Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 228
Offentligt
UDKAST
til
Forslag
til
Lov om administration af tilskud på Kulturministeriets område
Formål og anvendelsesområde
§ 1.
Denne lov har til formål at ensarte og effektivisere tilskudsadministrationen på
Kulturministeriets område.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse på tilskud på Kulturministeriets område, som er bevilliget på de
årlige finanslove, herunder bevillinger afsat på aktstykker og bevillinger i medfør af lov om
udlodning af overskud fra lotteri, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse på tilskud efter stk. 2, i det omfang disse er reguleret i anden
lovgivning eller regler udstedt i medfør af anden lovgivning.
Definitioner
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1) Tilskud: Betalinger til en modtager uden direkte real modydelse, herunder driftstilskud,
projekttilskud, aktivitetstilskud, anlægstilskud, refusioner, kompensationer, legater, vederlag ydet
som tilskud samt pristildelinger.
2) Driftstilskud: Tilskud til tilskudsmodtagers ordinære driftsudgifter og aktiviteter inden for det
formål, som driftstilskuddet ydes til.
3) Den, der administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område: En underordnet
myndighed på Kulturministeriets område, anden offentlig myndighed, uafhængigt kollegialt organ,
offentlig institution, selvejende institution eller forening m.v., der i henhold til lov eller efter
delegation fra kulturministeren, er bemyndiget til at administrere eller tildele tilskud på
Kulturministeriets område.
Tildeling og administration
§ 3.
Kulturministeren træffer afgørelse om tilskud omfattet af denne lov.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte regler om
1
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
1) tildeling af tilskud, herunder ansøger- og modtagerkreds, krav til ansøgning, støtteniveau,
tildelingskriterier, tidsfrister, beregningsgrundlag og afslag på tilskud,
2) udbetaling, herunder at tilskud kan forudbetales, og
3) betingelser og vilkår for tilskud.
Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte regler om krav til indhold i driftstilskudsmodtageres
vedtægter.
Delegation
§ 4.
Kulturministeren kan henlægge sine beføjelser efter denne lov eller efter regler udstedt i
medfør af denne lov til en underordnet myndighed.
Stk. 2.
Kulturministeren kan i nærmere bestemt omfang henlægge opgaver med administration af
tilskud til en underordnet myndighed, en anden offentlig myndighed, et uafhængigt kollegialt organ
inden for organets virkeområde, en offentlig institution, en selvejende institution eller en forening
m.v.
Stk. 3.
Kulturministeren kan bestemme, at en underordnet myndighed i et nærmere bestemt omfang
kan henlægge opgaver med administration af tilskud til en anden offentlig, sideordnet myndighed, et
uafhængigt kollegialt organ inden for organets virkeområde, en offentlig institution, en selvejende
institution eller en forening m.v.
Stk. 4.
Henlægges de beføjelser, som er nævnt i stk. 2 og 3, til et uafhængigt kollegialt organ, en
offentlig institution, en selvejende institution eller en forening m.v., finder forvaltningsloven og lov
om offentlighed i forvaltningen anvendelse i forhold til organets eller institutionens administration af
det pågældende område.
Stk. 5.
Henlægges de beføjelser, som er nævnt i stk. 2 og 3, til en offentlig institution, en selvejende
institution eller en forening m.v., kan kulturministeren fastsætte nærmere regler for tilsyn med
institutionens eller foreningens administration af tilskud.
Digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling
§ 5.
Kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
Kulturministeriet, om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne
lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om
anvisning om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
identifikationsløsninger.
2
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra den, der
administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område, om forhold, som er omfattet af denne
lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
§ 6.
Afgørelser efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov kan træffes ved hjælp
af automatiseret sagsbehandling.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte regler om automatiseret sagsbehandling.
§ 7.
Kulturministeren kan fastsætte regler om, at Kulturministeriet eller den, der administrerer eller
tildeler tilskud på Kulturministeriets område, kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne
lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende
måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af
den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med
afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Afrapportering, regnskab, revision og tilsyn
§ 8.
Kulturministeren kan fastsætte regler om regnskabsaflæggelse og revision samt indhold i
tilsyn, herunder om skærpet tilsyn, og om de oplysninger, der skal angives og kontrolleres i
forbindelse med tilsyn og til statistisk brug.
§ 9.
Kulturministeren kan fastsætte regler om, at tilskud kan tilbageholdes, modregnes eller
bortfalde helt eller delvist, og at et allerede udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt inkl. renter.
§ 10.
Modtagere af driftstilskud kan disponere frit over tilskuddet inden for formålet med
tilskuddet, medmindre andet følger af anden lovgivning, regler udstedt i medfør heraf eller af
betingelser fastsat i forbindelse med tilsagn om driftstilskud.
Stk. 2.
Modtagere af driftstilskud kan inden for rammerne af sit formål disponere offentlige tilskud
og øvrige indtægter under ét.
Stk. 3.
Modtagere af driftstilskud kan videreføre over- eller underskud til anvendelse inden for
tilskudsmodtagerens formål i følgende regnskabsår, medmindre andet er besluttet i forbindelse med
afgørelsen om ydelse af tilskud.
§ 11.
Hvor driftstilskud ydes til en modtager fra Kulturministeriet og en eller flere kommuner
samtidig, føres et samlet tilsyn med tilskuddene af den part, der yder det største offentlige
driftstilskud, medmindre andet aftales.
Indsamling og videregivelse af oplysninger
3
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
§ 12.
Kulturministeren kan fastsætte regler om, at kulturministeren eller den, der administrerer og
tildeler tilskud på Kulturministeriets område, kan indsamle og behandle, herunder samkøre,
oplysninger, som denne i øvrigt er i besiddelse af og oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder,
når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med
tilskudsadministration på Kulturministeriets område.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte regler om, at kulturministeren eller anden offentlig
myndighed, der administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område, kan indsamle og
behandle, herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af
hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med tilskudsadministration og til
udvikling af it-systemer, der understøtter tilskudsadministration på Kulturministeriets område.
Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte regler om, at kulturministeren eller anden offentlig
myndighed, der administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område, kan få
terminaladgang til nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske eller
erhvervsmæssige forhold i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, når det er
nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med
tilskudsadministration og til udvikling af it-systemer, der understøtter tilskudsadministration på
Kulturministeriets område.
Stk. 4.
Kulturministeren kan fastsætte regler om, at bevillingsansvarlige myndigheder på
Kulturministeriets område kan videregive oplysninger omfattet af stk. 2 og 3 til parter, der
administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område, og som ikke er en offentlig
myndighed, når det er nødvendigt af hensyn til denne parts udførelse af kontrol- og tilsynsopgaver i
forbindelse med tilskudsadministration på Kulturministeriets område.
Stk. 5.
Kulturministeren kan fastsætte regler om, at kulturministeren eller anden offentlig
myndighed, der administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område, kan videregive
oplysninger omfattet af stk. 1-3 til andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til
udførelsen af disse myndigheders kontrol- og tilsynsopgaver eller til udvikling af it-systemer inden
for disse myndigheders ressortområde.
Stk. 6.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvornår sletning af oplysninger skal finde
sted, og om de tekniske, organisatoriske og administrative foranstaltninger, der skal iagttages ved
behandlingen.
Forældelse og stamdata
§ 13.
Fristen for forældelse af et krav på hel eller delvis tilbagebetaling af et tilskud regnes fra
dagen efter den frist, der er fastsat for indsendelse af fyldestgørende afrapportering, regnskab eller
anden dokumentation, der udgør et vilkår for tilskuddet. Hvis den indsendte dokumentation ikke er
4
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
fyldestgørende, regnes fristen fra dagen efter ny fastsat frist for indsendelse af fyldestgørende
materiale.
Stk. 2.
Kulturministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte regler om stamdata
til brug for inddrivelse af krav på tilbagebetaling af tilskud omfattet af denne lov og om, hvilke
oplysninger tilskudsmodtager skal oplyse som stamdata, herunder hvilken dato der skal anses som
stiftelsesdag og forfaldsdag for fordringer omfattet af denne lov, når disse fordringer modtages hos
restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse. Det kan herunder bestemmes, at samme dato skal
anses som stiftelsesdag eller forfaldsdag for samtlige fordringer, der modtages til inddrivelse.
Klage
§ 14.
Kulturministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder at afgørelser efter denne lov
eller efter regler udstedt i medfør af denne lov ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 15.
Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 2.
Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere
af driftstilskud fra Kulturministeriet ophæves.
Stk. 3.
Ved ikrafttrædelsen ophæves tekstanmærkning nr. 187, nr. 206, nr. 243 og nr. 247 til § 21
i finansloven for 2026.
Stk. 4.
Loven finder ikke anvendelse for administration af tilskud, hvor ansøgning er indgivet før
lovens ikrafttræden.
Stk. 5.
§14 finder ikke anvendelse for klager over afgørelser om tilskud, som er truffet før lovens
ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6.
Regler, der er fastsat i medfør af følgende lovbestemmelser, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af nye regler:
[Oplistning af de love, som der er udstedt bekendtgørelser i medfør af, og som ikke forventes ændret
ved lovens ikrafttræden (ændres hurtigst muligt herefter).]
Ændringer i anden lovgivning
§ 16.
I lov nr. 457 af 8. maj 2013 lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning foretages følgende
ændringer:
1.
Overskriften
før § 8 ophæves.
5
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
2.
§ 8
ophæves.
§ 17.
I nr. 1214 af 27. december 2003 lov om distributionstilskud til visse periodiske blade
og tidsskrifter, som ændret ved lov nr. 271 af 31. marts 2006 og § 19 i lov nr. 1604 af 26. december
2013, foretages følgende ændringer:
1.
§§ 2-3
ophæves.
§ 18.
I lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 1354 af 4. september 2020, foretages følgende
ændringer:
1.
Overskriften
før § 24 ophæves.
2.
§ 24
ophæves.
§ 19.
I lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte, som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj
2017, lov nr. 1558 af 12. december 2023 og §§ 2 og 3 i lov nr. 675 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændring:
1.
§ 17
ophæves.
§ 20.
I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. marts 2025, foretages følgende ændring:
1.
Kapitel 4 a
ophæves.
§ 21.
I lov nr. 1575 af 16. december 2024 om Nimbi Gamelab
–
Danmarks Institut for
Spiludvikling foretages følgende ændring:
1.
Kapitel 4
ophæves.
[§ 22]
§ 23.
I lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af 18. marts 2025, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 15 b, stk. 2, § 15 c, stk. 5, § 24, stk. 3
og
§ 30
ophæves.
2.
Kapitel 13 a
ophæves.
§ 24.
I lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed, som ændret ved § 25 i lov
nr. 628 af 8. juni 2016 og § 3 i lov nr. 716 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
6
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
1.
Overskrift
før § 10 ophæves.
2.
§ 10 og § 10 a
ophæves.
§ 25.
I lov nr. 255 af 12. april 2000 om statstilskud til zoologiske anlæg, som ændret ved § 15 i
lov nr. 1531 af 21. december 2010 og § 24 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:
1.
§ 3, stk. 2,
ophæves.
§ 26.
I lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende
foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, §
4 i lov nr. 375 af 28. marts 2022 og § 2 i lov nr. 1682 af 30. december 2024, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 44, stk. 3-5, § 49, stk. 3-4, § 51 c
og
§ 53, stk. 3,
ophæves.
§ 27.
I lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri, som
ændret ved § 3 i lov nr. 785 af 4. maj 2021 og § 3 i lov nr. 785 af 4. maj 2021, foretages følgende
ændring:
1.
§ 5, stk. 4,
ophæves.
§ 28.
I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, som ændret ved § 46 i lov
nr. 1715 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022, § 22 i lov nr. 614 af 11. juni 2024,
lov nr. 1680 af 30. december 2024 og § 2 i lov nr. 1681 af 30. december 2024, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 13 a, stk. 5
og
§ 17 b, stk. 2
ophæves.
2.
Kapitel 11
ophæves.
Territorialbestemmelse
§ 29.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
7
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
3049559_0008.png
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
3.1.
3.1.1.
3.1.2.
3.1.3.
3.2.
3.2.1.
3.2.2.
3.2.3.
3.3.
3.3.1.
3.3.2.
3.3.3.
3.4.
3.4.1.
3.4.2.
3.4.3.
3.5.
Indledning
Baggrund
Lovforslagets hovedpunkter
Lovens anvendelsesområde
Gældende ret
Kulturministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Lempeligere krav til tilskudsmodtagere
Gældende ret
Kulturministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Tilsyn og tilsynsførende
Gældende ret
Kulturministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Tidssvarende administrationsgrundlag
Gældende ret
Kulturministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Delegation og klageadgang
8
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
3049559_0009.png
3.5.1.
3.5.2.
3.5.3.
4.
Gældende ret
Kulturministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
1. Indledning
Regeringen har med finansloven for 2025 besluttet at fjerne statslig administration svarende til godt
1.000 årsværk. På Kulturministeriets område er det bl.a. besluttet at fjerne fem årsværk til
tilskudsadministration i Slots- og Kulturstyrelsen fra 2026. Det er forudsat, at fuld realisering er
betinget af en ny tilskudslov.
Det følger samtidig af regeringsgrundlaget,
Ansvar for Danmark,
at regeringen vil reformere forældet
lovgivning på kulturområdet.
Udover at understøtte og gennemføre dele af politisk prioriteret opgavebortfald på Kulturministeriets
område har lovforslaget til formål at afbureaukratisere tilskudsadministrationen. Dels ved at stille
forenklede krav til tilskudsmodtagere, dels ved at sikre et samlet, tidssvarende og smidigt grundlag
for tilskudsadministration på Kulturministeriets område. Herved kan Kulturministeriet fremover i
højere grad udmønte politisk besluttede tilskud hurtigt og effektivt.
Med lovforslaget foreslås det for det første, at kulturministeren får en overordnet bemyndigelse til at
tildele og administrere alle tilskud på Kulturministeriets område, medmindre andet følger af anden
9
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
lov. Herved skabes der med lovforslaget en generel hjemmel til, at ministeren kan regulere og
administrere tilskud på Kulturministeriets område, der er bevilliget på de årlige finanslove, herunder
bevillinger afsat på aktstykker og bevillinger i medfør af lov om udlodning af overskud fra lotteri.
Derudover indebærer lovforslaget en regelsanering, idet en række tilskudsadministrative
bestemmelser, der i dag er spredt i de forskellige sektorlove og anden lovgivning, samles og ensartes
ved lovforslaget.
For det andet sigtes der med lovforslaget på en afbureaukratisering ved at lempe en række krav til
tilskudsmodtagere, herunder i forhold til budget, regnskab og revision. Det forudsættes med
lovforslaget, at lempelserne modsvares af risikobaserede stikprøvekontroller for at modvirke svindel
og urigtig anvendelse af statslige tilskudsmidler.
Endelig udbygges med lovforslaget Kulturministeriets generelle tilskudsregler med henblik på en
mere tidssvarende tilskudsadministration. Det foreslås f.eks. at indføre hjemmel til at regulere digital
kommunikation og automatiseret sagsbehandling for ministeriets tilskudsadministration samt
hjemmel til at regulere udveksling af data med andre offentlige myndigheder i tilsynsøjemed.
2. Baggrund
Kulturministeriet yder årligt tilskud til en lang række forskellige kunst- og kulturaktører. I 2023 blev
der udbetalt tilskud for [11,9 mia. kr.] Hovedparten ydes som driftstilskud og projekttilskud. Hertil
kommer andre former for tilskud som f.eks. legater, refusioner og vederlag. En del af tilskuddene er
relativt små, og tilskudsmodtagere har ikke altid en ansat ledelse og/eller administration.
Hovedparten af tilskud på Kulturministeriets område administreres af underordnede myndigheder,
herunder primært Slots- og Kulturstyrelsen og Det Danske Filminstitut, og af uafhængige kollegiale
organer, herunder Statens Kunstfond, Medienævnet samt Radio- og tv-nævnet. En række tilskud
tildeles endvidere af offentlige og private institutioner, f.eks. af Nimbi
–
Danmarks Institut for
Spiludvikling, Lokale og Anlægsfonden, Dansk Ungdoms Fællesråd, Folkehøjskolernes Forening i
Danmark og af idrætsorganisationer. Endelig bliver tilskud på Kulturministeriets område i nogle
tilfælde fordelt direkte i sektorlove eller finanslov, herunder på aktstykke.
Med undtagelse af visse krav i budgetvejledningen af 2021 (herefter budgetvejledningen) er det i vid
udstrækning det enkelte ministeriums ansvar at tilrettelægge en forsvarlig og effektiv
tilskudsadministration.
Budgetvejledningen, pkt. 2.4.9, fastsætter en række krav, som tilskudsgiver skal stille til
tilskudsmodtager, når dennes
driftstilskud årligt udgør 5 mio. kr. eller derover og forventes at udgøre
over halvdelen af tilskudsmodtagerens ordinære driftsindtægter (hvori ikke medregnes
projektindtægter) i en periode på fire år eller mere.
Kravene vedrører tilskudsmodtagers
10
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
udviklingsplan/strategi og afrapportering herpå, vedtægter og ændringer heri, budget, revision,
lønniveauer og kilometergodtgørelse.
Det følger af budgetvejledningen, pkt. 2.4.9, at kravene skal stilles, hvor ikke lov eller tidligere
praksis, der ikke vil kunne ændres, stiller hindringer herfor. Afvigelser fra budgetvejledningen kan
på den baggrund fastsættes ved lov.
Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning
fra Økonomistyrelsen fastsætter en række anbefalinger.
Vejledningen vedrører primært tilskudsordninger, som ydes efter ansøgning, og hvor der er et element
af konkurrence om midlerne. Vejledningen er ikke normerende.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Lovens anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
Kulturministeriets driftstilskud er reguleret i lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og
administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (herefter
driftstilskudsloven) og bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og
administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (herefter
driftstilskudsbekendtgørelsen).
Driftstilskudsloven omfatter i udgangspunktet alle Kulturministeriets driftstilskud. For driftstilskud,
der er reguleret særskilt i sektorlove, finder driftstilskudsloven dog alene anvendelse for disse tilskud
i det omfang, driftstilskudsloven regulerer forhold, der ikke er reguleret i sektorloven. Dette følger af
det lovhierarkiske princip om lex specialis, hvorefter en lov, der angår et specielt område går forud
for en generel lov vedrørende samme område.
Driftstilskudsloven regulerer krav til tilskudsmodtagers vedtægter og ledelse, budget,
regnskabsaflæggelse og revision samt tilsyn m.v. For enkelte driftstilskudsområder er disse krav helt
eller delvist reguleret i sektorlove eller i medfør heraf, bl.a. i:
•
•
•
lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelsen nr. 1350 af 4. september 2020
med senere ændringer (omfatter DR og regionale TV 2-virksomheder)
lov om folkehøjskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 25. marts 2019 med senere ændringer
(omfatter højskoler)
lov om Sydslesvigudvalget og visse tilskudsordninger for det danske mindretal i Sydslesvig, jf.
lovbekendtgørelse nr. 725 af 15. juni 2016 (omfatter driftstilskud fordelt af Folketingets
Sydslesvigudvalg).
11
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Der eksisterer i dag ikke en generel lov for projekt- og aktivitetstilskud (herefter projekttilskud), men
bekendtgørelse nr. 1479 af 22. december 2014 om regnskab og revision af projekt- og aktivitetstilskud
fra Kulturministeriet (herefter projekttilskudsbekendtgørelsen) omfatter hovedparten af
projekttilskud på Kulturministeriets område. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i følgende
love:
•
•
•
•
•
•
•
lov nr. 696 af 25. juni 2010 om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og
hundevæddemål,
lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed,
lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og kunstnerisk formgivning,
lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014,
museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014,
lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte,
lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde
og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
854 af 11. juli 2011,
lov nr. 186 af 12. marts 1997 om film og § 92 a, stk. 1,
lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2014.
•
•
Projekttilskudsbekendtgørelsen regulerer krav til tilskudsmodtagers regnskabsaflæggelse, beretning
og revision. Projekttilskud, der ikke er omfattet af ovennævnte bekendtgørelse, reguleres via
sektorlove og finanslov samt bekendtgørelser udstedt i medfør heraf eller administrativt i forbindelse
med afgørelse om tilskud.
Ovennævnte driftstilskudslov med tilhørende bekendtgørelse og projekttilskudsbekendtgørelsen
udgør Kulturministeriets generelle tilskudsregler, som gælder på tværs af tilskudsområder og omfatter
hovedparten af Kulturministeriets tilskud.
Kulturministeriets generelle tilskudsregler regulerer ikke selve tildelingen af tilskud, herunder
puljeopslag, ansøgning og tildelingskriterier. Reguleringen heraf sker i sektorlove og finanslov samt
bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
Kulturministeriets generelle tilskudsregler regulerer ej heller digital kommunikation og
databehandling, herunder udveksling af data med andre offentlige myndigheder, m.v. I det omfang
disse forhold er reguleret, er det fastsat i sektorlove og finanslov samt bekendtgørelser udstedt i
medfør heraf.
Det er endvidere varierende, i hvilket omfang Kulturministeriets generelle tilskudsregler finder
anvendelse, når en anden part er bemyndiget ved lov til at træffe afgørelse om tildeling af tilskud på
12
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Kulturministeriets område, herunder Statens Kunstfond, Medienævnet, Radio- og tv-nævnet, Det
Københavnske Teatersamarbejde og Nimbi
–
Danmarks Institut for Spiludvikling.
I tillæg til driftstilskud og projektilskud ydes der i dag en række andre tilskudstyper på
Kulturministeriets område, som reguleres særskilt. Det gælder f.eks. biblioteksafgift til forfattere
m.v., distributionstilskud til visse blade og tidsskrifter, redaktionel produktionsstøtte til nyhedsmedier
og visningsvederlag til kunstnere m.v.
3.1.2. Kulturministeriets overvejelser
Der er i dag ikke en samlet og ensartet tilskudsregulering på Kulturministeriets område.
Der sker en løbende tilpasning af retsgrundlaget for administration af tilskud på Kulturministeriets
område, herunder særligt i forbindelse med oprettelse af nye ansøgningspuljer. Det sker ved ændring
eller indførelse af ny sektorlov eller via finanslov, herunder i tekstanmærkninger og aktstykker.
Der ydes mange forskellige tilskud på Kulturministeriets område. Det er derfor Kulturministeriets
vurdering, at der kan spares ressourcer i både Folketinget og på Kulturministeriets område ved at
erstatte den nuværende løbende og spredte regulering af tilskud med en generel regulering. Dette vil
samtidig reducere den samlede regelmængde. Generel regulering vurderes endvidere at styrke
retsgrundlaget og sikre ensartethed på tværs af tilskudsområder. Endelig vurderes det, at generel
tilskudsregulering vil effektivisere udmøntningsprocessen for nye tilskud, der ikke i forvejen er
hjemlet i lov.
Det vurderes nødvendigt for en effektiv tilskudsadministration, at krav til regnskab og revision m.v.
i videst muligt omfang ensartes på tværs af tilskudsområderne, uafhængig af hvem der er bemyndiget
til at træffe afgørelse om tildeling af tilskud, herunder også når uafhængige kollegiale organer er
bemyndiget. Samme hensyn vurderes at gælde i forhold til mere teknisk-administrative krav til
ansøgnings- og afrapporteringsprocedurer, f.eks. krav til obligatorisk digital selvbetjening og brug af
særlige formater og skemaer.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at loven vil finde anvendelse for al tilskudsadministration på Kulturministeriets område,
i det omfang administration af tilskud ikke er helt eller delvist reguleret i anden lov. For tilskud, hvor
administration er reguleret i anden lov, herunder tilskud til DR, regionale TV 2-virksomheder,
folkehøjskoler og tilskud under Sydslesvigudvalget, foreslås det, at administrationen af disse tilskud
alene vil blive omfattet af lovforslaget, i det omfang lovforslaget regulerer forhold, der ikke er
reguleret i anden lov, jf. princippet om lex specialis. Eksempelvis vil lovforslagets bestemmelse om
tilbagebetaling af tilskud m.v. finde anvendelse, hvis dette ikke er reguleret i anden lov.
13
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
3049559_0014.png
Med lovforslaget vil kulturministeren blive bemyndiget til at fastsætte regler for Kulturministeriets
tilskudsadministration, uanset hvem der er bemyndiget til at administrere eller tildele tilskud. Regler,
som kulturministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte, er f.eks. regler om tildeling af tilskud,
udbetaling, betingelser og vilkår for tilskud, digital kommunikation, afrapportering,
regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn, tilbagebetaling af tilskud, inddrivelse, indsamling,
videregivelse og anden behandling af oplysninger samt klageadgang. Herved vil kulturministerens
bemyndigelser til at udstede regler for tilskud på Kulturministeriets område blive samlet. Ligeledes
foreslås det, at kulturministeren vil blive tildelt nye beføjelser, herunder til at fastsætte regler om
indsamling, videregivelse og anden behandling af oplysninger med henblik på at styrke tilsynet.
Samlet vil lovforslaget kunne understøtte et mere korrekt og tidssvarende rets- og
administrationsgrundlag for tilskud på Kulturministeriets område.
Det er hensigten, at der med hjemmel i loven som udgangspunkt vil blive udstedt tværgående regler
i form af bekendtgørelse for henholdsvis driftstilskud og projekttilskud, for de dele af
tilskudsadministrationen, der ikke knytter sig til selve afgørelsen om tildeling af tilskud.
Det bemærkes generelt, at bestemmelser i anden lovgivning om formålet med et tilskud eller en
tilskudsordning vil blive bibeholdt. Det gælder f.eks. § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om film, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1354 af 4. september 2020, og §§ 5 og 14-14e i lov om scenekunst, jf.
lovbekendtgørelse nr. 319 af 18. marts 2025. Tilsvarende vil det blive bibeholdt i anden lovgivning,
hvis der her er fastsat konkrete tildelingskriterier for en pulje, eller hvis anden lovgivning bemyndiger
kulturministeren til at fastsætte regler for tildeling af en specifik pulje, og det er specificeret, herunder
i lovbemærkninger, hvad der skal lægges vægt på i forbindelse med fastsættelsen af tildelingskriterier
m.v. Et eksempel på sidstnævnte er § 4, stk. 2, i lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af
overskud fra lotteri.
3.2. Lempeligere krav til tilskudsmodtagere
3.2.1. Gældende ret
Driftstilskud
Driftstilskudsloven og -bekendtgørelsen regulerer krav til driftstilskudsmodtagere, herunder til
vedtægter og ledelse, budget, regnskabsaflæggelse og revision.
Differentiering af krav efter tilskudsmodtagers organisationsform
Det fremgår af driftstilskudslovens § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse for selvejende institutioner,
hvor Kulturministeriet er offentlig hovedtilskudsyder til driften, og for foreninger, hvor
Kulturministeriet er offentlig hovedtilskudsyder til driften, og hvor driftstilskuddet forventes
vedvarende at dække halvdelen eller mere af foreningens ordinære driftsudgifter. Er disse betingelser
ikke opfyldt, fremgår det af driftstilskudslovens § 1, stk. 4, at de dele af loven, der ikke vedrører
tilskudsmodtagers vedtægter og ledelse, finder anvendelse, når Kulturministeriet yder driftstilskud,
14
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
dvs. uanset om Kulturministeriet er offentlig hovedtilskudsyder, og uanset hvor stor en andel
Kulturministeriets tilskud udgør af en forenings indtægtsgrundlag.
Driftstilskudsloven differentierer på den baggrund i nogen grad krav til tilskudsmodtagere efter
statens engagement og tilskudsmodtagers organisationsform. Der stilles f.eks. lempeligere krav til
foreninger. Det følger af bemærkningerne til driftstilskudsloven, at sondringen på baggrund af
organisationsform skyldes, at en forening i sidste ende er undergivet demokratisk kontrol udøvet af
foreningens besluttende organer, mens tilsvarende ikke gør sig gældende for selvejende institutioner,
hvor bestyrelsen er øverste besluttende myndighed.
Det følger endvidere af driftstilskudsloven, at der gælder visse supplerende krav for selvejende
institutioner som følge af, at der føres et tilsyn med disse, der svarer til et fondsretligt tilsyn, hvilket
ikke gør sig gældende i forhold til øvrige organisationsformer. Tilsyn svarende til det fondsretlige
indebærer, at selvejende institutioners vedtægter og ændringer heri samt ophør og ekstraordinære
dispositioner skal godkendes af den offentlige hovedtilskudsyder, medmindre andet aftales.
Baggrunden for, at driftstilskudsloven normerer et fondsretligt tilsyn med selvejende institutioner er,
at disse herved omfattes af fondslovgivningens undtagelsesbestemmelser og dermed ikke undergives
tilsyn fra både en fondsmyndighed og en offentlig tilskudsyder i kraft af driftstilskudsloven. For
nærmere om forholdet til fondslovgivningen henvises til afsnit 3.3.
Krav til budget, regnskabsaflæggelse og revision m.v.
Driftstilskudslovens § 7, stk. 3, giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for
tilskudsmodtagers driftsbudget, regnskabsaflæggelse og revision. Det er forudsat i bemærkningerne
til § 7, stk. 3, at krav differentieres efter tilskuddets størrelse, og at der fastsættes en bagatelgrænse
for, hvornår der ikke skal indsendes budget og regnskab eller udføres revision. Det er endvidere
forudsat, at kravene differentieres efter organisationsform, så der sondres mellem selvejende
institutioner og foreninger.
De konkrete grænser for krav om budget, regnskabsaflæggelse og revision er fastsat i
driftstilskudsbekendtgørelsen. Det fremgår heraf, at ved driftstilskud fra Kulturministeriet på over
200.000 kr. skal modtager indsende budget og et revideret årsregnskab til godkendelse. Krav til
budgetgodkendelse gælder ikke foreninger. Det fremgår endvidere af driftstilskudsbekendtgørelsen,
at revision skal udføres af en godkendt revisor. For foreninger, der modtager over 200.000 kr., men
højst 1 mio. kr., kan revision udføres af en foreningsvalgt revisor i stedet for en godkendt revisor.
Det fremgår af driftstilskudslovens § 7, stk. 1, at tilskudsmodtageren inden for rammerne af sit budget
disponerer ved anvendelsen af de offentlige tilskud og øvrige indtægter under et. Det fremgår af § 7,
stk. 2, at tilskudsmodtageren kan videreføre over- eller underskud til anvendelse for
15
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
3049559_0016.png
tilskudsmodtagerens formål i følgende regnskabsår, medmindre andet er besluttet i forbindelse med
afgørelsen om ydelse af tilskud.
Det følger endvidere af driftstilskudslovens §§ 4 og 6, at der gælder forskellige krav til ledelsen for
selvejende institutioner og foreninger, hvor kravene til foreninger er lempeligere.
Budgetvejledningens krav i forhold til visse driftstilskudsmodtagere
Det fremgår af budgetvejledningen, pkt. 2.4.9, at tilskudsgiver skal stille en række krav til
tilskudsmodtager, når dennes
driftstilskud årligt udgør 5 mio. kr. eller derover og forventes at udgøre
over halvdelen af tilskudsmodtagerens ordinære driftsindtægter (hvori ikke medregnes
projektindtægter) i en periode på fire år eller mere.
Kravene vedrører tilskudsmodtagers udviklingsplan/strategi og afrapportering herpå, vedtægter og
ændringer heri, budget, revision, lønniveauer og kilometergodtgørelse.
Det følger af budgetvejledningen, pkt. 2.4.9, at kravene skal stilles, hvor ikke lov eller tidligere
praksis, der ikke vil kunne ændres, stiller hindringer herfor. Der kan herved afviges fra
budgetvejledningen ved lov.
Driftstilskudsloven indeholder ikke eksplicit hjemmel til at fastsætte yderligere vilkår og betingelser
for tilskud, herunder til at gøre kravene i budgetvejledningens pkt. 2.4.9 gældende over for de
relevante driftstilskudsmodtagere.
Det fremgår af tekstanmærkning nr. 187, stk. 1, til finanslovens § 21. Kulturministeriet, at
kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for vilkår for anvendelse af tilskud.
Herved er der hjemmel til at gøre kravene i budgetvejledningens pkt. 2.4.9 gældende over for de
relevante driftstilskudsmodtagere, der er omfattet af tekstanmærkning nr. 187. Tekstanmærkningen
omfatter en lang række tilskud på Kulturministeriets område, men ikke alle. Kulturministeriets tilskud
i medfør af udlodningsloven, der er opført på finanslovens § 7. Finansministeriet er ikke omfattet.
Projekttilskud
Projekttilskudsbekendtgørelsen omfatter hovedparten, men ikke alle Kulturministeriets
projekttilskud. Bekendtgørelsen fastsætter krav til regnskab, beretning og revision, der er
differentieret efter tilskudsstørrelse. Det fremgår af gældende projekttilskudsbekendtgørelse, at
modtagere af projekttilskud over 100.000 kr. skal indsende regnskab og beretning om tilskuddets
anvendelse. For tilskud ydet som garanti samt tilskud ydet af Det Danske Filminstitut i henhold til
lov om film skal tilskudsmodtager aflægge regnskab uanset tilskuddets størrelse. Det fremgår
endvidere, at regnskab for tilskud over 500.000 kr. skal være revideret af en godkendt revisor. For
tilskud over 100.000 kr., men højst 500.000 kr., kan regnskab enten være gennemgået og underskrevet
16
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
af en regnskabskyndig person eller være revideret af en godkendt revisor. For tilskud ydet af Det
Danske Filminstitut i henhold til lov om film, skal regnskab for tilskud på mere end 100.000 kr. dog
være revideret af en godkendt revisor.
Der gælder andre revisionskrav til statslige, kommunale og regionale institutioner, der er underlagt
særlige revisionsordninger.
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser
Det er Kulturministeriets vurdering, at krav til tilskudsmodtagere af hensyn til væsentlighed og risiko
fortsat bør differentieres efter tilskudsstørrelse med lempeligere krav til mindre tilskud. Hertil
vurderer Kulturministeriet, at der bør stilles supplerende krav til driftstilskudsmodtagere, som staten
har et særligt engagement i forhold til. Det vurderes, at staten har et særligt engagement, når staten
yder et driftstilskud over et vist beløb, og hvor tilskuddet udgør mindst halvdelen af tilskudsmodtagers
samlede ordinære driftsindtægter (hvori ikke medregnes projektindtægter) i en nærmere angiven
periode. Disse parametre svarer til de parametre, som budgetvejledningens krav til visse
driftstilskudsmodtagere tager afsæt i, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.9. Det vurderes tillige, at staten
har et særligt engagement, når staten opretter en institution ved lov eller i henhold til lov og yder
driftstilskud til denne, og når kulturministeren udpeger mindst halvdelen af medlemmerne til
bestyrelsen for en institution, der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet.
Det er Kulturministeriets vurdering, at Kulturministeriet har samme forpligtelse til at sikre, at
tilskudsmidler anvendes i overensstemmelse med de betingelser, der knytter sig til et tilskud, uanset
tilskudsmodtagers organisationsform. Bortset fra differentiering af hensyn til fondslovgivningens
undtagelsesbestemmelser er det efter Kulturministeriets vurdering ikke hensigtsmæssigt at
differentiere krav til tilskudsmodtagere efter organisationsform, herunder med lempeligere krav til
foreninger, der modtager driftstilskud. Den interne demokratiske kontrol i en forening, der er
begrundelsen for den nuværende lempeligere regulering af foreninger, er ikke nødvendigvis båret af
interesser, der er sammenfaldende med statens tilsynsforpligtelse på tilskudsområdet. Lempeligere
krav til foreninger kendes endvidere ikke fra andre ministerområder og anvendes ej heller i
forbindelse med budgetvejledningens bestemmelser om, hvilke krav tilskudsgiver skal stille til visse
driftstilskudsmodtagere, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.9.
Det er Kulturministeriets vurdering, at de lempeligere driftstilskudsregler for foreninger i praksis ikke
i sig selv medfører øget risiko for misbrug eller urigtig anvendelse af tilskudsmidler. Det vurderes
derfor, at den nuværende, lempeligere regulering af foreninger på driftstilskudsområdet kan bredes
ud til andre organisationsformer, når der samtidig foretages risikobaserede stikprøver blandt
tilskudsmodtagere. Undtaget herfra er det lempeligere krav til foreninger om, at vedtægter alene skal
påses og ikke godkendes. Dette kan ikke overføres til de af Kulturministeriets
driftstilskudsmodtagere, der efter fondslovgivningen karakteriseres som fonde, hvis disse fortsat skal
17
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
omfattes af fondslovgivningens undtagelsesbestemmelser. For nærmere herom henvises til de
almindelige bemærkninger i afsnit 3.3.
Det er Kulturministeriets vurdering, at tilskudsmodtager er ansvarlig for en hensigtsmæssig og
kompetent ledelse af sin organisation. Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt at stille generelle
krav til driftstilskudsmodtageres ledelse. I det omfang kulturministeren opretter en institution ved lov
eller i henhold til lov eller har udpegningsret i forhold til en institution, vil regulering af ledelse kunne
fastsættes i forbindelse hermed.
Det er endvidere Kulturministeriets vurdering, at budgetgodkendelse på driftstilskudsområdet giver
lav grad af sikkerhed for, at tilskudsmidler anvendes i overensstemmelse med de betingelser, der
knytter sig til formålet, herunder sparsommeligt. Dels er budgettal udtryk for forventede indtægter og
udgifter, der kan ændre sig væsentligt fra regnskabstal, som godkendes af den tilsynsførende, hvor
der er krav om regnskabsaflæggelse. Dels indsendes budget mellem to regnskabsaflæggelser, i
tilfælde hvor tilskudsmodtager modtager driftstilskud flere år i træk. Der er herved lav sandsynlighed
for, at budget udviser økonomiske udfordringer, der ikke afspejles i det foregående eller efterfølgende
årsregnskab.
Det er på den baggrund Kulturministeriets samlede vurdering, at ressourcer anvendt til
budgetgodkendelse ikke står mål med den grad af sikkerhed, som budgetgodkendelse giver for, at
tilskuddet anvendes i overensstemmelse med tilknyttede betingelser. I tilfælde, hvor et regnskab ikke
er retvisende, f.eks. hvis tilskud er indtægtsført forkert, vil dette kunne håndteres ved at godkende
regnskab med bemærkninger om de forhold, der skal justeres i efterfølgende år.
Kulturministeriet yder relativt mange mindre tilskud. Det er Kulturministeriets erfaring, at modtagere
af mindre tilskud i dag anvender en forholdsmæssig stor andel af tilskuddet til afrapportering og
revision, hvilket efterlader færre ressourcer til selve formålet med tilskuddet. Højere bagatelgrænser
for krav om regnskab og revision m.v. med afsæt i tilskudsstørrelse vil bidrage til at afbureaukratisere
og til at lette statslig administration, idet færre regnskaber og revisionsprotokollater vil skulle
indsendes og godkendes henholdsvis gennemgås. Omvendt kan højere bagatelgrænser øge risikoen
for, at svindel eller urigtig anvendelse af tilskudsmidler ikke i samme omfang opdages. Denne risiko
kan opvejes af risikobaserede stikprøver blandt tilskudsmodtagere, hvis tilskud falder under
bagatelgrænser.
Overordnet er det Kulturministeriets vurdering, at en lempeligere regulering samlet set vil understøtte
afbureaukratisering til gavn for tilskudsmodtagere og bidrage til at reducere administrative årsværk i
staten.
3.2.3. Den foreslåede ordning
18
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Den foreslåede ordning vil medføre, at kulturministeren vil blive bemyndiget generelt til at fastsætte
regler for regnskab og revision m.v. for tilskud på Kulturministeriets område.
Det er hensigten, at krav til tilskudsmodtagere om regnskab og revision m.v. vil blive differentieret
efter tilskudsstørrelse, og at der vil blive stillet visse supplerende krav til driftstilskudsmodtagere,
som staten har et særligt engagement i forhold til.
Det er hensigten, at det vil blive fastsat i bekendtgørelse, at staten har et særligt engagement, når
staten yder et driftstilskud over et vist beløb, og hvor tilskuddet udgør mindst halvdelen af
tilskudsmodtagers samlede ordinære driftsindtægter (hvori ikke medregnes projektindtægter) i en
nærmere angiven periode. Det forventes også at blive fastsat, at staten har et særligt engagement, når
staten opretter en institution ved lov eller i henhold til lov og yder driftstilskud til denne, og når
kulturministeren udpeger mindst halvdelen af medlemmerne til bestyrelsen for en institution, der
modtager driftstilskud fra Kulturministeriet. Det bemærkes, at et særligt statsligt engagement i denne
forstand ikke er at forveksle med statsvirksomhed opført på finansloven på lige fod med
statsinstitutioner, idet sidstnævnte forstås som driftsbevillinger på finansloven.
De supplerende krav, der forventes at blive fastsat, når staten har et særligt engagement, er krav til
vedtægtsbestemmelse om anvendelse af nettoformue ved ophør samt krav til lønniveauer og
kilometergodtgørelse for ansatte, jf. tilsvarende krav i budgetvejledningens pkt. 2.4.9.
Det forventes, at der af hensyn til fondslovgivningens undtagelsesbestemmelser vil blive fastsat et
fondsretligt tilsyn med de af Kulturministeriets driftstilskudsmodtagere, der efter fondslovgivningen
karakteriseres som fonde. Et fondsretligt tilsyn indebærer godkendelse af årsregnskab, ekstraordinære
dispositioner, vedtægter og ændringer heri samt ophør. For nærmere herom henvises til de
almindelige bemærkninger i afsnit 3.3.
Det forventes ikke, at krav til tilskudsmodtagere herudover vil blive differentieret efter
organisationsform. Dog forventes det, at der vil blive stillet særlige revisionskrav til statslige,
kommunale og regionale institutioner, der i medfør af anden lovgivning er underlagt særlige
revisionsordninger.
Det er hensigten, at krav til driftstilskudsmodtageres ledelse helt vil blive afskaffet, og at den øvrige
lempeligere regulering af foreninger på driftstilskudsområdet, der i dag gælder, vil blive bredt ud til
alle organisationsformer. Af hensyn til fondslovgivningens undtagelsesbestemmelser vil vedtægter
dog skulle godkendes for de af Kulturministeriets driftstilskudsmodtagere, der efter
fondslovgivningen karakteriseres som fonde. Vedtægter for øvrige vil alene skulle påses.
I forhold til budgetgodkendelse forventes det, at der ikke vil blive fastsat generelt krav herom over
for driftstilskudsmodtagere. Dog vil der i særlige tilfælde kunne stilles krav om, at tilskudsmodtager
19
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
3049559_0020.png
skal indsende budget til godkendelse, f.eks. ved skærpet tilsyn eller forud for første udbetaling, hvis
der er tale om en ny tilskudsmodtager. Der vil endvidere fortsat kunne stilles krav om budget i
forbindelse med ansøgningspuljer som led i krav til ansøgning med henblik på, at budget kan indgå
som grundlag for afgørelse om tildeling af tilskud henholdsvis afslag.
I forhold til krav til regnskabsaflæggelse og revision m.v. er forventningen, at det vil blive fastsat, at
bagatelgrænser for krav om dette som udgangspunkt vil blive hævet i forhold til gældende grænser.
Det forventes samtidig, at der vil blive anvendt risikobaserede stikprøver for at modvirke svindel og
urigtig anvendelse af tilskudsmidler.
Det er forventningen, at der som udgangspunkt vil blive fastsat ens grænser for krav om
regnskabsaflæggelse og revision m.v. for projektilskud og driftstilskud med henblik på
regelforenkling. Samme grænser forventes også at blive fastsat for andre tilskudstyper, medmindre
særlige forhold taler for andet.
Såfremt det vurderes på baggrund af gennemførte stikprøver, at bagatelgrænser for krav om
regnskabsaflæggelse og revision m.v. ikke er hensigtsmæssige, vil det blive forudsat, at grænserne
tilpasses til hensigtsmæssigt niveau.
Det er hensigten, at de krav, der følger af budgetvejlednings pkt. 2.4.9., vil blive implementeret delvist
i medfør af lovforslagets § 3, stk. 2 og 3 og § 8. I forhold til budgetvejledningens lønkrav forventes
det, at der vil ske en smidig implementering over for omfattede udlodningsmodtagere, som kan tage
højde for særlige lokale forhold, og at kravet vil være nyt for gruppen.
Den foreslåede ordning vil endvidere medføre enkelte bestemmelser, der har direkte virkning. Den
foreslåede ordning vil således også indebære, at gældende regler om, at driftstilskudsmodtagere inden
for rammerne af sit budget disponerer ved anvendelsen af de offentlige tilskud og øvrige indtægter
under et, samt at over- eller underskud kan videreføres til anvendelse for tilskudsmodtagerens formål
i følgende regnskabsår, vil blive videreført uændret fra driftstilskudsloven, jf. lovforslagets § 9.
3.3. Tilsyn og tilsynsførende
3.3.1. Gældende ret
Driftstilskud
Det fremgår af driftstilskudslovens § 8, stk. 1 og 2, at den offentlige hovedtilskudsyder skal føre tilsyn
med Kulturministeriets driftstilskud, medmindre andet aftales.
I forhold til selve tilsynet fremgår det af driftstilskudslovens § 8, stk. 1, at den offentlige
hovedtilskudsyder skal føre tilsyn med, om tilskudsmodtageren forvalter driftstilskuddet i
overensstemmelse med det formål, tilskuddet er bevilliget til, og i overensstemmelse med
driftstilskudsloven og anden lovgivning, regler fastsat i medfør af driftstilskudsloven eller anden
20
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
lovgivning, indgåede aftaler og øvrige betingelser for driftstilskuddet. Det følger endvidere, at den
offentlige hovedtilskudsyder kan beslutte, at en tilskudsmodtager skal underlægges et skærpet tilsyn.
Det er forudsat i bemærkningerne til § 8, stk. 1, at tilsynet først og fremmest skal sikre, at de offentlige
midler, som tilskudsmodtager råder over, anvendes efter formålet i overensstemmelse med de
betingelser, der knytter sig til driftstilskuddet. Det følger videre, at tilsynet tillige omfatter en
vurdering af, om tilskudsmodtagerens virksomhed drives forsvarligt.
Det fremgår af § 8, stk. 3, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af tilsynet,
herunder om de oplysninger, der skal kontrolleres, og om, hvor ofte kontrollen skal finde sted.
Tilsynet er differentieret efter tilskudsstørrelse, statens engagement og efter organisationsform som
følge af lempeligere krav til foreninger i forhold til budget og revision m.v. Tilsynet er endvidere
differentieret som følge af, at der føres et tilsyn med selvejende institutioner, der svarer til et
fondsretligt, hvorved disse er omfattet af fondslovgivningens undtagelsesbestemmelser og herved
ikke både er undergivet tilsyn fra en fondsmyndighed og den tilsynsførende i kraft af
driftstilskudsloven.
Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde (herefter erhvervsfondsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 321 af 20. marts 2025, at loven ikke omfatter fonde, der er oprettet ved eller i
henhold til lov eller ved mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er
undergivet tilsyn af en af staterne. Det fremgår endvidere af § 3, stk. 1, nr. 4, i samme lov, at loven
ikke omfatter fonde, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn
og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i
henhold til anden lovgivning. Lov om fonde og visse foreninger (herefter fondsloven) indeholder
tilsvarende undtagelsesbestemmelser, jf. § 1, stk. 4, nr. 1 og 6, i lovbekendtgørelse nr. 2020 af 11.
december 2020 med senere ændringer. Det følger tillige af fondsloven, at den ikke omfatter
selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, og som
er undergivet tilsyn af det offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige
træffer bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af dennes opløsning, jf. § 1,
stk. 4, nr. 7.
Det følger af lovbemærkningerne til erhvervsfondslovens § 3, at et fyldestgørende offentligt tilsyn
som udgangspunkt vil indebære, at den offentlige myndighed som led i sit tilsyn får tilsendt og
godkender den selvejende institutions regnskab, og at tilsynsmyndigheden skal godkende
ekstraordinære dispositioner samt meddele tilladelse til vedtægtsændringer og opløsning.
Civilstyrelsen er permutationsmyndighed for undtagne fonde. Det indebærer, at Civilstyrelsen
endeligt skal godkende væsentlige vedtægtsændringer (dvs. ændringer i formåls- og
opløsningsbestemmelser), opløsning af en fond og sammenlægning af fonde, uanset at dette også
godkendes som led i tilsyn fra en anden offentlig myndighed.
21
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
3049559_0022.png
Ved en fond forstås efter fondslovgivningen en juridisk person, som besidder en formue, der er
uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte
formål, som skal kunne efterleves i en længere årrække, hvor rådighedsbeføjelserne over fonden
tilkommer en i forhold til stifter selvstændig ledelse, og hvor ingen fysisk eller juridisk person uden
for fonden har ejendomsretten til fondens formue, jf. § 1, stk. 2, i erhvervsfondsloven og fondsloven.
Det fremgår endvidere af § 1, stk. 2, i erhvervsfondsloven, at en fond er erhvervsdrivende, når den
udøver erhvervsaktivitet, jf. § 2, stk. 1 og 2, i erhvervsfondsloven. Det er herved ikke afgørende,
hvilken betegnelse, en tilskudsmodtager anvender om sin organisationsform, men hvilken
karakteristika den har.
Projekttilskud
Projekttilskudsbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i en række forskellige love, jf. afsnit 3.1.1.
Lovene giver kulturministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse
og revision, men indeholder ikke særskilte hjemler om tilsyn. Projekttilskudsbekendtgørelsen
regulerer herved ikke tilsyn direkte, men det er i praksis forudsat, at Kulturministeriet skal godkende
indsendte regnskaber og beretninger og gennemgå revisorerklæringer, hvor der er krav om dette.
3.3.2. Kulturministeriets overvejelser
Kulturministeriet vurderer, at driftstilskudslovens princip om, at den offentlige hovedtilskudsyder er
tilsynsførende, overordnet virker efter hensigten i de tilfælde, hvor en kommune er offentlig
hovedtilskudsyder og dermed fører tilsyn på vegne af Kulturministeriet og efter Kulturministeriets
driftstilskudsregler.
Et meget begrænset antal tilskudsmodtagere modtager driftstilskud fra både Kulturministeriet og en
anden statslig myndighed. Det er Kulturministeriets vurdering, at ordningen her ikke i alle tilfælde
virker efter hensigten, da statslige myndigheder, der yder tilskud, som udgangspunkt har egen
regulering for tilsyn med deres tilskud.
Med henblik på, at de af Kulturministeriets driftstilskudsmodtagere, der efter fondslovgivningen
karakteriseres som fonde, fortsat kan omfattes af fondslovgivningens undtagelsesbestemmelser, vil
der fortsat skulle føres et fondsretligt tilsyn med disse. Det indebærer, at disse institutioners
årsregnskab, ekstraordinære dispositioner, vedtægter og ændringer heri samt ophør vil skulle
godkendes af Kulturministeriet eller den, der på vegne af Kulturministeriet varetager tilsynet.
Kulturministeriet vurderer, at der alene er behov for at føre et fondsretligt tilsyn med
driftstilskudsmodtagere, der efter fondslovgivningen karakteriseres som fonde. Tilsynet med disse vil
herved adskille sig fra tilsynet med andre organisationsformer, der modtager driftstilskud, bortset fra
22
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
regnskabsgodkendelse, der også indgår i det generelle tilsyn, hvor der er krav om indsendelse af
regnskab.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning vil medføre, at kulturministeren vil blive bemyndiget generelt til at fastsætte
regler om tilsyn for tilskud på Kulturministeriets område.
Det forventes, at der i bekendtgørelse vil blive fastsat et differentieret tilsyn. Dette vil være en
konsekvens af, at det forventes, at krav til regnskabsaflæggelse og revision m.v. vil blive differentieret
efter tilskudsstørrelse, og at der vil blive stillet visse supplerende krav til driftstilskudsmodtagere,
som staten har et særligt engagement over for, jf. afsnit 3.2.3. Det er hensigten, at tilsynet vil blive
differentieret, så der er en direkte sammenhæng mellem tilskudsstørrelse og statens engagement samt
tilsynsintensitet.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat et mere intensivt tilsyn med de af Kulturministeriets
driftstilskudsmodtagere, der efter fondslovgivningen karakteriseres som fonde. Herved vil denne
gruppe, der i Kulturministeriets gældende driftstilskudslov er defineret som selvejende institutioner,
fortsat kunne omfattes af fondslovgivningens undtagelsesbestemmelser, og vil dermed ikke også
skulle undergives tilsyn fra en fondsmyndighed. Det mere intensive tilsyn, der forventes at blive
fastsat for denne gruppe, vil svare til et fondsretligt tilsyn. Det indebærer godkendelse af
ekstraordinære dispositioner, vedtægter og ændringer heri samt ophør. Hertil kommer godkendelse
af årsregnskab, der dog også vil indgå i det generelle tilsyn med driftstilskud. For driftstilskud under
500.000 kr. forventes det dog, at regnskabsgodkendelse vil ske stikprøvevist.
Det forventes, at der ikke vil blive fastsat et fondsretligt tilsyn med modtagere af driftstilskud, der
tildeles efter årlige ansøgningspuljer. Formålet er at sikre kontinuitet i forhold til, hvem der er
tilsynsmyndighed for tilskudsmodtagere i denne gruppe, ved at det ikke afhænger af, hvorvidt de
opnår årligt driftstilskud.
Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at den gældende driftstilskudslovs princip om, at den
offentlige hovedtilskudsyder er tilsynsførende, medmindre andet aftales, vil blive videreført i forhold
til kommuner, men ikke andre statslige myndigheder. Konsekvensen er, at en tilskudsmodtager vil
være underlagt ét samlet tilsyn, når en tilskudsmodtager modtager driftstilskud fra en eller flere
kommuner og Kulturministeriet samtidig. Yder Kulturministeriet og en anden statslig myndighed
driftstilskud samtidig, vil den foreslåede ordning medføre, at parterne vil skulle føre tilsyn i henhold
til egen regulering, medmindre andet kan aftales mellem de tilskudsydende statslige myndigheder.
3.4. Tidssvarende administrationsgrundlag
3.4.1. Gældende ret
23
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Digital kommunikation
Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at hvor der i lovgivningen ikke er fastsat
særlige formkrav, har borgerne, herunder ansøgere og tilskudsmodtagere, som udgangspunkt ret til
at henvende sig til forvaltningen i den form, de selv ønsker. Ansøgere og tilskudsmodtagere kan
derfor ikke uden hjemmel i lov pålægges pligt til at anvende digital kommunikation, herunder digitale
selvbetjeningsløsninger, i forbindelse med deres henvendelser til myndighederne.
Det fremgår af gældende tekstanmærkning nr. 187, stk. 5, til finanslovens § 21. Kulturministeriet, at
kulturministeren kan stille krav om anvendelse af digitale løsninger, herunder om anvendelse af
digital kommunikation, bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digitale ansøgninger,
afrapporteringer m.v. Det fremgår endvidere af stk. 6, at kulturministeren bemyndiges til at dispensere
fra kravet om obligatorisk digital selvbetjening for borgere, der efter reglerne om Digital Post ville
kunne undtages fra digital kommunikation med det offentlige på grund af særlige omstændigheder.
Tekstanmærkning nr. 187 omfatter hovedparten, men ikke alle tilskud på Kulturministeriets område.
Derudover er hjemmel til at regulere obligatorisk digital kommunikation tilvejebragt i flere
sektorlove. F.eks. fremgår det af § 10 a i lov om Statens Kunstfond, at kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om krav om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,
særlige digitale formater, digitale ansøgninger, afrapportering m.v., til brug for administration af
kunststøtte efter § 3, stk. 1, jf. lov nr. 716 af 13. juni 2023 om ændring af lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, lov om scenekunst og lov om Statens
Kunstfonds virksomhed.
Automatiseret sagsbehandling
Efter EU’s databeskyttelsesforordnings
artikel 22 kræves hjemmel til fuldautomatiseret
afgørelsesvirksomhed. Det følger af forordningens artikel 22, stk. 2, litra b, at udgangspunktet om, at
man har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling,
kan fraviges, hvis afgørelsen er hjemlet i EU-ret eller national ret, som den dataansvarlige er
underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes rettigheder
og frihedsrettigheder samt legitime interesser. I præambelbetragtning 41 er det angivet, at et sådant
retsgrundlag eller en sådan lovgivningsmæssig foranstaltning bør være klar(t) og præcis(t), og at
anvendelse heraf bør være forudsigelig for personer, der er omfattet af dets/dens anvendelsesområde.
Det er desuden angivet i præambelbetragtning 71, at afgørelser der alene bygger på automatisk
behandling bør være tilladt, når EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige
er underlagt, udtrykkeligt tillader det. Forordningen stiller således krav til retsgrundlagets klarhed,
præcision og forudsigelighed
Indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger vedrørende tilskudsordninger
24
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Driftstilskudsloven og -bekendtgørelsen regulerer, hvilket materiale tilskudsmodtager skal indsende
til brug for tilsyn, og hvilket tilsyn den tilsynsførende skal føre. Det følger endvidere af
driftstilskudslovens § 8, stk. 4, at kulturministeren i forbindelse med tilsynet med
tilskudsmodtagerens virksomhed og til statistisk belysning af tilskudsområdet kan indhente yderligere
materiale fra tilskudsmodtageren.
Behandling af personoplysninger er i almindelighed omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
Forordning 2016/679/EU af 27. april 2015 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af
direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende
bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Endvidere følger det af forvaltningslovens § 28, stk. 2, at oplysninger af fortrolig karakter, som ikke
er omfattet af stk. 1, kun må videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når 1) den, oplysningen
angår, udtrykkeligt har givet samtykke, 2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til
lov, at oplysningen skal videregives, eller 3) det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig
betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.
Forvaltningslovens § 28, stk. 2, tager sigte på oplysninger af fortrolig karakter, som ikke angår
identificerbare fysiske personer, dvs. fortrolige oplysninger om juridiske personer og fortrolige
oplysninger, som hverken angår juridiske personer eller identificerbare fysiske personer.
Derudover følger af det forvaltningslovens § 29, stk. 1, at i sager, der rejses ved ansøgning, må
oplysninger om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller
fra en anden forvaltningsmyndighed. Bestemmelsen i § 29, stk. 1, gælder dog ikke, hvis 1) ansøgeren
har givet samtykke hertil, 2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller 3)
særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen
ikke indhentes.
I forvaltningslovens § 31 er det fastsat, at i det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at
videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndighed
videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse,
som myndigheden skal træffe. Bestemmelsen er ikke begrænset til at omfatte fortrolige oplysninger
og gælder både for personoplysninger og andre oplysninger. Det fremgår endvidere af
forvaltningslovens § 32, at en person, der virker inden for den offentlige forvaltning, ikke i den
forbindelse må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den
pågældendes opgaver.
3.4.2. Kulturministeriets overvejelser
25
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Digital kommunikation
Idet det kræver hjemmel at pålægge ansøgere og tilskudsmodtagere at anvende digital
kommunikation, herunder digitale selvbetjeningsløsninger, i forbindelse med deres henvendelser til
myndigheder og andre, der administrerer og tildeler tilskud på Kulturministeriets område, vurderer
Kulturministeriet, at der er behov for at tilvejebringe en generel hjemmel hertil som led i at understøtte
effektiv og tidssvarende tilskudsadministration.
Indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger vedrørende tilskudsordninger
En effektiv tilsyns- og kontrolindsats i forbindelse med tilskudsadministration forudsætter effektive
redskaber hertil, herunder i forhold til at indsamle, behandle, herunder samkøre, og videregive
oplysninger til andre myndigheder.
Tilsyns- og kontrolopgaver vedrørende tilskud kan bestå i at kontrollere rigtigheden af de modtagne
oplysninger i forbindelse med ansøgning og afrapportering på de enkelte tilskudsordninger.
Kontrolopgaverne afhænger af den enkelte ordnings udformning og indhold. I afrapporteringsfasen
var det det f.eks. i forbindelse med visse covid-19 kompensationsordninger nødvendigt at kontrollere
oplysninger, der blev oplyst i ansøgningen, i indkomstregistret med henblik på at kontrollere de
ansattes tilknytning til arbejdsstedet samt den i ansøgningen oplyste løn. Der kan i forbindelse med
afrapportering tillige være behov for tilsyn med, om institutioner, selskaber, foreninger m.v. har
foretaget ændringer i deres stamdata, særligt ændringer i ledelses-, ejer- og ansættelsesforhold.
I tilfælde, hvor tilskud på Kulturministeriets område administreres eller tildeles af en part, som ikke
er en offentlig myndighed, herunder af selvejende institutioner eller foreninger oprettet på
privatretligt grundlag, er det endvidere væsentligt, at konkrete oplysninger fra andre offentlige
myndigheder kan videregives til denne part, når det er nødvendigt af hensyn til denne parts udførelse
af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med tilskudsadministration.
Oplysninger fra visse andre offentlige myndigheder, herunder andre offentlige myndigheders registre,
vil i nogle tilfælde kunne styrke tilsyn og kontrol med tilskudsordninger med det formål at opdage
eventuelle lovovertrædelser.
Behovet for at anvende oplysninger fra andre offentlige myndigheder vil afhænge af den enkelte
tilskudsordnings udformning, herunder hvilke oplysninger, der skal indgå i forbindelse med
ansøgning, regnskabsaflæggelse og øvrig afrapportering. Adgang til oplysninger fra
indkomstregistret kan f.eks. være relevant i tilfælde, hvor ansøgers indkomst har betydning for, hvor
stort et tilskud en ansøger er berettiget til. Det gælder f.eks. i forhold til hædersydelser i medfør af
lov om Statens Kunstfonds virksomhed.
26
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Det fremgår af »Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020«, at offentlige data i højere
grad skal deles og genbruges for at kunne skabe en mere overskuelig og sammenhængende offentlig
sektor. Det forudsætter, at myndighederne i højere grad sikkert kan udveksle og tilgå relevante
oplysninger, som de enkelte myndigheder allerede er i besiddelse af. Det er ikke mindst nødvendigt,
når flere myndigheder er involveret.
Rigsrevisionens beretning nr. 15/2016 om effektiv kontrol anbefaler tilsvarende, at myndigheder
samarbejder systematisk om kontrol, og vurderer, at dataudveksling mellem myndigheder vil kunne
styrke kontrollens effektivitet samt reducere kontrollens belastning for virksomhederne. Genbrug og
deling af data fra offentlige registre kan f.eks. understøtte Slots- og Kulturstyrelsens tilsyns- og
kontrolopgaver, hvor f.eks. oplysninger fra årsregnskaber efter årsregnskabsloven kan valideres af
visse oplysninger i virksomhedens skattemæssige regnskab, der aflægges i henhold til reglerne i
skatte- og afgiftslovgivningen.
Erhvervsministeriet har indført lignende lovgrundlag med henblik på at styrke Erhvervsstyrelsens
tilsyns- og kontrolopgaver. Der henvises til lov nr. 438 af 8. maj 2018, hvorefter Erhvervsstyrelsen
har tilsyns- og kontrolredskaber, der svarer til det foreslåede i lovforslaget.
Med henblik at sikre et mere tidssvarende administrationsgrundlag for tilskud på Kulturministeriets
område vurderer Kulturministeriet, at det er hensigtsmæssigt at sikre tilsyns- og kontrolmuligheder
svarende til Erhvervsstyrelsens.
Kulturministeriet vurderer ikke, at tilsyns- og kontrolmuligheder svarende til Erhvervsstyrelsens vil
være relevante i forhold til alle tilskudsordninger på Kulturministeriets område. Risikovurderingen
af en tilskudsordning kan imidlertid ændre sig over tid, og der kan komme nye, fremtidige
tilskudsordninger, hvor tilsyns- og kontrolmuligheder svarende til Erhvervsstyrelsens kan være
relevante.
Af hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger vurderes det, at kun myndigheder kan gives
adgang til at indsamle oplysninger fra andre offentlige myndigheder. For tilskudsordninger på
Kulturministeriets område, der administreres og tildeles af andre parter, herunder af selvejende
institutioner og foreninger oprettet på privatretligt grundlag, vil disse parter kunne anmode den
bevillingsansvarlige myndighed om konkrete oplysninger fra andre myndigheder til brug for
udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver. Det fastsættes på de årlige finanslove, hvilken myndighed
der er ansvarlig for en bevilling.
3.4.3. Den foreslåede ordning
Digital kommunikation
27
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Den foreslåede ordning indebærer, at der vil kunne stilles krav om, at skriftlig kommunikation til og
fra myndigheder og andre, der administrerer og tildeler tilskud på Kulturministeriets område, skal
foregå digitalt. Det foreslås endvidere, at kulturministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur el. lign. Herved understøttes effektiv og tidssvarende tilskudsadministration på
Kulturministeriets område. Ordningen indebærer, at der vil kunne fastsættes regler om dispensation
fra krav om obligatorisk digital selvbetjening for borgere, der efter reglerne om Digital Post ville
kunne undtages fra digital kommunikation med det offentlige på grund af særlige omstændigheder.
Den foreslåede ordning vil medføre, at kulturministeren vil have en lovfæstet adgang til at benytte
automatiseret sagsbehandling. Bestemmelsen er foreslået affattet tilpas bredt, så den kan rumme
enhver form for automatisk
sagsbehandling, herunder ”automatisk behandling af personoplysninger”,
”automatiske afgørelser” og ”automatiske individuelle afgørelser” som omhandlet i
databeskyttelsesforordning (EU) 2016/679 samt ”automatisk sagsbehandling” som omhandlet i
forvaltningslovens § 32 b.
Anvendelsesmulighederne vil dog ifølge forslaget ikke være begrænset hertil, men vil omfatte alle
sagsbehandlingsskridt, som indebærer en maskinel behandling uden en fysisk person som
sagsbehandler, uanset om disse skridt udføres på grundlag af faste og entydige kriterier eller uden
sådanne. Dette brede tilsigtede anvendelsesområde har baggrund i, at den tekniske udvikling inden
for it-området er ved at frembringe mere avancerede it-værktøjer, der i de kommende år ventes at stå
til rådighed både som del af standard-it-løsninger og som del af produkter målrettet den almindelige
offentlige forvaltningsvirksomhed.
I forbindelse med anvendelsen af automatiseret sagsbehandling består der en pligt til at påse
tværgående
lovgivning
og
retsprincipper,
herunder
forvaltningsloven
og
databeskyttelsesforordningen (databeskyttelsesloven), samt de til enhver tid værende regler og
standarder inden for det forvaltnings- og databeskyttelsesretlige område. Heraf vil der i nogle tilfælde
kunne udledes et egentligt krav om regulering af bestemte automatiseringsprocesser, hvilket ifølge
lovforslaget ligeledes vil kunne tilgodeses gennem regeludstedelse med hjemmel i lovforslagets § 6.
Efter forslaget vil kulturministeren kunne regulere digital kommunikation og automatiseret
sagsbehandling i administrative regler, hvor dette skønnes nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Det kan
udover eksempelvis de digitale selvbetjenings- og identifikationsløsninger også gælde, hvis der måtte
vise sig et behov for at udveksle data i usædvanlige digitale formater, og hvor opfyldelsen af dette
krav skønnes at være forbundet med store byrder for tilskudsmodtager, f.eks. ved krav om særlig
dokumentation til ansøgninger.
Indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger vedrørende tilskudsordninger
28
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Det foreslås, at kulturministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte regler om, at kulturministeren
eller den, der administrerer og tildeler tilskud på Kulturministeriets område, kan indsamle og
behandle, herunder samkøre, oplysninger, som denne i øvrigt er i besiddelse af og oplysninger fra
offentligt tilgængelige kilder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og
tilsynsopgaver i forbindelse med tilskudsadministration på Kulturministeriets område.
Det foreslås endvidere, at kulturministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte regler om, at
kulturministeren eller anden offentlig myndighed, der administrer eller tildeler tilskud på
Kulturministeriets område, kan indsamle, herunder via terminaladgang til indkomstregistret, og
behandle, herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af
hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med tilskudsadministration og til
udvikling af it-systemer, der understøtter tilskudsadministration på Kulturministeriets område.
Herved vil eventuelle uoverensstemmende oplysninger om indkomstforhold og andre forhold,
lovovertrædelser eller forsøg på lovovertrædelser kunne opdages.
Af hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger vil ordningen medføre, at parter, der administrerer
eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område, og som ikke er en offentlig myndighed, ikke vil
kunne få direkte adgang til oplysninger fra andre offentlige myndigheder. Kulturministeren vil i stedet
kunne fastætte regler om, at disse parter kan anmode den bevillingsansvarlige myndighed om at
videregive konkrete oplysninger fra andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn
til disse parters udførelse af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med tilskudsadministration på
Kulturministeriets område.
Det foreslås samtidig, at kulturministeren vil kunne fastsætte regler om, at kulturministeren eller
anden offentlig myndighed, der administrer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område vil
kunne videregive egne eller indsamlede oplysninger til andre offentlige myndigheder, når det er
nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndigheders kontrol- og tilsynsopgaver eller til
udvikling af it-systemer inden for disse myndigheders ressortområde.
Derved vil et samtykke til videregivelse af oplysningerne efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 1,
og § 29, stk. 2, nr. 1, ikke være nødvendigt.
Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at kulturministeren vil kunne fastsætte regler for,
hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske, organisatoriske og administrative
foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.
De datakilder og registre fra andre offentlige myndigheder, som kulturministeren eller myndigheder,
der administrer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område, vil kunne have behov for at
indsamle oplysninger fra, kan f.eks. være oplysninger om fysiske personers indkomst og økonomiske
29
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
forhold i øvrigt (indkomstregistret, skatteoplysninger og skattekontoen). Også andre oplysninger end
de nævnte kan være relevante at indsamle, hvorfor lovforslaget ikke har en nærmere afgrænsning af
de oplysninger, der vil kunne indsamles, behandles, samkøres og videregives.
Lovforslaget har endvidere ikke en nærmere afgrænsning af, for hvilke tilskudsordninger
myndigheder vil kunne gives terminaladgang til indkomstregisteret eller adgang til andre oplysninger
fra andre offentlige myndigheder, da behovet vil afhænge af den enkelte tilskudsordnings
udformning.
3.5. Delegation og klageadgang
3.5.1. Gældende ret
Hvor kulturministeren ikke administrerer et tilskud, er det fastsat i anmærkninger til den relevante
tilskudsbevilling på finansloven, hvilken underordnet myndighed, uafhængigt organ, anden offentlig
myndighed eller offentlig eller privat institution m.v., der administrerer de tilskud, der finansieres af
bevillingen. I det omfang det er nærmere fastsat, hvilke beføjelser denne tilskudsyder har i forbindelse
med administration og afgørelse om tildeling af tilskud, er dette fastsat i sektorlov, tekstanmærkning
til finanslov eller administrativt. Kulturministeriets generelle tilskudsregler, herunder
driftstilskudslov og projekttilskudsbekendtgørelse, regulerer ikke delegation.
Kulturministeren kan på ulovbestemt grundlag efter almindelige forvaltningsretlige principper
delegere afgørelseskompetence, herunder om tilskud, til underordnede myndigheder. På den
baggrund bliver en række bevillinger f.eks. administreret af Slots- og Kulturstyrelsen efter delegation
fra ministeren.
Delegation til andre myndigheder eller til private kræver derimod som udgangspunkt klar og
udtrykkelig lovhjemmel. En række love på Kulturministeriets område indeholder regler om ekstern
delegation. Det gælder f.eks. folkeoplysningsloven, hvoraf det fremgår af § 44, stk. 3, at
kulturministeren kan bemyndige organisationer, der virker inden for lovens område, til at fordele og
administrere visse tilskud på folkeoplysningsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 21. august
2018. For andre tilskudsområder er det fastsat i tekstanmærkninger, at kulturministeren er bemyndiget
til at lade bestemte offentlige eller private institutioner m.v. varetage forvaltningen af konkrete
tilskudsordninger.
Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at den, der lovligt har fået tildelt en opgave
ved delegation, har samme pligter og beføjelser som den, der har delegeret opgaven. Den delegerende
myndighed har dog fortsat ansvaret for opgavens udførelse, herunder at opgaven udføres i
overensstemmelse med lovgivningen. Den delegerende myndighed har derfor også en tilsynspligt
over for den bemyndigede og kan af egen drift gribe ind over for ulovlige afgørelser og lignende. Den
30
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
delegerende myndighed kan i den forbindelse ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage, og
kan foretage call-in. Delegationen kan tilbagekaldes enten generelt eller i det konkrete tilfælde.
I det omfang ministeren på ulovbestemt grundlag delegerer sine kompetencer til en underordnet
myndighed, er der
–
medmindre andet er fastsat
–
klageadgang fra denne myndighed til ministeren
for så vidt angår de afgørelser, som myndigheden træffer i medfør af den pågældende delegation. Det
samme gør sig gældende i andre tilfælde af ekstern delegation, herunder ved delegation af
afgørelseskompetence til offentlige eller private institutioner.
På Kulturministeriets område findes en række uafhængige kollegiale organer med selvstændig
afgørelseskompetence, herunder Statens Kunstfond, Radio- og tv-nævnet og Medienævnet.
Delegation af afgørelseskompetence til et sådant uafhængigt organ kræver klar og utvetydig
lovhjemmel. For Statens Kunstfond er det fastsat i § 7, stk. 5, i lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens
Kunstfonds virksomhed, at kulturministeren kan beslutte at henlægge særlige opgaver med relation
til Statens Kunstfonds virkeområde til fondens bestyrelse eller til de enkelte udvalg. Ligeledes kan
ministeren i medfør af § 40, stk. 5, i radio- og fjernsynsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4.
september 2020, delegere opgaver på radio- og tv-området til Radio- og tv-nævnet. [Tilsvarende
bestemmelser er ikke fastsat for andre uafhængige kollegiale organer på Kulturministeriets område.]
Eftersom uafhængige kollegiale organer ikke indgår i det almindelige administrative hierarki, er der
ej heller almindelige ulovbestemte styringsbeføjelser til eller fra disse. Afgørelser truffet af
uafhængige kollegiale organer kan
–
medmindre andet er fastsat
–
derfor heller ikke påklages til anden
administrativ myndighed. Således kan de afgørelser, der træffes af Statens Kunstfond efter delegation
fra kulturministeren, ikke påklages til ministeren, jf. § 5, stk. 7, i lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens
Kunstfonds virksomhed, og de specielle bemærkninger hertil. Ligeledes vil de afgørelser, der træffes
i medfør af delegationen, blive truffet under det uafhængige organs ansvar og efter de principper, der
i øvrigt gælder for det pågældende organ. Kulturministeren har dog pligt til at føre et almindeligt
sektortilsyn inden for sit ressortområde, hvilket også omfatter de uafhængige kollegiale organers
forvaltning.
3.5.2. Kulturministeriets overvejelser
Det er Kulturministeriets vurdering, at en generel og mere fleksibel adgang til delegation af
tilskudsadministrative opgaver til andre parter, herunder private, kan bidrage til at effektivisere
administrationen af tilskudsordninger. Ved at give mulighed for, at sådanne opgaver efter en
administrativ beslutning kan henlægges til aktører med særlig faglig indsigt eller kendskab til lokale
forhold, vil der for en konkret ordning kunne tilvejebringes et mere fagligt funderet og relevant
grundlag for administrationen af tilskudsordningen, uden at ordningen forudsætter særskilt
lovhjemmel. Dette kan samtidig medvirke til, at behandlingen af ansøgninger og den øvrige
31
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
opgavevaretagelse i højere grad sker med inddragelse af relevante faglige eller geografiske hensyn,
der kan bidrage til at fremme ordningens formål.
Det bemærkes, at når kompetencen til at træffe afgørelse om tildeling af tilskud overlades til
eksempelvis en anden offentlig eller privat aktør med særlig faglig indsigt, sker det netop med henblik
på at sikre en kvalificeret faglig vurdering. I sådanne tilfælde vil en administrativ klageadgang til
Kulturministeriets departement eller en underordnet myndighed som udgangspunkt ikke være
formålstjenlig, da ministeriet eller den underordnede myndighed ikke nødvendigvis besidder samme
faglige forudsætninger for at foretage en fornyet prøvelse af afgørelsen.
Det er Kulturministeriets vurdering, at princippet om, at afgørelser, der er truffet af uafhængige
kollegiale organer, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed
–
medmindre andet er fastsat
–
også gælder, når organet træffer afgørelse i medfør af delegation.
3.5.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning i forhold til delegation indebærer, at kulturministeren vil kunne henlægge
sine beføjelser efter lovforslaget eller efter regler udstedt i medfør af lovforslaget til en underordnet
myndighed. Kulturministeren vil endvidere i nærmere bestemt omfang kunne henlægge opgaver med
administration af tilskud til en anden aktør, herunder en offentlig eller privat institution. I tillæg hertil
vil kulturministeren kunne bestemme, at også en underordnet myndighed i et nærmere bestemt
omfang kan henlægge opgaver med administration af tilskud til en anden aktør. Herved sikres et mere
ensartet, klarere og smidigere delegationsgrundlag for tilskud, hvor delegation er relevant.
Den foreslåede ordning indebærer, at forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen vil
finde anvendelse, uanset hvem der administrerer statslige tilskudsmidler. Herved understøttes god
tilskudsforvaltning og transparens i forvaltningen, uanset hvem tilskudsyder er.
Med henblik på at sikre den nødvendige kontrol med den bemyndigedes opgavevaretagelse foreslås
det, at kulturministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om tilsyn med den bemyndigedes
administration af tilskudsordningen. Tilsynet vil dels skulle understøtte, at opgaverne varetages i
overensstemmelse med gældende regler og ordningens formål, og dels fungere som en garant for, at
den delegerende myndighed fortsat bærer det overordnede ansvar, herunder i tilfælde hvor afgørelser
ikke kan påklages administrativt.
Den foreslåede ordning indebærer, at ministeren vil blive bemyndiget generelt til at kunne regulere
klageadgang, herunder afskære klageadgang, hvor dette er relevant.
32
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at have positive økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for
staten, idet lovforslaget forventes at medføre en reduktion i administrative omkostninger svarende til
2,5 årsværk i Slots- og Kulturstyrelsen fra og med 2026. Reduktionen i administrative årsværk
forventes som følge af tilvejebringelse af generelle tilskudshjemler, lempet tilsyn og mindre
tidskrævende arbejdsgange i forbindelse med tilskudsadministration.
Det er ikke muligt på det foreliggende oplysningsgrundlag at vurdere de implementeringsmæssige og
administrative konsekvenser af lovforslaget for Skatteforvaltningen, herunder it-udviklingsbehov og
øvrige merudgifter til administration.
Udover eventuelle konsekvenser for Skatteforvaltningen vurderes lovforslaget ikke at have
væsentlige negative økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for staten. Herunder
forventes lovforslaget som udgangspunkt ikke at kræve tilpasning af eksisterende it-systemer til
tilskudsadministration, idet disse i forvejen understøtter anvendelse af offentlig infrastruktur som
MitID og NemKonto. Realisering af lovforslagets bemyndigelse til, at kulturministeren kan benytte
automatiseret sagsbehandling, kan på sigt indebære udvikling af nye it-systemer, hvilket i fremtiden
kan få selvstændige økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for staten.
Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Særligt kan princip 2
om digital kommunikation fremhæves, da lovforslaget vil medføre, at der indføres en hjemmel til, at
kulturministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation på tilskudsområdet, herunder at
ansøgning og afrapportering om tilskud kan ske digitalt. Endvidere kan princip 3 om at muliggøre
automatisk sagsbehandling fremhæves, da lovforslaget giver ministeren bemyndigelse til at benytte
dette. Endelig kan princip 4 om bl.a. genbrug af data på tværs af myndigheder samt princip 7 om at
forebygge snyd og fejl fremhæves, da lovforslaget giver ministeren adgang til at udveksle data med
andre offentlige myndigheder i tilsynsøjemed.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller implementeringsmæssige
konsekvenser for kommuner og regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at have mindre, positive økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet, idet krav til tilskudsmodtageres regnskabsaflæggelse og revision m.v. lempes.
Lovforslaget indeholder bemyndigelse til at fastsætte regler om regnskabsaflæggelse og revision. Det
er forventningen, at bemyndigelsen som udgangspunkt vil blive anvendt til at stille krav om regnskab
for tilskud over 500.000 kr. og krav om revision for tilskud over 1 mio. kr., hvilket er en forhøjelse
af de nuværende grænser og medfører færre, der skal leve op til kravene. Det forventes, at knap 100
33
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
virksomheder vil blive berørt af lettelsen i forhold til grænsen for regnskab, og at det ca. vil kunne
spare den enkelte virksomhed for 10 timers arbejde. Derudover estimers det, at omkring 50
virksomheder vil blive berørt af, at grænsen for revision forventes at blive sat op, og at dette pr.
virksomhed vil kunne give en besparelse på omkring 10 timer, samt 5.000 kr. til revisorudgifter.
Endelig forventes det, at budgetgodkendelse vil blive afskaffet for driftstilskudsmodtagere, hvilket
forventes at ville berøre omkring 30 virksomheder, som vil have en besparelse på omkring 10 timer
herved. Øvrige dele af lovforslaget forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
På baggrund af ovenstående er det Kulturministeriets vurdering, at de administrative lettelser for
erhvervslivet ikke vil overstige bagatelgrænsen på 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres yderligere.
Lovforslaget indeholder bemyndigelse til, at kulturministeren kan fastsætte regler om klageadgang,
herunder til at afskære denne. Afskæring af klageadgang kan f.eks. blive relevant i tilfælde, hvor
afgørelse om tilskudstildeling er delegeret til en underordnet eller ekstern part på grund af dennes
særlige faglige kompetencer eller indsigt inden for et tilskudsområde, som det ikke kan forventes, at
Kulturministeriets departement eller en myndighed på Kulturministeriets område er i besiddelse af. I
det omfang bemyndigelsen udnyttes til at afskære klageadgang på nye tilskudsområder, vurderes
lovforslaget at have negative konsekvenser for erhvervslivet.
Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant for lovforslaget, da reguleringen
ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye
teknologier og innovation.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have mindre, positive administrative konsekvenser for borgerne, der også
kan være tilskudsmodtagere, idet krav til disses regnskabsaflæggelse og revision m.v. lempes.
I det omfang lovforslagets bemyndigelse til, at kulturministeren kan fastsætte regler om klageadgang,
udnyttes til at afskære klageadgang på nye tilskudsområder, vurderes lovforslaget at have negative
konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
I de tilfælde hvor tilskud efter denne lov udgør statsstøtte, jf. TEUF artikel 107, stk. 1, skal det sikres,
at tilskud tildeles i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.
34
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
3049559_0035.png
Lovforslaget indeholder databeskyttelsesretlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [2. juli 2025 til den 21. august 2025] været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
[…]
11. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Mindreudgifter for Slots- og
stat, kommuner og regioner Kulturstyrelsen svarende til
2,5 årsværk som følge af
tilvejebringelse af generelle
tilskudshjemler, lempet tilsyn
og mindre tidskrævende
arbejdsgange i forbindelse
med tilskudsadministration.
Implementeringskonsekvenser Positive
for stat, kommuner og
implementeringsmæssige
regioner
konsekvenser for staten
svarende til de positive
økonomiske konsekvenser, jf.
ovenfor.
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis
nej, anfør »Ingen«)
Ingen
Mindre negative
administrative konsekvenser
for skattevæsenet, i det
omfang udmøntning af
lovforslaget indebærer
adgang til skattevæsenets
data.
Negative økonomiske og
administrative konsekvenser
for staten, såfremt
lovforslagets adgang til at
benytte automatiseret
sagsbehandling indebærer
35
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
3049559_0036.png
udvikling af nye it-systemer i
fremtiden.
Økonomiske konsekvenser for Mindre, positive økonomiske Ingen
erhvervslivet m.v.
konsekvenser for
erhvervslivet, idet krav til
tilskudsmodtageres
regnskabsaflæggelse og
revision m.v. lempes.
Administrative konsekvenser Mindre, positive
for erhvervslivet m.v.
administrative konsekvenser
for erhvervslivet, svarende til
de positive økonomiske
konsekvenser, jf. ovenfor.
Negative konsekvenser for
erhvervslivet, hvis
lovforslagets adgang til at
afskære klageadgang,
anvendes på nye
tilskudsområder.
Negative konsekvenser for
borgerne, hvis lovforslagets
adgang til at afskære
klageadgang, anvendes på
nye tilskudsområder.
Administrative konsekvenser Mindre, positive
for borgerne
administrative konsekvenser
for borgerne, der også kan
være tilskudsmodtagere, idet
krav til disses
regnskabsaflæggelse og
revision m.v. lempes.
Klimamæssige konsekvenser Ingen
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
I de tilfælde hvor tilskud efter denne lov udgør statsstøtte, jf.
TEUF artikel 107, stk. 1, skal det sikres, at tilskud tildeles i
overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.
Lovforslaget indeholder databeskyttelsesretlige aspekter.
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant
Ja
Nej
X
36
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
3049559_0037.png
omfang også gælder ved
implementering af ikke-
erhvervsrettet EU-regulering)
(sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i
stk. 1,
at denne lov har til formål at ensarte og effektivisere tilskudsadministrationen på
Kulturministeriets område.
Loven har til formål at ensarte og effektivisere tilskudsadministration på tværs af Kulturministeriets
område. Loven har endvidere til formål at bidrage til at reducere bureaukrati og administrative byrder
hos både ansøgere og tilskudsmodtagere samt i den offentlige sektor med fokus på at frigøre
ressourcer.
Det foreslås i
stk. 2,
at loven finder anvendelse på tilskud på Kulturministeriets område, som er
bevilliget på de årlige finanslove, herunder bevillinger afsat på aktstykker og bevillinger i medfør af
lov om udlodning af overskud fra lotteri, jf. dog stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle tilskud m.v. på Kulturministeriets område vil blive
omfattet af loven, uanset hvem der administrer et tilskud, jf. dog stk. 3.
Med tilskud på Kulturministeriets område vil forstås tilskud, som er bevilliget på den del af de årlige
finanslove, som Kulturministeriet er ansvarlig for.
Kulturministeriet er i dag ansvarlig for finanslovens § 21. Kulturministeriet, herunder bevillinger
tilvejebragt via aktstykke, der efterfølgende opføres på tillægsbevillingslov. Kulturministeriet er
endvidere ansvarlig for fordelingen af udlodningsmidler til modtagere på Kulturministeriets område,
jf. § 4, stk. 1, §§ 9 og 10, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1, §§ 14-16, § 17 og § 18, stk. 1, nr. 1, i
lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud fra lotteri med senere ændringer.
Udlodningsmidler, som fordeles af Kulturministeriet, er opført under § 7. Finansministeriet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loven vil finde anvendelse for udmøntning af tilskud m.v.
på Kulturministeriets område efter lovens ikrafttræden, uanset hvornår tilskuddet er bevilliget.
37
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Det foreslås i
stk. 3,
at loven ikke finder anvendelse på tilskud efter stk. 2, i det omfang disse er
reguleret i anden lovgivning eller regler udstedt i medfør af anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse vil understrege det lovhierarkiske princip om lex specialis, der
indebærer, at særlovgivning har forrang over generel lovgivning. I de tilfælde hvor administration
af et tilskud ikke er reguleret i medfør af anden lovgivning, vil loven finde anvendelse. Modsat vil
loven ikke finde anvendelse, hvor hele administrationen af et tilskud er reguleret i anden
lovgivning. I tilfælde hvor administration af et tilskud er delvist reguleret i medfør af anden
lovgivning, vil loven finde delvis anvendelse. Det betyder f.eks. at lovens bestemmelse om, at
tilskud kan kræves tilbagebetalt, jf. lovforslagets § 9, vil finde anvendelse, hvis forholdet ikke er
reguleret i anden lovgivning. Loven vil dermed blive en tilbagefaldslov, som vil tilvejebringe
relevante hjemler til effektiv tilskudsadministration, når disse ikke følger af anden lovgivning.
Det forventes, at der med hjemmel i loven vil blive udstedt tværgående regler, herunder for
henholdsvis driftstilskud og projekttilskud, i forhold til de dele af tilskudsadministrationen, der ikke
knytter sig til selve afgørelsen om tildeling af tilskud. Det gælder f.eks. regler om udbetaling,
generelle betingelser og vilkår for tilskud, digital kommunikation, afrapportering,
regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn, tilbagebetaling og andre sanktioner samt gældsinddrivelse.
I det omfang hjemmel til at udstede disse regler i dag er tilvejebragt i anden lovgivning, vil disse
bestemmelser blive ophævet, jf. lovforslagets §§ [16-28], medmindre særlige forhold taler for at
opretholde særregulering af administration på et tilskudsområde. Herved vil der blive tilvejebragt
ensartet regulering af tilskudsadministration på tværs af tilskudsområder, ligesom den samlede
regelmængde på tilskudsområdet vil blive reduceret.
Til § 2
Det foreslås i
nr. 1
at definere begrebet »tilskud« som betalinger til en modtager uden direkte real
modydelse, herunder driftstilskud, projekttilskud, aktivitetstilskud, anlægstilskud, refusioner,
kompensationer, legater, vederlag ydet som tilskud samt pristildelinger m.v.
Den foreslåede bestemmelse i nr. 1 vil medføre, at alle typer af tilskud og økonomisk støtte vil blive
omfattet af loven, idet de nævnte eksempler ikke er udtømmende. Rejselegater og biblioteksafgift,
der ydes til forfattere m.v., vil eksempelvis også kunne falde ind under definitionen.
Det foreslås i
nr. 2
at definere begrebet »driftstilskud« som tilskud til tilskudsmodtagers ordinære
driftsudgifter og aktiviteter inden for det formål, som driftstilskuddet ydes til.
38
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Den foreslåede bestemmelse i nr. 2 vil medføre, at et driftstilskud vil kunne anvendes til
tilskudsmodtagers ordinære driftsudgifter og aktiviteter inden for det formål, som driftstilskuddet
ydes til.
Driftsudgifter vil blive anset som ordinære, når udgifter er fast tilbagevendende og knytter sig til
opretholdelse af tilskudsmodtagers almindelige drift. Eksempler herpå er udgifter til løn og øvrige
personaleomkostninger, husleje, forsikring og revision samt afskrivninger.
Almindeligvis vil det fremgå af sektorlov, finanslov, herunder aktstykker, eller af puljeopslag, hvad
formålet med et driftstilskud er. Er formålet med driftstilskuddet ikke nærmere angivet her, vil det
som udgangspunkt blive lagt til grund, at tilskudsmodtagers vedtægtsbestemte formål udgør formålet
med driftstilskuddet. Driftstilskuddet vil alene kunne anvendes til tilskudsmodtagers ordinære
driftsudgifter og aktiviteter inden for det formål, som driftstilskuddet ydes til, herunder en afgrænset
del af tilskudsmodtagers virksomhed, hvis formålet med tilskuddet er snævrere end tilskudsmodtagers
vedtægtsbestemte formål.
Den foreslåede bestemmelse i nr. 2 adskiller sig fra den nuværende driftstilskudslov, hvor
driftstilskud er knyttet op på en tilskudsperiode på minimum tre sammenhængende år, jf. § 1, stk. 1,
2. pkt., i driftstilskudsloven.
Det foreslås i
nr. 3
at definere begrebet »Den, der administrerer eller tildeler tilskud på
Kulturministeriets område« som en underordnet myndighed på Kulturministeriets område, anden
offentlig myndighed, uafhængigt kollegialt organ, offentlig institution, selvejende institution eller
forening m.v., der i henhold til lov eller efter delegation fra kulturministeren, er bemyndiget til at
administrere eller tildele tilskud på Kulturministeriets område.
Den foreslåede bestemmelse i nr. 3 vil medføre, at alle typer af myndigheder, organisationer m.v.,
som i henhold til lov eller efter delegation fra kulturministeren, er bemyndiget til at administrere eller
tildele tilskud på Kulturministeriets område, vil blive omfattet af loven, idet de nævnte eksempler
ikke er udtømmende.
Til § 3
Det fremgår af gældende tekstanmærkning nr. 187, stk. 1, til finanslovens § 21. Kulturministeriet, at
kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for fordelingen af tilskud, vilkår for
anvendelse af tilskud, indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse for
institutioner, der modtager tilskud, der udbetales i henhold til finanslovskonti, der er omfattet af
tekstanmærkningen. Det fremgår af tekstanmærkning nr. 187, stk. 2, at kulturministeren bemyndiges
til at træffe beslutning om ydelse af tilskud, meddelelse om tilskud, afslag på ansøgning om tilskud
39
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
og genanvendelse af tilbagebetalte tilskud. Det fremgår af tekstanmærkning nr. 187, stk. 3, at
udbetaling af tilskud kan ske forskudsmæssigt.
Det fremgår af anmærkningerne til tekstanmærkning nr. 187, at formålet med tekstanmærkningen er
at tilvejebringe hjemmel for den tilskudsansvarlige myndighed til at udstede bindende vilkår for
modtagere af tilskud. Det fremgår endvidere, at hvis der ved statstilskud til selvejende institutioner
m.v. opnås dækning af driftsudgifter på halvdelen eller mere, kan det fastsættes i tilsagnsbrevet, at
der skal gælde løn- og ansættelsesvilkår, der svarer til statens regler.
Tekstanmærkning nr. 187 omfatter en lang række finanslovskonti på Kulturministeriets område, der
giver bevillingsmæssig hjemmel til at yde tilskud, men ikke alle.
En række sektorlove indeholder endvidere regler, der giver hjemmel til, at kulturministeren kan tildele
tilskud og fastsætte regler om tildeling af tilskud m.v. Det fremgår f.eks. af gældende § 4, stk. 1, nr.
9, i lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud fra lotteri med senere ændringer, at
kulturministeren fordeler driftsstøtte til landsdækkende almennyttige formål. Af samme lovs § 4, stk.
2, fremgår det, at kulturministeren fastsætter nærmere regler for fordeling af pulje til driftsstøtte til
landsdækkende almennyttige formål, herunder regler om kriterier for tildeling af støtte,
administration af puljen, regnskabsaflæggelse og klageadgang. Af gældende § 3, stk. 1, i lov nr. 1214
af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter med senere
ændringer fremgår det, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om fordeling af tilskud, om
indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse samt om vilkår for
anvendelse af tilskud.
En række sektorlove fastsætter, at tilskud kan forudbetales. Det fremgår f.eks. af gældende § 36, stk.
1, i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, at udbetaling af tilskud i medfør af
museumsloven kan ske forskudsmæssigt.
Det følger af gældende budgetvejledning, at driftstilskudsmodtagere, der er omfattet af
budgetvejledningens pkt. 2.4.9, skal følge rimelige lønniveauer svarende til de statslige
overenskomster for tilsvarende arbejde, ligesom kilometergodtgørelse som udgangspunkt ydes efter
statens laveste takst. Det følger endvidere heraf, at disse driftstilskudsmodtagere skal have en
bestemmelse i vedtægterne om nettoformuens overgang til staten eller til et af ressortmyndigheden
godkendt formål i tilfælde af institutionens ophør. Driftstilskudsmodtagere, der er omfattet af pkt.
2.4.9, er modtagere af driftstilskud fra staten, der årligt udgør 5 mio. kr. eller derover og forventes at
udgøre over halvdelen af tilskudsmodtagerens ordinære driftsindtægter (hvori ikke medregnes
projektindtægter) i en periode på fire år eller mere.
40
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Det fremgår af § 3, stk. 1, og § 5, stk. 1, i gældende driftstilskudslov, hvad vedtægter for selvejende
institutioner henholdsvis foreninger skal indeholde bestemmelser om. Det fremgår af
bemærkningerne til driftstilskudslovens § 3, stk. 1, at krav til indhold i vedtægter for selvejende
institutioner helt overvejende svarer til de krav, der fremgår af lov om erhvervsdrivende fonde. I
bemærkningerne til driftstilskudslovens § 5, stk. 1, fremgår det, at krav til indhold i vedtægter for
foreninger svarer til de vedtægtskrav, der er fastsat med hjemmel i folkeoplysningsloven, som
forudsætning for at en forening kan modtage offentlige tilskud efter folkeoplysningsloven.
Det foreslås i
stk. 1,
at kulturministeren træffer afgørelse om tilskud omfattet af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse er ny og vil medføre, at kulturministeren vil blive bemyndiget generelt
til at administrere og tildele tilskud, som er bevilliget på de dele af de årlige finanslove,
Kulturministeriet er ansvarlig for.
Princippet om lex specialis indebærer, at bestemmelsen ikke vil finde anvendelse, hvor en
underordnet myndighed på Kulturministeriets område, en anden offentlig myndighed, et uafhængigt
kollegialt organ, en offentlig institution, en selvejende institution eller en forening m.v. i henhold til
anden lov, er bemyndiget til at administrere eller tildele tilskud på Kulturministeriets område.
Det foreslås i
stk. 2,
at kulturministeren kan fastsætte regler om tildeling af tilskud, udbetaling samt
betingelser og vilkår for tilskud, jf. de foreslåede nr. 1-3.
Det varierer i dag, hvad bestemmelser i sektorlove og finanslov præcist giver bemyndigelse til i
forhold til at fastsætte regler om administration og tildeling af tilskud. F.eks. er der ikke i alle
sektorlove hjemmel til at fastsætte regler om vilkår for anvendelse af tilskud.
Med den foreslåede bestemmelse vil kulturministeren blive bemyndiget generelt til at fastsætte regler
om tildeling af tilskud, udbetaling samt betingelser og vilkår for tilskud på Kulturministeriets område.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte tværgående regler i
bekendtgørelse for de dele af tilskudsadministrationen, der ikke knytter sig til selve afgørelsen om
tildeling af tilskud.
En række gældende sektorlove indeholder helt eller delvist bestemmelser svarende til det foreslåede
stk. 2, nr. 1-3. Sådanne bestemmelser vil ikke blive ophævet med lovforslaget, hvis der i forbindelse
med bestemmelsen i sektorlov, herunder i lovbemærkninger, er fastsat forhold, som har konkret
betydning for administrationen af en given tilskudsordning. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor der i
sektorlovgivning findes regler om konkrete kriterier for tildeling af en pulje, eller hvor
sektorlovgivning bemyndiger kulturministeren til at fastsætte regler for tildeling af en specifik pulje,
og det er specificeret, herunder i lovbemærkninger, hvad der skal lægges vægt på i forbindelse med
41
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
fastsættelsen af tildelingskriterier m.v. Princippet om lex specialis indebærer da, at bestemmelsen i
sektorlov vil have hel eller delvis forrang over det foreslåede stk. 2, nr. 1-3, afhængig af reguleringen
i sektorlov.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at kulturministeren kan fastsætte regler om tildeling af tilskud, herunder
ansøger- og modtagerkreds, krav til ansøgning, støtteniveau, tildelingskriterier, tidsfrister,
beregningsgrundlag og afslag på tilskud.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af tekstanmærkning nr. 187, stk. 1, til
finanslovens § 21. Kulturministeriet, hvad angår regler for fordeling af tilskud, vilkår for anvendelse
af tilskud og indsendelse af ansøgning, og tilsvarende bestemmelser i en række sektorlove.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i bekendtgørelsesform eller på anden vis vil kunne
fastsættes regler om tildeling af tilskud, herunder ansøger- og modtagerkreds, krav til ansøgning,
støtteniveau, tildelingskriterier, tidsfrister, beregningsgrundlag og afslag på tilskud, hvilket er
relevant, når tilskud tildeles efter ansøgning.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at kulturministeren kan fastsætte regler om udbetaling, herunder at tilskud
kan forudbetales.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af tekstanmærkning nr. 187, stk. 3, til
finanslovens § 21. Kulturministeriet, og tilsvarende bestemmelser i en række sektorlove. Med den
foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes regler i bekendtgørelse om udbetaling af tilskud,
herunder at tilskud kan forudbetales.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler i bekendtgørelsesform om, at udbetaling som
udgangspunkt skal ske via offentlig it-infrastruktur, f.eks. NemKonto.
I forhold til udbetalingstidspunkt vil udgangspunktet være, at udbetaling af tilskud så vidt muligt vil
skulle følge forbrugstidspunktet eller det gennemsnitlige forbrugstidspunkt, således at der ikke er
væsentlige forskydninger mellem de to tidspunkter. Væsentlige forskydninger vil blive betragtet som
forudbetaling.
At tilskud vil kunne forudbetales, skal ses i lyset af, at forudbetaling ofte er afgørende for, at den eller
de støttede indsatser kan gennemføres, idet tilskudsmodtager ofte ikke vil have mulighed for at
finansiere indsatsen midlertidigt, og at det ofte vil være vanskeligt at fastlægge en præcis og realistisk
udbetalingsplan i forbindelse med en ansøgning om tilskud, projektbeskrivelse eller lign. Skulle det
efterfølgende vise sig, at tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for at modtage tilskuddet, vil
bestemmelserne om tilbagebetaling m.v. finde anvendelse. Se hertil bemærkningerne til § 9.
42
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Det foreslås i
stk. 2, nr. 3,
at kulturministeren kan fastsætte regler om betingelser og vilkår for tilskud.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af tekstanmærkning nr. 187, stk. 1, til
finanslovens § 21. Kulturministeriet, hvad angår vilkår for anvendelse af tilskud, og en række
tilsvarende bestemmelser i sektorlove. Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes
regler i bekendtgørelse om betingelser og vilkår for tilskud. Det er hensigten, at der i bekendtgørelse
vil blive fastsat konkrete betingelser og vilkår for tilskud, samt at der kan fastsættes yderligere
betingelser og vilkår for tilskud i forbindelse med tilsagn om tilskud.
Det forventes, at det som udgangspunkt vil blive fastsat i bekendtgørelse, at tilskud vil skulle
anvendes sparsommeligt, produktivt og effektivt til formålet. Der vil også kunne fastsættes grænser
for, hvor stor en andel af tilskuddet, der kan anvendes til specifikke udgiftstyper, herunder til løn eller
generel ledelse og administration, ligesom der vil kunne fastsættes maksimumssatser for bestemte
udgiftstyper, herunder for løn. Det er endvidere hensigten, at det vil blive fastsat i bekendtgørelse, at
driftstilskudsmodtagere skal sikre, at informationer om deres organisation og aktiviteter er let
tilgængelige for offentligheden.
Det forventes endvidere, at der i bekendtgørelse vil blive fastsat supplerende betingelser og vilkår om
anvendelse af tilskud for modtagere af driftstilskud, som staten har et særligt engagement i forhold
til. Det forventes at blive fastsat, at staten har et særligt engagement, når staten yder et driftstilskud
over et vist beløb, og hvor tilskuddet udgør mindst halvdelen af tilskudsmodtagers samlede ordinære
driftsindtægter (hvori ikke medregnes projektindtægter) i en nærmere angiven periode. Det forventes
endvidere at blive fastsat, at staten har et særligt engagement, når staten opretter en institution ved
lov eller i henhold til lov og yder driftstilskud til denne, og når kulturministeren udpeger mindst
halvdelen af medlemmerne til bestyrelsen for en institution, der modtager driftstilskud fra
Kulturministeriet.
Med henblik på at indføre krav svarende til budgetvejledningens pkt. 2.4.9 forventes der at blive
indført krav om, at denne gruppe driftstilskudsmodtagere skal følge rimelige lønniveauer svarende til
de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde, ligesom kilometergodtgørelse som udgangspunkt
ydes efter statens laveste takst. Det forventes, at kravet vil blive implementeret smidigt over for
omfattede udlodningsmodtagere med henblik på, at der vil kunne tages højde for særlige lokale
forhold, og at kravet vil være nyt for gruppen. Det andet supplerende krav, der forventes at blive
fastsat, vedrører vedtægtsbestemmelse om anvendelse af nettoformue, jf. bemærkninger til den
foreslåede § 3, stk. 3.
Af øvrige vilkår og betingelser er det f.eks. forventningen, at det vil blive fastsat i bekendtgørelse, at
tilskudsmodtager skal oplyse om væsentlige ændringer i forhold til det forudsatte i forbindelse med
43
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
tilsagn om tilskud. Væsentlige ændringer kan f.eks. være i forhold til budgettet for den indsats, der
ydes tilskud til, og ændringer i tilskudsmodtagers organisatoriske forhold, herunder fusion og
spaltning. Herved vil tilskudsyder skulle tage stilling til, om ændringer giver anledning til ændring i
tilskudsberettigelse.
I tilfælde hvor det er politisk besluttet, til hvad, hvem og hvor meget, der gives tilskud til, vil der over
for nye tilskudsmodtagere kunne stilles krav om fremsendelse af budget, der kan godkendes af
tilskudsyder, som betingelse for udbetaling af tilskud.
De nævnte eksempler på betingelser og vilkår for tilskud, der vil kunne fastsættes i bekendtgørelse,
er ikke udtømmende.
Det foreslås i
stk. 3,
at kulturministeren kan fastsætte regler om krav til indhold i
driftstilskudsmodtageres vedtægter.
Bestemmelsen vil medføre, at der kan fastsættes regler om, hvad driftstilskudsmodtageres vedtægter
som minimum skal indeholde bestemmelser om. Med den foreslåede bestemmelse er det i vid
udstrækning hensigten af videreføre gældende driftstilskudslovs vedtægtskrav for selvejende
institutioner og foreninger som fastsat i driftstilskudslovens § 3, stk. 1, og § 5, stk. 1. Det er herved
hensigten, at der vil blive fastsat krav til driftstilskudsmodtagere, der efter fondslovgivningen
karakteriseres som fonde, med udgangspunkt i de vedtægtskrav, der følger af lov om fonde og visse
foreninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 2020 af 11. december 2020. For foreninger vil der blive fastsat
krav med udgangspunkt i de vedtægtskrav, der er udstedt i medfør af folkeoplysningsloven, hvorved
der tages højde for, at foreninger er medlemsbaserede.
For driftstilskudsmodtagere, som staten har et særligt engagement i forhold til, vil der blive fastsat
supplerende krav, om at vedtægter for både selvejende institutioner og foreninger skal indeholde en
bestemmelse om nettoformuens overgang til staten eller til et af Kulturministeriet godkendt formål i
tilfælde af institutionens ophør. Der henvises til bemærkningerne til § 3, stk. 2, nr. 3 omkring statens
særlige engagement. Herved implementeres budgetvejledningens tilsvarende krav, jf. pkt. 2.4.9.
Se nærmere de almindelige bemærkninger i afsnit 3.2.3.
Til § 4
En række love på Kulturministeriets område indeholder regler om delegation af
afgørelseskompetence og tilskudsadministration. Det gælder eksempelvis folkeoplysningsloven,
hvoraf det fremgår af § 44, stk. 3, at kulturministeren kan bemyndige organisationer, der virker inden
for lovens område, til at fordele og administrere visse tilskud på folkeoplysningsområdet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1115 af 21. august 2018. For Statens Kunstfond er det fastsat i § 7, stk. 5, i lov
44
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed, at kulturministeren kan beslutte at
henlægge særlige opgaver med relation til Statens Kunstfonds virkeområde til fondens bestyrelse
eller til de enkelte udvalg. For Radio- og TV-nævnet fremgår det af § 40, stk. 5, i radio- og
fjernsynsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, at kulturministeren kan delegere
andre opgaver på radio- og tv-området til Radio- og tv-nævnet.
Derudover er ministeren på andre tilskudsområder bemyndiget til at delegere administration og
tildeling af konkrete tilskudsordninger til konkrete, navngivne parter, herunder private. Det fremgår
f.eks. af tekstanmærkning nr. 206 til finanslovens § 21. Kulturministeriet, at kulturministeren
bemyndiges til at lade Folkehøjskolernes Forening i Danmark varetage forvaltningen af tilskud til
visse puljer på højskoleområdet, herunder fastsættelsen af ansøgnings- og fordelingskriterier,
afgørelseskompetencen samt udbetalingen af tilskud.
Det fremgår af § 11 i driftstilskudsloven, at reglerne i forvaltningsloven og lov om offentlighed i
forvaltningen gælder for de sager, hvori en tilskudsmodtager på vegne af staten træffer afgørelse om
ydelse af tilskud. Tilsvarende bestemmelser fremgår af visse sektorlove, herunder af § 44, stk. 5, i
folkeoplysningsloven, og af visse tekstanmærkninger, herunder tekstanmærkning nr. 206, stk. 2, til
finanslovens § 21. Kulturministeriet.
Det foreslås i
stk. 1,
at kulturministeren kan henlægge sine beføjelser efter denne lov eller efter regler
udstedt i medfør af denne lov til en underordnet myndighed.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministeren generelt vil kunne lade underordnede
myndigheder administrere og træffe afgørelse om tilskud på Kulturministeriets område.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at kulturministeren generelt vil kunne lade underordnede
myndigheder udstede de regler, som kulturministeren med lovforslaget bemyndiges til at udstede.
Slots- og Kulturstyrelsen og Det Danske Filminstitut er de underordnede myndigheder på
Kulturministeriets område, der primært varetager tilskudsadministration, og som det vil være relevant
at henlægge beføjelser efter denne lov til, men andre underordnede myndigheder vil efter
omstændighederne også kunne være relevante.
Det foreslås i
stk. 2,
at kulturministeren i nærmere bestemt omfang kan henlægge opgaver med
administration af tilskud til en underordnet myndighed, en anden offentlig myndighed, et uafhængigt
kollegialt organ inden for organets virkeområde, en offentlig institution, en selvejende institution eller
en forening m.v.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren generelt vil kunne henlægge konkrete opgaver
i relation til administrationen af tilskud til en anden part, herunder både offentlige og private parter.
45
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Dette kan være relevant i tilfælde, hvor en anden part har de administrative kompetencer og den
faglige indsigt og viden, der kan sikre optimal administration og tildeling af tilskud på et område.
Konkrete opgaver, der henlægges til anden part vil ofte både være administration og afgørelse om
tildeling af tilskud, men kan også være sagsforberedende aktiviteter og praktiske foranstaltninger som
f.eks. tilskudsudbetaling.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære en ændring i de ulovbestemte principper for
delegation.
Der vil efter bestemmelsen alene kunne henlægges opgaver til uafhængige kollegiale organer inden
for rammerne af den lov og de principper, der gælder for organets virksomhed. Det vil betyde, at der
som led i delegationen ikke vil følge ulovbestemte styringsbeføjelser fra ministeren. Ansvaret for
opgavevaretagelsen påhviler dermed det uafhængige kollegiale organ, og ministeren har alene pligt
til at føre et almindeligt sektortilsyn inden for sit ministerområde. Sidstnævnte indebærer bl.a., at
ministeriet alene vil have en pligt til at handle, hvis det får viden om, at et delegeret område eller en
opgave ikke forvaltes lovligt, f.eks. ved en henstilling til det pågældende organ. Delegationen vil
således ikke medføre, at der vil kunne klages til ministeren over organets afgørelser truffet som følge
af delegationen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
stk. 3,
at kulturministeren kan bestemme, at en underordnet myndighed i et nærmere
bestemt omfang kan henlægge opgaver med administration af tilskud til en anden offentlig, sideordnet
myndighed, et uafhængigt kollegialt organ inden for organets virkeområde, en offentlig institution,
en selvejende institution eller en forening m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren generelt vil kunne give en underordnet
myndighed adgang til at henlægge konkrete opgaver i relation til administration af tilskud til en anden
part, herunder både offentlige og private parter. Herved understøttes smidig og effektiv
tilskudsadministration. Hensynene er herudover de samme, som gør sig gældende i forhold til stk. 2.
Det foreslås i
stk. 4,
at hvis de beføjelser, som er nævnt i stk. 2 og 3, henlægges til et uafhængigt
kollegialt organ, en offentlig institution, en selvejende institution eller en forening m.v., finder
forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen anvendelse i forhold til organets eller
institutionens administration af det pågældende område.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 11 i driftstilskudsloven og af tilsvarende
bestemmelser i visse sektorlove og tekstanmærkninger.
46
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de tilskudsopgaver, som varetages af en anden part på
statens vegne, vil blive omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven, som hvis denne part var
en offentlig myndighed. Derved sikres det, at afgørelser om tildeling af tilskud skal være i
overensstemmelse med forvaltningslovens regler om inhabilitet og begrundelse ved afslag m.v.
Endvidere sikres en åben og gennemskuelig beslutningsproces, idet offentligheden gives adgang til
at søge om bl.a. aktindsigt i de afgørelser, som den anden part træffer om tildeling af tilskud.
Kun de konkrete opgaver, der udføres på statens vegne, vil være omfattet af offentlighedsloven og
forvaltningsloven, mens den anden parts øvrige virksomhed ikke vil være omfattet, medmindre andet
fremgår af anden lovgivning eller bestemmelser fastsat i medfør heraf.
Det foreslås i
stk. 5,
at hvis de beføjelser, som er nævnt i stk. 2 og 3, henlægges til en offentlig
institution, en selvejende institution eller en forening m.v., kan kulturministeren fastsætte regler for
tilsyn med institutionens eller foreningens administration af tilskud.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministeren vil blive bemyndiget generelt til at
fastsætte nærmere regler for tilsyn med den part, som ministeren måtte henlægge opgaver til. Der vil
efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om eksempelvis krav til løbende
afrapportering, revision og stikprøvekontrol af behandlede sager. Behovet for at fastsætte regler om
tilsynet vil imidlertid afhænge både af den konkrete opgave, der henlægges, og hvilken part opgaven
henlægges til.
Det bemærkes, at der med bestemmelsen vil kunne fastsættes regler om tilsyn, herunder også i
tilfælde, hvor klageadgangen er afskåret.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse ikke kunne fastsættes regler, der indskrænker det tilsyn og
ansvar, der på ulovbestemt grundlag følger af delegation. Den delegerende myndighed vil således,
uagtet hvilke bestemmelser, der måtte blive fastsat om tilsyn, kunne kræve alle nødvendige
oplysninger om den bemyndigede parts opgavevaretagelse forbundet med delegationen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5
Det fremgår af gældende tekstanmærkning nr. 187, stk. 5, til finanslovens § 21. Kulturministeriet, at
kulturministeren kan stille krav om anvendelse af digitale løsninger, herunder om anvendelse af
digital kommunikation, bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digitale ansøgninger,
afrapporteringer m.v. Det fremgår endvidere af tekstanmærkning nr. 187, stk. 6, at kulturministeren
bemyndiges til at dispensere fra kravet om obligatorisk digital selvbetjening for borgere, der efter
47
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
reglerne om Digital Post ville kunne undtages fra digital kommunikation med det offentlige på grund
af særlige omstændigheder. Tekstanmærkningen omfatter en lang række tilskud på Kulturministeriets
område, men ikke alle.
En række sektorlove fastsætter endvidere regler om digital kommunikation. Det fremgår f.eks. af § 9
i lov om Nimbi Gamelab
–
Danmarks Institut for Spiludvikling, jf. lov nr. 1575 af 16. december 2024,
at kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation om forhold, som er omfattet
af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Der kan herunder
fastsættes regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur
el.lign.
Det foreslås i
stk. 1,
at kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
Kulturministeriet, om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne
lov, skal foregå digitalt.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af tekstanmærkning nr. 187, stk. 5, til finanslovens
§ 21. Kulturministeriet og tilsvarende bestemmelser i en række sektorlove, dog med den forskel, at
det i den foreslåede bestemmelse alene vedrører kommunikation til og fra Kulturministeriet. For
regulering af kommunikation til og fra andre, der administrerer eller tildeler tilskud på
Kulturministeriets område i henhold til lov eller efter delegation fra kulturministeren, henvises til
lovforslagets § 5, stk. 3, og bemærkninger hertil.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive udmøntet i bekendtgørelse, således at
indgivelse af ansøgning og afrapportering om tilskud skal foregå digitalt. I bekendtgørelsen vil der
desuden kunne fastsættes regler om fritagelse for pligten til digital kommunikation.
Fritagelsesmuligheden tænkes bl.a. anvendt for borgere, der efter reglerne om Digital Post ville kunne
undtages fra digital kommunikation med det offentlige på grund af særlige omstændigheder. Herved
vil den dispensationsadgang, der fremgår af gældende tekstanmærkning nr. 187, stk. 6, til
finanslovens § 21. Kulturministeriet, blive videreført, idet en minister uden udtrykkelig lovhjemmel
kan dispensere fra de regler, som denne har bemyndigelse til at udstede.
Baggrunden for, at det som udgangspunkt skal være obligatorisk at kommunikere digitalt, er bl.a. et
ønske om at sikre effektiv kommunikation mellem ansøgere/tilskudsmodtagere og Kulturministeriet
samt sikre effektive arbejdsgange hos både ansøgere/tilskudsmodtagere og Kulturministeriet.
Formuleringen
”skriftlig kommunikation til og fra Kulturministeriet, om forhold, som er omfattet af
denne lov eller regler udstedt
i medfør af denne lov” indebærer, at bestemmelsen ikke
vil finde
anvendelse på f.eks. besvarelse af aktindsigtsbegæringer eller andre opgaver, der varetages i henhold
48
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
til forvaltningsloven, offentlighedsloven eller forvaltningsretlige forhold, der falder uden for denne
lovs anvendelsesområde.
Det foreslås i
stk. 2,
at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,
herunder om anvisning om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
identifikationsløsninger.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende tekstanmærkning nr. 187, stk. 5, til
finanslovens § 21 og gældende bestemmelser i en række sektorlove.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der i bekendtgørelse kunne fastsættes regler om, at f.eks.
indgivelse af ansøgning og afrapportering om tilskud samt udbetaling af tilskud skal ske via bestemte
it-systemer, særlige digitale formater og identifikationsløsninger. Anvisning af hvilket it-system m.v.,
der skal anvendes, vil kunne ske gennem administrativt fastsatte regler, men er ikke begrænset hertil,
således at også hjemmesideinformation eller en konkret opfordring vil kunne være en bindende
”anvisning” for adressaten. Skulle en ansøger/tilskudsmodtager undlade at anvende et anvist it-
system m.v., vil dette efter omstændighederne kunne føre til, at en indberetning, oplysning eller anden
kommunikation vil blive anset for ikke at være kommet frem til Kulturministeriet.
I bekendtgørelsen vil der desuden kunne fastsættes regler om fritagelse for pligten til at anvende
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og identifikationsløsninger. Fritagelsesmuligheden
tænkes bl.a. at blive anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital signatur, og der er tale
om en ansøger/tilskudsmodtager med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.
Fritagelsesmuligheden tænkes endvidere at blive anvendt for borgere, der efter reglerne om Digital
Post ville kunne undtages fra digital kommunikation med det offentlige på grund af særlige
omstændigheder.
Anvendelsen af bemyndigelsen vil skulle ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende
regler om den danske nationale eID-løsning og den fællesoffentlige digitale infrastruktur.
Begrebet »digitale formater « skal understrege, at der vil kunne stilles krav om, at
ansøger/tilskudsmodtager skal stille data til rådighed i en standardiseret form. Det vil eksempelvis
kunne kræves, at data, dokumenter, m.v. skal oversendes eller uploades i gængse dataformater for
tekst, tal/regneark eller billeder m.v., også selv om dette i princippet vil kunne påføre
ansøger/tilskudsmodtager en mindre udgift til anskaffelse af gængse programmer.
Det bemærkes i øvrigt, at bestemmelsen vil skulle fortolkes i overensstemmelse med udgangspunktet
i dansk ret, herunder § 10 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 686
49
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
af 15. april 2021, hvorefter en meddelelse anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor
meddelelsen er tilgængelig for adressaten.
Det foreslås i
stk. 3,
at kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
den, der administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område, om forhold, som er omfattet
af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 finder tilsvarende
anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse er ny og skal ses i sammenhæng med, at ministeren vil kunne henlægge
sine beføjelser efter denne lov eller opgaver inden for tilskudsadministration i nærmere bestemt
omfang til en underordnet myndighed på Kulturministeriets område, anden offentlig myndighed,
uafhængigt kollegialt organ, offentlig institution, selvejende institution eller forening m.v., jf.
lovforslagets § 4, stk. 1 og 2. Hensigten med den foreslåede bestemmelse er herudover tilsvarende
bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 1 og 2.
Til § 6
Det foreslås i
stk. 1,
at afgørelser efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov kan
træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil kunne benytte sig af automatiseret
sagsbehandling i afgørelsessager efter denne lov eller efter regler udstedet i medfør af denne lov.
Formuleringen »automatiseret sagsbehandling« omfatter alle situationer, hvor en forvaltningsretlig
afgørelse eller anden væsentlig beslutning bliver udformet og fremsendt, uden at en fysisk person er
sagsbehandler. Formuleringen omfatter maskinelle sagsbehandlingsskridt på baggrund af faste og
entydige kriterier såvel som uden sådanne kriterier. Bestemmelsen vil således kunne favne alle
situationer, som kan tages i anvendelse i takt med, at den teknologiske udvikling skaber mulighed
herfor.
Ved bestemmelsens anvendelse vil der blive tilstræbt løsninger, der letter de administrative
arbejdsgange i administration af tilskud på Kulturministeriets område.
Det foreslås i
stk. 2,
at kulturministen kan fastsætte regler om automatiseret sagsbehandling.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministeren bemyndiges generelt til at fastsætte regler
om automatiseret sagsbehandling. Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler i bekendtgørelse
om, at der vil kunne benyttes automatiseret sagsbehandling i afgørelsessager samt væsentlige
beslutninger, såfremt sagsbehandlingen af disse forhold vedrører tilskud omfattet af denne lov.
50
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Regeludstedelse herom kan efter omstændighederne være hensigtsmæssig for at sikre en korrekt og
transparent anvendelse af automatiseringsværktøjer ved administration af tilskud omfattet af denne
lov. Desuden kan et egentligt krav om regulering af bestemte automatiseringsprocesser følge af de til
enhver tid værende dataretlige regler og standarder eller forvaltningsretlige krav, hvorfor det er
nødvendigt med særskilt bemyndigelse hertil.
Til § 7
Det fremgår af forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, at de dokumenter, der udgår fra en myndighed til
borgere, virksomheder, m.v., i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse, skal være forsynet
med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig
identifikation af den, som er afsender af dokumentet og at dokumentet er endeligt. Af
forvaltningsloven § 32 b, stk. 2, fremgår det, at stk. 1 ikke gælder for dokumenter, hvor der anvendes
automatisk sagsbehandling.
Af forvaltningslovens § 32 b, stk. 4, fremgår det, at efter forhandling med finansministeren og
justitsministeren kan fastsættes nærmere regler om, hvornår betingelserne i stk. 1 skal anses for at
være opfyldt.
Det foreslås i
§ 7,
at kulturministeren kan fastsætte regler om, at Kulturministeriet eller den, der
administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område, kan udstede afgørelser og andre
dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med
maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer
entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og
dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministeren vil kunne fastsætte regler om, at
Kulturministeriet eller den, der administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område, kan
udstede afgørelser og andre dokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør heraf uden
underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en
teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne
afgørelser og dokumenter vil kunne sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig
underskrift.
Det er med den foreslåede bestemmelse hensigten, at kulturministeren skal kunne fastsætte nærmere
regler om, hvornår betingelserne i forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, skal anses for opfyldt.
Til § 8
51
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Det fremgår af § 7, stk. 3, i gældende driftstilskudslov, at kulturministeren fastsætter nærmere regler
for budgettet for tilskudsmodtagers drift og for regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse. Det er
forudsat i bemærkningerne til driftstilskudslovens § 7, stk. 3, at krav differentieres efter tilskuddets
størrelse, og at der fastsættes en bagatelgrænse for, hvornår der ikke skal indsendes budget og
regnskab eller udføres revision. Det er endvidere forudsat, at kravene differentieres efter
organisationsform, så der sondres mellem selvejende institutioner og foreninger.
De konkrete krav til budget, regnskabsaflæggelse og revision er fastsat i
driftstilskudsbekendtgørelsen. Det følger heraf, at selvejende institutioner m.v. skal indsende budget
til godkendelse ved årligt driftstilskud over 200.000 kr. fra Kulturministeriet. For driftstilskud over 1
mio. kr. fra Kulturministeriet skal væsentlige budgetændringer og ekstraordinære dispositioner
ligeledes godkendes. Krav til budgetgodkendelse gælder ikke foreninger.
Det følger endvidere af driftstilskudsbekendtgørelsen, at tilskudsmodtager ved årligt driftstilskud til
og med 200.000 kr. skal indsende en tro- og loveerklæring om tilskuddets anvendelse. For
driftstilskud over 200.000 kr. skal tilskudsmodtager indsende årsregnskab inkl. en ledelsesberetning.
Krav til regnskabsaflæggelse gælder uanset organisationsform. For driftstilskud over 200.000 kr. skal
tilskudsmodtagers årsregnskab revideres af en godkendt revisor. For foreninger, der modtager over
200.000 kr., men højst 1 mio. kr., kan revision udføres af en foreningsvalgt revisor i stedet for en
godkendt revisor.
Det fremgår af gældende budgetvejledning, at driftstilskudsmodtagere, der er omfattet af
budgetvejledningens pkt. 2.4.9, skal orientere ressortmyndigheden om vedtægtsændringer samt om
ændringer i institutionens dispositionsberettigede personer, og at disse driftstilskudsmodtagere i
slutningen af kalenderåret skal indsende et bestyrelsesgodkendt budget for det efterfølgende år til
ressortmyndigheden. Det fremgår endvidere af budgetvejledningens pkt. 2.4.9, at de omfattede
driftstilskudsmodtageres regnskaber skal revideres af en godkendt revisor eller Rigsrevisionen, og
disse driftstilskudsmodtagere er forpligtet til senest 1. maj at indsende et regnskab for det foregående
år samt revisionsprotokol til tilskudsgiveren. Endelig skal ressortmyndigheden informeres, hvis
tilskudsmodtageren skifter revisor. Driftstilskudsmodtagere, der er omfattet af pkt. 2.4.9, er
modtagere af driftstilskud fra staten, der årligt udgør 5 mio. kr. eller derover og forventes at udgøre
over halvdelen af tilskudsmodtagerens ordinære driftsindtægter (hvori ikke medregnes
projektindtægter) i en periode på fire år eller mere.
Det fremgår af gældende § 8, stk. 1, i driftstilskudsloven, at den offentlige hovedtilskudsyder skal
føre tilsyn med, om tilskudsmodtageren forvalter driftstilskuddet i overensstemmelse med det formål,
tilskuddet er bevilliget til, og i overensstemmelse med driftstilskudsloven og anden lovgivning, regler
fastsat i medfør af driftstilskudsloven eller anden lovgivning, indgåede aftaler, jf. § 9, og øvrige
52
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
betingelser for driftstilskuddet. Den offentlige hovedtilskudsyder kan beslutte, at en tilskudsmodtager
skal underlægges et skærpet tilsyn.
Det fremgår af § 8, stk. 3, i driftstilskudsloven, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om
indholdet af tilsynet, herunder om de oplysninger, der skal kontrolleres, og om, hvor ofte kontrollen
skal finde sted.
Det fastsatte tilsyn er differentieret efter tilskudsstørrelse, statens engagement og efter
organisationsform som følge af lempeligere krav til foreninger i forhold til budget og revision m.v.
Tilsynet er endvidere differentieret ved, at der føres et supplerende tilsyn svarende til et fondsretligt
tilsyn med selvejende institutioner. Herved er disse omfattet af fondslovgivningens
undtagelsesbestemmelser og dermed ikke undergivet tilsyn fra en fondsmyndighed, der kan være
Erhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen.
Det fremgår endvidere af driftstilskudslovens § 8, stk. 4, at kulturministeren kan indhente yderligere
materiale fra tilskudsmodtageren i forbindelse med tilsynet med tilskudsmodtagerens virksomhed og
til statistisk belysning af tilskudsområdet.
Det fremgår af gældende tekstanmærkning nr. 187, stk. 1, til finanslovens § 21. Kulturministeriet, at
kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for fordelingen af tilskud, vilkår for
anvendelse af tilskud, indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse for
modtagere af tilskud, der udbetales i henhold til ovennævnte finanslovskonti. Tekstanmærkningen
omfatter en lang række tilskud på Kulturministeriets område, men ikke alle, herunder ikke tilskud i
henhold til udlodningsloven.
En række sektorlove indeholder tilsvarende bemyndigelse, herunder de love, som den gældende
projekttilskudsbekendtgørelse er udstedt med hjemmel i. Det fremgår f.eks. af § 12 a, stk. 1, i lov om
musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. marts 2025, at kulturministeren fastsætter nærmere
administrative regler for forvaltning af tilskud, garantier og lån samt for regnskabsaflæggelse og
revision.
Det følger af gældende projekttilskudsbekendtgørelse, at modtagere af projekttilskud på 100.000 kr.
eller derunder skal afgive en erklæring om tilskuddets anvendelse. For projekttilskud over 100.000
kr. skal tilskudsmodtager indsende regnskab og beretning om tilskuddets anvendelse. For tilskud ydet
som garanti samt tilskud ydet af Det Danske Filminstitut i henhold til lov om film, skal
tilskudsmodtager dog aflægge regnskab uanset tilskuddets størrelse. Regnskab for tilskud over
100.000 kr. men højst 500.000 kr. skal enten være gennemgået og underskrevet af en
regnskabskyndig person eller være revideret af en godkendt revisor. Regnskab for tilskud over
500.000 kr. skal være revideret af en godkendt revisor. For tilskud ydet af Det Danske Filminstitut i
53
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
henhold til lov om film, skal regnskab for tilskud på mere end 100.000 kr. dog være revideret af en
godkendt revisor.
Det foreslås i
§ 8,
at kulturministeren kan fastsætte regler om regnskabsaflæggelse og revision samt
indhold i tilsyn, herunder om skærpet tilsyn, og om de oplysninger, der skal angives og kontrolleres
i forbindelse med tilsyn og til statistisk brug.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af driftstilskudslovens § 7, stk. 3, § 8, stk. 1,
og en fuldstændig videreførelse af driftstilskudslovens § 8, stk. 3, med sproglige justeringer. Med den
foreslåede bestemmelse videreføres samtidig tekstanmærkning nr. 187, stk. 1, til finanslovens § 21.
Kulturministeriet, hvad angår regler om regnskab og revision, og tilsvarende bestemmelser i en række
sektorlove.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at fastsætte regler i
bekendtgørelse om krav til regnskabsaflæggelse, herunder ledelsesberetning og -erklæring, og
revision samt indholdet af tilsyn, herunder om skærpet tilsyn og om de oplysninger, der skal angives
og kontrolleres i forbindelse med tilsyn.
Det er hensigten, at krav til regnskabsaflæggelse, beretning og revision vil blive gradueret efter
tilskudsstørrelse, og at bagatelgrænser for krav hertil som udgangspunkt vil blive hævet i forhold til
gældende driftstilskudsbekendtgørelse og projekttilskudsbekendtgørelse. Det forventes, at der i
udgangspunktet fastsættes ens bagatelgrænser for projektilskud og driftstilskud, og at disse grænser
også vil gælde for andre tilskudstyper, medmindre konkrete forhold ved en tilskudsordning tilsiger
andet.
Det forventes, at der i udgangspunktet vi blive stillet krav om regnskab og beretning for tilskud over
500.000 kr. Bagatelgrænsen vil løbende kunne pris- og lønreguleres. For tilskud herunder forventes
det, at tilskudsmodtager i stedet vil skulle indsende erklæring om anvendelse af tilskuddet. Udtages
en tilskudsmodtager til stikprøve, vil tilskudsmodtager dog skulle indsende regnskab og beretning
med henblik på, at det vil kunne kontrolleres, om der er overensstemmelse mellem erklæring og
regnskab og beretning. Undtaget fra den generelle bagatelgrænse for krav om regnskab og beretning
vil være tilskudsordninger, hvor der forud for lovens ikrafttræden er konstateret forkert anvendelse
af tilskudsmidler i et omfang, som gør, at det ikke vurderes forsvarligt at anvende den generelle
bagatelgrænse. En hensigtsmæssig bagatelgrænse vil her skulle fastsættes konkret.
Det bemærkes, at erklæringer til det offentlige er underlagt straffeansvar efter straffelovens § 163.
I forhold til revision forventes det, at der i udgangspunktet vil blive stillet krav om dette for tilskud
over 1.000.000 kr. Bagatelgrænsen vil løbende kunne pris- og lønreguleres. Modtagere af varige
54
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
driftstilskud over 500.000 kr. og op til og med 1.000.000 kr. pr. år vil stikprøvevist kunne blive mødt
af krav om revision. Undtaget fra den generelle bagatelgrænse for krav om revision vil være
tilskudsordninger, hvor der forud for lovens ikrafttræden er konstateret forkert anvendelse af
tilskudsmidler i et omfang, som gør, at det ikke vurderes forsvarligt at anvende den generelle
bagatelgrænse. En hensigtsmæssig bagatelgrænse vil her skulle fastsættes konkret.
Med de foreslåede bagatelgrænser vil budgetvejledningens krav til regnskab og revision, jf.
budgetvejledningens pkt. 2.4.9, blive implementeret og for en bredere kreds af
driftstilskudsmodtagere, end budgetvejledningen foreskriver.
Baggrunden for hævede bagatelgrænser er et ønske om at afbureaukratisere til gavn for
tilskudsmodtagere samt for at bidrage til at gøre det muligt at reducere administrative årsværk i staten.
For at modvirke svindel og urigtig brug af statslige tilskudsmidler forudsættes det, at hævede
bagatelgrænser vil blive modsvaret af risikobaserede stikprøver. Viser det sig, at niveauet for
bagatelgrænser ikke er hensigtsmæssigt, f.eks. fordi en stor andel stikprøver viser
uoverensstemmelser mellem erklæring og regnskab, forudsættes det, at bagatelgrænserne vil blive
tilpasset til hensigtsmæssige niveauer.
Den foreslåede ordning vil medføre, at krav til regnskab, beretning og revision ikke vil blive
differentieret efter organisationsform, hvilket er tilfældet efter gældende driftstilskudsregler. Dog er
det hensigten at der vil blive stillet særlige revisionskrav til statslige, kommunale og regionale
institutioner, der i medfør af anden lovgivning er underlagt særlige revisionsordninger.
I forhold til regnskabsaflæggelse vil driftstilskudsmodtagere som udgangspunkt blive omfattet af
årsregnskabsloven og bogføringsloven. Det er hensigten, at det i bekendtgørelse vil blive nærmere
specificeret, hvilke minimumsoplysninger tilskudsmodtageres regnskab skal indeholde. F.eks. vil der
kunne fastsættes krav om anvendelse af obligatoriske skabeloner, herunder opstilling af hovedposter
i årsregnskab. Det er herudover hensigten, at der vil blive stillet færre krav til driftstilskudsmodtageres
regnskabsaflæggelse, herunder til ledelsesberetning, end der følger af gældende
driftstilskudsbekendtgørelse.
I forhold til revision er det hensigten, at der vil blive stillet krav om, at denne skal gennemføres af en
godkendt revisor, dvs. en registreret eller statsautoriseret revisor, og at revisionen skal udføres i
overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende
i Danmark. Det er endvidere hensigten, at der som udgangspunkt vil blive stillet krav om, at
revisionen skal udføres i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision (SOR).
Standarderne for offentlig revision præciserer de særlige krav til en revision af et regnskab, der følger
af god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens
55
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
regnskaber m.m. (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012). Dette indebærer, at revisor
gennemfører juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision som led i revisionen.
Det er hensigten, at der vi blive stillet krav om, at revisor skal undersøge, om midler, der
viderefordeles af en tilskudsmodtager til selvstændige juridiske enheder, uden at der er tale om
delegation, er underlagt betryggende retningslinjer for regnskab og revision. Dette skal ses i
sammenhæng med, at en modtager af tilskud fra Kulturministeriet er ansvarlig for anvendelsen af
tilskuddet, uanset at denne viderefordeler tilskuddet helt eller delvis til andre.
Det forudsættes, at kulturministeren vil være ansvarlig for at gennemføre kontrol og tilsyn,
medmindre en underordnet myndighed på Kulturministeriets område, anden offentlig myndighed,
uafhængigt kollegialt organ, offentlig institution, selvejende institution eller forening m.v., i henhold
til lov eller efter delegation fra kulturministeren, er bemyndiget til at administrere eller tildele tilskud
på Kulturministeriets område. I disse tilfælde forudsættes det, at denne vil være ansvarlig for at
gennemføre kontrol og tilsyn, medmindre andet følger af anden lov. Hvor det er politisk besluttet til
hvad, hvem og hvor meget, der gives tilskud til, forudsættes det ligeledes, at den part, der i henhold
til finansloven administrerer tilskuddet, vil være ansvarlig for at gennemføre kontrol og tilsyn.
Formålet med tilsynet vil være at kontrollere, om tilskudsmodtager anvender tilskuddet til formålet i
overensstemmelse med der betingelser, der knytter sig til tilskuddet.
Tilsynet vil først og fremmest basere sig på gennemgang af det materiale, som tilskudsmodtager skal
indsende. Hvor der er krav om revision, vil der bl.a. blive fastsat krav om, at tilskudsmodtagers
bestyrelse skal tage stilling til revisors kritiske bemærkninger og væsentlige anbefalinger i
revisionsprotokollatet. I tilsynet vil der tillige kunne indgå oplysninger fra offentligt tilgængelige
kilder og fra oplysninger, som den tilsynsførende i øvrigt er i besiddelse af og yderligere oplysninger
fra tilskudsmodtager, som den tilsynsførende vil kunne indhente efter behov. Herved er det hensigten,
at den adgang, der fremgår af gældende driftstilskudslovs § 8, stk. 4, om at kulturministeren kan
indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtageren i forbindelse med tilsynet med
tilskudsmodtagerens virksomhed og til statistisk belysning af tilskudsområdet, vil indgå i den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse. Som noget nyt vil der efter behov tillige kunne indgå
oplysninger fra andre offentlige myndigheder, jf. lovforslagets § 12.
Også Rigsrevisionen kan i medfør af rigsrevisorlovens § 4 indhente materiale fra tilskudsmodtagere.
Som følge af at krav til regnskabsaflæggelse og revision m.v. vil blive differentieret efter
tilskudsstørrelse, og at der vil blive stillet visse supplerende krav til driftstilskudsmodtagere, som
staten har et særligt engagement over for, vil tilsynet variere herefter. Der vil således generelt være
tale om en direkte sammenhæng mellem tilskudsstørrelse og statens engagement samt tilsynets
intensitet.
56
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Hertil er det hensigten, at der vil blive ført yderligere tilsyn med de af Kulturministeriets
driftstilskudsmodtagere, der efter fondslovgivningen karakteriseres som fonde, med henblik på at der
vil blive ført et fondsretligt tilsyn med disse. Herved vil disse institutioner, der i Kulturministeriets
gældende driftstilskudslov er defineret som selvejende institutioner, fortsat blive omfattet af
fondslovgivningens undtagelsesbestemmelser og vil dermed ikke blive undergivet tilsyn fra en
fondsmyndighed, der kan være Erhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen. Det yderligere tilsyn vil
omfatte godkendelse af ekstraordinære dispositioner, vedtægter og ændringer heri samt ophør. Det er
hensigten, at det vil blive fastsat i bekendtgørelse, hvad der forstås ved ekstraordinære dispositioner.
Det forventes, at det vil blive fastsat, at der ikke føres et fondsretligt tilsyn med modtagere af
driftstilskud, der tildeles efter årlige ansøgningspuljer. Formålet er at sikre kontinuitet i forhold til,
hvem der er disse driftstilskudsmodtageres tilsynsmyndighed, ved at det ikke vil afhænge af, hvorvidt
de opnår årligt driftstilskud.
Civilstyrelsen er permutationsmyndighed for undtagne fonde. Det indebærer, at Civilstyrelsen
endeligt skal godkende væsentlige vedtægtsændringer (dvs. ændringer i formåls- og
opløsningsbestemmelser), opløsning af en fond og sammenlægning af fonde, uanset at dette også
godkendes som led i tilsyn fra en anden offentlig myndighed.
Det er hensigten at fastlægge regler i bekendtgørelse om, at tilsyn generelt vil indebære
regnskabsgodkendelse, hvor der er krav om indsendelse af regnskab. Hvor der er krav om revision,
vil regnskabsgennemgangen og -godkendelsen bl.a. basere sig på konklusioner m.v. herfra. I den
forbindelse vil det bl.a. skulle kontrolleres, om regnskabs- og revisionsregler er overholdt, og det vil
skulle vurderes, om regnskabet underbygger, at tilskuddet er anvendt i overensstemmelse med
tilskudsbetingelserne.
Det er endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler i bekendtgørelse om, at
driftstilskudsmodtagere skal indsende vedtægter og ændringer heri med henblik på kontrol af
vedtægter. Herved vil budgetvejledningens krav til orientering om vedtægter, jf. budgetvejledningens
pkt. 2.4.9, blive implementeret og for en bredere kreds af driftstilskudsmodtagere, end
budgetvejledningen foreskriver. For de af Kulturministeriets driftstilskudsmodtagere, der efter
fondslovgivningen karakteriseres som fonde, vil indsendelse af vedtægter dog være med henblik på
godkendelse for at sikre et fondsretligt tilsyn. Modtagere af driftstilskud, der tildeles via årlig
ansøgningspulje, vil ikke blive omfattet af krav om indsendelse af vedtægter og øvrige krav til
vedtægter i medfør af lovforslagets § 3, stk. 1, idet krav til vedtægter her vil kunne stilles som led i
ansøgningskrav.
Udgangspunktet for kontrol henholdsvis godkendelse af vedtægter vil være, om vedtægter og
ændringer heri lever op til de krav, det er hensigten at fastsætte i medfør af lovforslagets § 3, stk. 1,
57
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
og om det formål, som driftstilskuddet ydes til, ligger inden for tilskudsmodtagers vedtægtsbestemte
formål. Der vil herved være tale om en videreførelse af det tilsyn med vedtægter, der følger af
gældende driftstilskudslov.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse endvidere vil blive udnyttet til at fastsætte regler i
bekendtgørelse om tilskudsmodtagers frist for indsendelse af materiale til brug for tilsyn, herunder
erklæring eller regnskab, samt frist for den tilsynsførendes godkendelse af materialet. Det forventes,
at gældende frist for driftstilskudsmodtageres indsendelse af årsregnskab vil blive videreført. Herved
vil der blive afveget fra den frist, der fremgår af budgetvejledningens pkt. 2.4.9., som vedrører visse
driftstilskudsmodtagere.
Endelig er det hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at fastsætte nærmere
regler om, under hvilke omstændigheder der kan iværksættes skærpet tilsyn, og hvad skærpet tilsyn
kan indebære. Typisk vil det være relevant at stille krav om hyppigere og/eller mere detaljerede
afrapporteringer fra tilskudsmodtager. Det kan også være relevant at stille krav om yderligere
revision.
Til § 9
Det fremgår af gældende driftstilskudslovs § 13, stk. 1, at driftstilskud fra Kulturministeriet kan
tilbageholdes eller bortfalde helt eller delvis, og udbetalte driftstilskud kan kræves helt eller delvis
tilbagebetalt, hvis tilskudsmodtageren ikke længere opfylder betingelserne for driftstilskuddet, eller
hvis tilskudsmodtageren begæres konkurs eller standser sine betalinger eller der i øvrigt er fare for,
at tilskudsmodtagerens virksomhed må indstilles.
Det fremgår endvidere af gældende tekstanmærkning nr. 187, stk. 4, til finanslovens § 21.
Kulturministeriet, at afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i
tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet.
En række sektorlove indeholder tillige sanktionsbestemmelser, herunder lov om Statens Kunstfond,
jf. § 10, stk. 2, i lov nr. 458 af 8. marts 2013.
Det foreslås i
§ 9,
at kulturministeren kan fastsætte regler om, at tilskud kan tilbageholdes, modregnes
eller bortfalde helt eller delvist, og at et allerede udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt inkl. renter.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelsesform om,
i hvilke tilfælde, der vil kunne ske tilbageholdelse, tilbagebetaling, bortfald m.v. helt eller delvist.
Der vil herved kunne fastsættes bestemmelser svarende til driftstilskudslovens § 13, stk. 1,
tekstanmærkning nr. 187, stk. 4, til finanslovens § 21. Kulturministeriet og tilsvarende bestemmelser
58
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
i en række sektorlove, dog med tilføjelse af bestemmelser om rentetillæg. Det er endvidere hensigten,
at der vil blive fastsat regel om, at der kan kræves tilbagebetaling m.v. i tilfælde, hvor
tilskudsmodtager har afgivet urigtige eller fortiet væsentlige oplysninger. Bemyndigelsen til at
fastsætte regler om opkrævning af rentetillæg i forbindelse med tilbagebetaling forventes alene at
blive anvendt i forhold til sager, hvor der har været et element af svig fra tilskudsmodtagers side, eller
hvor der er udbetalt ulovlig eller uforenelig statsstøtte.
Eksempler på, at betingelser for et tilskud ikke er opfyldt, kan være, at tilskudsmodtager ikke har
gennemført alle aktiviteter som forudsat, at et projekt er videreført efter tilskudsperiodens udløb uden
godkendelse, eller at der har været afholdt væsentligt højere lønudgifter eller andre udgiftstyper end
tilladte niveauer. Det kan også være i tilfælde, hvor tilskudsmodtagers aktiviteter eller projekt viser
sig at afvige væsentligt fra det givne formål.
Det forudsættes, at kulturministeren vil være ansvarlig for at træffe afgørelser om tilbagebetaling og
andre sanktioner, medmindre en underordnet myndighed på Kulturministeriets område, anden
offentlig myndighed, uafhængigt kollegialt organ, offentlig institution, selvejende institution eller
forening m.v., i henhold til lov eller efter delegation fra kulturministeren, er bemyndiget til at
administrere eller tildele tilskud på Kulturministeriets område. I disse tilfælde forudsættes det, at
denne vil være ansvarlig for at træffe afgørelse om tilbagebetaling m.v., medmindre andet følger af
anden lov. Hvor det er politisk besluttet til hvad, hvem og hvor meget, der gives tilskud til, forudsættes
det, at den part, der i henhold til finansloven administrerer tilskuddet, vil være ansvarlig for at træffe
afgørelser om tilbagebetaling og andre sanktioner.
Det vil bero på en konkret vurdering fra Kulturministeriet eller den, der administrerer eller tildeler et
tilskud, hvorvidt betingelserne for tilbagebetaling m.v. er til stede. Der vil i den forbindelse bl.a.
skulle lægges vægt på, om en tilskudsmodtager bevidst har afgivet urigtige oplysninger m.v.
Til § 10
Det fremgår af § 7, stk. 1, i gældende driftstilskudslov, at tilskudsmodtageren inden for rammerne af
sit budget disponerer ved anvendelsen af de offentlige tilskud og øvrige indtægter under et.
Det fremgår af § 7, stk. 2, i gældende driftstilskudslov, at tilskudsmodtager kan videreføre over- eller
underskud til anvendelse inden for tilskudsmodtagerens formål i følgende regnskabsår, medmindre
andet er besluttet i forbindelse med afgørelsen om ydelse af tilskud. Kommuner kan have fastsat andre
regler for tilskudsmodtagere, som er en del af den kommunale forvaltning, hvor overførelse af under-
og overskud generelt ikke tillades.
59
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Det foreslås i
stk. 1,
at modtagere af driftstilskud kan disponere frit over tilskuddet inden for formålet
med tilskuddet, medmindre andet følger af anden lovgivning, regler udstedt i medfør heraf eller af
betingelser fastsat i forbindelse med tilsagn om driftstilskud.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at driftstilskud vil kunne disponeres frit inden for formålet
med tilskuddet, medmindre andet følger af anden lovgivning, regler udstedt i medfør heraf eller af
betingelser fastsat i forbindelse med tilsagn om driftstilskud. Herved vil driftstilskud adskille sig fra
tilskud til konkrete indsatser, herunder projekt- og anlægstilskud, som er tidsmæssigt afgrænsede, og
hvor der almindeligvis på forhånd tages stilling til, hvad tilskuddet nærmere kan disponeres til.
Driftstilskudsmodtagere, der efter fondslovgivningen karakteriseres som fonde vil dog skulle have
godkendt ekstraordinære dispositioner på forhånd.
Almindeligvis vil det fremgå af sektorlov, finanslov, herunder aktstykker, eller af puljeopslag, hvad
formålet med et driftstilskud er. Er formålet med driftstilskuddet ikke nærmere angivet her, vil det i
udgangspunkt blive lagt til grund, at tilskudsmodtagers vedtægtsbestemte formål udgør formålet med
driftstilskuddet. Driftstilskuddet vil alene kunne anvendes til tilskudsmodtagers ordinære
driftsudgifter og aktiviteter inden for det formål, som driftstilskuddet ydes til, herunder en afgrænset
del af tilskudsmodtagers virksomhed, hvis formålet med tilskuddet er snævrere end tilskudsmodtagers
vedtægtsbestemte formål.
Det foreslås i
stk. 2,
at modtagere af driftstilskud inden for rammerne af sit formål kan disponere
offentlige tilskud og øvrige indtægter under ét.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af driftstilskudslovens § 7, stk. 1, med sproglige
justeringer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en driftstilskudsmodtager frit vil kunne lade tilskuddet
indgå som en del af den samlede finansiering af sin drift uden at skulle aflægge særskilt regnskab for
tilskuddets anvendelse. I tilfælde, hvor der kun ydes driftstilskud til en klart afgrænset del af en
tilskudsmodtagers samlede virksomhed, vil tilskudsmodtager kun kunne disponere over
driftstilskuddet til denne afgrænsede del af sin virksomhed.
Det foreslås i
stk. 3,
at modtagere af driftstilskud kan videreføre over- eller underskud til anvendelse
inden for tilskudsmodtagerens formål i følgende regnskabsår, medmindre andet følger af betingelser
fastsat i forbindelse med tilsagn om driftstilskud.
Den foreslåede bestemmelse er en direkte videreførelse af driftstilskudslovens § 7, stk. 2. Første del
af den foreslåede bestemmelse indebærer, at eventuelle uforbrugte tilskudsmidler ikke umiddelbart
vil skulle tilbagebetales til Kulturministeriet, hvis de ikke er anvendt i det regnskabsår,
60
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
driftstilskuddet er ydet. Herved vil driftstilskudsmodtagere kunne opretholde en egenkapital, som kan
modvirke udsving i det enkelte år. En overførsel til efterfølgende regnskabsår vil kunne ske, så længe
tilskuddet fortsat kommer til at tjene det formål, som tilskuddet er ydet til. Dog forudsættes det, at
der ikke må ske en væsentlig ophobning af uforbrugte driftstilskud over en flerårig periode.
Hvis det i forbindelse med beslutning om ydelse af driftstilskuddet besluttes, at uforbrugte dele af
driftstilskuddet skal tilbagebetales ved udløbet af tilskudsåret, foreslås det i anden del af
bestemmelsen, at eventuelle uforbrugte tilskudsmidler ikke vil kunne videreføres. Det vil skulle være
anført i de tilskudsbetingelser, der meddeles sammen med driftstilskuddet, at der i disse tilfælde vil
kunne kræves en tilbagebetaling.
Til § 11
Det fremgår af § 8, stk. 1, i gældende driftstilskudslov, at den offentlige hovedtilskudsyder skal føre
tilsyn med, om tilskudsmodtageren forvalter driftstilskuddet i overensstemmelse med det formål,
tilskuddet er bevilliget til, og i overensstemmelse med denne lov og anden lovgivning, regler fastsat
i medfør af denne lov eller anden lovgivning, indgåede aftaler, jf. § 9, og øvrige betingelser for
driftstilskuddet. Den offentlige hovedtilskudsyder kan beslutte, at en tilskudsmodtager skal
underlægges et skærpet tilsyn.
Det fremgår af § 8, stk. 2, i gældende driftstilskudslov, at efter aftale mellem kulturministeren og en
eller flere kommuner eller anden offentlig tilskudsydende myndighed kan tilsynet med en
tilskudsmodtagers virke varetages af en offentlig myndighed, der ikke er den offentlige
hovedtilskudsyder.
Det foreslås i
§ 9,
at hvor driftstilskud ydes til en modtager fra Kulturministeriet og en eller flere
kommuner samtidig, føres et samlet tilsyn med tilskuddene af den part, der yder det største offentlige
driftstilskud, medmindre andet aftales.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af driftstilskudslovens § 8, stk. 1, og skal sikre,
at der skabes klarhed om tilsynsansvaret i tilfælde, hvor både Kulturministeriet og en eller flere
kommuner yder driftstilskud til samme modtager. Bestemmelsen indebærer, at den part, der yder det
største offentlige tilskud, vil skulle føre et samlet tilsyn på vegne af både Kulturministeriet og en eller
flere kommuner, medmindre andet aftales mellem de tilskudsydende parter. Konsekvensen heraf er,
at den tilsynsførende vil skulle forholde sig til alle betingelser og forudsætninger for tilskuddet fra
Kulturministeriet og fra kommunal side og ikke kun sine egne.
Forholdet mellem størrelsen af Kulturministeriets driftstilskud og det eller de kommunale
driftstilskud kan variere fra år til år. Dermed kan det også variere fra år til år, hvem af parterne der
61
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
som udgangspunkt er tilsynsførende myndighed. I disse tilfælde, eller hvor tilskuddene er lige store,
indebærer bestemmelsen, at det vil kunne aftales, hvem der er tilsynsførende, med henblik på at dette
ikke varierer fra år til år. Herved driftstilskudslovens § 8, stk. 2, blive videreført delvist, dog uden
udtrykkelig lovhjemmel.
I andre tilfælde er der klynger af institutioner, der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet og en
eller flere kommuner til samme formål, men hvor det varierer, om det er Kulturministeriet eller en
kommune, der yder det største driftstilskud. Det gælder f.eks. regionale spillesteder. Her kan det være
hensigtsmæssigt at aftale, at det enten er en kommune eller Kulturministeriet, der vil skulle føre tilsyn
med institutioner i institutionsklyngen.
Det er hensigten, at det vil blive fastsat i bekendtgørelse, at den tilsynsførende skal orientere de parter,
som den tilsynsførende fører tilsyn på vegne af, om udfaldet af tilsynet.
Med driftstilskud fra Kulturministeriet menes i overensstemmelse med lovens anvendelsesområde,
jf. lovforslagets § 1, stk. 2, driftstilskud på Kulturministeriets område, der er bevilliget på de årlige
finanslove. Det er herved underordnet, hvem der administrerer og træffer afgørelse om tildeling af
tilskud.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, i modsætning til gældende driftstilskudslov, at princippet om
én tilsynsførende ikke vil finde anvendelse, når flere statslige myndigheder yder driftstilskud til
samme modtager. Det indebærer, at statslige myndigheder vil skulle føre tilsyn i henhold til egen
regulering, hvis flere statslige myndigheder yder driftstilskud til samme modtager samtidig,
medmindre andet kan aftales mellem de tilskudsydende myndigheder.
Til § 12
Det foreslås i
stk. 1,
at kulturministeren kan fastsætte regler om, at kulturministeren eller den, der
administrerer og tildeler tilskud på Kulturministeriets område, kan indsamle og behandle, herunder
samkøre, oplysninger, som denne i øvrigt er i besiddelse af og oplysninger fra offentligt tilgængelige
kilder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med
tilskudsadministration på Kulturministeriets område.
Bestemmelsen medfører, at der i bekendtgørelsesform vil kunne fastsættes regler om, at
kulturministeren eller den, der administrerer og tildeler tilskud på Kulturministeriets område, vil
kunne indsamle og behandle oplysninger, som denne i øvrigt er i besiddelse af, og oplysninger fra
offentligt tilgængelige kilder, herunder fra cvr-registret, søgemaskiner som f.eks. Google, kortdata og
adresseoplysninger m.v., når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver
i forbindelse med tilskudsadministration på Kulturministeriets område.
62
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Indsamlingen og behandlingen, herunder samkøringen, efter det foreslåede stk. 1 vil blive brugt til at
styrke kontrol med udbetalte tilskudsmidler, hvor dette vurderes relevant.
Udtrykket »samkøring« er en fælles betegnelse for forskellige tekniske løsninger, som vedrører
sammenkobling af oplysninger, der kommer fra forskellige registre. Under samkøring hører
maskinelle overførsler, hvorved et register tilføres oplysninger fra et andet register, således at det
modtagende register udvides med disse oplysninger. Til begrebet samkøring vil endvidere blive
henregnet maskinelle sammenstillinger af oplysninger fra forskellige registre, hvorved der dannes et
nyt »uddata-produkt«, f.eks. et nyt register.
Begrebet »offentligt tilgængelige kilder« vil skulle forstås bredt og omfatter således både
personoplysninger og andre oplysninger fra enhver offentligt tilgængelig kilde, herunder enhver
informationskilde af både elektronisk og ikke-elektronisk karakter, som inden for rammerne af
gældende ret kan tilgås i det offentlige rum. Oplysninger og kilder, der er tilgængelige på almindelige
kommercielle vilkår, f.eks. gennem betaling af abonnement eller andre former for betalingstjenester,
vil tillige blive anset som offentligt tilgængelige.
Med »oplysninger som ministeren, eller den, der administrerer eller tildeler tilskud på
Kulturministeriets område, i øvrigt er i besiddelse af« sigtes til alle typer af oplysninger. Det vil
eksempelvis kunne være oplysninger, som tilskudsmodtager har indberettet som følge af deres
indberetningspligter iht. ansøgninger, regnskabsaflæggelser, afrapporteringer, og lign. i forbindelse
med den almindelige tilskudsadministration, eller det vil kunne være oplysninger, som
kulturministeren eller den, der administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område, har
indsamlet fra tilskudsmodtager i forbindelse med kontrol.
Med »nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med
tilskudsadministration på Kulturministeriets område« sigtes til, at der ikke ændres på det
grundlæggende kriterium om, at anvendelse af oplysninger, herunder personoplysninger, kræver et
sagligt formål, og at behandlingen ikke må være mere omfattende, end forholdet tilsiger.
Indsamlingen og behandlingen af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder vil omfatte
oplysninger, som er offentliggjort, forud for ikrafttræden. Oplysningerne vil således kunne vedrøre
forhold fra før denne lovs ikrafttræden.
Det foreslås i
stk. 2,
at kulturministeren kan fastsætte regler om, at Kulturministeriet eller anden
offentlig myndighed, der administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område, kan
indsamle og behandle, herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder, når det er
nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med
63
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
tilskudsadministration og til udvikling af it-systemer, der understøtter tilskudsadministration på
Kulturministeriets område.
Bestemmelsen medfører, at der i bekendtgørelsesform vil kunne fastsættes regler om, at
kulturministeren eller anden offentlig myndighed, der administrerer eller tildeler tilskud på
Kulturministeriets område, vil kunne indsamle og behandle, herunder samkøre, oplysninger om f.eks.
fysiske personers indkomst og økonomiske forhold i øvrigt fra offentlige datakilder (såsom
indkomstregistret, skatteoplysninger og skattekontoen). Også andre oplysninger end de nævnte kan
være relevante at indsamle, hvorfor lovforslaget ikke har en nærmere afgrænsning af de oplysninger,
der vil kunne indsamles og behandles, herunder samkøres, fra andre offentlige myndigheder i medfør
af det foreslåede stk. 2.
Behovet for at anvende oplysninger fra andre offentlige myndigheder vil afhænge af den enkelte
tilskudsordnings udformning, herunder hvilke oplysninger, der skal indgå i forbindelse med
ansøgning, regnskabsaflæggelse og øvrig afrapportering. Adgangen kan f.eks. være relevant i
tilfælde, hvor ansøgers indkomst har betydning for, hvor stort et tilskud en ansøger er berettiget til.
Indsamlingen og behandlingen, herunder samkøringen, efter det foreslåede stk. 2 vil blive brugt til at
styrke kontrol med udbetalte tilskudsmidler og til udvikling af it-systemer, der understøtter
tilskudsadministration på Kulturministeriets område, hvor dette vurderes relevant.
For afgrænsning af »samkøring« og »nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og
tilsynsopgaver i forbindelse med tilskudsadministration på Kulturministeriets område« henvises til
bemærkninger til § 12, stk. 1.
Indsamlingen og behandlingen af oplysninger fra andre offentlige myndigheder vil omfatte
oplysninger, som er offentliggjort, eller som andre myndigheder er i besiddelse af forud for
ikrafttræden. Oplysningerne vil således kunne vedrøre forhold fra før denne lovs ikrafttræden.
Det foreslås i
stk. 3,
at kulturministeren kan fastsætte regler om, at kulturministeren eller anden
offentlig myndighed, der administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område, kan få
terminaladgang til nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske eller
erhvervsmæssige forhold i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, når det er
nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med
tilskudsadministration og til udvikling af it-systemer, der understøtter tilskudsadministration på
Kulturministeriets område.
Bestemmelsen medfører, at der i bekendtgørelsesform vil kunne fastsættes regler om, at
kulturministeren eller anden offentlig myndighed, der administrerer eller tildeler tilskud på
64
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Kulturministeriets område, vil kunne få terminaladgang til nødvendige oplysninger om fysiske eller
juridiske personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i
forbindelse med tilskudsadministration på Kulturministeriets område, eller til udvikling af it-
systemer, der understøtter tilskudsadministration på Kulturministeriets område. Herved vil der blive
tilvejebragt hjemmel til, at data fra indkomstregistret vil kunne anvendes til sammenstilling og
samkøring af oplysninger.
Kulturministeren eller anden offentlig myndighed, der administrerer eller tildeler tilskud på
Kulturministeriets område, har på nuværende tidspunkt ikke adgang til at kontrollere oplysninger op
mod indkomstregistret. Data fra indkomstregistret vil bl.a. kunne anvendes til at kontrollere
rigtigheden af de oplysninger, som ansøger/tilskudsmodtager afgiver i forbindelse med ansøgning,
regnskabsaflæggelse og øvrig afrapportering, og vil f.eks. kunne anvendes til at foretage
efterregulering af tilskud.
Ved »terminaladgang« vil menes en direkte elektronisk adgang til at indsamle oplysninger fra det
pågældende register. Der vil alene være adgang til oplysninger i indkomstregisteret i det omfang, det
efter en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt. Hvorvidt det er tilfældet vil bl.a. afhænge af den
enkelte tilskudsordnings udformning og indhold.
For afgrænsning af »samkøring« og »nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og
tilsynsopgaver i forbindelse med tilskudsadministration på Kulturministeriets område« henvises til
bemærkninger til § 12, stk. 1.
Indsamlingen og behandlingen af oplysninger fra andre offentlige myndigheder vil omfatte
oplysninger, som er offentliggjort, eller som andre myndigheder er i besiddelse af forud for
ikrafttræden. Oplysningerne vil således kunne vedrøre forhold fra før denne lovs ikrafttræden.
Det foreslås, at bestemmelsen i stk. 3 alene vil omfatte offentlige myndigheder. Der vil med
bestemmelsen dermed ikke kunne fastsættes regler om terminaladgang for andre parter, der
administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område, herunder selvejende institutioner og
foreninger oprettet på privatretligt grundlag.
Det foreslås i
stk. 4,
at kulturministeren kan fastsætte regler om, at bevillingsansvarlige myndigheder
på Kulturministeriets område kan videregive oplysninger omfattet af stk. 2 og 3 til parter, der
administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område, og som ikke er en offentlig
myndighed, når det er nødvendigt af hensyn til denne parts udførelse af kontrol- og tilsynsopgaver i
forbindelse med tilskudsadministration på Kulturministeriets område.
65
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Bestemmelsen medfører, at der i bekendtgørelsesform vil kunne fastsættes regler om, at
bevillingsansvarlige myndigheder på Kulturministeriets område vil kunne videregive oplysninger
omfattet af stk. 2 og 3 til parter, der administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område,
og som ikke er en offentlig myndighed, herunder selvejende institutioner og foreninger m.v. oprettet
på privatretligt grundlag, når det er nødvendigt af hensyn til denne parts udførelse af kontrol- og
tilsynsopgaver i forbindelse med tilskudsadministration på Kulturministeriets område. Herved vil
selvejende institutioner og foreninger m.v., der administrerer tilskud på Kulturministeriets område,
kunne få adgang til oplysninger omfattet af stk. 2 og 3, via den bevillingsansvarlige myndighed på
Kulturministeriets område.
Ved »bevillingsansvarlig myndighed på Kulturministeriets område« vil forstås den myndighed, der i
henhold til finanslov administrerer den bevilling, der finansierer den tilskudsordning, som en
selvejende institution eller forening m.v., administrerer eller tildeler i henhold til lov eller efter
delegation fra kulturministeren.
Det forventes at blive fastsat, at den bevillingsansvarlige myndighed træffer afgørelse om
videregivelse af oplysninger omfattet af stk. 2 og 3 til selvejende institutioner og foreninger m.v.,
efter dennes anmodning om konkrete oplysninger til brug for dennes udførelse af kontrol- og
tilsynsopgaver i forbindelse med tilskudsadministration på Kulturministeriets område.
Det foreslås i
stk. 5,
at kulturministeren kan fastsætte regler om, at kulturministeren eller anden
offentlig myndighed, der administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område, kan
videregive oplysninger omfattet af stk. 1-3 til andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af
hensyn til udførelsen af disse myndigheders kontrol- og tilsynsopgaver eller til udvikling af it-
systemer inden for disse myndigheders ressortområde.
Det foreslåede stk. 5 har til formål at give kulturministeren eller anden offentlig myndighed, der
administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område et klart retsgrundlag for, at
myndigheden af egen drift vil kunne videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder, som
vurderes at være af væsentlig betydning for disse myndigheders kontrol- og tilsynsopgaver.
Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse ikke er tilsigtet nogen ændring af andre
offentlige myndigheders adgang til efter anmodning at få udleveret de oplysninger, som
kulturministeren eller anden offentlig myndighed, der administrerer eller tildeler tilskud på
Kulturministeriets område, er kommet i besiddelse af, herunder oplysninger indsamlet i medfør af
lovforslagets stk. 1-3. Der er med den foreslåede bestemmelse endvidere ikke tilsigtet nogen ændring
af, i hvilket omfang kulturministeren eller anden offentlig myndighed, der administrerer eller tildeler
tilskud på Kulturministeriets område, på baggrund af en konkret vurdering kan videregive
oplysninger til andre offentlige myndigheder. Disse spørgsmål afgøres efter de almindelige regler om
66
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
videregivelse af oplysninger mellem offentlige myndigheder, herunder de regler, som er fastlagt i
databeskyttelsesloven, databeskyttelsesforordningen og forvaltningsloven. Derudover vil
oplysninger i medfør af lovforslagets § 1, stk. 4, alene kunne videregives til andre offentlige
myndigheder, som har hjemmel til at anvende disse. Dette medfører ikke et krav om eksplicit
lovhjemmel i alle tilfælde, men kan konkret gøre det i forhold til bestemte oplysninger f.eks.
oplysninger om konkurskarantæne, hvor der er krav om hjemmel i lov eller bekendtgørelse.
De kontrolresultater, som andre offentlige myndigheder, herunder skattevæsenet, opnår som følge af
oplysninger, der er videregivet i medfør af stk. 5, kan have betydning for kulturministeren eller andre
offentlige myndigheder, der administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område, og deres
fremadrettede vurdering af risikoen for, om tilskudsmodtagere vil begå lovovertrædelser omfattet af
andre offentlige myndigheders lovgivning, herunder skatte- og afgiftslovgivningen. Adgangen til at
indsamle og behandle oplysninger efter lovforslagets stk. 1-3 vil derfor også omfatte andre offentlige
myndigheders, herunder skattevæsenets, kontrolresultater, som er dannet på grundlag af videregivelse
af oplysninger til disse andre offentlige myndigheder fra kulturministeren eller andre offentlige
myndigheder, der administrerer og tildeler tilskud på Kulturministeriets område. Det vil i
bekendtgørelse udstedt i medfør af lovforslagets § 12, stk. 5, blive fastsat, til hvilke andre offentlige
myndigheder kulturministeren eller andre offentlige myndigheder, der administrerer eller tildeler
tilskud på Kulturministeriets område, vil kunne videregive oplysninger.
Det foreslås i
stk. 6,
at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvornår sletning af
oplysninger skal finde sted, og om de tekniske, organisatoriske og administrative foranstaltninger,
der skal iagttages ved behandlingen.
Adgangen til at fastsætte regler vil skulle ske inden for rammerne af arkivlovens regler om bevaring
og kassation af offentlige arkivalier m.v., samt anden lovgivning, som indeholder krav til opbevaring
og sletning. Ved sletning vil i overensstemmelse hermed forstås arkivering og kassation af de
omfattede oplysninger.
Bestemmelsen indebærer herudover, at kulturministeren vil skulle fastsætte regler, som sikrer et
passende beskyttelsesniveau i forbindelse med kulturministrens, eller den offentlige myndighed, der
administrerer og tildeler tilskud på Kulturministeriets områdes, gennemførelse af behandling i tillæg
til de almindelige regler i databeskyttelsesforordningen.
Kulturministeren vil i medfør af lovforslagets stk. 6 og inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningens artikel 23, kunne fastsætte nærmere regler om, at personoplysninger
må viderebehandles til andre formål, end de oprindeligt var indsamlet til, uafhængigt af formålenes
forenelighed (formålsbestemthedsprincippet).
67
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Ved udnyttelsen af bemyndigelsen vil kravene i forordningens artikel 23, stk. 2, være opfyldt, hvilket
medfører, at der ved udstedelse af en bekendtgørelse, der begrænser bl.a.
formålsbestemthedsprincippet, som minimum, hvor det er relevant, navnlig skal indeholde specifikke
bestemmelser vedrørende de i artikel 23, stk. 2, påkrævede bestemmelser.
Begrænsningen af formålsbestemthedsprincippet indebærer konkret, at kulturministeren eller den
offentlig myndighed, der administrer eller tildele tilskud på Kulturministeriets område, får adgang til
at foretage test med de data, som omfattes af de foreslåede bestemmelser i stk. 1-3 og 5. Det fremgår
af Justitsministeriets betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, side 158, at en
sådan fremgangsmåde, hvorefter der i lovgivningen foretages fravigelser af forordningen, er i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, såfremt fravigelsen opfylder de krav, som er
fastlagt i forordningens artikel 23.
Begrænsningen af formålsbestemthedsprincippet vurderes at være en nødvendig og forholdsmæssig
foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til offentlige myndigheders kontrol-, tilsyns- og
reguleringsfunktioner, der udgør offentlig myndighedsudøvelse.
Formålet er bl.a. at sikre det lovgivningsmæssige grundlag for, at der i læringsøjemed kan udvikles
modeller m.v., der kan genkende mønstre og tegn på svig på tværs af data. Det bemærkes, at de
almindelige krav om proportionalitet og dataminimering fortsat gælder ved anvendelse af data. Det
forudsættes derfor at adgangen til at fastsætte regler om, at der kan anvendes oplysninger til
læringsformål for modeludviklingen ikke benyttes i et videre omfang, end hvad der er nødvendigt for
at sikre, at den efter lovforslaget tilsigtede model vedrørende samkøring af data er operationel og
virker efter hensigten.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 vil alene kunne anvendes til at fravige
formålsbestemthedsprincippet i relation til behandling af oplysninger i henhold til stk. 1-3 og 5. Det
vil skulle vurderes konkret, om fravigelser, der fastsættes i medfør af bestemmelsen, lever op til
databeskyttelsesforordningens artikel 23.
Der vil ikke i øvrigt ske fravigelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen, herunder de
registreredes rettigheder. Spørgsmålet om underretning og indsigt i data m.v., som vil blive behandlet
i medfør af stk. 1-3 og 5, vil derfor skulle afgøres efter de almindelige regler i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 13
68
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Det følger af forældelseslovens § 2, stk. 1, at forældelsesfristerne efter forældelsesloven regnes fra
det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre
andet følger af andre bestemmelser. Efter forældelseslovens § 2, stk. 2, regnes forældelsesfristen først
fra betalingsfristens udløb, hvis der er indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden
for hvilken betaling anses for rettidig.
For så vidt angår myndigheders afgørelser om tilbagebetaling i tilskudssager, følger det af retspraksis,
jf. Vestre Landsrets dom af 26. marts 2018 offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2018.2443, at et
krav i medfør af en udtrykkelig tilbagebetalingshjemmel ikke kan kræves opfyldt, før det ved en
administrativ afgørelse er besluttet at gøre kravet gældende. Forældelsesfristen for kravet må efter
formuleringen i forældelseslovens § 2, stk. 1, derimod
–
ifølge den nævnte dom
–
regnes fra det
tidligste tidspunkt, til hvilket myndigheden
kunne
kræve kravet opfyldt. Det vil sige, når sagen er
tilstrækkelig oplyst, og der er foretaget partshøring, og altså ikke nødvendigvis først, når der træffes
afgørelse om tilbagebetaling.
Der gælder i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige særlige regler af betydning for forældelsen
i forbindelse med restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringer.
I § 18 a, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er bestemt, at et hovedkrav og dets
tilhørende rente eller renter, der alle er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, i
relation til forældelse udgør et fordringskompleks, hvor alle fordringer har samme forældelsesdato,
uanset om hovedkravet eller dets tilhørende rente eller renter op- eller nedskrives, efter at de er
kommet under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, eller uanset om flere fordringer er
modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden som en sammenlagt fordring. Forældelsesdatoen for
fordringskomplekset er den til enhver tid gældende forældelsesdato for hovedkravet, efter at dette
kom under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, uanset om hovedkravet, da det kom
under inddrivelse, var ikkeinddrivelsesparat eller senere bliver ikkeinddrivelsesparat.
I § 18 a, stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at for fordringer under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden er forældelsesfristen tre år, selv om hovedkravet, inden det kom
under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, havde en længere forældelsesfrist eller der,
før eller efter at fordringen kom under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er opnået
et retsgrundlag som nævnt i forældelseslovens § 5, stk. 1, jf. dog stk. 5, 2. og 3. pkt.
Af § 18 a, stk. 7, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige følger, at for fordringer, der overdrages
til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, indtræder forældelse tidligst tre år efter
fordringens modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Efter bestemmelsen indrømmes der
ved modtagelsen af en retskraftig fordring hos restanceinddrivelsesmyndigheden en tillægsfrist, der
69
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
regnes fra modtagelsen. Egentlig afbrydelse af forældelsen eller inddrivelse kan således finde sted
inden for tillægsfristen.
En fordring anses for modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden ved registreringen i
modtagelsessystemet, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt., og § 49, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1110 af 25.
oktober 2024 om inddrivelse af gæld til det offentlige om henholdsvis inddrivelsessystemet PSRM
og inddrivelsessystemet DMI.
I § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1110 af 25. oktober 2024 om inddrivelse af gæld til det offentlige er
bestemt, at ved overdragelse af en fordring til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på
inddrivelse skal fordringshaveren eller dennes repræsentant benytte skyldners cpr-nummer eller cvr-
nummer som journalnummer. Oplysninger om cpr-nummer eller cvr-nummer kan dog undlades, hvis
fordringshaveren eller dennes repræsentant godtgør, at det ikke har været muligt at fremskaffe
sådanne oplysninger. Fordringshaveren skal ved overdragelsen af fordringen til
restanceinddrivelsesmyndigheden
give
alle
oplysninger,
som
efter
restanceinddrivelsesmyndighedens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen, herunder efter
omstændighederne oplysning om fordringens stiftelsestidspunkt, forfaldstidspunkt, sidste rettidige
betalingstidspunkt, rentesats, hovedstol, tilskrevne renter, gebyrer og omkostninger.
Restanceinddrivelsesmyndigheden har i aftaler med Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen
fastlagt, hvilke stamdata skal medfølge for forskellige fordringstyper ved oversendelse til inddrivelse.
Det foreslås i
stk. 1,
at fristen for forældelse af et krav på hel eller delvis tilbagebetaling af et tilskud
regnes fra dagen efter den frist, der er fastsat for indsendelse af fyldestgørende afrapportering,
regnskab eller anden dokumentation, der udgør et vilkår for tilskuddet. Hvis den indsendte
dokumentation ikke er fyldestgørende, regnes fristen fra dagen efter ny fastsat frist for indsendelse af
fyldestgørende materiale.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets §§ 8-9, hvorefter
kulturministeren vil kunne fastsætte regler for henholdsvis regnskabsaflæggelse og revision m.v. samt
tilbagebetaling af tilskud m.v., eksempelvis i tilfælde hvor tilskudsmodtager ikke opfylder
betingelserne for tilskuddet.
Formålet med bestemmelsen er at præcisere gældende ret for forældelse af fordringer i sager om
tilbagebetaling af udbetalt tilskud, sådan som den er kommet til udtryk i ovennævnte dom UfR
2018.2443. Bestemmelsen vil skulle bidrage til øget klarhed for både fordringshaver og skyldner om,
hvornår forældelsesfristen løber, og hvornår en fordring må anses for forældet. Samtidig har
bestemmelsen til formål at understøtte en mere ensartet, forenklet og effektiv tilskudsforvaltning, der
vil kunne danne bedre grundlag for masseforvaltning.
70
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Den, der administrerer et tilskud, vil typisk først, når der er aflagt fyldestgørende afrapportering for
udbetalt tilskud, have grundlag for at vurdere, om tilskudsmodtageren lever op til betingelserne for
tilskuddet, og
–
hvis det ikke er tilfældet
–
om der skal rejses et tilbagebetalingskrav. Det kan
imidlertid i den enkelte sag være vanskeligt at afgøre, fra hvornår forældelsesfristen konkret beregnes,
herunder i relation til, når sagen overgives til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse.
I sager, hvor afrapporteringen er mangelfuld, og der skal indhentes flere oplysninger, vil der således
efter forældelseslovens regler
–
og i overensstemmelse med den ovennævnte retspraksis
–
skulle
foretages en vurdering af, hvornår tilskudsyder rimeligvis har kunnet opgøre det endelige krav. Det
vil i praksis være, når den, der administrerer tilskuddet, har modtaget de endelige og afgørende
oplysninger fra tilskudsmodtageren. I praksis har denne vurdering imidlertid vist sig
ressourcekrævende,
idet
vurderingen
–
når
fordringen
skal
overgives
til
restanceinddrivelsesmyndigheden
–
typisk forudsætter en manuel gennemgang og stillingtagen til
omstændighederne ved afrapporteringen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forældelsesfristen for tilbagebetalingskravet vil blive
regnet fra dagen efter den frist, der er fastsat for indsendelse af fyldestgørende afrapportering,
regnskab eller anden påkrævet dokumentation, i overensstemmelse med de vilkår, der gælder for
tilskuddet. Hvis den indsendte dokumentation ikke er fyldestgørende
–
det vil sige, hvis den ikke er
tilstrækkelig til at kunne vurdere, om der skal rejses et tilbagebetalingskrav eller til at fastsætte
størrelsen af det eventuelle krav
–
vil der typisk blive fastsat en ny frist for indsendelse af materialet.
Forældelsesfristen vil da blive regnet fra dagen efter den senest fastsatte frist.
Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt vil således indtræde efter bestemmelsen tidligst dagen
efter, at fristen for at indsende dokumentation er udløbet, uanset om dokumentationen er indsendt, og
uanset om den er fyldestgørende eller ej.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke berøre anvendelsen af § 18 a, stk. 7, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige. Tillægsfristen på tre år fra modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden
gælder således fortsat, hvis fordringen overdrages til inddrivelse.
Er der efter aftale undtagelsesvist ydet henstand, vil forældelsesfristen for tilbagebetalingskravet i
overensstemmelse med forældelseslovens regler først skulle regnes fra tidspunktet for henstandens
ophør. Ved en afdragsordning, vil der være indgået en aftale om, at de enkelte afdrag skal betales på
den dato, der oplyses som sidste rettidige betalingsdag for det enkelte afdrag. For hvert enkelt afdrag
vil forældelsesfristen derfor, hvis ikke ansat er fastsat, løbe fra den sidste rettidige betalingsdag for
det enkelte afdrag.
71
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Misligholdes afdragsordningen, vil restgælden i medfør af afdragsordningen typisk forfalde til
betaling efter forgæves rykkerprocedure, og forældelsesfristen for restgælden vil derfor løbe fra dette
tidspunkt.
Bestemmelsen forventes ikke at få stor betydning i relation til omfanget af sager, som måtte risikere
at blive forældet efter forældelseslovens almindelige regler. Bestemmelsen forventes imidlertid at
kunne få positiv betydning for den, der administrer et tilskud og skal tilrettelægge sagsbehandlingen,
herunder i relation til overgivelse af fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden, samt dens
anvendelse af ressourcer i den forbindelse.
Efter det foreslåede
stk. 2, 1. pkt.,
kan kulturministeren efter forhandling med skatteministeren
fastsætte regler om pligten for den, der administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets
område, til at tilvejebringe stamdata til brug for inddrivelse af gæld relateret til udbetalte tilskud
omfattet af denne lov og om tilskudsmodtagers pligt til at afgive oplysninger i forbindelse med et
tilbagebetalingskrav.
Bemyndigelsen har til formål at sikre, at den, der administrerer et tilskud, knytter tilstrækkelige
stamdata til den enkelte fordring, der udspringer af et tilbagebetalingskrav, således at fordringen
efterfølgende kan inddrives effektivt, herunder af navnlig restanceinddrivelsesmyndigheden.
Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes regler om tilvejebringelse eller udlevering af enhver
oplysning fra tilskudsmodtagere, der måtte være relevant for den, der administrerer et tilskud, eller
for restanceinddrivelsesmyndigheden i relation inddrivelse af fordringer, der er etableret i henhold til
denne lov.
Efter det foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
vil kulturministeren efter forhandling med skatteministeren kunne
fastsætte regler om, hvilke oplysninger der vil skulle angives som stamdata, herunder hvilken dato
der vil skulle anses som henholdsvis stiftelsesdag og forfaldsdag for sådanne fordringer, når de
overgives til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse.
Formålet med bemyndigelsen er at kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal lægges til
grund som stamdata i forbindelse med overdragelsen af fordringer udsprunget af krav om
tilbagebetaling, herunder bl.a. hvilket tidspunkt der vil skulle anses som stiftelsesdag og forfaldsdag,
samt om forældelsesdato. Det vil i den forbindelse eksempelvis kunne bestemmes, at stiftelsesdato
og forfaldsdato skal være den samme, hvilket nærliggende vil kunne fastsættes til dagen efter fristen
for tilskudsmodtagerens afrapportering svarende til det i stk. 1 foreslåede tidspunkt for
forældelsesfristens begyndelse.
72
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Hvis der ikke indgås en afdragsordning mellem skyldner og den, der administrerer tilskuddet, vil
fordringen som udgangspunkt skulle anses som forfalden på den dag, der oplyses som sidste rettidige
betalingsdag i opkrævningen fra den, der administrerer tilskuddet. Hvis der derimod indgås en
afdragsordning, vil fordringen på beløb for tilbagebetalingskravet blive opdelt i en række afdrag, som
forfalder til betaling på den dag, der oplyses som sidste rettidige betalingsdag for hvert enkelt afdrag.
Misligholdes afdragsordningen, ved at et afdrag ikke rettidigt betales, vil restgælden forfalde til
betaling efter forgæves rykkerprocedure.
I tilfælde af misligholdelse vil fordringen på skyldige beløb blive overdraget som restgælden til
restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse. I den forbindelse vil den, der
administrerer et tilskud, skulle oplyse de nødvendige stamdata, herunder stiftelsesdagen og
forfaldsdagen.
Til § 14
Enkelte sektorlove på Kulturministeriets område bemyndiger kulturministeren til at fastsætte regler
på klageområdet. Det fremgår således af § 4, stk. 2, i lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning
af overskud fra lotteri med senere ændringer, at kulturministeren fastsætter nærmere regler for
fordeling af puljen, jf. stk. 1, nr. 9, herunder regler om kriterier for tildeling af støtte, administration
af puljen, regnskabsaflæggelse og klageadgang. Det fremgår tillige af § 38, stk. 2, i museumsloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, at kulturministeren kan fastsætte regler om adgangen
til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne
ikke skal kunne indbringes for ministeren. Endelig fremgår det af § 92 a, stk. 1, i lov nr. 675 af 11.
juni 2024 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og lov om mediestøtte, at
kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter lovens §§ 11 a og 43, herunder om
betingelser, ansøgningsform, tidsfrister, vilkår, modtagerkreds, udbetaling, klagefrister,
tilbagebetaling af tilskud og renter, dokumentation, regnskab, revision og rapportering samt tilsyn og
kontrol.
Herudover er klageadgang reguleret direkte i en række sektorlove. F.eks. fremgår det af § 5 i lov om
eliteidræt, jf. lovbekendtgørelse nr. 1155 af 25. september 2013, at Team Danmarks afgørelser om
støttetildeling ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Det foreslås i
§ 14,
at kulturministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder at afgørelser
efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1-3,
som giver ministeren og underordnede myndigheder adgang til at foretage delegation.
73
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren vil blive bemyndiget generelt til at fastsætte
regler om, at en beføjelse eller opgave, som efter § 4 måtte blive delegeret til en underordnet
myndighed eller andre parter, herunder private, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Der vil efter bestemmelsen også kunne fastsættes regler om, at afgørelser efter loven alene kan
påklages, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål. Retlige spørgsmål kan eksempelvis omhandle sager
om eventuelle brud på de forvaltningsretlige regler i forbindelse med opgaveløsningen eller klager
over afgørelser om afslag på aktindsigt.
I det omfang, at ministeren efter § 4, stk. 2, har delegeret en opgave til en underordnet myndighed,
og den underordnede myndighed efter § 4, stk. 3, har delegeret denne opgave eller dele af opgaven
videre til eksempelvis en forening, vil der efter bestemmelsen kunne fastsættes regler om, at
muligheden for at klage over den underordnede myndigheds afgørelser ikke kan påklages til
ministeren. Muligheden for at klage over foreningens afgørelser til den underordnede myndighed vil
dermed bestå. Muligheden for at klage over foreningens afgørelser til den underordnede myndigheds
afgørelser vil dog ligeledes kunne afskæres efter bestemmelsen.
Der vil efter bestemmelsen ikke kunne fastsættes regler om klageadgang for de delegationsordninger,
som måtte være eller blive fastsat i medfør af anden lov. Som følge af princippet om lex specialis vil
den foreslåede bestemmelse ej heller finde anvendelse i tilfælde, hvor klageadgang for en
tilskudsordning er reguleret direkte i anden lovgivning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 15
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Det foreslås i
stk. 2,
at ved ikrafttrædelsen ophæves lov nr. 1531 af 21. december 2010 om
økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der samtidig med lovens ikrafttræden vil ske ophævelse af
lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af
driftstilskud fra Kulturministeriet, der regulerer administration af driftstilskud, der fremadrettet vil
blive omfattet af denne lov. Der er tale om en konsekvens af, at lovgivningen vedrørende
administration af tilskud på Kulturministeriets område samles i denne lov.
Det foreslås i
stk. 3,
at ved ikrafttrædelsen ophæves tekstanmærkning nr. 187, nr. 206, nr. 243 og nr.
247 til § 21 i finansloven for 2026.
74
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der samtidig med lovens ikrafttræden vil ske ophævelse af
en række tekstanmærkninger, der regulerer administration af tilskud, der fremadrettet vil blive
omfattet af denne lov. Der er tale om en konsekvens af, at lovgivningen vedrørende administration af
tilskud på Kulturministeriets område samles i denne lov.
Det foreslås i
stk. 4,
at loven ikke finder anvendelse for administration af tilskud, hvor ansøgning er
indgivet før lovens ikrafttræden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ansøgere, som har søgt efter hidtil gældende regler, vil
skulle have deres ansøgning behandlet efter disse regler.
Det foreslås i
stk. 5,
at § 14 ikke finder anvendelse for klager over afgørelser om tilskud, som er
truffet før lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at klager over afgørelser om tilskud, som er truffet før
lovens ikrafttræden, vil skulle behandles efter de hidtil gældende regler.
Det foreslås i
stk. 6,
at regler, der er fastsat i medfør af følgende lovbestemmelser, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af nye regler:
[Oplistning af de love, som der er udstedt bekendtgørelser i medfør af, og som ikke forventes ændret
ved lovens ikrafttræden.]
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at følgende bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af de
opregnede bestemmelser, og som foreslås erstattet af dette lovforslags [§§ xx], forbliver i kraft også
efter den 1. januar 2026, indtil de ophæves:
[Oplistning af relevante bekendtgørelser].
Til § 16
Som konsekvens af, at lovgivningen vedrørende administration af tilskud på Kulturministeriets
område samles i denne lov, foreslås det, at der samtidig med lovens ikrafttræden sker ophævelse af
en række bestemmelser i love, der regulerer administration af tilskud, der fremadrettet vil blive
omfattet af denne lov.
Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov nr. 457 af 8. maj 2013 lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning,
at kulturministeren fastsætter nærmere regler om forvaltning af tilskud, om indsendelse af budget i
75
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
forbindelse med ansøgning og om regnskabsaflæggelse og revision. Det fremgår af § 8, stk. 2, i
samme lov, at afgivne tilsagn om tilskud kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt
i tilfælde, hvor en tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører
den forudsatte aktivitet. Det fremgår af § 8, stk. 3, i samme lov, at udbetalinger af tilskud kan ske
forskudsmæssigt. Det fremgår af § 8, stk. 4, i samme lov, at stk. 1-3 finder ikke anvendelse for tilskud,
der ydes som driftstilskud. Det fremgår af § 8, stk. 5, i samme lov, at stk. 1-3 finder ikke anvendelse
for tilskud, garantier m.v., der ydes i henhold til §§ 2-4.
Forslaget om ophævelse af § 8 er en konsekvens af samlingen af relevant lovgivning i denne lov, idet
de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, fremover vil være omfattet af dette lovforslag.
Til § 17
Som konsekvens af, at lovgivningen vedrørende administration af tilskud på Kulturministeriets
område samles i denne lov, foreslås det, at der samtidig med lovens ikrafttræden sker ophævelse af
en række bestemmelser i love, der regulerer administration af tilskud, der fremadrettet vil blive
omfattet af denne lov.
Det fremgår af § 2 i lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter, med senere
ændringer, at kulturministeren kan bemyndige en under Kulturministeriet oprettet styrelse til at udøve
de beføjelser, der i denne lov er tillagt kulturministeren. Det fremgår af § 3, stk. 1, i samme lov, at
kulturministeren fastsætter nærmere regler om fordeling af tilskud, om indsendelse af ansøgninger,
regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse samt om vilkår for anvendelse af tilskud. Det fremgår
af § 3, stk. 2, i samme lov, at udbetaling af tilskud kan ske forskudsvis. Det fremgår af § 3, stk. 3, i
samme lov, at afgivne tilsagn bortfalder, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, hvis
tilskudsmodtageren ikke opfylder betingelserne for tilskuddet.
Forslaget om ophævelse af §§ 2 og 3 er en konsekvens af samlingen af relevant lovgivning i denne
lov, idet de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, fremover vil være omfattet af dette lovforslag.
Til § 18
Som konsekvens af, at lovgivningen vedrørende administration af tilskud på Kulturministeriets
område samles i denne lov, foreslås det, at der samtidig med lovens ikrafttræden sker ophævelse af
en række bestemmelser i love, der regulerer administration af tilskud, der fremadrettet vil blive
omfattet af denne lov.
Det fremgår af § 24, stk. 1, i lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 1354 af 4. september 2020, at de,
der modtager tilskud i henhold til denne lov, skal aflægge regnskab herfor. Regnskabet revideres af
76
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
den af tilskudsmodtageren valgte revisor i henhold til reglerne om god revisionsskik. Det fremgår af
§ 24, stk. 2, i samme lov, at kulturministeren fastsætter nærmere regler for regnskabsaflæggelsen,
herunder om revisionskompetencen og revisionens udførelse. Det fremgår af § 24, stk. 3, i samme
lov, at stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud. Det fremgår af § 24,
stk. 4, i samme lov, at stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for tilskud, garantier m.v., der ydes i henhold
til § 17 a.
Forslaget om ophævelse af § 24 er en konsekvens af samlingen af relevant lovgivning i denne lov,
idet de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, fremover vil være omfattet af dette lovforslag.
Til § 19
Som konsekvens af, at lovgivningen vedrørende administration af tilskud på Kulturministeriets
område samles i denne lov, foreslås det, at der samtidig med lovens ikrafttræden sker ophævelse af
en række bestemmelser i love, der regulerer administration af tilskud, der fremadrettet vil blive
omfattet af denne lov.
Det fremgår af § 17 i lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte, med senere ændringer, at
Medienævnet kræver udbetalte tilskud helt eller delvis tilbagebetalt og tilbagekalder tilsagn om
tilskud, i tilfælde af at tilskudsmodtageren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har
fortiet væsentlige oplysninger i forbindelse med ansøgninger eller dokumentation, og i tilfælde hvor
tilskudsmodtageren ikke længere opfylder de betingelser, der er knyttet til tilskuddet, eller ikke
gennemfører de forudsatte aktiviteter. Det fremgår af § 17, stk. 2, i samme lov, at Medienævnet i
umiddelbar forlængelse af en afgørelse efter stk. 1 kan fastsætte skærpede vilkår for tilskud til det
pågældende nyhedsmedie, herunder om aflevering af redegørelser, dokumentation m.v., hvis dette er
nødvendigt for at forebygge yderligere overtrædelser.
Forslaget om ophævelse af § 17 er en konsekvens af samlingen af relevant lovgivning i denne lov,
idet de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, fremover vil være omfattet af dette lovforslag.
Til § 20
Som konsekvens af, at lovgivningen vedrørende administration af tilskud på Kulturministeriets
område samles i denne lov, foreslås det, at der samtidig med lovens ikrafttræden sker ophævelse af
en række bestemmelser i love, der regulerer administration af tilskud, der fremadrettet vil blive
omfattet af denne lov.
Det fremgår af § 12 a, stk. 1, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. marts 2025, at
kulturministeren fastsætter nærmere administrative regler for forvaltning af tilskud, garantier og lån
77
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
samt for regnskabsaflæggelse og revision. Det fremgår af § 12 a, stk. 2, i samme lov, at afgivne tilsagn
kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor en tilskudsmodtager ikke
opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet. Det fremgår af
§ 12 a, stk. 3, i samme lov, at udbetalinger af tilskud kan ske forskudsmæssigt. Det fremgår af § 12
a, stk. 4, i samme lov, at stk. 1-3 finder ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud. Det
fremgår af § 12 a, stk. 5, i samme lov, at stk. 1-3 finder ikke anvendelse for tilskud, garantier m.v.,
der ydes i henhold til § 3. § 12 a udgør kapitel 4 a.
Forslaget om ophævelse af kapitel 4 a er en konsekvens af samlingen af relevant lovgivning i denne
lov, idet de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, fremover vil være omfattet af dette lovforslag.
Til § 21
Som konsekvens af, at lovgivningen vedrørende administration af tilskud på Kulturministeriets
område samles i denne lov, foreslås det, at der samtidig med lovens ikrafttræden sker ophævelse af
en række bestemmelser i love, der regulerer administration af tilskud, der fremadrettet vil blive
omfattet af denne lov.
Det fremgår af § 7 i lov nr. nr. 1575 af 16. december 2024 om Nimbi Gamelab
–
Danmarks Institut
for Spiludvikling, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for uddeling af tilskud til
udvikling, produktion og lancering af danske digitale spil samt tilskud til spilfremme, herunder
kriterier for at opnå tilskud, ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for tilskud, beregningsgrundlag,
forudbetaling, modtagerkreds og udbetaling af tilskud. Det fremgår af § 8 i samme lov, at
kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for tilbagebetaling af tilskud og renter, dokumentation,
regnskab, revision og rapportering samt tilsyn og kontrol i forhold til uddeling af tilskud. Det fremgår
af § 9 i samme lov, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation om
forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Der kan herunder fastsættes regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater
og digital signatur el.lign. §§ 7-9 udgør tilsammen kapitel 4.
Forslaget om ophævelse af kapitel 4 er en konsekvens af samlingen af relevant lovgivning i denne
lov, idet de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, fremover vil være omfattet af dette lovforslag.
[Til § 22]
Til § 23
Som konsekvens af, at lovgivningen vedrørende administration af tilskud på Kulturministeriets
område samles i denne lov, foreslås det, at der samtidig med lovens ikrafttræden sker ophævelse af
78
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
en række bestemmelser i love, der regulerer administration af tilskud, der fremadrettet vil blive
omfattet af denne lov.
Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af 18. marts 2025, at
kulturministeren fastsætter nærmere regler om tilskud, der ydes efter stk. 1, herunder kriterier for
tildeling af tilskud. Det fremgår af § 15 c, stk. 5, i samme lov, at kulturministeren fastsætter nærmere
regler om tilskud til kvalitetsudviklingsprojekter på egnsteatre. Det fremgår af § 24, stk. 3, i samme
lov, at kulturministeren fastsætter nærmere regler for tildeling og anvendelse af tilskud til formidling
af teaterforestillinger. Det fremgår af § 30, stk. 1, i samme lov, at drives teatervirksomhed af et
selskab, en forening eller en selvejende institution eller som kommunal institution, skal selskabets,
foreningens eller institutionens vedtægter godkendes af den offentlige hovedtilskudsyder. Det
fremgår af § 30, stk. 2, i samme lov, at det påhviler den i stk. 1 nævnte tilskudsyder at påse, at
vedtægter for en selvejende institution enten indeholder bestemmelser, der opfylder kravene i lov om
erhvervsdrivende fonde eller lov om fonde og visse foreninger, eller bestemmelser, der kan danne
grundlag for undtagelse fra denne lovgivning. Det fremgår af § 31 a, stk. 1, i samme lov, at
kulturministeren fastsætter nærmere administrative regler for forvaltning af tilskud, garantier og lån
samt for regnskabsaflæggelse og revision. Det fremgår af § 31 a, stk. 2, i samme lov, at afgivne tilsagn
kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke
opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet. Det fremgår af
§ 31 a, stk. 3, i samme lov, at udbetalinger af tilskud kan ske forskudsmæssigt. Det fremgår af § 31
a, stk. 4, i samme lov, at stk. 1-3 finder ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud. § 31
a udgør kapitel 13 a.
Forslaget om ophævelse af § 15 b, stk. 2, § 15 c, stk. 5, § 24, stk. 3, § 30 og kapitel 13 a er en
konsekvens af samlingen af relevant lovgivning i denne lov, idet de forhold, der er nævnt i
bestemmelsen, fremover vil være omfattet af dette lovforslag.
Til § 24
Som konsekvens af, at lovgivningen vedrørende administration af tilskud på Kulturministeriets
område samles i denne lov, foreslås det, at der samtidig med lovens ikrafttræden sker ophævelse af
en række bestemmelser i love, der regulerer administration af tilskud, der fremadrettet vil blive
omfattet af denne lov.
Det fremgår af 10, stk. 1, i lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed, med senere
ændringer, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om forvaltning af tilskud, garantier m.v., om
tilskudsmodtagernes indsendelse af budget i forbindelse med ansøgning og om tilskudsmodtagernes
regnskabsaflæggelse og revision. Det fremgår af § 10, stk. 2, i samme lov, at afgivne tilsagn om
tilskud, garantier m.v. kan bortfalde, og udbetalte tilskud, garantier m.v. kan kræves tilbagebetalt, i
79
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
tilfælde hvor en tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører
den forudsatte aktivitet. Det fremgår af § 10, stk. 3, i samme lov, at udbetalinger af tilskud kan ske
forskudsmæssigt. Det fremgår af § 10, stk. 4, i samme lov, at stk. 1-3 finder ikke anvendelse for
tilskud, der ydes som driftstilskud. Det fremgår af § 10 a, i samme lov, at kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om krav om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-
systemer, særlige digitale formater, digitale ansøgninger, afrapportering m.v., til brug for
administration af kunststøtte efter § 3, stk. 1.
Forslaget om ophævelse af § 10 og § 10 a er en konsekvens af samlingen af relevant lovgivning i
denne lov, idet de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, fremover vil være omfattet af dette
lovforslag.
Til § 25
Som konsekvens af, at lovgivningen vedrørende administration af tilskud på Kulturministeriets
område samles i denne lov, foreslås det, at der samtidig med lovens ikrafttræden sker ophævelse af
en række bestemmelser i love, der regulerer administration af tilskud, der fremadrettet vil blive
omfattet af denne lov.
Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov nr. 255 af 12. april 2000 om statstilskud til zoologiske anlæg med
senere ændringer, at kulturministeren kan bestemme, at tilskud bortfalder, og at allerede udbetalte
tilskud skal tilbagebetales, hvis et zoologisk anlæg tilsidesætter reglerne eller ikke længere opfylder
de i stk. 1 stillede krav.
Forslaget om ophævelse af § 3, stk. 2, er en konsekvens af samlingen af relevant lovgivning i denne
lov, idet de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, fremover vil være omfattet af dette lovforslag.
Til § 26
Som konsekvens af, at lovgivningen vedrørende administration af tilskud på Kulturministeriets
område samles i denne lov, foreslås det, at der samtidig med lovens ikrafttræden sker ophævelse af
en række bestemmelser i love, der regulerer administration af tilskud, der fremadrettet vil blive
omfattet af denne lov.
Det fremgår af § 44, stk. 3, i lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt
folkeoplysende
foreningsarbejde
og
daghøjskoler
samt
om
Folkeuniversitetet
(folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018, med senere ændringer, at
kulturministeren kan bemyndige organisationer, der virker inden for lovens område, til at fordele og
administrere tilskuddene. Det fremgår af § 44, stk. 4, i samme lov, at kulturministeren kan fastsætte
80
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2, herunder om regnskabsaflæggelse og revision
m.v., samt om administration af ordningen, herunder om udbetaling af forskud og opsparing af ikke
forbrugte beløb til brug i følgende finansår. Det fremgår af § 44, stk. 5, i samme lov, at
kulturministeren kan beslutte, at lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om
behandling af personoplysninger skal finde anvendelse ved organisationernes administration af
tilskud, jf. stk. 3. Det fremgå af § 49, stk. 3, i samme lov, at kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om tilskud og fordeling af tilskud, herunder om udbetaling af forskud m.v. Det fremgår af §
49, stk. 4, i samme lov, at kulturministeren fastsætter regler om regnskabsaflæggelse for og revision
for folkeuniversitetsvirksomheden i og uden for universitetsbyerne. Det fremgår af § 51 c, i samme
lov, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Det fremgår
af § 53, stk. 3, i samme lov, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud
efter stk. 2, herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt om administration af ordningen,
herunder om udbetaling af forskud og tilbagebetaling af tilskud og opsparing af ikke forbrugte beløb
til brug i følgende finansår.
Forslaget om ophævelse af § 44, stk. 3-5, § 49, stk. 3-4, § 51 c, og § 53, stk. 3, er en konsekvens af
samlingen af relevant lovgivning i denne lov, idet de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, fremover
vil være omfattet af dette lovforslag.
Til § 27
Som konsekvens af, at lovgivningen vedrørende administration af tilskud på Kulturministeriets
område samles i denne lov, foreslås det, at der samtidig med lovens ikrafttræden sker ophævelse af
en række bestemmelser i love, der regulerer administration af tilskud, der fremadrettet vil blive
omfattet af denne lov.
Det fremgår af § 5, stk. 4, i lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud og udbytte
fra lotteri, med senere ændringer, at forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen gælder
for Dansk Ungdoms Fællesråds sager om fordeling af de i § 4, stk. 1, nr. 7, nævnte midler.
Forslaget om ophævelse af § 5, stk. 4, er en konsekvens af samlingen af relevant lovgivning i denne
lov, idet de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, fremover vil være omfattet af dette lovforslag.
Til § 28
Som konsekvens af, at lovgivningen vedrørende administration af tilskud på Kulturministeriets
område samles i denne lov, foreslås det, at der samtidig med lovens ikrafttræden sker ophævelse af
81
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 228: Lovudkast - Orientering om offentlig høring over forslag til lov om administration af tilskud, fra kulturministeren
en række bestemmelser i love, der regulerer administration af tilskud, der fremadrettet vil blive
omfattet af denne lov.
Det fremgår af § 13 a, stk. 5, i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, med
senere ændringer, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fastlæggelse og udbetaling af
tilskud til statsanerkendte museer. Det fremgår af § 17 b, stk. 2, i samme lov, at kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om indsendelse og behandling af ansøgninger, ydelse af tilskud og
fastsættelse af vilkår for anvendelse af tilskud efter stk. 1. Det fremgår af § 34, stk. 1, i samme lov, at
kulturministeren fastsætter regler om regnskabsaflæggelse og om revisionens udførelse for tilskud,
der udbetales i medfør af denne lov. Det fremgår af § 34, stk. 2, i samme lov, at stk. 1 og 2 finder
ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud. Det fremgår af § 35, stk. 1, i samme lov, at
kulturministeren kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere til brug for Rigsrevisionen
til en nøjere regnskabsgennemgang. Det fremgår af § 35, stk. 2, i samme lov, at stk. 1 finder ikke
anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud. Det fremgår af § 36, stk. 1, i samme lov, at
udbetaling af tilskud i medfør af denne lov kan ske forskudsmæssigt. Det fremgår af § 36, stk. 2, i
samme lov, at stk. 1 finder ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud. Det fremgår af §
37, stk. 1, i samme lov, at kulturministeren kan bestemme, at afgivne tilsagn om tilskud bortfalder,
og at allerede udbetalte tilskud skal tilbagebetales, hvis tilskudsmodtageren ikke opfylder
betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet. Det fremgår af § 37, stk.
2, i samme lov, at stk. 1 finder ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud. §§34-37 udgør
tilsammen kapitel 11.
Forslaget om ophævelse af § 13 a, stk. 5, § 17 b, stk. 2, og kapitel 11, er en konsekvens af samlingen
af relevant lovgivning i denne lov, idet de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, fremover vil være
omfattet af dette lovforslag.
Til § 29
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Det foreslås i bestemmelsen, at loven ikke skal
gælde for Grønland og Færøerne, da de tilskud, der ydes i Kulturministeriets regi, ydes fra Danmark.
I det omfang en tilskudsmodtager i Grønland eller på Færøerne
–
eller et andet sted uden for
Danmarks territorium
–
modtager et tilskud, der er omfattet af denne lov, skal reglerne i denne lov
følges, i det omfang loven omfatter tilskuddet.
82