KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 261: Orientering om EU-Domstolens dom i den præjudicielle sag C-37/24 (DADA Music), fra kulturministeren

Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 261
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Kultur-

udvalg om EU-Domstolens dom i sag C-37/24 (DADA Music)

1. Indledning

EU-Domstolen har den 10. juli 2025 afsagt dom i den præjudicielle sag C-37/24

(DADA Music). Sagen blev indgivet af Rumænien og drejer sig i det væsentligste

om rettighedshavernes ret til betaling af rimeligt vederlag for afspilning af musik

efter artikel 8, stk. 2, i leje- og lånedirektivet, og artikel 16, stk. 2, andet afsnit, i

direktiv om kollektiv forvaltning

sammenholdt med artikel 17 og 52 i EU’s Charter

om grundlæggende rettigheder.

Folketingets Kulturudvalg blev den 2. maj 2024 orienteret om, at den danske rege-

ring ville afgive skriftligt indlæg i sagen. Den 8. maj blev den danske regerings

skriftlige indlæg sendt til EU-domstolen, hvor regeringen har forholdt sig til sa-

gens første og fjerde spørgsmål. Danmark deltog ikke i den mundtlige forhandling.

I det skriftlige indlæg argumenterede regeringen for, at EU-retten principielt ikke

forpligter medlemsstaterne til at fastsætte lovsikrede minimumsvederlag for at

sikre, at rettighedshavere modtager et rimeligt vederlag, samt at lovgivningen hel-

ler ikke bør afskære parterne og tvistløsningsorganerne fra det. Dertil argumente-

rede regeringen for, at Domstolen skal holde fast i, at det tilkommer medlemssta-

terne selv at fastlægge de mest relevante kriterier for begrebet ”rimeligt vederlag”.

2. EU-Domstolens dom af 10. juli 2025

I dommen finder EU-Domstolen, at de i sagen omhandlede regler ikke er til hinder

for en national lovgivning, som ikke sikrer rettighedshaverne et fast minimumsve-

derlag for anvendelse af fonogrammer i radio- og tv-udsendelser, så længe lovgiv-

ningen sikrer, at vederlaget til rettighedshaverne er rimeligt eller passende og i

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Videre udtaler EU-Domstolen,

at det tilkommer den nationale ret at efterprøve, om dette vederlag er rimeligt eller

passende.

Dommen indebærer, at medlemsstaterne kan fastsætte en ordning, som ikke ga-

ranterer rettighedshaverne et minimumsvederlag, hvis ordningen f.eks. tilsiger at

sikre lokale radiostationers økonomiske levedygtighed. Samtidig fremhæver Dom-

stolen, at der ved fastsættelsen af det rimelige eller passende vederlag, som tilkom-

mer rettighedshaverne, skal tages hensyn til den økonomiske værdi af anvendelsen

af værkerne i forbindelse med radio- og tv-udsendelser. Domstolen fastslår heref-

ter, at et vederlag, som er betydeligt lavere end denne værdi, dog ikke kan anses

for rimeligt eller passende i henhold til proportionalitetsprincippet.

I forhold til vurderingen af vederlaget udtaler Domstolen, at begreberne ”rimeligt

vederlag” og ”passende vederlag” skal anses for at tage sigte på at gøre det muligt

at opnå en passende ligevægt mellem rettighedshavernes interesse i at modtage

Jour. nr. 262815

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 261: Orientering om EU-Domstolens dom i den præjudicielle sag C-37/24 (DADA Music), fra kulturministeren

vederlag og tredjemands interesse i at kunne udsende værkerne under rimelige be-

tingelser. Domstolen bemærker i den forbindelse, at medlemsstaterne har en

skønsbeføjelse til at fastsætte kriterierne for et rimeligt vederlag.

Dommen betyder således, at medlemsstaterne hverken er afskåret fra eller forplig-

tet til at anvende minimumsvederlag, da det afgørende er, om det nationalt sikres,

at vederlaget til rettighedshaverne er rimeligt eller passende og proportionelt.

3. Dommens betydning for den danske ophavsretslov mv.

På baggrund ovenstående er det Kulturministeriets vurdering, at dommen ikke får

konsekvenser for de danske regler eller den måde, hvorpå det rimelige vederlag

fastsættes i praksis. Der er således vurderingen, at dommen ikke får en indvirk-

ning på den mangeårige, velfungerende praksis og tradition for at benytte mini-

mumsvederlag i Danmark som led i fastsættelsen af det rimelige vederlag, som ret-

tighedshaverne modtager i Danmark.

Side 2