Der søges med indeværende henvendelse fra Ligestillingsudvalgets side redegjort, hvordan mandlige
partnervoldsofre og deres børn indtil 2024 kunne blive afvist ret til hjælp for partnervoldsofre, som
ellers hjemlet i Servicelovens §109.
I partnervoldsdebatten, som foregik særligt i perioden 2020-2023, refererede høringsberettigede
interesseorganisationer med kvinders ligestilling som fokus, ofte til tal fra historiske
Offerundersøgelser før 2019, hvor man begyndte at inkludere mandlige respondenter i
undersøgelserne.
Der forelå og foreligger ingen tal for, hvor mange mandlige partnervoldsofres henvendelser, som er
blevet afvist af offentlige instanser, med henvisning til manglende hjemmel, trods Servicelovens
§109.
Der er med det beskrevne tale om KLAR diskrimination af borgere, på baggrund af deres køn. Dét er
qua Inkorporeringsloven direkte ulovligt, med reference til Menneskerettighedernes Artikel 21 og det
dér beskrevne forbud imod diskrimination på baggrund af bl.a. køn.
Alligevel blev forslag derom nedstemt i både 2019, 2021 og 2023.
Som hjemløs krigsveteran med tre udsendelser for Danmark bag mig, og som en mand, der tidligere
har rakt ud for hjælp hos flere kommuner - inklusiv Københavns Kommune - for blot at blive afvist
med mit køn anført sort på hvidt som motivation, vil jeg gerne bede Ligestillingsudvalget redegøre
for, hvordan dét overhovedet har kunnet lade sig gøre - endda med politisk flertal.
Et status quo, som jeg selv har måttet kæmpe benhårdt imod, for at få sikret, at bemeldte
diskrimination bringes til standsning – med
omfattende
personlige omkostninger.
- Hvorfor respekterer Ligestillingsudvalget ikke Menneskerettighedernes forbud imod klar
kønsdiskrimination imod borgere, når de er mandlige?
- Hvorfor arbejder Ligestillingsudvalget med klart forældede og ej retvisende tal, endda når
regeringens egne tal viser et fuldkomment anderledes billede af realiteterne – at circa 45% af
landets partnervoldsofre, er mandlige.
- Hvordan vil Ligestillingsudvalget anbefale, at således diskriminerede borgere søger behørig
kompensation, når Ligebehandlingsnævnet ikke vil rejse sagen, men i stedet henviser til lovens
bogstav og Christiansborg?
Signeret,
Daniel H. Pinderup