Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 240
Offentligt
3058688_0001.png
Kunstneres usynlige arbejde
ved udstillinger
Juni 2025
Analyse af kunstneres tidsforbrug
på administrative opgaver i
forbindelse med udstillinger på
museer og i kunsthaller udarbejdet
for Billedkunstnernes Forbund
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0002.png
Indhold
Kolofon
Indledning
Metode
-
Gruppeinterviews
-
Kortøvelse
-
Arbejdsopgaver
Kategorier af administrativt arbejde
-
Tidsforbrug på administrativt arbejde
-
Dialog med udstillingsstedet
-
Økonomi
-
Installering og forberedelse
-
Presse, kommunikation og dokumentation
-
Kunstnerisk aktivitet
Konsekvenser ved det usynlige arbejde
s. 3
s. 4
s. 7
s. 8
s. 10
s. 11
s. 12
s. 13
s. 14
s. 16
s. 19
s. 22
s. 24
s. 26
Forsidebillede
Stina Deja. Fra udstillingen Last Resort på Annka Kultys Gallery i London.
Foto: Courtesy of the artist and Annka Kultys Gallery
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0003.png
Kolofon
Billedkunstnernes Forbund, BKF er
Danmarks førende fagforbund og
interesseorganisation for visuelle kunstnere
med over 2200 medlemmer. BKF arbejder
for at forbedre visuelle kunstneres
arbejdsvilkår og styrke kunstens rolle i
samfundet.
"Kunstneres usynlige arbejde ved
udstillinger" er initieret af Billedkunstnernes
Forbund, BKF, med ønske om at undersøge
og skabe viden om kunstneres arbejde og
tidsforbrug i forbindelse med udstillinger.
Undersøgelsen er udarbejdet af Analyse &
Tal.
Interviewede kunstnere:
Birgit Johnsen,
Hannah Toticki Anbert, Hanne Nielsen, Henrik
Plenge Jakobsen, Ida Raselli, Iselin Toubro,
Jesper Christiansen, Kim Richard Adler
Mejdahl, Maria Nørholm Ramouk, Milena
Bonifacini, Molly Haslund, Nanna Debois Buhl,
Sian Kristoffersen, Simon Starling, Sofie
Hesselholdt, Torben Ribe.
Følgegruppe:
Billedkunstnere og
bestyrelsesmedlemmer i BKF Søren Thilo
Funder og Jóhan Martin Christiansen samt
forperson for Kunstnernes Fagforening Signe
Klejs.
Redaktionsgruppe BKF:
Billedkunstner og
forperson Marie Thams, projektleder Karen
Mette Fog Pedersen, redaktør Steen Bruun
Jensen, sekretariatsleder Klaus Pedersen,
koordinator Annarosa Krøyer Holm.
BKFs bestyrelse, 2025:
Marie Thams, Jóhan
Martin Christiansen, Mette Kit Jensen, Lee S.
Lund, Ditte Lyngkær Pedersen, Anette
Højlund, Morten Modin, Søren Thilo Funder
og Troels Aagaard.
3
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0004.png
Indledning
Når kunst opleves i kunsthaller og på
museer, er det de udstillede værker, der
fanger opmærksomheden. Men
billedkunstneres arbejde i forbindelse med
udstillinger kan opdeles i to dele. Den mest
synlige del er de værker, de udstiller, og som
omverdenen ser og forholder sig til. Den
anden del består af arbejdet op til, under og
efter udstillingen, samt det administrative
arbejde, der følger med det kunstneriske
virke. Det arbejde er ofte usynligt for andre,
selvom det kræver betydelig tid og energi
fra kunstneren.
Det er baggrunden for, at Billedkunstnernes
Forbund har bedt os i analysebureauet
Analyse & Tal om at lave en undersøgelse af
kunstneres usynlige arbejde i forbindelse
med udstillinger, som offentliggøres i
nærværende rapport.
Det er ikke kun den brede offentlighed, der
savner indsigt i kunstnernes arbejde i
forbindelse med de udstillinger, de er del af.
For mange kunstnere selv og for museer og
kunsthaller er det store ressourceforbrug,
der ligger bag en udstilling, sværere at få
begreb om end produktionen af selve
værket. Mange kunstnere bruger næsten
lige så meget energi og tid på forberedelse,
installering, kommunikation og andet
administrativt arbejde, som de bruger på at
lave selve kunsten. Dette arbejde er vigtigt
at få belyst, hvis kunstnerne skal sikres en
fair samlet betaling for deres
udstillingsarbejde.
Billedkunstnernes Forbund har sammen
med de øvrige billedkunstnerorganisationer
samt museernes og kunsthallernes
organisationer nået en vigtig milepæl ved at
sikre en minimumshonoraraftale for
billedkunstnere i forbindelse med
udstillinger. Denne aftale er et vigtigt skridt
henimod at anerkende og værdsætte det
arbejde, som billedkunstnere udfører i
denne sammenhæng. Men der er fortsat
udfordringer med det usynlige arbejde, og
det skal denne rapport sætte fokus på.
Billedkunstnernes Forbund lavede i 2022 en
kvantitativ undersøgelse blandt egne
medlemmer, der viste, at selvom
udstillingssteder i stort omfang lønnede
efter minimumshonoraraftalen, så oplevede
flertallet af medlemmerne, at honoraret ikke
modsvarede det faktiske arbejde med
udstillingen. Nærværende rapport går
dybere og forsøger mere nøjagtigt at
beskrive den store mængde af meget
forskelligt arbejde, som kunstnerne udfører i
forbindelse med afholdelse af en udstilling.
Formålet er at skaffe sig en større
baggrundsviden, der kan skabe større
forståelse for denne del af billedkunstneres
arbejde samt give både Billedkunstnernes
Forbund og udstillende billedkunstnere et
bedre forhandlingsgrundlag og dermed i
sidste ende en bedre aflønning ved
udstillingsvirksomhed.
4
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0005.png
Helt centralt i Billedkunstnernes Forbunds
arbejde er at skabe et bæredygtigt
arbejdsliv for billedkunstnere. I 2018
offentliggjordes forskningsprojektet
”Billedkunstens økonomiske rum” af Trine
Bille, professor ved CBS, hvori BKF deltog
aktivt i følgegruppen. Projektet viste, at
danske billedkunstnere trods lange
uddannelser og stor dedikation til deres
arbejde, tilhører en absolut
lavindkomstgruppe. Derfor indgår BKF
blandt andet i regi af Dansk Kunstnerråd i
udviklingsprojektet ”Kunstnere i tal”, første
gang udgivet i 2024, der samler
databaseret viden om de professionelle
kunstnere i Danmark, så
kunstnerorganisationerne og kulturlivets
beslutningstagere har et solidt og
kontinuerligt vidensgrundlag at arbejde ud
fra. BKF indgår samtidig i et samarbejde
med Dansk Komponistforening og Dansk
Kunstnerråd om initiativet ”Fair Practice
Kultur”, der arbejder på at udvikle et kodeks
for bæredygtige arbejdsvilkår i
kultursektoren.
Om undersøgelsen og dens resultater
Analyse & Tal har gennem interviews med
16 kunstnere på tværs af kunstneriske
praksisser forsøgt at bryde arbejdet med
udstillinger ned i enkeltdele for at få et
overblik over de forskellige arbejdsopgavers
time- og ressourceforbrug. Det
overordnede billede, som tegnes af
interviewpersonerne, er, at det
administrative arbejde fylder mellem en
tredjedel og halvdelen af hele kunstnerens
arbejdstid. Samtidig træder der en markant
forskel frem, når man sammenholder
ressourceforbruget med kunstnernes
honorarer. Der viser sig en overvejende
oplevelse af, at det administrative arbejde
er uholdbart lavt betalt set i forhold til, hvor
mange timer kunstnerne lægger i det.
Kunstnerne fremhæver:
•
At de honorarer, kunstnerne får udbetalt,
ofte er meget lave. Som regel i en grad så
man ikke kan leve af dem.
•
At udstillingshonoraret ikke dækker
tilstrækkeligt for kunstnerens tidsforbrug
i forbindelse med installation af
værkerne.
•
At billedkunstnere står i en prekær
arbejdssituation i forhold til en etableret
institution i en forhandling, og dermed
kan føle sig presset til at indgå en
utilfredsstillende aftale.
•
At kunstneren ofte påtager sig rollen som
projektleder. Det medfører et
merarbejde, når kunstneren ikke kun skal
overskue og styre sit eget projekt, men
også være projektleder for
udstillingsstedets ansatte.
•
At det ikke altid er nemt at adskille
kunstnerisk praksis fra det administrative
arbejde. Det kommer særligt til udtryk,
når kunstnerne stiller høje krav til
udstillingsstederne i forhold til
værkdokumentation eller værktekster og
ofte må påtage sig ekstra arbejde for at
leve op til egne standarder.
5
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0006.png
Rapportens opbygning
I kapitel 1 præsenteres rapportens
metodiske grundlag for undersøgelsen
–
både beskrivelse af gruppeinterviews med
kunstnere og de kortøvelser, der er blevet
brugt i samtaler med kunstnerne.
I kapitel 2 præsenteres resultater og fund
opdelt i fem kategorier:
—
Dialog med udstillingsstedet
—
Økonomi
—
Installation og forberedelse
—
Presse, kommunikation og
dokumentation
—
Kunstnerisk aktivitet
For hver af de fem kategorier giver
rapporten et billede af kunstnernes
oplevelser af arbejdsopgaverne og deres
oplevede ressourceforbrug.
I kapitel 3 gives til sidst en sammenfatning,
der beskriver udfordringer for kunstnerne
vedrørende det usynlige arbejde i
forbindelse med udstillinger.
6
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0007.png
Metode
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0008.png
Gruppeinterviews
For at undersøge vores hovedspørgsmål har
vi udført desk research samt seks
gruppeinterviews, som sammen udgør en
dybdegående kvalitativ analyse af
billedkunstneres praksis og deres oplevelse
af det usynlige arbejde, der ligger bag
udstillinger på museer og kunsthaller.
Formålet var at identificere udfordringer og
mulige løsninger i forbindelse med
værdiansættelse af kunstnerisk arbejde i
udstillingskonteksten.
For at kortlægge disse udfordringer,
heriblandt tidsinvestering, økonomiske
omkostninger, nødvendige kompetencer,
arbejdsbyrde, samarbejdsforpligtelser,
logistisk kompleksitet og konsekvenser for
kunstnerens omdømme, er
gruppeinterviews en særlig egnet metode.
Gruppeinterviews giver mulighed for, at
kunstnerne i samspil kan afdække aspekter
af deres arbejde, som den enkelte kunstner
måske ikke tidligere har reflekteret over.
Gennem samtalerne kunne de spejle sig i
hinandens erfaringer og dermed nuancere
og konkretisere det ofte oversete arbejde,
der går forud for en udstilling.
Interviewene var struktureret omkring fem
hovedtemaer:
1. Forarbejde - de indledende faser og
planlægning
2. Proces og forberedelse - arbejdet med at
forberede værker og gøre dem klar til
udstilling
3. Arbejdsopgaver
–
praktiske opgaver i
forbindelse med en udstilling
4. Samarbejde og udfordringer - interaktion
med personale, kuratorer og andre aktører
5. Værdi, anerkendelse og kunstværkets
rolle i udstillingen - hvordan værket
opleves, modtages og vurderes i en
udstillingssammenhæng
Tids- og værkbegreber
Kunstnerne oplevede generelt, at
tidsforbruget er vanskeligt at opgøre
præcist, da arbejdet kan strække sig over
udefinerede perioder med skiftende
intensitet. Arbejdsbyrden afhænger også af,
hvordan et værk defineres, fx kræver
installatoriske, skulpturelle, filmbaserede,
performative og organisatoriske praksisser
ofte omfattende koordinering, tekniske
løsninger og tilpasninger, hvilket adskiller
dem fra eksempelvis den maleriske praksis.
Vi tager udgangspunkt i det administrative
arbejde ifm. en udstilling, men der er også
meget andet administrativt arbejde i det at
arbejde som billedkunstner: Vi oplevede
nemlig, at mange dele af kunstnernes
arbejdsliv er ulønnet, og vi har derfor gjort
meget ud af at minde deltagerne om kun at
fokusere på selve arbejdet i forbindelse
med konkrete udstillinger.
Gruppe- og soloudstilling
Kunstnerne havde mulighed for at tage
udgangspunkt i enten en gruppe- eller
soloudstilling, når de beskrev deres
arbejdsproces. De fleste valgte at tale om
soloudstillinger, og når vi ikke eksplicit
nævner, at der er tale om en
gruppeudstilling, refererer vi derfor til en
soloudstilling.
8
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0009.png
Rekruttering
Kunstnerne er rekrutteret med henblik på at
afspejle diversiteten i værks- og praksistyper og
dermed indfange de forskellige arbejdsbyrder,
der knytter sig hertil. Derudover er der lagt vægt
på at inkludere kunstnere med forskellige køn,
alder og erfaring.
Kunstnerne har været samlet i
grupper med lignende alder, for at skabe større
grundlag for lignende erfaringsgrundlag.
Detaljebillede/procesbillede fra Signe Maria Friis’ udstilling
Unveiling Forms: Beyond me
på
SixtyEight Art Institute, 2020. Foto: Thomas Skovgaard
9
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0010.png
Kortøvelse
Kunstneres arbejde og tidsforbrug kan være
vanskeligt at opgøre i præcise timetal
–
både for kunstnerne selv og i en
undersøgelse som denne. For at skabe de
mest præcise estimater er der anvendt en
procesøvelse, der gør tidsforbruget mere
håndgribeligt end traditionelle
interviewmetoder.
Øvelsen bestod i, at kunstnerne placerede
kort med typiske arbejdsopgaver på en
spilleplade. Arbejdsopgaverne var på
forhånd identificeret af BKF og
repræsenterede de administrative opgaver,
der typisk følger med udstillingsarbejde.
Spillepladen havde en todelt struktur: Den
ene akse angav indsatsniveauet (lav,
mellem og høj), mens den anden omfattede
opgaver, der ikke kunne måles i konkrete
timetal. De blev kategoriseret som enten
uafgrænset tid
–
fx at skulle være til
rådighed over en længere periode
–
eller
kompleks tid
–
fx at
opleve stress og bekymringer i forbindelse
med en svær situation. Som udgangspunkt
blev kunstnerne bedt om at placere
opgaverne i en konkret tidskategori, hvis
det var muligt.
For at undgå, at arbejdsopgaver fra flere
udstillinger, som den samme kunstner har
lavet, blev blandet sammen og resulterede i
et kunstigt forhøjet samlet antal timer, bad
vi deltagerne tage udgangspunkt i én nyligt
afsluttet udstilling.
De indsamlede data er selvrapporterede og
skal derfor ikke opfattes som endegyldige
eller præcise kvantitative opgørelser over
det samlede tidsforbrug.
10
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0011.png
Arbejdsopgaver
I forbindelse med kortøvelsen tog vi udgangspunkt i følgende liste af arbejdsopgaver,
identificeret af BKF. Deltagerne havde også mulighed for at bringe andre arbejdsopgaver op.
•
Formøde og første kommunikation
•
Udarbejdelse af budget
•
Forberede værk/værker til udstilling
•
Tilpasning af løsninger i forhold til
udfordringer med udstillingsrum (i visse
tilfælde reelle modifikationer af værker)
•
Fondsansøgning ifm. tilpasning af løsning
og værk
•
Transport: Klargøre værk/værker til og
koordinere transport til/fra
udstillingsstedet
•
Tech rider: Vurdering af eksisterende
teknisk udstyr, kommunikation i forhold
til teknikløsninger, budgettering i forhold
til leje/køb af teknisk udstyr, indhentning
af tilbud, tekniske tests og reguleringer,
etc.
•
Sikkerhedshensyn og
forsikringsspørgsmål
•
Installering: deltage i installering
•
Tilsyn og vedligehold af værker, i løbet af
udstilling
•
Forhandling af honorar og
udstillingsaftale
•
Kuratormøde / planlægningsmøde
•
Se lokalerne
•
Forberedelse – til møder, værkudvalg,
kontekst, research mv.
•
Byde ind med skitser/vejledning til den
stedspecifikke installering
•
Kommunikation med den
formidlingsansvarlige
•
Pressevisning og fernisering –
tilstedeværelse og evt. præsentation
•
Pressetekst skrivning, omskrivning,
online/SoMe promovering
•
Stå til rådighed for presse
•
Tilladelse til brug af værkdokumentation
ifm. udstillingen
Foto: Karl Isakson.
11
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0012.png
Kategorier af
administrativt
arbejde
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0013.png
Tidsforbrug på
administrativt arbejde
Undersøgelsen tager udgangspunkt i fem
kategorier af arbejde, kunstnere udfører i
forbindelse med udstillinger:
Dialog med udstillingsstedet
Økonomi
Installering og forberedelse
Presse, kommunikation og
dokumentation
5. Kunstnerisk aktivitet
De fire første kategorier
–
dialog med
udstillingsstedet, økonomi, installation og
presse
–
kan samlet beskrives som det
administrative arbejde,
der udgør en
væsentlig, men ofte overset del af
kunstnerens samlede indsats.
Den femte kategori, kunstnerisk aktivitet, er
den del af arbejdet, hvor grænsen mellem
det kunstneriske og administrative er mest
utydelig. Her finder vi blandt andet artist
talks, kuratering og performances, når de
laves i forbindelse med deltagelse i en
udstilling. Her er vi især interesseret i
administration af og forberedelse til disse
aktiviteter, og hvordan de bliver honoreret
af udstillingsstedet.
1.
2.
3.
4.
Figuren nedenfor viser, hvor meget tid
kunstnerne i undersøgelsen bruger på de
fire overordnede kategorier af
administrativt arbejde. Cirklernes areal viser
medianværdien for kunstnernes
timeforbrug i forbindelse med
forberedelsen af en udvalgt udstilling.
Medianværdien er valgt for at vise et typisk
timeforbrug, som ikke tager højde for
eventuelle afvigelser.
Dataene bygger på øvelser i
gruppeinterviews, hvor kunstnerne blev
bedt om at vurdere deres tidsforbrug på en
række administrative arbejdsopgaver.
Kategorien
Kunstnerisk aktivitet
er ikke
medtaget i figuren, da datagrundlaget her
var markant mindre, blandt andet fordi
kunstnere ofte modtager særskilt honorar
for denne del af arbejdet.
Figuren er baseret på et kvalitativt
datamateriale, som ikke kan betragtes som
repræsentativt for alle kunstnere, men som
giver indblik i tidsforbruget blandt de
deltagende kunstnere. Figuren tager ikke
højde for udstillingens varighed eller
eventuel honorering af kunstnerne.
Hvor lang tid bruger kunstnerne på det administrative arbejde i forbindelse
med udstillinger?
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0014.png
Dialog med
udstillingsstedet
Kategorien "Dialog med udstillingsstedet"
dækker over de arbejdsopgaver, hvor
kunstneren har en kommunikation med
udstillingsstedets personale, med kuratorer,
planlægger møder eller inspicerer lokaler. Vi
har derfor inddelt kategorien i de følgende
fem underkategorier:
Formøde og første kommunikation
Kuratormøde/planlægningsmøde
Se lokalerne
Forberedelse til møder, værkudvalg,
kontekst, research mv.
5. Kommunikation angående formidling og
pressemateriale
1.
2.
3.
4.
Den sidste tredjedel har enten slet ikke
holdt kuratormøder eller indordnet
koordineringsarbejdet med kuratorer i deres
andre arbejdsopgaver.
Se lokalerne
Billedet for spørgsmålet om tidsforbruget
på at inspicere udstillingsstedets lokaler før
udstillingen aftegner ligeledes to grupper.
Cirka halvdelen af de adspurgte oplever at
have brugt mellem en og fem timer på
opgaven, mens den anden halvdel enten har
underordnet arbejdet de andre opgaver
eller ikke har brugt tid på netop denne
opgave. Nogle få rapporterer et højere
tidsforbrug, hvilket i de tilfælde hænger
sammen med udstillingssteder, der ligger
langt fra kunstnerens bopæl.
Forberedelse til møder, værkudvalg,
kontekst, research mv.
For denne underkategori er billedet mere
spredt. En mindre grupper af de adspurgte
rapporterer et timeforbrug mellem tre og ti
timer, mens et par rapporterer at have brugt
henholdsvis 55 og 80 timer. Cirka halvdelen
af de adspurgte rapporterer ikke tidsforbrug
på denne post.
De to kunstnere, som rapporterer det
væsentligt højere timeforbrug oplever
generelt set at bruge længere tid på det
administrative arbejde end det overordnede
billede. De rapporterer begge at bruge
mellem 60% og 80% af deres arbejdstid på
administration.
Formøde og første kommunikation
Inden for underkategorien "Formøde og
første kommunikation" er der generel
enighed blandt vores interviewpersoner.
Det generelle billede viser et tidsforbrug
omkring fem timer med nogle få udstikkere
op mod 10 timer og en enkelt afvigelse på 4
til 5 dage.
Kuratormøde / planlægningsmøde
Underkategorien "Kuratormøde / planlæg-
ningsmøde" er mere spredt, men her tegner
der sig to grupper. Cirka en tredjedel af de
adspurgte kunstnere har brugt en til fem
timer på opgaven, mens en tredjedel har
brugt fra 20 timer til fem dage.
14
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0015.png
Kommunikation angående formidling og
pressemateriale
Det oplevede tidsforbrug for denne
underkategori er mere samlet. Her
rapporterer stort set alle de adspurgte et
timeforbrug mellem en og ti timer. Et par af
de adspurgte rapporterer intet tidsforbrug,
mens en enkelt kunstner rapporterer et
tidsforbrug på 12 dage. Denne kunstners
udstilling skiller sig ud fra normen ved at
have en væsentligt længere varighed og
inkludere flere planlagte ændringer
undervejs.
Tværgående
En enkelt af de adspurgte kunstnere
rapporterede kun at bruge to timer på
formøde og den første kommunikation med
udstillingsstedet og intet tidsforbrug på de
andre opgaver i denne kategorier. Denne
kunstners konkrete udstilling foregik ikke i en
traditionel udstillingsbygning og involverede
deltagelse fra mange personer. Kunstneren
havde en arbejdstid på cirka 3,5 måned på
kunstværket, hvoraf cirka en tredjedel var
administration. På trods af det, har denne
kunstner ikke kunnet placere sit tidsforbrug
inden for de givne underkategorier på tværs
af nogen af overkategorierne.
Det viser, hvordan visse udstillings- og
værkspraksisser adskiller sig fra normen på
en måde, der kan gøre det svært at tænke
sine arbejdsopgaver og honoreringen for
dem på samme måde, som man oftere kan
for en udstilling af "statiske" værker udstillet
i en udstillingsbygning.
ARTLAB, Viborg. Foto: René Schmidt
15
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0016.png
Økonomi
Kategorien "Økonomi" dækker over de
arbejdsopgaver, hvor kunstneren har
udarbejdet budgetter, forhandlet honorar,
søgt midler og udregnet en forsikringssum
for sine værker. Vi inddeler kategorien i de
følgende fire underkategorier:
1. Udarbejdelse af budget
2. Forhandling af honorar og
udstillingsaftale
3. Fondsansøgning ifm. tilpasning af
løsning og værk
4. Sikkerhedshensyn og
forsikringsspørgsmål
Udarbejdelse af budget
Det oplevede tidsforbrug for denne
underkategori falder i to grupper. Cirka to
tredjedele af de adspurgte kunstnere
rapporterer at have brugt mellem en og ti
timer på opgaven. To af de adspurgte
rapporterer henholdsvis 20 og 30 timer,
mens endnu to rapporterer henholdsvis tre
og fem dages arbejde. Selvom de
udstillingsmæssige omstændigheder for
disse to par indbyrdes ikke umiddelbart er
ens, så er det interessant at lægge mærke
til, at de to par også befandt sig sammen
i hver deres interviewgruppe. Det er derfor
muligt, at tidsforbruget er påvirket af
kunstnerisk anciennitet.
Forhandling af honorar og udstillingsaftale
Denne underkategori falder meget ens på
tværs af alle de adspurgte kunstnere på
nær en enkelt. Kunstnerne rapporterer at
have brugt mellem en og otte timer på at
forhandle honorar og aftale med
udstillingsstedet. Den enkelte undtagelse
rapporterer at have brugt to dage på
opgaven. Dette eksempel behandler vi sidst
i dette afsnit.
Det generelle billede, der tegner sig, er at
kunstnerne med mindre anciennitet enten
ikke er klar over, at det er en mulighed at
forhandle sit honorar eller ikke oplever at
have en position, hvor det i praksis er
muligt. Generelt set er forhandling af
honoraret ikke noget, der er udbredt blandt
de adspurgte kunstnere. Det hænger
sammen med den udbredte opfattelse af
behovet for at være medgørlig og
taknemmelig - man vil gerne beholde
personerne man forhandler med som
potentielle arbejdsgivere i fremtiden.
Fondsansøgning ifm. tilpasning af løsning
og værk
Billedet for denne underkategori er også
relativt ens på tværs af tre grupper. Cirka
en fjerdedel af de adspurgte kunstnere har
brugt omkring en time på fondsansøgninger
til tilpasning i forbindelse med udstillingen.
Cirka endnu en fjerdedel har brugt omkring
ti timer på opgaven, mens det for den
sidste halvdel ikke har været relevant i
forhold til den konkrete udstilling.
16
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0017.png
Sikkerhedshensyn og forsikrings-
spørgsmål
Opgaven med at udarbejde
forsikringssummer og håndtere
forsikringsspørgsmål har været relevant for
alle på nær en enkelt af de adspurgte
kunstnere. Tidsforbruget falder også for
størstedelen af de adspurgte mellem en og
fem timer. To adspurgte rapporterer at
have brugt ti timer, mens en enkelt
rapporterer at have brugt mellem en og to
dage.
Arbejdet med at håndtere
forsikringssummer opleves på den måde
bredt set ret ens for kunstnerne.
Tværgående
En enkelt kunstner rapporterer for denne
kategori markant længere tidsforbrug end
de andre adspurgte. Forklaringen kan findes
i, at denne kunstners konkrete udstilling har
en varighed, som er væsentligt længere end
både normen og de andre adspurgte
kunstneres konkrete udstillinger. Denne
kunstners udstilling indebærer ydermere
flere planlagte, store ændringer til
udstillingen, som den skrider frem.
En af de interviewede kunstnere, som
udstillede på en gruppeudstilling, påpeger
det prekære i kunstnerens økonomiske
position, når det kommer til ansøgninger:
"Det er altid et åbent spørgsmål, også ens
egne ansøgninger, og svaret kommer først
bagefter eller midt i det hele, når man har
besluttet, hvad man skal producere. Det er
de tilfælde, hvor man har penge ude at
svømme, og så må man jo bare krydse
fingre." De enkelte kunstnere kan altså være
i en situation, hvor de personligt har mange
penge i udlæg, mens de laver selve arbejdet
på udstillingen.
Her fremhæver en anden kunstner forholdet
til udstillingsstedernes ansøgninger: "Det
kan være, at institutionen søger til en masse
forskellige poster, og så kommer der mange
penge hjem. Men hvis kunstnerhonoraret er
lagt fast, så er det de andre poster, der
bliver dækket [...] og så er det ikke penge,
der ryger over til kunstneren. Så er det
federe for kunsthallen at sige, at de har
clearet honorarspørgsmålet til at starte
med."
Her fremhæver kunstneren det ulige forhold,
at kunstneren dels ofte lægger ud for
værkproduktion, installation og andre
poster, mens udstillingsstedet i sine
fondsansøgninger ofte vil være interesseret
i at dække egne udgifter først.
Kunstneren her har så en opfattelse af, at
man burde kunne udvide det aftalte
honorar, hvis udstillingsstedet opnår
funding ud over de eksisterende udgifter,
men at det i praksis ikke finder sted.
Vi hører den samme oplevelse fra andre
kunstnere også: "Institutionerne har ikke
pengene, så det er tit, at man har en klump,
og så går man med til, at hvis der kommer
flere penge ind via fonde, så forhøjer de
den, men det ved man ikke på forhånd."
Kunstnerens udgangspunkt kan på den
måde være utroligt usikkert i forhold til
dækningen af egen løn.
Denne usikkerhed giver i visse situationer
anledning til anderledes strategier for at
sikre sin løn eller forhandle sit honorar: "Jeg
prøvede at forhandle honoraret op blandt
andet ved oven i honoraret at kunne
overtage noget teknik bagefter." I stedet for
at være sikker på at kunne sikre sig den
ønskede løn gennem honoraret, prøver
kunstneren her altså at forhandle sig til en
højere løn ved at tilføje en form for
naturalieøkonomi til honorarforhandlingerne
og sikre sig noget udstyr, der så kan bruges
ved fremtidige udstillinger.
17
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0018.png
Uligheden mellem kunstner og
udstillingssted opsummeres af en kunstner
således: "Som kunstner er det forventet, at
man er helt åben om sin økonomi, og det er
ikke altid, at det gælder den anden vej."
Kunstnerne oplever altså at være i en svag
forhandlingsposition, idet de ikke har fuld
indsigt i udstillingsstedets økonomi, men
udstillingsstedet omvendt forventer indsigt i
kunstnerens økonomi.
Slutteligt er det væsentligt at lægge mærke
til, at de administrative opgaver, som vi
kategoriserer under "økonomi", er dem de
adspurgte kunstnere bruger mindst tid på
overordnet set, men samtidig er dem, hvor
kunstneren er i den mest udsatte position.
En ung kunstner med kun få års anciennitet
fortæller os, at "jeg troede ikke forhandling af
honorar var en mulighed." Kunstneren brugte
derfor kun meget kort tid på den del.
Who am I. Lina Hashim. Performance. Nikolaj Kunsthal 2023 Foto: Mads Holm
18
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0019.png
Installering og
forberedelse
At gøre værker og udstillingssted klar er det
kunstnerne bruger mest tid på, set på tværs
af de fire kategorier.
Installation
Kunstnerne bruger i gennemsnit 48 timer på
selve installationen af værkerne, det vil sige
det fysiske arbejde med at placere
værkerne i deres udstillingskontekst. De, der
bruger mindst tid, arbejder en enkelt
arbejdsdag, mens dem med det største
tidsforbrug bruger op til tre fulde ugers
arbejde på den del. Kunstnerne føler sig tæt
knyttet til den del af processen, selvom det
er noget af det, de faktisk kan få hjælp til:
”I det her tilfælde kunne jeg også sige det
her kan jeg ikke overskue at tage mig af, ja.
Men det har jeg ikke ønsket. Altså, fordi, det
er jo ens hjertebarn, Jeg har jo en holdning
til, hvordan tingene skal sættes op - der er
også en ansvarsfølelse, der gør, at jeg tager
en opgave på mig.”
Byde ind med skitser
Omkring halvdelen af kunstnerne bidrager
med skitser og vejledning til den
stedspecifikke opsætning, hvilket spænder
fra én dag til en uge. For en del af
kunstnerne ligger meget af arbejdet heri at
få kommunikeret sine ønsker til kurator,
samt at genoverveje ting, som viser sig
anderledes, når kunsten kommer ud at leve:
”Når man kommer ind i rummet med
tingene, så skal det ikke være sådan. Det er
min oplevelse, fordi en ting er værkerne i
atelieret, og en anden ting er værkerne i
udstillingsrummet. For mig er det to
forskellige ting. Der sker virkelig meget i den
proces der. Og så nogle gange - oftest -
bliver jeg nødt til at lave det hele om.”
Forberedelse af værker og problemer
med udstillingsrum
Forberedelsen af værkerne til
udstillingsstedet varierer betydeligt. Nogle
kunstnere behøver ikke at bruge tid på
dette, mens andre bruger op til 20-30
timer. Det var en af af de svære opgaver at
tale om, fordi forberedelse af værker ofte
smelter sammen med det kunstneriske
arbejde.
I tråd med dette tager tilpasning af
løsninger i forhold til udfordringer i
udstillingsrummet mellem nul og ti timer og
er også meget afhængigt af den individuelle
situation.
Klargøre værker og koordinere transport
til/fra udstillingsstedet
Udover selve installationsarbejdet ses
største variation i arbejdet med at klargøre
værkerne til transport. For nogle er det ikke
en relevant opgave, andre får hjælp til det,
men for en del kunstnere er dette en
omfattende proces, der kan strække sig
over flere uger.
19
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0020.png
Ressourceforbruget i installationsfasen er
skævt fordelt og afhænger af kunstnerens
praksis og værksbegreb. Kunstnere med
stedsspecifikke værker, som kræver
omfattende tilpasning til rummet, bruger
ofte markant mere tid på installation end
andre. For eksempel beskrev en kunstner,
som skaber sine værker i og med
udstillingsstedet, hvordan deres praksis
indebærer en særlig tidskrævende
installationsproces.
Tech rider
Vi spurgte også ind til arbejdet med at
fremskaffe og klargøre det rigtige tekniske
setup på udstillingsstedet. Halvdelen af
kunstnerne havde ikke et teknisk behov
som krævede en selvstændig arbejdsbyrde,
fire brugte mellem en og to arbejdsdage på
det, mens én brugte over en uge i dialog
med teknisk personale på udstillingsstedet.
Arbejdet med at fremskaffe og klargøre det
rette tekniske setup på udstillingsstedet
varierer markant afhængigt af værkets
karakter. For nogle kunstnere er dette en
minimal opgave, mens det for andre er en
omfattende proces, der kræver tæt dialog
med teknisk personale, planlægning af
infrastruktur og test af udstyr. Særligt for
store installationer og filmværker kan det
tekniske aspekt være en væsentlig del af
arbejdsbyrden. ”Hov, det var et helt andet
video codec, der skulle til. Hov, vi har den
her projektor, den passer dårligt til den
skærm, vi har lavet, så du skal justere igen
på formatet, eller den her pdf-fil skal laves
om, fordi det skal printes på den her måde."
Ligeledes kan store installationer med
fysiske strukturer kræve præcise
justeringer. Tilpasninger som disse kan
fortsætte helt frem til selve
udstillingsåbningen, hvilket betyder, at
kunstnere ofte skal være til stede for at
overvåge og deltage i processen. Derudover
er det ikke kun opsætningen af teknikken,
men også koordineringen omkring den, der
kræver tid: "Det er det, jeg tænker også, at
opstartsmødet med teknikeren er jo også
en del af det her. Man snakker sig også ind
på, hvad har I, hvad skal vi bruge?"
20
Tilsyn og vedligehold af værker i løbet af
udstillingen
De fleste af kunstnerne brugte ingen eller
meget lidt tid på tilsyn af værkerne, men
dette er ligeledes enormt betinget af
værktypen. To kunstnere brugte hhv. 2 og 3
uger på dette, og begge dele var bundet op
på nogle værker, som havde tekniske
udfordringer undervejs i udstillingsperioden.
Dette arbejde var derfor en stor ekstra og
uforudset udgift for begge kunstnere.
Kunstnerne er med til at opbygge
udstillingen
Selvom der i nogle tilfælde er folk til at
hjælpe, spiller kunstnerne typisk en stor
rolle når udstillingen skal stables på benene:
”Der er sådan noget med at bygge en
model og beslutte, hvor væggene står og
kommunikere med en udstillingsarkitekt. På
en måde kan man godt sige, det er deres
opgave, men hvis man godt vil være
ambitiøs, så er det tit, man ender med den
selv og siger ‘prøv at se hvor fedt det her
ville se ud - jeg har lige bygget en model af
det’ og så vil de alligevel gerne bygge det.”
Derudover fungerer kunstneren ofte som
projektleder i installationsfasen, hvilket kan
indebære et tidsforbrug, der ikke altid bliver
opgjort i den normale timeoptælling. Når
uforudsete problemer opstår, er det ofte
kunstneren selv, der må finde løsninger og
sikre, at installationen skrider frem efter
planen:
“Jeg bruger rigtig meget tid i min
administration på at kommunikere med
institutionen. Og det gør jeg f.eks. for at
skubbe noget ansvar [...] fordi vi får så
mange opgaver, som vi skal klare altid selv,
men altså det nægter jeg bare.”
Variationen i installationsarbejdet betyder
også, at arbejdsbyrden ikke altid hænger
proportionalt sammen med udstillingens
varighed. Nogle kunstnere investerer meget
tid i en installation, selv hvis udstillingen kun
løber i en kort periode, mens andre oplever,
at deres arbejdsindsats strækker sig over
længere tid afhængigt af konteksten.
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0021.png
Arbejde i at være mellemled med
eksterne
For nogle kunstnere indebærer
installationsarbejdet også at fungere som
bindeled mellem eksterne aktører og
udstillingsstedet. Dette kan være i
forbindelse med performances,
samarbejder med andre kunstnere eller
tekniske leverandører. En kunstner beskrev,
hvordan en performance til ferniseringen
involverede omfattende koordinering
mellem en ekstern performer og
udstillingsstedet:
“Men jeg har jo været mellemled –
det er
mig, der kender dem og har kontakten til
dem. ‘Jeg skal slå jer sammen.’ Jeg spørger:
‘Kan vi komme ind og se lokalerne? Vi
prøver lige, lad mig høre… tag du den med
kuratorerne
– hvor ligger I henne med det?’
Der er så meget kommunikation frem og
tilbage mellem to parter, hvor jeg egentlig
ikke selv er en del af det, men alligevel
bruger tid på at få det op at køre.”
Denne type skjult arbejde, hvor kunstneren
påtager sig en uformel projektlederrolle, er
noget, mange oplever i installationsfasen.
Selvom nogle kunstnere bevidst forsøger at
afgrænse deres ansvar, er det ofte en
naturlig del af processen at sikre, at alle
elementer falder på plads.
Især gruppeudstillinger indebærer ofte en
mere kompleks koordinering, hvor
kunstnerne må forholde sig til kuratorens
overordnede koncept, andre deltageres
værker og de praktiske rammer for fælles
installation. Selvom de fleste kunstnere tog
udgangspunkt i soloudstillinger til
kortøvelsen beskrev flere, hvordan
gruppeudstillinger kræver en anden form
for fleksibilitet og samarbejde, da værkerne
skal fungere i en samlet udstillingskontekst:
”Men også hvis det er gruppeudstillinger, fx,
så bruger man jo rigtig meget tid på sådan
noget [administrativt arbejde]. Mange lange
e-mails-tråde.”
Derudover kan der i gruppeudstillinger
opstå interne dynamikker, der kræver
ekstra arbejde, hvis eksempelvis to
kunstnere bliver uenige om placering eller
præsentation af deres værker, eller hvis
museet uforvarende fremhæver én deltager
mere end de andre: ”Ej, jeg bliver nødt til at
lave det mindre, eller det skal lige stå på en
anden måde. Ej, [...] nu er der en, der skal
have et værk der, og så op og ned, og så
hele tiden.” Dette kan føre til yderligere
forhandling med kuratoren og
udstillingssted, som tillægger kunstneren et
ekstra lag af organisatorisk arbejde i
forbindelse med udstillingen.
Tværgående
Installering og forberedelse af
udstillingsstedet er altså den fase, hvor
kunstnerne bruger mest tid. Selve
installationsarbejdet spænder fra én dag til
tre uger, afhængigt af værkets kompleksitet
og kunstnerens engagement. Mange
kunstnere føler et stort ansvar for
opsætningen, selv når de har mulighed for
at få hjælp, da de ønsker fuld kontrol over
præsentationen af deres værker.
Forberedelse af værker, skitser og
tilpasning til udstillingsrummet er ofte en
iterativ proces, hvor værkerne ændrer sig i
mødet med rummet. Dette kan føre til
omfattende justeringer, som kunstnerne
selv må håndtere. Transport, klargøring af
værker og tekniske krav varierer ligeledes
meget, og kan være en ekstra udfordring.
Mest centralt oplever mange, at rollen som
tovholder og projektleder ikke altid
anerkendes, men er afgørende for en
vellykket udstilling. Skjulte arbejdsbyrder,
såsom at facilitere samarbejder og sikre en
problemfri opsætning, kan tage væsentligt
tid og energi.
21
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0022.png
Presse,
kommunikation og
dokumentation
Pressetekster og SoMe
Næsten alle kunstnerne har været involveret
i at skrive pressetekster, som er den største
opgaver, når det kommer til presse og
kommunikation. De, der gør det, bruger
gennemsnitligt fem dages arbejde på at
skrive, omskrive og sparre med kuratorer
om pressetekster. Det kan dog være svært
at adskille, hvad der er kunstnerisk praksis,
og hvad der er administrativ praksis, når
arbejdet med tekst er en integreret del af
værket.
Især på de mindre udstillingssteder føler
kunstnerne, at de bruger meget lang tid på
at skrive tekster om deres værker, selvom
det ikke formelt set er deres arbejde:
”Noget jeg tit tænker over, som, at man
næsten altid skal skrive sine egne tekster,
det oplever vi i hvert fald. Eller i hvert fald et
oplæg, som de måske skriver lidt om. Man
har næsten skrevet pressemeddelelsen selv,
selvom der sidder en kurator på opgaven.
Jeg synes, der er meget, der kommer over
på vores skuldre, fordi de siger sådan noget
med ‘kan du ikke lige sammenfatte, lige skriv
lidt, hvad det er, den der udstilling handler
om?’. Jeg har virkelig oplevet, at det
nærmest er copy-paste ind i
pressemeddelelsen, der er lige ændret en
overskrift eller et eller andet.”
Høje krav til kvaliteten
Kunstnere stiller ofte meget høje krav til
værktekster, udstillingskatalog og
værkdokumentation og ender ofte med at
bruge ekstra ressourcer på det. I nogle
tilfælde kan det være forbundet med
dårlige oplevelser med de folk fra
udstillingsstedet, som skulle have håndteret
det:
”Så har jeg været med til at læse det
igennem, som kunsthallen vil bruge til at
offentliggøre værket, som er noget, jeg altid
gør og insisterer på. Det tager også noget
tid. Det tænker jeg også er en del af
pressearbejdet, som igen handler om
integritet, og hvordan man ser sig selv, og i
hvilken kontekst. Jeg prøver at vægte mine
ord ret bestemt i de der presseting, så det
får den der ordentlighed. Samtidig med at
jeg godt ved, at man jo ligesom giver noget
op.”
Her knytter kunstneren formidlingsarbejdet
op på sin kunstneriske aktivitet, hvilket
fremhæver, at nogle af de udliciterede
arbejdsopgaver er enormt vigtige for
kunstnerens følelse af en succesfuld
udstilling.
Fotografi og dokumentation
Generelt bruger næsten alle kunstnerne
mellem en og to dage på fotografisk
dokumentation.
22
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0023.png
Problemerne hermed minder en del om
dem til presseteksten, hvor manglende
evner eller dårlig forståelse for værket gør,
at billederne bliver utilfredsstillende:
"Der var en fotograf på, som mit sted havde
hyret, men jeg måtte få billederne taget om,
fordi de første ikke var gode nok.”
En særlig omstændighed er, at
dokumentationsfotos kan ses som en form
for betaling, da det udgør en væsentlig del
af den værdi, kunstnerne tager med sig
videre. Netop derfor er det ofte også
nødvendigt at de er af tilstrækkelig høj
kvalitet.
Stå til rådighed for presse
Der er forskel på, hvor meget administrativt
arbejde ifm. presse kunsterne er blevet
pålagt. Vores kvalitative dataset kan ikke
siges at være repræsentativt for
målgruppen, men i vores lille udsnit
oplevede vi, at dem med mere anciennitet i
højere grad kunne fokusere deres tid på
kunstnerisk forberedelse, snarere end
administrativt arbejde. En kunstner med
mange års erfaring som udstillede på en
gruppeudstilling udtaler:
”Det var jo ikke mig, der skrev
pressemeddelelser, og det var ikke mig
med forsikring og sådan noget, alt sådan
noget der tog jeg jo mig ikke af. Så det var
jo ren kunstnerisk planlægning.”
Kunsterne brugte næsten alle tid på at stå
til rådighed for pressen, hvilket spændte
mellem 1 time og 1,5 dag i samlet arbejdstid.
Pressevisning og fernisering
Pressevisning og fernisering udgør en
central del af formidlingsarbejdet og er
dermed en af de større poster. Her har alle
kunstnere bidraget med tid, hvilket har
spændt fra en halv dag til op til tre dages
arbejde.
Tværgående
Arbejdet med presse, kommunikation og
dokumentation er en gennemgående
udfordring for kunstnerne, hvor skellet
mellem kunstnerisk praksis og
administrativt arbejde ofte udviskes. Mange
kunstnere oplever, at de selv skriver eller
initierer pressetekster, selv når det burde
ligge hos udstillingsstederne, ofte forbundet
med høje kvalitetskrav. Dette kan være
tidskrævende og føles som en skjult
arbejdsbyrde, særligt på mindre
udstillingssteder, hvor ressourcerne til
professionel kommunikation er
begrænsede.
Erfaring spiller en rolle i forhold til, hvor
meget administrativt pressearbejde
kunstnerne pålægges. Kunstnere med
højere anciennitet er ofte bedre til at lade
udstillingsstedet stå for dele af arbejdet, og
kan dermed fokusere på den kunstneriske
proces. Uanset er pressevisning og
fernisering en fast del af alle kunstnernes
engagement.
23
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0024.png
Kunstnerisk
aktivitet
Den sidste kategori er den, hvor der for
mange kunstnere er en svagt defineret
grænse mellem administrativt og
kunstnerisk arbejde. Her inkluderer vi dels
det formidlende arbejde som artist talks og
workshops og det mere kunstnerisk
ekspressive som performances og
kuratering. Kategorien inddeler vi i fire
underkategorier:
1. Artist talk
2. Performance (når det er i tillæg til andre
udstillede værker)
3. Workshops/undervisning ifm. udstilling
4. Kuratering som del af deltagelse i
udstilling
Ifølge de kollektivt aftalte
minimumshonorarer, dækker
udstillingshonoraret ikke artist talks,
workshops, performances eller kuratering.
Det er dog vores opfattelse fra de
interviewede kunstnere, at det ikke altid er
tilfældet, at de honoreres separat for de
arbejdsopgaver. Ud fra vores datagrundlag
er det svært at tegne en tydelig linje, men vi
hører generelt, at det nogle gange
forventes, at kunstneren holder en form for
artist talk som del af pressehåndteringen,
eller at kuratering indgår som del af det
kunstneriske arbejde på udstillingen og
derfor ikke ses som en særskilt opgave. Hos
nogle kunstnere hører vi for eksempel, at
udstillingsstedet stiller krav, der for dem
måske virker små, men som for kunstneren
resulterer i en større arbejdsbyrde: "Jeg kan
ikke stille mig op og sige noget i ti minutter
uden at have brugt ret lang tid på at
overveje, hvad det skal være."
Fordi det netop er kunstnerens
professionelle integritet, der er på spil, er de
nødt til at lægge meget arbejde i noget,
som udstillingsstedet måske ikke tænker
som en særskilt opgave og derfor ikke
honorerer særskilt.
For den følgende gennemgang af de enkelte
underkategorier kan vi således ikke med
sikkerhed skelne mellem, om kunstneren har
modtaget særskilt honorar for opgaven eller
ej. Det vi kan sige noget om ud fra vores
interviews er, hvor stor en del de enkelte
opgaver har fyldt i kunstnernes respektive
udstillinger.
Artist talk
Denne opgave har været relevant for cirka
to tredjedele af vores adspurgte kunstnere.
De rapporterer et nogenlunde ens billede af
et timeforbrug mellem fem og ti timer. Kun
to rapporterer at have fået separat
honorering for opgaven og den ene af disse
ligger tidsforbrugsmæssigt langt fra de
andre med 25 timer.
Performance (når det er i tillæg til andre
udstillede værker)
Kun cirka en tredjedel af kunstnerne
rapporterer, at performances (som tillæg til
udstillede værker) var relevante for netop
den konkrete udstilling. Blandt dem er
tidsforbruget for de fleste på en enkelt time,
mens to rapporterer et tidsforbrug på
henholdsvis en til to uger, honoreret
separat, og en enkelt dag.
24
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0025.png
Workshops/undervisning ifm. udstilling
Denne opgave er den mindst udbredte
blandt de interviewede kunstnere. Kun cirka
en fjerdedel har afholdt workshops eller
undervisning i forbindelse med den
konkrete udstilling. For to af disse kunstnere
var tidsforbruget kun en enkelt time uden
separat honorering, mens det for to andre
kunstnere var 24 timer og fire dage, begge
honoreret separat.
Kuratering som del af deltagelse i
udstilling
Denne sidste underkategori viser et mere
spredt billede. Halvdelen af de adspurgte
kunstnere har arbejdet med et element af
kuratering i den konkrete udstilling.
Tidsforbruget falder i tre blokke, hvor et par
har brugt en time hver, et par har brugt
omkring ti timer hver, mens endnu et par
har brugt henholdsvis 60 timer og 30 dage
hver. Ingen af kunstnerne rapporterer at
være blevet honoreret separat for netop
denne opgave.
Tværgående
Arbejdsopgaverne inden for denne kategori
fremstår langt mere spredte end de øvrige.
Kun tre af vores adspurgte kunstnere
rapporterer at have brugt ressourcer på alle
fire arbejdsopgaver. De tre har været
i samme interviewgruppe, så her kan
forklaringen muligvis findes i kunstnernes
anciennitet eller ligheder i deres
kunstneriske praksis. De tre kunstnere
rapporterer ud af samlet set 12
arbejdsopgaver kun at have fået særskilt
honorar for to af dem. Disse to
arbejdsopgaver er håndteret af den samme
kunstner.
Tidsforbruget blandt de tre kunstnere på
tværs af de 12 opgaver er ens for to af
kunstnerne, mens den tredje skiller sig
meget ud.
Denne kunstner rapporterer tidsforbrug
mellem en og to uger på flere af opgaverne,
mens de to andre kunstnere rapporterer et
timeforbrug på en enkelt time for de
samme tre opgaver. Kun for en opgave,
artist talks, rapporterer de tre kunstnere
samstemmende et tidsforbrug mellem fem
og ti timer.
For de resterende kunstnere har langt de
fleste af underkategorierne ikke være
relevante i forhold til netop den konkrete
udstilling.
25
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0026.png
Konsekvenser
ved det usynlige
arbejde
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0027.png
Konsekvenser ved
det usynlige arbejde
I kapitel 2 gennemgik vi de forskellige
kategorier af administrativt arbejde som
billedkunstnere kan have i forbindelse med
deres udstillinger. I dette afsnit beskrives
nogle af de udfordringer som kunstnerne
kan opleve ved det usynlige arbejde.
Økonomi
Der er en udbredt opfattelse af, at de
honorarer, kunstnerne får udbetalt, er for
lave. For nogle kunstnere er det ikke i
nærheden af at kunne sikre deres
underhold, mens det for andre kunstnere
godt kan lade sig gøre, men resulterer i en
for lav løn. Visse kunstnere oplever også
besvær med at få udstillingsstederne til at
betale de aftalte minimumshonorarer. En
kunstner udtrykker det således: "Du bliver
ikke lønnet som billedkunstner, selvom der
er et honorar." I kunstnerens erfaring
nærmer de enkeltstående honorarer sig
altså ikke en reel lønning.
Udstillinger spiller en afgørende rolle i
billedkunstneres sammensatte arbejde og
økonomi, og kunstnere kan se sig
nødsagede til at takke ja til
udstillingsaftaler, selvom de ikke er
tilfredsstillende.
Kunstnernes udfordringer med at forhandle
honorarer leder dem i visse tilfælde
til delvist at tage betaling i naturalier, hører
vi. Det kan være en strategi, som i praksis
giver resultater, som kunstneren kan bruge,
men kan også være en løsning, der gør
fremtidige honorarforhandlinger svære eller
skaber en uheldig præcedens. Selvom det
kan være belejligt at modtage eksempelvis
en ny projektor som del af sin betaling, og
selvom det i praksis måske var den eneste
måde at opnå en højere betaling for den
konkrete udstilling, så kan det også gøre, at
man ikke får opbygget den stabile platform,
hvorpå man kan forhandle stigninger til
honoraret. Naturalier betaler ikke for
arbejdstiden eller sikrer, at kunstneren kan
afsætte den nødvendige tid til sit arbejde i
forbindelse med udstillinger eller generelt i
sit virke.
Set i lyset af disse indsigter er det
opsigtsvækkende, at netop disse
arbejdsopgaver er blandt dem, kunstnerne
bruger kortest tid på. Dette kan enten være
fordi, det er noget, der generelt set ligger
fjernt fra de fleste kunstnere. En kunstner
udtaler på vegne af alle sine kollegaer: "Vi
kæmper virkelig med de der budgetter, og
vi får hele tiden glemt nogle ting. Nu glemte
vi igen at give os selv løn for det der."
27
Denne situation hænger sammen med den
meget sårbare situation, kunstneren kan
være i, når der skal forhandles honorar. Vi
har dels hørt om ulige positioner, hvor
kunstneren forventes at være fuldstændig
åben om sin økonomi overfor
udstillingsstedet, mens det modsatte ikke
er tilfældet, og om det pres, der ligger på
kunstneren for konstant at være medgørlig
og taknemmelig. Kunstnerne kan have
meget svært ved at stille krav eller gøre
indsigelser, fordi det i høj grad vil være
skadeligt for deres omdømme og
samarbejdsmuligheder.
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0028.png
Nogle kunstnere har lært sig selv at arbejde
strategisk med forholdet mellem
produktion, honorar og udstillingsstedets
ressourcer. En kunstner fortæller om måder,
man kan tilrettelægge arbejdet, så det giver
den mest fordelagtige fordeling: "Man kan
være strategisk på forskellige måder, fordi
det jeg også gør er, at jeg tænker, hvor
meget produktion kan jeg lægge ind på
museet? Hvis jeg skal gå ud og hyre en
smed, så koster det bare mange penge, men
hvis udstillingsstedet kan lave det, så koster
det ikke så meget for dem, fordi de har en
person ansat."
En anden kunstner oplever at iagttage visse
af sine kollegaer og føle sig bagud, fordi
kunstneren først lærer de strategier på
bagkant: "Det er sådan noget, man lærer
meget lidt om på akademiet, så nogle gange
har det simpelthen også været ren
uvidenhed, at jeg er kommet med et eller
andet kæmpe specialskåret møbel, som
tingene skulle stå indeni, og så været sådan
'Gud, de bygger det jo til de andre på
stedet'." Ifølge denne kunstners erfaringer er
det altså nogle strategier, de fleste
kunstnere først lærer sig med tiden ved at
iagttage dem i praksis. Kunstneren
efterlyser således et mere formaliseret rum
til at dele den slags viden, enten på
akademiuddannelsen eller blandt
færdiguddannede kollegaer, ligesom der bør
ske en gennemgang af produktion og
planlægning af arbejdet sammen med
udstillingsstedets personale.
Om en guppeudstilling taler en tredje
kunstner om en oplevet forventning til at
kunstnere bare skal være taknemmelige for,
at der overhovedet er et honorar: ”Og der
mener jeg, vi prøver at komme forbi det
med glæden over, at der er et honorar. Der
skal vi rykke et nyt sted hen nu. Jeg synes,
det er vigtigt at se omkring sig og sige, hvad
tjener mine jævnaldrene der ikke er
kunstner? Hvad er deres timeløn? Hvad er
deres årsløn? (…) Også det der med, at vi får
ikke nogen pension. Det er jo også en del af
det, ikke? Altså det er jo helt rædderligt, når
man begynder at tænke over det.”
Dokumentation
I forlængelse af indsigterne om kunstnernes
og udstillingernes økonomi ligger
overvejelser omkring værkdokumentation.
Det er noget, vi hører de adspurgte
kunstnere bruger tid på: stort set alle de
interviewede fandt det relevant for deres
konkrete udstilling og brugte mindst fem
timer på opgaven, mens en lille håndfuld
brugte ti timer. Vigtigst er dog de
oplevelser vi hører fra flere kunstnere om, at
værkdokumentationen i manges tilfælde er
en form for valuta, som de er nødt til at
bruge tid og ressourcer på at opnå det
ønskede niveau på, fordi det for mange er
deres mest konkrete mulighed for at blive
hyret til fremtidige udstillinger og
arbejdsopgaver. Og flere oplever, at den
kvalitet, værkdokumentationen fra
udstillingsstedet har, ikke er høj nok: "Det
betaler man også tit selv for, fordi man ikke
er tilfreds med de billeder, man får."
Kunstneren er altså ofte nødt til at hyre en
ekstern fotograf til at dokumentere værket
bedre end de dokumentationsbilleder,
kunstneren har modtaget fra
udstillingsstedet. Det er nødvendigt, for at
kunstneren kan sikre en fremdrift i sin
karriere:
"Billeder er vores valuta, så vi er nødt til at
bruge penge på det. På den måde kan der
være mange skjulte udgifter, hvis man gerne
vil have det på et bestemt niveau. [...] Det er
jo hele tiden en jobansøgning på en eller
anden måde, at de der ting ser ordentlige
ud."
Emotionelt og relationelt arbejde
En meget vigtig del af kunstnerens arbejde
handler om opbygning og vedligehold af
relationer. Vi hører fra flere kunstnere, at
det er helt centralt at holde sig på god fod
med udstillingsstedernes repræsentanter,
kuratorer og ledere. Det arbejde har to
aspekter. Dels kommer det til udtryk, idet
kunstneren agerer en slags projektleder for
sin deltagelse i en udstilling, og dels
kommer det til udtryk, idet kunstneren har
28
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0029.png
behov for at skabe muligheder for
fremtidige samarbejder.
Vi hører fra kunstnere på tværs af
generationer og demografi, at man som
kunstner har behov for "at være sød og
medgørlig" og fremstå "taknemmelig". Det
centrale her er, at kunstnerne oplever et
stort behov for at holde sig på god fod med
eksempelvis kuratorer og kunsthallers og
museers ledelser, fordi de kan være ens
mulighed for at deltage i udstillinger i
fremtiden. I mange andre brancher er det
ikke en særlig udfordring, men på grund af
kunstbranchens størrelse bliver det en
væsentlig del af ens arbejde: "Det er sådan
en lille verden, i hvert fald når vi snakker en
dansk kontekst, men også internationalt, og
det er ikke så fedt at have det prædikat, at
man er en meget besværlig kunstner, altså
medmindre man er sådan helt Picasso-
agtig." Kunstneren her har mange års
anciennitet og bakkes op af andre
kunstnere med lige så stor erfaring. Det
emotionelle og relationelle arbejde fylder
hos både yngre og ældre kunstnere.
Samtidig er det ikke kun fremtidige
udstillingsmuligheder, kunstnerne håndterer
i deres relationelle arbejde: "Man står i en
dårlig forhandlingssituation, fordi man gerne
vil arbejde med dem, fordi det kan lede til
noget nyt.” Kunstnernes behov for at holde
deres forhold til udstillingsstedet godt på
grund af muligheden for fremtidige
udstillinger gør altså, at deres mulighed for
forhandling af honoraret til den aktuelle
udstilling bliver svært eller umuligt.
I forhandlingen af honoraret til en konkret
udstilling er det også helt centralt for
kunstneren ikke at blive opfattet som
besværlig: "Nogle gange siger folk, at vi har
et minimumshonorar, og så er det
kunstnerens ansvar at forhandle det op.
Problemet med det er, at som kunstner står
man i en svær forhandlingsposition, fordi
hvad hvis man siger nej. Så kan det være at
man ikke får chancen igen, og opgaven går
videre til en anden”.
Kunstneren mangler altså reelt muligheder
for at kunne forhandle honoraret, fordi
forholdet til kuratorer og
museumspersonale spiller en så betydelig
rolle for ens muligheder for fremtidige
udstillinger.
Det emotionelle og relationelle arbejde
kommer også i høj grad til udtryk, når man
anskuer kunstneren som en slags
projektleder for udstillingen. Vi hører fra
flere kunstnere, at eksempelvis
kuratormøder kan have karakter både af at
være simple møder, forhandlingsmøder,
hvor der er mere på spil, og møder, hvor
kunstneren skal være tovholder eller
projektleder og holde styr på, at
udstillingsstedet har overholdt aftaler og
lignende. Det kan både være, hvis
udstillingsstedet er småt og mangler
ressourcer, og hvis det er stort og derfor
har mange projekter kørende på en gang:
"Hvis man gerne vil have det hele ser
professionelt ud, så har du nogle gange
også bare nogle samarbejdspartnere,
selvom det er et stort sted, der ikke har
tiden, og ikke er så pertentlige med
detaljerne.”
Det administrative arbejde som kunstner
kan altså i flere situationer indebære at
skulle håndtere, hvordan ens kontakter på
udstillingsstedet gør deres arbejde. Det
medfører så et vist merarbejde, når man
ikke bare skal overskue sit eget
kunstneriske og administrative arbejde,
men også skal tage stilling til og
kommunikere med andre om deres arbejde.
29
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0030.png
Analyse & Tal er et kooperativt analysebureau
med kontorer i København, Oslo og Harstad.
Vi tæller dét, der er svært og kombinerer
klassiske metoder med nye digitale.
Analyse & Tal har eksisteret siden 2014 og
tæller i dag 25 medarbejdere. Vi er sociologer,
statistikere, økonomer, programmører,
kommunikatører og designere, og vi arbejder
tværfagligt med vores projekter, blandt andet
indenfor desinformation, online had og
aktivisme, erhvervsanalyser og evalueringer
af alt fra sociale indsatser til turismens
klimaaftryk.
Analyse & Tals drøm er at skabe et mere
demokratisk og lige samfund. Derfor har vi
valgt at organisere os som et
medarbejderejet kooperativ. Vi er stolte af at
investere vores overskud i udviklingen af nye
metoder, projekter og i demokratiseringen af
vores samfund som helhed.
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 240: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund om foretræde ved Kulturmødet Mors 2025
3058688_0031.png