Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 1413
Den 7. april 2025
I forbindelse med besvarelse af spørgsmål nr. S 164 fra Kim Edberg Andersen (NB) den 1. februar 2023
blev udvalget orienteret om, at det ville blive undersøgt, om det fremadrettet kunne gøres lettere at få
tilladelse til at fange et mindre antal fisk til formidlingsmæssige formål.
Det følger af fiskerilovgivningen, at det som udgangspunkt kun er registrerede erhvervsfiskere, der må
foretage fangst af fisk, samt at fiskeriet skal overholde gældende tekniske regler. En mulighed for, at
offentligt tilgængelige akvarier kan fange fisk til formidlingsmæssige formål, vil således kræve en
dispensation fra de gældende regler.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at det ikke inden for gældende
lovgivning er muligt at meddele en sådan dispensation.
Ministeriet har i forlængelse heraf overvejet, om der vil kunne etableres en sådan hjemmel til at
dispensere fra gældende fiskerilovgivning med henblik på, at offentlige arkvarier kan fange fisk til
formidlingsformål. Det er imidlertid ministeriets vurdering, at en sådan hjemmel ikke vil være forenelig
med EU-retten på området.
Ministeriet må således henvise til eksisterende muligheder for anskaffelse af fisk til formidlingsmæssige
formål:
-
-
-
Arter fanget af en registreret erhvervsfisker med tilladelse til at fiske efter den pågældende art.
Samarbejde med lyst- eller fritidsfiskere, så længe den fangede fisk ikke sælges til akvariet mod
vederlag og er lovlig at fange ved fritids- eller lystfiskeri.
Samarbejde med forskningsinstitutioner, der udøver forsøgsfiskeri, og som ikke er registrerede
erhvervsfiskere, så længe den fangede fisk ikke sælges til akvariet mod vederlag og er lovlig at
fange ved den pågældende forsøgsfiskers forsøgsfiskeritilladelse.
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk