KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 232
Offentligt

UDKAST

Kulturudvalget 2024-25

KUU Alm.del - Bilag 232

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ophavsret

(Indførelse af en præstationsbeskyttelse og beskyttelse mod digitalt gene-

rerede efterligninger mv.)

§1

I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20. august 2023, som

ændret ved lov nr. 676 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

Overalt i loven indsættes efter »udøvende kunstnere«: » eller artister«,

efter » udøvende kunstner«: » eller artist«, efter »en udøvende kunstners«:

»eller en artists« og efter »udøvende kunstneres«: »eller artisters«.

§ 47, stk. 2,

indsættes efter »§ 55 c«: »§ 67 a, stk. 3,

«.

§ 47

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Kulturministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation

med nævnet, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digi-

tale formater og skemaer og den til enhver tid gældende nationale eID-løs-

ning el.lign.«

§ 65, stk. 1,

indsættes efter »værk«: »eller en artists kunstneriske præ-

station,«, og efter »kunstner«: » eller artists«.

§ 65, stk. 2,

indsættes efter »fremførelsen«: »eller præstation«.

§ 65, stk. 3,

indsættes efter »en fremførelse«: »eller præstation,«.

§ 65, stk. 4,

indsættes efter »en fremførelse«: »eller præstation,«.

Efter

§ 65

indsættes før overskriften før

§ 66:

Loven indeholder bestemmelser, der som udkast har været notificeret i overensstemmelse

med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 om en informationsproce-

dure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjene-

ster (kodifikation).

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

»§

65 a.

Virkelighedsnære digitalt genererede efterligninger af en udø-

vende kunstner eller artists kunstneriske præstation må ikke tilgængelig-

gøres for almenheden uden den udøvende kunstners eller artists sam-

tykke.

Stk. 2.

Beskyttelsen i stk. 1 varer, indtil 50 år er forløbet efter den udø-

vende kunstner eller artists dødsår.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 2, stk. 3 og 4, §§ 3, 11, 13, 13 a, 16 a, 16 c-

16 f og 17-17 b, § 17 c, stk. 2, 3 og 4, §§ 17 d-17 e, § 18, stk. 1 og 2, §

19, stk. 1 og 2, og §§ 21-23, 24 b, 25, 25 a, 27, 28, 30 a, 33, 34, 35, § 47,

stk. 1 og 2, §§ 49, 50-57, 58 a, 61 og 62 finder tilsvarende anvendelse på

digitale virkelighedsnære efterligninger af udøvende kunstneres fremfø-

relser eller af artisters kunstneriske præstationer.«

§ 68, stk. 1,

indsættes efter »§ 65, stk. 2-4,«: »§ 65 a, stk. 1-2«.

10.

Efter

§ 73

indsættes før overskriften før

§ 74:

»Beskyttelse mod virkelighedsnære digitalt genererede efterligninger

af personlige kendetegn

§ 73 a.

Virkelighedsnære digitalt genererede efterligninger af en fysisk

persons personlige, fysiske kendetegn må ikke tilgængeliggøres for al-

menheden uden den efterlignede persons samtykke.

Stk. 2.

Stk. 1 omfatter ikke efterligninger, der hovedsagelig er udtryk

for karikatur, satire, parodi, pastiche, magtkritik, samfundskritik o.l.,

medmindre efterligningen udgør misinformation, som konkret kan

medføre alvorlig fare for andres rettigheder eller væsentlige interesser.

Stk. 3.

Beskyttelsen i stk. 1 varer, indtil 50 år er forløbet efter den

efterlignede persons dødsår.«

11.

§ 76, stk. 1, nr. 3,

ændres »§§ 72-75,« til: »§§ 72, 73, 74 og 75,«.

12.

§ 77, stk. 1,

ændres »§§ 65-71,« til: »§§ 65 og 66-71,«.

13.

§ 83, stk. 1,

indsættes efter »eller uagtsomt overtræder«: »§ 65 a eller«.

14.

§ 84, stk. 1,

indsættes efter »§§ 65-71«: »og § 73 a, «.

15.

I § 84, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) fjernes fra det medie, det er tilgængeliggjort på eller«

Nr. 4 bliver herefter nr. 5.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

16.

§ 86

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Bestemmelsen i § 65 a gælder for efterligninger af personer, der er

statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde.«

Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.

17.

§ 86, stk. 9, 2. pkt.,

der bliver til stk. 10, 2. pkt., ændres »Uanset be-

stemmelsen i stk. 2« til: »Uanset bestemmelsen i stk. 3«.

18.

§ 86, stk. 9, 3. pkt.,

der bliver stk. 10, 3. pkt., ændres »stk. 1-4« til: »stk.

1 og stk. 3-5.«

19.

Efter

§ 86

indsættes før overskriften før

§ 87:

»Særlig

estemmelse om beskyttelse mod digitalt genererede efterligninger

af personlige kendetegn

§ 86 a.

Bestemmelsen i § 73 a gælder for efterligninger af alle fysiske

personer, herunder udenlandske statsborgere.«

§2

Loven træder i kraft den 31. marts 2026.

§3

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

§ 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning og baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

Beskyttelse mod virkelighedsnære digitalt genererede ef-

terligninger af personlige kendetegn

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.

Beskyttelse af udøvende kunstnere og artister mod virke-

lighedsnære digitalt genererede efterligninger

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.

Præstationsbeskyttelse

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

10.

11.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Mulighederne for at skabe virkelighedsnært indhold ved hjælp af f.eks. kun-

stig intelligens, herunder ved manipulation af eksisterende video-, lyd- og

billedindhold, er blevet mange. Der findes let anvendelige værktøjer på net-

tet, herunder i form af applikationer, man kan downloade til sin telefon, der

hurtigt kan skabe manipuleret indhold af høj kvalitet. Med de nye mulighe-

der er det snart umuligt at skelne ægte og manipuleret materiale fra hinan-

den. Da billeder og videoer samtidig sætter sig lynhurtigt i folks underbe-

vidsthed, kan digitalt manipulerede versioner af et billede eller en video

skabe en grundlæggende tvivl om

–

og måske endda en helt forkert opfat-

telse af

–

hvad der er ægte skildringer af virkeligheden.

Hvis manipuleret lyd-, video- eller billedindhold indeholder falske ytringer,

eller hvis en efterlignet person fremgår i en sammenhæng, der ligger langt

fra de situationer, personen normalt forbindes med, kan efterligningerne i

værste fald blive et reelt demokratisk problem

–

ikke mindst i lyset af mu-

lighederne for hastig spredning af indholdet på internettet.

Udover at kunne udgøre et reelt demokratisk problem, må de udøvende

kunstnere også forventes at blive hårdt ramt, da teknologien gør det nemt

for de fleste at kopiere og anvende kunstnernes personlige kendetegn, her-

under stemme og udseende, i manipulerede gengivelser af deres fremførel-

ser.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksde-

mokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedsli-

sten, Radikale Venstre samt Alternativet har derfor indgået aftale af 26. juni

2025 om at lave et værn mod deling af digitale efterligninger ved at ændre

ophavsretsloven og indføre følgende to beskyttelser:

1. En generel beskyttelse mod virkelighedsnære digitalt genererede efterlig-

ninger af personlige kendetegn

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

Der beskytter den brede befolkning mod deling af virkelighedsnære digitalt

genererede efterligninger af andre personers personlige kendetegn (som ud-

seende, stemme mv.) uden samtykke.

2. En efterligningsbeskyttelse af udøvende kunstnere

Der beskytter udøvende kunstnere og artister mod deling af virkeligheds-

nære digitalt genererede efterligninger af deres kunstneriske fremførelse el-

ler præstationer uden samtykke.

Begge beskyttelser skal sikre et klart retsgrundlag, som kan anvendes af en-

hver til at få fjernet virkelighedsnære digitale efterligninger fra de forskel-

lige oplagringsmedier vi alle anvender, herunder sociale medier. Reglerne

skal altså primært bruges til at aktivere forordningen om digitale medietje-

nesters regler vedrørende oplagringsmediernes forpligtelse til at tage skridt

til at fjerne ulovligt indhold.

Lovforslaget udmønter den politiske aftale af 26. juni 2025 om at lave et

værn mod deling af digitale efterligninger

Hovedformålet med lovforslaget er at skabe et tydeligt værn mod misbrug

af andres personlige kendetegn og sikre, at den teknologiske udvikling, her-

under særligt muligheden for ved hjælp af kunstig intelligens at skabe vir-

kelighedsnære gengivelser af personer og disses præstationer mv., ikke en-

der med at ske på bekostning af integritet, troværdighed, tillid og gennem-

sigtighed. Med lovforslaget foreslås derfor at indsætte to nye beskyttelser i

ophavsretsloven, hvoraf den ene beskyttelse indeholder to elementer, hhv.

en præstationsbeskyttelse og en efterligningsbeskyttelse af fremførelser og

præstationer, mens den anden er en beskyttelse af fysiske personers person-

lige, fysiske kendetegn. Beskyttelserne indsættes på baggrund af den politi-

ske aftale med det formål at skabe klare juridiske rammer for offentliggø-

relse af virkelighedsnære digitalt genererede efterligninger af andres per-

sonlige kendetegn og udøvende kunstneres fremførelser og præstationer.

Lovforslaget indebærer, at der indsættes en ny bestemmelse, § 65 a, i op-

havsretsloven, hvorefter virkelighedsnære digitale efterligninger af en udø-

vende kunstners offentlige fremførelse eller en artists kunstneriske præsta-

tion ikke må tilgængeliggøres for almenheden uden den udøvende kunstner

eller artists samtykke. Forslaget indebærer endvidere en ændring af ophavs-

retslovens § 63, hvori der indsættes et nyt stk. 6, der giver beskyttelsen efter

den foreslåede § 65 a en varighed på op til 50 år er forløbet fra den udøvende

kunstners dødsår.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

Lovforslaget indeholder desuden et forslag om, at der tilføjes en ny bestem-

melse, § 73 a, i ophavsretsloven, hvorefter virkelighedsnære digitale efter-

ligninger af en fysisk persons personlige fysiske kendetegn som udgangs-

punkt ikke må tilgængeliggøres for almenheden uden den efterlignede per-

sons samtykke. Beskyttelsen foreslås at vare indtil 50 år er forløbet efter den

efterlignede persons dødsår. Det foreslås, at bestemmelsen ikke omfatter

virkelighedsnære digitalt genererede efterligning af en persons personlige,

fysiske kendetegn, der hovedsageligt er udtryk for karikatur, satire, parodi,

pastiche, magtkritik, samfundskritik o.l. En virkelighedsnær digitalt genere-

ret efterligning, der hovedsageligt er udtryk for karikatur, satire, parodi, pa-

stiche, magtkritik, samfundskritik o.l., vil dog efter omstændighederne

kunne være omfattet af den foreslåede bestemmelse, hvis den udgør misin-

formation, som konkret kan medføre alvorlig fare for andres rettigheder el-

ler væsentlige interesser såsom liv, helbred, privatliv, renommé eller ejen-

dom.

Dansk ret rummer allerede i dag en række regler, der regulerer tilgængelig-

gørelse af manipulerede videoer, lyd og billeder indeholdende andres per-

sonlige kendetegn, herunder i markedsføringsloven, databeskyttelsesforord-

ningen og straffeloven.

Som følge af den politiske aftale indeholder lovforslaget endvidere et for-

slag om beskyttelse af artisters præstationer, hvorved artisters kunstneriske

præstationer opnår samme beskyttelse som udøvende kunstneres fremførel-

ser af litterære og kunstneriske værker. Ved beskyttelsen af artisters kunst-

neriske præstationer lægges der op til at beskytte fremførelser, der ikke er

af litterære og kunstneriske værker, og derved åbne for, at præstationer af

værker, der ikke kan siges at have såkaldt værkshøjde, også beskyttes efter

ophavsretslovens § 65. Ved at give beskyttelse til artisters kunstneriske præ-

stationer, på lige fod med udøvende kunstneres fremførelser, opnås der er

en sidestilling af de artister, der ikke fremfører litterære eller kunstneriske

værker, og de udøvende kunstnere, der gør.

Lovforslaget indeholder herudover også en administrativ ændring, da det

foreslås, at der indsættes en hjemmel til at fastsætte regler om digital kom-

munikation i forbindelse med sagsbehandlingen i Ophavsretslicensnævnet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Beskyttelse mod virkelighedsnære digitalt genererede efter-

ligninger af personlige kendetegn

2.1.1. Gældende ret

Ophavsretsloven

Retten til eget billede i dansk ret varetager som udgangspunkt et andet hen-

syn end efterligningsbeskyttelsen efter ophavsretslovens § 2. Der henvises i

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

øvrigt til lovforslagets afsnit 2.2.1. om gældende ret fsva. efterligningsbe-

skyttelsen.

Efter ophavsretslovens § 70 har den, som fremstiller et fotografisk billede

(fotografen), eneret til at råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af

det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden. Ophaveren kan dog ikke

råde over et bestilt portrætfoto uden samtykke fra bestilleren, jf. lovens §

60. Efter lovens § 76 kan overtrædelse af § 2 eller § 70 straffes med bøde

eller i visse tilfælde under særligt skærpende omstændigheder med fængsel

indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelo-

vens § 299 b om bl.a. ophavsretskrænkelser af særligt grov karakter.

Herudover indeholder ophavsretslovens § 76, stk. 2, en henvisning til straf-

felovens § 299 b, hvorefter ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter

kan straffes med fængsel indtil 6 år for ophavsretskrænkelser der skaffer en

selv eller andre uberettiget vinding.

Straffeloven

Efter straffelovens § 264 d, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 6

måneder den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrø-

rende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende

under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere of-

fentlighed. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller

billedet vedrører en afdød person.

Straffen kan stige til fængsel indtil 3 år, hvis der under hensyn til oplysnin-

gernes eller videregivelsens karakter og omfang eller antallet af berørte per-

soner foreligger særligt skærpende omstændigheder, jf. stk. 2.

Efter straffelovens § 264 e, stk. 1, straffes for identitetsmisbrug med bøde

eller fængsel indtil 6 måneder den, der uberettiget 1) anvender oplysninger

om en anden person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til på utilbørlig

vis at udgive sig for at være denne person eller 2) videregiver materiale,

herunder seksuelt materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en

anden person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at

manipulere denne persons fremtræden.

Efter straffelovens § 264 e, stk. 2, straffes på samme måde den, der uberet-

tiget fremstiller seksuelt materiale som nævnt i stk. 1, nr. 2.

Ifølge bemærkningerne til § 264 e, stk. 1, nr. 2, jf. Folketingstidende 2021-

22, tillæg A, lovforslag nr. L 103 som fremsat, side 11, indebærer kravet

om, at gerningspersonen ”uberettiget” skal have videregivet materiale, hvor

der er gjort brug af oplysninger om en anden person herunder cpr.nr., navn

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

og billeder, at videregivelsen ikke vil være strafbar, hvis den person, som

oplysninger vedrører, har givet samtykke hertil.

Det følger desuden af de nævnte bemærkninger, at kravet om, at manipula-

tion af en anden persons fremtræden skal være ”utilbørlig”, indebærer, at

der

–

også uden for de situationer, hvor der foreligger samtykke - kan være

tilfælde, hvor det ikke er strafbart at videregive materiale, hvor der er gjort

brug af en anden persons oplysninger, til at manipulere denne persons frem-

træden. Det drejer sig f.eks. efter omstændighederne om tilfælde, hvor der

gøres brug af oplysningerne i rent private sammenhænge, i forbindelse med

parodier og satire eller i anden kulturel eller kunstnerisk sammenhæng. Det

forudsættes i den forbindelse, at der er en videre adgang til at gøre brug af

kendte personers billeder mv. i parodier, kunstinstallationer mv. Der er tale

om ikke-udtømmende eksempler, og der vil i det enkelte tilfælde skulle fo-

retages en konkret vurdering af, om manipulationen af en anden persons

fremtræden er utilbørlig, bl.a. under hensyn til ytringsfriheden.

Det følger endvidere af de nævnte bemærkninger, at bestemmelsen efter

omstændighederne vil kunne omfatte tilfælde, hvor der gøres brug af de-

epfakes, dvs. manipulation af lyd og video ved hjælp af kunstig intelligens,

så en person figurerer i videoer mv., hvor vedkommende gør eller siger no-

get, som vedkommende ikke har gjort eller sagt i virkeligheden. Det kan

f.eks. være tilfældet, hvor forurettedes ansigt er klippet ind i en video med

lyd, hvor det fremstår, som om forurettede siger noget, som vedkommende

ikke har sagt.

Efter straffelovens § 267, stk. 1, straffes den, der fremsætter eller udbreder

en udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet

til at krænke nogens ære, for ærekrænkelse med bøde eller fængsel indtil 1

år, jf. dog §§ 268 og 269.

Bestemmelsen gælder dog ikke, hvis ærekrænkelsen angår en afdød og er

begået senere end 20 år efter dødsfaldet, medmindre forholdet er omfattet

af lovens § 268, jf. stk. 2.

Efter straffelovens § 268 kan straffen for overtrædelse af § 267 stige til

fængsel indtil 2 år, hvis 1) en alvorlig beskyldning er usand eller 2) en be-

skyldning er fremsat eller udbredt gennem indholdet af et massemedie og

beskyldningen er egnet til væsentligt at skade den forurettede.

Det bemærkes, at overtrædelse af både straffelovens § 264 e om identitets-

misbrug og straffelovens § 267 om ærekrænkelser er undergivet privat på-

tale, men at offentlig påtale i visse tilfælde kan ske, når forurettede anmoder

herom, jf. straffelovens § 275.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

Ved dom for overtrædelse af bl.a. straffelovens §§ 264 e og 267 kan dom-

stolene samtidig give et pålæg om sletning af oplysninger, herunder udtalel-

ser, meddelelser, billeder m.v., hvis det er muligt, jf. straffelovens § 271,

stk. 1. Forpligtelsen påhviler den, der dømmes for overtrædelsen. Har denne

ikke rådighed over oplysningerne, kan forpligtelsen dog pålægges den, som

har en sådan rådighed, jf. bestemmelsens stk. 2.

Identitetsmisbrug kan efter omstændighederne også straffes som en over-

trædelse af straffelovens § 279 om bedrageri, såfremt misbruget sker med

henblik på at opnå en uberettiget økonomisk vinding.

Forordningen om kunstig intelligens

Artikel 50 i forordningen om kunstig intelligens indfører en gennemsigtig-

hedsforpligtelse for udbydere og idriftsættere af visse kunstig intelligens sy-

stemer. Det følger af artikel 50, stk. 2, at udbydere af AI-systemer, der ge-

nererer syntetisk lyd-, billede-, video- eller tekstindhold, skal sikre, at AI-

systemets output er mærket i et maskinlæsbart format og kan spores som

kunstig genereret eller manipuleret. Derudover følger det af artikel 50, stk.

4, at idriftsættere af et AI-system, der genererer eller manipulerer billed-,

lyd- eller videoindhold, der udgør en deepfake, skal oplyse, at indholdet er

blevet genereret kunstigt eller manipuleret. Overholdelse af denne gennem-

sigtighedsforpligtelse bør ikke fortolkes således, at anvendelse af AI-syste-

met eller dets output hindrer ytringsfriheden eller retten til frihed for kunst

og videnskab, der er sikret ved chartret, navnlig når indholdet er en del af et

åbenlyst kreativt, satirisk, kunstnerisk, fiktivt eller tilsvarende arbejde eller

program. Deepfakes er i forordningen defineret som

”AI

genereret eller ma-

nipuleret billed-, lyd- eller videoindhold, der i væsentlig grad ligner faktiske

personer, genstande, steder, enheder eller begivenheder, og som fejlagtigt

vil fremstå ægte eller sandfærdigt”.

Markedsføringsret

Det følger af markedsføringslovens § 3, stk. 1, at erhvervsdrivende skal ud-

vise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugere, erhvervsdri-

vende og almene samfundsinteresser. Bestemmelsen yder i visse tilfælde

beskyttelse mod kommerciel anvendelse af personbilleder. Det kan eksem-

pelvis være i forbindelse med uberettiget brug af et billede i strid med mar-

kedsføringslovens regler om god markedsføringsskik. Det vil således være

i strid med god markedsføringsskik at anvende et billede af en person i mar-

kedsføring uden forudgående tilladelse fra den afbildede person. Reglerne i

markedsføringsloven finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der ikke er tale

om en kommerciel hensigt.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

Det følger af markedsføringslovens § 24, stk. 1, at handlinger i strid med

loven kan forbydes ved dom. Det følger endvidere af § 32, stk. 2, at Forbru-

gerombudsmanden kan meddele påbud, hvis en handling er i strid med loven

og ikke kan ændres ved forhandling.

Efter markedsføringslovens § 37, stk. 1, kan tilsidesættelse af et forbud eller

påbud nedlagt af retten eller et påbud, som Forbrugerombudsmanden har

meddelt, straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder.

Databeskyttelseslovgivningen

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder bl.a. for be-

handling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af

automatisk (elektronisk) databehandling som f.eks. på en computer og in-

ternettet.

Det følger bl.a. af databeskyttelsesforordningens artikel 5 og 6, at person-

oplysninger skal behandles lovligt, og at behandling kun er lovlig, hvis det

sker med samtykke fra den person, oplysningerne vedrører (den registre-

rede), eller hvis det er nødvendigt af hensyn til varetagelse af mindst én af

de legitime interesser, der er nærmere angivet i forordningens artikel 6, stk.

1, litra b-f. En efterligning af en persons stemme eller udseende vil kunne

udgøre personoplysninger efter databeskyttelsesreglerne, hvis det i praksis

er muligt at identificere vedkommende ud fra de pågældende oplysninger

eller i kombination med andre oplysninger.

Databeskyttelsesreglerne finder ikke anvendelse, hvis det vil stride mod yt-

rings- og informationsfriheden, jf. EMRK artikel 10 eller EU-chartrets arti-

kel 11.

Overtrædelse af databeskyttelsesreglerne kan efter omstændighederne straf-

fes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder i medfør af databeskyttelseslo-

vens § 41.

Reklamebekendtgørelsen

Det fremgår af reklamebekendtgørelsens § 10, at reklamer i radio og fjern-

syn ikke må afbillede eller referere til personer, det være sig i disses private

eller offentlige egenskaber, medmindre forudgående tilladelse er opnået.

Reklamer må heller ikke uden forudgående tilladelse afbillede eller referere

til noget, der tilhører en person, på en måde, der er egnet til at fremkalde

indtrykket af en personlig anbefaling.

Efter reklamebekendtgørelsens § 39 kan en overtrædelse heraf straffes med

bøde.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

Uskreven ret

I dansk ret er der desuden to almindelige retsgrundsætninger om anvendelse

af personbilleder. Heraf følger dels, at kommerciel anvendelse af en persons

billede ikke må finde sted uden den pågældendes tilladelse, jf. f.eks. dom-

men U 1965.126 H (Buster Larsen) afsagt i Højesteret den 25. januar 1965

i sag II 175/1963, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen, og dels at offent-

ligt kendte personer efter omstændighederne kan være berettiget til godtgø-

relse for tort, hvis offentliggørelse af et billede af vedkommende udgør en

retsstridig krænkelse, jf. f.eks. dommen U 2010.2448 H (Andrea Elisabeth

Rudolph) afsagt i Højesteret den 10. juni 2010 i sag 431/2008, offentliggjort

i Ugeskrift for Retsvæsen.

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med de øgede muligheder for at generere forfalskede efterligninger, herun-

der ved hjælp af f.eks. kunstig intelligens og de let anvendelige og let til-

gængelige digitale værktøjer hertil, udvides behovet for en klar beskyttelse

af fysiske personer mod at blive gjort til genstand for virkelighedsnære ef-

terligninger. Dette gælder især for offentligt fremtrædende personer, hvor

f.eks. virkelighedsnære videoer af personen, der kan benyttes til at få den

pågældende til at fremstå som afsender af budskaber, der går imod det, per-

sonen står for, og som derfor kan medføre, at den efterlignede persons om-

dømme og renommé, personlige integritet, selvagtelse eller lignende lider

skade. Tillid er et bærende element for demokratiet, herunder både tilliden

til hinanden og tilliden til, at den information, man modtager fra og om en

person er korrekt. Hvis sådanne digitale værktøjer misbruges i politiske

sammenhænge, f.eks. til at gøre fremtrædende politikere eller embedsmænd

til afsendere af budskaber, som de ikke har været afsendere af, kan det un-

dergrave demokratiet og den demokratiske samtale, der som udgangspunkt

hviler på den førnævnte tillid og på et ensartet faktuelt grundlag hos en op-

lyst befolkning.

Udbredelse af virkelighedsnære digitalt genererede efterligninger, der an-

vendes til at sprede politiske budskaber, vil derudover kunne skade befolk-

ningens forudsætninger for at vurdere om en ytring er ægte eller ej, og der-

med på sigt skabe en grundlæggende tvivl om, hvorvidt den modtagne in-

formation er korrekt eller ej.

Hastigheden i den teknologiske udvikling og den lettede adgang til deling

øger ligeledes behovet for at beskytte borgerne mod, at deres personlige fy-

siske kendetegn benyttes til at gøre dem til afsender på budskaber uden deres

samtykke, og derved kan medføre, at den efterlignedes omdømme og re-

nommé, personlige integritet, selvagtelse eller lignende lider skade.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

Det foreslås på den baggrund, at indføre en ny bestemmelse i ophavsretslo-

vens § 73 a, hvorefter virkelighedsnære digitalt genererede efterligninger af

en persons personlige, fysiske kendetegn ikke må gøres tilgængelig for al-

menheden uden den efterlignede persons samtykke. Beskyttelsen foreslås at

vare indtil 50 år er forløbet efter den efterlignede persons dødsår.

Henset til, at beskyttelsen lægger tæt op ad beskyttelsen mod virkeligheds-

nære digitale efterligninger af udøvende kunstneres fremførelser og artisters

præstationer, som beskrives i afsnit 2.2.2. nedenfor, og idet ophavsretsloven

samtidig regulerer en stor mængde af det materiale, som digitale efterligning

er udarbejdet på baggrund af

–

enten som værk eller frembringelse

–

findes

det hensigtsmæssigt at denne efterligningsbeskyttelse er indeholdt i ophavs-

retsloven.

Den foreslåede bestemmelse i § 73 a adskiller sig fra den foreslåede beskyt-

telse af udøvende kunstneres fremførelser og artisters præstationer i § 65 a,

ved at beskyttelsen af udøvende kunstnere i den foreslåede § 65 a, er en

efterligningsbeskyttelse af en kunstnerisk fremførelse og artistisk præstation

og altså en beskyttelse af det produkt en fremførelse eller præstation udgør

for en udøvende kunstner. Den foreslåede beskyttelse i § 73 a har derimod

til hensigt at beskytte mod tilgængeliggørelsen af virkelighedsnære digitalt

genererede efterligninger af personers personlige kendetegn uden samtykke.

Dette er således ikke en forudsætning for beskyttelse efter den foreslåede §

73 a, at den efterlignede person har en beskyttelse som udøvende kunstner

efter den foreslåede § 65 a. Den foreslåede § 73 a, vil således omfatte alle

fysiske personer.

Den foreslåede bestemmelse adskiller sig endvidere fra § 264 e i straffelo-

ven ved ikke at stille krav om utilbørlighed, jf. dog nedenfor om EMRK

artikel 10, der bl.a. medfører, at der kan være tilfælde, som falder uden for

straffelovens bestemmelse, hvis et forhold sker i forbindelse med parodier

og satire eller i anden kulturel eller kunstnerisk sammenhæng. Den foreslå-

ede bestemmelse stiller heller ikke krav om forsæt, hvorefter bestemmelsen

altså også gælder for hændelig og uagtsom tilgængeliggørelse uden sam-

tykke. Den foreslåede bestemmelse er er desuden ikke strafbelagt, hvorved

den også adskiller sig fra straffelovens § 264 e.

Genoprejsning for krænkelser af den foreslåede bestemmelse vil kunne ske

gennem det civilretlige system, hvor der vil kunne pålægges erstatningsan-

svar for eventuelle tab og godtgørelse. Til sammenligning kan der søges om

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

genoprejsning for en overtrædelse af § 264 e i straffeloven gennem både det

strafferetlige og civilretlige system, da bestemmelsen er undergivet privat

påtale, men således at der efter forurettedes anmodning kan ske offentlig

påtale. I offentlige straffesager varetages sagen af politiet og anklagemyn-

digheden, mens det i private straffesager og civile sager er parterne selv, der

varetager processen, herunder udarbejder nødvendige dokumenter. Private

straffesager behandles efter reglerne i den civile retspleje. Det indebærer, at

det er den forurettede selv eller dennes advokat, der skal anlægge og føre

straffesagen. Både i tilfælde af krænkelser af den foreslåede bestemmelse

og ved overtrædelse af straffelovens § 264 e er det altså den krænkede/for-

urettede eller berettigede selv, der er ansvarlig for, at forholdet forfølges.

Den foreslåede bestemmelse adskiller sig fra de markedsføringsretlige reg-

ler om retten til eget billede ved også at finde anvendelse for ikke-kommer-

cielle tilgængeliggørelse af digitalt genererede efterligninger.

Det bemærkes endvidere, at den foreslåede bestemmelse ikke træder i stedet

for de uskrevne retsgrundsætninger om personlighedsret. Bestemmelsen er

alene et lovfæstet supplement til disse retsgrundsætninger.

Med bestemmelsen foreslås, at virkelighedsnære digitalt genererede efter-

ligninger ikke må tilgængeliggøres uden samtykke. Den foreslåede beskyt-

telse vil således være afgrænset til digitalt genererede virkelighedsnære ef-

terligninger. I kriteriet om virkelighedsnærhed ligger, at efterligningen skal

være egnet til at fremkalde en forvekslingsrisiko med en faktisk gengivelse

af den efterlignede person. Det vil eksemvis ikke være omfattet af beskyt-

telsen at tilgængeliggøre en digitalt genereret efterligning af en fysisk per-

sons personlige kendetegn, hvor den efterlignede er fremstillet som et fan-

tasivæsen, da en sådan efterligning som udgangspunkt ikke anses som egnet

til at kunne fremkalde en forvekslingsrisiko. Forvekslingsrisikoen vil dog

afhænge af, hvor tydelig afvigelsen fra virkeligheden er, herunder om der

alene er tale om subtile ikke virkelighedsnære træk som f.eks. diskrete hug-

tænder eller elverøre, eller om der modsat er tale om en efterligning, hvor

den efterlignedes personlige kendetegn er indsat på en gengivelse af et rum-

væsen, eller hvis den ellers virkelighedstro efterligning har neongrøn hud

og pink øjne. Det vil desuden ikke være omfattet af bestemmelsen at tilgæn-

geliggøre en digitalt genereret efterligning af en fysisk persons personlige

kendetegn, hvis efterligningen er indsat i en kontekst, der eksplicit fremstår

som en genkendelig fantasiverden. Ved personlige, fysiske kendetegn for-

stås de karakteristika, som kendetegner og er unikke for den enkelte person.

Dette kan være udseende, stemme, bevægelser m.v. som tilsammen udgør

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

dele af den enkeltes identitet, og som indebærer at en person er genkendelig

i en grad, der er egnet til at skabe en forvekslingsrisiko med den efterlignede

person. Enkeltdelene af de personlige kendetegn foreslås beskyttet forudsat,

at en efterligning indeholdende enkeltdelene i sig selv vil være egnet til at

skabe forvekslingsrisiko med den pågældende person. Dette kan f.eks. være

tilfældet, når der er tale om gengivelser af visse, karakteristiske stemmer.

Begrebet personlige fysiske kendetegn skal forstås indenfor rammerne af

begrebet virkelighedsnær. Hvis fremstillingen af de personlige kendetegn

ikke er egnet til at fremkalde en forvekslingsrisiko og derfor ikke er virke-

lighedsnær, vil fremstillingen ikke være omfattet af den foreslåede bestem-

melse. Det vil eksempelvis ikke være omfattet af bestemmelsen at tilgæn-

geliggøre en vellignende digitalt genereret portrættegning eller -maleri af en

fysisk persons personlige kendetegn, da det lægges til grund, at en sådan

ikke vil kunne forveksles med virkeligheden grundet sit udtryk.

En virkelighedsnær digitalt genereret efterligning af personlige kendetegn,

som eksplicit deklarerer at være en digitalt genereret efterligning, vil ligele-

des ikke indebære en sådan forvekslingsrisiko, at den omfattes af beskyttel-

sen i den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede beskyttelse vil alene beskytte imod, at digitalt genererede

efterligninger gøres tilgængelige for almenheden, jf. ophavsretslovens § 2,

stk. 3 og 4. Endelig finder beskyttelsen anvendelse i de tilfælde, hvor der

ikke er indhentet samtykke til tilgængeliggørelsen. Beskyttelsen indeholder

med andre ord et krav om, at der indhentes samtykke, før en digitalt gene-

reret virkelighedsnær efterligning lovligt kan tilgængeliggøres for almenhe-

den. Samtykket vil skulle opfylde de krav, der fremgår i de specielle be-

mærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10. Samtykket og retten til efterføl-

gende brug af efterligningen kan overdrages ved aftale.

Eftersom beskyttelsen vedrører tilgængeliggørelse af virkelighedsnære di-

gitalt genererede efterligninger af personlige kendetegn uden samtykke, vil

beskyttelsen således principielt omfatte parodier og satiriske m.v. digitalt

genererede virkelighedsnære efterligninger uden samtykke, hvis disse inde-

bærer en forvekslingsrisiko.

Offentliggørelsen af virkelighedsnære digitalt generede efterligninger af

personlige kendetegn er omfattet af beskyttelsen i artikel 10 i Den Europæ-

iske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om ytringsfrihed. Det gælder

navnlig efterligninger som hovedsageligt er udtryk for karikatur, satire, pa-

rodi, pastiche, magtkritik eller samfundskritik, m.v., hvilket indebærer at de

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

nyder en videre beskyttelse i forhold til offentliggørelse, m.v., end materiale

som f.eks. er offentliggjort alene af kommercielle interesser.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 har således til formål at sikre, at den

foreslåede bestemmelse i stk. 1 alene omfatter offentliggørelse, som der i

overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder

navnlig EMRK art. 10, kan gøres indgreb i. Det forudsættes således også, at

den foreslåede bestemmelse skal fortolkes og anvendes i overensstemmelse

hermed. Der henvises i den forbindelse til afsnit 3 om forholdet til Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedskonvention.

Karikaturer m.v. vil således efter omstændighederne, herunder deres ind-

hold og den kontekst, hvori de indgår, være omfattet af den foreslåede § 73

a, stk. 1, hvis de medfører konkret fare for andres rettigheder eller væsent-

lige interesser såsom liv, helbred, privatliv, renommé eller ejendom, som

følge af den virkelighedsnære digitale efterlignings forvekslingsrisiko.

Ved vurderingen heraf skal der lægges vægt på bl.a. hensynet til den, der

har tilgængeliggjort efterligningen for almenhedens ytringsfrihed, afvejet

over for behovet for beskyttelse af den efterlignede, behovet for at beskytte

andres rettigheder eller væsentlige interesser. Vurderingen vil bl.a. bero på

en vurdering af den konkrete forvekslingsrisiko, som den digitalt genererede

virkelighedsnære efterligning fremkalder, herunder hvor tydeligt det er, at

den digitale efterligning udgør karikatur mv. Efterligninger, som tydeligvis

er karikatur, satire, parodi, pastiche, magtkritik eller samfundskritik o.l. eller

som eksplicit er markeret som værende efterligninger, må antages ikke at

indebære en risiko for den efterlignende, for andres rettigheder eller væsent-

lige interesser som nødvendiggør et indgreb over for disse, og vil derfor ikke

være omfattet af beskyttelsen. Der kan i den forbindelse lægges vægt på,

hvorvidt indholdet fremstår som noget der med en vis sandsynlighed kunne

have sin oprindelse i virkeligheden, eller om det modsat er helt åbenbart, at

der er tale om en kunstig fremstilling. Der er her tale om en skønsmæssig

vurdering, som bl.a. kan inddrage efterligningens grafiske kvalitet, samt de

ord, handlinger, genstande, lokaliteter, personer og sammenhænge i øvrigt,

som optræder i efterligningen. Ved vurderingen skal der ligeledes lægges

vægt på, om efterligningen som følge af sit indhold, sin fremtræden, herun-

der forvekslingsrisiko med virkeligheden, eller andre af sine kendetegn,

m.v., medfører en risiko for skade på andres liv, helbred, privatliv, renommé

eller ejendom. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærk-

ningerne hertil, og til afsnit 3 om forholdet til Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

De almindelige regler for lovvalg og værneting vil finde anvendelse ift. den

foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede beskyttelse har til hensigt at supplere den beskyttelse, der

findes i markedsføringsloven, databeskyttelsesreglerne og straffeloven, her-

under straffelovens § 264 e om identitetstyveri.

Personlige kendetegn er tæt forbundet med ens person. Af denne årsag fo-

reslås det, at området ikke vil kunne aftaledækkes ved aftalelicens. I nogle

tilfælde kan de digitale efterligninger være lavet med døde personers

stemme og udseende, hvilket kan være krænkende for den afdødes efter-

ladte, og det kan blive anvendt til at skabe demokratisk udfordrende misin-

formation. På denne baggrund foreslås det, at beskyttelsen har en varighed

på 50 år efter den efterlignede persons dødsår.

2.2. Beskyttelse af udøvende kunstnere og artister mod virkeligheds-

nære digitalt genererede efterligninger

2.2.1. Gældende ret

Ophavsretsloven indeholder en efterligningsbeskyttelse, som tilkommer op-

havere. Efterligningsbeskyttelsen følger ophaveres enerettigheder i lovens §

2, som omfatter eneretten til eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse

for almenheden, hvilket også indebærer brug af værket i ændret skikkelse.

Vurderingen af, om en frembringelse krænker et værk, foretages på bag-

grund af en konkret lighedsbedømmelse.

§ 65 i ophavsretsloven tildeler en beskyttelse til udøvende kunstnere. Det

følger således af § 65, stk. 1, at en udøvende kunstners fremførelse af et

litterært eller kunstnerisk værk ikke uden kunstnerens samtykke må 1) op-

tages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den, eller 2) gø-

res tilgængelig for almenheden.

Beskyttelsen af udøvende kunstnere er reguleret i udlejningsdirektivet og

Infosoc-direktivets art. 2 og 3, stk. 2, som beskytter udøvende kunstnere

mod kopiering og tilrådighedsstillelse af optagelser. Satellit- og kabeldirek-

tivets art. 4, 8 og 9 regulerer rettigheder ved viderespredning af radio- og tv-

udsendelse, og Beskyttelsestidsdirektivets (2006/116/EF) art. 3 regulerer

beskyttelsens varighed. Hverken internationale traktater, forordninger eller

direktiver på ophavsrettens område regulerer efterligningsbeskyttelse af

udøvende kunstnere.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

Som følge af henvisningsbestemmelsen i § 65, stk. 6, nyder udøvende kunst-

nere i høj grad samme beskyttelse som ophavere, og beskyttelsen er under-

lagt tilsvarende regler om undtagelser.

Udøvende kunstnere har imidlertid ikke en efterligninsbeskyttelse på

samme måde som ophavere.

I 1995-lovmotiverne anføres det i forhold til oplæsning af lydbøger og

lydaviser, at ”[m]inisteriet

finder, at spørgsmålet må afgøres efter de samme

principper, som gælder for anden oplæsning. Den form for oplæsning, hvor

der sker en kunstnerisk fortolkning af teksten, vil under alle omstændighe-

der være beskyttet. Det bør imidlertid heller ikke være udelukket at beskytte

den indsats, som ligger bag en tilsyneladende neutral oplæsning af et litte-

rært værk, hvis der sker en løbende stillingtagen til tekstens muligheder og

de kunstneriske virkemidler.”,

jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, L

119 som fremsat, side 1392.

I bemærkningerne til ændringspunkt 32 i lov nr. 1051 af 17. december 2002

om ændring af ophavsretsloven, hvor der blev foretaget tekniske ændringer

af § 65, stk. 2, gentages det, at udøvende kunstnere ikke har nogen efterlig-

ningsbeskyttelse, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, L 19 som fremsat,

side 256.

Ophavsretslovens kapitel 2 indeholder indskrænkninger i eneretten og und-

tagelser hertil. Disse er begrundet i praktiske, kulturelle og samfundsmæs-

sige hensyn. Undtagelsesbestemmelserne indeholder således en hensynsaf-

vejning mellem ophaverens eneret og samfundets behov for at kunne be-

nytte et værk eller anden frembringelse.

Ophavsretslovens § 83 indeholder lovens bestemmelser om erstatning og

godtgørelse ved krænkelser efter ophavsretsloven.

Den i grundlovens § 77 og i Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-

ons artikel 10 sikrede ytringsfrihed kan i særlige tilfælde medføre en ind-

skrænkning i ophavsretten. Det er derfor muligt at referere et værk, lave

parodier, citerer m.v.

Det følger af ophavsretslovens § 24 b, at det er tilladt at anvende værker,

når det sker med henblik på parodi, karikatur eller pastiche. Bestemmelsen

finder også anvendelse på visse andre rettigheder, jf. lovens kapitel 5 om

andre rettigheder, herunder for udøvende kunstneres fremførelse af et litte-

rært eller kunstnerisk værk. Undtagelsen i § 24 b medfører ikke, at enhver

form for anvendelse vil være lovlig, idet anvendelse af værker i medfør af §

24 b vil være underlagt tretrinstesten i Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 5.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

Heraf følger, det konkret skal vurderes, om parodien, karikaturen eller pa-

stichen indebærer en urimelig skade for rettighedshaverens legitime interes-

ser. Den omstændighed, at der i det enkelte tilfælde skal foretages en kon-

kret hensynsafvejning er udtryk for, at retten til at anvende værker med hen-

blik på parodi, karikatur og pastiche ikke er ubegrænset, da hensynet til op-

haverens legitime interesser konkret kan veje tungere end hensynet til bru-

gerens ytringsfrihed. I de almindelige bemærkninger til lov nr. 676 af 11.

juni 2024 gives der eksempler på tilfælde, hvor ophaverens legitime interes-

ser kan veje tungere end retten til at parodiere mv. Dette kan f.eks. være ved

brug af værket i pornografisk sammenhæng, eller hvor parodien forbinder

ophavspersonen til det parodierede værk med racediskriminerende budska-

ber. Dog vil det altid bero på en konkret vurdering, om den pågældende brug

er lovlig, hvilket i sidste ende vil være op til domstolene at vurdere, jf. Fol-

ketingstidende 2023-24, tillæg A, L 145 som fremsat, side 11.

Anden regulering

De markedsførings- og databeskyttelsesretlige regler, reklamebekendtgø-

relsen og de almindelige retsgrundsætninger, der beskrives ovenfor under

afsnit 2.1.1. om gældende ret, er også relevante at her. For yderligere herom

henvises til afsnit 2.1.1.

2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som følge af den udvikling, kunstig intelligens på kort tid er undergået, er

der i dag behov for en klar beskyttelsesregel vedrørende digitalt genererede

efterligninger af personlige kendetegn. Det udvidede beskyttelsesbehov er

således særligt aktualiseret af, at det nu er muligt at skabe virkelighedsnært

indhold ved hjælp af f.eks. kunstig intelligens, samt at manipulere af eksi-

sterende video-, lyd- og billedindhold. Der findes let anvendelige værktøjer

på nettet og i form af apps mv., der hurtigt kan skabe manipuleret indhold

af høj kvalitet. Personlige kendetegn kan således gengives én til én i digitale

efterligninger. Mulighederne er mange og krænkelserne væsentligt mere

indgribende.

e udøvende kunstnere og artister forventes at blive særligt

ramt af denne udvikling, da det er blevet nemt at kopiere og anvende kunst-

neres eller artisters personlige kendetegn, herunder stemme og udseende, i

manipulerede gengivelser af deres præstationer.

Det foreslås på den baggrund, at indføre en beskyttelse af udøvende kunst-

nere og artister mod virkelighedsnære digitalt generede efterligninger i op-

havsretslovens § 65 a. Se hertil nedenstående afsnit 2.3. om præstationsbe-

skyttelse.

Indførelse af en efterligningsbeskyttelse indebærer en principiel sidestilling

af beskyttelsen af udøvende kunstnere og artister med beskyttelsen af opha-

vere, hvis værker ikke må kopieres i oprindelig eller ændret skikkelse. Den

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

udøvende kunstner og artistens præstation får dermed samme beskyttelse,

som

optagelsen

af den udøvende kunstners præstation.

Den foreslåede bestemmelse vil imidlertid ikke indebære et generelt forbud

mod efterligning, idet der fortsat vil være mulighed for private efterlignin-

ger, der ikke tilgængeliggøres for almenheden.

Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tiltænkt indskrænkninger i mu-

ligheden for at tilgængeliggøre bl.a. legitime coverindspilninger. I modsæt-

ning til et lille antal coverartister, som ikke har en væsentlig indvirkning på

musikernes indtjeningsmuligheder, oplever originalkunstnerne i stigende

grad, at sociale medier og musikstreamingtjenester rummer flere og flere

musiknumre, der indeholder digitale 1:1-efterligninger af musikeres voka-

ler. Disse musiknumre er ikke blot i direkte konkurrence med musikernes

eget originale musik, men kan også forekomme krænkende

–

og i visse til-

fælde miskrediterende

–

for artister, som ikke har samtykket til brugen af

deres personlige kendetegn.

På den baggrund foreslås det, at efterligninger af en udøvende kunsters

fremførelse af et litterært eller kunstnerisk værk eller af en artists præstation,

som defineret i den foreslåede § 65 a, som udgangspunkt ikke må tilgænge-

liggøres for almenheden, som defineret i § 2, stk. 3 og 4.

I beskyttelsen af den udøvende kunstners fremførelse af et litterært eller

kunstnerisk værk eller artistens præstation vil der ligge en beskyttelse af

kunstneren eller artistens stemme, udseende og andre fysiske, personlige

kendetegn. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærknin-

gerne hertil.

Rækkevidden af den foreslåede bestemmelse vil være begrænset på primært

to måder. Dels vil det alene være digitalt genererede efterligninger af frem-

førelser eller præstationer, der er virkelighedsnære, og som derved vil være

egnede til at fremkalde en forvekslingsrisiko med f.eks. en musikers stemme

eller en skuespillers udseende m.v., der vil blive omfattet af bestemmelsen.

I det omfang at efterligningen er tydeligt mærket som genereret kunstigt el-

ler manipuleret, vil forvekslingsrisikoen formentlig være lavere. Ikke-digi-

talt genererede efterligninger, som f.eks. livekoncerter med fysiske perso-

ner, der har dannet et look- og/eller sound-alike-bands vil således ikke være

omfattet af bestemmelsen. Dels er det alene digitale efterligninger, der gøres

tilgængelige for almenheden, jf. ophavsretslovens § 2, stk. 3 og 4, der vil

blive omfattet af bestemmelsen. Fremstillingen af efterligninger vil således

ikke blive beskyttet efter bestemmelsen, da det vurderes, at det er tilgænge-

liggørelsen, og ikke den blotte fremstilling, hvis skadevirkning fordrer et

beskyttelsesbehov.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

Beskyttelsen foreslås at vare i indtil 50 år efter den udøvende kunstner eller

artists dødsår. Beskyttelsestiden vil altså adskille sig fra den, der findes i §

65, stk. 2-4, idet beskyttelsen beregnes fra den udøvende kunstner eller ar-

tists dødsår, og ikke ud fra fremførelsestidspunktet, tidspunktet for udgi-

velse eller for offentliggørelse. Beskyttelsen foreslås at vare til 50 år efter

den udøvende kunstner eller artists dødsår, da det vurderes særligt kræn-

kende, at en kunstner eller artists personlige kendetegn anvendes til digitalt

genererede efterligninger af dennes kunstneriske fremførelser eller præsta-

tion, uden at kunstneren eller artisten har givet samtykke hertil. Det vurderes

desuden, at beskyttelsens udløb lettere vil kunne fastslås herved, henset til,

at der ikke nødvendigvis vil være tale om en efterligning af én specifik frem-

førelse eller præstation, der vil kunne tidsfæstes. Der vil nok snarere være

tale om en række fremførelser eller præstationer foretaget over en længere

periode, der er brugt til at konstruere den virkelighedsnære digitalt genere-

rede efterligning.

Det bemærkes, at en række bestemmelser i ophavsretslovens kapitel 1-3 gø-

res anvendelige på efterligningsbeskyttelsen af udøvende kunstnere og arti-

ster. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne

hertil.

Med forslaget lægges der endvidere op til, at ophavsretslovens § 24 b finder

anvendelse ift. den foreslåede bestemmelse. Det vil medføre, at det er tilladt

at anvende digitalt genererede efterligninger af udøvende kunstneres frem-

førelser eller artisters kunstneriske præstationer uden den udøvende kunst-

ners eller artists samtykke, når det sker med henblik på parodi, karikatur og

pastiche, jf. § 24 b. Beskyttelsens omfang for så vidt angår parodier vil så-

ledes svare til den eksisterende beskyttelse af udøvende kunstnere.

Krænkelser af den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den efterlignede

kunstner eller artist har krav på at få udbetalt vederlag og erstatning for den

skade, som overtrædelsen har medført efter reglerne i ophavsretslovens §

83. Forslaget indebærer ingen ændringer ift. hvem, der har ret til at påtale

krænkelser, og eksisterende praksis på dette område har også virkning efter

forslaget er trådt i kraft. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13, og

bemærkningerne hertil om den foreslåede ændring af § 83.

Den foreslåede bestemmelse vil blive omfattet af ophavsretslovens § 84 om

tilintetgørelse mv., hvorefter retten, jf. stk. 1, ved dom kan bestemme, at

eksemplarer, som krænker retten til værker eller frembringelser, der beskyt-

tes efter §§ 65-71, skal 1) tilbagekaldes fra handelen, 2) endeligt fjernes fra

handelen, 3) tilintetgøres eller 4) udleveres til forurettede. Stk. 1 finder til-

svarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har været

anvendt til ulovlig fremstilling eller brug af eksemplarer af værket eller

frembringelsen. Foranstaltninger efter stk. 1 skal gennemføres uden nogen

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

form for godtgørelse til krænkeren og berører ikke en mulig erstatning til

den forurettede. Foranstaltningerne skal gennemføres for krænkerens reg-

ning, medmindre særlige grunde taler herimod. Ved en dom om foranstalt-

ninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til, at der skal være forholdsmæs-

sighed mellem krænkelsens omfang og de beordrede retsmidler samt tredje-

mands interesser.

Krænkelser vil ikke være underlagt ophavsretslovens strafbestemmelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil

om den foreslåede § 86, stk. 2.

.3. Præstationsbeskyttelse

2.1.1. Gældende ret

Ifølge § 65, stk. 1, i lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20.

august 2023 (herefter ”ophavsretsloven”),

må udøvende kunstners fremfø-

relse af et litterært eller kunstnerisk værk ikke uden kunstnerens samtykke

optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den, eller gø-

res tilgængelig for almenheden.

Heri ligger dels et krav om, at det, der fremføres, er et litterært eller kunst-

nerisk værk, jf. ophavsretslovens § 1, og dels et krav om, at fremførelsen

foretages af en udøvende kunstner. Kravet om, at den udøvende kunstner

skal fremføre et værk, medfører, at alle fremførelser eller præstationer, der

ikke er af litterære eller kunstneriske værker, ikke er omfattet af bestemmel-

sen. Fremførelsens beskyttelse er således betinget af, at det, der fremføres

opfylder de krav til originalitet m.v., for at opnå ophavsretlig beskyttelse.

Fremførelsen skal derudover efter sin art være kunstnerisk, hvilket indebæ-

rer, at en rent mekanisk oplæsning eller lignende falder uden for bestemmel-

sen. Der er således ikke tale om en bred præstationsbeskyttelse.

Baggrunden herfor findes blandt andet i betænkning af 27. april 1961 over

lovforslag om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, der blev af-

givet til lovforslag nr. 94 af 30. november 1960 om ophavsretten til litterære

og kunstneriske værker, hvori det anføres, at en generel inddragelse af arti-

ster under beskyttelsen blev fravalgt på grund af vanskeligheder ved en af-

grænsning af begrebet ”artist”.

Ifølge bemærkningerne i lov om ophavsret-

ten til litterære og kunstneriske værker fremsat den 15. januar 1960, jf. Fol-

ketingstidende 1959-60, tillæg A, L 146 som fremsat, spalte 2762, til den

dagældende § 45 om beskyttelse af udøvende kunstnere fremgår således, at

udøvende kunstnere må anses som enhver, der tolker eller levendegør et lit-

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

terært eller kunstnerisk værk, herunder musikere, sangere, dirigenter, skue-

spillere og oplæsere. Det fremgår endvidere, at bestemmelsen normalt ikke

kan påberåbes af artister, akrobater, tryllekunstnere, imitatorer osv.

Den internationale konvention af 26. oktober 1961 om beskyttelse af udø-

vende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsfore-

tagender udfærdiget i Rom (Romkonventionen), stiller en række minimums-

krav til beskyttelsen af udøvende kunstnere. Danmark ratificerede Rom-

konventionen i 1964. I konventionens artikel 3, litra a, defineres udøvende

kunstnere som skuespillere, sangere, musikere, dansere og andre personer

som scenisk fremstiller, synger, reciterer, deklamerer, spiller eller på anden

måde fremfører litterære eller kunstneriske værker. Konventionens artikel 9

giver mulighed for, at de kontraherende stater i deres lovgivning kan udvide

konventionens beskyttelse til artister, som ikke fremfører litterære eller

kunstneriske værker.

Udøvende kunstnere nyder endvidere beskyttelse efter WIPO-traktat af 20.

december 1996 om fremførelser og fonogrammer. Danmark tiltrådte trakta-

ten den 20. december 1996. Her defineres udøvende kunstnere i artikel 2,

litra a, som skuespillere, sangere, musikere, dansere og andre personer, der

spiller, synger, fremsiger, reciterer, spiller med i, fortolker eller på anden

måde fremfører et litterært eller kunstnerisk værk eller folklore.

Herudover beskyttes udøvende kunstneres rettigheder til deres audiovisuelle

fremførelser i WIPO-traktaten om audiovisuelle fremførelser, der blev ved-

taget i Beijing den 24. juni 2012 (Beijingtraktaten). Danmark tiltrådte trak-

taten den 26. juni 2012. Her defineres udøvende kunstnere i artikel 2 litra a,

på samme måde som i artikel 2, litra a, i WIPO-traktaten om fremførelser

og fonogrammer.

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Som følge af den politiske aftale af 26. juni 2025 skal efterligningsbeskyt-

telsen gælde for offentlige fremførelser

præstationer, da det er vurderin-

gen, at præstationer i takt med den teknologiske udvikling har et større be-

skyttelsesbehov end hidtil, jf. nedenfor. For at kunne give en fuld beskyt-

telse af præstationerne, foreslås det således, at indsætte en beskyttelse af

artisters præstationer i de af ophavsretslovens bestemmelser, der giver de

udøvende kunstnere deres rettigheder.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

Det er Kulturministeriets vurdering, at det hverken er hensigtsmæssigt eller

muligt at redefinere begrebet udøvende kunstner. Der henvises til, at defini-

tionen på udøvende kunstner i Romkonventionens artikel 3, litra a, er gen-

taget og udvidet med folklore i WIPO-traktaten om fremførelser og fono-

grammers artikel 2, litra a, og at definitionen på udøvende kunstner i både

Romkonventionen, i WIPO-traktaten om fremførelser og fonogrammer og i

Beijingtraktaten vurderes at hænge uløseligt sammen med det at fremføre et

litterært eller kunstnerisk værk eller folklore.

Beskyttelsen af de udøvende kunstnere foreslås derfor suppleret med en be-

skyttelse af artisters kunstneriske præstationer i overensstemmelse med

Romkonventionens artikel 9, der giver mulighed for at udvide beskyttelsen

til artister. Som anført ovenfor, er det vurderingen, at den teknologiske ud-

vikling, herunder senest udviklingen af kunstig intelligens-systemer, med-

fører et nyt beskyttelsesbehov for artisters præstationer, f.eks. når der frem-

føres en sang eller et skuespil, som er genereret ved hjælp af kunstig intelli-

gens, i det der således ikke nødvendigvis fremføres et værk i ophavsretlig

forstand, hvormed beskyttelsen som udøvende kunstner forsvinder.

Kulturministeriet vurderer på den baggrund, at § 65 fremover ikke blot skal

rumme en beskyttelse af udøvende kunstneres fremførelser af værker, men

at bestemmelsen også skal rumme en beskyttelse af fremførelser, der ikke

er fremførelser af værker. Hermed sikres artisterne en fuld beskyttelse af

præstationer og dermed gives f.eks. artister også ret til deres egen præsta-

tion/kunstneriske fremførelse, uanset om det er knyttet til et værk eller ej.

Kulturministeriet bemærker, at der kan være afgræsningsvanskeligheder

ved vurderingen af, hvad der anses som kunstneriske præstationer, og hvad

der ikke gør. Det vil bero på en konkret vurdering, hvori det kan indgå, om

der er tale om nøje tilrettelagte og gennemtænkte og/eller indøvede (koreo-

graferede) præstationer, om præstationen kan siges at have et æstetisk eller

på anden måde kunstnerisk præg, og om dette er noget, der lægges afgø-

rende vægt på i konkurrencesituationer eller ved vurderinger af præstationen

i øvrigt. Kriterierne er ikke udtømmende.

Den foreslåede tilføjelse af ”kunstnerisk” foran præstation, skal præcisere,

at præstationer, der f.eks. er af ren tilfældig karakter, herunder sportslige

præstationer, der alene er udtryk for tekniskfunderede til- og fravalg i præ-

stationssituationen, og som ikke har et kunstnerisk eller æstetisk præg, ikke

er omfattet af beskyttelsen. Kunstneriske præstationer omfatter således ikke

rene sports- eller idrætspræstationer, der alene kan siges at være udtryk for

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

teknisk snilde, udholdenhed eller taktik, og hvor æstetik og kunstnerisk ud-

foldelse ikke spiller ind på bedømmelsen eller ved udførelsen af præstatio-

nen.

Da der ikke er enighed i litteraturen eller afsagt domme på området, er det

uklart om ikke-menneskeskabte frembringelser, herunder computergene-

rede frembringelser, kan anses som værker. Det er således tilsvarende uklart

om en fremførelse heraf vil kunne opnå beskyttelse efter den gældende § 65.

Artister vil skulle forstås som skuespillere, sangere, musikere, dansere og

andre personer som scenisk fremstiller, synger, reciterer, deklamerer, spiller

eller på anden måde optræder med kunstneriske præstationer. Personkred-

sen vil ligge tæt op ad den personkreds, der er omfattet af begrebet udøvende

kunstner. Ved udøvende kunstnere forstås personer, der fremfører litterære

eller kunstneriske værker, mens der ved artister forstås personer, der optræ-

der med kunstneriske præstationer. Kunstneriske præstationer vil adskille

sig fra fremførelser af litterære og kunstneriske værker ved, at der hertil ikke

stilles krav om værksfremførelse. Præstationer af andet end værker, jf. op-

havsretslovens § 1, vil også nyde beskyttelse efter den foreslåede bestem-

melse.

3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 10,

stk. 1, har enhver ret til ytringsfrihed. Artikel 10 omfatter udtrykkeligt såvel

ytringer i form af oplysninger om faktiske forhold som tilkendegivelser af

personlige meninger.

Retten til ytringsfrihed er imidlertid ikke absolut. Der kan foretages indgreb

i ytringsfriheden, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et

demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial inte-

gritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for

at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn

og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplys-

ninger eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed, jf. artikel 10,

stk. 2.

Det bemærkes, at offentliggørelse for almenheden af virkelighedsnære digi-

talt genererede efterligninger af en fysisk persons personlige, fysiske ken-

detegn vil kunne udgøre en ytring omfattet af EMRK, artikel 10, stk. 1. Det

foreslåede forbud skal således kunne begrundes i et legitimt hensyn og være

nødvendigt i et demokratisk samfund, jf. EMRK artikel 10, stk. 2.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Menneskerettighedsdom-

stol) ses ikke at have afsagt domme, som direkte forholder sig til regulering

af virkelighedsnære digitalt generede efterligninger af en fysisk persons fy-

siske kendetegn.

Det bemærkes i den forbindelse, at Menneskerettighedsdomstol i flere sager

har forholdt sig generelt til rammerne for indgreb i ytringer, som har et

kunstnerisk element. Beskyttelsen i EMRK artikel 10, stk. 1, omfatter bl.a.

frihed til at fremkomme med kunstneriske udtryk, navnlig når det drejer sig

om retten til at modtage og videregive informationer og ideer, der giver mu-

lighed for at tage del i en offentlig udveksling af kulturelle, politiske og so-

ciale informationer og ideer af enhver art, jf. bl.a. Menneskerettighedsdom-

stolens dom af 24. maj 1988 i sagen Müller, m.fl., mod Schweiz, pr. 27,

samt Menneskerettighedsdomstolens dom af 8. juli 1999 i sagen Karatas

mod Tyrkiet, pr. 49.

EMRK artikel 10, stk. 1, beskytter i den forbindelse ikke kun indholdet af

de udtrykte ideer og informationer, men også den form i hvilken de formid-

les, jf. bl.a. dom af 24. februar 1997 i sagen De Haes og Gijsels mod Belgien,

pr. 48.

Endelig har det i forbindelse med indgreb i den kunstneriske ytringsfrihed,

som sker af hensyn til andres rettigheder, herunder fordi kunstværket benyt-

ter karikatur, satire eller andet for at udtrykke kritik af andres handlinger

eller holdninger, betydning, hvem der er genstand for kritikken, idet visse

personer på grund af hverv eller position må tåle større grad af kritik, jf. bl.a.

Menneskerettighedsdomstolens dom af 25. januar 2007 i sagen Vereinigung

Bildender Künstler mod Østrig, pr. 32-39.

Der er ved vurderingen af, om det foreslåede forbud varetager et anerken-

delsesværdigt formål og er nødvendigt i et demokratisk samfund, lagt vægt

på, at forbuddet overordnet har til formål at sikre, at fysiske personers fysi-

ske kendetegn ikke misbruges i virkelighedsnære digitalt genererede efter-

ligninger, herunder at disse ikke misbruges til at fremstille efterligninger,

som kan være til alvorlig skade for den enkeltes eller samfundets væsentlige

interesser, eller som kan frembringe konkret fare for liv eller ejendom. Det

foreslåede forbud varetager således hensyn til at forebygge uorden eller for-

brydelse, samt beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

Det foreslåede forbud varetager efter regeringens opfattelse således saglige

formål, der kan begrunde et indgreb i ytringsfriheden.

Det er endvidere regeringens opfattelse, at det foreslåede generelle forbud

ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at varetage disse hensyn,

idet forbuddet alene omfatter virkelighedsnære digitale efterligninger, hvor

der er en forvekslingsrisiko, og som ikke hovedsageligt er udtryk for kari-

katur mv.

Ministeriet har desuden lagt vægt på, at der med den foreslåede ordning

lægges op til væsentlige undtagelser fra det foreslåede forbud mod offent-

liggørelse for almenheden, hvis offentliggørelsen af den virkelighedsnære

digitalt genererede efterligning hovedsagelig må siges at være udtryk for

karikatur, satire, parodi, pastiche, magtkritik, samfundskritik, m.v. Derved

varetages hensynet til, at der ikke gøres unødigt indgreb i ytringsfriheden,

herunder den kunstneriske ytringsfrihed.

Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at der med fremkomsten af mulighe-

den for at producere virkelighedsnære digitalt generede efterligninger, som

indeholder fysiske personers fysiske kendetegn, på kort tid er sket et mar-

kant skifte i, hvad det er muligt for enkelte eller få personer at producere,

idet disse nu kan frembringe efterligninger, som indebærer en forvekslings-

risiko med virkeligheden. Dette skifte åbner op for, at enkelte eller få per-

soner let og hurtigt kan producere efterligninger, som vil kunne fremkalde

reel fare for enkeltpersoner eller for samfundet.

På denne baggrund er det vurderingen, at den foreslåede ordning kan gen-

nemføres inden for rammerne af EMRK artikel 10.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller implemen-

teringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

Det er Kulturministeriets vurdering, at indsættelsen af en hjemmel til at fast-

sætte regler om digital kommunikation med Ophavsretslicensnævnet som

foreslået i § 47, stk. 4, i videst muligt omfang lever op til principperne for

digitaliseringsklar lovgivning.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

Efter princip 1 bør lovgivningen være enkel og klar, så den er let at forstå

for borgere og virksomheder. Kulturministeriet vurderer, at lovforslaget er i

overensstemmelse med dette princip.

Efter princip 2 skal lovgivningen understøtte, at der kan kommunikeres di-

gitalt med borgere og virksomheder. Kulturministeriet vurderer, at lov-

forslaget er i overensstemmelse med dette princip, da der med lovforslaget

vil blive indsat hjemmel til digital kommunikation med Ophavsretslicens-

nævnet, herunder at der anvendes bestemte it-systemer, særlige digitale for-

mater og skemaer og den til enhver tid gældende eID-løsning.

Efter princip 3 bør lovgivningen understøtte, at administrationen af lovgiv-

ningen kan ske helt eller delvist digitalt og under hensyntagen til borgernes

og virksomhedernes retssikkerhed. Kulturministeriet vurderer, at lovforsla-

get lever op til princippet, idet sagsbehandling ikke er underlagt generel au-

tomatisering. Der indføres alene en hjemmel til, at der kan fastsættes regler

om digital kommunikation med Ophavsretslicensnævnet.

Efter princip 4 bør fagministeriet overveje, om der i stedet for at indføre nye

indberetningskrav kan trækkes på data fra eksisterende offentlige registre

som grundlag for administrationen af lovgivningen. Efter princippet bør be-

greber og data så vidt muligt genbruges på tværs af myndigheder. Princippet

vurderes ikke at have relevans ift. nærværende lovforslag, da der ikke her-

med indføres indberetningskrav.

Efter princip 5 forudsætter en høj grad af digitalisering, at datasikkerhed

prioriteres højt af myndighederne.

Ophavsretslicensnævnet sekretariat betjenes af Slots- og Kulturstyrelsen, og

styrelsen vil derfor være dataansvarlige for de personoplysninger, der måtte

komme ind ved kommunikationen med klagere og indklagede ved nævnet.

Behandling af oplysningerne sker i henhold til de krav, der fremgår af data-

beskyttelseslovgivningen. Kulturministeriet vurderer derfor, at lovforslaget

lever op til princip 5.

Efter princip 6 bør offentlige myndigheder i det omfang, det er muligt og

hensigtsmæssigt, anvende eksisterende offentlig infrastruktur, så der sikres

størst muligt genbrug og sammenhæng på tværs. Kulturministeriet vurderer,

at lovforslaget er i overensstemmelse med dette princip, da det i hjemlen

ikke angår kommunikation via en specifik offentlig infrastruktur, og Slots-

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

og Kulturstyrelsen vil derfor kunne anvende de systemer, der i forvejen bru-

ges i forbindelse med betjeningen af andre nævn under styrelsen.

Efter princip 7 bør der ved udarbejdelse af lovgivningen tages højde for mu-

ligheden for efterfølgende kontrol samt forebyggelse af svig. I den foreslå-

ede bestemmelse gives der hjemmel til at fastsætte regler om at anvende den

til enhver tid gældende eID-løsning, hvis dette vurderes nødvendigt. Kultur-

ministeriet vurderer derfor, at lovforslaget lever op til princip 7.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser, der gennemfører EU-retlige

forpligtelser.

Lovforslaget indeholder dog bestemmelser, der relaterer sig til Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og

beslægtede rettigheder på det digitale indre marked, nærmere bestemt artikel

17, der er gennemført i ophavsretslovens § 52 c.

Forslaget til § 65 a indebærer, at der indføres en national særregel, og af det

foreslåede stk. 3 til bestemmelsen, fremgår det bl.a., at ophavsretslovens §

52 c skal finde tilsvarende anvendelse for § 65 a. § 52 c gennemfører artikel

17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/790 af 17. april 2019 om

ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked, og forsla-

get går derved videre end kravene i direktiv 2019/790 af 17. april 2019.

Lovforslaget kan udgøre regulering af digitale tjenester. Lovforslaget vil

derfor blive notificeret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets

tjenester (kodifikation).

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. juli 2025 til den 21. august

2025 (45 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, DSA-tilsynet, Færøernes Hjemme-

styre, Grønlands Landsstyre, Medierådet for Børn og Unge, Ophavsretsli-

censnævnet og Rigsrevisionen.

Advokatrådet, Allente, ANGI Nordic, Billedkunstnernes Forbund, Branche-

foreningen for Undervisningsmidler, Copydan AVU-medier, Copydan Kul-

turPlus, Tekst & Node, Copydan Verdens TV, Create Denmark, Creative

Commons Danmark, Dansk Artist Forbund, Dansk Erhverv, Dansk Filmfo-

tograf Forbund, Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening,

Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Iværksætter Forening, Dansk Journalist-

forbund, Dansk Kapelmesterforening, Dansk Komponistforening, Dansk

Kunstnerråd, Dansk Musiker Forbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk

Solistforbund, Dansk Scenekunst, Danske Advokater, Danske Annoncører

og Markedsførere, Danske Billedautorer, Danske Billedkunstneres Fagfor-

ening, Danske Dramatikeres Forbund, Danske Filminstruktører, Danske

Forlag, Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer, Danske Mediedistribu-

tører, Danske Medier, Danske Populærautorer, Danske Reklamebureauers

Brancheforening, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Tegneserieska-

bere, Danske Uafhængige Pladeselskaber (DUP), Danske Universiteter,

Den Danske Boghandlerforening, Design Denmark, Det Danske Akademi,

DILEM, Discovery Networks Denmark, DK 4, DPCMO, DR, Egmont Int.,

Facebook, Film- og TV-arbejderforeningen, Filmex, Forbrugerrådet, For-

enede Danske Antenneanlæg, Foreningen af Arbejderbevægelsens Medie-

virksomheder, Foreningen af Danske Interaktive Medier, Foreningen af

Danske Kulturtidsskrifter, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, For-

eningen af Danske Videodistributører, Foreningen af Filmudlejere i Dan-

mark, Forfatternes Forvaltningsselskab, FTVS - Fællesrådet for tv-sende-

samvirker i DK, Fællesrådet for Udøvende Kunstnere, Gold FM, Google

Denmark A/S, GRAKOM, Gramex, HBO MAX, IFPI Danmark, Instagram,

Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen, IT-Politisk for-

ening, Justitia, Kommunernes Landsforening, KODA, Kreakom, Landsfor-

eningen til bevaring af fotografier og film, LinkedIn, MPLC Danmark A/S

Musikforlæggerne, Musikproducenternes Forvaltningsorganisation (MPO),

Netflix, Nordisk Copyright Bureau, Nordisk Copyright Protection, Nordisk

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

Film, Nuuday, Nye Medier, OpenDenmark, Ophavsretligt Forum, Organi-

sationen Danske Museer, Performex, Producent Rettigheder Danmark, Pro-

ducentforeningen, Radio4, Revy Danmark, RUC, Sammenslutningen af

Danske Scenografer, Sammenslutningen af Lokale radio- og tv-stationer,

Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark, Sammenslutningen af Me-

dier i Lokalsamfundet (SAML), Samrådet for Ophavsret, Solistforeningen

af 1921, Danish Voices

–

Speaker- og Indlæserforeningen, Spotify, STOFA

A/S, Teleindustrien (TI), Telenor, TikTok, TV 2/Bornholm, TV 2/DAN-

MARK A/S, TV 2/Fyn, TV 2/Kosmopol, TV 2/Midtvest, TV 2/Nord, TV

2/Syd, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, UBOD, UBVA-sekretariatet, Viaplay,

VISDA og WAOO.

11. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Ingen

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser, der gennemfører EU-retlige

forpligtelser.

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der relaterer sig til EU-regulering,

herunder bl.a. ophavsretslovens § 52 c, der gennemfører artikel 17 i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/790 af 17. april 2019 om op-

havsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked.

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Nej

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

En række af lovens gældende bestemmelser regulerer og anvender betegnel-

sen udøvende kunstnere.

Det foreslås, at der overalt i loven efter »udøvende kunstnere« indsættes:

»eller artister«, og efter, »udøvende kunstner«: »eller artist«, »udøvende

kunstneres«: »eller artisters«.

Med forslaget vil en række af lovens bestemmelser udvides fra alene at re-

gulere udøvende kunstnere til også at regulere artisters kunstneriske præsta-

tioner.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, om at

ændre § 65, så den heraf følgende beskyttelse af udøvende kunstnere udvi-

des til også at omfatte artisters kunstneriske præstationer.

Ændringerne i bestemmelserne og overskrifterne til bestemmelserne vil

medføre, at artister, der optræder med kunstneriske præstationer sidestilles

med udøvende kunstnere, således at præstationer af frembringelser, der ikke

kan anses for at have værkshøjde, også kan beskyttes efter ophavsretsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.3. og bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 4-7.

Til nr. 2

Ifølge § 47, stk. 2, i ophavsretsloven, kan Ophavsretslicensnævnet træffe

afgørelse i henhold til § 11 c, stk. 3, § 13, § 13 a, stk. 5, § 14, § 16 b, § 17

d, stk. 3, § 18, stk. 1, § 24 a, § 29 a, stk. 3, § 30, § 35, stk. 7, § 48, stk. 1 og

2, § 51, stk. 2, § 52 a, stk. 8, § 52 b, stk. 4, § 52 c, stk. 6, § 55 b, § 68, § 75

a, stk. 3, og § 75 d. Det er således tvister omfattet af disse bestemmelser,

som nævnet er tillagt kompetence til at træffe afgørelse i. Nævnets afgørel-

ser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det følger af § 67 a, stk. 3, at tvister om oplysningspligten efter denne be-

stemmelse af enhver af parterne kan indbringes for Ophavsretslicensnævnet,

jf. § 47, stk. 2.

Det foreslås, at der i

§ 47, stk. 2,

efter »§ 55 c,« indsættes »§ 67 a, stk. 3,

«.

Side 33/50

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

Den foreslåede ændring vil være af ren lovteknisk karakter med henblik på,

at § 47, stk. 2, skal stemme overens med det, der følger af § 67 a, stk. 3. Ved

indførelsen af § 67 a i ophavsretsloven ved lov nr. 145 af 20. marts 2024,

havde Kulturministeriet ved en fejl undladt at ændre § 47, stk. 2, så det også

heraf fremgik, at Ophavsretslicensnævnet kunne træffe afgørelse i henhold

til § 67 a, stk. 3.

Ændringen vil medføre, at det nu også følger af § 47, stk. 2, der angiver

hvilke bestemmelser, Ophavsretslicensnævnet kan træffe afgørelse i hen-

hold til, at nævnet vil kunne træffe afgørelse om tvister efter § 67 a, stk. 3.

Til nr. 3

De gældende regler i ophavsretsloven indeholder ikke regler om digital

kommunikation eller hjemmel til at fastsætte regler herom.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

stk. 4

til § 47, hvorefter Kulturministeren

kan fastsætte regler om digital kommunikation med nævnet, herunder om

anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og skemaer og

den til enhver tid gældende nationale eID-løsning el.lign.

Den foreslåede bestemmelse vil give hjemmel til, at ministeren kan fastsætte

regler om digital kommunikation med Ophavsretslicensnævnet, herunder

om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og skemaer

og den til enhver tid gældende nationale eID-løsning el.lign.

Til nr. 4

Det følger af § 65, stk. 1, at en udøvende kunstners fremførelse af et litterært

eller kunstnerisk værk ikke uden kunstnerens samtykke må 1) optages på

bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den, eller 2) gøres tilgæn-

gelig for almenheden.

Rom-konventionens artikel 9 giver mulighed for, at de kontraherende stater

i deres lovgivning kan udvide konventionens beskyttelse af udøvende kunst-

nere til artister, som ikke fremfører litterære eller kunstneriske værker.

Det foreslås, at der i

§ 65, stk. 1,

efter »værk« indsættes »eller en artists

kunstneriske præstation,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at stk. 1 udvides til også at omfatte en

beskyttelse af artisters kunstneriske præstationer. Herved vil artister blive

givet samme rettigheder som udøvende kunstnere, når deres kunstneriske

Side 34/50

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

præstationer optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive

den, eller gøres tilgængelig for almenheden. Der henvises i øvrigt til afsnit

2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger for nærmere om definitionen

af begrebet kunstnerisk præstation.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det vil kræve samtykke fra artisten,

hvis deres præstation skal optages eller gøres tilgængeligt for almenheden.

Til nr. 5

Det følger af § 65, stk. 2, at en fremførelse, der er optaget som anført i be-

stemmelsens stk. 1, nr. 1, ikke uden den udøvende kunstners samtykke må

eftergøres eller gøres tilgængelig for almenheden, før 50 år er forløbet efter

udgangen af det år, da fremførelsen fandt sted.

Det foreslås, at der i

§ 65, stk. 2,

efter »fremførelsen« indsættes »eller præ-

station«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at stk. 2 udvides til også at omfatte en

beskyttelse af artisters kunstneriske præstationer. Herved gives artister

samme rettigheder som udøvende kunstnere ift. at optagelser omfattet af stk.

1, nr. 1, ikke uden artistens samtykke må eftergøres eller gøres tilgængelige

for almenheden før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da deres kunst-

neriske præstation fandt sted.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.3.

Til nr. 6

Det følger af ophavsretslovens § 65, stk. 3, at hvis en optagelse af en frem-

førelse, jf. stk. 1, nr. 1, som ikke er en lydoptagelse, bliver udgivet eller

offentliggjort inden for tidsrummet nævnt i stk. 2, varer beskyttelsen, indtil

50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller

offentliggørelse fandt sted, afhængigt af hvilket tidspunkt der er det første.

Det foreslås, at der i

§ 65, stk. 3,

indsættes »eller præstation« efter »en frem-

førelse«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen udvides til også at

omfatte en beskyttelse af artisters kunstneriske præstationer. Herved vil en

optagelse, som ikke er en lydoptagelse, af en artists kunstneriske præstation,

hvis optagelsen er blevet udgivet eller offentliggjort inden for 50 år, blive

beskyttet indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første

Side 35/50

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der et

det første.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring

af § 65, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 4).

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.3. og bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 7

Det følger af ophavsretslovens § 65, stk. 4, at hvis en lydoptagelse af en

fremførelse, bliver udgivet eller offentliggjort inden for tidsrummet nævnt i

stk. 2, dvs. inden

50 år efter udgangen af det år, da fremførelsen fandt sted,

varer beskyttelsen dog indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor

den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, afhængigt af, hvilket

tidspunkt der er det første.

Det foreslås, at der i

§ 65, stk. 4,

indsættes »eller præstation,«.

Ændringen vil medføre, at bestemmelsen udvides til også at omfatte en be-

skyttelse af artisters kunstneriske præstationer. Herved vil beskyttelsen af

en lydoptagelse af en artists kunstnerisk præstation, jf. § 65, stk. 1, nr. 1,

hvis den bliver udgivet eller offentliggjort inden for det tidsrum, der er

nævnt i § 65, stk. 2, vare indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det år,

hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket

tidspunkt der er det første.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring

af § 65, stk. 1(lovforslagets § 1, nr. 4).

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.3. og til lovforslagets § 1, nr.

4, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 8

I ophavsretsloven gælder der i dag en efterligningsbeskyttelse af værker, jf.

lovens § 2, stk. 1. Derimod gælder der ikke en efterligningsbeskyttelse for

de udøvende kunstnere. Ophavsretsloven indeholder hverken en beskyttelse

af artisters præstationer eller efterligninger heraf.

Side 36/50

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som ophavsretslovens § 65

a, hvorefter virkelighedsnære digitalt genererede efterligninger af en udø-

vende kunstner eller artists kunstneriske præstation ikke må gøres tilgænge-

lig for almenheden uden den udøvende kunstners eller artists samtykke. Den

foreslåede ændring vil medføre en beskyttelse af den udøvende kunsterne

eller artists fysiske kendetegn, herunder stemme, med henvisning til, at en

udøvende kunstners fremførelse og en artists præstation er uløseligt forbun-

det med deres stemmer og udseende. Eksempelvis vil en digitalt genereret

efterligning af en forfatters bogoplæsning være omfattet af bestemmelsen.

Den udøvende kunstners stemme m.v. vil dog kun være beskyttet efter den

foreslåede § 65 a, i det omfang, der er tale om en digitalt genereret virkelig-

hedsnær efterligning af enten en udøvende kunstner, der fremfører et litte-

rært eller kunstnerisk værk eller af en artists præstation. Digitalt genererede

efterligninger af f.eks. et tv-interview af den udøvende kunstner som privat-

person, der ikke kan siges at udgøre en fremførelse af et litterært eller kunst-

nerisk værk, vil således ikke være beskyttet af den foreslåede bestemmelse.

Det samme gælder digitalt generede efterligninger af artister som privatper-

soner. En sådan efterligning vil efter omstændighederne i stedet kunne være

omfattet af den foreslåede § 73 a om beskyttelse af personlige kendetegn

(lovforslagets § 1, nr. 10), hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

En digitalt genereret efterligning af en udøvende kunstners fremførelse eller

en artists præstation vil være virkelighedsnær, hvis den er egnet til at frem-

kalde en forvekslingsrisiko med fremførelse af et litterært eller kunstnerisk

værk udført af den udøvende kunstner eller en kunstnerisk præstation fore-

taget af en artist.

Begrebet digitalt genereret skal forstås bredt som alt, der er genereret ved

brug af teknologiske hjælpemidler. Formuleringen vil derfor både omfatte

efterligninger, der er genereret ved hjælp af sofistikerede teknologiske hjæl-

pemidler, som kunstig intelligens, og efterligninger, der er genereret ved

brug af mindre sofistikerede teknologiske redigeringsværktøjer. Det afgø-

rende er, om den digitalt generede efterligning vurderes at være virkelig-

hedsnær. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærknin-

gerne hertil.

Det vil være en betingelse for, at en virkelighedsnær, digitalt genereret ef-

terligning er beskyttet efter den foreslåede bestemmelse, at der er tale om en

efterligning af en fremførelse af et litterært eller kunstnerisk værk eller

kunstneriske præstationer. Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.3.

Side 37/50

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

Et samtykke efter den foreslåede bestemmelse vil skulle opnås efter samme

praksis som gælder efter § 65. Der ændres således ikke ved den gældende

praksis for, hvornår det foreligger et samtykke på det ophavsretslige om-

råde.

Efter den foreslåede

stk. 2

varer beskyttelsen i stk. 1, indtil 50 år er forløbet

efter den udøvende kunstner eller artists dødsår.

Beskyttelsestiden vil altså adskille sig fra § 65, stk. 2-4, idet beskyttelsen

beregnes fra den udøvende kunstners eller artists dødsår, og ikke ud fra

fremførelsestidspunktet, tidspunktet for udgivelse eller for offentliggørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Af den foreslåede

stk. 3

fremgår, at bestemmelserne i § 2, stk. 3 og 4, §§ 3,

11, 13, 13 a, 16 a, 16 c-16 f og 17-17 b, § 17 c, stk. 2, 3 og 4, §§ 17 d-17 e,

§ 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 21-23, 24 b, 25, 25 a, 27, 28, 30 a,

33, 34, 35, §§ 49, 50-57, 58 a, 61 og 62finder tilsvarende anvendelse på

digitale virkelighedsnære efterligninger af udøvende kunstneres fremførel-

ser eller af artisters kunstneriske præstationer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en række bestemmelser i op-

havsretslovens kapitel 1-3 gøres anvendelige på efterligningsbeskyttelsen af

udøvende kunstnere og artister. Udøvende kunstnere og artister, der bliver

efterlignet ved brug af digitale værktøjer, vil altså kunne få en beskyttelse,

lig den en ophaver ville have, ved en tilsvarende udnyttelse eller krænkelse

af deres værk, jf. henvisningen til ophavsretslovens § 2, stk. 3 og 4 og § 3.

Dette gælder imidlertid ikke beskyttelsen af eksemplarfremstilling, da den

foreslåede regel alene foreslås at gælde for virkelighedsnære digitalt gene-

rerede efterligninger, der gøres tilgængelige for almenheden. Der henvises i

øvrigt til afsnit 2.2.2. i lovforslags almindelige bemærkninger, samt til be-

mærkningerne til stk. 1 ovenfor.

Herudover vil henvisningerne i den foreslåede § 65 a, stk. 3, til bestemmel-

serne i kapitel 2 medføre indskrænkninger i den udøvende kunstner eller

artists eneret til at gøre digitalt, genererede efterligninger tilgængelige for

almenheden, uden at der er givet samtykke hertil. Henvisningen i den fore-

slåede § 65 a, stk. 3, til bestemmelserne i ophavsretslovens kapitel 3 vil

medføre, at overdragelsen af eneretten til tilgængeliggørelse af virkelig-

hedsnære digitalt genererede efterligninger reguleres efter de respektive be-

stemmelser, der henvises til. Det vil medføre, at de fælles bestemmelser for

Side 38/50

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

aftalelicens, reglerne om licensering og reglerne om brugernes rapporte-

ringsforpligtelser til den kollektive forvaltningsorganisation finder tilsva-

rende anvendelse for den foreslåede bestemmelse. Herudover vil reglerne

om ophavsrettens overgang til andre, reglerne om ændringer af værket og

videreoverdragelse af ophavsretten og reglerne om ophaverens krav på årlig

afregning, når vederlaget er fastsat som royalties og de om den kontrolind-

sigt, ophaveren har hermed, finde tilsvarende anvendelse. Ydermere vil det

medføre, at reglerne om aftaler om indspilning af film og reglerne om arv

og kreditorforfølgning også vil finde tilsvarende anvendelse.

§ 52 c om onlinedelingstjenesters ansvar for ophavsretskrænkelser på deres

platform vil finde tilsvarende anvendelse for den foreslåede bestemmelse.

Det vurderes hensigtsmæssigt at lade den foreslåede bestemmelse omfatte

af reglerne om aftalelicens, da det forventes, at der vil kunne opstå de samme

problemer ved masseudnyttelse, der også gør sig gældende for bl.a. § 65,

som den foreslåede regel til dels spejler, at individuel klarering vil blive

uforholdsmæssig vanskelig. De rettigheder, der vil følge med den foreslåede

bestemmelse vil derfor skulle forvaltes kollektivt.

Til nr. 9

§ 68 er en indskrænkning i de udøvende kunstneres enerettigheder efter §

65, stk. 2-4, til lydoptagelser af deres fremførelser og fonogramproducen-

ternes rettigheder efter § 66, stk. 1.

Det følger af § 68, stk. 1, at uanset bestemmelserne i § 65, stk. 2-4, og § 66,

stk. 1, må udgivne lydoptagelser anvendes til radio- og fjernsynsudsendelse

og til andre offentlige fremførelser. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke an-

vendelse på offentlig fremførelse i form af tilrådighedsstillelse af udgivne

lydoptagelser på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et

individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.

Det foreslås, at der i

§ 68, stk. 1,

efter

»§ 65, stk. 2-4,«

indsættes »§ 65 a,

stk. 1-2«.

Ændringen vil medføre, at den foreslåede § 65 a vil blive omfattet af anven-

delsesområdet for § 68, hvorefter eneretten i den foreslåede § 65 a indskræn-

kes for så vidt angår udgivne lydoptagelser af efterligninger af virkeligheds-

nære digitalt genererede efterligninger af en udøvende kunstner eller artists

kunstneriske præstation.

Side 39/50

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

Til nr. 10

I den gældende ophavsretslov er der ikke regler om beskyttelse af fysiske

personers personlige fysiske kendetegn.

Efter straffelovens § 264 e straffes for identitetsmisbrug med bøde eller

fængsel indtil 6 måneder den, der uberettiget 1) anvender oplysninger om

en anden person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis

at udgive sig for at være denne person eller 2) videregiver materiale, hvor

der er gjort brug af oplysninger om en anden person, herunder cpr-nummer,

navn og billede, til på utilbørlig vis at manipulere denne persons fremtræden

straffes med bøde eller fængsel.

Straffeloven indeholder desuden bestemmelser, der beskytter mod ærekræn-

kelser, jf. lovens §§ 267 og 268.

Markedsføringslovens § 3, stk. 1, yder i visse tilfælde beskyttelse mod kom-

merciel anvendelse af personbilleder, der er brugt uden samtykke.

Dansk ret indeholder desuden almindelige retsgrundsætninger om anven-

delse af personbilleder. Heraf følger dels, at kommerciel anvendelse af en

persons billede ikke må finde sted uden den pågældendes tilladelse, og at

offentligt kendte personer efter omstændighederne kan være berettiget til

godtgørelse for tort, hvis offentliggørelse af et billede af vedkommende ud-

gør en retsstridig krænkelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. i lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som ophavsretslovens

§ 73

a, stk. 1,

hvorefter virkelighedsnære digitalt genererede efterligninger af en

fysisk persons personlige, fysiske kendetegn ikke må gøres tilgængelig for

almenheden uden den efterlignede persons samtykke.

Den foreslåede bestemmelse omfatter således efterligninger af en fysisk per-

sons personlige, fysiske kendetegn, som ikke er omfattet af anvendelsesom-

rådet for den foreslåede § 65 a (lovforslagets § 1, nr. 8), der alene vedrører

efterligninger af en udøvende kunstners fremførelse eller artists kunstneri-

ske præstation.

Ved virkelighedsnær forstås, at efterligningen skal være egnet til at frem-

kalde en forvekslingsrisiko med den efterlignede person. I det omfang at

efterligningen er tydeligt mærket som genereret kunstigt eller manipuleret,

vil der som det helt klare udgangspunkt ikke være en forvekslingsrisiko.

Side 40/50

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

Såfremt det vurderes, at den digitalt generede efterligningaf en fysisk per-

sons personlige, fysiske kendetegn er egnet til at fremkalde en forvekslings-

risiko, vil tilgængeliggørelsen for almenheden ikke være tilladt, medmindre

der er givet samtykke fra den efterlignede, jf. dog det foreslåede stk. 2.

Digitalt genereret skal forstås bredt, og vil omfatte alt, der er genereret ved

brug af teknologiske hjælpemidler. Begrebet omfatter både efterligninger,

der er genereret ved hjælp af sofistikerede teknologiske hjælpemidler, som

kunstig intelligens, og efterligninger, der er genereret ved brug af mindre

sofistikerede teknologiske redigeringsværktøjer.

Ved personlige, fysiske kendetegn forstås de egenskaber og karakteristika,

som kendetegner en person og er unikke for den enkelte person. Dette kan

være udseende, stemme, bevægelser m.v. som tilsammen udgør den person-

lige identitet, som indebærer at en person genkendes. Enkeltdelene af de

personlige kendetegn foreslås beskyttet forudsat, at en efterligning indehol-

dende enkeltdelene i sig selv vil være egnet til at skabe forvekslingsrisiko

med den pågældende person. Det forudsættes, at der er tale om en efterlig-

ning af en fysisk person. Den foreslåede bestemmelse beskytter således ikke

efterligninger af juridiske personers forretningskendetegn som f.eks. virk-

somhedsnavn, varemærke m.v.

Det vil alene være en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse, at gøre

digitalt genererede efterligninger tilgængelige for almenheden, som define-

ret i ophavsretslovens § 2, stk. 3 og 4. Heri ligger modsætningsvis, at der

ikke er noget til hinder for at virkelighedsnære digitalt generede efterlignin-

ger gøres tilgængeligt inden for privatsfæren, eksempelvis til en fest i privat

regi.

Da personlige kendetegn er tæt forbundet med ens person, foreslås det, at

området ikke vil kunne aftaledækkes ved aftalelicens.

Et samtykke vil foreligge, når der er tale om en frivillig, specifik, informeret

og utvetydig viljeserklæring, hvorved den person, hvis personlige, fysiske

kendetegn efterlignes, ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at

en digitalt genereret efterligning med deres kendetegn må gøres tilgængelig

for almenheden.

Der vil ikke gælde særlige krav til en tilbagekaldelse af samtykke. Såfremt

den efterlignede tilbagekalder sit samtykke til, at virkelighedsnære digitalt

genererede efterligninger af en fysik persons fysiske personlige kendetegn

Side 41/50

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

må tilgængeliggøres for almenheden, vil tilbagekaldelsen medføre, at der

ikke fra tilbagekaldelsestidspunktet må ske tilgængeliggørelse for almenhe-

den af efterligninger. Tilbagekaldelsen vil dog ikke kunne påvirke den til-

gængeliggørelse for almenheden, der allerede er foretaget. Eksempelvis vil

tilbagekaldelsen ikke påvirke virkelighedsnære digitalt genererede efterlig-

ninger, der er tilgængeliggjort, f.eks. ved at være blevet delt på et socialt

medie, før samtykket blev trukket tilbage, men tilbagetrækning af samtykket

vil betyde, at yderligere tilgængeliggørelse, f.eks. gen- eller videredeling af

efterligningen på sociale medier, vil udgøre en krænkelse af den foreslåede

bestemmelse.

Det er den, der tilgængeliggør den virkelighedsnære digitalt genererede ef-

terligning for almenheden, der skal bevise, at der foreligger samtykke fra

den efterlignede.

Det foreslås i

stk. 2,

at stk. 1 ikke omfatter virkelighedsnære digitalt gene-

rerede efterligning af en persons personlige, fysiske kendetegn, der hoved-

sageligt er udtryk for karikatur, satire, parodi, pastiche, magtkritik eller sam-

fundskritik o.l., medmindre efterligningen udgør misinformation, som kon-

kret kan medføre alvorlig fare for andres rettigheder eller væsentlige inte-

resser.

Virkelighedsnære digitalt genererede efterligninger af personlige kende-

tegn, der hovedsageligt er udtryk for karikatur, satire, parodi, pastiche,

magtkritik eller samfundskritik o.l., vil med den foreslåede bestemmelse

som udgangspunkt ikke være omfattet af bestemmelsens stk. 1.

Med karikatur, satire, parodi, pastiche, magtkritik eller samfundskritik o.l.

forstås, at efterligningen er et klart udtryk for humor, underholdning eller

latterliggørelse ved, at der f.eks. er gjort brug af ironi, sarkasme, tydelig

overdrivelse eller underdrivelse, sammenligninger, intertekstualitet eller

tvetydighed som virkemiddel til at opnå en komisk effekt.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 har til formål at sikre, at den foreslåede

bestemmelse i stk. 1 alene omfatter offentliggørelse, som der i overensstem-

melse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig EMRK

art. 10, kan gøres indgreb i. Det forudsættes således også, at den foreslåede

bestemmelse skal fortolkes og anvendes i overensstemmelse hermed.

Efterligninger, der indeholder elementer af karikaturer mv. vil efter omstæn-

dighederne, herunder afhængig af deres indhold og den kontekst, hvori de

er fremsat, kunne være omfattet af det foreslåede stk. 1, hvis hovedelementet

Side 42/50

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

i det efterlignende ikke er udtryk for karikatur mv. Det vil bero på en konkret

vurdering af efterligningen, hvorvidt der er tale om en efterligning, der ho-

vedsageligt er udtryk for karikatur mv. Det vil navnlig være tilfældet, hvor

efterligningen grundet dens virkelighedsnærhed, uanset om den indeholder

et element af karikatur mv., må antages at indebære en risiko for misinfor-

mation, som kan medføre konkret alvorlig fare for andres rettigheder eller

væsentlige interesser såsom liv, helbred, privatliv, renommé eller ejendom.

I sådanne tilfælde vil kravet om, at det tydeligt fremgår, at der er tale om

karikatur mv. være afgørende for, om efterligningen omfattes at det foreslå-

ede stk. 3.

Det vil desuden skulle indgå i vurderingen, hvem efterligningen retter sig i

mod, og hvem der er er genstand for eventuel kritik, idet visse personer på

grund af deres hverv eller position efter Menneskerettighedsdomstolens

praksis må tåle større grad af kritik, det gælder f.eks. offentlige personer

såsom politikere, fremtrædende embedsmænd og efter omstændighederne

også fremtrædende erhvervsledere.

Det vil indgå i vurderingen af, om en efterligning er omfattet af den foreslå-

ede § 73 a, stk. 2, om det er tydeligt, at der er tale om en karikatur mv. Er

der tydeligvis tale om en karikatur mv., må det som det klare udgangspunkt

antages, at efterligningen ikke vil være egnet vil at udgøre en generel fare

for krænkelse af den enkelte, som rækker udover hvad den pågældende må

tåle, eller i øvrigt for, misinformation, som kan medføre konkret alvorlig

fare for andres rettigheder eller væsentlige interesser såsom liv, helbred, pri-

vatliv, renommé eller ejendom.

Vurderingen vil bl.a. kunne inddrage efterligningens grafiske kvalitet, samt

de ord, handlinger, genstande, lokaliteter, personer og sammenhænge i øv-

rigt, som optræder i efterligningen. Når der er tale om videoer, der både har

en billed- og lydside, vil der skulle lægges vægt på, at det både af billede og

lydsiden skal være tydeligt, at der er tale om en karikatur mv. Der henvises

til, at videoer bl.a. på sociale medier, ofte ses uden lyd, eller at lydsiden af

en video høres, uden at billedsiden ses.

Ved vurderingen vil der ligeledes skulle lægges vægt på, om efterligningen

som følge af sit indhold, sin fremtræden, herunder forvekslingsrisiko med

virkeligheden, eller andre af sine kendetegn, vil kunne medføre en generel

fare for misinformation, som kan medføre konkret alvorlig fare for andres

rettigheder eller væsentlige interesser såsom liv, helbred, privatliv, re-

nommé eller ejendom. Ved misinformation forstås usande, vildledende eller

Side 43/50

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

fejlagtige oplysninger, der vil kunne medføre en potentiel fare for eller

skade på andres liv, renommé, helbred eller ejendom.

Som eksempel kan nævnes karikaturer mv. indeholdende en virkeligheds-

nær digitalt genereret efterligning af rigspolitichefen, der tilskynder til selv-

tægt, og som gøres tilgængelig. Der vil desuden kunne være tale om misin-

formation, som kan medføre konkret alvorlig fare for andre rettigheder eller

væsentlige interesser såsom liv, helbred, privatliv eller renommé, hvis der

tilgængeliggøres en parodisk virkelighedsnær digitalt genereret efterligning

af en profileret politiker, højtstående embedsmand eller i øvrigt offentligt

kendt person, der f.eks. anklager en bestemt person eller gruppe af personer

for en forbrydelse eller f.eks. tilskynder til selvtægt mod en konkret person

eller gruppe af personer, og hvor det ikke er tydeligt, at der er tale om en

parodi.

Det vil f.eks. kunne udgøre misinformation, der indebærer fare for alvorlig

skade på andres ejendom, hvis der uden samtykke tilgængeliggøres et bil-

lede, der viser en virkelighedsnær digitalt genereret efterligning af en of-

fentligt kendt person, der opfordrer til, at man foretager specifikke væsent-

lige økonomiske dispositioner. Ift. skade på renommé vil der skulle være

tale om karikaturer mv., der kan skabe risiko for særdeles betydelig skade,

herunder f.eks. medføre risiko for, at den efterlignede mister sit arbejde eller

sin indkomst eller risiko for væsentlig påvirkning af den efterlignedes of-

fentlige anseelse, f.eks. ved at den pågældende beskyldes for eller kædes

sammen med ulovlige eller alment moralsk fordømte handlinger.

Risiko- og tydelighedsvurderingen vil være udslagsgivende for, hvornår en

virkelighedsnær digitalt genereret efterligning vil være omfattet af den fo-

reslåede bestemmelse i § 73, stk. 2. Jo tydeligere det er, at der er tale om

karikatur, satire, parodi, pastiche, magtkritik eller samfundskritik o.l., desto

mere vil det tale for, at efterligningen falder inden for anvendelsesområdet

af den foreslåede stk. 2, også selvom det, som den virkelighedsnære digitalt

genererede efterligning formidler, isoleret set vil kunne siges at være misin-

formation.

Det foreslås desuden i

stk. 3,

at beskyttelsen i stk. 1 varer, indtil 50 år er

forløbet efter den efterlignede persons dødsår.

Der foreslås en beskyttelsestid på 50 år efter den efterlignede persons

dødsår, da det vurderes, at der herved tages hensyn til, at det kan anses som

Side 44/50

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

krænkende for den efterlignedes efterladte, at der i nær tidsmæssig sammen-

hæng med den efterlignedes død tilgængeliggøres en digitalt generede, vir-

kelighedsnær efterligning af den afdøde, som den pågældende ikke har givet

samtykke til. Heroverfor vurderes det, at beskyttelsestiden ikke bør være

eviggyldig, da det vil være for indgribende i forhold til at retten til at ytre

sig ved brug af digitalt genererede efterligninger. Det vurderes endelig, at

den foreslåede beskyttelse i 50 år er tilstrækkelig til at undgå, at en digitalt

genereret efterligning kan forårsage væsentlig skade på opfattelsen af histo-

rien i det samfund, den tilgængeliggøres i. Der henvises i øvrigt til afsnit

2.1.2 og afsnit 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af ophavsretslovens § 76, stk. 1, nr. 3, at med bøde straffes den,

som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 11, stk. 2, § 52 c, stk. 2, 4,

6, 7 eller 9, § 60 eller §§ 72-75.

Det foreslås i

§ 76, stk. 1, nr. 3,

at ændre»§§ 72-75,« til »§§ 72, 73, 74 og

75,«.

Ved at ændre henvisningen til §§ 72-75 til §§ 72, 73, 74 og 75 opnås, at den

foreslåede § 73 a ikke omfattes af ophavsretslovens § 76, og at forsætlige

eller groft uagtsomme overtrædelser af § 73 a derfor ikke vil kunne straffes

med bøde.

Til nr. 12

Det fremgår af § 77, stk. 1, i ophavsretsloven, at når eksemplarer af værker

eller frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet uden for

Danmark under sådanne omstændigheder, at en tilsvarende fremstilling i

Danmark ville være i strid med loven, straffes med bøde den, som forsætligt

eller groft uagtsomt indfører sådanne eksemplarer med henblik på at gøre

dem tilgængelige for almenheden.

Det foreslås i

§ 77, stk. 1,

at ændre »§§ 65-71,« til »§§ 65 og 66-71,«.

Ved at ændre henvisningen til §§ 65-71 til §§ 65 og 66-71 opnås, at den

foreslåede § 65 a ikke omfattes af ophavsretslovens § 77, stk. 1. Den, der

forsætligt eller groft uagtsomt indfører eksemplarer af materiale, omfattet af

§ 65 a, der er fremstillet uden for Danmark under sådanne omstændigheder,

at en tilsvarende fremstilling i Danmark ville være i strid med loven, vil

derfor ikke kunne straffes med bøde.

Side 45/50

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

Til nr. 13

Det følger af ophavsretslovens § 83, stk. 1, at den, som forsætligt eller uagt-

somt overtræder en af de i §§ 76 og 77 nævnte bestemmelser, skal betale 1)

et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og 2) en erstatning til

den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.

Ifølge stk. 2 skal der ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, tages

hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede

fortjeneste. Det fremgår af stk. 3, at der i sager, der omfattes af stk. 1, der-

udover kan fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikke økonomisk

skade.

Det foreslås, at der i

§ 83, stk. 1,

efter »eller uagtsomt overtræder« indsættes

»§ 65 a eller«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den, som forsætligt eller uagtsomt

overtræder § 65 a dels skal betale et rimeligt vederlag til den forurettede for

udnyttelsen og dels en erstatning til den forurettede for den yderligere skade,

som overtrædelsen har medført. Herudover vil der kunne fastsættes en godt-

gørelse til den efterlignede for ikke økonomisk skade.

Til nr. 14

Det følger af § 84, stk. 1, at retten ved dom kan bestemme, at eksemplarer,

som krænker retten til værker eller frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-

71, skal 1) tilbagekaldes fra handelen, 2) endeligt fjernes fra handelen, 3)

tilintetgøres eller 4) udleveres til den forurettede. Stk. 2 præciserer, at ad-

gangen til tilintetgørelse m.v. efter stk. 1 ikke kun omfatter selve eksempla-

ret, men også materialer, redskaber mv., der primært har været anvendt til

ulovlig fremstilling eller brug af eksemplarer. I stk. 3 præciseres, at foran-

staltningerne efter stk. 1 gennemføres for krænkerens regning, medmindre

særlige grunde taler imod. Efter stk. 4 skal retten anlægge en proportionali-

tetsbetragtning ved afgørelsen af, om der skal iværksættes en foranstaltning

om tilintetgørelse el.lign. efter stk. 1.

Det foreslås, at der i

§ 84, stk. 1,

efter »§§ 65-71« indsættes »og § 73 a,«.

Den foreslåede ændring har til formål at udvide bestemmelsens anvendel-

sesområde til også at omfatte krænkelser af § 73 a.

Den foreslåede ændring vil indebære, at eksemplarer, der krænker den fore-

slåede § 73 a, vil kunne tilbagekaldes fra handlen mv. ved dom. Herudover

Side 46/50

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 232: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, fra kulturministeren

UDKAST

vil § 84 stk. 2- 4 også kunne finde anvendelse for eksemplarer, der krænker

§ 73 a.

Til nr. 15