Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 242
Offentligt
3059238_0001.png
Folkelig deltagelse i en bæredygtig udvikling via folkebibliotekerne
Formål:
At engagere og aktivere den brede befolkning
i demokratisk deltagelse og bæredygtig
udvikling ved at bruge
folkebibliotekerne til lokale platforme for dialog, debat, viden
og handlefællesskaber på tværs af alle kommuner – og dermed understøtte en
demokratisk forankret omstilling mod en bæredygtig fremtid
.
Indsats:
Udbrede verdensmålene lokalt gennem bibliotekernes netværk og partnerskaber, herunder
verdensmålsambassadører, UGE17og nationale/lokale samarbejder med civilsamfund, institutioner og
virksomheder.
Udvikle bibliotekerne som åbne og neutrale rum for samtale, uenighed og fælles forståelse – hvor
borgere på tværs af baggrund får mulighed for at drøfte fremtidens samfund, handlemuligheder og
lokale løsninger.
Sikre fortsat kompetenceudvikling, vidensdeling og nytænkning i bibliotekssektoren, så bibliotekerne
kan understøtte adfærdsændringer, handlefællesskaber og udbredelsen af viden om Verdensmålene
frem mod 2030.
Koordinere og styrke partnerskaber mellem biblioteker, kommuner, regioner og nationale aktører for
at maksimere folkelig deltagelse, oplysning og ejerskab til omstillingen.
Fremme borgernes uenighedskompetencer, kritiske sans og engagement i verdensmålene gennem
faciliterede debatter og aktiviteter, der bidrager til demokratisk dannelse og samfundsmæssig
resiliens.
Som landets mest besøgte kulturinstitution, er folkebibliotekerne godt i gang med det borgerrettede
arbejde omkring FNs verdensmål med udgangspunkt i netværket DB2030 det er oprettet på initiativ af
Danmarks Biblioteksforening med en række af de centrale aktører inden for Verdensmål og den
bæredygtige dagsorden, som CONCITO,
DemorracyX,
Verdens Bedste Nyheder, Chora 2030,
Forbrugerrådet TÆNK, biblioteker, m.fl.
En centralt afsat aktivitetspulje (på finansloven 2022-23)
understøttede
konkret udmøntning af målene
beskrevet i Regeringens Verdensmålsstrategi
ude
lokalt blandt borgerne, med bibliotekerne som afsender
og facilitatorer.
En
relativt beskeden bevilling kan få stor effekt. Med blot 2 millioner kroner årligt vil det
være muligt at videreføre og forstærke den landsdækkende indsats, vi allerede har skabt i
bibliotekssektoren. En sådan finansiering vil ikke blot styrke verdensmålsarbejdet i bred forstand, men
også tydeliggøre kulturens og bibliotekernes vigtige rolle i at engagere borgerne på tværs af sektorer – ikke
mindst gennem de koordinerende aktiviteter, der allerede har vist deres effekt lokalt og nationalt.
Den billigste måde, at nå flest mennesker er en kernefinansiering af Bibliotekernes
koordinerende verdensmålsindsats mellem kommunerne.
Budget fra 2026-2030 i alt 10 mio. Kr. (2 millioner årligt i 5 år).