KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 258
Offentligt

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

Kulturudvalget 2024-25

KUU Alm.del - Bilag 258

WWW.KUM.DK

Offentligt

Anbefalinger fra

Ekspertgruppe om

ophavsret og

kunstig intelligens

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

EKSPERTGRUPPE FOR OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

WWW.KUM.DK

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

Layout: HSK, Kulturministeriet

Foto: Colourbox.com

Publiceret: september 2025

www.kum.dk

ISBN (digital): 978-87-7960-183-3

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

INDHOLD

INDLEDNING ...................................................................................................... 5

EKSPERTGRUPPENS SAMMENSÆTNING, MØDER OG METODE ......................... 9

SAMMENFATNING AF EKSPERTGRUPPENS ANBEFALINGER ............................13

KAPITEL 1. GÆLDENDE RET FOR OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS ....17

1.1 Ophavsretsloven.....................................................................................................18

1.1.1 Beskyttet indhold og eneretten ........................................................18

1.1.2. Midlertidig eksemplarfremstilling..................................................20

1.1.3. Tekst- og datamining .............................................................................20

1.1.4. Aftalelicens .................................................................................................22

1.1.5. Efterligningsbeskyttelsen ...................................................................23

1.2. Forordningen om kunstig intelligens .........................................................23

KAPITEL 2. ØKONOMISKE STRUKTURER OG SAMSPIL MELLEM AKTØRER

I ANVENDELSEN OG UDVIKLINGEN AF KUNSTIG INTELLIGENS ......................26

2.1 Nye aktører i det kulturelle kredsløb ............................................................ 27

2.2 Betydningen af kunstig intelligens for samfundet generelt

og den kulturelle mangfoldighed ................................................................. 28

2.3 Rapporter om økonomiske konsekvenser og

beskæftigelseseffekter .................................................................................... 30

KAPITEL 3. KORTLÆGNING AF UDFORDRINGER IFT. OPHAVSRET OG KUNSTIG

INTELLIGENS ....................................................................................................33

3.1. Brug af værker og frembringelser til træning af kunstig

intelligens (Input) ................................................................................................34

3.1.1 Værker og frembringelser som værdifuldt træningsdata ....34

3.1.2 Retssager om træning af kunstig intelligens og mangel

på gennemsigtighed i træningsdata .............................................35

3.1.3 Undtagelserne om tekst- og datamining .....................................37

3.1.4. Innovation, konkurrenceevne, geopolitik og kulturel

egenart kræver kunstig intelligenssystemer trænet på

dansk og europæisk indhold ..............................................................41

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

3.2. Værker og frembringelser skabt ved hjælp af

kunstig intelligens (Output) ...........................................................................43

3.2.1. Output fra kunstig intelligens ........................................................... 43

3.2.2. Ophavsret til indhold genereret med kunstig intelligens ...43

3.2.3. Brugerens kontrol over output ...........................................................44

3.2.4. Systematisk efterligning eller uafhængig dobbeltskabelse... 46

3.3. Brug af output fra kunstig intelligens .......................................................48

3.3.1. Brugerens rolle...........................................................................................48

3.3.2. Hvem er ansvarlig for krænkende output fra

kunstig intelligens ..................................................................................48

3.3.3. Brugervilkår og -betingelser...............................................................49

3.3.4. Lagring og videre træning af brugerinput ..................................50

3.3.5. Distributionskanalernes ansvar .......................................................50

3.3.6. Når output bliver til input (syntetisk data).................................51

3.4 Håndhævelse og tvistløsning i relation til ophavsret og

kunstig intelligens ..............................................................................................52

3.4.1. Eksisterende håndhævelsesmuligheder .....................................52

3.4.2. Værneting og lovvalg .............................................................................54

3.4.3. Håndhævelse af rettigheder ifm. træning af

kunstig intelligens ..................................................................................55

3.4.4. Håndhævelse over for krænkende output genereret

af kunstig intelligens ............................................................................56

KAPITEL 4. EKSPERTGRUPPENS ANBEFALINGER ............................................57

BILAG ...............................................................................................................68

BILAG 1. Kommissorium for ekspertgruppe om ophavsret og

kunstig intelligens ...................................................................................69

BILAG 2. Kunstig intelligens - datastrømfigur ................................................71

BILAG 3. Ekspertgruppens oversigt 1:

Træning af kunstig intelligens ift. ophavsret................................72

BILAG 4. Ekspertgruppens oversigt 2:

Output fra kunstig intelligens ift. ophavsret ...............................73

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

INDLEDNING

EKSPERTGRUPPE FOR OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

INDLEDNING

Kunstig intelligens står på skuldrene af udviklingen af de første computere, og

siden midten af det 20. århundrede har der været forsket i kunstig intelligens.

Kunstig intelligens er derfor ikke et nyt fænomen eller et ubeskrevet blad i

historien. Udviklingen af kunstig intelligens har for alvor taget fart inden for de

seneste år, hvilket især skyldes udbredelsen af generativ kunstig intelligens.

Medierne fortæller på daglig basis om systemer og aktører, som benytter kunstig

intelligens til forskellige formål.

Potentialerne ved teknologien er enorme og må forventes at påvirke alle dele af

samfundet, herunder også kunst- og kulturområdet. Der skabes dagligt millioner

at stykker tekst, billeder, musik og levende billeder med en minimal menneskelig

indblanding. Teknologien kan også benyttes som et redskab til at understøtte

den kreative proces samt højne kvaliteten af og skabe nye former for kreativt

indhold.

Udviklingen af kunstig intelligens har også medført væsentlige udfordringer og

givet anledning til en række principielle spørgsmål inden for ophavsretsområdet.

Et af de mest omdiskuterede spørgsmål er, hvad der gælder, når ophavsretligt

beskyttet materiale bliver brugt til træning af kunstig intelligens. Et andet centralt

spørgsmål er, hvad der gælder, hvis ophavsretligt beskyttede værker og præsta-

tioner bliver efterlignet i kunstigt genereret indhold, og hvem der i så fald bærer

ansvaret for eventuelle krænkelser. Dertil kommer spørgsmålet om, hvordan der

sikres en mere effektiv håndhævelse på området.

Uklarhed er en ulempe for de personer, små og mellemstore virksomheder,

institutioner, organisationer og andre som enten ønsker at benytte sig af kun-

stig intelligensværktøjer, eller som ønsker at udvikle kunstig intelligensmodeller

uden at risikere at krænke andres ophavsrettigheder. Uklarheden er derudover

og ikke mindst til ugunst for rettighedshaverne, som ikke har kontrol over,

hvordan deres værker og frembringelser bliver brugt, og som oplever udfordrin-

ger med håndhævelsen af deres rettigheder. Dertil kommer, at indhold skabt af

kunstig intelligens kan komme i direkte konkurrence med – og i værste fald

udkonkurrere – rettighedsbelagt, menneskeskabt indhold.

Udviklingen af kunstig intelligens har ikke kun indflydelse på de enkelte individer,

virksomheder og sammenslutninger men på samfundet som sådan. Udviklingen

påvirker de økonomiske stukturer i den kulturelle sektor, som er fundamentale

for opretholdelsen af et økonomisk bæredygtigt kulturelt kredsløb, der gennem

utallige år har skabt grundlaget for skabelsen af nyt og originalt indhold.

Ekspertgruppe om ophavsret og kunstig intelligens blev nedsat for at afdække

udfordringerne på området og komme med anbefalinger til, hvordan de kan løses.

Ekspertgruppen vil i denne rapport indledningsvist kortlægge de retlige rammer

for ophavsret og kunstig intelligens (kapitel 1) samt de økonomiske strukturer

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

og sammenspillet mellem aktører i anvendelsen og udviklingen af kunstig

intelligens inden for den kreative sektor (kapitel 2).

Ekspertgruppen vil dernæst kortlægge de ophavsretlige udfordringer, som rela-

terer sig til kunstig intelligens (kapitel 3), og her har ekspertgruppen fokuseret

på fire centrale temaer:

Det

første

tema relaterer sig til input-delen, dvs. spørgsmål om brug af værker

og frembringelser til træning af kunstig intelligens. Det

andet

tredje

tema

omhandler output-delen, dvs. spørgsmål om henholdsvis beskyttelse af

materiale skabt ved hjælp af kunstig intelligens og ansvar for brug af sådant

output. Det

fjerde

tema koncentrerer sig om de praktiske udfordringer ved at

håndhæve ophavsrettigheder og løse tvister om ophavsret og kunstig intelligens.

Med afsæt i kortlægningen af disse fire temaer har ekspertgruppen udarbejdet

en række anbefalinger til, hvordan udfordringerne kan kommes til livs, samtidig

med at der sikres en balance mellem rettighedsbeskyttelse og teknologisk

innovation.

Ekspertgruppe om ophavsret og kunstig intelligens bakker grundlæggende op

om de anbefalinger, som regeringens ekspertgruppe om tech-giganter har

præsenteret vedrørende ophavsret. Ekspertgruppen har forholdt sig til tech-

ekspertgruppens anbefalinger og har udarbejdet 10 anbefalinger, som både

kan stå for sig selv og som understøtter hinanden.

Anbefalingerne spænder fra bl.a. forslag om øget transparens og forbedrede

rammevilkår for kollektiv licensering til beskyttelse mod digitale efterligninger

og krav om tekniske foranstaltninger til hindring af ulovlig upload af ophavsretligt

beskyttet indhold på kunstig intelligenstjenester. Anbefalingerne er udformet

med henblik på at kunne indgå i det videre arbejde med at tilpasse og sikre

innovation og det kulturelle og ophavsretlige økosystem til en virkelighed præget

af kunstig intelligens og de meget store tech-virksomheders kontrol og dominans.

Der har i ekspertgruppen været konsensus om, at udfordringerne på området er

omfattende, og at det er afgørende, at der snart gribes til handling. Den grund-

læggende tilsidesættelse af ophavsrettigheder ved udbuddet af de første

kommercielle kunstig intelligenssystemer sammenholdt med den stadigt

stigende hastighed, hvormed udviklingen foregår – også internationalt – fordrer

ideelt set løsninger, som kan tilpasses hurtigere end de sædvanlige lovgivnings-

processer normalt kan honorere. At kunstig intelligenssystemer kan betjenes

succesfuldt på tværs af sædvanlige kompetenceområder gør også de poten-

tielle krænkelser af ophavsrettigheder sværere at opdage, bringe til ophør og

opnå rimeligt vederlag og erstatning for.

Ekspertgruppen er sammensat sådan, at dens medlemmer repræsenterer for-

skellige interesser og sektorer, hvorfor denne afrapportering netop skal læses

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

som et resultat af udførlige drøftelser, afvejninger og kompromisser mellem

forskellige standpunkter. Det har fra start været ekspertgruppens ambition at

nå til enighed om anbefalingerne, og derfor har ekspertgruppen løbende strakt

sig langt for at opnå størst mulig konsensus om anbefalingerne, hvilket har re-

sulteret i en række kompromisser, som omfavner de forskellige medlemmers

synspunkter. Det betyder, at dele af ekspertgruppen kunne have ønsket, at

anbefalingerne gik videre, end det er tilfældet, mens andre har accepteret en

anden og i nogle tilfælde mere vidtgående løsningsmodel end oprindeligt

ønsket. Repræsentanterne for Dansk Erhverv og DI kunne dog ikke tilslutte sig

anbefaling 1 og 10, ligesom repræsentanten for Danske Medier ikke fuldt ud

kunne tiltræde anbefaling 1, 2 og 4. Derfor er der i disse anbefalinger afgivet

dissensudtalelser.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

EKSPERTGRUPPENS

SAMMENSÆTNING, MØDER

OG METODE

EKSPERTGRUPPE FOR OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

EKSPERTGRUPPENS SAMMEN

SÆTNING, MØDER OG METODE

SAMMENSÆTNING

Ekspertgruppen har bestået af:

• Gitte Løvgren Larsen (leder af ekspertgruppen) – partner, advokat (L),

SIRIUS Advokater

• Anders Søgaard – Professor Natural Language Processing og Machine

Learning, Københavns Universitet

• Cecile Anne Christensen – Vicedirektør for Digital transformation,

Det Kongelige Bibliotek

• Christian Dølpher – Forhandlingskonsulent, Dansk Journalistforbund

(efter indstilling fra Samrådet for Ophavsret)

• Dicle Duran Nielsen – adm. direktør, Danske Medier

• Jonatan Rasmussen – Chefkonsulent, Dansk Erhverv

• Maj Hagstrøm – Chefjurist, Dansk Skuespillerforbund

(efter indstilling fra Samrådet for Ophavsret)

• Maria Fredenslund – Direktør og grundlægger, RettighedsAlliancen

• Marlene Winther Plas – Partner, Head of IPT, Denmark, DLA Piper

(efter indstilling fra DI)

• Martin Gormsen – ophavsretsekspert, Martin Gormsen Consulting

• Peter Schønning – ophavsretsekspert, Advokat Peter Schønning

MØDER

Ekspertgruppen har afholdt følgende møder:

• 24. juni 2024 kl. 14.00-15.30

• 26. august 2024 kl. 9.00-12.00

• 19. september 2024 kl. 9-12.00

• 22. oktober 2024 kl. 9-12.00

• 21. november 2024 kl. 9-12.00

• 18. december 2024 kl. 13-16.00

• 28. januar 2025 kl. 9-12.00

• 4. marts 2025 kl. 9-17.00

• 3. april 2025 kl. 10.00-13.00

• 10. april kl. 10.00-11.00

• 11. april kl. 14.00-15.00

• 28. april kl. 12.00-15.00

• 1. maj kl. 10.00-12.00

• 5. maj kl. 13.00-15.00

• 12. maj kl. 10.00-13.00

• 16. maj kl. 13.00-15.00

• 27. maj kl. 10.00-12.00

• 4. juni kl. 7.45-8.45

• 10. juni kl. 8.00-9.00

• 17. juni kl. 14.00-16.00

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

OPLÆGSHOLDERE:

• Anders Søgaard – Professor Natural Language Processing og Machine

Learning, Københavns Universitet (medlem)

– Grundlæggende teori bag kunstig intelligenssystemer – et helikopter-

overblik

• Thor Martin Bærug – selvstændig konsulent

– Den teknologiske udvikling inden for kunstig intelligens i musikbranchen

og de forventede økonomiske og markedsmæssige konsekvenser heraf

• Nicolai Franck – Tech scout & Head of Emerging Technology, Koda

- Kodas vinkel på den teknologiske udvikling inden for kunstig intelligens

og de forventede økonomiske og markedsmæssige konsekvenser heraf

• Henrik Udsen – professor ved JUR Center for Informations- og innovations-

ret, Københavns Universitet

- Gældende dansk ret og EU-lovgivning i forhold til kunstig intelligens og

ophavsret

• Thomas Heldrup – Head of Content Protection and Enforcement,

RettighedsAlliancen

- Tech-giganters brug af ophavsretligt beskyttet materiale til træning af

kunstig intelligensmodeller

• Mikael Ekman – Direktør for Politik og Strategi, Microsoft (Danmark & Is-

land); Sonia Cooper – Assistant General Counsel, Microsoft; Kristian Riber

– Government Affairs & Public Policy Manager, Google (Denmark, Estonia &

Norway); Tobias Mckenney – Copyright Counsel, Google; Jakob Kucharczyk

– Competition & IP Policy Lead, OpenAI (Europe); Mark Gray – Copyright legal

expert, OpenAI

- Microsoft, Google og OpenAI’s respektive arbejde med udvikling af kunstig

intelligens og iagttagelse af ophavsrettigheder i den forbindelse

• Anders Kern Boje – underdirektør i DR Nyheder, DR

- DR’s brug af kunstig intelligens i det daglige arbejde

• Ulla Pors Nielsen – nyhedsdirektør, TV 2

- TV 2’s brug af kunstig intelligens i det daglige arbejde

• Bjarke Arreskov-Hansen – Vice President of Products, 2021.AI

- 2021.AI’s arbejde for at hjælpe virksomheder med at integrere og bruge

kunstig intelligens på arbejdspladsen på ansvarlig vis

Metode, afgrænsning og definitioner

Metode

For at kunne kortlægge de ophavsretlige problemstillinger som følge af indtoget

af kunstig intelligens har ekspertgruppen inviteret en række aktører og sagkyndige

ind for at holde oplæg for ekspertgruppen, ligesom ekspertgruppens medlemmer

løbende har udvekslet diverse faglige artikler og undersøgelser m.v.. Ekspert-

gruppen har som led heri gennemført en indledende kortlægning af gældende

ret samt de økonomiske strukturer og samspillet mellem aktører i anvendelsen

og udviklingen af kunstig intelligens på området.

Ekspertgruppen har på baggrund af arbejdet i kortlægningsfasen udarbejdet

10 anbefalinger til, hvordan de beskrevne udfordringer kan blive løst. Disse

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

udfordringer og anbefalede løsningsmuligheder tager udgangspunkt i rets-

stillingen på tidspunktet for rapportens udgivelse.

Afgrænsning

Rapporten fokuserer på ophavsretlige udfordringer ved udbud og brug af til-

gængelige kommercielle kunstig intelligenssystemer. Ekspertgruppen har ikke

beskæftiget sig med problematikker vedrørende modeltræning og tekst- og

datamining, som sker med henblik på videnskabelig forskning. Ekspertgruppen

finder, at der i vidt omfang skal være adgang til at benytte data til sådanne

formål, så længe tekst- og dataminingen sker i overensstemmelse med den

gældende lovgivning.

Rapporten beskæftiger sig endvidere ikke med andre udfordringer, som kunstig

intelligens kan give anledning til, herunder demokratiske, trivselsmæssige,

sundhedsmæssige og andre former for samfundsmæssige udfordringer. Ekspert-

gruppens medlemmer er enige om, at udviklingen af især generativ kunstig

intelligens er en samfundsomvæltende begivenhed, og at de store løsninger

skal findes i større og bredere sammenslutninger. Ekspertgruppens opdrag er

imidlertid ophavsretligt, hvorfor rapporten og ekspertgruppens anbefalinger

netop skal læses i det lys.

Definitioner

I rapporten anvendes det overordnede begreb; kunstig intelligens, som også

omfatter generativ kunstig intelligens. I nogle tilfælde omfatter begrebet alle

former for kunstig intelligens, mens der i andre tilfælde navnlig eller udeluk-

kende tænkes på generativ kunstig intelligens, uanset om dette står eksplicit

angivet.

Desuden omtaler rapporten både tech-virksomheder og udbydere af kunstig

intelligens. I alle situationer er der tale om store eller større virksomheder, her-

under især tech-giganter, som udvikler og/eller udbyder kunstig intelligens,

medmindre andet fremgår af sammenhængen.

Rapporten omtaler ophavsrettigheder som et samlebegreb for de rettigheder,

som ophavere, udøvende kunstnere og andre rettighedshavere har til deres

værker og andre frembringelser efter ophavsretsloven. Ordet ’værker’ dækker

således ikke kun over kunstneriske og litterære værker beskyttet efter ophavs-

retslovens § 1 men også nærtstående rettigheder omfattet af ophavsrets-

lovens kapitel 5.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

SAMMENFATNING AF

EKSPERTGRUPPENS

ANBEFALINGER

EKSPERTGRUPPE FOR OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

SAMMENFATNING AF EKSPERT

GRUPPENS ANBEFALINGER

Ekspertgruppe om ophavsret og kunstig intelligens har haft som hovedformål

at undersøge og vurdere, om de gældende ophavsretlige regler er ”fit for purpose”

i lyset af udviklingen af kunstig intelligens. Det står ekspertgruppen klart, at

dette ikke er tilfældet, og at der er betydelige udfordringer ved den nuværende

retstilstand. Derfor har ekspertgruppen udformet 10 anbefalinger til initiativer,

herunder i form af lovgivningstiltag og soft law, såvel nationalt som på

EU- niveau. Anbefalingerne i deres fulde længde findes i kapitel 4 (se side

57).

Nedenfor er indsat hver af de 10 anbefalingers overskrifter og rubrikker

for at give et samlet overblik over ekspertgruppens anbefalinger. Det

bemærkes, at der er afgivet dissens fra Dansk Erhverv og DI i forhold til

anbefaling 1 og 10 og fra Danske Medier i forhold til anbefaling

2 og 4.

Dissensudtalelserne til disse anbefalinger fremgår alene af de fulde

anbefalinger i kapitel 4.

Det pointeres, at anbefalingerne alene sigter efter at komme med løsninger

til de udfordringer, som kunstig intelligens medfører for det ophavsretlige

øko- system. Ekspertgruppen fremhæver, at de grundlæggende

problematikker, som indtoget af generativ kunstig intelligens afføder, er

så store, at der udover

ekspertgruppens anbefalinger også bør

iværksættes andre initiativer med et bredere sigte. Ekspertgruppen opfordrer

regeringen til snarest muligt at arbejde med og iværksætte sådanne.

ANBEFALING 1:

Effektiv transparens i træningsdata

Ekspertgruppen anbefaler, at der på EU-niveau sikres meningsfuld og effektiv trans-

parens ved brug af ophavsretligt beskyttet indhold til at træne og udvikle kommer-

cielle kunstig intelligenssystemer. Transparens er nødvendigt for, at rettighedshaverne

kan kontrollere brugen af deres indhold. Som supplement hertil anbefales det, at der

på EU-niveau indføres en formodningsregel om, at kommercielle kunstig intelligens-

systemer er trænet på ophavsretligt beskyttet materiale i tilfælde, hvor transparens-

kravet ikke opfyldes.

ANBEFALING 2:

Effektive forbeholdsmuligheder eller nye regler for tekst-

og datamining

Ekspertgruppen anbefaler, at der i EU sikres markante forbedringer af mulighederne

for at tage forbehold for tekst- og datamining, og ultimativt at reglerne i DSM-direktivets

artikel 4 ændres, så lovlig brug af værker til tekst- og datamining kræver udtrykkeligt

samtykke.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

ANBEFALING 3:

Forbedring af rammevilkår for kollektiv licensering

Ekspertgruppen anbefaler, at der både på dansk og europæisk plan iværksættes til-

tag, som kan forbedre rammevilkårene for kollektiv licensering på området for brug

af ophavsrettigheder, herunder nærtstående rettigheder, i kunstig intelligenssystemer.

ANBEFALING 4:

Forsøgsordning om obligatorisk voldgift til løsning af

rettighedskonflikter på området for pressepublikationer

Ekspertgruppen anbefaler, at det undersøges, om der kan indføres en obligatorisk

voldgiftsmodel med henblik på at sikre en effektiv håndtering af rettighedskonflikter

og fremme aftaleindgåelse om brug af ophavsretligt beskyttet indhold, herunder til

træning af kunstig intelligens, i første omgang som en forsøgsordning på området

for pressepublikationer.

ANBEFALING 5:

Beskyttelse mod digitale efterligninger af personers

personlige kendetegn

Ekspertgruppen anbefaler, at der indføres ophavsretlige regler, som beskytter imod

digitale efterligninger af personers stemme, udseende og andre personlige kendetegn.

ANBEFALING 6:

Krav om tekniske foranstaltninger til hindring af

ulovlig upload og kopiering af ophavsretligt beskyttet indhold på kunstig

intelligenstjenester

Ekspertgruppen anbefaler, udbydere af kunstig intelligenstjenester pålægges at

indarbejde effektive sikkerhedsforanstaltninger (guardrails) med henblik på at for-

hindre, at tjenesternes brugere uploader og indsætter kopier af ophavsretligt beskyttet

materiale, som kan indebære risiko for ophavsretskrænkelser.

ANBEFALING 7:

Betinget offentlig påtale i sager om ophavsret og kunstig

intelligens, der er teknisk og territorialt komplicerede

Ekspertgruppen anbefaler, at bestemmelsen om betinget offentlig påtale i ophavsrets-

loven udvides til også at gælde for mindre grove sager, når disse relaterer sig til kunstig

intelligens og er teknisk og territorialt komplicerede.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

ANBEFALING 8:

Undersøgelse af mulige tiltag for at styrke brugen af

menneskeskabt indhold

Ekspertgruppen anbefaler, at der foretages en undersøgelse af mulige tiltag for at styrke

menneskeskabt indhold for det tilfælde, at der er risiko for, at kunstigt genereret indhold

udkonkurrerer menneskeskabt indhold. Dette kan bl.a. være i form af en ”domaine public

payant”-ordning. Som led i undersøgelsen bør fordele og ulemper ved en sådan ordning

afdækkes, ligesom udenlandske erfaringer med lignende ordninger bør indhentes.

ANBEFALING 9:

Vejledning og oplysningstiltag om ophavsret og kunstig

intelligens

Ekspertgruppen anbefaler, at der udarbejdes vejledninger til virksomheder og instituti-

oner om brug af ophavsretligt beskyttet indhold på kunstig intelligenstjenester og ud-

vikles uddannelses- og oplysningstiltag, der er målrettet institutioner, elever og andre

brugere af kunstig intelligenstjenester, samt at der afsættes midler til disse formål.

ANBEFALING 10:

Præcisering i ophavsretslovgivningen af, at udbud af

kunstig intelligenssystemer udgør tilgængeliggørelse for almenheden

Dele af ekspertgruppen anbefaler, at det lovgivningsmæssigt fastsættes, at der sker en

tilgængeliggørelse for almenheden af det indhold, systemerne er trænet på, for at skabe

optimale muligheder for aftaleindgåelse om deling af den værdi, der opstår ved selve

udbuddet af kunstig intelligenssystemer på det europæiske marked.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

GÆLDENDE RET FOR

OPHAVSRET OG

KUNSTIG INTELLIGENS

EKSPERTGRUPPE FOR OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

KAPITEL 1.

GÆLDENDE RET FOR OPHAVSRET

OG KUNSTIG INTELLIGENS

Dette kapitel kortlægger i korte træk retsgrundlaget inden for ophavsretten, og

hvordan den ophavsretlige regulering forholder sig til kunstig intelligens. Der er

ikke tale om en dybdegående juridisk afhandling men et kort indledende kapitel,

som har til hensigt at give et overordnet og simplificeret indblik i, hvordan om-

rådet på nuværende tidspunkt er reguleret. Kapitlet belyser, hvad der gælder

efter ophavsretsloven, og hvordan de danske regler er knyttet op på EU-retlige

og internationale retsakter, som Danmark er forpligtet til at sikre overensstem-

melse med.

1.1 OPHAVSRETSLOVEN

1.1.1 Beskyttet indhold og eneretten

I Danmark er reglerne om ophavsret reguleret i ophavsretsloven.

Loven beskytter

hovedsageligt litterære og kunstneriske værker mod uretmæssig kopiering og

distribution. Værker kan f.eks. være bøger, digte, musik, film, billeder, brugs-

kunst, nyhedsartikler og pressefotos. Loven beskytter også andre frembringelser

– de såkaldte nærtstående rettigheder – som bl.a. omfatter udøvende kunstneres

fremførelser af værker, lyd- og billedoptagelser, fotografiske billeder og presse-

udgiveres pressepublikationer. Loven har siden sin indførelse undergået store

ændringer, navnlig som følge af den teknologiske udvikling og på grund af

stigende internationalisering. En række traktater og EU-direktiver er i dag implemen-

teret i ophavsretsloven. Det gælder bl.a. Infosoc-direktivet

og DSM-direktivet.

Reglerne om ophavsret skal overordnet balancere mellem to hensyn. På den ene

side skal det sikres, at kunstnere og andre indholdsskabere får betaling for brugen

af deres kreative indhold. På den anden side skal det sikres, at brugernes

adgang til og udbredelse af værker og andre beskyttede frembringelser ikke

begrænses unødigt. Reglerne er således både i samfundets, rettighedshavernes

og brugernes interesse, da de tilskynder til ny produktion og udbredelse af kreativt

indhold.

Ophavsretslovens § 1 fastsætter, at den fysiske person, som har frembragt et

litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket. Skaberen af værket

benævnes ophaveren, og denne kan således kun være et menneske. Kravet om,

at indholdet skal være menneskeskabt, udelukker rent computerskabte frem-

bringelser fra den ophavsretlige beskyttelse. Det kræver en menneskelig invol-

vering, for at materiale skabt ved hjælp af kunstig intelligens skal kunne anses for

beskyttet, f.eks. i forbindelse med behandling af outputtet; den nærmere afgræns-

ning er et fortolkningsspørgsmål, der i tvivlstilfælde må afgøres af domstolene.

Ophavsretten indebærer en eneret til at råde over værket ved at fremstille

eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden, jf. lovens

Lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20.

oktober 2023, som ændret ved lov

nr. 676 af 11. juni 2024

Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2001/29/EF af 22. maj

2001 om harmonisering af visse

aspekter af ophavsret og beslæg-

tede rettigheder i informations-

samfundet (Infosoc-direktivet)

Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2019/790 af 17. april

2019 om ophavsret og beslægtede

rettigheder på det digitale indre

marked og om ændring af direktiv

96/9/EF og 2001/29/EF (DSM-

direktivet)

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

§ 2. Denne eneret gælder i indtil 70 år efter ophaverens død, jf. § 63. Nærtstående

rettigheder, som er særskilt reguleret i lovens kapitel 5, er omfattet af stort set

de samme beskyttelsesregler som værker; dog gælder der ingen efterlignings-

beskyttelse, og beskyttelsestiden er kortere, typisk 50 år. Ophavsretten inde-

bærer også en ikke-økonomisk eneret (ideel rettighed) i § 3, som bl.a. beskytter

mod ændringer af værket på en måde, som er krænkende for ophaverens eller

den udøvende kunstners anseelse eller egenart.

Omarbejdelser og andre former for bearbejdelser af værker må heller ikke anven-

des på en måde, som strider imod ophavsretten til det oprindelige værk, jf. § 4.

Eksemplarfremstillingsbegrebet omfatter direkte eller indirekte, midlertidig

eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som

helst måde og i en hvilken som helst form, herunder i ændret skikkelse. Der

vil f.eks. ske en eksemplarfremstilling, når et værk indlæses i en computers

hukommelse, ligesom der sker eksemplarfremstilling af et værk i forbindelse

med træning af en kunstig intelligensmodel og forberedelseshandlinger hertil

i form af enten, at værket opbevares og lagres og dermed vil kunne gengives

senere, eller at værket kopieres midlertidigt.

At ophaveren har en eneret betyder, at andre som udgangspunkt ikke må bruge

værket uden ophaverens tilladelse. En måde, hvorpå ophaveren kan give til-

ladelse, er ved at lade sig repræsentere af en kollektiv forvaltningsorganisation,

som på vegne af de relevante rettighedshavere forhandler licensaftaler med

brugere, hvorefter vederlaget fordeles mellem rettighedshaverne, jf. nærmere

afsnit 1.1.4.

Hvis man gør brug af et værk i henhold til en af ophavsretslovens undtagelses-

bestemmelser (fribrugsregler) kræves intet samtykke, men brugen skal dog

være i overensstemmelse med de generelle betingelser, som følger af § 11. Disse

indbefatter for det første, at man ikke må ændre et værk i videre udstrækning,

end den tilladte brug kræver. Det vil sige, at værket ikke må ændres bortset fra

i mere beskedent, begrænset omfang. Endvidere gælder det for offentliggjorte

værker, at ophaverens navn samt kilden skal nævnes i overensstemmelse med,

hvad god skik kræver. Endeligt gælder der et krav om lovligt forlæg, som betyder,

at værket skal være gjort tilgængeligt på lovlig vis, dvs. af ophaveren selv eller

med ophaverens samtykke. Når en sag skal afgøres efter den danske ophavs-

retslov, finder den i amerikansk ret gældende ’fair use’-doktrin ikke anvendelse.

En central undtagelse fra den ophavsretlige eneret er § 12 om kopiering til privat

brug. Når det gælder digital kopiering, jf. ophavsretslovens § 12, stk. 1, nr. 5, er

adgang til til kopiering begrænset yderligere, idet den alene omfatter kopiering

til fremstillerens egen personlige brug (til sig selv eller vedkommendes husstand).

Dette udelukker brug af fremmed medhjælp, ligesom kopiering som led i bl.a.

arbejdsforhold og undervisning ikke er omfattet.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

1.1.2. Midlertidig eksemplarfremstilling

Undtagelsen om midlertidig eksemplarfremstilling findes i ophavsretslovens §

11 a. Heraf følger, at det er tilladt at fremstille midlertidige eksemplarer, som er

1) flygtige eller tilfældige, 2) udgør en integreret og væsentlig del af en teknisk

proces, 3) udelukkende har til formål at muliggøre enten et mellemleds trans-

mission af et værk i et netværk mellem tredjeparter eller en lovlig brug af et

værk og 4) ikke har selvstændig økonomisk værdi.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at man f.eks. ikke gør sig skyldig i en op-

havsretskrænkelse, når man anvender et computerudstyr, som automatisk

foretager en midlertidig kopiering af beskyttet materiale, f.eks. i computerenes

ram eller cache i forbindelse med browsing på internettet, eller når man streamer

en film eller et musiknummer via en streamingtjeneste, som man har et

abonnement til. Bestemmelsen blev indført i 2002 og implementerer Info-

soc-direktivets artikel 5, stk. 1.

Det følger af forarbejderne til lov nr. 680 af 6. juni 2023 og DSM-direktivets

betragtning 9, at der kan være tilfælde af tekst- og datamining, der ikke inde-

bærer reproduktion, og tilfælde, hvor reproduktioner omfattes af Infosoc-direk-

tivets artikel 5, stk. 1, og som dermed falder uden for anvendelsesområdet

i undtagelserne om tekst- og datamining, jf. nærmere nedenfor.

På den baggrund kan det udledes, at der i visse tilfælde sker midlertidige

eksemplarfremstillinger i forbindelse med tekst- og datamining, som kan und-

tages efter ophavsretslovens § 11 a. For så vidt angår træning af store kunstig

intelligensmodeller er det tvivlsomt, om de fire ovenstående kriterier i § 11 a

kan anses for opfyldt, allerede fordi forudsætningen om, at træningen ikke må

have en selvstændig økonomisk værdi, næppe kan være opfyldt ved kommer-

cielle sprogmodeller mv.

1.1.3. Tekst- og datamining

Undtagelserne om tekst- og datamining findes i ophavsretslovens §§ 11 b og

11 c. Bestemmelserne blev indført ved lov nr. 680 af 6. juni 2023 og gennemfører

DSM-direktivets artikel 3 og 4.

Artikel 3 og 4 angiver grundlæggende, at medlemsstaterne skal indføre en

adgang til brug af ophavsretligt beskyttet materiale, når det sker med henblik

på tekst- og datamining. De undtagelser og indskrænkninger, der er fastsat

i DSM-direktivet, har til formål at skabe en rimelig balance mellem ophavere og

andre rettighedshaveres rettigheder og interesser på den ene side og brugernes

interesser på den anden side, jf. betragtning 6.

I henhold til ophavsretslovens § 11 b, stk. 1, skal tekst- og datamining forstås

som enhver automatiseret, analytisk fremgangsmåde, der har til formål at

analysere tekst og data i digital form med henblik på at generere oplysninger,

herunder mønstre, tendenser og korrelationer. Tekst- og datamining er således

Folketingstidende 2022-23

(2. samling), Tillæg A, L 125

som fremsat, s. 50 og 94

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

en form for automatisk computeranalyse af information i digital form, som gør

det muligt at behandle store mængder af information, f.eks. tekst, lyd, billeder

og anden data, med det formål at opnå ny viden og finde frem til nye tendenser.

§ 11 b indeholder en generel undtagelse for tekst- og datamining, som indebærer,

at den, som har lovlig adgang til et værk, må foretage udtræk og fremstille

eksemplarer af værket med henblik på tekst- og datamining, jf. stk. 2. Anvendelsen

er dog betinget af, at rettighedshaveren ikke udtrykkeligt har forbeholdt sig

anvendelsen af værket på passende vis, f.eks. på en maskinlæsbar måde.

Undtagelsen har til formål at sikre, at der kan gøres brug af tidens digitale

teknologier og nye former for anvendelse af indhold for både private og offent-

lige enheder til at analysere store mængder data inden for forskellige områder

og til forskellige formål, herunder i forbindelse med offentlige tjenester, kom-

plekse forretningsmæssige beslutninger og udvikling af nye applikationer.

Eksemplarer og udtræk kan dog kun opbevares, så længe det er nødvendigt

med henblik på tekst- og datamining, jf. stk. 3.

Ophavsretslovens § 11 c indeholder en mere specifik undtagelse for tekst- og

datamining, som i stk. 1 angiver, at forskningsorganisationer og kulturarvs-

institutioner, der har lovlig adgang til et værk, må foretage udtræk og fremstille

eksemplarer af værket for at udføre tekst- og datamining med henblik på viden-

skabelig forskning. Dette gælder, uanset om den videnskabelige forskning ud-

føres inden for rammerne af offentlig-private partnerskaber, og bestemmelsen

kan ikke fraviges ved aftale.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at forskere mv. kan gøre brug af tidens

digitale teknologier og nye former for anvendelser som led i understøttelse af

forskning, innovation, uddannelse og bevarelse af kulturarven.

Efter stk. 2 skal eksemplarer af værker fremstillet i overensstemmelse med stk. 1

lagres med et passende sikkerhedsniveau og kan opbevares med henblik på

videnskabelig forskning.

I medfør af stk. 3 er det tilladt for rettighedshaverne at træffe foranstaltninger,

der kan garantere sikkerhed og integritet i de systemer og databaser, hvor

værkerne er lagret, når der er en risiko for, at de bringes i fare, så længe foran-

staltningerne ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

Det bemærkes, at undtagelserne om tekst- og datamining i §§ 11 b og 11 c ikke

kun finder anvendelse ift. værker, men også ift. andre frembringelser. Dette

fremgår af de enkelte bestemmelser i lovens kapitel 5.

Reglerne om tekst- og datamining blev skabt på et tidspunkt, hvor kunstig

intelligensløsninger, der kan generere tekster, musik, billeder og andre værks-

typer, var på et tidligt udviklingsstadie, jf. nærmere rapportens kapitel 2.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

Kunstig intelligens er ikke nævnt i DSM-direktivet i relation til tekst- og data-

mining. Spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilken udstrækning disse undtagelser

finder anvendelse på træning og anden brug af kunstig intelligens, er derfor ikke

afklaret. Forordningen om kunstig intelligens (se nærmere nedenfor), kan dog

bidrage til fortolkning derved, at den i betragtning 105 angiver, at DSM-direktivets

regler om tekst- og datamining bl.a. omfatter datahøstning med henblik på

udvikling af kunstig intelligensløsninger, ligesom forordningen også nævner

enten ”modeltræning” og/eller ”træning af modeller” i henholdsvis betragtning

104, 105 og 107 i sammenhæng med tekst- og datamining og DSM-direktivets

artikel 4, stk. 3, hvilket efter lex posterior-betragtninger kan indikere, at EU-

lovgiver opfatter reglerne om tekst- og datamining i medfør af DSM-direktivets

artikel 4, som mulig (fremtidig) hjemmel til modeltræning.

Modsat må det påpeges, at det følger af den folke- og EU-retlige tretrinstest, at

ophavsretlige undtagelser ikke må fortolkes på en måde, som strider imod den

normale værksudnyttelse og indebærer urimelig skade for rettighedshaverens

legitime interesser. Afhængigt af, om træning af kunstig intelligens medfører

sådanne konsekvenser, kan få betydning for, om artikel 3 og 4 (ophavsrets-

lovens §§ 11 b og 11 c), kan rumme – og dermed lovliggøre – brug af værker til

træning af kunstig intelligens. Det er således ikke direkte angivet i dansk eller

europæisk lovgivning eller fastslået i retspraksis, om bestemmelserne om

tekst- og datamining finder anvendelse på træning af kunstig intelligens. Om

og i så fald i hvilket omfang dette er tilfældet, må i sidste ende afgøres af

EU-Domstolen. Det bemærkes, at en ny præjudiciel sag (C-250/25, Like Com-

pany), netop omhandler disse spørgsmål. Sagen omtales nærmere i kapitel 3.

1.1.4. Aftalelicens

Som nævnt kan rettighedshaverne give tilladelse til brug af deres værker, f.eks.

gennem en licensaftale, som indgås og administreres af en kollektiv forvaltnings-

organisation. Forvaltningsorganisationer, som er godkendt af Kulturministeriet

til at indgå aftaler med aftalelicensvirkning, er Copydan-foreningerne, VISDA,

Tekst & Node, DPCMO og Koda m.fl.

Kollektiv forvaltning og aftalelicens er et nyttigt værktøj for brugerne, når der sker

masseudnyttelse af beskyttet indhold, hvor det reelt er umuligt at klarere rettig-

hederne individuelt ved aftaler med de enkelte rettighedshavere. I den kultur-

politiske redegørelse fra 2023

nævnes kollektiv forvaltning og aftalelicens i forbin-

delse med omtale af udfordringerne med kunstig intelligens på ophavsretsområdet.

Virkningen af en aftalelicens er, at brugeren får ret til at udnytte værker af samme

art, uanset om rettighedshaverne til disse værker ikke er repræsenteret af

en kollektiv forvaltningsorganisation. Aftalelicensen giver brugeren ret til at

benytte de ikke-repræsenterede rettighedshaveres værker på den måde og på

de vilkår, som følger af aftalen. Det er således den bagvedliggende aftale mellem

forvaltningsorganisationen og brugeren, som i praksis afgør rammerne for aftale-

licensvirkningen.

Formanden for Kommissionens

General-Purpose AI Code of

Practice-arbejdsgruppe, Alexander

Peukert, henviser i i ”Regulating IP

Exclusion/Inclusion on a Global

Scale: The Example of Copyright

vs. AI Training” til, at princippet

om Lex Posterior må medføre,

at AI-forordningen konkluderer, at

art. 4 omfatter modeltræning.

Redegørelse R 14 af 11. maj 2023,

s. 39-40.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

Ophavsretsloven indeholder bestemmelser om aftalelicens for specifikke værks-

udnyttelser. Disse er oplistet i lovens § 50, stk. 1, og omfatter bl.a. brug af værker

i undervisningsvirksomhed (§ 13), brug af billeder og andre kunstværker (§ 24

b), online brug af pressepublikationer (§ 29 a), brug af offentliggjorte værker og

lydoptagelser i radio og fjernsyn, herunder ”on demand” (§§ 30, 30 a og 33) m.m.

Derudover findes en generel regel om aftalelicens i ophavsretslovens § 50, stk.

2, som giver mulighed for indgåelse af aftalelicensaftaler på andre udnyttelses-

områder end de lovbestemte. Bestemmelsen kan bl.a. bruges til indgåelse af

kollektive aftaler vedr. tekst- og datamining og kunstig intelligens.

1.1.5. Efterligningsbeskyttelsen

Det er en grundregel inden for ophavsretten, at et værk kun kan være krænket

af et andet værk/produkt, hvis det andet udgør en hel eller delvis kopiering af

det oprindelige værk. En krænkende efterligning kræver, at skaberen af det

andet værk/produkt var bekendt med eksistensen af det oprindelige værk. Det

gælder, uanset om efterligningen er sket bevidst eller ubevidst. Ophavsretten

beskytter med andre ord ikke imod gengivelser, der tilfældigvis er opstået som

uafhængige dobbeltfrembringelser.

For at et værk kan være krænket af et andet, forudsætter det, at man ved en

sammenligning får en identitetsoplevelse. Der kan også forekomme krænkelse

af dele af et værk. Dette fordrer, at de pågældende dele, som går igen i det nye,

i sig selv er originale. De forhold, der skal tillægges vægt ved krænkelsesvurde-

ringen, er udviklet i retspraksis. Vurderingen af, om et værk er krænket af et

andet, skal være den samme uanset værktypen. Der må således ikke stilles

strengere krav til bestemte former for værker, f.eks. ved at kræve, at der skal

være tale om en ”nærgående” efterligning. Dette følger af EU-Domstolens rets-

praksis, jf. bl.a. C-683/17 (Cofemel).

Om vurderingen er den samme i de situationer, hvor det nye værk/produkt er

skabt ved hjælp af kunstig intelligens, er der ikke retspraksis om endnu. Heller

ikke fra EU-Domstolen. I EU-Domstolens praksis er der dog eksempler på domme,

som fastlægger, at der sker en tilgængeliggørelse for almenheden af værker,

selv om tilgængeliggørelsen ikke har udgjort identificerbare værker. Se f.eks.

sag C-597/19 (Mircom) og sag C-610/15 (Ziggo/Pirate Bay).

1.2. FORORDNINGEN OM KUNSTIG INTELLIGENS

Forordningen om kunstig intelligens

fastlægger harmoniserende regler for brug

og udvikling af kunstig intelligens.

I artikel 53, stk. 1, litra c, er det fastsat, at udbydere af kunstig intelligens-

modeller skal overholde EU-retten om ophavsret, særligt med henblik på at

identificere og overholde, når en rettighedshaver har taget forbehold for værks-

anvendelse i forbindelse med tekst- og datamining i henhold til DSM-direktivets

artikel 4, stk. 3.

Dette fremgår direkte af folketings-

tidende 2023-24, tillæg A, L 145

som fremsat, s. 19

Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om harmoniserede

regler for kunstig intelligens og

om ændring af forordning (EF) nr.

300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU)

nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU)

2018/1139 og (EU) 2019/2144

samt direktiv 2014/90/EU, (EU)

2016/797 og (EU) 2020/1828

(Forordningen om kunstig

intelligens)

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

Derudover fastsætter forordningens artikel 53, stk. 1, litra d, at udbydere af kunstig

intelligensmodeller til almen brug skal udarbejde og offentliggøre en tilstrækkeligt

detaljeret sammenfatning af det indhold, der anvendes til træning af de pågæl-

dende modeller. Denne sammenfatning skal udarbejdes i overensstemmelse

med en skabelon, som leveres af EU-Kommissionens kunstig intelligenskontor.

Det følger af forordningens betragtning 107, at formålet med sammenfatningen

er at øge gennemsigtigheden, blandt andet med henblik på at gøre det lettere

for indehavere af ophavsret at udøve og håndhæve deres rettigheder i henhold

til EU-retten.

I forordningens betragtning 105 italesættes, at generative kunstig intelligens-

modeller, der kan generere tekst, billeder og andet indhold, giver unikke innova-

tionsmuligheder, men også udfordringer for kunstnere, forfattere og andre

skabere og den måde, hvorpå deres kreative indhold skabes, distribueres, an-

vendes og forbruges. Udviklingen og træningen af sådanne modeller kræver

adgang til store mængder tekst, billeder, videoer og andre data. Tekst- og data-

mining-teknikker kan i vid udstrækning anvendes i denne forbindelse til

søgning og analyse af sådant indhold, som kan være beskyttet af ophavsret og

beslægtede rettigheder. Det understreges i den forbindelse, at hvis en rettigheds-

haver udtrykkeligt og på passende vis har taget forbehold for tekst- og datamining

til brug i kunstig intelligens, er det forudsat, at udbyderen af en kunstig intelligens-

model indhenter tilladelse fra rettighedshaveren, hvis rettighedshavers værker

lovligt skal anvendes til tekst- og datamining.

Ifølge forordningens betragtning 106 skal udbydere af kunstig intelligens-

modeller respektere EU’s lovgivning, når modellerne bringes på markedet i EU,

uanset hvor modellen er udviklet.

EU-Kommissionens kunstig intelligenskontor har igangsat arbejdet med udvik-

lingen af et praksiskodeks (”General-Purpose AI Code of Practice”), som bl.a.

skal vejlede udbydere af kunstig intelligens til almen brug om, hvordan de op-

fylder kravet i artikel 53, stk. 1, litra c, om indførelse af en politik, der overholder

EU-ophavsretten. Som led heri har EU-Kommissionen nedsat fire arbejdsgrupper

med hvert deres fokusområde, hvor gruppe 1 har kigget på transparens og op-

havsretlige regler.

De foreløbige udkast til praksiskodekset har ift. den ophavsretligt relevante del

givet anledning til heftig debat, og der har fra begge sider været bred utilfredshed

over balancen mellem hensynet til rettighedshaverne og hensynet til kunstig

intelligensudbyderne. Undervejs har en sammenslutning af europæiske rettigheds-

haverorganisationer bl.a. udtrykt bekymring for, at kodekset vil undergrave

ophavsretten nærmere end at sikre den.

Samtidig har en sammenslutning af

kunstig intelligensudbydere udtrykt bekymring for, at kodekset vil begrænse

den teknologiske udvikling og skabe en kompleks og byrdefuld retlig tilstand.

Kodekset skulle efter planen foreligge i en færdig version den 2. maj 2025.

Offentliggørelsen af et endeligt praksiskodeks er imidlertid blevet udskudt.

9 Se bl.a.: Right-holders-joint-letter-

on-the-Second-Draft-Code-of-Pra-

ctice-27012025-1.pdf

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

Sideløbende med udarbejdelsen af et praksiskodeks er EU-Kommissionens

kunstig intelligenskontor i gang med at udforme den skabelon, som udbyderne

skal anvende for at opfylde forpligtelserne i forordningens artikel 53, stk. 1, litra

d, om transparens.

Reglerne i forordningens artikel 53, stk. 1, litra c og d, finder anvendelse fra den

2. august 2025.

Dette følger af forordningens

artikel 113, stk. 3, litra b.

Forordningen finder som

udgangspunkt anvendelse fra

den 2. august 2025, medmindre

andet fremgår af artikel 113.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

ØKONOMISKE STRUKTURER

OG SAMSPIL MELLEM AKTØRER

I ANVENDELSEN OG

UDVIKLINGEN AF

KUNSTIG INTELLIGENS

EKSPERTGRUPPE FOR OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

KAPITEL 2.

ØKONOMISKE STRUKTURER OG

SAMSPIL MELLEM AKTØRER

I ANVENDELSEN OG UDVIKLINGEN

AF KUNSTIG INTELLIGENS

2.1 NYE AKTØRER I DET KULTURELLE KREDSLØB

Den kreative sektor er en væsentlig drivkraft i dansk økonomi. Ifølge Kultur-

ministeriets kulturpolitiske redegørelse fra 2023

omsatte de kulturelle og krea-

tive erhverv i Danmark i 2021 for ca. 142 mia. kr.

Denne betydelige økonomi-

ske vægt illustrerer vigtigheden af at sikre sektorens bæredygtighed i mødet

med kunstig intelligens, navnlig i betragtning af, at kunstig intelligensteknologi

– særligt generativ kunstig intelligens – adskiller sig fundamentalt fra tidligere

teknologiske landvindinger i sektoren.

Traditionelt har det kulturelle kredsløb været kendetegnet ved en tredelt struktur;

kunstnere og kulturproducenter, distributører og kulturforbrugere. Mens kunst-

nere og kulturproducenter har stået for produktionen af det kreative indhold, er

det som oftest distributører i form af f.eks. gallerier, nyhedsmedier, tv-stationer,

streamingplatforme, forlag og spillesteder, der har stået for distributionen og

leveringen af produkterne til kulturforbrugerne mod en modydelse, ofte betaling.

Dog er der, også historisk, ofte et sammenfald mellem producenter og distributører.

Dette økosystem har været fundamentet for den kulturproduktion, som vi har

kendt tidligere, og hvor værdiskabelsen er fordelt mellem aktørerne.

Over de seneste årtier er de meget store tech-virksomheder gradvist blevet en

ny og selvstændig aktør i kredsløbet. Fra oprindeligt at levere forskellige soft-

wareværktøjer til kulturproduktion har en gruppe tech-virksomheder udviklet

sig til at blive platforme for distribution af indhold, der samtidig kommercialiseres

intenst. Inden for visse indholdsformater, f.eks. korte videoer, har enkelte tech-

virksomheder i dag de facto monopol. Udviklingen har givet flere små indholds-

skabere mulighed for at udkomme med indhold, men distributionen sker på

betingelser, der i høj grad bestemmes af tech-virksomhederne.

De meget store tech-virksomheder har hidtil kontrolleret de fleste elementer

i værdikæden, bortset fra indholdsproduktionen. Kunstig intelligens risikerer

imidlertid at gøre det muligt for disse tech-virksomheder også at kontrollere

bl.a. produktionen af indhold i form af videoer, billeder, musik og tekster.

Tech-virksomhederne modtager data til at træne deres kunstig intelligens-

systemer på fra brugerne, ligesom de indsamler og behandler data fra internettet

bredt set, uagtet om denne data er beskyttet af ophavsret. Træning på omfat-

tende samlinger af materiale, der i væsentligt omfang er ophavsretligt beskyttet,

er fundamentalt for kunstig intelligenssystemer.

https://kum.dk/fileadmin/_

kum/1_Nyheder_og_pres-

se/2023/Kulturpolitisk-rede-

goerelse_TG.pdf s. 19

De kulturelle og kreative erhverv

omfatter i bred forstand bl.a.

arkitektur, kunst, bøger, musik

og scene samt biblioteker,

museer, medier, film, spil,

idrætsklubber og fitnesscentre

samt tilgrænsende erhverv,

herunder også relateret aktivitet

inden for detail- og engrossalg

samt udlejning af væsentligt

omfang. Opgørelsen vedrører

direkte økonomisk produktion

i de kulturelle erhverv, dvs.

inklusiv relateret aktivitet

indenfor engros- og detailsalg

samt udlejning. Den omfatter

ikke indirekte (afledt) produktion

i andre erhverv, herunder

revisorer og advokater, som løser

opgaver for virksomheder inden

for de kulturelle erhverv.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

Generative kunstig intelligenssystemer kan lidt forenklet siges at være systemer,

der er bygget af ophavsretligt beskyttede værker og som evner at gengive disse

i utallige nye former på trods af, at der typisk ikke kan genkendes enkelt-

elementer af værkerne. Dette indebærer også, at både tech-virksomhederne

selv og private brugere af kunstig intelligenssystemer kan skabe enorme

mængder af kunstigt genereret nyt indhold, som i udgangspunktet ikke er be-

skyttet af ophavsret, og dermed må kommercielle behov for menneskeskabt,

kreativt indhold på tech-virksomhedernes platforme forventes at blive reduce-

ret betydeligt.

2.2 BETYDNINGEN AF KUNSTIG INTELLIGENS FOR SAMFUNDET GENERELT

OG DEN KULTURELLE MANGFOLDIGHED

På langt de fleste samfundsområder har kunstig intelligens potentiale til at

forbedre effektiviteten og kvaliteten af en bred vifte af tjenester og processer,

og det kan føre til bedre ressourceforvaltning og mere innovative løsninger på

mange samfundsmæssige udfordringer, bl.a. inden for sundheds-, transport og

uddannelsesområdet.

For kulturlivet er den overordnede effekt af kunstig intelligens negativ. Kultur-

produkter i form af eksempelvis litteratur, musik, levende billeder og billed-

kunst er manifestationer af menneskelige følelser, erfaringer og tanker. Når

kulturprodukter genereres af kunstig intelligens, er det ikke indhold, der hviler

på ægte følelser, erfaringer og tanker. Algoritmer føler ikke noget. Kunstig

intelligenssystemer kan alene genbruge og ”remixe” indhold, som mennesker

allerede har skabt.

Det kan derfor hævdes, at kunstig intelligens ikke kan er-

statte de menneskeskabte kulturprodukter, der i takt med tiden bidrager til

menneskers personlige udvikling og til, at vi bedre forstår hinanden som

mennesker og samfund, og som mere overordnet skaber åndelig udvikling af

samfundet og danskerne som folk. Tilsvarende gælder journalistik med en

demokratiunderstøttende funktion, der er underlagt medieansvarsloven. Dermed

adskiller kultursektoren sig fra andre samfundssektorer. En vagtplan genereret

af kunstig intelligens vil typisk fuldt ud kunne erstatte en tilsvarende menneske-

skabt vagtplan, men dette gælder nødvendigvis ikke for digte og sange om de

svære ting i livet eller vores nationale egenart.

Det er sandsynligt, at musik, videoer og tekster genereret af kunstig intelligens

kommer til at oversvømme de fleste distributionskanaler. Dette er allerede

i dag en realitet på sociale medier, der tilbyder brugerne at dele korte videoer,

ligesom der dagligt uploades tusindvis af sange til musiktjenester, som ude-

lukkende er genereret af kunstig intelligens.

Er det lige meget, at AI laver

kunst og musik, hvis du ikke

opdager det? - ELEKTRONISTA

Spotify Removes ‘Tens Of

Thousands’ Of AI-Generated

Songs: Here’s Why

Det faktum, at videoer, sange mv. kan genereres stort set uden omkostninger,

og at den almindelige borger kan skrive instrukser, som resulterer i et brugbart

output, må forventes at få en stor økonomisk betydning for kulturlivet, fordi en

væsentlig del af finansieringen af kulturproduktionen i dag kommer fra funk-

tionel brug af kulturprodukter. Komponisterne tjener penge på at komponere alt

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

fra baggrundsmusik i supermarkeder til den musik, der spillers til koncerter,

men når musikken i supermarkedet og butikkerne erstattes af musik genereret

af kunstig intelligens, så mangler finansieringen. Mange instruktører og manu-

skriptforfattere tjener gode penge på reklamefilm, og det gør, at de kan udvikle

nye film og serier, men når reklamefilm kan genereres ved brug af kunstig intelli-

gens, så forsvinder den indtjening. Mange skuespillere tjener penge på indtaling af

bl.a. lydbøger, men også her er bøger ”oplæst” af kunstig intelligens på

fremtog.

Eksemplerne er talrige og effekten må forventes at blive store. I og

med at indhold skabt udelukkende ved brug af kunstig intelligens er meget

billigere at fremstille og i udgangspunktet ikke ophavsretsligt beskyttet, må det

forventes, at der opstår et prispres på menneskeskabt indhold. Dette gør, at

færre kulturprodukter kan tjene sig selv hjem. Isoleret set har det herudover

selvsagt også en økonomisk betydning, hvis det viser sig, at rettighedshaverne

ikke modtager betaling for den brug af deres værker, der finder sted bl.a. i for-

bindelse med træning af kunstig intelligens.

Hovedeffekterne ved indtoget af kunstig intelligens må således betragtes som

negative for både den kulturelle mangfoldighed og for finansieringen af men-

neskeskabt indhold. Ikke desto mindre er der også modsatrettede effekter ved

udviklingen af kunstig intelligens, som er positive, og det samlede billede er

derfor mere komplekst. Inden for stort set alle områder af den kulturelle produktion

vil kunstig intelligens blive et værdifuldt hjælpemiddel, og det er det allerede

i udbredt grad i dag. Dette gælder også, hvor værkerne grundlæggende er

menneskeskabte.

Danske skuespillere får konkur-

rence fra AI-stemmer

https://www.weforum.org/

agenda/2024/02/ai-creative-in-

dustries-davos/ og https://hbr.

org/2023/06/boost-your-produc-

tivity-with-generative-ai og

https://www.forbes.com/

councils/forbestechcoun-

cil/2024/04/09/democrati-

zed-creativity-the-evoluti-

on-and-impact-of-ai/ og https://

www.forbes.com/councils/

forbestechcouncil/2023/11/13/

generative-ai-and-the-art-of-per-

sonalization/

Billiggørelse af kulturproduktion vil også muliggøre en øget grad af personali-

sering og målretning af kulturelle produkter, som kan imødekomme specifikke

brugergrupper og individers præferencer og behov.

Dette vil i nogle relationer

være positivt og i andre negativt. På den ene side får forbrugere i højere grad,

hvad de efterspørger, og på den anden side vil individualiseringen indebære, at

vi ikke læser, ser og hører de samme kulturprodukter og derfor heller ikke kommer

til at tale om dem.

Indhold skabt af kunstig intelligens kan forstærke den kulturelle bias og homo-

geniserer kunstneriske udtryk, f.eks. fordi mange kunstig intelligenssystemer

er udviklet på engelsksprogede (ofte amerikansk) data.

Dette kan potentielt

reducere mangfoldigheden i udbuddet af kulturelle produkter og fremme

kulturelle værdier og traditioner, f.eks. hvad angår ligestilling, som kan være

anderledes end dem, vi har i Danmark. Det kan også føre til, at den løbende

fornyelse og udvikling af det danske sprog formindskes. Det norske national-

bibliotek påpeger, at det norske sprog risikerer at blive udvisket som følge af

brugen af kunstig intelligens, og nationalbibliotek har derfor også valgt at ud-

vikle en norsk sprogmodel.

Hertil kommer, at produktionen af originalt dansk menneskeskabt indhold risikerer

at blive formindsket, fordi dansk indholdsproduktion ikke er økonomisk konkur-

https://videnskab.dk/teknologi/

disney-eller-h-c-andersen-kun-

stig-intelligens-risikerer-at-ud-

vande-dansk-kultur/

Forskningsprosjekt viser:

Rettighetsbelagt innhold gir

norske språkmodeller høy

kvalitet | Nasjonalbiblioteket

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

rencedygtig med indhold genereret af kunstig intelligens. Dette vil yderligere

trække i retning af, at normen bliver, at det indhold, som danske forbrugere

præsenteres for, i stadig mindre grad vil være udtryk for originalt dansk sprog,

danske kulturelle normer og en dansk samfundsforståelse. I mindre sprogområder,

som det danske, vil indholdsproduktionen, som følge af det begrænsede marked,

have en mindre robusthed set i forhold til større sprogområder. Samtidig må det

dog være antagelsen, at efterspørgslen efter originalt dansk indhold, der afspejler

danske kulturelle normer, fortsat vil være stor.

Overordnet er det således plausibelt, at kombinationen af et fald i finansiering af

kulturprodukter og en stigende effektivisering af kulturproduktionen som følge af

kunstig intelligens vil medføre jobtab i den kulturelle sektor. Uden for kulturområdet

peger de fleste rapporter på, at kunstig intelligens vil have økonomisk gavnlige ef-

fekter, herunder for BNP,

og det ser således anderledes ud for samfundet bredere set.

2.3 Rapporter om økonomiske konsekvenser og beskæftigelseseffekter

Brugen af kunstig intelligens til at producere kreativt indhold er i stor vækst og

har hen over de seneste tre år hastigt bevæget sig langt ud over de hidtidige

brugersegmenter. Millioner af mennesker verden over anvender allerede kunstig

intelligensværktøjer både i deres kreative arbejde og som digitale forbrugere.

F.eks. havde kunstig intelligenstjenesten Suno allerede sidste år over 12 millioner

brugere (juli 2024)

og var i første kvartal af 2025 blandt top-10 mest downloadede

musik-apps i Danmark. Videoredigeringsplatformen Runway har flere end 7 mil-

lioner brugere om måneden (december 2024),

billedgeneratoren Midjourney har

over 20 millioner registrerede brugere (juni 2025)

og ChatGPT har omkring 400

millioner ugentlige aktive brugere (februar 2025).

En undersøgelse fra juni 2024 foretaget af DI

viser desuden, at omkring 40 pct.

af danske virksomheder bruger kunstig intelligens, og at teknologien mesten-

dels benyttes til at producere og generere tekst. Derudover bruges den ofte til

at søge viden og analysere tekst og data.I en nyere undersøgelse fra marts 2025

af DI

fremgår det, at halvdelen af virksomhederne ved indgangen til 2026 forven-

tes af have taget kunstig intelligens til sig.

En undersøgelse fra januar 2024 foretaget af konsulentfirmaet Goldmedia på vegne

af de franske og tyske musikrettighedsorganisationer SACEM og GEMA

viser bl.a., at

det globale marked for generativ kunstig intelligens inden for musik i 2023 udgjorde

ca. 300 mio. USD. Dette forventes ifølge undersøgelsen at vokse til over 3 mia. USD i

2028 med en gennemsnitlig årlig vækstrate på ca. 60 pct. Det betyder ifølge under-

søgelsen også, markedet i løbet af få år vil nå en størrelse, der svarer til 28 pct. af de

globale musikindtægter i 2022. Undersøgelsen peger videre på, at der kan ske en

nedgang på op mod 27 pct. af musikskabernes indtægter som følge af generativ

kunstig intelligens inden 2028, hvilket svarer til et økonomisk tab på ca. 950 mio.

euro i 2028 og et kumulativ tab på 2,7 mia. euro i perioden mellem 2023 og 2028. 71

pct. af de adspurgte musikskabere i Frankrig og Tyskland er derfor bekymrede for, at

kunstig intelligens kan gøre det svært for dem at leve af musik i fremtiden.

https://itb.dk/wp-content/

uploads/2024/05/the-econo-

mic-opportunity-of-ai-in-den-

mark.pdf

After raising $125m, AI music

generator Suno is now paying its

most popular creators - Music

Business Worldwide

https://www.similarweb.com/

website/runwayml.com/

https://www.demandsage.com/

midjourney-statistics/

https://www.demandsage.com/

chatgpt-statistics/

4 ud af 10 virksomheder bruger

generativ AI - DI

Halvdelen af virksomhederne

anvender kunstig intelligens

i 2025

https://www.gema.de/en/news/

ai-study

26B

“https://www.cisac.org/

Newsroom/news-releases/

global-economic-stu-

dy-shows-human-creators-fu-

ture-risk-generative-ai” Global

economic study shows human

creators’ future at risk from

generative AI | CISAC

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

Denne udvikling bekræftes af andre undersøgelser om generativ kunstig intel-

ligens i musikbranchen og øvrige kreative brancher. En omfattende analyse fra

CISAC

26B

publiceret i december 2024 viser, at det globale marked for generativ

kunstig intelligens inden for musik og audiovisuelt indhold forventes at vokse

markant frem mod 2028. For musik alene forventes markedet at nå en værdi på

16 milliarder euro, mens det for audiovisuelt indhold forventes at nå 48 milliarder

euro. Denne markedsvækst forventes primært at ske på bekostning af indtægter

fra menneskeskabte værker. CISAC’s analyse estimerer således, at op mod 24 pct.

af musikskaberes og 21 pct. af audiovisuelle skaberes indtægter vil være på-

virket negativt i 2028 ved, at de akkumuleret over de næste fem år går glip af

22 milliarder euro i omsætning. For de audiovisuelle skabere vil væksten i ind-

hold skabt af generativ kunstig intelligens ikke kun betyde, at de går glip

af fremtidig vækst, men at de vil opleve et direkte fald i deres indtægter. For

musikskaberne vil deres indtægter ifølge analysen være mere eller mindre

stabile i perioden, men de går glip af øgede indtægter for næsten 10 mia. euro

som følge af indhold skabt af generativ kunstig intelligens.

CISAC-rapporten påpeger endvidere, at rettighedshaverne rammes dobbelt;

både gennem uautoriseret brug af deres værker som træningsdata og gennem

fortrængning af deres indtjeningsmuligheder, når indhold genereret af kunstig

intelligens erstatter menneskeskabt indhold. Dette kan have vidtrækkende

konsekvenser for den kreative sektor, da det kan underminere incitamentet til

at skabe originalt indhold og true den kulturelle diversitet.

Disse prognoser inden for musikbranchen kan ses som en generel indikation på

de potentielle effekter på tværs af den kreative og kulturelle sektor.

https://www.oecd-ilibrary.org/

docserver/08785bba-en.

pdf?expi-

res=1725270257&id=id&ac-

cname=guest&check-

sum=BC04D7B3DC2C4C25A-

2519EABD987BCD2 s. 96

https://www.thebusinessre-

searchcompany.com/report/

generative-ai-in-creative-indu-

stries-global-market-report

OECD har i deres seneste rapport ’Employment Outlook’ fra juli 2023

en generel

forventning om, at kunstig intelligens i hele samfundet vil erstatte menneskelig

arbejdskraft, øge produktiviteten og skabe nye jobs, særligt inden for områder,

der kræver færdigheder, som komplementerer den nye teknologi. OECD peger

desuden på, at de seneste års fremskridt inden for generativ kunstig intelligens

gør særligt de højtkvalificerede erhverv mest udsatte for automatisering. Der

er også bredt i samfundet risiko for beskæftigelsesfald, om end det ifølge OECD

endnu er for tidligt at sige noget entydigt om effekten på beskæftigelsen.

Blandt de kvalificerede erhverv nævnes også kulturelle fagfolk.

Ifølge en markedsanalyse fra The Business Research Company fra januar 2025

står det globale marked for skabende kunstig intelligens i de kulturelle sektorer

over for markant vækst. Fra et niveau på 3,08 milliarder USD i 2024 forventes

markedet at nå 9,51 milliarder USD i 2028, med en årlig vækstrate på 32,8 pct.

Analysen identificerer amerikanske tech-virksomheder som Google, Microsoft,

Meta og Apple som de dominerende aktører. Deres position styrkes yderligere

gennem strategiske opkøb og integration af kunstig intelligens-teknologi i

eksisterende kreative værktøjer og platforme. Dette accelererer koncentrationen

https://static1.squarespace.

com/static/5ce331b47a39b-

9000198fffa/t/65b9314fd6198f-

70b0ec7402/1706635612414/

Future+Unscripted+-+The+Im-

pact+of+Generative+Artifi-

cial+Intelligence+on+Entertain-

ment+Industry+Jobs+-+pages_

compressed.pdf

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

af markedsmagt hos disse globale tech-virksomheder, som dermed får stigende

kontrol over både produktions- og distributionsled i den kreative værdikæde.

En rapport baseret på en undersøgelse blandt 300 ledere fra CVL Economics fra

januar 2024

om kunstig intelligens påvirkning af underholdningsindustrien i

USA viser, at godt 200.000 jobs forventes at blive påvirket af kunstig intelligens

i USA frem mod 2026. Rapporten fremhæver, at jobs som 3D-modellering, karakter-

design, stemmegenerering og underlægningsmusik i film- og tv-branchen er

mest sårbare over for kunstig intelligens. De jobs, der særligt påvirkes, forventes

at være lyd- og musikrelaterede job, som lydteknikere og musikkomponister, og

i spilindustrien er roller inden for 3D-modellering, konceptkunst og lydudvikling

de mest udsatte.

De økonomiske prognoser gengivet ovenfor tegner samlet set et billede af en

kulturel sektor, der står over for gennemgribende forandringer drevet af kunstig

intelligens. Særligt bemærkelsesværdigt er det ensartede mønster på tværs af

de refererede analyser: Betydelige markedsvækstrater for indhold genereret af

kunstig intelligens, markante fald i traditionelle indtægtsstrømme for rettigheds-

havere og omfattende jobmæssige forskydninger – særligt inden for kreative

kernefunktioner. Samtidig viser prognoserne, at tech-virksomhedernes position

styrkes gennem deres kontrol over både kunstig intelligens-teknologien og de

dominerende distributionsplatforme.

Prognoserne rejser fundamentale spørgsmål om, hvordan kultursektorens kreative

og økonomiske bæredygtighed kan sikres fremover.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

KORTLÆGNING AF

UDFORDRINGER IFT.

OPHAVSRET OG

KUNSTIG INTELLIGENS

EKSPERTGRUPPE FOR OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

KAPITEL 3. KORTLÆGNING AF

UDFORDRINGER IFT. OPHAVSRET

OG KUNSTIG INTELLIGENS

3.1. BRUG AF VÆRKER OG FREMBRINGELSER TIL TRÆNING AF

KUNSTIG INTELLIGENS (INPUT)

3.1.1 Værker og frembringelser som værdifuldt træningsdata

Som nævnt i kapitel 2 kræver udviklingen af kunstig intelligens betydelige

datamængder. Det gælder ikke mindst udviklingen af generativ kunstig intelligens.

Blandt disse datamængder i de store kommercielle kunstig intelligenssystemer

vil der indgå ophavsretligt beskyttet materiale, idet langt størstedelen af alle

billeder, videoer, tekster og lydfiler mv. er beskyttet af ophavsret, og fordi sådant

materiale er af stor værdi i udviklingen af kunstig intelligens. OpenAI har

eksempelvis udtalt, at det vil være ”umuligt” at skabe kunstig intelligenssystemer

såsom ChatGPT uden at bruge ophavsretligt beskyttet materiale.

En af de mest omtalte udfordringer inden for ophavsretten har derfor været - og

er fortsat - at store, kommercielt udbudte kunstig intelligenssystemer er trænet på

ophavsretligt beskyttet materiale, og at ophaverne i situationer, hvor det ellers

har været påkrævet, ikke er blevet spurgt, ikke har givet tilladelse til, og ikke er

blevet kompenseret for det.

Der ses at være bred enighed om, at der sker ophavsretligt relevante handlinger,

når kunstig intelligens trænes på ophavsretligt beskyttet indhold. Dette under-

støttes bl.a. af følgende udtalelse fra Google:

”If training could be accomplished without the creation of copies, there would

be no copyright question here.”

Meldingen blandt udbydere af kunstig intelligenssystemer er, at de holder

sig inden for rammerne af gældende ret og derfor anvender materialet lovligt.

Her henvises særligt til den amerikanske ’fair use’-doktrin, jf. nærmere nedenfor

i afsnit 3.1.3.

‘Impossible’ to create AI tools like

ChatGPT without copyrighted

material, OpenAI says | OpenAI |

The Guardian

US.Copyright Officesnoticeof-

inquiry,ArtificialIntelligence and

(Aug. 30, 2023)

Anvendelsen betragtes som lovlig inden for EU-retten, hvis der har været lovlig

adgang til dataene. Det indebærer, at der enten er givet tilladelse fra rettigheds-

haveren, at ophavsretten er udløbet, at materialet er gjort tilgængeligt til

formålet af rettighedshaveren som følge af en ”open access-politik”, eller at

brugen er omfattet af en ophavsretlig undtagelse.

Tech-virksomheder, som udbyder kunstig intelligenssystemer, lægger vægt på,

at de bruger ”offentligt tilgængeligt materiale” indsamlet fra ”det åbne internet”,

når de skal beskrive deres træningsdata. Det gælder bl.a. Meta, Google, Microsoft

m.fl.

OpenAI oplyser således, at deres kunstig intelligenssystemer ikke kan tilgå

Report-on-AI-model-providers-tra-

ining-data-transparency-and-en-

forcement-of-copyrights.pdf,

side 7

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

mere end det, som en almindelig bruger kan tilgå, når indhold ligger bag en

betalingsmur, og at deres systemer derfor ikke bryder tekniske barrierer. Der

findes dog mindst et eksempel på, at kunstig intelligenssystemer har tilgået

indhold bag betalingsmure.

Det er kendt, at Perplexity har omgået et forbe-

hold, der har skullet forhindre, at hjemmesiders indhold blev brugt til træningen

af kunstig intelligens; det såkaldte Robots.txt-forbehold.

Dette forbehold be-

skrives nærmere i afsnit 3.1.3.

Der er også eksempler på, at indhold fra såkaldte pirattjenester, hvor indholdet

ligger ulovligt, har været brugt til træning af kunstig intelligenssystemer.

Books3-sagen er et blandt flere eksempler på dette.

Her var ulovlige kopier af

danske og udenlandske bøger blevet benyttet til at træne kunstig intelligens,

jf. faktaboks 3 nedenfor.

The New York Times is taking

steps to stop AI companies

from using its content as

training data

FAKTABOKS 3

- Books3

Book3 udgjorde en samling på ca. 200.000 ophavsretligt beskyttede e-bøger, som

stammede fra en tysk fildelingstjeneste. Iblandt disse værker var også danske værker.

Som følge heraf gik RettighedsAlliancen på vegne af de danske rettighedshavere,

Dansk Forfatterforening, Danske Forlag og UBVA ind i sagen, og i 2023 valgte hosteren

af Books3 efter henvendelse fra RettighedsAlliancen at fjerne den ulovlige adgang til

Books3 fra deres hjemmeside.

Perplexity Is A Bullshit Machine

https://www.wired.com/story/

perplexity-is-a-bullshit-ma-

chine/ og https://www.theverge.

com/2024/6/27/24187405/

perplexity-ai-twitter-lie-plagia-

rism

Se også denne oversigt over brug

af pirattjenester til at træne

kunstig intelligensmodeller:

https://rettighedsalliancen.dk/

wp-content/uploads/2025/03/

Report-on-pirated-content-used-

in-training-of-AI.pdf

Kilde: https://rettighedsalliancen.dk/rettighedsalliancen-faar-fjernet-det-ulovlige-datasaet-books3-der-bru-

ges-til-at-traene-kunstig-intelligens/ og https://www.weekendavisen.dk/2023-40/boeger/ai-med-lange-fingre

I marts 2025 afdækkede The

Atlantic i en artikel den massive

og strukturerede ulovlige

træning. I artiklen afdækkes,

hvordan ansatte hos Meta

direkte var blevet opfordret til at

træne på indhold fra den

russiske piratkopieringstjeneste,

og at ordren var udstukket af

topledelsen

Et andet eksempel er Metas omfattende brug af piratkopierede bøger fra Library

Genesis (LibGen) til træning af Metas kunstig intelligenstjeneste Llama.

LibGen

er en russisk piratkopieringstjeneste, som rummer mere end 7,5 millioner bøger,

herunder danske.

Meta er nu blevet sagsøgt af de franske forlægger- og forfatter-

foreninger for den ulovlige brug af ophavsretligt beskyttet indhold.

En anden problemstilling relaterer sig til den løbende træning af kunstig

intelligenssystemerne, herunder når brugere kopierer ophavsretligt beskyttet

materiale i instrukser eller uploader sådant materiale til systemerne. Denne

udfordring vil blive behandlet i afsnit 3.3.

LibGen blev af domstolene i 2019

erklæret ulovlig i Danmark,

hvilket betyder, at danske

teleudbydere er forpligtet til at

blokere for hjemmesider, der

giver adgang til LibGen-tjenesten.

French publishers and authors

file lawsuit against Meta in AI

case | Reuters

3.1.2 Retssager om træning af kunstig intelligens og mangel på gennemsig-

tighed i træningsdata

Træning af kunstig intelligens på baggrund af ophavsretligt beskyttede værker

har givet anledning til debat og en række retssager rundt om i verden, navnlig i

USA, primært som følge af uenighed om fortolkning af de eksisterende regler.

Ekspertgruppen bekendt verserede der ultimo juni 2025 alene i USA og Europa

68 retssager om ophavsret og kunstig intelligens.

Flere af disse er anlagt mod tech-virksomhederne Microsoft, OpenAI, Amazon

og Google, som anklages for at have anvendt ulovlige kopier af bøger og forsknings-

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

https://www.nytimes.

com/2023/12/27/business/

media/new-york-times-open-ai-

microsoft-lawsuit.html

https://www.nytimes.

com/2024/04/30/business/

media/newspapers-sued-micro-

soft-openai.html

artikler i forbindelse med træning af deres kunstig intelligenssystemer. Eksempel-

vis har New York Times i december 2023 lagt sag an mod Microsoft og OpenAI

med påstand om brud på ophavsretten som følge af træning af deres GPT-mo-

deller på bl.a. millionvis af artikler fra The New York Times.

Andre nyhedsmedier

har anlagt tilsvarende søgsmål.

Også på billedområdet er der anlagt sager om

ophavsretskrænkelse som følge af kunstig intelligenstræning. Bl.a. har Getty

Images lagt sag an i England i januar 2023 og i USA i marts 2023 mod virksom-

heden Stability AI, som står bag det kunstig intelligensbaserede billedgenererings-

system Stable Diffusion.

Endvidere har den tyske musikforvaltningsorganisation

GEMA i januar 2025 lagt sagt an mod Suno AI for brud på ophavsrettigheder, li-

gesom musikselskaber i USA har anlagt sag mod tjenesterne Suno og Udio for

ulovlig brug af musik til træning af tjenesterne.

Senest har filmselskaberne

Disney og Universal i juni 2025 indgivet en stævning mod billedgeneratoren

Midjourney, hvor Midjourney anklages for at krænke ophavsretten til figurer

som Darth Vader fra Star Wars, Elsa fra Frost og Minions fra Grusomme mig.

Filmselskaberne har som bevismateriale i sagen bl.a. fremlagt billeder af figurer

skabt ved hjælp af kunstig intelligens, som til forveksling ligner de ophavsret-

ligt beskyttede figurer Yoda fra Star Wars og Bart Simpson fra The Simpsons.

I nogle tilfælde kan det forekomme indlysende, at et bestemt værk må være

blevet brugt til at træne en kunstig intelligensmodel, fordi det kunstigt genererede

indhold vækker stor genkendelighed eller indeholder elementer, som er direkte

identiske med værket. Selv i disse situationer kan det dog være vanskeligt at

etablere, om den kunstig intelligensmodel faktisk er trænet på selve værket,

da der sjældent er stor transparens omkring datasæt.

Dette fremhæves i en

rapport udarbejdet af RettighedsAlliancen fra september 2024, som konkluderer,

at udbyderne afholder sig fra at tilvejebringe den nødvendige grad af gennem-

sigtighed, som gør det muligt for de enkelte rettighedshavere at gennemskue,

om deres værker er blevet brugt i et træningssæt.

Den manglende gennemsigtighed gør det sværere for rettighedshavere at kræve

betaling for brugen i de situationer, hvor betaling er påkrævet. Samtidig kan det

være vanskeligt for rettighedshaverne at værdiansætte den pågældende brug,

når det ikke står klart, i hvilket omfang værkerne er blevet brugt. Et tredje

aspekt er, at såfremt det kommer der til, er det ofte ganske omkostningstungt

og tidskrævende at føre retssager, jf. nærmere afsnit 3.4.

Udfordringen ved manglende gennemsigtighed er adresseret i forordningen

om kunstig intelligens, jf. hertil kapitel 1. Formålet med reguleringen i forord-

ningen er, at rettighedshavere skal have større indsigt i træningsdata. Forord-

ningen sigter mod at skabe en mere gennemsigtig og ansvarlig anvendelse af

kunstig intelligenssystemer, hvilket inkluderer klare krav til dokumentation og

offentliggørelse af oplysninger om træningsdata.

Der bliver fra rettighedshavernes side peget på, at gennemsigtighed forudsætter,

at man får informationer om, hvilke datasæt, der er anvendt til træningen, at

der gives adgang for rettighedshaverne til at søge i disse datasæt, samt at der

Getty Images Statement

- Getty Images og

https://www.theverge.

com/2023/2/6/23587393/

ai-art-copyright-lawsuit-get-

ty-images-stable-diffusion

https://www.gema.de/en/news/

ai-and-music/ai-lawsuit?utm_

source=absprung-intern&utm_

medium=home-en&utm_cam-

paign=ki-klage-suno og https://

www.reuters.com/technology/

artificial-intelligence/music-la-

bels-sue-ai-companies-su-

no-udio-us-copyright-infringe-

ment-2024-06-24/

Disney lægger sag an mod

AI-firma for krænkelse af

ophavsret - TV 2

https://rettighedsalliancen.dk/

wp-content/uploads/2024/09/

Report-on-AI-model-provi-

ders-training-data-transparen-

cy-and-enforcement-of-copy-

rights.pdf

Report-on-AI-model-provi-

ders-training-data-transparen-

cy-and-enforcement-of-copy-

rights.pdf

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

https://rettighedsalliancen.dk/

wp-content/uploads/2024/11/

AIophavsret_RettighedsAllian-

cens-anbefalinger_nov24-.pdf

stilles de nødvendige tekniske redskaber til rådighed i den forbindelse.

Flere

udbydere af kunstig intelligenssystemer peger på, at der er behov for propor-

tionelle løsninger, og at transparenskravene f.eks. ikke må pålægge dem at afsløre

forretningshemmeligheder.

Det er med til at komplicere billedet, at nogle udviklere af kunstig intelligens

ikke selv indsamler deres data men køber data fra tredjepartsleverandører. Disse

mellemled indsamler, strukturerer og sælger store datasæt, som tech-virksom-

heder kan bruge til træning af deres kunstig intelligensmodeller. Der findes flere

eksempler på store datasæt, som udviklere enten kan købe sig adgang til eller

tilgå gratis, f.eks. Common Crawl

eller APIFY,

der begge leverer datasæt på

baggrund af dataskrab af internettet. Sådanne dataskrab foregår derved uden

hensyntagen til og honorering af eventuelle ophavsrettigheder. Den nye data-

økonomi, hvor tredjeparter sælger data, afstedkommer nye udfordringer i forhold

til ansvarsplaceringen. Den stigende brug af tredjepartsleverandører bidrager

således til de uigennemsigtige strukturer, der gør det vanskeligt for rettigheds-

havere at kræve betaling for brugen af deres værker og frembringelser. Dertil er

der også eksempler på, at datasæt, som er sammenstillet til forskningsformål

i medfør af undtagelsen i § 11 c, efterfølgende benyttes til at træne kunstig

intelligenssystemer til kommercielle formål.

https://commoncrawl.org/

https://apify.com/data-for-gene-

rative-ai

Det var tilfældet i forbindelse

med den tyske sag LAION v

Knescke, hvor Retten i Hamborg

afgjorde, at LAION, der lavede

datasæt bestående af links til

billeder, gjorde dette til brug for

forskning, hvorfor træningen var

omfattet af den tyske pendant

til ophavsretslovens § 11 c. Efter-

følgende har udviklerne af Stable

Diffusion anvendt datasættet til

træning af deres kommercielle

model. LAION v Knescke gen-

nemgås nærmere nedenfor.

Se https://huggingface.co/

stable-diffusion-v1-5/stable-dif-

fusion-v1-5

Den amerikanske myndighed U.S.

2025 udgivet en rapport om

træning af kunstig intelligens og

ophavsret (del 3), som bl.a.

behandler spørgsmålet om fair

use. Myndigheden vurderer her,

at brug af værker til træning af

kunstig intelligens ikke katego-

risk kan betragtes som fair use.

Selvom det i visse tilfælde

(afhængig af kontekst og grad)

kan kvalificeres som fair use,

vurderer myndigheden, at ”[d]en

kommercielle brug af store

mængder ophavsretligt beskyt-

tede værker til at producere

udtryksfuldt indhold, der

konkurrerer med dem på

eksisterende markeder (…) går ud

over de etablerede grænser for

fair use.” Vejledningen berører i

øvrigt temaet om forskellige

licenseringsløsninger. Den fulde

rapport findes her: Copyright

and Artificial Intelligence, Part 3:

Generative AI Training

Pre-Publication Version

3.1.3 Undtagelserne om tekst- og datamining

De fleste store, kommercielle kunstig intelligenssystemer er udviklet i USA,

men de stilles til rådighed for brugere rundtom i verden, herunder i Europa. I USA

er det store spørgsmål, om brugen af værker til træning af kunstig intelligens

omfattes af den amerikanske ’fair use’-doktrin.

Denne har karakter af en gene-

rel undtagelse (fribrugsregel), som giver brugere adgang til at anvende ophavsret-

ligt beskyttet materiale i forskellige sammenhænge. Ved vurdering af, om en be-

stemt form for brug udgør ’fair use’, skal fire faktorer tages i betragtning. Se

faktaboks 4 nedenfor.

FAKTABOKS 4

Fair use

Fair use er reguleret under den amerikanske ophavsretslov (Copyright Law of the United

States and Related Laws Contained in Title 17 of the United States Code), specifikt i

§ 107: ’Limitations on exclusive rights: Fair use’. Denne paragraf beskriver fire faktorer,

der skal overvejes, når man vurderer, om en bestemt brug af ophavsretligt beskyttet

materiale kan kvalificeres som ’fair use’:

1. Formålet og karakteren af brugen, herunder om brugen har kommerciel

karakter eller er til nonprofituddannelsesformål.

2. Karakteren af det ophavsretligt beskyttede værk

3. Mængden og substansen af den del, der anvendes i forhold til det ophavsretligt

beskyttede værk som helhed.

4. Effekten af brugen på det potentielle marked for eller værdien af det ophavsretligt

beskyttede værk.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

I tilfældet med New York Times’ søgsmål udgav OpenAI som respons et blogindlæg

om sagen, hvor en række af beskyldningerne fra New York Times blev adresseret.

Samtidig henviste OpenAI til den ophavsretlige ’fair use’-doktrin og dertil hørende

retspraksis, idet OpenAI bl.a. anførte, at brugen af offentligt tilgængeligt materiale

fra internettet er ’fair use’, og at langvarig præcedens på området understøtter

dette.

Den europæiske lovgivning indeholder ikke regler om ’fair use’ men rummer,

som beskrevet i kapitel 1, visse undtagelser om tekst- og datamining, navnlig i

DSM-direktivets artikel 4, som er implementeret i ophavsretslovens § 11 b.

Bestemmelsen i § 11 b, stk. 2, gør det bl.a. muligt for udviklere af kunstig intel-

ligens at gøre brug af ophavsretligt beskyttet materiale og skabe eksemplarer

af værker og andre frembringelser, hvis det sker med henblik på tekst- og data-

mining, uden at det kræver, at rettighedshavere har givet tilladelse hertil.

Bestemmelsen forudsætter, at to betingelser er opfyldt. For det første skal der

være lovlig adgang til værkerne. For det andet skal rettighedshaveren ikke

udtrykkeligt have taget forbehold for, at deres værker ikke må anvendes til

tekst- og datamining. Se faktaboks 5 nedenfor.

FAKTABOKS 5

- Tekst- og datamining

Ophavsretslovens § 11 b har følgende ordlyd:

§ 11 b.

Ved tekst- og datamining forstås enhver automatiseret, analytisk frem-

gangsmåde, der har til formål at analysere tekst og data i digital form med henblik

på at generere oplysninger, herunder mønstre, tendenser og korrelationer.

Stk. 2. Den, som har lovlig adgang til et værk, må foretage udtræk og fremstille

eksemplarer af værket med henblik på tekst- og datamining, på betingelse af at

rettighedshaveren ikke udtrykkeligt har forbeholdt sig anvendelsen af værket på

passende vis, jf. dog § 11 c, stk. 1.

Stk. 3. Udtræk foretaget og eksemplarer fremstillet i henhold til stk. 2 kan opbevares,

så længe det er nødvendigt med henblik på tekst- og datamining.

https://openai.com/index/

openai-and-journalism/

Undtagelsens anvendelsesområde er ikke nærmere afklaret i retspraksis. Hvor-

vidt træningen af kunstig intelligens kan sidestilles med tekst- og datamining,

er omdiskuteret. I forordningen om kunstig intelligens henvises til DSM-direktivets

regler om tekst- og datamining i relation til netop kunstig intelligensudbydernes

forpligtelser vedrørende gennemsigtighed. I en tysk sag fra september 2024

mellem LAION og Kneschke kom den tyske domstol i Hamborg frem til, at

sammenstillingen af links til billeder i et datasæt var tekst- og datamining til

brug for videnskabelig forskning og derfor lovlig. Retten kom endvidere med en

række betragtninger ift. artikel 4 i DSM-direktivet, herunder det konkrete tilfældes

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

forenelighed med tre-trins-testen. Retten forholdt sig dog ikke direkte til tekst-

og datamining i relation til træning af kunstig intelligenssystemer.

På den ene side kan det anføres, at der er grundlæggende tekniske forskelle

mellem tekst- og datamining og træning af kunstig intelligens, og at fortolk-

ningen af bestemmelsen ikke er i overensstemmelse med tre trins-testen, der

tilgodeser rettighedshavernes legitime interesser.

På den anden side er DSM-direktivets bestemmelser om tekst- og datamining

generelt formuleret. Ordlyden i DSM-direktivet kan derfor af denne grund tolkes

til at omfatte træning af generative kunstig intelligensmodeller, da tekst- og

dataminingteknikker er essentielle for at analysere og udtrække information

fra store mængder data, herunder til træning af kunstig intelligens. Hertil kommer,

at en af de overordnede målsætninger med DSM-direktivet er at fremme inno-

vation og forskning i EU.

Forordningen om kunstig intelligens kan, som tidligere nævnt, også bidrage til

fortolkningen af EU-lovgivers intention med DSM-direktivet artikel 4, idet den i

betragtning 105 angiver, at DSM-direktivets tekst- og datamining-regler bl.a. om-

fatter datahøstning med henblik på udvikling af kunstig intelligensløsninger,

ligesom forordningen også nævner enten ”modeltræning” og/eller ”træning af

m odeller” i henholdsvis betragtning 104, 105 og 107. Uanset dette, har forord-

ningen imidlertid ikke betydning for træning, som er sket før dens ikrafttræden.

Der findes i øjeblikket ikke offentliggjort europæisk retspraksis om tekst- og

datamining udover to byretsafgørelser fra henholdsvis Tyskland og Holland.

Disse kan bidrage til afklaring på området, omend de ikke kan har præjudice-

rende virkning, særligt med tanke på, at afgørelserne på nogle punkter modsiger

hinanden.

Retten i Hamborgs dom af 27.

september 2024 i sagen Robert

Kneschke v. LAION e.V., sag nr.

310 O 227/23

Sag Robert Kneschke v. LAION

e.V., Case No. 310 O 227/23,

afgjort af byretten i Hamborg, og

sag ECLI:NL:RBAMS:2024:6563

afgjort af byretten i Amsterdam.

Endeligt angår sagen spørgsmå-

let om, hvorvidt det er leverandø-

ren af en chatbot-tjeneste, som

er ansvarlig for den eventuelle

eksemplarfremstilling, hvis

brugeren giver den en instrukti-

on, som er sammenfaldende

med teksten i en pressepublika-

tion. Mere herom i kapitel 3.3.

En helt ny præjudiciel sag, som imidlertid kan få stor betydning, er sagen

C-250/25 (Like Company), som blev indleveret af Ungarn den 3. april 2025. Sagen

angår en tvist mellem virksomheden Like Company, som udgiver og driver en

række nyhedsportaler, og Google. Den angår bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt der

er tale om en overføring til almenheden, når svarene fra chatbot, der bygger p

å en stor sprogmodel, delvist er identisk med indholdet af en presseudgivers

internetside, og spørgsmålet om, hvorvidt processen for træning af en chatbot

udgør en eksemplarfremstilling af det indhold, som sprogmodellen er trænet

på. I bekræftende fald er spørgsmålet, om træningen så er omfattet af und-

tagelsen om tekst- og datamining i DSM-direktivets artikel 4.

En klarlægning af retstilstanden både i forhold til DSM-direktivet artikel 4 og

transparenskravet, er essentiel for, at rettighedshaverne kan handle på udnyt-

telsen og beskytte deres værker, ligesom en afklaring er central i forhold til at

sikre retssikkerheden for brugere af ophavsret, herunder udviklere og udbydere

af kunstige intelligenssystemer, særligt generativ kunstig intelligens.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

Se f.eks: Reservation of text and

data mining for use in artificial

intelligence (AI) (koda.dk) og

Beskyt dine værker mod AI - VIS-

DA og Danske Forlag anbefaler, at

forlag tager forbehold for tekst-

og datamining (TDM), m.fl.

For så vidt angår muligheden for at tage forbehold for tekst- og datamining efter

ophavsretslovens § 11 b har mange kulturproducenter og distributører af kultur-

produkter samt forvaltningsorganisationer allerede taget forbehold på deres

egne hjemmesider og/eller opfordret deres medlemmer til at gøre det.

Et om-

diskuteret spørgsmål er imidlertid, om det er tilstrækkeligt at tage forbehold

på én hjemmeside, som f.eks. er tilkendegivet i tekstformat, eller om det vil

være nødvendigt også at tage forbehold på andre måder og på alle andre

hjemmesider, hvor eksemplarer af værket måtte være (lovligt eller ulovligt)

tilgængeligt.

De bagvedliggende betragtninger i DSM-direktivet, navnlig

betragtning 18, giver ikke et klart svar. Hvis det sidste er tilfældet, kan det med-

føre betydelige udfordringer for en stor andel rettighedshavere, fordi de ofte

ikke selv har kontrol eller overblik over de hjemmesider, hvorpå deres værker er

tilgængeliggjort. Omvendt kan førstnævnte model være en udfordring for udbydere,

hvis det ikke er angivet, om et bestemt værk må bruges til tekst- og datamining,

hvis det tilgås fra en hjemmeside, som ikke skilter med forbeholdet.

Et andet slags forbehold, der er blevet almindelig kendt blandt websider, der

hoster beskyttet materiale, er det såkaldte Robots.txt-forbehold, der kan ind-

sættes på hjemmesider, som sætter et skilt op for web crawlers, der indsamler

data til f.eks. datasæt som Common Crawl. Denne slags forbehold er derfor en

mere traditionel slags maskinlæsbar løsning. Dog har der, som tidligere nævnt,

været tilfælde, hvor disse også er blevet omgået af kunstig intelligensudvikleres

web crawlers. Dette gør det reelt umuligt at vide, om rettighedshaverforbehold

egentlig bliver respekteret, når der indsamles data til brug for udvikling af kun-

stig intelligens.

Hvordan bestemmelsen om forbehold for tekst- og datamining skal fortolkes,

har dog endnu ikke været forelagt EU-Domstolen. Der er imidlertid enighed om,

at det vil være til fordel for både rettighedshavere og kunstig intelligens-

udbydere, hvis der kommer nogle fælles, klare retningslinjer for et effektivt og

håndterbart forbehold.

Afklaring på området er centralt for, at kunstig intelligens-

systemer kan indrettes til at overholde et rettighedshaverforbehold. Det vil

samtidig gøre det nemmere at identificere, om der sker uretmæssig træning

på værker, som er omfattet af et forbehold.

En anden problematik i forhold til forbehold er, hvordan man skal håndtere den

brug af værker i træning af kunstig intelligens, som er gået forud for indførelsen

af reglerne om tekst- og datamining. Spørgsmålet er her, om denne brug har

resulteret i krænkelser, og hvordan man i så fald retter op på den skade, som

allerede er sket. Det er uvist, om man som rettighedshaver f.eks. kan kræve, at

ældre træningsmodeller slettes, eller om man kan kræve bagudrettet kompen-

sation for træning af værker, som man senere har frabedt sig efter reglerne om

tekst- og datamining. Ligeledes at det uvist, hvad der gælder, hvis virksomhe-

der ønsker at udvikle deres eget kunstig intelligenssystem til intern brug i virk-

somheden på grundlag af en eksisterende grundmodel, som muligvis er trænet

på værker uden den fornødne tilladelse eller respekt af rettighedshaverforbe-

text and data mining opt-out in

Article 4(3) CDSMD: Adequate

veto right for rightholders or a

suffocating blanket for European

artificial intelligence innovati-

ons? | Journal of Intellectual

Property Law & Practice | Oxford

Academic (oup.com)

I LAION v Kneschke-sagen, udtrykte

den tyske domstol i Hamborg sin

opfattelse af, hvad rækkevidden

af reglerne om forbehold efter

DSM-direktivets artikel 4 er,

uagtet at den fandt, at LAION’s

handlinger var omfattet af artikel

3, som ikke indeholder en mulighed

for at tage forbehold. Retten

udtalte, at et forbehold altid skal

fortolkes i samtiden og med

respekt for stadierne af den

teknologiske udvikling. Samtidig

vurderede den, at forbehold på en

hjemmeside, hvor der er skrevet i

vilkårene for brugen af materialet,

at dette ikke må indsamles til

brug for træning af kunstig

intelligens, måtte være tilstrække-

ligt til at statuere et maskinlæs-

bart forbehold. Her henvises til:

https://copyrightblog.kluweriplaw.

com/2024/11/14/kneschke-vs-lai-

on-landmark-ruling-on-tdm-excep-

tions-for-ai-training-data-part-2/

Defining best practices for

opting out of ML training – Open

Future

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

hold, og hvilket ansvar det i så fald påfører virksomheden i forbindelse med den

lovlige videre træning. Disse spørgsmål vil således være yderst relevante at få

EU-Domstolens betragtninger på.

En mulighed for at sikre mod uretmæssig træning og overtrædelser af forbe-

hold for tekst- og datamining er at indgå aftaler om, at bestemte værker må

bruges til træning af kunstig intelligens mod betaling af et vederlag. Bl.a. har

medievirksomhederne Financial Times, The Atlantic, Heast, Axel Springer, Le

Monde, The Guardian og Schibsted Media m.fl. indgået aftaler i form af såkaldte

strategiske partnerskaber med OpenAI. En licensaftale kræver imidlertid, at

begge parter er villige til at indgå en sådan. De større tech-virksomheder har

indtil videre alene vist interesse i at indgå individuelle aftaler med store og

økonomisk stærke rettighedshavere, navnlig mediehuse. Dialogen mellem

Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation (DPCMO) og

hhv. Open AI og Google Gemini viser eksempler på, at store tech-virksomheder

ikke på nuværende tidspunkt ønsker at indgå kollektive licensaftaler med for-

valtningsorganisationer som DPCMO om brug af f.eks. dansk medieindhold som

træningsdata.

Danish Media Threatens to Sue

OpenAI | WIRED og Danske

mediers forhandling med OpenAI

er sandet til - nu vil organisation

have ministers hjælp samt

Publicismen er presset – fælles

forsvar for friheden | Egmont |

Egmont

3.1.4. Innovation, konkurrenceevne, geopolitik og kulturel egenart kræver kunstig

intelligenssystemer trænet på dansk og europæisk indhold

I efteråret 2024 fremlagde den tidligere italienske premierminister og formand

for ECB, Mario Draghi, en rapport om Europas konkurrenceevne.

En af de udfor-

dringer, som Draghi ser, er, at Europas position inden for de avancerede teknologier,

der skal drive fremtidens vækst, er i tilbagegang. Det gælder bl.a. inden for kunstig

intelligens.

I dag er det f.eks. kun fire ud af verdens 50 største teknologivirksomheder, der

er europæiske. I forlængelse heraf er EU’s globale position i teknologi gradvist

blevet forringet fra i 2013 at stå for 22 pct. af den samlede globale andel af

teknologiske indtægter til 18 pct. i 2023. I samme periode er USA’s andel steget

fra 30 pct. til 38 pct.

Draghi påpeger i den forbindelse, at en af udfordringerne for europæisk innovation

inden for kunstig intelligens er, at begrænsningerne i datalagring og -behandling

medfører høje overholdelsesomkostninger og hindrer opbygningen af store datasæt

til træning af kunstig intelligensmodeller. Ifølge Draghi stiller det virksomheder i

EU dårligere end hhv. USA, hvor den private sektor bygger store datasæt, og Kina,

som kan drage fordel af sine centrale institutioner til dataaggregering.

I dansk regi udgav Digitaliseringsrådet bestående af repræsentanter fra erhvervs-

livet og fagbevægelsen i februar 2024 en række anbefalinger,

som bl.a. omfatter,

at der skal skabes bedre muligheder for, at virksomheder, myndigheder og forskere

kan få adgang til relevante og efterspurgte data, idet en hver form for data skal

”anskues som en kollektiv ressource, der skal anvendes til at fremme samfundets

interesser”.

https://commission.europa.eu/

topics/eu-competitiveness/

draghi-report_en s. 10

https://commission.europa.eu/

document/download/97e481fd-

2dc3-412d-be4c-

f152a8232961_en?filename=-

The%20future%20of%20

European%20competitive-

ness%20_%20A%20competiti-

veness%20strategy%20for%20

Europe.pdf Ibid., s. 26

https://www.digmin.dk/

Media/638465352300512004/

Digitaliseringsr%c3%a5dets%20

operative%20anbefalinger%20

om%20kunstig%20intelligens.

pdf

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

Dette skaber et dilemma: På den ene side er det v at skabe rammerne for, at

europæiske og danske virksomheder kan konkurrere med f.eks. internationale

tech-virksomheder for at sikre den europæiske konkurrenceevne, og for at sikre,

at danske og europæiske værdier, sprog og kulturer er tilstrækkeligt repræsen-

teret i de nye teknologier. På den anden side forudsætter sådanne udviklings-

projekter adgang til store mængder af kvalitetsmateriale, herunder i et vist

omfang ophavsretligt beskyttet materiale fra f.eks. medier, arkiver og andre

kulturinstitutioner til træning af disse modeller. Dette er materiale, der i dag er

begrænset adgang til, og som kan være dyrt at erhverve rettighederne til. Det

kan endvidere være vanskeligt at indhente tilladelse fra de enkelte rettigheds-

havere, og der er risiko for, at en sådan tilladelse derfor ikke vil blive indhentet.

I hvert fald hvis den virksomhed, som gør brug af store mængder beskyttet indhold,

ikke ønsker at indgå en kollektiv licensaftale med en eller flere forvaltnings-

organisation(er), som kan klarere de nødvendige rettigheder på vegne af et

stort antal rettighedshavere.

Dilemmaet understreger behovet for at have regulatoriske rammer, der giver en

fornuftig balance mellem beskyttelsen af ophavsretten og mulighederne for at

håndhæve denne på den ene side og incitamenter til digital innovation på den

anden. Kun med den rette balance kan man understøtte et velfungerende marked

for rettigheder i en digital verden og et mangfoldigt udbud af kreativt indhold.

I Danmark har Digitaliseringsministeriet udgivet en strategisk indsats for kunstig

intelligens, der bl.a. omfatter fritstillelse af danske tekstdata (mod betaling) til

brug for træning af dansk kunstig intelligens. Hvordan det vil udfolde sig i prak-

sis, og om det vil løse nogle af de ophavsretlige dilemmaer, må vise sig.

3.2. VÆRKER OG FREMBRINGELSER SKABT VED HJÆLP AF KUNSTIG

INTELLIGENS (OUTPUT)

https://www.digmin.dk/digitali-

sering/nyheder/nyhedsar-

kiv/2024/dec/ny-strategisk-ind-

sats-skal-bane-vej-for-kunstig-

intelligens-i-danmark

3.2.1. Output fra kunstig intelligens

En særskilt udfordring relaterer sig til de outputs, som kunstig intelligens-

systemerne frembringer. Indhold skabt med kunstig intelligens vil som regel

fremstå som noget nyt og unikt, og der er mange muligheder for at arbejde

kreativt med et kunstig intelligenssystem som et værktøj. Spørgsmålet er, om

man som bruger kan få ophavsret til det output, man ved hjælp af værktøjet

skaber, og hvad det i så fald kræver. Samtidig er det et faktum, at kunstig intel-

ligenssystemer er i stand til, på brugerens kommando, at skabe outputs, som

udgør efterligninger af velkendte værker eller beskyttede dele heraf. Det kan

både være i form af tekst og billeder, video og lyd mv. Endvidere er kunstig

intelligenssystemer i stand til at reproducere f.eks. udøvende kunstneres stemmer

og udtryk, ligesom det kan kopiere kendte stilarter og navngivne kunsternes

særegne, stilistiske udtryk. Spørgsmålet er her, om der i ophavsretlig forstand

er tale om en eksemplarfremstilling, og hvornår der i så fald sker en ulovlig kopiering.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

3.2.2. Ophavsret til indhold genereret med kunstig intelligens

Som fremhævet i kapitel 2 benytter mange kulturproducenter i dag kunstig in-

telligens som kreativ partner i skabelsesprocessen. En undersøgelse fra den

britiske fagforening for forfattere, The Society of Authors, har f.eks. vist, at hver

femte forfatter i Storbritannien har anvendt kunstig intelligens i deres arbejde.

Samtidig eksisterer der en række eksempler på kulturproducenter, som har vundet

priser på værker skabt med kunstig intelligens. Bl.a. vandt Jason M. Allen første-

prisen i 2022 Colorado State Fair kunstkonkurrence for sit værk ’Théâtre d’Opéra

Spatial’ i kategorien ’Digital Art’, som han havde lavet ved brug af generativ kunstig

intelligens.

Efterfølgende forsøgte Jason M. Allen at få registreret ophavsret

til værket. Dette er en mulighed i USA, om end det ikke er en forudsætning for

værkets beskyttelse. Ansøgningen blev afvist af den amerikanske registrerings-

myndighed, U.S. Copyright Office, med henvisning til, at værket indeholdt ”mere

end en minimal mængde kunstigt genereret materiale”. Selvom Jason M. Allen

oplyste, at han havde bidraget væsentligt til billedet, bl.a. ved at justere Mid-

journeys output mindst 624 gange gennem instrukser, samt beskrev og frem-

lagde dokumentation for skabelses- og bearbejdelsesprocessen, ændrede dette

ikke U.S. Copyright Office’s vurdering. Det skyldtes, at myndigheden ikke anså

Jason M. Allen for at have den fornødne kontrol over outputtet, hvilket var

begrundet med, at hvert output afhænger af, hvordan Midjourneys system

behandler instrukser, og at Midjourney ikke fortolker instrukser som specifikke

instruktioner til at skabe et konkret udtryk i sit resultat.

Billedet kan ses i figur

2 nedenfor. Det bemærkes, at Jason M. Allen efterfølgende har stævnet US

Figur 2: Billede af’Théâtre d’Opéra Spatial’ før og efter den menneskelige redigering.

https://societyofauthors.

org/2024/04/11/soa-survey-re-

veals-a-third-of-translators-and-

quarter-of-illustrators-lo-

sing-work-to-ai/

https://www.smithsonianmag.

com/smart-news/artificial-intel-

ligence-art-wins-colorado-sta-

te-fair-180980703/

AI COPYRIGHT REGISTRATION

appeal.pdf

https://www.cpr.

org/2024/09/26/colora-

do-springs-artist-appeals-copy-

right-rejection-ai-art/

Forfatteren havde I første

omgang ikke oplyst, at illustra-

tionerne var skabt med kunstig

intelligens, hvorfor ansøgningen

blev godkendt. Uanset den

senere indsendte dokumentation

for, hvordan forfatteren havde

bearbejdet Midjourneys output

med instrukser mv., fik forfatteren

afslag på ophavsret til illustra-

tionerne og dermed værket som

helhed.

Midjourney Menneskelige tilpasninger

Et af flere lignende eksempler er sagen om Zarya of the Dawn, hvor U.S. Copy-

right Office ligeledes (efter en revurdering)

gav afslag på registrering af op-

havsret til illustrationerne i en tegneserie, da forfatteren havde anvendt

Midjourney til at skabe de pågældende illustrationer. Forfatteren fik derfor kun

registreret ophavsret til teksten i tegneserien og sammenstillingen af tekst og

illustrationer.

2023.02.21 Zarya of the Dawn

Letter (copyright.gov)

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

Sagerne er interessante af særligt to grunde. For det første viser de potentialer-

ne i kunstig intelligens, herunder hvordan kunstig intelligens kan understøtte

kreative processer og hjælpe med skabelsen af nye motiver. For det andet illu-

strerer de, at det ikke nødvendigvis kan lægges til grund, at kunstneriske pro-

dukter skabt ved hjælp af kunstig intelligens kan være ophavsretligt beskyttede.

Afgørelserne i de to sager er truffet i overensstemmelse med den registrerings-

vejledning, som U.S. Copyright Office udstedte i marts 2023.

Vejledningen

fokuserer på ophaverbegrebet (”human authorship”) og angiver, at det er alt-

afgørende for at opnå ophavsretlig beskyttelse, at det kunstneriske produkt

er menneskeskabt og/eller indeholder tilstrækkelig menneskelig kreativitet,

så det som helhed udgør et originalt værk. I januar 2025 publicerede U.S. Copy-

right Office Rapport om ophavsret og kunstig intelligens (del 2), som bidrager

med nye perspektiver og eksempler. Rapporten koncentrerer sig om ophavsret-

lig beskyttelse af outputs, og heri konkluderes det bl.a., at output, som i det

store hele er skabt af kunstig intelligens, ikke kan være ophavsretligt beskyttet,

ligesom instrukser i sig selv (som teknologien er i dag) ikke kan medføre op-

havsret til outputtet. Dog kan man efter en konkret vurdering få ophavsret til sit

output, hvis kunstig intelligens er brugt som et værktøj. Det er eksempelvis til-

fældet, hvis man fodrer systemet med sit eget værk, og dette værk kommer til

udtryk i outputtet, eller hvis man har foretaget kreative valg og ændringer af et

output, hvorved man har kunnet kontrollere, udvælge og placere individuelle

elementer på en kreativ måde.

Vurderingen af, om et kunstigt genereret out-

put kan registreres som et ophavsretligt beskyttet værk hos U.S. Copyright Office

er således stadig relativ streng.

I EU er det ligeledes et grundprincip, at et kunstnerisk produkt skal være men-

neskeskabt for at kunne beskyttes som et værk.

Ved vurderingen af ophavs-

retlig beskyttelse er det afgørende, om værket opfylder det EU-harmoniserede

originalitetskrav. Dette er defineret som ’resultatet af ophaverens egen intel-

lektuelle frembringelse’.

Netop originalitetsvurderingen blev udslagsgivende for den første europæiske

sag om kunstig intelligens, som blev afsagt af byretten i Prag i april 2023. Sagen

omhandlede en virksomheds brug af et kunstigt genereret billede, som viser

hænderne på to parter, der underskriver en konkrakt. Retten fandt, at billedet,

som var et resultat af en simpel instruks, ikke var ophavsretligt beskyttet, hvorfor

brugen ikke udgjorde en ophavsretskrænkelse.

https://www.govinfo.gov/

content/pkg/FR-2023-03-16/

pdf/2023-05321.pdf

gence, Part 2 Copyrightability

Report

I Kina findes eksempler på en

mindre streng tilgang. I sagen

Li v. Liu fra november 2023

nåede Beijing Internet Court

frem til, at et kunstigt gereret

billede, som portrætterede en

ung japansk kvinde, var ophavs-

retligt beskyttet. Retten lagde

vægt på, at billedskaberen

havde lagt en intellektuel

investering i værket i form af

udførlige og detaljerede instruk-

ser om billedbeskrivelse, valg af

belysning, komposition, udform-

ning mv., som alle var nøje

dokumenteret i sagen:

BeijingInternetCourtCivilJudg-

ment112792023.pdf

Se hertil kapitel 1

Se f.eks. C-683/17 (Cofemel), pr. 22

praag-en.pdf

3.2.3. Brugerens kontrol over output

Generelt vil spørgsmålet om, hvor stor menneskelig indblanding der skal til, før

f.eks. et billede kan siges at være tilstrækkeligt menneskeskabt og originalt,

skulle afgøres ved domstolene i det konkrete tilfælde.

Et principielt spørgsmål, som ikke er behandlet i EU-regi, er imidlertid, om ufor-

udsigeligheden ved resultatet af en instruks automatisk kan medføre, at der

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

ikke kan opnås ophavsret til værker frembragt med kunstig intelligens. En

væsentlig pointe i den forbindelse er, at selvom programmøren af et kunstig

intelligenssystem kan sætte parametre op, vil det kunstigt genererede output

blive skabt via programmets neurale netværk. Dermed vil der altid være under-

liggende processor, som brugeren ikke har adgang til at påvirke. Dette omtales

også som ”the black box problem”. Det endelige output kan derfor i et vist om-

fang være svært eller endda umuligt for et menneske at forudse og kontrollere.

Heroverfor må det anføres, at brugerens kreative og frie valg ikke som sådan

begrænses, når brugeren anvender et kunstigt intelligenssystem. EU-Domstolen

har i sag C-833/18 (Brompton Bicycle) udtalt, at når en genstand er bestemt af

tekniske hensyn eller begrænsninger, der ikke har givet plads til kreativ frihed,

har genstanden ikke den nødvendige originalitet til at kunne blive betragtet

som et værk. Det er dog muligt at få en ophavsretlig beskyttelse, “hvis det ikke

har forhindret [ophaveren] i at lade sin personlighed afspejle i denne genstand

ved at give udtryk for frie og kreative valg.”

Det må derfor lægges til grund, at

det er muligt at leve op til originalitetskravet, selvom udseendet på et kreativt

produkt er betinget af tekniske hensyn.

Hvis dette kan overføres til outputs skabt ved hjælp af kunstig intelligens, vil

”the black box problem” næppe være et fundamentalt problem, fordi det ikke

vil være en forudsætning for beskyttelse, at brugeren har den fulde kontrol over

og forståelse for de tekniske processer i det kunstig intelligenssystem. Spørgs-

målet har dog ikke været forelagt EU-Domstolen.

EU-Domstolen har heller ikke haft lejlighed til at forholde sig til, om vurderingen

af originalitet skal være den samme, hvis et værk eller en frembringelse er

skabt med kunstig intelligens, eller om der f.eks. bør gælde et andet og strengere

originalitetskrav, når det kommer frembringelser skabt med kunstig intelligens

(differentieret originalitetskrav). Med udgangspunkt i den eksisterende retstil-

stand, kan sag C-145/10 (Painer) måske bidrage til afklaring. Her udtalte

EU-Domstolen, at ophaveren til et værk kan foretage frie og kreative valg på

flere måder og på forskellige tidspunkter i forbindelse med fremstillingen. Den

kreative proces kan nemlig opdeles i tre faser; udformning/forberedelse, ud-

førelse og færdiggørelse.

I EU-Kommissionens rapport ’Trends and develop-

ments in artificial intelligence’ fra 2020 konkluderes det, at kunstig intelligens-

systemer spiller en dominerende rolle i udførelsesfasen, men at menneskelig

interaktion ofte stadig er væsentlig. Desuden vil brugeren i mange tilfælde

også være ansvarlig for redigeringsfasen, hvor der kan være tilstrækkeligt med

kreative valgmuligheder. Såfremt disse kommer til udtryk i det endelige output,

vil outputtet kunne kvalificere sig som et ophavsretligt beskyttet værk. Hvis et

kunstig intelligenssystem derimod er programmeret til automatisk at skabe

indhold, uden at dette er udtænkt eller redigeret af et menneske, der har fore-

taget kreative valg, vil outputtet ikke kunne være et beskyttet værk.

Sag C-833/18 (Brompton Bicycle),

pr. 26

Domstolens dom (Tredje Afde-

ling) 1. december 2011 (europa.

eu) (præmis 90-91)

Trends and developments in

artificial intelligence - Publications

Office of the EU (se rapportens

s. 106)

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

Om indhold skabt med kunstig intelligens kan beskyttes ophavsretligt er således

ikke ligetil at besvare, og det rummer flere iboende dilemmaer. På den ene side

er fordelen ved at afvise ophavsret på den type indhold, at det beskytter den

menneskelige kreativitet, herunder ved, at den kreative indsats i højere grad

værdsættes og belønnes. Samtidig undgås en potentiel overflod af ophavsrettig-

heder på værker genereret med kunstig intelligens, der bl.a. kan komplicere

forvaltningen af rettigheder og gøre det sværere for etablerede kunstnere og

kulturproducenter at leve af deres kunst, fordi vederlagene fra forvaltnings-

organisationerne skal fordeles mellem flere. På den anden side er ulempen ved den-

ne praksis, at kunstnere og kulturproducenter, der bruger – eller i højere grad ønsker

at bruge – kunstig intelligens som værktøj, kan have svært ved at sikre beskyttelse

af det kreative arbejde, der opstår gennem samarbejdet med teknologien.

3.2.4. Systematisk efterligning eller uafhængig dobbeltskabelse

Et forhold er, om et kunstnerisk produkt fortjener at blive beskyttet af ophavs-

retten. Noget andet er, om et værk, der er beskyttet af ophavsretten, bliver

krænket som følge af, at kunstig intelligens skaber indhold, som minder meget

om eller er tæt på identisk med noget, som andre (ofte kendte) kunstnere tid-

ligere har skabt.

Som beskrevet i kapitel 1 beskytter ophavsretten, jf. ophavsretslovens § 2, stk. 2,

ikke alene mod identiske kopier, men også indirekte, midlertidig og delvis

kopiering af værker. På den baggrund vil også output fra kunstig intelligens

være i stand til at udgøre en krænkelse af ophavsretten, hvis det originale værk

kan genkendes i det kunstigt genererede output.

EU-domstolen har tidligere behandlet spørgsmålet om genkendelighed i sagen

C-476/17 (Pelham). Det centrale spørgsmål i sagen var, om sampling af lydop-

tagelser kræver forudgående tilladelse fra rettighedshaveren. Domstolen vur-

derede, at selv små dele af et lydspor, som bruges uden tilladelse, kan krænke

rettighedshaverens økonomiske enerettigheder, jf. Infosoc-direktivets artikel

2. Domstolen gjorde det dog klart, at denne rettighed ikke gælder, hvis sam-

plingen er inkluderet i en form, som er ændret og uigenkendelig for øret.

Hvorvidt der er sket en efterligning i ophavsretlig forstand, afhænger som tidligere

nævnt af, om personen bag den påståede efterligning på et tidspunkt har set

eller oplevet det originale værk og har ladet sig inspirere af dette.

Grundforudsætningen kan forventeligt også finde anvendelse på output genereret

af kunstig intelligens, som enten minder om eller i høj grad ligner eksisterende

værker. Det er eksempelvis ikke utænkeligt, at der med kunstig intelligens kan

skabes et output med genkendelige værkselementer, uanset om den kunstig

intelligensmodel har været trænet på det oprindelige værk. Dette vil kunne

ske, fordi modellen i stedet har været trænet på andre værker, som ophaveren

til det oprindelige værk har været inspireret af.

Sag C-145/10 (Painer), pr. 90-91

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

Spørgsmålet bliver så, hvordan en sådan bevisbyrde skal løftes, når der som belyst

i afsnit 3.1.2 er begrænset gennemsigtighed i, hvilke data, kunstig intelligens-

modeller er trænet på. I Danmark vil det som udgangspunkt påhvile ophaveren

til det oprindelige værk (sagsøger) at bevise, at skaberen af det nye værk (sag-

søgte) har begået en ophavsretskrænkelse ved at efterligne det oprindelige

værk. Retten kan dog i særlige tilfælde beslutte, at bevisbyrden skal vendes om.

I Tyskland er udgangspunktet, at der gælder omvendt bevisbyrde i de situationer,

hvor skaberen af det nyt værk påstår, at der er sket en uafhængig dobbelt-

skabelse. Dermed skal skaberen af det nye værk bevise, at dennes værk er

skabt uafhængigt af og uden kendskab til det oprindelige værk. Denne bevis-

byrderegel gælder dog ikke, hvis det oprindelige værk har meget lidt originalitet,

og det nye værk udviser væsentlige forskelle i forhold til det oprindelige værk.

Hvis dette også skal gælde i Danmark i sager om kunstig intelligens, betyder

det, at det i udgangspunktet vil være udbyderen af det kunstig intelligenssystem,

som skal bevise, at systemet ikke er trænet på netop det værk, som påstås

krænket.

3.3. BRUG AF OUTPUT FRA KUNSTIG INTELLIGENS

3.3.1. Brugerens rolle

Når en bruger indtaster en instruks, kan det kunstige intelligenssystem bruge

denne tekst til at generere et output baseret på de data, som systemet er trænet

på. Samtidig kan brugerens interaktion (f.eks. en rettelse eller accept af det

genererede output) anvendes til at finjustere fremtidige svar, så det kunstige

intelligenssystem bliver bedre til at imødekomme brugerens behov. Brugeren

spiller dermed en aktiv rolle i den løbende træning af kunstig intelligens ved at

levere data og feedback, som systemet kan benytte til at forbedre sine resultater.

Dertil kommer brugerens rolle i videredistribueringen af selve outputtet. Begge

dele kan potentielt medvirke til – eller direkte udgøre – krænkelser af ophavs-

retten.

Dette giver anledning til spørgsmål om, hvem der bærer ansvaret, når brugere

uploader og i instrukser indtaster ophavsretligt beskyttet materiale, herunder

hvornår og i hvilket omfang det er eller bør være brugeren ansvar hhv. udvikleren

eller udbyderes ansvar. Spørgsmålet er også, hvem der er ansvarlig for brugerens

tilgængeliggørelse af output i de tilfælde, hvor outputtet udgør en ulovlig kopi

af et eksisterende værk.

EU law: Generative AI, copyright

infringements and liability – My

guess for a hot topic in 2024 -

Kluwer Copyright Blog (kluwe-

riplaw.com

3.3.2. Hvem er ansvarlig for krænkende output fra kunstig intelligens

Når det er konstateret, at et output genereret af kunstig intelligens udgør en

krænkelse af et eksisterende værk, fordi hele eller originale dele af værket går

igen i outputtet, bliver det næste spørgsmål, hvem der er ansvarlig for det

krænkende output.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

Udgangspunktet er som bekendt, at den, der foretager en eksemplarfremstilling

eller en tilgængeliggørelse for almenheden af et værk, er ansvarlig for at sikre,

at dette sker med ophaverens tilladelse eller på anden lovlig vis. Handler man i

strid med ophavsretten, bærer man også ansvaret for den pågældende ophavsrets-

krænkelse.

Det følger EU-Domstolens praksis, at software- og hardwareudbydere, som ikke

har mulighed for at påvirke brugerne, ikke er ansvarlige for de handlinger, som

brugere foretager ved hjælp af soft- eller hardwaren, jf. C-426/21 (Ocilion).

Spørgsmålet er, om udbydere af kunstig intelligens kan sidestilles hermed, da

kunstig intelligenstjenester er i stand til mere end blot at levere software. Kunstig

intelligenstjenester kan nemlig – endda i væsentlig grad – bestemme indholdet

i et output, uden at brugerne nødvendigvis har den store indflydelse på, hvor-

dan resultatet kommer til at se ud,

jf. også afsnit 3.2.3.

C-426/21 (Ocilion), pr. 66)

EU law: Generative AI, copyright

infringements and liability

– My guess for a hot topic in

2024 - Kluwer Copyright Blog

(kluweriplaw.com)

SCLA v AI Company Guangzhou

Internet Court 02082024

(Engelsk oversættelse: SCLA v AI

Company Guangzhou Internet

Court 02082024 with English

Translation : Guangzhou Internet

Court, Jiaying Zhang (张�½�颖),

Yuqian Wang (王雨骞), Robert

Brauneis : Free Download, Borrow,

and Streaming : Internet Archive

Dette giver anledning til diskussion af, om ansvaret for ophavsretskrænkende

output bør pålægges brugerne i visse tilfælde og udbyderen i andre. F.eks. kan

det overvejes, om brugeren skal stilles til ansvar, hvis denne i det væsentligste

selv har været styrende for outputtet, f.eks. ved at uploade eller give instrukser

om gengivelse af bestemt ophavsretligt beskyttet materiale, som brugeren

vidste eller burde vide, var i strid med ophavsretten. Det kan samtidig overvejes,

om udbyderen af kunstig intelligens modsat bør stilles til ansvar for krænkelsen,

såfremt brugeren kun har givet få, simple instrukser, der ikke i sig selv fordrer en

ophavsretskrænkelse.

Spørgsmålet om, hvem der er ansvarlig, når kunstigt genereret output krænker

ophavsretten til et værk, er blevet behandlet i februar 2024 i en kinesisk rets-

sag om science fiction franchise figuren Ultraman.

Retten fandt, at udbyderen

af den kunstig intelligenstjeneste var ansvarlig for det krænkende output, uanset

at billedet var genereret af en bruger via en instruks.

Afgørelsen blev truffet i

overensstemmelse med den kinesiske lov om kunstig intelligens fra august

2023, som pålægger udbydere af kunstig intelligens at træffe en række foran-

staltninger, bl.a. standsning af reproduktion og fjernelse af ulovligt indhold.

Spørgsmålet om ansvarsfordelingen er netop også blevet forelagt EU-Domstolen

i den tidligere omtalte C-250/25, hvor domstolen bl.a. er blevet spurgt, om det

er leverandøren af en chatbot-tjeneste, som er ansvarlig for den eventuelle

eksemplarfremstilling, hvis brugeren giver tjenesten en instruktion, som er

sammenfaldende med teksten i en ophavsretligt beskyttet pressepublikation.

Ibid

Retten lagde i sagen vægt på,

dels at udbyderen ikke havde

opfyldt sin lovbestemte forplig-

telse til at underrette brugeren

om, at man ikke må krænke

andres ophavsrettigheder, og

dels at udbyderen søgefiltre,

som skulle forhindre det kunstige

intelligenssystem i at generere

billeder af Ultraman, ikke var

tilstrækkeligt effektive. Afslutnings-

vist udtalte domstolen, at

udbydere af kunstig intelligens i

lyset af den hastige teknologiske

udvikling ikke bør overbebyrdes,

men at de dog aktivt bør træffe

”rimelige og økonomisk over-

kommelige forholdsregler”.

3.3.3. Brugervilkår og -betingelser

Spørgsmålet om, hvorvidt det er brugerens ansvar at undlade at forsyne systemet

med ophavsretligt beskyttet materiale, eller om det er tech-virksomhedens ansvar

at indføre tekniske foranstaltninger, som sikrer, at dette ikke kan lade sig gøre,

har været genstand for diskussion flere steder i verden. I USA gennemførte U.S.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

om kunstig intelligens, der bl.a. fokuserer på ansvarskæden. Høringen indgik

som led i forarbejdet til udarbejdelsen U.S. Copyright Offices vejledninger om

kunstig intelligens og ophavsret. Google påpegede i sit høringssvar, at såfremt

en kunstig intelligenstjeneste bliver bedt af en bruger om at generere et out-

put, der krænker ophavsretten, bør det juridiske ansvar pålægges brugeren som

den part, hvis viljesbestemte handling direkte har forårsaget krænkelsen.

Lige-

ledes skrev OpenAI i sit høringssvar, at ved vurdering af påstande om ophavs-

retskrænkelser i forbindelse med output starter analysen ved brugeren. Uden

en instruks fra brugeren er der intet output, og outputtets karakter er

direkte påvirket af det, den bliver bedt om.

Fælles for svarene fra de store tech-virksomheder er, at de fralægger sig ansvar

for eventuelle krænkelser af ophavsretten, der måtte opstå i forbindelse med

brugen af deres systemer. Dette afspejler sig også i tech-virksomhedernes vilkår

og betingelser, hvor mange tech-virksomheder har indskrevet klausuler, der

fritager dem fra ansvar i tilfælde af ophavsretlige krænkelser. F.eks. fremgår

følgende af OpenAI’s vilkår og betingelser (juni 2025):

“Your

content.

You may provide input to the Services (“Input”), and receive

output from the Services based on the Input (“Output”). Input and Output are

collectively “Content”. You are responsible for Content, including ensuring that

it does not violate any applicable law or these Terms. You represent and warrant

that you have all rights, licenses, and permissions needed to provide Input to

our Services.”

Klausulen betyder, at brugeren er ansvarlig for potentielle ophavskrænkelser,

hvis brugeren uploader ophavsretligt beskyttet materiale uden tilladelse fra

rettighedshaveren, eller hvis brugeren spreder output, der krænker ophavsretten.

Lignende klausuler findes i chatbots på markedet, og de kendes også fra f.eks.

sociale medieplatforme.

Selv om disse klausuler i de fleste jurisdiktioner vil være juridisk bindende, er

de underlagt nationale regler og retssystemernes vurdering af rimelighed af de

vilkår, som tech-virksomheden fastsætter for sine brugere.

I den kinesiske sag

om Ultraman blev det f.eks. vurderet, at tech-virksomheden, som stod bag det

kunstig intelligenssystem, havde et ansvar for den ulovlige eksemplarfremstilling

og tilgængeliggørelse af Ultraman-figuren til trods for, at krænkelsen fandt

sted som følge af en brugers instruks, jf. de kinesiske ”Interim Measures”-regler,

som opstiller konkrete krav til kunstig intelligenstjenester.

https://www.regulations.gov/

comment/COLC-2023-0006-

9003, s. 13f

https://www.regulations.gov/

comment/COLC-2023-0006-

8906, s. 14

https://openai.com/policies/

row-terms-of-use/

https://papers.ssrn.com/sol3/

papers.cfm?abstract_

id=4391666 s. 155-160

https://learn.microsoft.com/

en-us/windows/ai/fine-tuning

3.3.4. Lagring og videre træning af brugerinput

Kunstig intelligensmodeller er som bekendt trænet på store mængder data,

der i høj grad stammer fra internettet. Samtidig kan de indeholde data, som

brugerne giver i forbindelse med deres interaktioner med kunstig intelligens-

systemerne. Særligt brugerdata kan benyttes til den løbende finjustering af

systemerne.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

De spørgsmål, man som bruger stiller til systemet, og de dokumenter, man beder

systemet om at behandle, kan dermed blive brugt i den videre træning af systemet.

Dette er muligt, fordi tech-virksomheden bag systemet kan lagre data på

servere, som gemmer dem i en given periode. Et eksempel på dette er en sag

fra november 2022, hvor flere anonyme programmører havde indgivet et søgsmål

mod GitHub, OpenAI og Microsoft. Sagen omhandlede brugen af den generative

kunstig intelligenstjeneste CoPilot til genskabelse af en ophavsretligt beskyttet

kode i realtid uden korrekt kreditering. Koden var gemt på GitHub (en cloud-

baseret platform, som er populær blandt mange softwareprogrammører til

hosting og deling af koder), og var blevet brugt til at træne CoPilot.

Som bruger af kunstig intelligenssystemer kan man altså, uden at være bevidst

om eller opmærksom på det, bidrage til den løbende træning af systemet. Det

betyder endvidere, at ens instrukser og uploads af materiale principielt vil kunne

indgå helt eller delvist i andre brugeres output og dermed muligvis være med-

virkende til senere potentielle krænkelser af ophavsretten.

3.3.5. Distributionskanalernes ansvar

Når brugeren har modtaget et kunstigt genereret output, er der ikke noget teknisk

til hinder for, at brugeren kan distribuere det på forskellige kanaler. Det kan

både være et output, som brugeren er bevidst om ligner et eksisterende op-

havsretligt beskyttet værk, og det kan være et output, som brugeren ikke

er klar over, ligner eller indeholder væsentlige elementer fra et ophavsretligt

beskyttet værk.

Den direkte krænkelse af ophaverens eneret til at gøre sit værk tilgængeligt for

almenheden tilskrives i udgangspunktet den bruger, som offentliggør materialet.

Der kan dog, i henhold til forordningen om digitale tjenester,

opstå tilfælde,

hvor distributionskanalerne kan blive holdt ansvarlige, når tjenestens brugere

deler ophavsretligt beskyttet indhold på tjenesternes platforme.

Hvis en bruger eksempelvis deler indholdet på et socialt medie, og det sociale

medie bliver gjort opmærksomme herpå uden at handle på det, f.eks. undlader

at fjerne indholdet, kan det sociale medie i sidste ende blive stillet til (med)

ansvar. Samtidig er de store platforme forpligtet til at gennemføre årlige risiko-

vurderinger af deres tjenester, hvor de bl.a. skal vurdere udbredelsen af ulovligt

indhold gennem deres tjenester. Hvis det viser sig, at uretmæssig spredning af

ophavsretlig beskyttet materiale udgør en systemisk risiko på platformen, er

udbyderen forpligtet til at indføre passende foranstaltninger for at imødegå

problemet.

https://www.finnegan.com/en/

insights/articles/in-

sights-from-the-pending-copi-

lot-class-action-lawsuit.html

EUROPA-PARLAMENTETS OG

RÅDETS FORORDNING (EU)

2022/2065 af 19. oktober 2022

om et indre marked for digitale

tjenester og om ændring af

direktiv 2000/31/EF (Forordning

om digitale tjenester/DSA)

Nærmere om tjenesternes

ansvarsforpligtelser i afsnit

3.4.1.2.

3.3.6. Når output bliver til input (syntetisk data)

I takt med den stigende udvikling og anvendelse af kunstig intelligens må det

forventes, at en større og større andel af det indhold, der findes på internettet,

vil være genereret af kunstig intelligens. Dette afføder også, at fremtidens kunstig

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

intelligensmodeller i højere grad vil være trænet på syntetisk træningsdata,

dvs. data, der i forvejen er skabt ved hjælp af kunstig intelligens.

Flere undersøgelser har peget på, at brugen af syntetisk data kan føre til, at

kunstig intelligens genererer upålideligt indhold, og at modellerne kan miste

evnen til at generalisere og i stedet baserer sine forudsigelser på en forenklet

og forvrænget forståelse af data.

I forskningslitteraturen beskrives dette fænomen

som ’models collapse’. Andre forskere har imidlertid peget på, at brugen af syn-

tetisk data i træningen af kunstig intelligens har potentiale til at forhindre,

at følsomme personoplysninger indgår i træningsdata, og at det kan ske på en

sådan måde, så man undgår de etiske og juridiske bekymringer, som reelle

datasæt ofte medfører.

Hvis der i fremtiden alene trænes på syntetisk data, vil det muligvis begrænse

antallet af krænkelsessager, da gengivelser af beskyttet indhold i outputs vil

reduceres. Omvendt vil det betyde, at de rettighedshavere, som er interesseret

i at indgå en licensaftale om brugen af deres indhold som træningsdata, vil få

sværere ved at forhandle en aftale, da det beskyttede indholdet ikke direkte vil

blive brugt. Dermed vil de rettighedshavere miste muligheden for kommende

indtjening på det grundlag.

3.4 HÅNDHÆVELSE OG TVISTLØSNING I RELATION TIL OPHAVSRET OG

KUNSTIG INTELLIGENS

3.4.1. Eksisterende håndhævelsesmuligheder

Digital anvendelse af værker, herunder i forbindelse med kunstig intelligens,

kan både give anledning til tvister mellem rettighedshavere, udviklere eller ud-

bydere af kunstig intelligenssystemer og brugere. Når der opstår en tvist om

ophavsretskrænkelse, har rettighedshaveren en række muligheder for at påtale

den påståede krænkelse, ligesom brugeren har mulighed for at gøre indsigelser

heroverfor. I takt med den teknologiske udvikling er der løbende opstået behov

for mere effektive håndhævelsesmuligheder, navnlig for så vidt angår krænkel-

ser begået på internettet. Ophavsretsloven er bl.a. blevet suppleret med regler

ved implementering af Infosoc-direktivet, retshåndhævelsesdirektivet

og DSM-

direktivet.

https://www.nature.com/

articles/d41586-024-02420-7

https://www.nature.com/

articles/d41586-023-01445-8 og

https://news.mit.edu/2022/

synthetic-data-ai-improve-

ments-1103

Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2004/48/EF af 29. april

2004 om håndhævelsen af

intellektuelle ejendomsrettigheder

3.4.1.1. Uden- og indenretslige skridt over for internetbrugere

Hvis en rettighedshaver opdager, at dennes værker eller frembringelser uberet-

tiget er blevet brugt på internettet, vil rettighedshaveren i første omgang for-

søge at fremskaffe beviser for den ulovlige brug. Bevissikringen kan ske med

eller uden involvering af domstolene. For ophavsretskrænkelser begået på

internettet kan der være praktiske udfordringer forbundet med fremskaffelse

af de nødvendige beviser, eftersom der i dag er gode muligheder for at skjule og

slette digitale spor. Lykkes det rettighedshaveren at identificere den formodede

krænker og omfanget af den ulovlige aktivitet, kan rettighedshaveren i første

omgang forsøge at henvende sig direkte til vedkommende med krav om

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

fjernelse af det ulovlige indhold og opfordre til indgåelse af forlig om et nærme-

re bestemt beløb.

Rettighedshaveren har derudover mulighed for at anmode om rettens hjælp

(forudsat at der er saglig og stedlig kompetence) til bevissikring efter reglerne

i retsplejeloven,

navnlig i kapitel 57 a. Det er heri fastsat, at en rettighedsha-

ver (rekvirenten) bl.a. kan bede om, at fogedretten foretager undersøgelser hos

en privatperson eller virksomhed med henblik på at sikre beviser for en formo-

det krænkelse, jf. § 653, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Retten kan

også træffe afgørelse om midlertidige forbud og påbud efter reglerne i retspleje-

lovens kapitel 40, hvorefter den påståede krænker pålægges at undlade at fore-

tage visse handlinger. Overtrædelse af meddelte forbud og påbud kan medføre

straf- og erstatningsansvar, jf. § 430. Retten kan desuden give editionspålæg

efter § 299 og informationspålæg i medfør af § 306. Retten har f.eks. mulighed

for at pålægge en internetudbyder at spærre for adgangen til en hjemmeside

eller udlevere oplysninger om, hvem der står bag bestemte IP-adresser.

3.4.1.2. Klagemekanismer på digitale tjenester

Som alternativ til at gå direkte efter den bruger, som foretager krænkende

handlinger, kan rettighedshaveren indgive en klage til digitale tjeneste, som

udbyder den hjemmeside eller onlineplatform, hvorpå det ulovlige indhold er

blevet tilgængeliggjort. Dette kan, som nævnt ovenfor i afsnit 3.3.5, bl.a. ske på

grundlag af reglerne i EU’s forordning om digitale tjenester, som trådte i kraft i

oktober 2022. Overordnet opstiller forordningen processuelle regler, herunder

om anmeldelsesmekanisme og nedtagning af ulovligt indhold. Den angiver

bl.a., at en tjeneste, for at undgå at ifalde et medansvar, straks skal tage skridt

til at fjerne eller hindre adgangen til ulovligt indhold, når tjenesten får kend-

skab til forholdet.

Opleves det, at en digital formidlingstjeneste ikke overholder sine forpligtelser,

kan dette påklages til DSA-tilsynet, som hører under Digitaliseringsstyrelsen.

Der er også mulighed for at henvende sig til en pålidelig indberetter (”trusted

flagger”), som er udpeget af DSA-tilsynet. Digitale formidlingstjenester skal

prioritere anmeldelser fra en pålidelige indberetter. Indtil videre er Rettigheds-

Alliancen udpeget som pålidelig indberetter i Danmark. En tjenestes manglende

overholdelse af forordningens regler kan medføre bødestraf.

Ifølge RettighedsAlliancen er det sommetider en udfordring at få onlinetjenester

til at fjerne bestemt indhold, eftersom visse rettighedskrænkelser ikke passer

ind i tjenestens klagesystemer, så der er behov for nye procedurer, som kan

dæmme op for sådanne krænkelser. Det gælder bl.a. i forhold til deepfakes, hvor

rigtige personer, herunder kendte kunstnere, misbruges i forskellige sammen-

hænge, uden at den har givet tilladelse dertil. Det kan både i form af kunstigt

genererede billeder, videoer m.m.

Lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5.

november 2024 om rettens pleje

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

Foruden reglerne i forordningen om digitale tjenester er der i DSM-direktivets

artikel 17, som er implementeret i ophavsretslovens § 52 c, indført særlige regler,

som fastsætter et ansvar for udbydere af onlineindholdsdelingstjenester for så

vidt angår brugergenereret indhold, der krænker ophavsretten. En onlineind-

holdsdelingstjeneste er en særlig form for informationssamfundstjeneste,

som lagrer og giver adgang til ophavsretligt beskyttet materiale. Det følger af

§ 52 c, stk. 2, at en sådan tjeneste foretager en overføring eller tilrådigheds-

stillelse til almenheden af værker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71,

når disse uploades af tjenestens brugere. Bestemmelsen fastsætter således

en ansvarsordning, som bl.a. indebærer, at tjenesten skal søge at opnå tilladelse

fra rettighedshaverne (typisk via en licensaftale), hvis tjenesten vil undgå at

ifalde ansvar for krænkelser begået (ofte uagtsomt) af tjenestens brugere.

Endvidere følger det af § 52 c, stk. 6, at udbydere af onlineindholdsdelingstjenester

skal stille en effektiv klageordning til rådighed for brugerne i tilfælde af uenighed

om, hvorvidt der er uploadet indhold i strid med ophavsretsloven. Et eksempel

kan være, hvis tjenesten på baggrund af en klage har fjernet brugeruploadet

indhold, som indeholder beskyttede værker eller frembringelser, og hvor brugeren

gør gældende, at tilgængeliggørelsen er sket i overensstemmelse med en

ophavsretlig undtagelsesbestemmelse. En sådan klage skal behandles uden

unødig forsinkelse og underkastes menneskelig kontrol. Afgørelser vedrørende

tvister mellem rettighedshavere, tjenester og brugere kan indbringes for

Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.

Hvorvidt en kunstig intelligenstjeneste kan betragtes som en tjeneste omfattet

af forordningen om digitale tjenester eller DSM-direktivet er ikke afklaret, og

det er derfor usikkert, hvilket ansvar sådanne tjenester kan pålægges i anledning

af handlinger foretaget af brugerne af kunstig intelligenstjenester.

3.4.1.3. Sagsanlæg ved domstolene

Sager om ophavsretskrænkelse kan indbringes for de almindelige domstole,

som konkret kan tage stilling til, om brug af værker i de enkelte tilfælde

har udgjort en ophavsretskrænkelse, og i bekræftende fald hvorledes den pågæl-

dende krænkelse skal sanktioneres. Dette gælder også sager vedrørende kunstig

intelligens.

Ophavsretslovens håndhævelsesregler er fastsat i lovens kapitel 7. Det følger af

§ 76, at den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder enerettighederne

i lovens §§ 2 og 3, de nærtstående rettigheder, jf. §§ 65-72, og visse andre be-

stemmelser, straffes med bøde. Hvis overtrædelsen er begået under skærpende

omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder. Skærpende

omstændigheder anses navnlig for at foreligge, hvis overtrædelserne sker

erhvervsmæssigt, hvis der fremstilles eller blandt almenheden spredes et

betydeligt antal eksemplarer, og hvis gengivelsen sker på en sådan måde, at

almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt. Hvis

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

overtrædelsen foretages af selskaber eller andre juridiske personer, gælder

reglerne om strafansvar i straffelovens kapitel 5, jf. ophavsretslovens § 80.

Endvidere følger det, at den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder § 76 skal

betale et rimeligt vederlag samt erstatning i de tilfælde, hvor overtrædelsen

har medført yderligere skade, jf. § 83. Der gælder imidlertid ikke faste principper

for beregningen af vederlags- og erstatningskrav, og udmålingen baserer sig i

praksis ofte på et skøn på grund af utilstrækkelig dokumentation for krænkelsens

økonomiske konsekvenser, navnlig når det kommer til internetkrænkelser.

Erstatningen i mindre krænkelsessager mod brugere vil således næppe kunne

opveje omkostningerne ved at føre en retssag.

Derudover bemærkes, at ulovligt indhold kan blive spredt på internettet både

hurtigt og ukontrollerbart. Derfor er det en forudsætning for en effektiv hånd-

hævelse, at en sådan sag behandles hurtigt. I 2024 var den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for civile sager ved byretterne knap 13 måneder.

Også af

denne årsag er EU’s regler, som pålægger tjenesterne et ansvar for brugergene-

reret indhold, et vigtigt redskab i håndhævelsen af ophavsretlige krænkelser på

internettet. Det kræver dog, at tjenesterne lever op til deres ansvar, og at der på

tilstrækkelig vis kan føres tilsyn hermed.

Se f.eks. U 2005.60 V og U

2011.1736 H

Nøgletal og supplerende statistik

1.-3. kvartal 2024

100

Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1215/2012 af

12. december 2012 om retternes

kompetence og om anerkendelse

og fuldbyrdelse af retsafgørelser

på det civil- og handelsretlige

område

3.4.2. Værneting og lovvalg

Ophavsretsloven anvendelsesområde følger af reglerne i §§ 85 og 86, men lovens

territoriale afgrænsning og spørgsmålet om lovvalg er ikke nærmere behandlet.

Det følger dog af princippet om lovgivningens territoriale afgrænsning og de

internationale principper om lovvalg, at ophavsretsloven finder anvendelse, når

krænkende handlinger har fundet sted på dansk territorium. Hvorvidt en sag

kan indbringes for de danske domstole (om der er dansk værneting) skal afgøres

efter de almindelige regler i retsplejelovens kapitel 22. Udgangspunktet er her,

at sager behandles ved sagsøgtes hjemting, dvs. der, hvor sagsøgte har bopæl,

jf. RPL § 235. Er sagsøger ikke dansk statsborger men bosiddende i et EU- eller

EFTA-land, skal spørgsmålet afgøres efter Domsforordningens værnetingsregler.

100

Bor og opholder sagsøgte sig uden for EU/EFTA, skal spørgsmålet behandles

efter reglerne i RPL § 246. Heraf følger, at en sag alligevel kan anlægges i Danmark,

så længe en dansk ret kan anses som værneting efter andre regler, f.eks. § 237

om deliktsværneting. Efter denne bestemmelse kan sager, hvor der påstås

erstatning, straf eller oprejsning i anledning af en retskrænkelse, anlægges ved

det sted, hvor retskrænkelsen er foregået (skadestedet). Dette kan efter om-

stændighederne både være handlings- og virkningsstedet.

101

Sager om handlinger på internettet kan efter retspraksis bedømmes efter de

danske regler, når internettransmissionen hidrører fra Danmark og muligvis

også, hvis tranmissionen hidrører fra udlandet i det omfang, at transmissionen

modtages og har rettighedsmæssig effekt i Danmark. Det betyder bl.a., at op-

havsretsloven finder anvendelse, når danske brugere downloader værker fra

internettet, uanset i hvilket land, serveren er placeret.

102

101

Betænkning nr. 1052 om

retternes stedlige kompetence

i borgerlige sager m.v. (1985),

side 33

102

Ophavsretsloven med kommen-

tarer, Peter Schøning, 7. udgave

(2024), s. 920

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

3.4.3. Håndhævelse af rettigheder ifm. træning af kunstig intelligens

Ifølge RettighedsAlliancen er det i praksis umuligt at kontrollere, om ophavsretten

overholdes dels af udviklere af kunstig intelligenstjenester og dels af brugere

af sådanne tjenester. Opklaring af, om der er sket et brud på ophavsretten, kræver

en retssag.

At føre retssager er ofte både omkostningstungt og tidskrævende. Dette påvirker

især de enkelte ophavere og små eller mellemstore virksomheders mulighed

for at forfølge deres eventuelle krav mod udviklere og udbydere af kunstig intel-

ligens. Nogle af udbyderne på markedet er blandt verdens største virksomheder

i verden målt i omsætning. Også af den grund er der ubalance i forholdet mellem

parterne i en sag, idet mindre danske virksomheder og rettighedshavere ofte

ikke vil have ressourcer til at føre mange, langvarige og dyre retssager mod

store internationale tech-virksomheder, uanset hvor gode changer har for at vinde.

Ifølge RettighedsAlliancen er det derudover vanskeligt i praksis at kontrollere,

om forbehold for tekst- og datamining overholdes. Dette skyldes, som tidligere

nævnt, især manglende transparens omkring træningsdata. I forordningen om

kunstig intelligens er der, som omtalt i afsnit 1.2, fastsat regler, der netop har til

formål at imødekomme udfordringer omkring manglende transparens, bl.a. i

forhold til overholdelse af forbehold for tekst- og datamining. Da reglerne ikke er

trådt i kraft, er det endnu for tidligt at konkludere på, hvad de reelle effekter af

reglerne bliver. Ligeledes er det for tidligt at sige noget om betydningen af

EU-kommissionens kommende praksiskodeks, som skal bidrage til, hvordan

kravet om en ophavsretspolitik opfyldes, jf. artikel 53, stk. 1, litra c. Det samme

gælder i forhold til den kommende skabelon fra Kommissionens kunstig intel-

ligenskontor, som skal anvendes til opfyldelse af transparenskravet, jf. artikel

53, stk. 1, litra d. Afklaring om udstrækningen af udbydernes oplysningsforplig-

telser kan især blive afgørende for mulighederne for rettighedshåndhævelsen.

3.4.4. Håndhævelse over for krænkende output genereret af kunstig intelligens

Hvis det lægges det kan til grund, at det er brugeren selv, som er ansvarlig i de

tilfælde, hvor brugeren bevidst har uploadet ophavsretsbelagte værker eller

indsat kopier heraf i instrukser (se nærmere afsnit 3.2.4), er udgangspunktet,

at rettighedshaveren kan påtale krænkelsen over for den pågældende bruger.

Ikke desto mindre kan det i praksis være svært for rettighedshaveren at identi-

ficere, hvem brugeren i virkeligheden er.

Selvom de fleste kunstig intelligenstjenester er i stand til at reproducere eller

genskabe beskyttet indhold, som den har været trænet på, er de fleste systemer

i dag kodet til ikke (uden videre) at adlyde brugerens instrukser herom. Systemet

vil f.eks. svare brugeren, at dette ikke kan lade sig gøre, eller at den ikke må

gøre det. Alligevel har det vist sig muligt at omgå foranstaltningerne, hvis man

har en vis teknisk snilde og tilpas tålmodighed. Afklaring på, om det er eller bør

være lovligt for udbydere at fraskrive sig ansvaret for ophavsretskrænkelser,

kan også få betydning for håndhævelsesmulighederne.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

EKSPERTGRUPPENS

ANBEFALINGER

EKSPERTGRUPPE FOR OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

KAPITEL 4. EKSPERTGRUPPENS

ANBEFALINGER

Ekspertgruppe om ophavsret og kunstig intelligens har drøftet, hvordan de op-

havsretlige udfordringer, der er nærmere belyst i denne rapport, bedst kan

håndteres. Som det også er fremhævet i rapportens indledning, har der i eks-

pertgruppen været konsensus om, at udfordringerne på området er store, og at

det er afgørende, at der snart gribes til handling. Ekspertgruppens 10 neden-

stående anbefalinger har til hensigt at komme med løsninger på tværs af de

udfordringer, som adresseres i kapitel 2 og kapitel 3. Anbefalingerne står ikke i

prioriteret rækkefølge, og eventuelle dissensudtalelser fremgår af de enkelte

anbefalinger.

Det er vurderingen, at udgifterne for den offentlige sektor, som er forbundet

med udmøntningen af anbefalingerne, kan rummes inden for det antal statslige

årsværk, som Kulturministeriet har til rådighed, medmindre andet eksplicit

fremgår af den enkelte anbefaling.

ANBEFALING 1: EFFEKTIV TRANSPARENS I TRÆNINGSDATA

Ekspertgruppen anbefaler, at der på EU-niveau sikres meningsfuld og effektiv

transparens ved brug af ophavsretligt beskyttet indhold til at træne og udvikle

kommercielle kunstig intelligenssystemer. Transparens er nødvendigt for, at

rettighedshaverne kan kontrollere brugen af deres indhold. Som supplement

hertil anbefales det, at der på EU-niveau indføres en formodningsregel om, at

kommercielle kunstig intelligenssystemer er trænet på ophavsretligt beskyttet

materiale i tilfælde, hvor transparenskravet ikke opfyldes.

Effektiv transparens opnås ved, at rettighedshaverne får stillet følgende infor-

mationer til rådighed for at kunne afgøre, om deres indhold er brugt til at træne

kunstig intelligenssystemer:

• Hvad er blevet brugt til træning: titel eller anden identifikation (såsom ISBN

for bøger) på værksniveau.

• Hvor er indholdet indsamlet fra: optimalt URL-niveau, ellers domæne niveau

eller navn på tjeneste (fx Spotify eller YouTube).

• Hvornår er indholdet blevet indsamlet: dato, klokkeslæt.

• Hvordan er indholdet blevet indsamlet: hvordan har kunstig intelligens-

udbyderen sikret sig, at der har været lovlig adgang til indholdet på ind-

samlingstidspunktet.

Alternativt skal rettighedshaverne have adgang til at søge på eget repertoire

direkte i de datasæt, der bruges til træning af kunstig intelligenssystemer,

samt at de får stillet de nødvendige søgeredskaber til rådighed herfor.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

Såfremt datasæt eller disse informationer ikke stilles til rådighed for rettig-

hedshavere, der anmoder om det inden en rimelig frist, skal der gælde en regel

om omvendt bevisbyrde, hvorefter der gælder en formodning for, at en rettigheds-

havers indhold er blevet brugt til at træne kunstig intelligenssystemer, med-

mindre udbyderen af det pågældende kunstig intelligenssystem dokumenterer,

at det ikke er tilfældet. Ekspertgruppen bemærker, at forslaget kan ses i forlæng-

else af anbefaling nr. 3.1, i Delafrapportering 2 fra regeringens ekspertgruppe

om tech-giganter, hvor denne ekspertgruppe konkret anbefaler, at der stilles

yderligere krav (til tech-giganter), der bruger ophavsretligt beskyttet materiale.

103

Denne konkrete anbefaling om effektiv og meningsfuld transparens og formod-

ningsregel skal inddrages i arbejdet i relevante fora i EU.

Dansk Erhverv og DI finder, at en sådan regel om omvendt bevisbyrde alene skal

finde anvendelse i de tilfælde, hvor udbydere af kunstig intelligens ikke har

opfyldt transparensforpligtelserne i henhold til artikel 53, stk. 1, litra d, i forord-

ningen om kunstig intelligens.

Danske Medier finder, at der uafhængigt af et transparenskrav bør gælde

omvendt bevisbyrde og en formodningsregel om, at der er brugt ophavsretligt

beskyttet indhold som træningsdata.

ANBEFALING 2: EFFEKTIVE FORBEHOLDSMULIGHEDER ELLER NYE

REGLER FOR TEKST OG DATAMINING

Ekspertgruppen anbefaler, at der i EU sikres markante forbedringer af mulig-

hederne for at tage forbehold for tekst- og datamining, og ultimativt at reglerne

i DSM-direktivets artikel 4 ændres, så lovlig brug af værker til tekst- og datamining

kræver udtrykkeligt samtykke.

Det er ekspertgruppens opfattelse, at rettighedshavernes muligheder for at

kontrollere og håndhæve forbehold for tekst- og datamining langt fra er velfunge-

rende, idet ”opt out”-systemet ikke fungerer i praksis. Der er derfor behov for en

styrkelse af dette system, hvis reglerne skal virke efter hensigten og skabe den

fornødne klarhed for både rettighedshavere og udbydere af kunstig intelligenssystemer.

Ekspertgruppen finder, at der i første omgang bør fokuseres på praktisk realiser-

bare løsninger af hensyn til den hastige udvikling på området. Ekspertgruppen

anbefaler, at der indføres fælleseuropæiske regler for, hvordan et forbehold korrekt

kan ske, og hvordan det efterfølgende behandles og dokumenteres. Reglerne

bør indebære, at en rettighedshaver kan tage forbehold med generel virkning

uden nævneværdige økonomiske omkostninger, og at rettighedshaverne kan

kontrollere, at forbehold overholdes. Det skal i den forbindelse sikres, at der er

effektive sanktioner for manglende overholdelse af gyldige forbehold.

103

Delafrapportering 2 fra

regeringens ekspertgruppe

om tech-giganter.pdf

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

Hvis det skulle vise sig, at disse initiativer ikke løser de praktiske udfordringer

for rettighedshaverne med det nuværende ”opt out”-system inden udgangen

af 2026, anbefaler ekspertgruppen, at DSM-direktivets artikel 4 om tekst- og

datamining hurtigst muligt ændres.

En sådan ændring bør foreslås i forbindelse med EU-Kommissionens planlagte

evaluering af DSM-direktivet i 2026. Danmark bør herved fremlægge forslag til

en ændring af reglerne, som indebærer, at brug af værker med henblik på tekst-

og dataminerig sker med rettighedshaverens udtrykkelige samtykke (”opt in”).

Danske Medier finder, at artikel 4 straks bør ændres til et ”opt in”-system.

ANBEFALING 3: FORBEDRING AF RAMMEVILKÅR FOR KOLLEKTIV

LICENSERING

Ekspertgruppen anbefaler, at der både på dansk og europæisk plan iværksættes til-

tag, som kan forbedre rammevilkårene for kollektiv licensering på området for brug af

ophavsrettigheder, herunder nærtstående rettigheder, i kunstig intelligenssystemer.

Ekspertgruppen mener, at rettighedshaverne har ret til at modtage en rimelig

betaling, når deres værker eller frembringelser bliver brugt til kommerciel ud-

vikling og træning af kunstig intelligens. De nuværende licenseringsløsninger

er ikke tilstrækkeligt effektive til at få udbydere af kunstig intelligens til at

indgå aftaler med de relevante forvaltningsselskaber. Der er behov for tiltag,

som understøtter princippet i ophavsretslovens § 55 (DSM-direktivets artikel

18) om, at rettighedshaverne skal have en rimelig betaling, når deres eneret

udnyttes og kommercialiseres af andre. Dette kan bl.a. ske ved at styrke ramme-

vilkårene for kollektiv forvaltning. Ekspertgruppen bakker op om, at der efter de

gældende regler i § 55 gælder et princip om, at ophavere og udøvende kunstnere

har et krav på et passende og forholdsmæssigt vederlag, som efter § 55 d ikke

kan fraviges til skade for ophavere og udøvende kunstnere.

Konkret anbefaler ekspertgruppen, at der i EU arbejdes for at skabe en retlig

regulering, der legitimerer, at forvaltningsselskaber kan udstede licensløsninger

til udbydere af kunstig intelligens. Det bør i den forbindelse overvejes, om der

kan etableres globale eller multinationale ordninger, som kan gøre det endnu

nemmere for store, internationale aktører at indgå de nødvendige aftaler. End-

videre bør mulighederne for anerkendelse af nationale løsninger på tværs af

landegrænser til håndtering af ikke-repræsenterede rettighedshavere overvejes.

I Danmark kan muligheden for at indgå licensaftaler på området bl.a. styrkes

ved indførelse af en specifik aftalelicensbestemmelse om brug af ophavsretligt

beskyttet materiale i kunstig intelligenssystemer, som endvidere indeholder

adgang til, at Ophavsretslicensnævnet kan afgøre tvister om vilkår og vederlag

i sådanne aftaler.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

Ekspertgruppen bakker i øvrigt op om anbefaling nr. 3.2, i Delafrapportering 2

fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter om EU-licensaftaler i forhold

til brug af ophavsretligt beskyttet materiale.

104

Endvidere opfordrer ekspertgruppen til, at såfremt der udvikles danske sprog-

modeller, bør der ske en facilitering af aftaleindgåelse om klarering af rettigheder.

Dette kan eksempelvis ske ved, at der i regi af danske kultur- og uddannelses-

institutioner etableres et samarbejdsforum med repræsentanter fra bl.a. bredt

dækkende forvaltningsorganisationer, dataejere og andre relevante aktører.

ANBEFALING 4: FORSØGSORDNING OM OBLIGATORISK VOLDGIFT TIL

LØSNING AF RETTIGHEDSKONFLIKTER PÅ OMRÅDET FOR PRESSE

PUBLIKATIONER

Ekspertgruppen anbefaler, at det undersøges, om der kan indføres en obligatorisk

voldgiftsmodel med henblik på at sikre en effektiv håndtering af rettigheds-

konflikter og fremme aftaleindgåelse om brug af ophavsretligt beskyttet indhold,

herunder til træning af kunstig intelligens, i første omgang som en forsøgsordning

på området for pressepublikationer.

De eksisterende håndhævelsesværktøjer på ophavsretsområdet sikrer ikke en

tilstrækkelig effektiv løsning af rettighedskonflikter. Her tænkes bl.a. på op-

havsretslovens § 52, som giver parterne i en tvist mulighed for at kræve mægling,

hvis forhandling om visse licensaftaler ikke fører til noget resultat. Dog kan en

part blot undlade at deltage i mægling.

Ekspertgruppen anser det som et problem, at de eksisterende regler ikke inde-

holder krav om bl.a. deltagelse i aftalelicensforhandlinger og mægling samt

eventuelle sanktionsbestemmelser vedrørende manglende deltagelse. Dette

gør sig især gældende på områder, hvor rettighedsindholdet har en særlig

demokratiunderstøttende og oplysende funktion for borgerne, hvilket er tilfældet

for pressepublikationer.

Ekspertgruppen anbefaler, at det undersøges, om disse håndhævelsesudfor-

dringer ville kunne afhjælpes ved indførelse af en obligatorisk voldgiftsmodel

(en såkaldt ”final offer arbitration model”). Modellen bygger på princippet om,

at parterne i en tvist pålægges at medvirke aktivt i aftaleforhandlinger og

eventuelle mæglingsforhandlinger. Udtømmes disse muligheder, uden at der

opnås enighed om en aftale, skal parterne indgive hvert sit bud på en aftale

til en uafhængig voldgiftsinstans, som herefter skal vælge det mest rimelig

forslag. Denne proces tilskynder, at begge parter udarbejder et retfærdigt og

afbalanceret forslag, og den sikrer en hurtig og bindende afgørelse for parterne.

104

Delafrapportering 2 fra

regeringens ekspertgruppe

om tech-giganter.pdf

En sådan voldgiftsmodel vil f.eks. kunne udarbejdes med inspiration i uden-

landske regler. I forbindelse med undersøgelsen af de retlige og praktiske

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

muligheder for indførelse af modellen, bør der foretages en vurdering af de rets-

sikkerhedsmæssige aspekter, herunder domstolsprøvelse og hastighed i løsning

af konkrete tvister.

Ekspertgruppen bemærker, at særligt udgivere af pressepublikationer har til-

kendegivet at opleve store udfordringer med indgåelse af aftaler om informations-

samfundstjenesters online brug og tilrådighedsstillelse af pressepublikationer.

Derfor bør det undersøges, om en sådan voldgiftsmodel i første omgang kan

indføres som en forsøgsordning på området for pressepublikationer og udbredes,

hvis erfaringerne er positive.

Fører undersøgelsen til, at der igangsættes lovgivningsmæssige initiativer på

området, finder ekspertgruppen, at det vil være mest effektfuldt, hvis reglerne

gennemføres på EU-niveau.

Danske Medier finder, at det haster med indførelse af en håndhævelsesmodel i

forhold til tech-virksomhederne, som virker i praksis, hvorfor en obligatorisk

voldgiftsmodel bør indføres straks.

ANBEFALING 5: BESKYTTELSE MOD DIGITALE EFTERLIGNINGER AF

PERSONERS PERSONLIGE KENDETEGN

Ekspertgruppen anbefaler, at der indføres ophavsretlige regler, som beskytter imod

digitale efterligninger af personers stemme, udseende og andre personlige kendetegn.

Udviklingen inden for generativ kunstig intelligens har resulteret i, at det er

meget nemt at skabe vellignende digitale efterligninger af andre mennesker,

og der er navnlig set eksempler på, at kendte personers udtryk er blevet brugt i

sange, videoer, reklamekampagner m.v. uden de pågældendes samtykke.

Ekspertgruppen anbefaler, at der indføres nye regler om beskyttelse af person-

lige kendetegn, som skal kodificere dele af personlighedsretten, der i dag er

svære at håndhæve over for store tech-virksomheder. Ekspertgruppen vurderer,

at det er essentielt, at der handles hurtigt, hvorfor reglerne i første omgang bør

indføres på nationalt plan. Dette kan med fordel ske i ophavsretsloven. Indføres

tilsvarende regler på et senere tidspunkt i EU, vil de danske regler om nødvendigt

kunne tilpasses.

Derudover anbefaler ekspertgruppen, at det undersøges, om der kan indføres

en beskyttelse mod digitale efterligninger af udøvende kunstneres præstationer.

Formålet med dette vil være at sikre, at udøvende kunstnere ikke alene får ret-

tigheder til optagede fremførelser af værker, men også til selve præstationen

og uafhængigt af om det, der fremføres, er et ophavsretligt beskyttet værk. En

sådan beskyttelse er navnlig relevant, hvis det underliggende materiale

(et manuskript eller en sang mv.) ikke er ophavsretsligt beskyttet, f.eks. hvis

det er genereret af kunstig intelligens.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

Endeligt bemærker ekspertgruppen, at brugen af kunstig intelligens ligeledes

indebærer, at der systematisk, hurtigt og billigt kan frembringes indhold, der

ligner eksisterende menneskeskabte værker. Sådant indhold kan konkurrere

med en ophavers egne værker, fordi de består i en tæt efterligning af ophaverens

særlige stilistiske udtryk, således at det kan være svært at skelne, om et værk

er skabt af den rigtige kunstner eller af kunstig intelligens. Ekspertgruppen op-

fordrer i sådanne tilfælde til, at der anlægges en skærpet lighedsbedømmelse,

som imødegår, at andre bevidst kan snylte på det arbejde, som kendte forfattere,

komponister, billedkunstnere mv. har lagt i at udvikle deres egen unikke og

karakteristisk stil.

ANBEFALING 6: KRAV OM TEKNISKE FORANSTALTNINGER TIL HINDRING

AF ULOVLIG UPLOAD OG KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET

INDHOLD PÅ KUNSTIG INTELLIGENSTJENESTER

Ekspertgruppen anbefaler, at udbydere af kommercielle kunstig intelligens-

tjenester pålægges at indarbejde effektive sikkerhedsforanstaltninger (guard-

rails) med henblik på at forhindre, at tjenesternes brugere uploader og indsætter

kopier af ophavsretligt beskyttet materiale, som kan indebære risiko for op-

havsretskrænkelser.

Brugere af kunstig intelligens har i vidt omfang mulighed for at uploade op-

havsretligt beskyttede værker og frembringelser samt at lave eksemplarfrem-

stillinger af beskyttet indhold i form af instrukser. Dette materiale kan udnyttes

til at skabe outputs i stil med det delte materiale (og hvor beskyttede elementer

kan genfindes), ligesom det kan blive brugt til at træne og videreudvikle systemet

uden samtykke fra rettighedshaveren.

Ekspertgruppen finder, at principperne i ophavsretslovens § 52 c (DSM-direktivets

artikel 17), som regulerer onlineindholdsdelingstjenesters ansvar for bruger-

upload, også bør gælde for udbydere af kunstig intelligens. Det vil bl.a. indebære,

at udbyderen skal gøre sin bedste indsats for at sikre, at brugeren ikke kan

uploade indhold i strid med ophavsretten, f.eks. ved at indarbejde tekniske sikker-

hedsforanstaltninger (guardrails), samt at brugeren nægtes adgang til at give

instrukser om skabelse af output ”in the style of”, ”look-alike”, ”sound-alike” og

lignende på en måde, som indebærer en ophavsretskrænkelse.

De nærmere ansvarsforpligtelser kan fastlægges i et samarbejde mellem udbydere

af kunstig intelligens og rettighedshavere i de enkelte lande, f.eks. i lighed med

det samarbejde, der allerede foregår i Danmark i det eksisterende ’Artikel 17-forum’.

Forpligtelserne kan bl.a. omfatte krav om etablering af lettilgængelige klage-

ordninger.

De anbefalede krav og ansvarsforpligtelser bør indføres på EU-niveau. Dog bør

det undersøges, om der vil være mulighed for national regulering i tilfælde af,

at der ikke er opbakning til sådanne regler i EU-regi.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

ANBEFALING 7: BETINGET OFFENTLIG PÅTALE I SAGER OM OPHAVSRET

OG KUNSTIG INTELLIGENS, DER ER TEKNISK OG TERRITORIALT

KOMPLICEREDE

Ekspertgruppen anbefaler, at bestemmelsen om betinget offentlig påtale i op-

havsretsloven udvides til også at gælde for mindre grove sager, når disse relaterer

sig til kunstig intelligens og er teknisk og territorialt komplicerede.

Udgangspunktet i ophavsretsloven er, at den forurettede selv skal påtale kræn-

kelser af ophavsretten. Dette gælder for krænkelser omfattet af § 76, stk. 1. Dog

er grove krænkelser, omfattet af § 76, stk. 2, undergivet betinget offentlig påtale,

hvilket betyder, at anklagemyndigheden (oftest på begæring), kan indlede en

efterforskning og rejse tiltale i sagen.

Politiet er ofte mere kompetent og bedre udstyret til at efterforske og frem-

skaffe beviser i sager om kriminalitet på internettet. Ophavsretlige sager, der

er knyttet til kunstig intelligens, er ofte ganske komplicerede og teknisk ind-

viklede, herunder fordi de normalt går på tvært af landegrænser. Derfor bør der

i sådanne specifikke sager være adgang til offentlig påtale, uanset om krænkelsen

ikke viser sig at være af grov karakter.

Konkret kan anbefalingen gennemføres ved ændring af ophavsretslovens § 82,

således, at den også kommer til at gælde for overtrædelser omfattet af § 76,

stk. 1.

Anbefalingen indebærer en forudsætning om tilførsel af ressourcer til Politiets

Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), da det forventes, at en ændring som den

foreslåede vil øge politiets arbejdsbyrde, og da ekspertgruppen ikke ønsker, at

evt. merarbejde som følge af forslaget skal træde i stedet for nogle af politiets

andre opgaver med bekæmpelse af immaterialretskrænkelser. Henset til

størrelsen af NSK’s sektion for rettighedsbeskyttelse estimeres det, at forslaget

vil kræve tilførsel af to årsværk. Afhængigt af det påkrævede erfarings- og kom-

petenceniveau samt eventuelle særlige driftsudgifter (særligt IT-udstyr, system-

adgange, licenser m.m.)., estimeres udgifterne at beløbe sig til mellem 2 og

2,5 mio. kr. årligt.

ANBEFALING 8: UNDERSØGELSE AF MULIGE TILTAG FOR AT STYRKE

BRUGEN AF MENNESKESKABT INDHOLD

Ekspertgruppen anbefaler, at der foretages en undersøgelse af mulige tiltag for

at styrke menneskeskabt indhold for det tilfælde, at der er risiko for, at kunstigt

genereret indhold udkonkurrerer menneskeskabt indhold. Dette kan bl.a. være i

form af en ”domaine public payant”-ordning. Som led i undersøgelsen bør fordele

og ulemper ved en sådan ordning afdækkes, ligesom udenlandske erfaringer

med lignende ordninger bør indhentes.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

På en række områder, bl.a. musikområdet, forventes det, at brugerne i stadig

stigende grad vil anvende gratis, kunstigt genereret indhold i stedet for

menneskeskabte værker og frembringelser. Analyser peger på, at en betydelig

del af den fremtidige vækst inden for særligt musikbranchen vil ske inden for

kunstigt genereret indhold. Der er derfor i branchen bekymring for, at kunstigt

genereret indhold vil udkonkurrere de selvsamme værker, som danner grundlag

for det nye, ubeskyttede indhold.

Ekspertgruppen finder, at risikoen for, at kunstigt genereret indhold udkonkur-

rerer menneskeskabt indhold, skal undersøges nærmere. I forlængelse heraf

bør undersøgelsen beskrive forskellige mulige afbødningsmekanismer, der kan

indføres på europæisk niveau. Ekspertgruppen har bl.a. drøftet ”domaine public

payant”-ordningen (betaling for kommerciel udnyttelse af værker i public domain).

En sådan ordning vil f.eks. på musikområdet indebære, at der skal betales for

alle typer af musik til de kollektive ordninger, og at brugerne dermed ikke opnår

en besparelse ved at anvende kunstigt genereret musik.

Som led i undersøgelsen bør der tages hensyn til, at en mulige ordning ikke

unødigt begrænser den teknologiske innovation, herunder mulighederne for at

udvikle og anvende kunstig intelligens. Ligeledes skal det sikres, at ordningen

ikke medfører utilsigtede eller uforholdsmæssige store ulemper for den danske

og europæiske konkurrenceevne.

ANBEFALING 9: VEJLEDNING OG OPLYSNINGSTILTAG OM OPHAVSRET

OG KUNSTIG INTELLIGENS

Ekspertgruppen anbefaler, at der udarbejdes vejledninger til virksomheder og

institutioner om brug af ophavsretligt beskyttet indhold på kunstig intelligens-

tjenester og udvikles uddannelses- og oplysningstiltag, der er målrettet insti-

tutioner, elever og andre brugere af kunstig intelligenstjenester, samt at der

afsættes midler til disse formål.

Det er ekspertgruppens opfattelse, at der generelt mangler fokus på ophavsretlige

problemstillinger i dialogerne og debatterne om udvikling af kunstig intelligens.

Det skaber usikkerhed både for virksomheder og institutioner, der ønsker at

bruge eller udvikle kunstig intelligens, og for brugere af kunstig intelligens-

tjenester. Udbredelse af information om de juridiske muligheder og begræns-

ninger i forhold til kunstig intelligens og ophavsret vil medvirke til at skabe

retssikkerhed for danske virksomheder mv. og vil på den måde understøtte

innovation og teknologisk udvikling i Danmark.

Ekspertgruppen anbefaler, at danske myndigheder hurtigst muligt udarbejder

vejledninger til virksomheder og institutioner, bl.a. om de grundlæggende reg-

ler om ophavsret i lyset af kunstig intelligens, samt at danske myndigheder i

samarbejde med private aktører udvikler uddannelses- og oplysningstiltag og

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

kampagner målrettet institutioner, elever og andre brugere af kunstig intelli-

genstjenester.

ANBEFALING 10: PRÆCISERING I OPHAVSRETSLOVGIVNINGEN AF,

AT UDBUD AF KUNSTIG INTELLIGENSSYSTEMER UDGØR TILGÆNGELIG

GØRELSE FOR ALMENHEDEN

Flertallet i ekspertgruppen anbefaler, at det lovgivningsmæssigt fastsættes, at

der sker en tilgængeliggørelse for almenheden af det indhold, systemerne er

trænet på, for at skabe optimale muligheder for aftaleindgåelse om deling af

den værdi, der opstår ved selve udbuddet af kunstig intelligenssystemer på det

europæiske marked.

Det er ekspertgruppens opfattelse, at samtlige store, kommercielle kunstig

intelligenssystemer er trænet på enorme mængder ophavsretligt beskyttet

indhold, og at brugen af denne form for træningsdata udgør en væsentlig

økonomisk værdi for systemudbyderne. Ekspertgruppen finder, at en sådan

kommerciel udnyttelse ikke bør finde sted uden licensering og betaling til de

rettighedshavere, hvis materiale der er blevet brugt.

Ekspertgruppen finder, at brug af værker som træningsdata uden samtykke er

en overtrædelse af ophavsretslovgivningen i de tilfælde, hvor træningen ikke er

omfattet af en undtagelsesbestemmelse. Derimod er det lovgivningsmæssigt

uklart, om der sker en ’tilgængeliggørelse for almenheden’ af de værker, der er

trænet på, når det kunstig intelligenssystem udbydes på markedet.

Flertallet i ekspertgruppen finder på den baggrund, at der er behov for en tydelig

angivelse i lovgivningen af, at tilrådighedsstillelse af en kunstig intelligens-

tjeneste på det europæiske (eller danske) marked, vil udgøre en ophavsretligt

relevant handling i form af ’tilgængeliggørelse for almenheden’ omfattet af op-

havsretslovens § 2 (Infosoc-direktivets artikel 3). Det vil dermed blive klart, at

aftaleindgåelse med rettighedshaverne er nødvendigt, hvis en tjenesteudbyder

vil tilbyde EU-borgere at benytte deres kunstig intelligenstjeneste.

Anbefalingen vil samtidig besvare spørgsmålet om, hvorvidt der er værneting

i de enkelte medlemslande for så vidt angår sager om uretmæssig tilgængelig-

gørelse af værker, da der automatisk vil være værneting i det land, hvor det

kunstig intelligenssystem er udbudt. Anbefalingen vil således både styrke aftale-

og håndhævelsesgrundlaget.

Forslaget angår kommercielle kunstig intelligenssystemer, og der er ikke med

forslaget taget stilling til, hvad der skal være gældende i forhold til ikke-

kommercielle forskningsinstitutioner. Der er efter ekspertgruppens opfattelse

grund til at tage hensyn til ikke-kommercielle forskningsinstitutioner. Dette

kan ske i form af en obligatorisk undtagelsesbestemmelse svarende til DSM-

direktivets artikel 3.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

Det bemærkes, at forslaget i øvrigt ikke vil have konsekvenser i forhold til kunstig

intelligenssystemer, der ikke er trænet på ophavsretligt beskyttet indhold.

Da der vil være tale om en præcisering af et EU-retligt begreb, bør anbefalingen

gennemføres på EU-niveau.

Dansk Erhverv og DI, at anbefalingen vil få gennemgribende betydning for både

udbydere og rettighedshavere og anbefaler derfor, at der i stedet nedsættes en

high level arbejdsgruppe i EU, som kan afdække konsekvenserne ved forslaget.

Endelig finder erhvervsorganisationerne, at en high level arbejdsgruppe mere

generelt bør rådgive Kommissionen om, hvordan EU’s ophavsretlige rammer

bedst tilpasses den teknologiske udvikling inden for kunstig intelligens.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

BILAG

EKSPERTGRUPPE FOR OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

BILAG 1.

KOMMISSORIUM FOR EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG

INTELLIGENS

Formål

Tech-giganternes udvikling og brug af kunstig intelligens, især de store sprog-

modeller/generativ kunstig intelligens modeller, rummer en lang rækker

muligheder for den kreative sektor, men rejser også en række problemstillinger

i forhold til ophavsretten.

Der nedsættes en ekspertgruppe, som skal beskrive de udfordringer, kunstig

intelligens medfører for det ophavsretlige økosystem og komme med anbefalinger

til mulige løsninger. Det kan f.eks. være anbefalinger til oplysningstiltag, eventuelle

nationale tiltag samt emner, som bør behandles på EU-niveau. Især anbefalinger

rettet med den EU-retlige regulering af kunstig intelligens og ophavsret skal

have ekspertgruppens fokus.

Organisering

Kulturministeren nedsætter ekspertgruppen og udpeger dens medlemmer. Visse

af medlemmerne udpeges direkte, mens andre medlemmer udpeges efter ind-

stilling. Kulturministeren udpeger ekspertgruppens forperson. Ekspertgruppen

sekretariatsbetjenes af Kulturministeriet.

Rammer for arbejdsgruppens arbejde

Ekspertgruppens formål er at undersøge, om de gældende ophavsretlige regler

er ”fit for purpose” ift. indtoget af kunstig intelligens og skal på denne bag-

grund undersøge de problemstillinger, som kunstig intelligens medfører for det

ophavsretlige system.

Det bemærkes, at kunstig intelligens påvirker samfundet på mange måder og

berører i den henseende mange forskellige regelsæt. Ekspertgruppens arbejde

og fokus afgrænses til ophavsretlige relevante problemstillinger og anbefalinger.

Ekspertgruppens skal i sit arbejde have for øje, at eventuelle tiltag ikke unødigt

be-grænser innovation og mulighederne for brug af kunstig intelligens.

Ekspertgruppens analyse opdeles i følgende:

1. Kortlægning af ophavsretlige udfordringer som følge af indtoget af kunstig

intelligens.

2. Anbefalinger til håndtering af de kortlagte udfordringer. Anbefalinger, der kan

indgå i Kulturministeriets arbejde i relevante EU-fora, skal særligt prioriteres.

1. Kortlægning af ophavsretlige udfordringer som følge af indtoget af kunstig

intelligens

Ekspertgruppen skal gennemføre en kortlægning af de ophavsretlige problem-

stillinger som følge af indtoget af kunstig intelligens.

Kunstig intelligens berører det ophavsretlige økosystem på mange måder både

ift. input og output. Der kan opstå ophavsretlige krænkelser ved, at systemer

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

– med henblik på træning af kunstig intelligens systemer – foretager indsamling

af ophavsretligt beskyttede værker og beskyttede frembringelser, og at kunstig

intelligens modeller og systemer genereres på baggrund af input af ophavsretligt

beskyttet indhold. Der kan også opstå ophavsretlige krænkelser ved, at kunstig

intelligens systemer genererer output, der ligner eksisterende indhold. Derudover

kan algoritmer inden for kunstig intelligens (generativ AI) resultere i systematiske

efterligninger af udøvende kunstneres stemmer, udtryk osv. Ligeledes kan kunstig

intelligens generere billeder i en kendt kunsters stil. Man taler om ”in the style

of”, ”sound alikes” og ”look alikes”.

Dette er blot udtryk for nogle af de områder, hvor kunstig intelligens kan have

uhensigtsmæssige konsekvenser og ekspertgruppens arbejde bør ikke begrænse

sig kun til disse.

2. Anbefalinger til håndtering af de kortlagte udfordringer

Ekspertgruppen bør på baggrund af kortlægningen komme med anbefalinger

til, hvordan udfordringerne mest optimalt kan håndteres. Det kan f.eks. være

anbefalinger til ny lovgivning – særligt på EU-niveau - men også blødere anbefalinger

i form af oplysningstiltag eller andet.

Såfremt der er anbefalinger til national regulering, skal disse kunne gennemføres

inden for eksisterende EU-regulering. Ekspertgruppen bør ligeledes have fokus

på, om anbefalingerne stiller Danmark ringere end andre lande ift. muligheden

at bruge kunstig intelligens, og at innovationen ikke unødigt hæmmes.

Kunstig intelligens er grænseoverskridende i sin natur, og udfordringer med

kunstig intelligens ift. ophavsret kan ikke håndteres alene på nationalt plan.

Ekspertgruppen bør på baggrund af kortlægningen under punkt 1 komme med

anbefalinger til mulige elementer, der kan indgå i drøftelser i EU-fora vedrørende

kunstig intelligens og ophavsret.

EU-reguleringen vil være relevant på områder, hvor national regulering ikke er

mulig under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser. Herudover

vil EU-regulering ofte være relevant på området for kunstig intelligens under

hensyntagen til at opnå harmoniserede regler for brug af denne, idet nationale

løsninger ofte ikke vil have den ønskede effekt. Anbefalingerne bør beskrive,

hvad der skal reguleres, og hvordan dette kan ske. Ekspertgruppens anbefalinger

kan også omfatte anbefalinger til andre tiltag som for eksempel Memorandoms

of Understanding (MoU), Re-commendations eller lignende soft law initiativer.

Afrapportering

Ekspertgruppen skal aflevere resultatet af arbejdet i en kortfattet rapport.

Tidsplan

Der udarbejdes ved arbejdets opstart en tids- og leveranceplan for arbejdet.

Ekspertgruppens anbefalinger afrapporteres til kulturministeren i vinteren 2024/2025.

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

BILAG 2.

KUNSTIG INTELLIGENS DATASTRØMFIGUR

Etablering af datasæt til

træning/udvikling

Data

Træning/udvikling

af model

Brug og gentænkning af

model

Inputdata

udvikling

Træning

Validering

Test

Færdig

AI-model

Output

Inputdata

bruger

Kilde: Henrik Udsen, professor ved JUR Center for Informations- og innovationsret, Københavns Universitet

EKSPERTGRUPPE FOR OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

BILAG 3.

EKSPERTGRUPPENS OVERSIGT 1:

TRÆNING AF KUNSTIG INTELLIGENS IFT. OPHAVSRET

RELEVANTE

HOVEDREGLER

(DK OG EU)

OHL § 2

Infosoc-direktivet

art. 2

HANDLING

ER HANDLINGEN

OMFATTET AF

HOVEDREGLERNE?*

Der sker en ophavsretlig

relevant handling i form af

en eksemplarfremstilling

omfattet af § 2 / art. 2

RELEVANTE

UNDTAGELSESREGLER

(DK OG EU)

1) OHL § 11 a, stk. 1

Infosoc-direktivet art. 5,

stk. 1

2) OHL §§ 11 b og 11 c

DSM-direktivet art. 3 og 4

ER HANDLINGEN OMFATTET AF UNDTAGELSERNE?*

Indsamling af

træningsdata

(”web scraping”)

Indhold kopieres,

når data indsam-

les og lagres ifm.

datafangstpro-

cessen

1) Handlingen kan formodentlig ikke generelt anses for at opfylde betingelserne

i § 11 a, stk. 1, nr. 1 og 3 / art. 5(1). Da kravene i stk. 1, nr. 1-4 / art. 5(1), er

kumulative, kan undtagelsen umiddelbart ikke anses for at finde anvendelse.

2) Handlingen kan muligvis anses for undtaget efter § 11 b / art. 4, såfremt

træning af kunstig intelligens kan sidestilles med TDM (AI-forordningen taler

derfor), kravet om lovlig adgang konkret er overholdt, og værkerne ikke opbevares

længere end nødvendigt.

Undtagelsen i § 11 c / art. 3 vil efter omstændighederne muligvis kunne finde

anvendelse.

Filtrering/

analysering af

træningsdata

Indhold kopieres,

når det downloades

og analyseres

ifm. datafiltrerings-

processen

OHL § 2

Infosoc-direktivet

art. 2

Der sker en ophavsretlig

relevant handling i form af

en eksemplarfremstilling

omfattet af § 2 / art. 2

1) OHL § 11 a

Infosoc-direktivet art. 5,

stk. 1

2) OHL §§ 11 b og 11 c

DSM-direktivet art. 3 og 4

1) Handlingen kan efter omstændighederne måske anses for at opfylde kravene,

hvorefter § 11 a, stk. 1 / art. 5(1) vil kunne finde anvendelse.

2) Handlingen kan muligvis anses for undtaget efter § 11 b / art. 4, såfremt

træning af kunstig intelligens kan sidestilles med TDM (AI-forordningen taler

derfor), kravet om lovlig adgang konkret er overholdt, og værkerne ikke opbe-

vares længere end nødvendigt.

Undtagelsen i § 11 c / art. 3 vil efter omstændighederne kunne finde anvendelse.

Træning/udvikling

af maskinlærings-

algoritmer

(AI-modeller)

Indhold kopieres,

når datapunkter

samles.

OHL § 2

Infosoc-direktivet

art. 2

OHL § 4, stk. 2

Der sker muligvis (hel/del-

vis) eksemplarfremstilling

omfattet af § 2 / art. 2 fsva.

visse dele af processen.

NB: Visse AI-output

udgør evt. fri benyttelse

omfattet af § 4, stk. 2.

1) OHL § 11 a

Infosoc-direktivet art. 5,

stk. 1

2) OHL §§ 11 b og 11 c

DSM-direktivet art. 3 og 4

1) Handlingen vil måske opfylde stk. 1, nr. 1, 2 og 4, men muligvis ikke stk. 1, nr. 3 /

art. 5(1), hvorefter undtagelsen umiddelbart ikke finder anvendelse.

2) Handlingen kan muligvis anses for undtaget efter § 11 b / art. 4, såfremt

træning af kunstig intelligens kan sidestilles med TDM (AI-forordningen taler

derfor), kravet om lovlig adgang konkret er overholdt, og værkerne ikke opbevares

længere end nødvendigt.

Undtagelsen § 11 c / art. 3 vil efter omstændighederne kunne finde anvendelse.

*Vurderingen er udtryk for ekspertgruppens opfattelse. Retstilstanden er ikke afklaret, og spørgsmålene bør afgøres ved domstolene.

Oversigten tager udgangspunkt i, hvad der gælder for træning af kunstig intelligens foretaget på det tidspunkt, hvor oversigten er fremstillet.

Inspirationskilder: Oplæg fra professor Henrik Udsen d. 19. september 2024 og speciale af Josephine P. Hansen og Janus Hammerhøj publiceret på CIIR’s hjemmeside.

EKSPERTGRUPPE FOR OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

BILAG 4.

EKSPERTGRUPPENS OVERSIGT 2:

OUTPUT FRA KUNSTIG INTELLIGENS IFT. OPHAVSRET

RELEVANTE

HOVEDREG-

LER (DK/EU)

Skabelse af

output vha.

kunstig

intelligens

OHL § 2

Infosoc-direk-

tivet art. 2

OHL § 3

OHL § 2, stk. 4

HOVEDREGLERNES

ANVENDELSESOMRÅDE*

Når værker, som er lagret i

træningsmodeller, kommer til

udtryk i nye outputs, vil det som

udgangspunkt udgøre

(hel/delvis) eksemplarfremstilling

omfattet af § 2 / art. 2 og § 3.

Hvis outputtet ikke gengiver et

værk (helt/delvist), sker der ikke

eksemplarfremstilling.

Outputtet kan herved siges at

være skabt ved fri benyttelse,

jf. § 4, stk. 2.

RELEVANTE

UNDTAGELSER

(DK/EU)

OHL § 12

Infosoc-direktivet

art. 5, stk. 2,

litra b

OHL § 24 b

Infosoc-direktivet

art. 5, stk. 3,

litra k

UNDTAGELSERNES

ANVENDELSESOMRÅDE*

Hvis en bruger (fysisk person)

frembringer et output til privat

brug, kan handlingen evt. være

omfattet af § 12 / art. 5, stk. 2,

litra b (forudsat at brugeren anses

som frembringeren og ikke

AI-systemet eller udvikleren).

Hvis en bruger (fysisk/juridisk

person) frembringer et output

med henblik på parodi, karikatur

eller pastiche, kan brugen evt.

være omfattet af § 24 b / art. 5,

stk. 3, litra k.

ANSVARSSUBJEKT

HÅNDHÆVELSES-MULIGHEDER

Hvis en bruger vidste eller burde vide,

at handlingen medførte en krænkelse

af ophavsretten, f.eks. hvis brugeren har

uploadet ophavsretsbelagt materiale, vil

brugeren formentlig være ansvarlig for

den ulovlige eksemplarfremstilling.

Hvis det kunstig intelligenssystem selv

skaber et output ud fra en simpel prompt,

er det uafklaret, hvem der bærer ansvaret.

Spørgsmålet vil evt. føre tilbage til, om

træningen af modellen har været lovlig.

Der kan desuden være brugervilkår, som

fastlægger en ansvarsfordeling.

Rettighedshaveren kan evt.

nedlægge forbud eller anlægge

retssag mod krænkeren og/eller

evt. udvikleren af systemet.

Spørgsmålet er ikke afklaret,

og der er begrænset praksis på

området.

Rettighedshaveren kan, for at

forhindre potentiel uønsket

eksemplarfremstilling i output,

tage forbehold for TDM/ træning

af værket (virkning forudsætter,

at forbeholdet respekteres af

udvikleren af kunstig intelligens-

systemet).

Rettighedshaveren kan anlægge

sag mod krænkeren.

Hvis output uploades på en

onlineindholdsdelingstjeneste,

kan rettighedshaveren evt. klage

til tjenesten, jf. § 52 c, stk. 6,

hvorefter dennes afgørelse i øvrigt

vil kunne påklages til Ophavsrets-

licensnævnet.

Tilgængelig-

gørelse af

output fra

kunstig

intelligens

OHL § 2

Infosoc-direk-

tivet art. 2

OHL § 3 OHL §

52 c

DSM-direktivet

art. 17

Hvis output, som indbefatter

en eksemplarfremstilling af et

værk, gøres tilgængeligt for

almenheden, er handlingen

omfattet af § 2 / art. 2 og § 3.

Hvis output, som indbefatter

en eksemplarfremstilling af et

værk, uploades på en onlineind-

holdsdelingstjeneste, vil § 52 c

evt. kunne finde anvendelse.

OHL § 24 b

Infosoc-direktivet

art. 5, stk. 3,

litra k

OHL §§ 23, 25

m.fl.

Hvis en bruger tilgængeliggør et

output med henblik på parodi,

karikatur eller pastiche, kan

handlingen evt. være omfattet

af § 24 b / art. 5, stk. 3, litra k.

Hvis en bruger tilgængeliggør et output i

strid med § 2, er brugeren som udgangs-

punkt ansvarlig.

Hvis en bruger uploader et output, som

indbefatter en eksemplarfremstilling af et

værk, på en onlineindholdsdelingstjeneste,

kan udbyderen af tjenesten evt. blive

ansvarlig for brugerens upload.

Hvis et output f.eks. gengives

i kritiske eller videnskabelige

fremstillinger, ved omtale af

Infosoc-direktivet dagsbegivenheder i aviser, i re-

art. 5, stk. 3, litra portager mv. kan handlingen evt.

a og litra c m.fl." være undtaget efter bestem-

melserne herom.

Ingen

Ej relevant

Tilgængelig-

gørelse af

kunstig

intelligens-

modeller

OHL § 2

Det er uafklaret, om udbyderen

af en kunstig intelligensmodel

foretager en tilgængeliggørelse

for almenheden af værker og

andre frembringelser, jf. § 2, når

systemet stilles til rådighed for

brugerne.

Hvis udbyderen kan anses for at foretage

en tilgængeliggørelse for almenheden,

jf. § 2, vil udbyderen være ansvarlig for

de eventuelle krænkelser, en sådan til-

gængeliggørelse medfører.

Hvis udbyderen foretager en selv-

stændig krænkelse af ophavsret-

ten gennem sin tilrådighedsstillel-

se af et kunstig intelligenssystem,

vil rettighedshaveren f.eks. kunne

sagsøge udbyderen af systemet.

*Vurderingen er udtryk for ekspertgruppens opfattelse. Retstilstanden er ikke afklaret, og spørgsmålene bør afgøres ved domstolene.

Oversigten tager udgangspunkt i, hvad der gælder for træning af kunstig intelligens foretaget på det tidspunkt, hvor oversigten er fremstillet.

EKSPERTGRUPPE FOR OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

EKSPERTGRUPPE OM OPHAVSRET OG KUNSTIG INTELLIGENS

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 258: Orientering om anbefalinger fra ekspertgruppe om ophavsret, fra kulturministeren