MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 375: Klimaskovfondens årlige redegørelse 2024

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 375
Offentligt

Årlig redegørelse 2024

INDHOLD

Klimaskovfondens aktiviteter 2024 ...................................................................................3

Forpersonens forord ....................................................................................................................4

1. Om Den Danske Klimaskovfond .......................................................,................5

1.1. Organisering

1.2. Fondens opgave

2. Mere skov og natur i Danmark...........................................................................7

2.1. To ansøgningsrunder med stor interesse fra lodsejere

2.2. Ny mulighed for støtte til omlægning af juletræsplantager

2.3. Ny beregningsmodel for lavbundsprojekter

2.4. Standard for klimabidrag til naturbaserede klimaprojekter

2.5. Synergieffekter ved klimaprojekter

2.6. Forenkling af projektmodel forude

3. Partnerskaber for klimahandling ...................................................................9

3.1. Facilitator for samarbejde

3.2. Samarbejde med kommuner i KLIMA+partnerskaber

3.3. Partnerskaber styrker synergieffekter ved klimaprojekter

3.4. Udvikling af ny viden og bidrag til forskning

4. Privat medfinansiering af klimaprojekter..................................................12

4.1. Udviklingen på Det Frivillige Carbon Marked (VCM)

4.2. Klimaskovfondens bidrag som en del af pakkeløsning

4.3. Vækst i salget af bidragskreditter

4.4. Klimaregistret skaber transparens om CO2-projekter

5. Hvad venter i 2025 ................................................................................................15

6. Klimaskovfondens bestyrelse 2024 ..............................................................16

7. Klimaskovfondens rådgivende udvalg 2024.............................................17

Fotos: Adam Grønne (side 4,5,7, 15, 18) Casper Tybjerg (forside, 9) Lars Mikkelsen (side 12). Øvrige fotos:

Klimaskovfonden.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 375: Klimaskovfondens årlige redegørelse 2024

KLIMASKOVFONDENS AKTIVITETER 2024

Efter de første års fokus på at etablere nødvendige funktioner og udvikle de lovbestemte

redskaber i fondens arbejde, har fokus i 2024 været at skalere indsatsen, kvalificere

processer og optimere resultaterne.

I 2024 har Klimaskovfonden:

•

Gennemført to ansøgningsrunder med rekordstor søgning om støtte til skov og

lavbund. Bestyrelsen gav tilsagn til 85 klimaprojekter for i alt 53,3 mio. kr. Der er givet

støtte til ialt 177 aktive projekter.

•

Mere end fordoblet salget af bidragskreditter, samt indgået flerårige partnerskaber

med en række virksomheder og organisationer.

Udviklet og implementeret en model for partnerskaber med kommuner, og indgået

partnerskabsaftaler med 12 kommuner, og yderligere syv er undervejs.

Udgivet en ny version af standard Bidrag til den danske klimaindsats ved

naturbaserede klimaprojekter, der omfatter lavbundsprojekter, og udviklet

beregningsmetode for lavbundsprojekter.

Bidraget til udviklingen på det frivillige carbonmarked og i de internationale

retningslinjer, der har betydning for fondens virke: Green House Gas Protocol’s

Landuse and Removal Guidance, LULUCF-sektoren, EU’s arbejde med Carbon

Removal and Carbon Farming, samt EU-udspil Empowering Consumers for the

Green Transition og Green Claims Directive.

Øget kendskabet til fondens arbejde gennem sociale medier, ugentlige nyheder

på hjemmesiden, nyhedsbreve til forskellige målgrupper og presseomtale.

Klimaskovfonden har haft flere end 225 presseomtaler i 2024.

Afholdt en lang række events med deltagelse af ministre, politikere, virksomheder,

bestyrelsesmedlemmer og organisationer.

Rigsrevisionen har revideret årsrapporten for 2023 uden anmærkninger og

undersøgt styringen af kapitalanbringelser samt fondens mål- og resultatstyring.

Begge dele blev vurderet til at være i overensstemmelse med god offentlig

økonomistyring og forvaltning.

Udviklet et fagligt grundlag for at etablere ny skov gennem metoden ”assisteret

naturlig tilgroning”, der på sigt bliver urørt skov og tæller med i EU’s opgørelse af 30

% beskyttet natur.

Lanceret det nationale klimaregister og projektkatalog over fondens projekter som

er blevet godt modtaget af markedsaktører og kunder, som en metode til at øge

gennemsigtig i handlen med CO2-enheder. Der er gennemført tredjepartsvalidering

af alle færdige projekter.

Faciliteret det første partnerskab om et større sammenhængende skov- og

naturområde i Vilhelmsborg på mere end 100 hektar, med ny urørt skov, naturlig

hydrologi og biodiversitetstiltag i et nyt bynært naturområde.

•

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 375: Klimaskovfondens årlige redegørelse 2024

Forpersonens forord

Aldrig har der været så stor interesse for de klimaredskaber,

Klimaskovfonden arbejder med: skovrejsning og udtagning af

lavbundsjorder. Det skyldes blandt andet forhandlingerne om

Grøn trepart i 2024, der startede med Svarer-udvalgets anbefa-

linger, en aftale mellem partnerne, oprettelse af et nyt ministe-

rium og endelig en politisk vedtaget aftale. Alt det har Klima-

skovfonden fulgt med stor interesse og bidraget aktivt til, og der

er løbende arbejdet på at tilpasse fondens aktiviteter til den nye

virkelighed.

Af §7 i Lov om Den Dan-

ske Klimaskovfond frem-

går, at Fonden afgiver en

årlig redegørelse om sin

virksomhed til miljømi-

nisteren. Redegørelsen

oversendes til Folke-

tinget. Hermed afgives

Klimaskovfondens årlige

redegørelse for 2024.

I 2024 overgik Klimaskov-

fondens ministerielle

ophæng til Ministeriet for

Grøn Trepart.

Mange har fremhævet aftalens historiske karakter i løbet af året, og det er virkelig en afgørende

omlægning af det danske landskab, vi står overfor. Den opgave skal løses i samarbejde med en lang

række aktører. I Klimaskovfonden har vi de seneste fire år udviklet og afprøvet modeller, der nu kan

skaleres, så vi kan bidrage aktivt til at nå de ambitiøse mål om mere skov og plads til natur i Danmark.

Med bevillingen på ekstra 100 millioner kroner på Finansloven i slutningen af 2023 er det lykkedes

Klimaskovfonden at skrue op for aktiviteterne og fordoble puljerne, der gives i støtte til skovrejsning og

lavbundsprojekter – og have flere CO2-enheder på hylderne til de virksomheder, der i stigende grad er

interesseret i at medfinansiere klimaprojekterne.

I slutningen af 2024 blev Klimaskovfonden tildelt knapt 194 millioner kroner af Folketingets

Finansudvalg, og det giver mulighed for at fortsætte den udvikling og derudover at tage nye

værktøjer i brug, herunder køb af arealer med midlertidigt ejerskab med henblik på at skabe større

sammenhængende skov og natur.

Vi samarbejder bredt med landmænd, kirker og kommuner, forskere, virksomheder og

interesseorganisationer for at kunne bidrage aktivt til den omlægning af Danmarks areal, vi står overfor.

Derfor glæder vi os også til et travlt og spændende 2025.

Kirsten Brosbøl, forperson

31. marts 2025

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 375: Klimaskovfondens årlige redegørelse 2024

1. Om Den Danske Klimaskovfond

Den Danske Klimaskovfond er oprettet ved lov

som en uafhængig statslig forvaltningsenhed.

Klimaskovfonden har til formål at fremme og

finansiere omkostningseffektiv skovrejsning og

udtage lavbundsjorder særligt med henblik på

at opnå klimaeffekter i form af reduktioner af

drivhusgasudledninger.

Fonden har som opdrag at bidrage til at indfri de

danske klimamål. Et vigtigt mål er også at sikre

synergieffekter i fondens projekter, herunder

bl.a. biodiversitet, rent drikkevand, kvælstofre-

duktion, natur og friluftsliv.

Klimaskovfonden blev ved opstarten finansieret

via Finansloven 2020 med et kapitalindskud på

100 mio. kr. Fonden har modtaget 100 mio. kr.

i yderligere indskud i 2023, og i slutningen af

2024 bevilligede Folketingets Finansudvalg 193,9

millioner kr. på indstilling fra Ministeriet for Grøn

Trepart. Fonden mobiliserer privat medfinan-

siering gennem bidrag fra private og offentlige

virksomheder, privatpersoner og organisationer

til at gennemføre projekter med en dokumente-

ret CO2-effekt.

1.1. Fondens opgave

herunder et strategiseminar. Derudover lægger

bestyrelsesmedlemmerne et betydeligt arbejde

i de tre underudvalg, som bestyrelsen har etab-

leret for at understøtte vigtige opgaver i fonden:

Det kommercielle Udvalg, Projektudvalget og

Certificeringsudvalget. Udvalgene bidrager med

faglig sparring og kvalificering af fondens aktivi-

teter og udvikling af nye koncepter.

1.2. Organisering

Klimaskovfonden ledes af en selvstændig be-

styrelse, der er udpeget af miljøministeren. Et

medlem er udpeget af klima, energi, og forsy-

ningsministeren. Det er bestyrelsen, der beslut-

ter fondens aktiviteter og disponerer over fon-

dens midler inden for de forvaltningsmæssige

rammer og fondens opgave, som Lov om Den

Danske Klimaskovfond fastsætter. Klimaskovfon-

dens bestyrelse har i 2024 afholdt fem møder,

Det Rådgivende Udvalg

I 2024 blev der afholdt to møder i Klimaskov-

fondens Rådgivende Udvalg som henholdsvis

Concito og KL var værter for. Udvalget spiller

fortsat en vigtig rolle som engageret medspiller

i fondens strategiske udvikling. De 15 medlem-

mer har blandt andet drøftet Klimaskovfondens

position i forhold til grøn trepart, og bidraget

til et at udvikle et nyt fokusområde med etab-

lering af ny urørt skov. Organisationerne i Det

Rådgivende Udvalg er blevet en del af fondens

naturlige samarbejdspartnere og i løbet af året

har Klimaskovfonden og har i løbet af året været

værter for events og aktiviteter sammen med en

række af de organisationer, der er repræsenteret

i udvalget - fx et fyraftensmøde hos Concito om

det frivillige carbonmarked, et debatevent med

Friluftsrådet på Folkemødet, og seminarer hos

Dansk Erhverv og Danske Vandværker. Medlem-

mer af Det Rådgivende Udvalg skal udpeges på

ny i 2025.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 375: Klimaskovfondens årlige redegørelse 2024

Klimaskovfondens bidrag til nationale mål

Klimaskovfonden har en række særlige muligheder for at bidrage til de nationale mål om

250.000 hektar ny skov, herunder 100.000 hektar ny urørt skov, samt målet om udtagning af

100.000 hektar lavbundsarealer. Alle fondens projekter indgår i det nationale klimaregnskab og

bidrager derfor til at opnå Klimalovens mål med afsæt i Paris-aftalen.

Fonden kan for eksempel:

•

give tilskud til projekter med naturbaserede klimaløsninger

mobilisere privat medfinansiering til skovrejsning ved at engagere virksomheder, kommu-

ner, regioner, lodsejere og privatpersoner i fondens projekter og dermed Danmarks klima-

indsats

sikre, at skovene også bidrager til fx at øge biodiversitet, beskytte drikkevand, tilbageholde

kvælstof og nye friluftsmuligheder

samarbejde med andre fonde og aktører om finansiering af økosystemtjenester så area-

lernes potentialer for at bidrage til flere formål på samme tid, såkaldt multifunktionalitet,

forløses.

facilitere samarbejde lokalt mellem lodsejere og investorer som fx kommuner, forsyningssel-

skaber og virksomheder

skabe sammenhængende skov- og naturområder ved at anvende forskellige metoder f.eks.

tilskudsordning til skovrejsning, ”kom-med-dit-areal” projektudvikling, midlertidigt ejerskab

af arealer m.v.

sælge CO2-enheder til danske virksomheder, der efterspørger mulighed for klimahandling

ud over egen værdikæde. CO2-enheder bogføres i et offentligt register, monitoreres og veri-

ficeres ved en uafhængig tredjepart på baggrund af Klimaskovfondens standard for bidrag

til den danske klimaindsats.

•

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 375: Klimaskovfondens årlige redegørelse 2024

2. Mere skov og natur i Danmark

I løbet af 2024 er Klimaskovfondens samlede

projektportefølje vokset markant. Fonden har

nu givet tilsagn om støtte for samlet 113 mio. kr.

i de seks afholdte ansøgningsrunder, fordelt på

177 projekter (pr. februar 2025). Dette vil over tid

bidrage til at reducere mere end 600.000 tons

CO2.

Klimaskovfonden har nu projekter i gang i cirka

to ud af tre kommuner fordelt geografisk over

hele landet.

2.1. To ansøgningsrunder med stor inte-

resse fra lodsejere

I 2024 gennemførte Klimaskovfonden to ansøg-

ningsrunder for private lodsejere, kommuner og

kirker. Fonden modtog i alt 91 ansøgninger, heraf

6 lavbund og 85 skovrejsning. Af de 91 ansøgere

modtog 85 et positivt tilsagn.

Året var præget af forhandlingerne i Den Grøn-

ne Trepart og den usikkerhed, det medførte for

lodsejere indtil Aftale om et Grønt Danmark og

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark

var på plads i efteråret. Derfor var det også med

en vis spænding, at forårets ansøgningsrunde

blev åbnet. Det viste sig imidlertid, at antallet af

ansøgninger oversteg alle forventninger, og der

kunne gives tilsagn til 53 nye projekter for i alt

32,2 mio. kr. i foråret 2024.

I efterårets ansøgningsrunde kunne der gives til-

sagn til 32 nye skove, for i alt 21,1 millioner kroner.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 375: Klimaskovfondens årlige redegørelse 2024

2.2. Ny mulighed for støtte til om-

lægning af juletræsplantager

Klimaskovfonden åbnede i foråret 2024

mulighed for at søge støtte til at omlægge ju-

letræsplantager og pyntegrøntsbevoksninger

til varig klimaskov med stor variation i træ- og

buskarter og fredskovspålæggelse.

Syv ansøgere med samlet areal på ca. 60

hektar benyttede sig af muligheden i forårets

ansøgningsrunde. Her var det for første gang

muligt at søge støtte til at omlægge juletræs-

plantager, hvor omdriften er ophørt, til robu-

ste klimaskove. Samlet set har 12 lodsejere

indtil videre benyttet sig af muligheden for at

omlægge fra juletræsproduktion til varig skov

på i alt 140 hektar det første år. Muligheden

indgår i fremtidige ansøgningsrunder på linje

med andre skovrejsningsprojekter.

ring af projekter og verifikation af effekter, som

Klimaskovfonden har afprøvet og sat i system.

Alle projekter bliver valideret af en uafhængig

tredjepart, hvilket er en vigtig kilde til troværdig-

hed og et krav i klimaprojekter, der finansieres af

CO2-kreditter.

2.5. Synergieffekter ved klimaprojekter

Fonden anvender fortsat en pointskala for syner-

gieffekter som en del af prioriteringen mellem

projekter. I 2024 har fonden efter input fra det

Rådgivende Udvalg og diverse faglige eksperter

arbejdet med at justere parametre for biodiver-

sitet og vandmiljø, så scoringen bliver mere ret-

visende for den forventede effekt. Ændringerne

forventes gennemført i 2025.

2.3. Ny beregningsmodel for

klimaeffekt ved lavbundsprojekter

Klimaskovfonden har i løbet af 2024 arbej-

det intenst på en ny metode til at beregne

klimaeffekten, når kulstofrige lavbundsare-

aler omdannes til naturtilstand med højere

grundvandsstand. Metoden er udviklet i tæt

dialog med Aarhus Universitet, og følger såle-

des den nationale opgørelsesmetode for den

årlige emission af drivhusgasser. Den nye me-

tode gør det muligt at udregne den samlede

mængde undgåede udledning på et specifikt

areal. Den nye beregning af klimaeffekten

er vigtig, fordi Klimaskovfonden finansierer

udtagning af lavbundsjorder gennem salg af

CO2-enheder fra lavbundsprojekterne på det

frivillige carbonmarked. Modellen beregner

således, hvor mange salgbare CO2-kreditter,

der kan udstedes årligt og samlet over hele

projektperioden. Det giver et præcist og tro-

værdigt udgangspunkt for virksomheder, der

vil bidrage til klimaindsatsen. Beregningsmo-

dellen og de bagvedliggende faglige anta-

gelser og formler er tilgængelig på fondens

hjemmeside.

2.6. Forenkling af projektmodel forude

I foråret 2024 gennemførte fonden en evaluering

af projektmodel og støttebeløb blandt skov-

konsulenter og lodsejere. Evalueringen under-

stregede, at Klimaskovfondens tilskudsmodel

generelt er solid og attraktiv, men pegede også

på, at den er forbundet med en vis kompleksitet

i ansøgningen og krav til projekterne. Derfor har

fonden arbejdet på at forenkle tilskudsmodellen

med virkning fra 2025. Samtidig viste evaluerin-

gen også, at lodsejerne i høj grad oplever fonden

som løsningsorienterede og servicemindede i

dialogen med lodsejerne.

2.4. Standard for klimabidrag til

naturbaserede klimaprojekter

Halvandet år efter udgivelsen af den første

standard for klimabidrag kunne Klimaskov-

fonden udgive anden udgave, der udover

skovrejsning også omfatter lavbundsprojek-

ter – tilsammen naturbaserede klimaprojek-

ter. Den nye version af standarden indeholder

også beskrivelse af den praksis for valide-

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 375: Klimaskovfondens årlige redegørelse 2024

3. Partnerskaber om

klimahandling

I Klimaskovfondens kampagner er det gennem-

gående budskab, at vi bringer de mennesker

eller parter sammen, der vil handle for klimaet.

Nogen har jord, de gerne vil bringe i spil til skov-

rejsning, og andre vil gerne give bidrag til skov-

rejsning med dokumenteret CO2-effekt. Med

Klimaskovfondens standard for bidrag til klima-

indsatsen er der skabt en troværdig ramme om

partnerskaber for klimahandling.

“Dét her samarbejde viser, hvad vi kan

gøre, når vi bringer aktører sammen, der

gerne vil handle for klimaet. Aarhus Kom-

mune og NorthSide er begge ambitiøse på

klimaområdet og Klimaskovfondens stan-

dard er en garanti for, at der kommer en

reel klimaeffekt ud af det. I fællesskab kan

vi nu plante skov, der gavner klimaet og

samtidig giver aarhusianerne et fantastisk

naturområde i nærheden af byen. Det er vi

rigtig stolte over at være en del af.”

Kirsten Brosbøl, forperson i Klimaskovfon-

den, ved indvielsen af første del af skoven

ved Vilhelmsborg i Aarhus. Her var musik,

mad over bål og autentisk festivalstemning

da 400 aarhusianere plantede de første

1.000 eg, spidsløn, avnbøg og lindetræer.

Den nye skov og samarbejdet blev marke-

ret med Klimaskovfondens til dags dato

største event.

3.1. Facilitator for samarbejde

En af de måder, det sker på i praksis, er gennem

fondens model for faciliterede skov- og natur-

projekter, der udfoldes i samarbejde mellem

lodsejere, kommuner og private bidragydere.

Fonden oplever stor interesse fra virksomheder

for at bidrage til skov og natur i deres nærområ-

de, og det første faciliterede projekt mellem den

Aarhus-baserede festival NorthSide og Aarhus

Kommune fik stor opmærksomhed. NorthSide

har finansieret 15,2 hektar ny skov som en del af

et 300 hektar stort naturområde syd for Aar-

hus. Samarbejdet fortsætter i 2025, hvor fonden

sammen arbejder på at mobilisere aarhusian-

ske virksomheder og andre i NorthSides store

erhvervsnetværk til at bidrage til det 100 hektar

store skov- og naturareal ved Vilhelmsborg.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) deltog da

de første 1000 træer blev plantet i NorthSides skov

ved Vilhelmsborg udenfor Aarhus. Det første træ blev

plantet af Jeppe Bruus, Kirsten Brosbøl, NorthSides

direktør Brian Nielsen, Aarhus-borgmester Anders

Winnerskjold og rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus,

Nicolaj Bang. NorthSide finansierer skovrejsningen

i Aarhus Kommune med afsæt i Klimaskovfondens

standard.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 375: Klimaskovfondens årlige redegørelse 2024

3.2

Samarbejde med kommuner i

KLIMA+partnerskaber

Kommunerne har taget godt imod fondens

model for KLIMA+ partnerskaber. Modellen har

både til formål at mobilisere arealer i kommu-

nerne og samle borgere, virksomheder og orga-

nisationer i kommunen om at finansiere skov og

natur på arealerne.

Antallet af kommuner, der har indgået et

KLIMA+ partnerskab er fordoblet det seneste

år – fra seks sidste år til 12 underskrevne aftaler

i 2024. Og kommunerne er stadigt mere aktive

i samarbejdet. Fonden har i løbet af 2024 sam-

let kommunerne i netværk, så de kan inspirere

hinanden i at bruge Klimaskovfondens værk-

tøjskasse. KLIMA+ kommunerne har en proaktiv

tilgang til at identificere arealer og mobilisere

aktører om grøn arealomlægning. Og på den

måde har de taget forskud på de opgaver og ny

roller, kommunerne skal spille i de lokale grønne

treparter.

KLIMA+ har vist sig at være et godt redskab for

kommuner til at række ud til lodsejere og infor-

mere om mulighederne for skovrejsning. I Vejle

Kommune har de fx gennemført en målrettet

indsats overfor private lodsejere, mens der i

Haderslev Kommune er fokus på at aktivere

kirkerne i den grønne arealomlægning. Her har

partnerskabet også været anledning til at gen-

besøge udpegning af områder med ’skovrejs-

ning ønsket’, hvilket har firedoblet potentialet

- en tendens der ses i flere kommuner.

Med et KLIMA+ partnerskab kan fonden lave

øremærkede indsamlinger til konkrete skov-

rejsningsprojekter indenfor kommunegrænsen.

Klimaskovfonden har et tæt samarbejde med

Folkekirkens Grønne Omstilling om at oplyse kirker

om arealomlægning. I juni 2024 kunne kirkeminister

Morten Dahlin, biskop Peter Birch og borgmester i

Vallensbæk Henrik Rasmussen, klippe snoren til den

første kirkeskov, der er rejst med støtte fra Klimaskov-

fonden. Fonden har indtil videre 18 skovrejsnings-

projekter på kirkejorde i gang.

Det er afprøvet sammen med blandt andet Ran-

ders Kommune, hvor fonden har markedsført

muligheden for at give klimabidrag til nye lokale

skove overfor små og mellemstore virksomhe-

der. De kan med klimabidrag af forskellige stør-

relser blive henholdsvis træplanter, holmedyrker

eller skovrejser.

3.3. Partnerskaber styrker

synergieffekter ved klimaprojekter

Ifølge loven kan Klimaskovfonden alene finansie-

re den CO2-effekt, som klimaprojekterne resul-

terer i. Derfor har fonden etableret samarbejde

med andre aktører om finansiering af tiltag,

der forløser potentialet for synergieffekter ved

skovrejsning. Det kan f.eks. være skovrejsning på

arealer med drikkevandsinteresser, hvor et sam-

arbejde med vandselskaber og brancheorgani-

sationer kan tilbyde lodsejere kompensation for

tabt dyrkningsværdi via vandselskaberne oven i

støtten til selve skovrejsningen.

Et andet eksempel er Klimaskovfondens sam-

arbejde med 15. Juni Fonden, som har bevilget

2 millioner kroner i støtte til biodiversitetsfrem-

mende tiltag i de nye skove, Klimaskovfonden

rejser. Samarbejdet betyder, at ansøgere i den

første ansøgningsrunde i 2024 med fokus på

naturlig tilgroning kunne søge finansiering af

Kommuner med KLIMA+partnerskab:

•

Guldborgsund

Lejre

Roskilde

Randers

Vejle

Aarhus

Esbjerg

Middelfart

Samsø

Haderslev

Høje Taastrup

Køge

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 375: Klimaskovfondens årlige redegørelse 2024

tiltag i skovene, der understøtter udvikling af

biodiversitet.

Der samarbejdes også aktivt med Danmarks

Idrætsforbund og Friluftsrådet om inspiration til

faciliteter i de nye skov- og naturområder, så de

kan blive brugt rekreativt. Friluftsrådet har med

Udlodningsmidler til Friluftsliv støttet anlæg af

stier og andre faciliteter i flere af de nye skove,

Klimaskovfonden har rejst, hvor der også er fuld

offentlig adgang.

skemaundersøgelser målrettet lodsejere. Des-

uden var fonden vært for en felttur for delta-

gere fra europæiske lande med diverse oplæg

om danske modeller for involvering af lodsejere

(klimaskovfonden.dk/mosaic).

INNO4EST

Projekt under INNO-CCUS partnerskabet, som

er den danske regerings CCUS forskningspart-

nerskab, støttet af Innovationsfonden Danmark.

Projektet har fokus på innovative skove, der kan

imødekomme klimaforandringer og samtidig

levere på andre økosystemtjenester, såsom

biodiversitet, opbevaring af næringsstoffer og

rekreation. (https://inno-ccus.dk)

Land4Climate

InterReg projekt i samarbejde med Gate21,

universiteter og 16 svenske og danske kommu-

ner om udvikling og udveksling af metoder til

lavbundsprojekter.

Desuden bidrager Klimaskovfonden med erfa-

ringer og vidensudveksling i flere EU-projekter

blandt andet SMURF (https://www.smurfpro-

ject.eu/) og Forest Ecosystem Services (https://

intercede-project.eu/).

3.4. Udvikling af ny viden og bidrag til

forskning

Klimaskovfonden bidrager til at udvikle ny viden

om det felt, fonden arbejder indenfor. Fonden

deltager i forskningsprojekter og partnerskaber,

der har fokus på at udveksle viden mellem aktø-

rer i Danmark og Europa.

MOSAIC

EU-forskningsprojekt om lodsejeres motivation

for arealomlægning i samarbejde med KU og

partnere fra andre EU-lande. Klimaskovfonden

har i 2024 afholdt workshops med interessenter

i et policy lab og bidraget til udvikling af spørge-

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 375: Klimaskovfondens årlige redegørelse 2024

4. Privat medfinansiering af klimaprojekter

Klimaskovfonden har til opgave at rejse private

midler til at finansiere klimaprojekter og akti-

viteter gennem salg af opgjorte CO2-enheder

fra projekterne på det frivillige carbonmarked

(Voluntary Carbon market, VCM).

me for klimarapportering, der er mest udbredt

blandt danske – og internationale – virksomhe-

der. Det har derfor stor betydning for Klimaskov-

fondens salg af CO2-bidrag, hvad SBTi anbefaler

de virksomheder, der er med i initiativet.

I 2024 er bidragskreditter blevet en anerkendt

kredit på VCM, enten som et supplement til

virksomhedernes køb af kompensationskreditter

eller som erstatning for disse. Der er en tydelig

bevægelse væk fra klimakompensation som et

markedsføringsgreb, hvilket blev forstærket af,

at EU i begyndelsen af 2024 vedtog direktivet

”Styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne

omstilling”, der har til formål at beskytte forbru-

gerne mod upålidelige eller falske miljøpåstan-

de.

I henhold til Forbrugerombudsmanden, betyder

det i praksis, at fra september 2026, vil påstande

om, at et produkt har en neutral, reduceret eller

positiv indvirkning på miljøet i forhold til driv-

husgasemissioner være vildledende, hvis de ba-

serer sig på klimakompensation. Virksomheder-

ne kan altså ikke bruge kompensationskreditter

i markedsføringen, hvorimod bidragskreditter

både kan bruges i markedsføring og ESG-rap-

port. Klimaskovfonden har udarbejdet en guide

til markedsføring til virksomheder, der giver

bidrag, med udsagn, der er forhåndsgodkendt

4.1. Udviklingen på Det Frivillige Car-

bon Marked (VCM)

Klimaskovfonden har gennem 2024 solgt 97.500

CO2-enheder som bidragskreditter, hvilket vil

sige at en CO2-reduktion på 97.5000 tons CO2 er

finansieret gennem bidrag. Bidrag er en ny type

kredit på VCM, der tæller som et bidrag til den

danske klimaindsats, men kan ikke modregnes i

virksomhedernes klimaregnskab.

Klimaskovfonden var den første udbyder af bi-

dragskreditter i Danmark. Derfor har det været

en vigtig opgave for fonden gennem både 2023

og 2024 at oplyse det danske marked om denne

nye mulighed for at bidrage til drivhusgasfjer-

nelser udenfor egen værdikæde. Det har fonden

bl.a. gjort gennem samarbejde med nationale

og kommunale erhvervsorganisationer samt UN

Global Compact Network Denmark, der driver

klimarapporteringsinitiativet Science Based Tar-

gets Initiative (SBTi) i Danmark. SBTi er den ram-

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 375: Klimaskovfondens årlige redegørelse 2024

hos Forbrugerombudsmanden og understøtter

virksomhederne i at forebygge sager om

greenwashing.

Direktivet om at styrke forbrugernes rolle i den

grønne omstilling forventes at blive suppleret og

operationaliseret yderligere af det kommende

direktiv om grønne anprisninger (Green Claims).

Denne lovgivning vil både stille krav om mar-

kedsføring på produktniveau og på erhvervs-/

virksomhedsniveau. Selvom processen stadig er

åben, så peger meget på, at der vil blive skelnet

mellem anprisninger baseret på henholdsvis

klimabidrag og klimakompensation, og at der

fremover vil blive stillet højere krav til påstande

baseret på klimakompensation.

I februar 2024 lancerede Science Based Targets

Initiative (SBTi) en guide om klimahandling

udenfor virksomhedernes egen værdikæde i

scope 1, 2 og 3. Guiden har overskriften Beyond

Value Chain Mitigation (BVCM-guiden). Denne

opfordrer især de virksomheder, der har sat et

mål om nul-udledning, til at investere udenfor

egen værdikæde længe før det år, hvor de skal

nå målet om nul-udledning. Det kan både være

kompensations- og bidragskreditter. Det

anbefales også, at virksomhederne investerer i

en portefølje af forskellige kreditter fra forskellige

teknologier til CO2-reduktion.

arbejdet på at indgå et samarbejde med en

virksomhed, der netop udbyder en portefølje

af forskellige projekter på det frivillige carbon-

marked. Det giver virksomheder mulighed for

at købe klimabidrag som en del af en samlet

pakke af klimakreditter, sådan som SBTi anbefa-

ler. Der er i første omgang indgået et samarbej-

de med den dansk-stiftede virksomhed Klimate,

der tilbyder innovative og verificerbare løsninger

til CO2-reduktion til danske og internationale

virksomheder. Samarbejdet giver erfaringer

med en ”mellemhandler”, der sælger fondens

CO2-enheder, og det vil evalueres løbende.

4.3. Vækst i salget af bidragskreditter

Salget af bidragskreditter til offentlige og private

virksomheder, privatpersoner og organisationer

er i 2024 mere end fordoblet.

Fondens strategi har fokus på længerevarende

partnerskaber med virksomheder, der ønsker at

bidrage til skovrejsning både lokalt og nationalt.

Fonden har i løbet af 2024 tegnet nye samar-

bejdsaftaler med mange forskellige aktører

bl.a. NorthSide, Region Sjælland og Danmarks

Idrætsforbund (DIF) samt Green Producers Club

og Movia til opstart primo 2025. Sammen med

Region Sjælland og Klima+ kommuner i regio-

4.2. Klimaskovfondens bidrag som en

del af pakkeløsning til virksomheder

Med afsæt i anbefalingerne fra SBTis BVCM-

guide, har Klimaskovfonden i løbet af 2024

Salget af bidragskreditter finansierer, at skovene bliver

plantet. Ud af fondens 177 projekter er cirka 90% af de

validerede projekter med plantet skov fuldfinansieret

af klimabidrag, mens knapt 50 % af de planlagte pro-

jekter med tilsagn er finansieret fuldt ud (per februar

2025).

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 375: Klimaskovfondens årlige redegørelse 2024

nen vil der blive plantet et træ for hvert nyfødt

barn i Region Sjælland de næste fem år. Som led

i en større grøn investering har regionen afsat 2

mio. kr. til projektet ’Børnenes Skove’ sammen

med Klimaskovfonden..

Projektet skaber på samme tid nye skovområder

i regionen, det reducerer CO2-udledningen og

inviterer børn og familier til at tage aktiv del i at

plante træer og bruge de nye grønne arealer.

Det er ambitionen at lokale virksomheder og

borgere skal medfinansiere skovene.

Klimaskovfonden har også i 2024 indgået samar-

bejde med Danmarks Idrætsforbund om at rejse

idræts- og friluftsskove i kommuner med en lav

andel af offentlig skov. DIF er paraplyorganisati-

on for 62 forbund, som tilsammen repræsenterer

mere end 2 millioner medlemmer i Danmark.

Det er ambitionen at forbundene og deres

medlemmer skal bidrage til at finansiere sko-

vene lokalt. Samtidig kan danske virksomheder

medfinansiere skovene, og kan dermed koble

”bevægelse og sundhed” sammen med virksom-

hedens klima- og naturindsats.

Et træ per dansker

Klimaskovfondens ambition om at plante et træ

per dansker er fortsat rammen for kampagner

målrettet den brede befolkning. Kampagneind-

satsen har medført større kendskab og folkelig

opbakning til fonden, og flere danskere vælger

også at give bidrag til Klimaskovfonden. Særligt

i juletiden bliver der udstedt mange klimabi-

dragsbeviser, som lægges under juletræet.

Klimaskovfonden rundede ved udgangen af no-

vember en milepæl med den første million træer

plantet i nye danske skove. Det svarer til et lille

nyt træ for alle danske børn under 17 år.

4.4. Danmarks første klimaregister

skaber transparens om CO2-projekter

Klimaskovfonden åbnede i februar 2024 Dan-

marks første Klimaregister for handel med

CO2-enheder. I registret kan man se, hvor i

Danmark skoven eller lavbundsarealet ligger,

arealets størrelse og se billeder fra projektet.

Samtidig har hvert enkelt projekt et unikt pro-

jektnummer, så man kan følge med i, hvornår fx

den skov man bidrager til, er blevet plantet og

begynder at optage CO2.

Klimaregisteret imødekommer behovet for

gennemsigtighed om CO2-enhederne for de

virksomheder og privatpersoner, der bidrager.

Det forhindrer, at CO2-enheder dobbeltudstedes

eller dobbelttælles af flere bidragydere i deres

klimaregnskaber.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 375: Klimaskovfondens årlige redegørelse 2024

5. Hvad venter i 2025?

Grøn Trepart bliver nøgleordene for

Klimaskovfonden i 2025.

Allerede i begyndelsen af 2025 åbner fonden

årets første ansøgningsrunde, som er en særlig

runde for demonstrationsprojekter for urørt skov

med naturlig tilgroning. Fonden har udviklet et

fagligt fundament for at etablere ny urørt skov

gennem assisteret naturlig tilgroning. Dette

koncept afprøves på arealer, ejet af kommuner

og andre fonde, inden det tilpasses og rulles ud

som et supplement til muligheden for støtte til

klimaskov. Formålet er at bidrage til målet om

80.000 hektar ny urørt skov i Aftale om Imple-

mentering af et Grønnere Danmark.

For at sætte fokus på netop implementering af

Den Grønne Trepart afholder Klimaskovfonden

og Ministeriet for Grøn Trepart i marts Skovkon-

vent 2025 med overskriften: Hvordan rejser vi

250.000 hektar ny skov? Deltagerne er inviteret

til at drøfte, hvad der skal til for at målene nås og

hvordan vi kommer i gang med skovrejsningen.

Forventningen er, at Klimaskovfonden aktivt

kommer til at understøtte arbejdet i de lokale

grønne treparter. De begynder deres arbejde

med grøn arealomlægning først i 2025.

Bevillingen fra Folketingets Finansudvalg på

193,9 millioner kroner ved udgangen af 2024

betyder, at Klimaskovfonden kan øge tempoet i

skovrejsningen og endnu engang forøge pul-

jerne til de to årlige ansøgningsrunder. Forårets

ansøgningsrunde afventer Folketingets

behandling af et forslag til ændring af Lov om

Den Danske Klimaskovfond. Lovforslaget giver

fonden mulighed for at udbetale indkomstkom-

pensation for skovrejsningsprojekter.

Udover at øge puljerne i ansøgningsrunderne

betyder bevillingen også, at fonden kan tage

flere værktøjer i brug for at bidrage til målsæt-

ningen om 250.000 hektar ny skov. Der arbejdes

på at udvikle metoderne, så skovrejsning både

får en effekt på klima, vandmiljø og biodiversitet,

samt på at udvikle modeller, der sikrer større

sammenhængende skov- og naturområder.

Medfinansiering fra virksomhederne spiller en

vigtig rolle i at nå målsætningen om 250.000

hektar ny skov. Virksomhederne efterspørger

projekter, der opfylder flere forskellige mål ud-

over klima, i deres arbejde med ESG, hvor ek-

sempelvis drikkevand og biodiversitet kommer

til at fylde mere. Derudover efterspørger de stør-

re virksomheder mulighed for at kunne købe en

samlet portefølje af klimakreditter fra forskellige

klimainitiativer. Klimaskovfonden vil i 2025 i tæt

dialog med virksomheder og brancheorganisa-

tioner fortsætte arbejdet med at finde veje til,

hvordan projekterne bliver endnu mere attrakti-

ve at medfinansiere.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 375: Klimaskovfondens årlige redegørelse 2024

6. Klimaskovfondens bestyrelse 2024

Kirsten Brosbøl, forperson

•

Født den 14. december 1977

Direktør og stifter, 2030beyond

Indtrådt i bestyrelsen: 27. april 2021.

Periode: 4 år (kan genudpeges)

Udpeget af: Miljøministeren

Øvrige tillidshverv:

•

Det Politiske Akademi, forperson

•

2030beyond, næstformand i bestyrelsen

•

2030 Panelet, medlem

•

Fonden Arkaia (vederlag)

Lars Hvidtfeldt

•

Født den 24. oktober 1966

Godsejer

Indtrådt i bestyrelsen: 27. april 2021

Periode: 4 år (er genudpeget, marts 2023)

Udpeget af: Miljøministeren

Øvrige tillidshverv:

•

Kirstineberg A/S, bestyrelsesformand (vederlag)

•

Danish Quinoa Group F.M.B.A., bestyrelsesformand

•

SEGES Innovations Fonden, bestyrelsesformand (vederlag)

•

Lolland-Falsters Folketidende A/S, bestyrelsesformand (vederlag)

•

Realdania, bestyrelsesmedlem (vederlag)

•

Hedeselskabet, bestyrelsesmedlem (vederlag)

•

Granby Pack A/S, bestyrelsesformand

•

Lolland-Falster Bioenergi A/S bestyrelsesformand

•

Leverandørforeningen LF-Bioenergi A.M.B.A. bestyrelsesmedlem

Jørgen Bo Larsen

•

Født den 4. januar 1949

Professor emeritus i skovbrug, Københavns Universitet

Indtrådt i bestyrelsen: 27. april 2021

Periode: 4 år (kan genudpeges)

Udpeget af: Miljøministeren

Øvrige tillidshverv:

•

Lounkærfonden, bestyrelsesformand (vederlag)

•

GARTNERI.DK ApS, bestyrelsesmedlem

Jens Kr. A. Møller

•

Født den 19. december 1968

Adm. direktør for DLR Kredit A/S

Indtrådt i bestyrelsen: 27. april 2021

Periode: 4 år (er genudpeget, marts 2023)

Udpeget af: Miljøministeren

Øvrige tillidshverv:

e-nettet A/S, bestyrelsesmedlem

•

FR I af 16. september 2015 A/S, bestyrelsesmedlem

Finans Danmark og Realkreditrådet, bestyrelsesmedlem

•

SEGES’ sektorbestyrelse for økonomi- og virksomhedsledelse, bestyrelsesmedlem (vederlag).

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 375: Klimaskovfondens årlige redegørelse 2024

Signe Normand

•

Født den 26. juni 1979

Professor og centerleder ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet

Indtrådt i bestyrelsen: Den 27. april 2021

Periode: 4 år (kan genudpeges)

Udpeget af: Miljøministeren

Øvrige tillidshverv:

•

Biodiversitetsrådet, forperson (vederlag)

•

WWF, bestyrelsesmedlem

Hanne Søndergaard

•

Født den 14. marts 1965

Executive Vice President og Chief Agriculture & Sustainability Officer, Arla Foods

Indtrådt i bestyrelsen: 27. april 2021

Periode: 4 år er genudpeget, marts 2023

Udpeget af: Miljøministeren

Øvrige tillidshverv:

•

Arla Fonden, bestyrelsesmedlem

•

DTU / Danmarks Tekniske Universitet, bestyrelsesmedlem (vederlag)

Tine Thygesen

•

Født den 26. marts 1980

Iværksætter

Indtrådt i bestyrelsen: 27. april 2021

Periode: 4 år (er genudpeget, marts 2023)

Udpeget af: Miljøministeren

Øvrige tillidshverv:

•

Innofounder v. Innovationsfonden, forperson (vederlag)

•

Director, Quercia Capital

•

Cofounder, Mesh Community / Matrikel1

•

Panelist, TV2 News Business Class

Bo Jellesmark Thorsen

•

Født den 10. januar 1969

Dekan og professor, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Indtrådt i bestyrelsen: Den 27. april 2021

Periode: 4 år (kan genudpeges)

Udpeget af: Klima-, energi- og forsyningsministeren

Øvrige tillidshverv:

•

Medlem og næstforperson i Klimarådet (vederlag)

•

Bestyrelsesmedlem i Den Danske Naturfond (vederlag)

•

International Advisory Board, SLU (vederlag)

•

Scientific Advisory Board, Helsinki Universitet

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 375: Klimaskovfondens årlige redegørelse 2024

7. Klimaskovfondens Rådgivende Udvalg 2024

•

Christian Ibsen

CONCITO

Niels Otto Lundstedt

Dansk Skovforening

Niels Peter Nørring

Landbrug & Fødevarer

Kitt Bell Andersen

Dansk Industri

Anette Albjerg Ejersted

Dansk Erhverv

Jette Bredahl Jacobsen

Klimarådet

Anders Horsten

Danmarks Naturfredningsforening

Anne Scherfig

DANVA

Johan Husfeldt

Friluftsrådet

Sara Røpke

(udtrådt pr 30. april 2024)

Kommunernes Landsforening

Malene Bugge Larsen

Danske Regioner

Simon Auken Beck

Træ- og Møbelindustrien

Katrine Lindegaard

Vivian Kvist Johannsen

Rektorkollegiet

Jørgen E. Olesen

Rektorkollegiet

Udgivet af Klimaskovfonden april, 2025