, at der er sundhedsrisici ved at spise fisk og biprodukter?
● Kan ministeren informere om navnene på de renseanlæg, der ikke indberetter deres
målinger?
4) Udledning af PFAS i form af slam fra vores renseanlæg:
Når spildevandet passerer vores renseanlæg, efterlader det en betydelig mængde PFAS i det slam,
der typisk anvendes til gødning af vores marker. I lande som USA, Tyskland og Holland ser vi en
øget indsats for at forhindre PFAS-forurening via slam. Via aktindsigt ser vi værdier på op til 79,4
μg/kg ts (+ mørketal), hvilket er 8 gange over den gældende grænseværdi for jord. Hertil følger
risikoen for en forurening af grundvandet. Den eneste effektive måde at fjerne PFAS i slam er ved
pyrolyse, hvor gasserne brændes af ved mindst 1100 grader.
●
Kan ministeren give en vurdering af mængden af PFAS, der årligt udledes via slam?
●
Kan ministeren give en vurdering af mængden af PFAS-holdigt slam, der anvendes som
gødning på vores marker, samt et estimat på mængden af PFAS-holdigt slam, der historisk
er blevet anvendt?
●
Kan ministeren oplyse om, hvor mange kommuner, der aktivt fjerner PFAS fra deres slam
(via pyrolyse)?
5) Udledning af PFAS via spildevand fra industrivirksomheder (med tilladelse fra
Miljøstyrelsen)
Der er en række virksomheder, der har særlige udledningstilladelser uden om vores renseanlæg.
Der er pt. særlige tilladelser til 147 virksomheder, herunder Cheminova og Novo Nordisk, Arla,
Danish Crown, Topsoe, Alfa Laval m.fl. Kun 19 af disse virksomheder måler for PFAS i deres afløb.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 384: Kopi af henvendelse fra Fællesskab Imod Forurening til miljøministeren om PFAS-forurening i Danmark
3005891_0005.png
Den højeste måling ses hos Cheminova med 1.200.000 ng/l (+ mørketal). Hertil har virksomheden
DuPont Nutrition Biosciences ApS i Grindsted tilladelse til at udlede spildevand uden krav om, at
de måler for eventuelle PFAS-koncentrationer.
● Kan ministeren give en vurdering af mængden af PFAS, der årligt udledes af private
virksomheder efter aftale med Miljøstyrelsen?
6) Udledning af PFAS via spildevand fra industrivirksomheder med kommunale tilladelser
Aktindsigt viser, at 88 industrivirksomheder via kommunal aftale har tilladelse til at udlede
spildevand, men aktindsigten viser ingen målinger efter PFAS-koncentrationer i spildevandet. Det
er kunne være relevant at undersøge for PFAS i afløb knyttet til følgende virksomheder:
Nordic
Waste, Struer Havn, Danish Agro, DLG, RGS Nordic A/S, RGS90 A/S, Risøs Losseplads, Roskilde
Lufthavn og Stena Jern og Metal A/S.
● Kan ministeren give en vurdering af mængder af PFAS, der årligt udledes via private
virksomheder efter aftale med kommunerne?
7) Udledning af PFAS via sprøjtemidler.
Det er fornyeligt blevet konstateret, at landbrugets anvendelse af sprøjtemidler - også betegnet
svampebekæmpelsesmidler eller nervegifte (afhængigt af hvilket tilhørsforhold man har til
industrien) - forårsager en forurening af vores vandmiljø med TFA. Forbruget af PFAS pesticiderne
er stærkt stigende og anvendes især ved dyrkning af kartofler.
● Kan ministeren give en vurdering af mængder af PFAS, der årligt udledes via landbrugets
sprøjtemidler?
● Kan ministeren give en vurdering af, hvilke danske virksomheder fremstiller hovedparten af
disse sprøjtemidler, og hvilke mængder anvendes på dansk jord, og hvor meget
eksporteres?
Den nationale PFAS-handlingsplan
Den nationale PFAS-handlingsplan som
skal danne grundlag for at afværge, inddæmme og oprense
PFAS-forurening
løber frem til og med 2027 og er den første fase i indsatsen mod PFAS
5
. Efter
2027 skal der tages stilling til fremadrettede indsatser mod PFAS-forurening, men det er
bemærkelsesværdigt, at der ikke fremgår en konkret indsats rettet mod den igangværende PFAS-
5
https://mst.dk/nyheder/2025/januar/danmark-faar-et-pfas-center
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 384: Kopi af henvendelse fra Fællesskab Imod Forurening til miljøministeren om PFAS-forurening i Danmark
udledning.. En Videnstaskforce og et PFAS-center vil uden tvivl bidrage med vigtig kortlægning og
forskning, men disse instanser adresserer ikke den akutte udfordring - den fortsatte forurening.
Korsør-sagen er et eksempel på, at vi bør adressere disse akutte udfordringer, og også hvor
afgørende det er, at vi kanalisere den tilgængelige viden til de rette myndigheder. I Korsør-sagen
kunne det være undgået, at medlemmerne af Korsør Kogræsser og Naturplejeforening var blevet
udsat for yderligere 5 års forgiftning med PFAS-forurenet kød, hvis Miljøstyrelsen havde fulgt op
på rapporten “Spredning
og sammensætning i grundvand ved PFAS-forureninger”
fra 2016 og
implementeret dens viden og anbefalinger.
Vi ved nok til at handle, og vi bør handle nu. Vi har stadig en reel mulighed for at begrænse
forureningen, så vi ikke efterlader de fremtidige generationer med uoverskuelige
sundhedsmæssige og miljømæssige udfordringer. Det er et skridt i den rigtige retning, når vi
forbyder PFAS i tøj og sko, men et langt større ambitionsniveau er nødvendigt, hvor vi sætter ind
mod den igangværende forurening.
På de følgende sider fremgår en række nyttige tiltag (i prioriteret rækkefølge), der bør igangsættes
hurtigst muligt og før Miljøministeriets nye handlingsplan i 2028.
Tiltag mod den igangværende PFAS-forurening
1)
Afskærmning for yderligere eksponering af PFAS, hvor vi kender til PFAS-forureninger
Myndighederne bør omgående igangsætte undersøgelser af den totale organisk-bundne fluor i
miljøet. Der bør lukkes for drikkevand i områder, hvor der påvises høje værdier og badning i
områder, hvor der er påvist høje PFAS-koncentrationer bør frarådes, indtil der er foretaget
yderligere analyser af vandkvaliteten (PFAS 35 samt den totale mængde PFAS)
I tilfældet med Furesøen ser vi, at der bliver målt 35 ng/l i vandet, og at grænseværdien for PFAS-
indhold i badevand er på 40 ng/l. Med et mørketal in mente må vi formode, at der er en
sundhedsrisiko, når børn bader i Furesøen.
2)
Ansvar over for borgere, der (allerede) har været udsat for PFAS-forgiftning og evt.
oplever sygdom
Borgere, der har en begrundet mistanke om PFAS-forgiftning bør have ret til at få foretaget en
blodprøve (PFAS-analyse). Dette er med tanke på, at det er myndighedernes manglende
agtpågivenhed og overbærende miljøtilladelser til industrien, der forårsager de fleste PFAS-
forgiftninger. Selvom det er vanskeligt at bevise, at PFAS har forårsaget et konkret sygdomsforløb,
bør de tilgodeses, da det ikke kan afvises, at PFAS er årsagen.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 384: Kopi af henvendelse fra Fællesskab Imod Forurening til miljøministeren om PFAS-forurening i Danmark
Borgere, der har en begrundet mistanke om, at deres matrikler er blevet forurenet, skal kunne
kræve en forureningsundersøgelse og kompensation, hvis der konstateres PFAS-forurening.
3)
Lokalisering af de største udledninger
Myndighederne bør udstede et påbud til samtlige renseanlæg, deponier og virksomheder med
afløb til sø, å eller hav om at foretage målinger for PFAS 35 samt PFAS total. Mens vi afventer disse
målinger, benytter vi det tilgængelige materiale til at kortlægge, hvor vi har høje målinger via
deponier, rensningsanlæg og slam samt de få målinger af spildevand fra industrivirksomheder.
4)
Opsporing af forureningskilder via eksisterende data
Data fra test af spildevand og afløb er et nyttigt værktøj til opsporing af forureningskilder, hvor
analyser viser, hvilke af de 12-22 PFAS-forbindelser, der spores, og i hvilke mængder. Kombineret
med tilgængelig litteratur, der beskriver de forskellige PFAS samt deres anvendelse i industrien, vil
man have en god pejling i hvilke brancher/virksomheder, der bør undersøges. Som eksempel kan
vi aflæse at deponiet nævnt tidligere i materialet, hvor vi finder en måling på 254.000 ng/l primært
forurener med PFBS. Denne PFAS anvendes primært til imprægnering i tæppeindustrien, og det
ville være oplagt at søge i den retning for at finde kilden til forureningen.
5)
Generel forureningskilde-opsporing (gravearbejde)
Selvom vi ved hvilke brancher, der anvender PFAS, kan det være en udfordring at lokalisere
virksomhederne. Eksemplet med Skandinaviens største Teflon-virksomhed, Accoat, viser, at
tilsynsmyndighederne (i dette tilfælde Helsingør Kommune) ikke havde kendskab til
virksomhedens brug af PFAS. Virksomheden selv argumenterede for, at de ikke anvendte PFAS i
deklarerbare mængder, men nogle særlige sygdomsforløb pegede alligevel i retning af Accoat.
I stedet for at afvente sygdomsforløb kunne vi igangsætte en opsporing af PFAS-forurenende
virksomheder. Virksomheder der formodes at forurene, skal have foretaget målinger af PFAS 35
og PFAS total ved stikprøver i overfladejord, spildevand, grundvand og ved måling af afkast (måling
i skorsten). Man kunne indlede med at undersøge de brancher/virksomheder, der er kommet med
de fleste indsigelser imod EU’s forslag om at forbyde PFAS som en gruppe.
6)
Standsning af udledning ved kilden
Det skal være muligt at udstede et påbud om, at virksomheden skal omstille produktionen til at
omfatte alternativer til PFAS-holdige produkter. I perioden frem til implementeringen skal de
anvende anerkendte teknologier til rensning af PFAS fra afkast og eventuelt spildevand. Dette kan
være med eller uden tilskud til en sådan investering - netop som Videntaskforce for PFAS
anbefaler.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 384: Kopi af henvendelse fra Fællesskab Imod Forurening til miljøministeren om PFAS-forurening i Danmark
Der er allerede kendte kilder til den kontinuerlige PFAS-forurening, og disse udledninger bør
standses omgående. Herunder a) FMC Cheminova, der dagligt udleder store mængder PFAS, og
det undrer mig, at en amerikansk virksomhed udleder skadelige giftstoffer i det danske havmiljø.
Vi har en tilsvarende situation med b) RGS Nordic, der fortynder og udleder PFAS forurenet norsk
olieaffald i Agersø Sund. PFAS-udledningen bør standses, om det så kræver at lukke de to
virksomheders produktion. Såfremt dette ikke er muligt rent juridisk, bør det ske ved opkøb og
nedlukning.
Endelig har vi c) landbrugets forbrug/udledning af PFAS-holdige pesticider, der ender i vores
vandmiljø og grundvand. Denne type pesticider bør forbydes.
7)
Revurdering af de nuværende PFAS grænseværdier
De nuværende grænseværdier er baseret på en formodning om, at størstedelen af de PFAS-
forbindelser, vi bliver udsat for, består af PFAS 22. Det er disse PFAS-forbindelser, som vi har størst
viden om og undersøger for. Da vi nu kender til et betydeligt mørketal (>95%) efter analyser af
fugleæg, er det afgørende at få justeret grænseværdierne, så de forholder sig til værdier for den
totale mængde PFAS.
Det er afgørende for tilliden, at grænseværdierne har et sundhedsmæssigt sigte og er fastsat af
dem, der ved mest om emnet. Selv hvis det i mange tilfælde ikke vil være muligt at overholde
grænseværdierne - og at størstedelen af vores spildevandsanlæg fremadrettet vil køre med
dispensationer - fungerer grænseværdierne som en rettesnor.
8)
Ingen fortynding før måling af PFAS i afkast/afløb
Blandings- eller fortyndingszoner giver industrien og renseanlæg mulighed for at øge indholdet af
miljøgifte, da de fortyndes inden måling. Dette hindrer en fyldestgørende måling af
koncentrationerne. Jeg var selv til stede ved debatten om blandingszoner og beregning af B-
værdier i Folketinget midt januar. Her blev der fremført et argument om, at vores renseanlæg ikke
kan udlede spildevand uden disse blandingszoner. Dit eget argument om, at alle private og
offentlige renseanlæg renser deres spildevand med de bedste og seneste teknologier, inden det
udledes til en blandingszone, gælder dog ikke PFAS.
Der er umiddelbart ingen eksempler på renseanlæg, der i fuldskalaprocesser renser deres
spildevand for PFAS. Derudover må vi også forholde os til virksomhedernes incitament for at
fremvise lave værdier ved målinger. Det er derfor afgørende, at prøver udtages af myndighederne
ved selve udledningspunktet, der også skal modtage de rå analysedata direkte. Dette sikrer en
fyldestgørende data og mindsker risikoen for fejl og manipulation.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 384: Kopi af henvendelse fra Fællesskab Imod Forurening til miljøministeren om PFAS-forurening i Danmark
9)
Et større studie af Teflon – mulig optagelse i mennesker og dyr
Teflon - også kendt som PTFE - udgør ca. 60% af verdens PFAS-forbindelser. Selvom jeg har søgt
bredt, er det ikke lykkedes mig at finde nogen studier, der afklarer om denne PFAS (ligesom de
øvrige PFAS-forbindelser) kan optages i vores blod. Alle konklusioner, der påpeger at PTEE ikke kan
optages - eller er inert i biologiske væv - er bygget på betragtninger og antagelser. Disse grundlag
er kritisable, og vi mener, at det er væsentligt at få det undersøgt, da især lægemiddelindustrien
er storforbruger af teflon.
10)
Færdigudvikling af metode til at måle den totale mængde PFAS i afkast
Det er værd at genoverveje, om der er behov for at fastsætte grænseværdier for PFAS i afkast.
Hvis vi følger de eneste erfaringer på området, vil resultaterne afhænge af, hvilke processer
virksomhederne vælger at køre under selve målingerne. Derfor vil målingerne ikke nødvendigvis
være retvisende og illustrere den egentlige udledning. Hvis vi ikke ønsker et giftstof i vores miljø,
bør vi standse udledningen frem for at sætte grænseværdier for den tilladte mængde giftstof i
vores afkast.
Force Technologys betydelige arbejde med at udvikle en metode, der måler den totale mængde
PFAS i afkast, er særdeles relevant. Den tillader os at kortlægge evt. PFAS-udledninger og
relevante industrier, mens det også giver os mulighed for at monitorere udviklingen af de
implementerede tiltag mod PFAS-forurening fra de offentlige forbrændingsanlæg.
Hvis vi blot samler informationer og søger at øge vores viden om PFAS frem til udgangen af 2027,
så vil opgaven i 2028 være væsentlig større, end hvis vi sætter ind nu, og vi risikerer at overlade de
kommende generationer med en endnu større sundhedsmæssig regning.
Etablering af et mere praktisk-orienteret PFAS-team
Vi har muligheden for at sætte ind allerede nu. Et team på 8-10 personer med den rette baggrund
og bemyndigelse kan gøre en massiv forskel. Derfor foreslår vi, at der etableres en sådan
organisation, der kan køre et projekt fra august 2025 til udgangen af 2027 med det formål at
gennemføre punkt 3-6 af de anbefalede tiltag. Dermed vil vi kunne lokalisere størstedelen af de
igangværende PFAS-udledninger, allerede inden vi når 2028. Såfremt teamet får den nødvendige
bemyndigelse til at gennemføre aktiviteterne, kan vi forhindre/begrænse yderligere PFAS-
forurening. Jeg assisterer gerne med at etablere et sådant team og i selve arbejdet. Opgaven kan
løses med et budget på kr. 15. mio., hvilket er en beskeden omkostning set i forhold til prisen for
den fremtidige oprydning efter blot en enkelt virksomhed. Om du ønsker at involvere mig i
processen er ikke afgørende. Det vigtigste er, at indsatsen mod den yderligere PFAS-forurening
accelereres, så vi allerede nu sætter ind for at reducere den mængde PFAS, som de næste mange
generationer ellers skal håndtere.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 384: Kopi af henvendelse fra Fællesskab Imod Forurening til miljøministeren om PFAS-forurening i Danmark
3005891_0010.png
Som vi afrunder dette brev, vil vi gøre opmærksom på den videnskabelige artikel "Strategies for
Assessing PFAS Emissions from a Fluoropolymer Coating Facility", der udkommer inden længe
6
.
Artiklen belyser, at vi i eksemplet med æg fra Kvistgård kun finder ca. 5% af den totale mængde
PFAS via de traditionelle analysemetoder.
Konklusionen i rapporten klar. Der er et betydeligt mørketal som vi hidtil ikke har haft fokus på. Vi
kender reelt ikke mørketallet for PFAS-målinger - heller ikke i de eksempler, som tidligere er
nævnt.
Fakta er, at vi sågar ikke kender den totale mængde PFAS i vores nuværende drikkevand
og fødevarer og ej heller i det vi har indtaget gennem de seneste årtier.
Vi håber, at du vil igangsætte den nødvendige indsats og få sat en stopper for den igangværende
PFAS-forurening i Danmark.
Vi ser frem til dit svar.
Med venlig hilsen
Brian Boserup
Fællesskab Imod Forurening
De resultater, der bliver præsenteret i artiklen, kan allerede nu rekvireres via henvendelse til Julie Christine
Antvorskov, MSc, PhD, Steno Diabetes Center Copenhagen eller Xenia Tier, Københavns Universitet
6