København, 1. oktober 2025
Til Folketingets Udvalg for digitalisering og IT og Digitaliseringsministeren, Erhvervsudvalget og
Erhvervsministeren,
Kulturudvalget
og
Kulturministeren
samt
Europaudvalget
og
Europaministeren
Data, digital økonomi og konkurrencedygtighed
Den digitale økonomi er bygget på data. De enorme mængder af informationer, der indsamles
og spredes gennem digitale teknologier, understøtter ikke kun kommerciel produktudvikling og
markedsføring, men også helt centrale samfundsfunktioner på tværs af den danske velfærdsstat.
Data er blevet en central ressource, svarende til jord, arbejde og kapital. Det rejser centrale
demokratiske spørgsmål om, hvordan magten over denne værdifulde ressource forvaltes, og
hvordan der kan sikres indsigt i og adgang til data i en verden, hvor ganske få og umådeligt
magtfulde virksomheder dominerer og kontrollerer det globale datamarked.
Af de politiske retningslinjer for Europa-Kommissionen 2024-2029 fremgår det, at adgang til
data er en helt central drivkraft for at fremme konkurrenceevnen, produktiviteten og den
samfundsmæssige innovation. Dataadgang og gennemsigtighed er nøgler til at styrke vores
privatliv, modstandskraft, suverænitet, demokrati og innovation i Europa. På den baggrund er
der taget en række tiltag, der skal bryde datamonopolerne og gøre det muligt for borgere,
forskere, virksomheder og kunstnere at opnå kontrol med og adgang til egne data. De globale
teknologivirksomheders datakontrol har i imidlertid vist sig vanskelig at regulere.
I det følgende fremlægger vi i en række eksempler på, hvordan EU’s ambitiøse initiativer gang
på gang kommer til kort i mødet med en virkelighed, hvor globale teknologivirksomheder
igennem deres dominans af det digitale marked sætter betingelserne for den globale
dataøkonomi og reguleringen af den. Kontrollen over og adgangen til digitale data er derfor
fortsat et essentielt politisk og demokratisk problem, som den danske regering igennem sit EU-
formandskab bør forholde sig aktivt til.
Borgernes datarettigheder
Den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) giver i henhold til artikel 15 enkeltpersoner
ret til at anmode om en kopi af alle deres personoplysninger, som »behandles« (dvs. bruges på
nogen måde) af »dataansvarlige« (dvs. dem, der beslutter, hvordan og hvorfor data behandles),
samt andre relevante oplysninger. Visionen med denne rettighed var at styrke borgerne, så de
med indsigt i den sorte boks hos digitale tjenester, kan give mere informeret samtykke eller
endda fravælge den kommercielle datahøst. Digitale tjenester skal til gengæld holdes ansvarlige
for deres brug og distribution af persondata og dermed skabe større gennemsigtighed omkring
den allestedsnærværende dataøkonomi. I de senere år har forskning sat spørgsmålstegn ved
effektiviteten af denne ret til adgang og peget på problemer med overholdelse og begrænset
tilgængelighed. Mens GDPR foreskriver, at data skal stilles til rådighed i en kortfattet,
gennemsigtig, forståelig og lettilgængelig form, viser praksis stor variation og mangel på
forståelig rapportering til borgerne. Det medfører en digital resignation, hvor brugerne oplever
en magtesløshed i forhold til de digitale virksomheder – altså det diametralt modsatte af, hvad
hensigten med lovgivningen var.
Forskeres datarettigheder
Forordningen om digitale tjenester (DSA) giver ligeledes, i henhold til artikel 40, forskere ret til
at anmode om data fra store digitale platforme som Google Search, Facebook og Amazon
Marketplace. Bestemmelsen skulle give forskere en »hidtil uset adgang« til data fra meget store
onlineplatforme, og dermed muliggøre en dybere forståelse af den digitale verden og de
forretningsmodeller og økonomiske strukturer, der former den. Det overordnede formål med
DSA’en er at skabe et mere sikkert digitalt rum, hvor alle brugeres grundlæggende rettigheder
er beskyttet. Dataadgang skal derfor bidrage til at opdage, identificere og forstå systemiske
risici. DSA’en trådte i kraft for efterhånden længe siden. Den delegerede retsakt, som var
nødvendig for at aktivere retten til dataadgang, skulle efter planen vedtages i foråret 2024. De
1