Ligestillingsudvalget 2024-25
LIU Alm.del Bilag 47
Offentligt
3009760_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.3.2025
COM(2025) 97 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
En køreplan for kvinders rettigheder
DA
DA
LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: Grund- og nærhedsnotat for EU-Kommissionens Roadmap for Women’s Rights (en køreplan for kvinders rettigheder), fra ministeren for ligestilling
3009760_0002.png
INDLEDNING
Ligestilling mellem kvinder og mænd er en grundlæggende rettighed og en grundlæggende værdi,
der siden Romtraktaten fra 1957 har været nedfældet i EU-ret. Den Europæiske Union er stolt over
at forsvare denne kerneværdi og over at have nået en lang række milepæle med hensyn til kvinders
rettigheder og ligestilling mellem kønnene. EU består af nogle af de samfund i verden, hvor
ligestillingen mellem kønnene er størst, og sætter dermed det globale benchmark for ligestilling
og inklusion.
I løbet af de årtier, hvor det europæiske projekt har eksisteret, er ambitionen om ligestilling mellem
kønnene blevet en hjørnesten i EU's sociale og økonomiske politikker med fokus på bl.a. uligheder
på arbejdsmarkedet og uligheder med hensyn til social sikring, adgangen til varer og
tjenesteydelser og løn
1
. Samtidig har EU slået til lyd for en bedre balance mellem arbejdsliv og
privatliv, kvinders deltagelse i virksomheders beslutningstagning, iværksætteri og forskning og
bekæmpelse af vold mod kvinder
2
. EU har også taget vigtige skridt til at styrke omsorgsøkonomien
og dermed fremme kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet ved at støtte børns adgang til
førskoleundervisning og pleje og ved at tilbyde bedre adgang til langtidspleje af høj kvalitet og til
overkommelige priser
3
.
Strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025
4
, der indgår i visionen om at
opbygge en Union med ligestilling, hvor alle kvinder og piger og mænd og drenge kan trives, lede
og være fri for vold, har betydet, at en række vigtige politiske tiltag har givet gode resultater.
Kommissionen har gjort fremskridt med bestræbelserne på at integrere kønsaspektet gennem
taskforcen for ligestilling og arbejder på, at kønsaspektet integreres i alle politikområder.
Samtidig har EU udnyttet sin indflydelse i verden til at slå til lyd for kvinders rettigheder og sikre,
at disse spørgsmål forbliver en del af den globale udviklingsdagsorden. EU har vist sig at være en
central kraft i den globale indsats for ligestilling og vilje til at fremme inklusive og retfærdige
samfund i hele verden. EU har i overensstemmelse med internationale forpligtelser arbejdet på at
opfylde verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig mål 5 om at opnå ligestilling
mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder.
Det fremgår af ligestillingsindekset for 2024
5
– hvor EU får 71 point ud af 100, svarende til en
forbedring på 7,9 point siden 2010 – at det nytter noget at gøre en indsats, og at EU støt og roligt
gør fremskridt, om end disse er beskedne, i retning af et samfund med ligestilling mellem kønnene.
1
2
3
4
5
Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978, direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 og direktiv
(EU) 2023/970 af 10. maj 2023.
Direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019, direktiv (EU) 2022/2381 af 23. november 2022, forordning (EU)
2021/695 af 28. april 2021 og direktiv (EU) 2024/1385 af 14. maj 2024. Se også EU's tiltrædelse af
Istanbulkonventionen (EUT L 143I af 2.6.2023).
EUT C 484 af 20.12.2022, s. 1 og EUT C 476 af 15.12.2022, s. 1.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
og Regionsudvalget — Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025
(COM(2020) 152 final).
Findes online på Gender Equality Index | European Institute for Gender Equality.
1
LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: Grund- og nærhedsnotat for EU-Kommissionens Roadmap for Women’s Rights (en køreplan for kvinders rettigheder), fra ministeren for ligestilling
3009760_0003.png
Starten på Kommissionens nye mandat og dens politiske prioriteter som anført af
kommissionsformand Ursula von der Leyen i hendes politiske retningslinjer for 2024–2029
6
er en
anledning til at bekræfte EU's værdier, engagement og kontinuitet med hensyn til at fremme
kvinders rettigheder. Ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder sikrer og bidrager til
social retfærdighed, stærke demokratier, robuste konkurrencedygtige økonomier og sikkerhed for
alle. Det handler om hele befolkningens potentiale og er til gavn for hele samfundet.
Der ses en meget bekymrende udvikling til skade for kvinders rettigheder i hele verden, hvor der
sættes spørgsmålstegn ved gældende lovgivning, der skal sikre ligestilling, og hvor den politiske
debat alt for ofte forfalder til kønsdiskrimination og stereotyper.
Der er derfor et presserende behov for at gentage, bekræfte og styrke forpligtelsen til at sikre
ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder. Den erklæring, der er knyttet som bilag til
denne meddelelse, bekræfter Kommissionens stærke vilje til at gøre fremskridt på dette område.
Den beskriver principper og mål for kvinders rettigheder, som vil ligge til grund for kommende
strategier og tiltag, især i strategien for ligestilling mellem kønnene efter 2025. Formålet med
erklæringen er at fremme og styre den politiske dagsorden for ligestilling mellem kønnene på lidt
længere sigt, så den kan blive EU's ledende politiske ramme for større ligestilling mellem kønnene
i alle aspekter af samfundet og økonomien.
Kommissionen opfordrer andre EU-institutioner, især Europa-Parlamentet og Rådet samt
medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og andre relevante
interessenter til at overholde denne forpligtelse. Interessenter opfordres til at arbejde sammen om
at udforme foranstaltninger, der skal foreslås på det relevante niveau, herunder på EU-plan og
nationalt plan, med henblik på at realisere de principper og mål, der fastsættes i denne køreplan.
30-årsdagen for Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet
7
er en anledning for EU til at
bekræfte sin tilslutning til denne vigtige ramme. Ligestilling mellem kvinder og mænd er en
grundlæggende EU-værdi og et mangeårigt engagement og helt centralt for den europæiske
levevis.
LIGESTILLING MELLEM KØNNENE: EN NØDVENDIGHED FOR
KONKURRENCEEVNEN,
DEMOKRATIET
OG
SOCIAL
RETFÆRDIGHED
Fundamentet for et stærkt EU er dets konkurrenceevne, demokrati, sociale retfærdighed og
befolkning, hvoraf kvinder udgør halvdelen. Det er en forudsætning for EU's vækst og stabilitet,
at potentialet i alle kvinder som arbejdstagere, iværksættere og ledere anerkendes og udnyttes. Når
kvinder gives mulighed for at deltage i arbejdsstyrken og beslutningsprocesserne, skabes der
økonomisk vækst og innovation, og livskvaliteten bliver større for alle borgere.
Fremskrivninger viser, at større ligestilling mellem kønnene kan øge EU's BNP pr. indbygger med
6,1 til 9,6 % i 2050 svarende til en stigning på hele 1,95 til 3,15 billion EUR
8
. Fremme af kvinders
6
7
8
Europa-Kommissionen: Directorate-General for Communication and Leyen, U., Europe's choice – Political
guidelines for the next European Commission 2024−2029, Publications Office of the European Union, 2024.
Findes online.
Findes online på: Beijing Declaration and Platform for Action.
Economic Benefits of Gender Equality in the European Union | Det Europæiske Ligestillingsinstitut.
2
LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: Grund- og nærhedsnotat for EU-Kommissionens Roadmap for Women’s Rights (en køreplan for kvinders rettigheder), fra ministeren for ligestilling
3009760_0004.png
rettigheder er således ikke bare en moralsk nødvendighed, men en strategisk investering i EU's
økonomiske vækst og konkurrenceevne.
Ved at sikre kvinders fulde, lige og meningsfulde deltagelse og deres repræsentation og lederskab
skabes der også mere stabile og robuste demokratier. I demokratier, der fremmer kvinders
rettigheder, inddrages et bredere spektrum af perspektiver og erfaringer i beslutningsprocesserne,
hvilket fører til politikker, der favner bredt og er bedre afstemt efter alle borgeres behov. I
erhvervslivet giver ligestilling mellem kønnene også en konkurrencefordel, da virksomheder, hvor
kvinder har lederroller, opnår større overskud og bedre resultater på aktiemarkedet
9
.
Fremme af ligestilling mellem kønnene kan bidrage til at løse presserende problemer, bl.a. mangel
på arbejdskraft, den demografiske omstilling, uligheder og fattigdom, klimaændringer, hybride
trusler og sikkerhedsproblemer. Derved skabes grobund for en sundere og mere velstående fremtid,
samtidig med at vores samfund bliver mere retfærdige, demokratiske, stabile, sammenhængende
og sundere og vores økonomier mere innovative og konkurrencedygtige på den globale scene.
Resultaterne i rapporten fra 2024 om ligestilling mellem kønnene i EU
10
er dog klare: På trods af
de mange resultater, der er opnået med at fremme ligestilling mellem kønnene og den gradvise
styrkelse af EU's dertil hørende politiske ramme, fremgår det af ligestillingsindekset, at der fortsat
er store udfordringer på områderne vold, sundhed, tid, penge, arbejde, uddannelse og viden,
indflydelse og institutionelle mekanismer. Hvis der ikke gøres en større indsats, vil det tage
yderligere 60 år at opnå fuld ligestilling mellem kønnene i EU
11
.
Hver 3. kvinde i EU har været udsat for fysisk og/eller seksuel vold, hver 5. kvinde har været udsat
for fysisk og/eller seksuel vold fra deres partner eller en slægtning, og hver 8. kvinde har været
udsat for seksuel vold i EU
12
. Samtidig er kvinder særligt udsatte for nye former for vold, der er
specifikke for det digitale område
13
. Det skønnes, at vold mod kvinder i EU koster 289 mia. EUR
om året
14
.
Hvad angår sundhed er kvinder og mænd udsat for kønsspecifikke sundhedsrisici og sygdomme
15
.
Kvinder i EU lider fortsat under utilstrækkelige oplysninger om og adgang til sundhedsydelser og
sundhedsprodukter vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed, selv når disse garanteres i henhold
til national ret.
Selv om de kønsbestemte beskæftigelses- og lønforskelle bliver mindre (henholdsvis 10,2
procentpoint
16
og 12 %)
17
, gøres der kun langsomt fremskridt, og der er stadig strukturelle
hindringer såsom diskriminerende sociale normer. De fremskridt, som kvinder gør på vigtige
områder såsom uddannelse (10,9 procentpoint flere kvinder end mænd afsluttede en videregående
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Se f.eks. S&P Global. (2020). When Women Lead, Firms Win: How Gender Diversity in the C-suite and
Boardroom Drives Financial Performance.
Mere baggrundsviden og henvisninger til de emner og tal, der omtales i denne meddelelse, findes i den årlige
rapport (SWD(2025) 67 final).
Se også Gender equality benefits everyone – but it's still 60 years away | European Institute for Gender Equality.
Se EU Gender-based Violence Survey | European Institute for Gender Equality.
Se Cyber violence against women | European Institute for Gender Equality.
Se Costs of gender-based violence in the European Union | European Institute for Gender Equality.
Franklin, P., Mambra, C. and Albani, V. (2021). Gender equality and health in the EU. Findes online:
DS0320880ENN-en.pdf.
Employment and activity by sex and age - annual data [lfsi_emp_a].
Gender pay gap statistics - Statistics Explained.
3
LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: Grund- og nærhedsnotat for EU-Kommissionens Roadmap for Women’s Rights (en køreplan for kvinders rettigheder), fra ministeren for ligestilling
3009760_0005.png
uddannelse
18
), afspejles ikke fuldt ud i kvinders stillinger på arbejdsmarkedet og i
beslutningstagende organer og processer. Kvinder er overrepræsenterede i lavtlønnede og
undervurderede (om end væsentlige) job
19
, og de udsættes i højere grad for trusler og vold, som
begrænser deres deltagelse i det offentlige liv: Kvinder i EU har kun 33 %
20
af
parlamentsmandaterne og 34,8 % af mandaterne i lokale forvaltninger. Flere kvinder end mænd
lider under fattigdom i alderdommen med en pensionsforskel på 25,4 % på grund af køn
21
.
Kvinder i EU har i gennemsnit fortsat mindre tid til overs end mænd, fordi de står for en
uforholdsmæssig stor andel af de huslige opgaver og omsorgsforpligtelser. Dette forværres af, at
der ikke er mange fædre, der tager familieorlov, at fleksibiliteten på arbejdspladsen er begrænset,
og at det kan være vanskeligt at få adgang til plejetjenester.
Kønsopdelingen inden for uddannelse i EU ses tydeligt i underrepræsentationen af kvinder inden
for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik og underrepræsentationen af
mænd i sektorer som uddannelse, sundhed og velfærd. Kvinder tegner sig kun for 19,4 % af IKT-
specialisterne
22
, og mænd tegner sig kun for ca. 15 % af lærerne i grundskolen
23
.
De seneste kriser såsom covid-19-pandemien, krigen i EU's naboskab og stigende
energiomkostninger har haft negative konsekvenser for kvinder. Det skyldes, at kvinder ofte har
lavere indkomster, oftere er eneforsørgere, påtager sig et større ansvar for husholdningen og pleje
end mænd og er mere udsatte for kønsbaseret vold og vold i hjemmet.
Disse udfordringer kræver fortsat, at alle relevante aktører er opmærksomme på problemet og
udviser vilje til at gøre en indsats for at skabe ligestilling mellem kønnene på alle niveauer i og
uden for Unionen.
KØREPLANEN FOR KVINDERS RETTIGHEDER: EN FORPLIGTELSE
TIL AT SKABE STØRRE LIGESTILLING MELLEM KØNNENE
Der er i den køreplan, som er knyttet til denne meddelelse, en ambition om at gøre en større indsats
for at sikre, at kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene har en central plads i EU's
politikker og foranstaltninger. Der tages hensyn til de resultater, der allerede er opnået med hensyn
til ligestilling mellem kønnene, og ses på udfordringerne i de kommende år. Det bekræftes, at der
er behov for en tostrenget indsats: integration af kønsperspektivet i alle politikker på den ene side
og forebyggelse og fjernelse af uligheder mellem kønnene på den anden side. Den afspejler de
bidrag, der er modtaget under forberedelserne, bl.a. fra medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter,
civilsamfundet og internationale organisationer.
18
19
20
21
22
23
Indikatoren for "videregående uddannelsesniveau" defineres som andelen af mænd i alderen 30-34 år, som har
afsluttet en videregående uddannelse, minus andelen af kvinder. I 2023 var forskellen mellem mænd og kvinder
-10,9 procentpoint i EU. Se Population by educational attainment level, sex and age (%) - main indicators
[edat_lfse_03].
International Labour Organization (2018), The gender gap in employment: What's holding women back? -
InfoStories.
Indicator: National parliaments: presidents and members | Gender Statistics Database | European Institute for
Gender Equality.
Gender pension gap by age group [ilc_pnp13].
Employed ICT specialists by sex Employed ICT specialists by sex Statistics | Eurostat.
Classroom teachers and academic staff by education level, programme orientation, sex and age groups
[educ_uoe_perp01].
4
LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: Grund- og nærhedsnotat for EU-Kommissionens Roadmap for Women’s Rights (en køreplan for kvinders rettigheder), fra ministeren for ligestilling
Køreplanen bygger på grundlæggende rettigheder og værdier, som enten allerede er fastsat i EU-
traktaterne og -lovgivningen, eller som måske kræver, at der gøres en yderligere indsats på det
kompetente niveau for at blive realiseret fuldt ud. Den skal derfor læses i sammenhæng med
gældende EU-retsakter og EU-instrumenter og berører ikke deres anvendelse. Hvis principperne
og målene i køreplanen skal blive til virkelighed, er det afgørende, at nylig vedtagen lovgivning
gennemføres effektivt.
Køreplanen indeholder langsigtede politiske mål for opretholdelse og fremme af følgende centrale
principper for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene: 1) frihed for kønsbaseret vold
2) de højeste sundhedsstandarder 3) lige løn og økonomisk indflydelse 4) balance mellem
arbejdsliv og privatliv og omsorgsforpligtelser 5) lige beskæftigelsesmuligheder og ordentlige
arbejdsvilkår 6) inklusiv uddannelse af god kvalitet 7) deltagelse i det politiske liv og lige
repræsentation 8) institutionelle mekanismer, der sikrer kvinders rettigheder.
Disse principper vedrører de udestående centrale udfordringer med hensyn til ligestilling på
områderne vold, sundhed, penge, arbejde, uddannelse og viden, indflydelse og institutionelle
mekanismer. Den kommende strategi for ligestilling mellem kønnene efter 2025 vil beskrive,
hvilke konkrete politiske foranstaltninger der skal træffes for at tackle disse problemer. I foråret
2025 vil der i den forbindelse blive iværksat en offentlig høring, hvori alle relevante interessenter
opfordres til at deltage aktivt og komme med idéer til, hvordan de foranstaltninger, der skal foreslås
i strategien, skal se ud. Den fortsatte gennemførelse af strategien for ligestilling mellem mænd og
kvinder 2020-2025 vil sideløbende hermed bidrage til at fremme kvinders rettigheder i EU.
Kommissionen forpligter sig til fortsat at integrere kønsaspektet i alle sine politikker og
foranstaltninger. Dette omfatter integrering af kønsaspektet i EU-budgettet og tilpasning af
relevante kommende politiske initiativer til køreplanens mål. For at fremme konkurrenceevnen og
udnytte kvinders arbejdskraftpotentiale foreslår Kommissionen bl.a. at føje et stærkt
ligestillingsperspektiv til initiativer som planen for kvalitetsjob, platformen for kvinder i
landbruget og opstarts- og opskaleringsstrategien for EU. Køreplanen for kvinders rettigheder
vedtages på samme tid som færdighedsunionen og beskriver foranstaltninger til at fremme
uddannelse, opkvalificering og omskoling fra et kønssensitivt perspektiv. Som led i arbejdet med
en strategi for finansiel forståelse, som skal sætte detailinvestorer i stand til at træffe informerede
finansielle beslutninger og øge deres deltagelse i kapitalmarkederne på mere retfærdige vilkår, skal
der især sættes fokus på kvinder.
Kommissionen vil bestræbe sig på at få integreret kønsaspektet i initiativer som EU-strategien for
bekæmpelse af fattigdom, den europæiske plan for økonomisk overkommelige boliger, strategien
for anvendelse af kunstig intelligens og den EU-omspændende undersøgelse af de sociale mediers
generelle indvirkning på trivslen, som skal bidrage til at fremme social retfærdighed og tackle de
sociale uligheder, som kvinder og piger udsættes for. Kommissionen vil også fremsætte forslag til
integration af kønsaspektet i forbindelse med revisionen af Rådets henstilling fra 2013 om fremme
af sundhedsfremmende aktiviteter på tværs af sektorer og indsatsen for at styrke den europæiske
sportsmodel.
Da ligestilling mellem kønnene også er vigtig for det demokratiske engagement og for et robust
samfund, har Kommissionen til hensigt at integrere en kønsdimension i strategien for en
beredskabsunion og handlingsplanen mod cybermobning. Derudover vil det europæiske
demokratiskjold bidrage til at styrke kvinders rolle i politik med særlige foranstaltninger
vedrørende beskyttelse af politiske kandidaters og valgte repræsentanters sikkerhed.
5
LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: Grund- og nærhedsnotat for EU-Kommissionens Roadmap for Women’s Rights (en køreplan for kvinders rettigheder), fra ministeren for ligestilling
3009760_0007.png
EN RETTESNOR FOR EU'S OPTRÆDEN UDADTIL
Køreplanen, som ikke kun handler om EU's interne foranstaltninger, bekræfter det stærke
engagement i kvinders rettigheder på 30-årsdagen for Beijingerklæringen og -
handlingsprogrammet i 2025 og derefter.
I køreplanen, som skal sikre kohærens mellem politikken indadtil og udadtil, bekræftes
principperne, målsætningerne og målene i EU's kønshandlingsplan III for fremme af ligestilling
mellem kønnene og kvinders og pigers indflydelse og status i EU's optræden udadtil, bl.a. i
forbindelse med humanitære interventioner, ved hjælp af multilaterale initiativer og partnerskaber,
politisk dialog og finansiel støtte, f.eks. globale investeringer såsom Global Gateway
24
. Den
bekræfter også EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed som en ramme, hvor der
lægges vægt på kvinders lederskab, rettigheder og indflydelse på alle områder vedrørende fred og
sikkerhed, og integrerer kønsperspektiver i EU's politikker og foranstaltninger til forebyggelse af
konflikter. EU er også fast besluttet på at tage fat på kvinders og pigers særlige situation i
forbindelse med den humanitære indsats og integrerer kønsaspekter i sin humanitære indsats, bl.a.
strategier til beskyttelse mod seksuel og kønsbaseret vold.
Gennem Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og 145 EU-delegationer samarbejder EU på
grundlag af en menneskerettighedsbaseret tilgang med parterne i hele verden om at løse de
underliggende årsager til uligheder mellem kønnene, som har rødder i diskriminerende sociale
strukturer, institutioner og retlige normer og retlig praksis. Køreplanen vil således tjene som
rettesnor for eksterne initiativer og bane vejen for EU's næste kønshandlingsplan for forbindelser
udadtil (2028-2034).
Det overordnede mål er at bekræfte, fremme og befæste den fulde gyldighed af gældende EU-ret
og international ret om ligestilling mellem kønnene, den strategiske tilgang til kvinder, fred og
sikkerhed, alle kvinders og pigers fulde udøvelse af alle menneskerettigheder og deres indflydelse
og status. Dette kræver stærk politisk vilje og lederskab, og at ligestilling mellem kønnene gøres
til en prioritet på højeste niveau, også i forbindelse med opretholdelsen af en regelbaseret
verdensorden, hvor multilateralisme er det centrale princip, og FN er i centrum.
Det er ikke acceptabelt, at de fremskridt, vi har opnået i de seneste 30 år, rulles tilbage.
Kommissionen vil på det kraftigste modsætte sig enhver foranstaltning eller ethvert forslag, der
har til formål at undergrave gældende internationale forpligtelser og standarder, og den vil så vidt
muligt bestræbe sig på at styrke dem yderligere.
VEJEN FREM: SAMARBEJDE OG INSTITUTIONELLE BEHOV
Resultaterne af køreplanen afhænger af alle relevante aktørers engagement og bidrag.
Kommissionen opfordrer alle interesserede parter, især Europa-Parlamentet og Rådet for Den
Europæiske Union, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsaktører og andre relevante
organisationer, til i 2025 at bakke op om den erklæring om kvinders rettigheder, der er knyttet som
bilag til denne meddelelse.
24
https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/priorities-2019-2024/stronger-europe-world/global-
gateway_da.
6
LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: Grund- og nærhedsnotat for EU-Kommissionens Roadmap for Women’s Rights (en køreplan for kvinders rettigheder), fra ministeren for ligestilling
3009760_0008.png
Kommissionen opfordrer desuden alle interesserede parter til at spille en aktiv rolle og bidrage til
at realisere målsætningerne i køreplanen. Disse målsætninger vil være retningsgivende for
fastlæggelsen af den næste strategi for ligestilling mellem kønnene efter 2025.
Hvis køreplanen skal være effektiv, skal den bygge på stærkere institutionelle mekanismer og
strategier, der fremmer ligestilling mellem kønnene. I Kommissionen indebærer dette arbejdet i
taskforcen for ligestilling, som fremmer integration af ligestilling mellem kønnene i alle
politikområder gennem et netværk af ligestillingskoordinatorer i samtlige af Kommissionens
tjenestegrene. Kommissionen vil også fortsat gå foran med et godt eksempel og stræbe efter at
opnå ligestilling mellem kønnene i lederstillinger, fremme arbejdet med at kortlægge og vurdere
eventuelle konsekvenser for ligestilling mellem kønnene i konsekvensanalyser og evalueringer
inden for rammen for bedre regulering samt fremme ligestilling mellem kønnene i sine offentlige
indkøb.
EU-budgettet vil fortsat støtte ligestilling mellem kønnene. Ifølge EU's finansforordning
(omarbejdning)
25
skal alle EU's budgetprogrammer og aktiviteter, hvor det er praktisk muligt og
hensigtsmæssigt i forhold til de relevante sektorspecifikke regler, gennemføres under hensyntagen
til princippet om ligestilling mellem kønnene og i overensstemmelse med en passende metodologi
for integration af kønsaspektet. Hvis det er relevant, skal data, der indsamles i forbindelse med
sådanne indikatorer, desuden opdeles efter køn.
Den fulde gennemførelse af ambitionerne i køreplanen rækker videre end EU's kompetencer og
afhænger af tiltag på nationalt plan. De kan kun indfries, hvis der findes de rette strukturer med
tilstrækkelige ressourcer til at levere resultater.
En anden forudsætning for køreplanens succes er et styrket samarbejde og tættere partnerskab med
medlemsstaterne, f.eks. i forbindelse med det europæiske semester (EU's økonomiske og
beskæftigelsesmæssige koordineringsproces), og med alle relevante aktører.
Kommissionen opfordrer desuden de øvrige EU-institutioner, medlemsstaterne og interessenter,
herunder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, til at tage den køreplan, der er knyttet som
bilag til meddelelsen, i betragtning ved den videre udarbejdelse af EU-politikker og internationale,
nationale, regionale og sektorspecifikke politikker.
25
EUT L, 2024/2509, 26.9.2024.
7