I forbindelse med udflytningen af studiepladser fra København til provinsen har Det Kongelige Danske
Musikkonservatorium (DKDM) måttet afgive 15 studiepladser til Det jyske Musikkonservatorium (DJM)
og det samme antal pladser er gået fra Det rytmiske Musikkonservatorium i København til DJM.
Forpligtelsen for DJM var i den forbindelse, at der skulle oprettes 30 pladser i Holstebro på
uddannelsen Rytmisk Musik og Samskabelse – en uddannelse, der så vidt jeg er orienteret, ikke er
fuldt implementeret endnu.
Man kunne derfor foranlediges til at tro, som jeg tidligere har skrevet et indlæg om, at de 15 klassiske
pladser fra DKDM nu er blevet rytmiske. Man kunne også bare
håbe,
at de klassiske pladser er
forblevet klassiske. For ved en aktindsigt er jeg i hvert fald blevet opmærksom på, at antallet af
klassiske studiepladser på DJM er forbløffende lavt. Ja, faktisk chokerende lavt. Ifølge de tal, jeg har
fået oplyst, kan jeg regne mig frem til, at optaget af klassiske studerende (uden betalingsstuderende)
må ligge på cirka 30% (26% i 2021, 29% i 2022, 30% i 2023 og 34% i 2024). Desværre gør DJM i deres
årsrapporter ikke selv rede for fordelingen af pladser.
Men hvordan kunne Det Jyske Musikkonservatorium dog nå dertil, at kun omkring en tredjedel af
optagne studerende på Bachelor er klassiske? Hvem har besluttet det?
Kigger man på bestyrelsen på DJM kan man se, at alle – undtagen bestyrelseslederen – kommer fra den
rytmiske musik. Det gælder også lærer- og elevrepræsentanterne og rektor. Den nu ledige
bestyrelsesplads, der snart skal besættes af kulturministeren, har indtil nu også været besat af en
person fra den rytmiske linje. Enhver kan se, at det er skævt, og at diversiteten halter gevaldigt på
ledelsesplan. Hvordan kan en klassisk elev- eller lærer-repræsentant overhovedet blive stemt ind i
bestyrelsen og tale den klassiske musiks sag, hvis kun 30% af de studerende føler sig repræsenteret af
vedkommende. Med nedprioriteringen af den klassiske linje – som jo så kan læses både af tallene og af
bestyrelsens sammensætning - har DJM, grundlagt som et fagligt og spændende alternativ til DKDM
med visionære kræfter som f.eks. nyligt afdøde Per Nørgaard, foretaget noget af et hamskifte.
Og hvorfor bekymrer jeg mig nu om det? Ja, jeg har selvfølgelig intet imod, at antallet af rytmiske
studerende er stort og meget bredt sammensat. Det afspejler et behov. Men det er selvsagt en
katastrofe for den klassiske musik nu at være blevet lillebror på DJM og betale prisen for manglende
politisk kontrol eller vilje til at insistere på ligeværd. Jeg er bekymret for, hvad det gør ved det faglige
niveau. Og jeg er selvsagt som kirkemusiker bekymret på vegne af Folkekirken, der aftager
kirkemusikerne, men også gør stort brug af klassisk uddannede sangere og instrumentalister. Jeg er
bekymret for det faglige niveau på DKDM, som har måttet se 15 dyrebare pladser forsvinde.
Jeg synes derfor, at DKDM skal have sine 15 klassiske studiepladser tilbage, indtil der på DJM er blevet
genoprettet et ligeværdigt miljø for klassiske studerende. For DJM passer for øjeblikket ikke godt nok
på pladserne.
Hvis ledelsen på DJM ikke prioriterer den klassiske musik, hvilket er åbenlyst, kunne man fristes til at
foreslå, at DKDM måske endda ville skulle have flere end de afgivne 15 pladser? Måske burde de
overtage alle de klassiske studerende fra DJM, så eleverne kunne få et passende studie-miljø med
kvalificeret orkesterskole og mange medstuderende at spejle sig i og spille sammen med, og en
ledelse, der vil dem? Det begynder at være fagligt betænkeligt overhovedet at udbyde den klassiske
uddannelse på DJM med så få studerende og de åbenlyst manglende prioriteringer. Det vil være et
kæmpe tab for Århus, men grenen har man selv savet over.