Til Folketingets Kulturudvalg.
Tak for jeres besøg i Holstebro. Vi er glade for, I lagde vejen forbi og fik mulighed for både at
besøge Nordisk Teaterlaboratorium, Slagteriet og Resonerende Rum.
Som en del af dagen faldt snakken på midlerne fra Kulturaftalerne, og hvordan midlerne
fremadrettet skal søges hjem. Jeg lovede at skrive til jer omkring de spørgsmål/forundringer vi har i
forhold til de nye ansøgningsforhold omkring midlerne fra Kulturaftalerne.
Vi har forstået det sådan, at man med den nye kulturaftaletænkning ønskede en mere smidig
struktur, der var mindre administrativ tung. Som I beskrev, har det været op til de enkelte
kulturregioner, om de har ønsket at fortsætte samarbejdet eller søge individuelt. Hos os medførte
den store usikkerhed omkring kulturmidlerne fremadrettet, at én ud af otte kommuner valgte at
sige nej til at være en del af vores kulturregion. Da dette dermed gjorde det usikkert, hvordan
resten kunne fortsætte, blev de øvrige syv kommuner enige om ikke længere at være en samlet
kulturregion. Dog holder de syv kommuner fast i deres fælles forening med de lokale kulturaktører,
der hedder
Kultursamarbejdet.
Det betyder dermed, at hver kommune selv skal søge midlerne fra kulturaftalerne fra
Kulturministeriet. De kommuner, der har valgt at fortsætte kultursamarbejdet, har for et stykke tid
siden fået fastlagt det aktstykke, de kan søge på.
De kommuner, som står selv – som vi nu er en del af – har først i sidste uge fået fastlagt aktstykket
og ansøgningskriterierne for midler til udbetaling i 2025.
Vi forstår det således, at fremadrettet skal vi hvert år søge midlerne hjem, frem for i den tidligere
model, hvor man skulle søge hvert fjerde år. Set fra et kommuneperspektiv gør det den
administrative proces noget tungere, fordi der skal søges hvert år. Mon ikke også ministeriet får
mere arbejde ved at skulle behandle årlige ansøgninger? Samtidig skabes der ved 1-årige
bevillinger større usikkerhed om midlerne og incitamentet til at indgå flerårige projektsamarbejder
med kulturaktører falder. Det gør det dermed sværere at være kulturaktør og udvikle kulturtilbud
over år.
Vi håber, at det kun er i år 1 af denne nye ansøgningsproces, at der skal laves ansøgning på denne
måde. Vi kunne godt drømme om en mindre administrativ proces og penge hurtigere ud til
kulturlivet.