Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 272
Offentligt
3073678_0001.png
Kære medlemmer af Kulturudvalget
På vegne af Esport Danmark anmoder jeg om foretræde for udvalget for at dele vores erfaringer og
forslag til, hvordan esport i højere grad kan blive en del af dansk kultur- og idrætspolitik. Vi
repræsenterer 74 foreninger og 12.000 aktive deltagere, og vi løfter både bredde og elite med fokus
på fællesskab, trivsel og fremtidige kompetencer.
Esport og gaming er i dag en af de største passioner blandt børn og unge i Danmark. I stigende
omfang ser vi også voksne blive en aktiv del af sporten. Vi anslår, at op mod 700.000 danskere har
gaming som en af deres primære fritidsbeskæftigelser. Vi står derfor med et enormt potentiale, men
også et stort ansvar. Hvor traditionel idræt gennem mange årtier har udviklet stærke rammer med
klubber, talentudvikling, turneringer og en plads i det internationale idrætsfællesskab, er vi fortsat i
gang med at skabe en tilsvarende struktur for esporten.
Alt for ofte omtales gaming ensidigt som usundt eller passivt. Men når esport organiseres i foreninger,
strukturerede rammer og givende fællesskaber, skaber det positive resultater:
1. Inklusion af børn og unge, som ikke finder sig til rette i traditionelle idrætsaktiviteter.
2. Fællesskaber med sunde værdier, hvor sproget og kulturen er inkluderende.
3. Forankring i danske værdier med fokus på fællesskab og demokratisk dannelse frem for
kommercielle interesser.
4. Styrkelse af digitale kompetencer, der ruster børn og unge til fremtidens arbejdsmarked og
samfundets udfordringer.
Med finanslovsstøtten har vi allerede nået meget:
Velorganiserede lokalforeninger på tværs af landet.
Et stort og bredt udbud af turneringer via Esportligaen: Skandinaviens største
med
ugentlige tilbud hele året.
Etablering af landshold, som deltager i nordiske, europæiske og verdensmesterskaber.
Stærke netværk og samarbejde på tværs af hele esportens økosystem med fokus på at løse
samfundsudfordringer: fra mistrivsel til digital dannelse.
Men hvis vi skal realisere potentialet fuldt ud, kræver det yderligere satsninger og prioriteringer. Vi
peger særligt på fire områder:
1.
2.
3.
4.
Forberedelse til OL i esport fra 2027.
Flere lokale foreninger og faciliteter i alle kommuner.
Opgradering af medieplatforme og livestreaming af turneringer.
Udvikling af en ny spillerlicens og medlemsdatabase.
Ved foretrædet vil vi gerne dele vores ambition om, hvordan esport kan styrke børn og unges
deltagelse i organiserede fællesskaber, deres demokratiske dannelse og digitale kompetencer.
Vi ser frem til at høre fra jer og håber på mulighed for foretræde i den nærmeste fremtid.
Med venlig hilsen
Esport Danmark
Jørgen HK Jepsen
Direktør
[email protected], +45 20 20 36 16, Hvidkildevej 64, 2400 København NV, Denmark (DK)