Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 378
Offentligt
Aftale om udmøntning af ramme til investeringer i
renere drikkevand
Aftalen er indgået mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 378: Orientering om tillægsaftale til Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 samt Aftale om udmøntning af ramme til investeringer i renere drikkevand, fra miljøministeren
3005024_0002.png
Side 2 af 3
Aftale om udmøntning af ramme til investeringer i renere
drikkevand
03. april 2025
Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og
Radikale Venstre blev med
Aftale om Deludmøntning af Grøn
Fond af 15. april 2024
enige om at afsætte en ramme på 103 mio. kr. årligt i 2026-2027 (2025-priser) til
investeringer i renere drikkevand. Det fremgik af aftalen, at den nærmere
udmøntning af rammen skulle aftales senere blandt aftalepartierne pba. et oplæg fra
regeringen.
I Danmark henter vi størstedelen af vores drikkevand fra grundvandet. Kvaliteten
af det danske drikkevand er generelt god, men et stigende antal fund af
sprøjtemiddelrester og andre miljøfremmede forurenende stoffer i grundvandet
viser, at der i sårbare og strategisk vigtige områder er behov for en stærk målrettet
beskyttelse.
Det gør sig særligt gældende på eksempelvis de små øer, hvor der er få til at dele
regningen og færre muligheder for at etablere nye boringer samt områder af stor
strategisk vigtighed, for eksempel områder hvorfra der indvindes drikkevand til
store byer.
Drikkevandsfonden er et vigtigt og efterspurgt instrument til at sikre beskyttelsen
af drikkevandet i disse områder. Drikkevandsfondens tilskudspuljer har i perioden
2022-2024 haft en overansøgning på samlet 120 mio. kr. ift. det afsatte beløb og der
har været stor opbakning til tilskudspuljerne blandt bl.a. vandselskaber, kommuner
og interesseorganisationer. Derudover viser erfaringer fra 2022-2024, at
projekterne, ud over drikkevandsbeskyttelse, i høj grad også bidrager til mere
skovrejsning, omlægning til økologi samt natur- og biodiversitetsformål.
Drikkevandsfondens tilskudspulje til medfinansiering af drikkevandsbeskyttelse
yder maksimalt tilskud på 40 pct. af projekternes omkostninger, hvorfor
kommuner, vandforsyninger og vandsamarbejder også medfinansierer projekterne,
og der således opnås stor drikkevandsbeskyttelse for pengene.
Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten
og Radikale Venstre er enige om at udmønte rammen til investeringer i renere
drikkevand til en forlængelse, og forøgelse, af Drikkevandsfonden.
Forøgelse af drikkevandsfonden
Med Aftale om Finanslov for 2022 blev der afsat 170 mio. kr. til oprettelsen af en
Drikkevandsfond i 2022-2025. Drikkevandsfondens formål er todelt. Dels
finansieres to tilskudspuljer til målrettet grundvandsbeskyttelse, og dels finansieres
vidensarbejde på drikkevandsområdet.
Drikkevandsfondens tilskudspuljer giver tilskud til målrettet drikkevandsbeskyttelse
i de udsatte og strategisk vigtige områder for den nuværende og fremtidige
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 378: Orientering om tillægsaftale til Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 samt Aftale om udmøntning af ramme til investeringer i renere drikkevand, fra miljøministeren
Side 3 af 3
drikkevandsforsyning. Det sker gennem to tilskudspuljer. Med tilskudspulje til
sløjfning af ubenyttede boringer, kan private borgere søge om tilskud til sløjfning
af ubenyttede brønde og boringer, der udgør en direkte forureningsrisiko for
grundvandet.
Med tilskudspulje til medfinansiering af drikkevandsbeskyttelse kan
kommunalbestyrelser, vandforsyninger og vandsamarbejder, herunder også private
virksomheder, søge om midler til beskyttelse af strategisk vigtige
indvindingsområder i form af bl.a. opkøb af jord til skovrejsning, etablering af ny
natur eller omlægning til økologi.
Drikkevandsfondens vidensarbejde bidrager til at styrke vidensgrundlaget om
behovet for beskyttelse af drikkevandet og vurderinger af den hidtidige indsats.
Drikkevandsområdet er en dynamisk størrelse, og vi bliver hele tiden klogere på,
hvordan vandet bevæger sig i undergrunden. Der er derfor fortsat behov for viden
om kilder til forurening af drikkevandet, og hvordan fremtidens forvaltning af
drikkevandsressourcen håndteres mest effektivt.
Aftalepartierne er derfor enige om, at afsætte 92,0 mio. kr. i 2026 og 98,0 mio. kr. i
2027 til en forlængelse af Drikkevandsfondens tilskudspuljer.
Heraf afsættes 4 mio. kr. årligt i 2026-2027 til tilskud til sløjfning af brønde og
boringer, mens de resterende 88 mio. kr. i 2026 og 94 mio. kr. i 2027 afsættes til
tilskudspuljen til medfinansiering af drikkevandsbeskyttelse. Der informeres om
puljen til kommunerne med henblik på en bred geografisk spredning i landet.
Tilskudskriterierne i tilskudspuljen til medfinansiering af drikkevandsbeskyttelse
justeres, så midlerne kan prioriteres i de sårbare grundvandsdannende områder, der
identificeres på landsplan i 2024-2026, ligesom midlerne fortsat gives til indsatser
på sårbare arealer og prioriteres i strategisk vigtige områder, herunder områder,
hvor der er få til at dele udgifterne, f.eks. på små øer eller i landdistrikterne. Herved
opnås et todelt formål: Drikkevandsbeskyttelse, der også bidrager til andre
miljøfremmende initiativer såsom skovrejsning og klimamål, økologi, natur- og
biodiversitet og flere rekreative arealer, samt reduktion af stigninger i vandtaksten
hos forbrugere og mindre erhverv. Aftalepartierne er enige om at der, såfremt
kriterierne er opfyldt, skal være blik for den geografiske spredning ifm. tildelingen
af midlerne, så danskere i hele landet kan mærke forbedringerne.
Endvidere er aftalepartierne enige om, at afsætte 11,0 mio. kr. i 2026 og 5,0 mio. kr.
i 2027 til fortsættelse af vidensarbejde under Drikkevandsfonden, mhp. fortsat at
styrke vidensgrundlaget om behovet for beskyttelse af drikkevandet.
Aftalepartierne vil på baggrund af en ansøgningsrunde og et fagligt oplæg fra Miljø-
og Ligestillingsministeriet aftale den konkrete udmøntning af tilskudsmidlerne.
Aftalepartierne er endvidere enige om at følge indsatsen for beskyttelse af vores
drikkevand nøje og vil drøfte yderligere tiltag, hvis ikke fremtidssikringen af vores
drikkevand sker i et tilstrækkeligt højt tempo.