Fra:
Sendt:
31. marts 2025 15:17
Til:
Cc:
Emne:
Vedr. mulighed for at komme på besøg i LUI, BUU og UFU
Kære Gitte
Tak for en rigtig behagelig samtale.
Som lovet sender jeg her en uddybning af, hvad KVINFO sammen med
Dansk Arbejdsgiverforening, gerne vil have muligheden for at tale med LUI,
BUU og UFU om. På besøget vil vi desuden også gerne præsentere vores
politiske anbefalinger på området.
Vi værdsætter det øgede politiske fokus, der er på den stigende mistrivsel
blandt børn og unge, og vi vil meget gerne bidrage til arbejdet med at styrke
trivslen og skabe de bedste løsninger. Derfor synes vi også, at debatten om
børn og unges trivsel mangler et væsentligt perspektiv
–
nemlig køn. Talrige
undersøgelser viser, at kønnede forventninger til børn og unge kan føre til
mistrivsel og skabe barrierer senere i livet. Forventningerne kan nemlig
begrænse børn og unges frihed og personlige og faglige muligheder, da de
fastlåser dem i bestemte roller.
Kønnede forventninger bidrager også til at opretholde kønnede
uddannelsesvalg og det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor Danmark faktisk
har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i verden. Derfor mener vi
også, at der et stort potentiale i at integrere kønsperspektivet i arbejdet med
trivsel
–
ikke blot for børn og unge, men for hele arbejdsstyrken. På et
individuelt plan påvirker kønnede uddannelsesvalg unge mænd og kvinders
forskellige muligheder ift. løn, karriere og påvirker deres trivsel. Og på et
samfundsplan får vi ikke udnyttet arbejdskraften effektivt nok, når vi i mange
fag kun rekrutterer fra halvdelen af befolkningen.
For at opsummere ønsker vi altså at tale om, hvordan vi kan sikre, at børn og
unge har frihed til at være sig selv i skolerne og frihed til at vælge den
uddannelse, de ønsker, uden at være begrænset af forventninger til køn.
I må endelig række ud, hvis I har spørgsmål til ovenstående eller der er
noget, vi skal uddybe nærmere. Som nævnt over telefonen forestiller vi os en
30-45. min, og gerne i maj måned, hvis det kan lade sig gøre på nogen måde.
Vi håber meget, at udvalgene vil være interesseret i at mødes med os.
OFFENTLIG