KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 202
Offentligt

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

Kulturudvalget 2024-25

KUU Alm.del - Bilag 202

WWW.KUM.DK

Offentligt

Anbefalinger fra

Arbejdsgruppen

for litteratur

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

Layout: HSK, Kulturministeriet

Foto: Colourbox.com

Publiceret: maj 2025

www.kum.dk

ISBN (digital): 978-87-7960-181-9

ISBN (tryk):

978-87-7960-182-6

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

INDHOLD

FORORD ........................................................................................................................ 5

ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATURS RAMMEFORTÆLLING .............................. 7

TEMA 1: LITTERATURENS RAMMEVILKÅR, HERUNDER

STØTTESTRUKTURER OG REGULERING ..................................................12

TEMA 2: FORFATTERES LØN- OG ARBEJDSVILKÅR PÅ DET DIGITALE BOG-

MARKED, OG HVORDAN FORFATTERE KAN SIKRES BEDRE VILKÅR ...15

TEMA 3: DEN TEKNOLOGISKE PÅVIRKNING AF DEN LITTERÆRE

UDVIKLING, HERUNDER KONSEKVENSER AF STREAMINGTJENESTER

OG KUNSTIG INTELLIGENS .......................................................................18

TEMA 4: MULIGHEDER OG UDFORDRINGER FOR AT STYRKE LÆSELYST OG

-FÆLLESSKABER OMKRING LITTERATUREN ..........................................21

TEMA 5: MULIGHEDER OG UDFORDRINGER

FOR SPECIFIKKE GENRER .........................................................................25

TEMA 6: VILKÅRENE FOR DANSK LITTERATUR I UDLANDET, OG HVORDAN

DANSK LITTERATUR KAN KOMME LÆNGERE UD ..................................30

OVERSIGT OVER ARBEJDSGRUPPENS SAMLEDE ANBEFALINGER ....................42

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

FORORD

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

FORORD

Kulturministeren nedsatte i foråret 2024 en arbejdsgruppe for litteratur, der skulle

drøfte forfatternes og litteraturens vilkår i en tid, hvor streamingtjenesterne

skaber store ændringer i bogbranchens forretningsmodeller og forbrugeradfærd

på bogmarkedet, samtidig med at børn og unges læsekompetencer og læselyst

er faldende.

Arbejdsgruppen har haft til opgave at tage følgende emner op:

1. Forfatteres løn- og arbejdsvilkår på det digitale bogmarked, og hvordan

forfattere kan sikres bedre vilkår.

2. Litteraturens rammevilkår, herunder støttestrukturer og regulering

3. Den teknologiske påvirkning af den litterære udvikling, herunder konsekvenser

af streamingtjenester og kunstig intelligens.

4. Vilkårene for dansk litteratur i udlandet, og hvordan dansk litteratur kan

komme længere ud.

5. Muligheder og udfordringer for at styrke læselyst og fællesskaber omkring

litteraturen.

6. Muligheder og udfordringer for specifikke genrer, f.eks. faglitteraturen, som

ikke oplever samme vækst på digitale formater, eller tegneserien, som bl.a.

kan imødegå den faldende læselyst i udskolingen og hos drenge.

Drøftelserne har resulteret i en række anbefalinger, som kan danne grundlag for

en litteraturpolitisk handlingsplan.

Det fremgår af kommissoriet for Arbejdsgruppen, at anbefalinger til litteraturens

rammevilkår, herunder støttestrukturer og regulering, i udgangspunktet skal

holdes inden for Kulturministeriets økonomiske ramme. Arbejdsgruppen har

valgt også at pege på løsninger, der går videre end Kulturministeriets økonomiske

ramme og ressortområde, herunder særligt vedr. børn og unges læsning, idet

de vurderer, at nye investeringer og samarbejder på tværs af ministerielle om-

råder er afgørende for fremtidssikringen af dansk litteratur.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

Medlemmer i Arbejdsgruppen for litteratur:

• Carsten Fenger-Grøndahl, rektor for Folkeuniversitetet og udvalgsleder

i Statens Kunstfond (udvalgsleder)

• Mads Rosendahl Thomsen, professor i litteraturhistorie (viceudvalgsleder)

• Christian Mørk, forfatter

• Iben Mondrup, forfatter

• Marianne Eskebæk Larsen, lektor

• Peder Frederik Jensen, udvalgsmedlem i Statens Kunstfond og forfatter

• Ursula Andkjær Olsen, forfatter

• Jeanette Varberg, forfatter, arkæolog og museumsinspektør

• Thomas Korsgaard, forfatter

• Josefine Klougart, forfatter

• Leonora Christina Skov, forfatter

• Johan Ottosen, forfatter

• Kim Fupz Aakeson, forfatter

• Signe Parkins, illustrator

• Christel Sunesen, medejer af Mikrofest og ejer af forlaget Ekbátana

• Morten Visby, oversætter og formand for Dansk Forfatterforening

• Claus Ankersen, forfatter og forperson for Danske Skønlitterære Forfattere

• Christine Bødtcher-Hansen, direktør i Danske Forlag

• Natasha Brandt, direktør i Dansk Erhverv

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

ARBEJDSGRUPPEN

FOR LITTERATURS

RAMMEFORTÆLLING

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

ARBEJDSGRUPPEN FOR

LITTERATURS RAMMEFORTÆLLING

SKRIFTKULTUREN ER KRITISK INFRASTRUKTUR I VORES DEMOKRATI

Skriftkulturen har afgørende betydning for de moderne samfund. Vi befinder os

i en virkelighed, hvor der er krig i Europa, samtidig med at vores kulturelle og

økonomiske alliancer vakler. Vi indser i disse dage, at vi har undervurderet be-

hovet for at kunne beskytte os selv og stå på egne ben. Det er ikke bare territorium,

der er på spil. Det er vores kultur, selvforståelse og demokrati. Vores kultur, kunst

og ikke mindst vores sprog er en essentiel del af det forsvar, som skal værne om

det danske demokrati. Litteraturen er en kritisk infrastruktur, som vi skal prioritere.

Litteraturen er en af betingelserne for, at vi fortsat kan udvikle os som kultur, og

se både fremad, tilbage i tid, ud i verden og ind i os selv, for at opsamle indsigt

og fortsat kultivere vores tænkning og forståelse af, hvad det vil sige at være

menneske. Skriftkulturen og litteraturen som sådan er en del af grundlaget for,

at vi individuelt og kollektivt kan træffe indsigtsfulde beslutninger for en fælles

fremtid.

Men litteraturens grundlag er i krise. Vores evne til at læse og fordybe os er

dalende, og de økonomiske rammer for hele branchen er pressede. Til sammen

udfordrer dette udviklingen af dansk litteratur, og det er i sidste ende vores

sprog og kultur, der er på spil, hvis vi ikke handler.

ET LILLE SPROGOMRÅDE I KONKURRENCE MED

EN GLOBAL UNDERHOLDNINGSØKONOMI OG KUNSTIG INTELLIGENS

Danmark er et lille sprogområde, som vi skal værne om. Det allervigtigste ved

det danske sprog er, at det er vores, og at det på samme tid afspejler og skaber

den kultur, som binder os sammen på tværs af forskelligheder. Hvis vi gerne vil

bevare og udvikle et levende dansk sprog, kræver det, at vi investerer i det. Og

hvis vi vil det, spiller litteraturen en afgørende rolle.

I modsætning til mange andre europæiske lande er det danske bogmarked

fuldt liberaliseret. Forfattere, forlag og boghandlere er derfor særligt udsatte i

en tid, hvor det kommercielle bogmarked er under hastig forandring, og hvor vi

i Danmark fortsat har den højeste moms på bøger i verden. Globalisering, digita-

lisering og kommercialisering udfordrer både det danske skriftsprog, befolkningens

læseevner og forfatternes og forlagenes indtjening.

Internationale tech-virksomheder bevæger sig ind på det danske bogmarked, og flere

og flere læser bøger på engelsk, særligt de yngre generationer. Denne udvikling ud-

gør en trussel mod bevarelsen af et mangfoldigt dansksproget litteraturlandskab.

Samtidig er det digitale bogmarked præget af, at forbrugerens betalingsvillighed

er påvirket af lave priser på andre abonnementstjenester. Den digitale litteratur

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

er i direkte konkurrence med den underholdning, som store internationale

streamingtjenester står for samt gaming, podcasts og sociale medier. Og pris-

fastsættelsen på de digitale bogstreamingtjenester sker i et marked, hvor det

offentlige stiller både lyd- og ebøger gratis til rådighed på eReolen. Lydbøger

har åbnet litteraturen for mange og øget tilgængeligheden for litteratur generelt,

men den voksende popularitet kombineret med en lav betalingsvillighed betyder,

at forfatterne og forlagenes indtjening udhules, da honoreringen fra e- og lyd-

bøger er markant lavere end fra fysiske bøger.

Kunstig intelligens lægger allerede et pres på bogmarkedet, som kun vil tage

til i de kommende år. Vi ved, at de store sprogmodeller (LLM) ulovligt har trænet

på bl.a. bøger. De internationale markedsplatforme er allerede ved at blive over-

svømmet af værker genereret med kunstig intelligens, som forurener markeds-

pladserne. Det er generelt et udtryk for manglende respekt for ophavsretten,

som er fundamentet for forfatterne og forlagene.

DIGITALISERING ÆNDRER VORES LÆSEVANER

OG UDFORDRER DEN KOMPLEKSE LITTERATUR

Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund, og det gælder også, når

vi taler litteratur og læsning. Ifølge PISA-undersøgelsen fra 2022 bruger 30 pct.

af danske elever 5-7 timer på digitale værktøjer i skolen om dagen.

Til sam-

menligning er det kun ca. 14 pct. i Norge og Sverige. De voksne følger godt efter,

og e- og lydbøger stod i 2023 for 45 pct. af forlagenes omsætning af skønlitte-

ratur, viser Bogpanelets seneste årsrapport.

Digitaliseringen kan have en vigtig funktion som hjælpemiddel til børn, der har

læseudfordringer (f.eks. ved højtlæsning af tekst), og lydbøger udgør et vigtigt

supplement til læsning og kan for mange mennesker være den eneste kilde til

skønlitteratur. Men når det er sagt, tyder forskningen på, at den fysiske bog

i højere grad stimulerer vores koncentrationsevne end digitale bøger, og at vi

f.eks. husker bedre, når vi læser på papir end på skærm.

Lydbøger udfordrer

litteraturen, da mere komplekse sætningskonstruktioner og fortællinger fungerer

mindre godt på lyd, fordi de kræver en større fordybelse og koncentration. En

nylig læseundersøgelse viser, at 80 pct. synes, det er en kvalitet ved lydbøger

”at jeg kan lytte til lydbøger, mens jeg laver andre ting”.

Bestsellerlisterne for

digitale bøger indikerer også, at især krimi- og romancegenrerne klarer sig bedre

i digitale formater. Det kan være med til at forklare, hvorfor der bliver læst og

købt mindre poesi, faglitteratur og store komplekse fortællinger.

LÆSNINGEN ER I BUND – SAMTIDIG UNDERPRIORITERES

LITTERATURFORMIDLINGEN OG DET OFFENTLIGE INDKØB

Vi har en læsekrise blandt børn og unge. Den er en del af en opmærksomheds-

kamp, der har pågået i et årti, og hvis effekter vi nu ser udfolde sig. Seneste

internationale læserundersøgelser (PIRLS og PISA) viser, at danske børn læser

væsentligt dårligere end tidligere. Det er problematisk, ikke kun fordi læsning

beviseligt har stor betydning for børn og unges trivsel; f.eks. er der større mental

1.)

Anbefalinger til skærmbrug

i grundskolen. Børne- og

Undervisningsministeriet,

2024 (s.7)

2.)

Bogpanelets årsrapport 2024,

bilag (s. 22)

3.)

Bogpanelets årsrapport 2024,

bilag (s. 22)

4.)

Saxos læseundersøgelse 2024,

se faktabilag.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

5.)

Sun, Y.-J. et al. (2024) ‘Early-initia-

ted childhood reading for pleasure:

associations with better cognitive

performance, mental well-being

and brain structure in young

adolescence’, Psychological

Medicine, 54(2), pp. 359–373.

6.)

sundhed hos børn, der læser for fornøjelsens skyld. Men i særdeleshed også,

fordi læsningen er grundlæggende for, at børn og unge udvikler evnen til for-

dybelse og koncentration. Det viser bl.a. en undersøgelse fra Cambridge University

fra 2023 om effekterne ved lystlæsning blandt små børn.

Læsningen kan der-

udover være en nøgle til at fremme social mobilitet og en betingelse for, at vi

i fremtiden kan have et højt uddannelses- og dannelsesniveau i befolkningen.

Siden 2014 har det ikke været et lovkrav, at folkeskolerne har et bibliotek. Det

har betydet, at skolebiblioteker flere steder er blevet nedlagt eller stærkt be-

skåret, så der mange steder hverken er indkøbt nye bøger eller er en bibliotekar

til at varetage formidlingen. Samme tendens ses hos ungdomsuddannelserne,

hvor under 3 ud af 10 af uddannelserne tilbyder et bemandet bibliotek.

Ligeledes

viser undersøgelser, at bøger og højtlæsning ikke er en del af hverdagen i mange

børnehaver.

Tilgængeligheden af fysiske bøger er altså væsentligt forringet, og det har kon-

sekvenser, særligt for de unge og kommende generationer og deres forhold til

læsning, hvis litteraturformidlingen ikke prioriteres. Givet de opridsede grund-

vilkår for bogbranchen og særligt grundet ønsket om at give børn og unge en

læsekultur, er det offentlige indkøb vigtigt.

ARBEJDSGRUPPEN KALDER PÅ EN FREMTIDSSIKRING AF BOGMARKEDET

Det er således markante udfordringer, som det danske sprog og litteraturen

står overfor både nu og i de kommende år. Udfordringer, der kan have betydelige

konsekvenser for vores kritiske tænkning, fordybelse, empati, sammenhængs-

kraft, nationale kultur, historiske forankring og demokrati.

Den gode nyhed er, at talentmassen og infrastrukturen er der: Vi har mange

danske forfatterskaber på højt niveau – endda på så højt niveau, at der er sti-

gende efterspørgsel på dansk litteratur i udlandet. Vi har et sprudlende miljø af

litteraturfestivaler og -arrangementer, dygtige litteraturformidlere og et pro-

fessionelt og alsidigt forlagslandskab, som udlandet betragter med beundring.

Og vi har velfungerende institutioner, som kan understøtte dannelsen og inte-

ressen for læsning. Den dårlige nyhed er, at mange forfatteres arbejdsvilkår,

trivsel og økonomi er truet, og at vores infrastruktur bygger på et skrøbeligt

fundament, der er alt for afhængigt af uundværlige ildsjæle og frivilligt eller

lavt betalt arbejde.

Som samfund er vi nødt til at opprioritere litteraturen og læsningen og sikre

dens fremtidige eksistens med bæredygtige rammer for at skrive og udgive

bøger og for en stærk læsekultur med tilgængelighed af bøger; rammer som

den fantastiske danske ildsjælekultur for alvor kan blomstre under. Det handler

ikke blot om at gøre Danmark til et læsende land. Verdensordenen er under

drastisk forandring, og Europa er under pres. Det kalder på en omfattende op-

rustning af vores forsvar og en styrkelse af vores beredskab. Men vi skal også

huske, hvorfor vi opruster. Litteraturen er en central del af vores fælles kultur og

Hovedstadsgymnasium går mod

strømmen: Bibliotekaren viser

begejstret skolens nye fordybelses-

rum frem. Politiken 2025.

) Læringsmiljø i kommunale

børnehaver - National undersøgelse.

EVA 2020 (s. 8).

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

identitet. Det kan vi ikke forvente, at de frie marked og det internationale

tech-virksomheder har øje for. Det skal vi selv beskytte, og det vil kræve en

målrettet indsats og et tværgående samarbejde mellem både stat, kommuner

og den danske bogbranche. Dansk litteratur er noget, der er værd at forsvare.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

TEMA 1:

LITTERATURENS

RAMMEVILKÅR,

HERUNDER

STØTTESTRUKTURER

OG REGULERING

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

TEMA 1:

LITTERATURENS RAMMEVILKÅR,

HERUNDER STØTTESTRUKTURER

OG REGULERING

PROBLEM

Vi skal værne om den originale dansksprogede litteratur, som gennem person-

lig stil, streg og stemme giver os stærke fortællinger og ny viden, men også

fornøjelse og menneskeligt meningsfulde oplevelser. Denne litteratur skaber

nye forbindelser til verden og gør os bedre til at forstå os selv og hinanden, men

den kan ikke overleve udelukkende på kommercielle vilkår. Tal fra bogpanelets

årsrapport 2024 indikerer, at lydbogens stigende popularitet orienterer bog-

markedet og læserne mere og mere mod visse genrer såsom spændings-

romaner, romance- og feel good-genren. Denne udvikling skaber sværere vilkår

for den litteratur, der er særligt afgørende for nyskabelsen og udviklingen af

dansk skriftkultur. I forhold til andre kulturelle områder med tekstproduktion,

som f.eks. manuskriptforfattere i filmbranchen, så er aflønningen for tekster

generelt meget lav i bogbranchen. Derudover er det danske bogmarked fuldt

liberaliseret og opererer i høj grad på markedsvilkår. Vi har bl.a. Europas højeste

moms på bøger.

LØSNINGER

Selvom danske forfattere og forlag i høj grad formår at udgive, sælge og få læ-

sere på det frie danske bogmarked, er der en række rammevilkår, der er væsent-

lige for, at dansk litteratur kan overleve og udvikle sig, især når litteraturen er i

konkurrence med en lang række internationale underholdningstilbud. Den ek-

sisterende litteraturstøtte på Kulturministeriets område udgøres af Statens

Kunstfonds litteraturstøtte og ikke mindst biblioteksafgiften. Antallet af an-

søgninger om litteraturstøtte til Statens Kunstfond er mere end fordoblet fra

2018 til 2024, og derfor er der også et stigende antal afslag. Statens Kunst-

fonds Projektstøtteudvalg oplever desuden, at ansøgningerne kommer fra både

store og små forlag og nye såvel som etablerede forfattere. Arbejdsgruppen mener,

at den eksisterende litteraturstøtte skal opretholdes og styrkes, da den er af-

gørende for dele af det litterære kredsløb og danskernes læsekultur. Samtidig

kan en fjernelse af den eksisterende bogmoms og et øget offentligt indkøb af

bøger til folke- og skolebiblioteker styrke læsekulturen yderligere samt sikre

adgang til fysiske bøger for alle danskere – både børn og voksne.

Kommunernes digitale bibliotekstjeneste, eReolen, er med til at sikre udbredel-

sen af en større mangfoldighed af litteratur som lydbog og e-bog, end der ville

være, hvis der alene var kommercielle tjenester på markedet. eReolen har

i kraft af biblioteksloven til opgave at sikre kvalitet, alsidighed og aktualitet

i biblioteksudbuddet til borgerne. eReolen kan dog som gratistjeneste være

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

med til at reducere danskernes betalingsvillighed for bøger, særligt hvis de

konkurrerer med kommercielle tjenester om bestsellere. Det er omvendt ikke

muligt at sammenligne eReolen og de kommercielle tjenesters betalings-

modeller til rettighedshavere, da der ikke er fuld transparens på området, og

da de opererer forskelligt på markedet. Det er et opmærksomhedspunkt

i branchen, at eReolens standardsatser fortløbende bør prisreguleres for at und-

gå en for lav branchestandard på e-bogsmarkedet. Arbejdsgruppen anbefaler,

at eReolen i højere grad prioriterer at formidle et mangfoldigt litteraturudbud

på tværs af genrer frem for store fokuserede indkøb af populære enkelttitler.

Derudover kan DR bringes mere i spil som litteraturformidler, og der bør derfor

stilles krav til DR’s dækning af litteratur i kommende medieaftale og public-

service-kontrakt.

1) Litteraturens rammevilkår

ANBEFALING

VURDERING AF OFFENTLIGE

UDGIFTER

Op til 270 mio. kr. årligt.

FORVENTEDE EFFEKTER

1.1

At momsen på styksalget af fysiske og

digitale bøger fjernes.

Lavere priser på bøger, som

kan medføre øget bogsalg og

indtjening i branchen.

Større tilgængelighed af bøger på

institutioner og øget læsning samt

øget indtjening i branchen.

1.2

At det offentlige indkøb af fysiske

bøger øges på skolebiblioteker, folke

biblioteker, daginstitutioner, skole

fritidsordninger og ungdoms

uddannelserne.

At eReolen i højere grad prioriterer

formidling og udbredelsen på tværs af

genrer frem for et større volumenforbrug

på få titler.

At eReolen fortløbende prisregulerer

sine standardsatser ved indgåelse af

aftaler med forlagene om udbuddet

af forlagenes titler.

Udgifterne er skalerbare,

men kan potentielt være

meget store.

1.3

kan holdes inden for

eksisterende ramme.

Bedre formidlingen af kvalitets

litteratur, der har svært ved at slå

igennem på de kommercielle

streamingtjenester.

Medvirker til at sætte en mere fair

branchestandard for betaling for

værker på streamingmarkedet.

Såfremt der ikke tilføres midler til

eReolen vil en højere betaling alt

andet lige også medføre et reduce

ret indkøb.

Større dækning af litteratur

i offentlige medier.

1.4

Ingen udgifter såfremt

udbuddet reguleres i

takt med prisreguleringen jf.

forventede effekter.

1.5

At regeringen stiller krav til, at DR

dækker og formidler litteratur til alle

aldre, f.eks. når medieaftalen og public

servicekontrakten næste gang skal

indgås.

kan holdes inden for

eksisterende ramme.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

TEMA 2:

FORFATTERES LØN-

OG ARBEJDSVILKÅR

PÅ DET DIGITALE

BOGMARKED, OG

HVORDAN FORFATTERE

KAN SIKRES BEDRE

VILKÅR

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

TEMA 2:

FORFATTERES LØN- OG ARBEJDS-

VILKÅR PÅ DET DIGITALE BOG-

MARKED, OG HVORDAN FORFATTERE

KAN SIKRES BEDRE VILKÅR

PROBLEM

De seneste år er der sket en markant forandring af bogmarkedet med streaming-

tjenesternes og lydbogens indtog, hvilket har konsekvenser for både forlagenes

og særligt forfatternes vilkår. Det har øget kompleksiteten i bogmarkedet med

en række konsekvenser, herunder bl.a. for forfatter- og forlagsøkonomien og for-

brugeradfærd. En massiv vækst i den digitale underholdningsindustri har intro-

duceret en række nye, internationale spillere, der ikke i samme grad har fokus

på den kunstneriske værdi ved bogen eller bredden i litteraturen.

Streamingtjenesterne har stor indflydelse på læsernes adgang til litteratur,

læsernes betalingsvillighed for litteratur, og i sidste ende både forfatteres og

forlags indtjeningsmuligheder. Tjenesterne er også i konkurrence med andre

digitale underholdningstilbud, hvilket påvirker prissætningen og dermed presser

tjenesternes betalingsvillighed for indhold. Forfatterne står i en sårbar for-

handlingsposition over for både forlagene og streamingtjenesterne i forsøget

på at finde fodfæste i en ny digital økonomi. Derudover har forfatterne svært

ved at få indsigt i den økonomiske værdi af deres eget forfatterskab på det

det digitale bogmarked. Streamingøkonomiens pengestrømme involverer flere

led i værdikæden, og den er svær at gennemskue. Der er ikke transparens

omkring streamingtjenesternes vederlagsmodeller, eller hvordan streaming-

tjenesternes algoritmer påvirker synlighed og forbrug af forfatternes værker.

LØSNINGER

Et nyere EU-direktiv, som er implementeret i den danske ophavsretslov, giver

forfattere mulighed for at indgå kollektive aftaler, f.eks. i regi af forfatterfor-

eningerne. Arbejdsgruppen mener, at forfatterstanden bør gøre brug af denne

nye mulighed og derigennem styrke sin forhandlingsposition over for både forlag

og streamingtjenester med henblik på at skabe bedre rammevilkår for forfattere

og dansk litteratur på streamingmarkedet. Direktivet betoner også forfatteres

ret til at få adgang til data vedrørende udnyttelsen af deres værker, herunder

økonomiske nøgleoplysninger. Forlag og streamingtjenester har her en fælles

forpligtelse om at levere disse data til forfatterne. Forlag og forfatterforeningerne

har allerede indgået en vejledende aftale herom, men der er stadig behov for at

øge transparens, særligt ift. hvordan tjenesternes betalingsmodeller og algo-

ritmer påvirker synlighed, salg og indtjening. Derudover skal Statens Kunst-

fonds Projektstøtteudvalg bidrage til at opretholde en fair standard for honore-

ring af kunstnere.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

2) Forfatteres løn- og arbejdsvilkår

ANBEFALING

VURDERING AF OFFENTLIGE

UDGIFTER

kan holdes inden for

eksisterende ramme.

FORVENTEDE EFFEKTER

2.1

At forfattere og forlag gør brug af deres

muligheder for indgå standardaftaler.

Der indføres en branchestandard,

der sikrer forfattere bedre vilkår og

gennemsigtighed.

Styrket videngrundlag og handle

kraft for forfatterne i forbindelse

med kontraktindgåelser, langsigtet

karriereplanlægning m.m.

2.2

At branchen sørger for, at forfatteres ret

til at få adgang til al relevant data om

deres forfatterskaber sikres, f.eks.

gennem den vejledende aftale om

oplysningsforpligtelse mellem forlag og

forfattere, således at forfatterne får

adgang til data om udnyttelse og

genererede indtægter mv. forbundet

med deres værker på bl.a. streaming

tjenesterne.

At forlag og offentlige og private

tjenester samarbejder om at gøre data

om salg og forbrug af værker tilgænge

lig og forståelig for alle led i streaming

økonomiens værdikæde.

At streamingtjenester udviser større

gennemsigtighed om betalingsmodeller

og søgealgoritmer.

kan holdes inden for

eksisterende ramme.

2.3

kan holdes inden for

eksisterende ramme.

Sikre gennemskuelighed i markedet

samt forbedre forfatternes mulig

hed for rimelig prissætning af

deres værker.

2.4

kan holdes inden for

eksisterende ramme.

Styrket videngrundlag og handle

kraft for forfatterne i forbindelse

med deres tilstedeværelse på

streamingtjenesterne.

Sikring af passende honorering til

forfattere, oversættere og illustra

torer.

2.5

At støtte fra Statens Kunstfonds Projekt

støtteudvalg uddeles under forudsæt

ning af dokumentation for fair honore

ring af kunstnere.

kan holdes inden for

eksisterende ramme.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

TEMA 3:

DEN TEKNOLOGISKE

PÅVIRKNING AF DEN

LITTERÆRE UDVIK-

LING, HERUNDER

KONSEKVENSER AF

STREAMINGTJENE-

STER OG KUNSTIG

INTELLIGENS

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

TEMA 3:

DEN TEKNOLOGISKE PÅVIRKNING

AF DEN LITTERÆRE UDVIKLING,

HERUNDER KONSEKVENSER

AF STREAMINGTJENESTER OG

KUNSTIG INTELLIGENS.

PROBLEM

Udviklingen af store generative sprogmodeller skaber ophavsretlige, sociale og

kulturelle udfordringer, og der er eksempler på både salg af maskingenererede

bøger, og nye svære grænsetilfælde for kunststøtten, hvor kunstig intelligens

mere eller mindre er involveret i skabelsen af værker.

I bogens kontekst kan teknologien bruges til at producere værker hurtigt og

billigt. Dette imødekommer muligvis tempoet i den digitale underholdnings-

industri, men det udfordrer præmissen om, at kunstens og litteraturens værdi

bunder i det menneskeskabte.

Teknologien kan i de fleste tilfælde effektivisere markedsføring, metadata og

tilgængelighed mm., men der er blandede erfaringer med, om teknologien rent

faktisk kan effektivisere frembringelsen af et litterært værk, og der er stor risiko

for, at forventningen om lavere omkostninger ved brug af kunstig intelligens

lægger yderligere pres på de litterære bidragsyderes arbejdsforhold, hvor også

kvaliteten ofres.

LØSNINGER

Vi skal understøtte, at kunsten kan trives og udvikle sig samtidig med udviklingen

inden for generative sprogmodeller. Derfor er det vigtigt, at støtten til litteratur

frem for alt går til mennesker, der skaber værkerne, at forbrugere beskyttes og

kan gennemskue, hvor bøgerne kommer fra, samt at det kommercielle marked

fortsat tilskyndes til at investere i kvalitet. Der skal arbejdes for at sikre trans-

parens om indholdet, der ligger til grund for generative sprogmodeller, og vi

skal beskytte forfatteres og forlagenes rettigheder.

Arbejdsgruppen ønsker særligt at gøre opmærksom på problemstillingerne

vedrørende ophavsret og gennemsigtighed og komme med anbefalinger til,

hvordan disse problemstillinger kan imødegås, bl.a. med henblik på at værne

om kunststøtten, de skabende kunstnere og forbrugerne. Arbejdsgruppen støtter

derudover op om anbefalingerne fra Regeringens ekspertgruppe om tech-

giganter, og ser frem til de kommende anbefalinger fra Kulturministeriets

ekspertgruppe om ophavsret og kunstig intelligens, som bl.a. skal behandle de

ophavsretlige udfordringer for bogbranchen som følge af kunstig intelligens.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

I sidstnævnte ekspertgruppe deltager blandt andre RettighedsAlliancen, som

også repræsenterer forfattere og forlags synspunkter, som tidligere har offent-

liggjort en række anbefalinger til at sikre ophavsrettigheder i forbindelse med

udvikling og brug af kunstig intelligens. RettighedsAlliancen har bl.a. anbefalet,

at der skal sikres en mere dækkende transparens om, hvorvidt der bruges op-

havsretligt beskyttet materiale i træningen af kunstig intelligensmodeller.

Derudover har RettighedsAlliancen anbefalet en række andre tiltag, herunder om

behovet for bedre håndhævelse ved lovovertrædelser, øget vejledning om brug

af kunstig intelligens, samt tydeligere krav til onlineplatforme.

3) Konsekvenser af streamingtjenester og kunsttig intelligens

NR.

ANBEFALING

VURDERING AF OFFENTLIGE

UDGIFTER

kan holdes inden for

eksisterende ramme.

FORVENTEDE EFFEKTER

3.1

At branchen etablerer en positiv

mærkningsordning, hvor forfattere og

forlag kan angive, når tekst og billeder

er frembragt uden brug af kunstig

intelligens.

At arbejdsgruppen bakker op om

RettighedsAlliancens anbefalinger

om at sikre ophavsrettigheder i for

bindelse med udvikling og brug af

kunstig intelligens.

Gennemsigtighed for forbrugeren.

3.2

Forventes at være udgifts

drivende.

Rettighedsalliancen

deltager i kulturministerens

ekspertgruppe om ophavs

ret og kunstig intelligens.

Udgiftsniveauet vil afhænge

af opfølgningen på ekspert

gruppens anbefalinger.

kan holdes inden for

eksisterende ramme.

Beskyttelse af rettigheder.

3.3

At alle både private og offentlige

tjenester, som udbyder ophavsretligt

beskyttede bøger, sikrer, at forbehold for

tekst og datamining fremgår tydeligt

på tjenesten. Forlagsaftaler om brug af

ophavsretligt beskyttede bøger til

træning af sprogmodeller (LLM’er eller

Large Language Models) bør kun ske

efter individuelle eller kollektive aftaler

med forfatterne.

At Statens Kunstfond tydeliggør, at støtte

ydes til kunst, som i al væsentlighed er

menneskeskabt. Det udelukker ikke brug

af teknologi i afgrænsede støttefunktioner

eller som led i kreative eksperimenter,

men det indebærer, at skaberen ikke

blot kan være en posteditor af maskinelt

genereret tekst.

At platforme, der har viden om eller

bliver gjort bekendt med, at et værk,

som er til salg på platformen er rent

AIgenereret, uden at dette er deklare

ret, enten deklarerer eller fjerner

værket fra platformen.

Beskyttelse af rettigheder.

3.4

kan holdes inden for

eksisterende ramme.

Sikre at den offentlige støtte

tildeles hensigtsmæssigt.

3.5

Potentielt store administra

tive omkostninger forbun

det med håndhævelse.

Bedre forbrugerbeskyttelse.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

TEMA 4:

MULIGHEDER OG

UDFORDRINGER

FOR AT STYRKE

LÆSELYST OG

-FÆLLESSKABER

OMKRING

LITTERATUREN

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

TEMA 4:

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER

FOR AT STYRKE LÆSELYST

OG -FÆLLESSKABER OMKRING

LITTERATUREN

PROBLEM

Børn og unges forhold til litteratur er under pres. Det fremgår f.eks. af under-

søgelsen ”Børn og unges læsning 2021”, som viser, at læselysten falder fra 5. klasse

og frem, og at børn og unge med lav læselyst forbinder litteratur med skole og

pligt. Flere andre undersøgelser viser et lignende billede af, at børn og unges

læsekultur er stærkt udfordret. Bl.a. viser PIRLS-undersøgelsen 2023, at 25 pct.

af danske elever i 4. klasse hverken kan fortolke, læse mellem linjerne eller

læse kildekritisk, samt at Danmark er et af de lande, hvor færrest elever rigtig

godt kan lide at læse. Tal fra Publizon viser desuden, at der på tværs af kommuner

er stor forskel på adgangen til den digitale bibliotekstjeneste, eReolen Go, som

er målrettet børn og unge.

LØSNINGER

Arbejdsgruppen mener, at et løft af læsekulturen bør ske dér, hvor alle børn og

unge uanset geografisk og sociodemografisk baggrund befinder sig, nemlig

i skolen og i daginstitutionerne. Dette understøttes af flere undersøgelser, her-

under undersøgelsen Børn og Unges Læsning (2021) og Bogpanelets Tema-

rapport om børn og unges læsekultur (2024), der fremhæver, at formidlingen af

litteratur fra opsøgende voksne er afgørende for, at børn og unge møder littera-

turens verden. Det vil her være helt centralt at give skolebibliotekerne et sub-

stantielt løft, både i forhold til formidling, betjening og bogsamlinger, så skole-

bibliotekerne i højere grad kan matche børnenes behov og interesser. Samtidig

skal alle skolelever møde en forfatter eller illustrator i løbet af deres skoletid.

Det levende, personlige møde kan tilbyde børnene en anden vej ind i litteraturen,

særligt for dem, der ikke kommer fra hjem med bøger. Ligeledes ønsker vi at

understøtte den billedbårne litteratur, som styrker børns læselyst, navnlig for

de børn, som har svært ved at motiveres til at læse. På pædagoguddannelsen

skal vi styrke litteraturformidling som kompetence, så nøglepersoner i børnenes

liv i højere grad er klædt på til at introducere børnene til litteraturens verden.

Og endelig skal vi ligestille børns adgang til digital kvalitetslitteratur ved, at alle

børn får et minimumsantal udlån på eReolen GO.

Arbejdsgruppen mener, at det er en forudsætning for at skabe en stærk læse-

kultur, at der samarbejdes herom på tværs af ministerielle områder.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

4) Styrkelse af læselyst og -fællesskaber

ANBEFALING

VURDERING AF OFFENTLIGE

UDGIFTER

Medfører merudgifter på

163 mio. kr. første år, og

herefter 90 mio. kr. årligt.

Derudover vil der være

væsentlige merudgifter for

kommunerne ifbm. øget

bemanding på skolebibliote

kerne. Udgifterne er skaler

bare. Der vil skulle udarbejdes

et konkret skøn herfor.

163 mio. kr. til at opdatere

bogsamlingerne på de

danske skolebiblioteker til

et tilfredsstillende niveau.

90 mio. kr. årligt til at holde

bogsamlingerne opdaterede.

Udgifterne vil ligge under

børne og undervisningsom

rådet.

4.2

At alle skoleelever møder en forfatter

eller illustrator i løbet af deres skoletid

gennem Statens Kunstfonden pulje

”Levende litteraturmøder for børn og

unge”. Det anbefales, at puljen gøres

permanent og flyttes ud af Kunstfonden.

Indsatsen skal styrkes økonomisk, uden

at rammen for projektstøtteudvalget

reduceres.

Medfører merudgifter på

11,111,6 mio. kr. i puljemid

ler og årsværk inkl. overhead.

10 mio. kr. årligt til uddeling

af puljemidler forudsat, at

der årligt søges tilskud til

afholdelse af litteraturmø

der for alle elever på en

årgang i grundskolen

(omkring 60.000 elever).

Det nuværende Projektstøtte

udvalg for Litteratur bruger

årligt 3 mio. kr. på Kunst

fondens pulje ”Levende

litteraturmøder for børn og

unge”. Det foreslås, at opga

ven løftes ud af Kunstfonden,

og at udvide puljen perma

nent med yderligere 7 mio. kr.

Tiltaget vil medføre behov

for tilførsel af 1,251,75

årsværk til Slots og Kultur

styrelsen til behandling af

ansøgninger, udbetalinger

og generel vejledning samt

til kuratering af initiativet,

som i dag varetages af

Statens Kunstfond.

4.3

At eReolen GO styrkes, og der gives

adgang til et minimum antal titler pr.

måned til elever i grundskolen.

30 mio. kr. årligt, hvis alle

folkeskoleelever i Danmark

skal have adgang til 6 årlige

udlån.

Geografiske og sociodemografiske

forholds betydning for læsning

mindskes.

Større læselyst hos særligt børn,

der ikke kommer fra hjem med

bøger, og som har brug for en ny

indgang til litteraturen.

FORVENTEDE EFFEKTER

4.1

At litteraturformidlingen styrkes og

prioriteres på skolebibliotekerne,

herunder ved at de lokale bogsamlinger

opdateres, samtidig med og forudsat af,

at bemanding på skolebibliotekerne

øges, og der kommer et øget fokus på

og viden om aktuel børne og ungdoms

litteratur, læsevaner, læsestrategier og

fordybelse. Den billedbårne litteratur

skal også favnes af dette.

Øget udlån på skolebibliotekerne

og større læse lyst og forståelse

blandt børn og unge, som vil kunne

måles i fremtidige undersøgelser.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

4.4

At pædagoger gennem pædagog

uddannelsen og efteruddannelse får

styrkede kompetencer inden for littera

tur og litteraturformidling,

herunder med særligt fokus på den

billedbårne litteratur.

Forventes at være udgifts

drivende.

Eventuelle udgifter vil ligge

under uddannelses og

forskningsområdet og vil

afhænge af det konkrete

initiativ.

Hvis det kan prioriteres

inden for den eksisterende

uddannelse kan det gøres

inden for den aktuelle

udgiftsramme. Det bemærkes

dog, at der pt. er fagtrængsel.

Udvikling af et nyt efterud

dannelsestilbud i form af

eksempelvis et nyt diplom

modul på området skønnes

at medføre merudgifter på

i omegnen af 1 mio. kr.

Litteraturen bliver en større del af

børn og unges hverdag, og pædago

ger motiverer i højere grad læselyst

hos børnene.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

TEMA 5:

MULIGHEDER OG

UDFORDRINGER FOR

SPECIFIKKE GENRER

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

TEMA 5:

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER

FOR SPECIFIKKE GENRER

PROBLEM

Vi befinder os i en tid, hvor kultur-, kunst- og underholdningstilbud er domineret

af streamingtjenester. Visse specifikke genrer står over for særlige udfordringer

ved denne udvikling. Det gælder for både lyrik, faglitteratur og den billedbårne

litteratur, at mange af værkerne ikke egner sig til digitaliserede formater som

lyd- og e-bøger, og det forhindrer dem i at være synlige på det digitale bogmarked,

som er i vækst.

Illustratorernes honorering er utilstrækkelig, og deres kompetencer bliver oftere

erstattet med AI-genererede billeder, som er et billigt alternativ med svingende

kvalitet. Derudover oplever illustratorer store udsving i støttevolumen for udde-

lingen af arbejdslegater fra Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur.

Faglitteraturen er udfordret af, at gratis medier som internetsider, sociale medier

og i fremtiden også generativ kunstig intelligens sænker efterspørgslen på

gennemarbejdet og kurateret faglitteratur. Det reducerer antallet af nye ud-

givelser og indkøb af faglitteratur til bibliotekerne. Formidling er en forpligtelse

i universitetsloven, og kvalitetsfaglitteratur er en del af grundlaget for et højt

generelt vidensniveau i befolkningen og for opretholdelsen af det danske fag-

sprog. Men forskere får ikke den rette anerkendelse for det formidlingsarbejde,

der indgår i at udgive faglitteratur inden for deres forskningsfelt. I dag spiller

private fonde en helt afgørende rolle i forhold til at sikre produktion af dansk-

sproget faglitteratur, og derfor har fondenes uddelingsstrategier også stor ind-

flydelse på, hvilken faglitteratur, der udgives. Det er derfor nødvendigt at opret-

holde deres bidrag og engagement i faglitterær kvalitetsformidling i bogform.

Derudover mener arbejdsgruppen, at der også skal ses på vederlagsbetalingen

fra Det Kgl. Biblioteks Nota-service i forbindelse med udlån af studiebøger mål-

rettet videregående uddannelser til mennesker med læsehandicap som en del

af en samlet løsning for at opretholde en bæredygtig produktion af studielitte-

ratur. Studiebøger udgør en væsentlig del af forlagsøkonomien, og derfor har

det også indflydelse på bogmarkedets økonomi bredt set.

LØSNINGER

Vi skal værne om dygtige illustratorers evne til at gøre komplekse emner mere

tilgængelige og engagerende til gavn for både undervisning, videnskabelig formid-

ling og underholdning. Derfor anbefales det, at støtten til illustratorer opprioriteres.

Også vilkårene for faglitteraturen skal forbedres. Det skal kunne betale sig for

forlag at investere i produktionen af faglitteratur af høj kvalitet, og derfor skal

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

støtten til fagbogsproduktionen øges sammen med produktionen af lyrik og

illustrerede værker, der trives dårligt på det digitale bogmarked. Derudover skal

engagementet fra private fonde fastholdes og gerne styrkes. Staten, universiteter

og forskermiljøer skal samarbejde om at sikre bedre rammer for, at forskere kan

opnå karrieremæssig anerkendelse og honorering for at udgive bredt formidlende

faglitteratur inden for deres felter.

Arbejdsgruppen mener desuden, at det samlede regel- og aftalesæt for udlån

af studiematerialer målrettet videregående uddannelser fra Det Kgl. Biblioteks

Nota-service skal indrettes, så det understøtter en vedvarende bæredygtig pro-

duktion af studiebøger.

Arbejdsgruppen mener, at indkøb til bibliotekerne skal øges, da det er afgørende

for de genrer, der særligt oplever udfordringer ved et digitaliseret bogmarked,

herunder lyrik, faglitteratur og illustrerede værker. Derudover bør både Kunstfondens

Legat- og Projektstøtteudvalg for Litteratur sammensættes på en måde, så de

samlede kompetencer afspejler et bredt litterært felt, herunder også inden for

den billedbårne litteratur. Arbejdsgruppen foreslår, at man udvider projektstøtte-

udvalget med et eller flere medlemmer, for det er vanskeligt for kun tre med-

lemmer, der modtager en stor volumen af ansøgninger, at dække så bredt et

litterært felt. Alternativt kan der gives mulighed for inddragelse af eksterne

eksperter for at styrke kompetencen inden for flere litterære områder.

Endelig konstaterer arbejdsgruppen, at der er sket en stor udvikling i udbuddet

af skriveuddannelser i Danmark, men der kan med fordel gennemføres en kort-

lægning af uddannelseslandskabet for forfattere, herunder om der er behov for

en uddannelse i faglitterær formidling og en illustratoruddannelse. Derudover

bør behovet for uddannelsestilbud i forfatterøkonomi og entreprenørskab også

undersøges.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

5) Muligheder og udfordringer for specifikke genrer

NR.

ANBEFALING

VURDERING AF OFFENTLIGE

UDGIFTER

Medfører merudgifter på 3,2

4,2 mio. kr. til puljemidler og

årsværk inkl. overhead.

34 mio. kr. årligt i puljemidler.

Derudover forventes et

behov for tilførsel af 0,25

årsværk til sekretariatsbe

tjeningen af Legatudvalget

for Litteratur for at kunne

løfte opgaven.

5.2

At Statens Kunstfonds Projektstøtte

udvalg for Litteratur øger støtten til

produktion af lyrik, fagbøger og

illustrerede værker.

Medfører merudgifter på 3,2

4,2 mio. kr. til puljemidler og

årsværk inkl. overhead.

34 mio. kr. årligt i puljemidler.

Derudover forventes et

behov for tilførsel af 0,25

årsværk til sekretariatsbe

tjeningen af Projektstøtte

udvalget for Litteratur for at

kunne løfte opgaven.

5.3

At danske fonde opretholder og gerne

styrker deres vigtige engagement i

produktionen af dansk faglitteratur, og

samarbejder om at sikre gode vilkår for

faglitteraturen i fremtiden.

At vederlagsbetalingen for udlån af

studiematerialer målrettet videregående

uddannelser fra Det Kgl. Biblioteks

Notaservice er rimelig og understøtter

en bæredygtig produktion af studie

litteratur.

At stat og forskningsinstitutioner

samarbejder om bedre rammer for

honorering og anerkendelse af faglitterær

formidling i bogform i forskermiljøer.

Kan holdes inden for

eksisterende ramme.

Sikring af investeringer i dansk

sproget faglitteratur. Fondenes

samarbejde kan bl.a. omhandle

mere diversitet i faglitterære felter,

der investeres i.

Større indtjening hos rettigheds

havere.

Forlag får incitament til at investe

re i produktionen af bøger inden for

genrer, der har svært ved at slå

igennem på det digitale marked.

FORVENTEDE EFFEKTER

5.1

At Statens Kunstfonds Legatudvalg

øger støtten til illustratorer og tegne

serietegnere.

At styrke den billedbårne litteratur,

hvilket også kan bidrage til at øge

læsning blandt børn og unge.

5.4

Forventes at være udgifts

drivende.

Udgiftsniveauet vil afhænge

af udformningen af aftale for

udlån af studiematerialer.

Kan holdes inden for

eksisterende ramme.

5.5

Sikrer bedre vilkår for fagbogs

forfattere inden for forsknings

verdenen og skaber bedre

mulighed for at formidle forskning

til en større gruppe læsere.

Større tilgængelighed, øget læsning

samt øget indtjening i branchen på

specifikke genrer.

5.6

At øremærke en andel af de statslige

midler til bibliotekernes overbygning

til specifikke genrer fx faglitteratur,

billedbøger, tegneserier og lyrik.

At Projektstøtteudvalget for Litteratur

udvides med flere medlemmer og/eller

får mulighed for inddragelse af eksterne

eksperter mhp. at styrke kompetencen

inden for flere litterære områder.

Kan holdes inden for

eksisterende ramme.

5.7

Forventes at medføre

merudgifter på ca. 100.000

300.000 kr. afhængigt af

antal.

Bedre repræsentation fra forfattere/

illustratorer/oversættere inden for

specifikke genrer.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

5.8

At repræsentantskabet for Statens

Kunstfond og kulturministeren i deres

udpegning af medlemmer til Legat

udvalget for Litteratur sikrer, at ud

valgets samlet set har kompetencer

inden for et bredt litterært felt, herun

der også den billedbårne litteratur.

At der gennemføres en undersøgelse af

uddannelseslandskabet for forfattere,

herunder behovet for etablering af

uddannelse i faglitteratur, og illustration,

samt hvordan uddannelserne i højere

grad kan give kompetencer inden for

entreprenørskab og forfatterøkonomi.

Kan holdes inden for

eksisterende ramme.

Bedre repræsentation fra forfattere/

illustratorer/oversættere, forskere

og formidlere inden for specifikke

genrer.

5.9

Der vil være udgifter for

bundet med udarbejdelsen

af undersøgelsen. Udgifts

niveauet afhænger af

undersøgelsens omfang.

Skaber større opmærksomhed og

viden om faglitteraturens sam

fundsmæssige og kunstneriske

kvaliteter samt sikrer produktion af

faglitteratur af høj kvalitet i frem

tiden. En illustratoruddannelse vil

sikre høj kvalitet i illustreret

litteratur samt anden grafisk

formidling.

Etablering af uddannelsestilbud

vedr. forfatterøkonomi kan desuden

styrke forfatternes vurderingen af

betalingen for deres værker samt

deres forhandlingsevner.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

TEMA 6:

VILKÅRENE FOR

DANSK LITTERATUR

I UDLANDET, OG

HVORDAN DANSK

LITTERATUR KAN

KOMME LÆNGERE UD

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

TEMA 6:

VILKÅRENE FOR DANSK LITTERATUR

I UDLANDET, OG HVORDAN DANSK

LITTERATUR KAN KOMME LÆNGERE UD

PROBLEM

Internationalt er Danmark kendt for vores høje kunstneriske niveau særligt in-

den for dansk film, design og arkitektur, men i mindre grad for vores litteratur.

Nutidige danske forfattere har svært ved at slå igennem uden for Skandinavien,

og det er ærgerligt, da der ingen tvivl er om, at den litterære talentmasse er der.

At få dansk litteratur ud over landegrænserne er blevet vanskeligere, idet der

skal mere til, for at udenlandske forlag tør satse på at udgive oversat litteratur,

og det er svært for de danske forlag at skabe en bæredygtig forretning ud af

at arbejde med salg til udlandet. Selvom der for den enkelte forfatter eller

de danske forlag ikke direkte er store økonomiske gevinster forbundet med

litteratureksport, er kulturel udveksling med til at skabe vigtige forbindelser

ude i verden og styrke vores kulturelle identitet i en global sammenhæng. Hvis

vi gerne vil have danske ideer og dansk kunst ud i verden, kræver det en fokuseret

national indsats. Flere af vores nordiske naboer lykkes i højere grad med at få

deres litteratur ud over rampen internationalt, hvilket fremgår af statistikker

over rettighedssalg.

LØSNINGER

For at dansk litteratur kan få en større rolle på den internationale litteraturscene,

kræver det først og fremmest et bæredygtigt bogmarked i Danmark. Derudover

er der behov for at anlægge en mere ambitiøs og langsigtet tilgang til udbre-

delsen af dansk litteratur i verden. Opgaven ligger i dag hos Kunstfondens Projekt-

støtteudvalg for Litteratur, som skifter medlemmer hvert fjerde år. Det siddende

Projektstøtteudvalg har gjort sig erfaringer med en ny organisering af indsatsen,

hvor udvalget fastlægger en langsigtet strategi, som udvalgets sekretariat følger

op på og gennemfører indsatser på baggrund af. Dette har givet gode resultater,

hvilket ses i både øget kommunikationsrækkevidde til udlandet og øget antal

af udenlandske ansøgninger om oversættelsesstøtte. Derfor mener arbejds-

gruppen, at den nye tilgang skal videreføres og styrkes yderligere ved at tilføre

midler og ved en selvstændig organisering af arbejdet. Tilgangen vil sikre en

højere grad af kompetencer inden for kulturfremstød i udlandet, kontinuitet og

mulighed for langsigtede indsatser.

Indsatserne kan bl.a. inkludere besøgsprogrammer for udenlandske bogbrancher,

aktiviteter for oversættere, forfattermøder – som er essentielle for at få bøger-

ne ud i verden - samt internationalisering af forfatterskaber i samarbejde med

forlag. Det er afgørende, at arbejdet med at udbrede og sælge danske bøger i

udlandet sker i partnerskab med bogbranchen og i særdeleshed med forlagene

og agenturerne.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

En anden indsats, der bidrager væsentligt til at udbrede kendskabet til litteratur

i udlandet er lektoratsordningen, der giver støtte til udenlandske universiteter,

hvor der undervises i dansk sprog, litteratur, kultur og samfundsforhold. Danmark

er et lille sprogområde, og uden universitetsuddannelser i dansk i udlandet vil

interessen for dansk kultur og sprog svinde, og vores kulturelle forbindelse til

andre lande blive svagere. Konkret kan det også betyde, at der kommer færre

direkte oversættelser af dansk litteratur, da dette kræver kvalificerede over-

sættere, hvis uddannelse i dansk gøres mulig af lektoratsordningen. Arbejds-

gruppen anbefaler, at lektoratsordningen styrkes og langtidssikres.

6) Litteratureksport

NR.

ANBEFALING

VURDERING AF OFFENTLIGE

UDGIFTER

Medfører merudgifter på

6,913,2 mio. kr. årligt i

puljemidler og årsværk inkl.

overhead.

Statens Kunstfond bruger nu

og har gennem det seneste

projektstøtteudvalgs

periode brugt 5 mio. kr.

årligt på internationale

indsatser og støtte til

udenlandsk oversættelse.

Det foreslås, at indsatsen

løftes ud af fonden uden

at reducere Kunstfondens

bevilling, samt at indsatsen

tilføres 1 mio. kr. årligt.

Organiseringen af eksport

indsatsen foreslås varetaget

af Slots og Kulturstyrelsen.

Dette vil medføre behov for

tilførsel af 1 årsværk.

Alternativt kan der oprettel

ses en ny selvstændig

institution. Dette vil inde

bære implementering af ny

lovgivning samt forudsætte

yderligere finansiering bl.a.

til ansættelse af personale,

husleje og øvrige driftsud

gifter. Der vil skulle udarbej

des særkilt skøn for husleje

udgifter og udgifter til øvrig

drift. Det estimeres at

medføre behov for tilførsel

af 58 årsværk årligt.

Afhængigt af løsningsmodel

vil det medføre merudgifter

på 0,97,2 mio. kr. til årsværk

inkl. overhead.

FORVENTEDE EFFEKTER

6.1

At eksportstøtten løftes ud af Statens

Kunstfonds Projektstøtteudvalg for

Litteratur, så indsatsen får en selv

stændig organisering uden at rammen

for projektstøtteudvalget reduceres.

Den kan også tænkes sammen med

eksportinitiativer af andre kunstarter.

Øger antallet af danske bøger solgt

til udlandet og gør os mere konkur

rencedygtige i forhold til de andre

nordiske lande.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

6.2

At lektoratsordningen styrkes og lang

tidssikres.

Medfører merudgifter på

4,4 mio. kr. årligt.

Der er på finansloven for

2025 afsat 10,1 mio. kr. og

5,7 i årene 20262028 til

lektoratsordningen. Det vil

indebære merudgifter på

4,4 mio. kr. årligt for at sikre

det aktuelle niveau i de

kommende år.

Udgifterne vil ligge under

Uddannelses og Forsknings

ministeriet.

Udbreder kendskabet til dansk

sprog, litteratur og kultur i udlandet.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

OVERSIGT OVER ARBEJDSGRUPPENS

SAMLEDE ANBEFALINGER

1) Litteraturens rammevilkår

ANBEFALING

VURDERING AF OFFENTLIGE

UDGIFTER

Op til 270 mio. kr. årligt.

FORVENTEDE EFFEKTER

1.1

At momsen på styksalget af fysiske og

digitale bøger fjernes.

Lavere priser på bøger, som

kan medføre øget bogsalg og

indtjening i branchen.

Større tilgængelighed af bøger på

institutioner og øget læsning samt

øget indtjening i branchen.

1.2

At det offentlige indkøb af fysiske

bøger øges på skolebiblioteker, folke

biblioteker, daginstitutioner, skole

fritidsordninger og ungdoms

uddannelserne.

At eReolen i højere grad prioriterer

formidling og udbredelsen på tværs af

genrer frem for et større volumenforbrug

på få titler.

At eReolen fortløbende prisregulerer

sine standardsatser ved indgåelse af

aftaler med forlagene om udbuddet

af forlagenes titler.

Udgifterne er skalerbare,

men kan potentielt være

meget store.

1.3

kan holdes inden for

eksisterende ramme.

Bedre formidlingen af kvalitets

litteratur, der har svært ved at slå

igennem på de kommercielle

streamingtjenester.

Medvirker til at sætte en mere fair

branchestandard for betaling for

værker på streamingmarkedet.

Såfremt der ikke tilføres midler til

eReolen vil en højere betaling alt

andet lige også medføre et reduce

ret indkøb.

Større dækning af litteratur

i offentlige medier.

1.4

Ingen udgifter såfremt

udbuddet reguleres i

takt med prisreguleringen jf.

forventede effekter.

1.5

At regeringen stiller krav til, at DR

dækker og formidler litteratur til alle

aldre, f.eks. når medieaftalen og public

servicekontrakten næste gang skal

indgås.

kan holdes inden for

eksisterende ramme.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

2) Forfatteres løn- og arbejdsvilkår

ANBEFALING

VURDERING AF OFFENTLIGE

UDGIFTER

kan holdes inden for

eksisterende ramme.

FORVENTEDE EFFEKTER

2.1

At forfattere og forlag gør brug af deres

muligheder for indgå standardaftaler.

Der indføres en branchestandard,

der sikrer forfattere bedre vilkår og

gennemsigtighed.

Styrket videngrundlag og handle

kraft for forfatterne i forbindelse

med kontraktindgåelser, langsigtet

karriereplanlægning m.m.

2.2

At branchen sørger for, at forfatteres ret

til at få adgang til al relevant data om

deres forfatterskaber sikres, f.eks.

gennem den vejledende aftale om

oplysningsforpligtelse mellem forlag og

forfattere, således at forfatterne får

adgang til data om udnyttelse og

genererede indtægter mv. forbundet

med deres værker på bl.a. streaming

tjenesterne.

At forlag og offentlige og private

tjenester samarbejder om at gøre data

om salg og forbrug af værker tilgænge

lig og forståelig for alle led i streaming

økonomiens værdikæde.

At streamingtjenester udviser større

gennemsigtighed om betalingsmodeller

og søgealgoritmer.

kan holdes inden for

eksisterende ramme.

2.3

kan holdes inden for

eksisterende ramme.

Sikre gennemskuelighed i markedet

samt forbedre forfatternes mulig

hed for rimelig prissætning af

deres værker.

2.4

kan holdes inden for

eksisterende ramme.

Styrket videngrundlag og handle

kraft for forfatterne i forbindelse

med deres tilstedeværelse på

streamingtjenesterne.

Sikring af passende honorering til

forfattere, oversættere og illustra

torer.

2.5

At støtte fra Statens Kunstfonds Projekt

støtteudvalg uddeles under forudsæt

ning af dokumentation for fair honore

ring af kunstnere.

kan holdes inden for

eksisterende ramme.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

3) Konsekvenser af streamingtjenester og kunsttig intelligens

NR.

ANBEFALING

VURDERING AF OFFENTLIGE

UDGIFTER

kan holdes inden for

eksisterende ramme.

FORVENTEDE EFFEKTER

3.1

At branchen etablerer en positiv

mærkningsordning, hvor forfattere og

forlag kan angive, når tekst og billeder

er frembragt uden brug af kunstig

intelligens.

At arbejdsgruppen bakker op om

RettighedsAlliancens anbefalinger

om at sikre ophavsrettigheder i for

bindelse med udvikling og brug af

kunstig intelligens.

Gennemsigtighed for forbrugeren.

3.2

Forventes at være udgifts

drivende.

Rettighedsalliancen

deltager i kulturministerens

ekspertgruppe om ophavs

ret og kunstig intelligens.

Udgiftsniveauet vil afhænge

af opfølgningen på ekspert

gruppens anbefalinger.

kan holdes inden for

eksisterende ramme.

Beskyttelse af rettigheder.

3.3

At alle både private og offentlige

tjenester, som udbyder ophavsretligt

beskyttede bøger, sikrer, at forbehold for

tekst og datamining fremgår tydeligt

på tjenesten. Forlagsaftaler om brug af

ophavsretligt beskyttede bøger til

træning af sprogmodeller (LLM’er eller

Large Language Models) bør kun ske

efter individuelle eller kollektive aftaler

med forfatterne.

At Statens Kunstfond tydeliggør, at støtte

ydes til kunst, som i al væsentlighed er

menneskeskabt. Det udelukker ikke brug

af teknologi i afgrænsede støttefunktioner

eller som led i kreative eksperimenter,

men det indebærer, at skaberen ikke

blot kan være en posteditor af maskinelt

genereret tekst.

At platforme, der har viden om eller

bliver gjort bekendt med, at et værk,

som er til salg på platformen er rent

AIgenereret, uden at dette er deklare

ret, enten deklarerer eller fjerner

værket fra platformen.

Beskyttelse af rettigheder.

3.4

kan holdes inden for

eksisterende ramme.

Sikre at den offentlige støtte

tildeles hensigtsmæssigt.

3.5

Potentielt store administra

tive omkostninger forbun

det med håndhævelse.

Bedre forbrugerbeskyttelse.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

4) Styrkelse af læselyst og -fællesskaber

ANBEFALING

VURDERING AF OFFENTLIGE

UDGIFTER

Medfører merudgifter på

163 mio. kr. første år, og

herefter 90 mio. kr. årligt.

Derudover vil der være

væsentlige merudgifter for

kommunerne ifbm. øget

bemanding på skolebibliote

kerne. Udgifterne er skaler

bare. Der vil skulle udarbejdes

et konkret skøn herfor.

163 mio. kr. til at opdatere

bogsamlingerne på de

danske skolebiblioteker til

et tilfredsstillende niveau.

90 mio. kr. årligt til at holde

bogsamlingerne opdaterede.

Udgifterne vil ligge under

børne og undervisningsom

rådet.

4.2

At alle skoleelever møder en forfatter

eller illustrator i løbet af deres skoletid

gennem Statens Kunstfonden pulje

”Levende litteraturmøder for børn og

unge”. Det anbefales, at puljen gøres

permanent og flyttes ud af Kunstfonden.

Indsatsen skal styrkes økonomisk, uden

at rammen for projektstøtteudvalget

reduceres.

Medfører merudgifter på

11,111,6 mio. kr. i puljemid

ler og årsværk inkl. overhead.

10 mio. kr. årligt til uddeling

af puljemidler forudsat, at

der årligt søges tilskud til

afholdelse af litteraturmø

der for alle elever på en

årgang i grundskolen

(omkring 60.000 elever).

Det nuværende Projektstøtte

udvalg for Litteratur bruger

årligt 3 mio. kr. på Kunst

fondens pulje ”Levende

litteraturmøder for børn og

unge”. Det foreslås, at opga

ven løftes ud af Kunstfonden,

og at udvide puljen perma

nent med yderligere 7 mio. kr.

Tiltaget vil medføre behov

for tilførsel af 1,251,75

årsværk til Slots og Kultur

styrelsen til behandling af

ansøgninger, udbetalinger

og generel vejledning samt

til kuratering af initiativet,

som i dag varetages af

Statens Kunstfond.

4.3

At eReolen GO styrkes, og der gives

adgang til et minimum antal titler pr.

måned til elever i grundskolen.

30 mio. kr. årligt, hvis alle

folkeskoleelever i Danmark

skal have adgang til 6 årlige

udlån.

Geografiske og sociodemografiske

forholds betydning for læsning

mindskes.

Større læselyst hos særligt børn,

der ikke kommer fra hjem med

bøger, og som har brug for en ny

indgang til litteraturen.

FORVENTEDE EFFEKTER

4.1

At litteraturformidlingen styrkes og

prioriteres på skolebibliotekerne,

herunder ved at de lokale bogsamlinger

opdateres, samtidig med og forudsat af,

at bemanding på skolebibliotekerne

øges, og der kommer et øget fokus på

og viden om aktuel børne og ungdoms

litteratur, læsevaner, læsestrategier og

fordybelse. Den billedbårne litteratur

skal også favnes af dette.

Øget udlån på skolebibliotekerne

og større læse lyst og forståelse

blandt børn og unge, som vil kunne

måles i fremtidige undersøgelser.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

4.4

At pædagoger gennem pædagog

uddannelsen og efteruddannelse får

styrkede kompetencer inden for littera

tur og litteraturformidling,

herunder med særligt fokus på den

billedbårne litteratur.

Forventes at være udgifts

drivende.

Eventuelle udgifter vil ligge

under uddannelses og

forskningsområdet og vil

afhænge af det konkrete

initiativ.

Hvis det kan prioriteres

inden for den eksisterende

uddannelse kan det gøres

inden for den aktuelle

udgiftsramme. Det bemærkes

dog, at der pt. er fagtrængsel.

Udvikling af et nyt efterud

dannelsestilbud i form af

eksempelvis et nyt diplom

modul på området skønnes

at medføre merudgifter på

i omegnen af 1 mio. kr.

Litteraturen bliver en større del af

børn og unges hverdag, og pædagoger

motiverer i højere grad læselyst

hos børnene.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

5) Muligheder og udfordringer for specifikke genrer

NR.

ANBEFALING

VURDERING AF OFFENTLIGE

UDGIFTER

Medfører merudgifter på 3,2

4,2 mio. kr. til puljemidler og

årsværk inkl. overhead.

34 mio. kr. årligt i puljemidler.

Derudover forventes et

behov for tilførsel af 0,25

årsværk til sekretariatsbe

tjeningen af Legatudvalget

for Litteratur for at kunne

løfte opgaven.

5.2

At Statens Kunstfonds Projektstøtte

udvalg for Litteratur øger støtten

til produktion af lyrik, fagbøger og

illustrerede værker.

Medfører merudgifter på 3,2

4,2 mio. kr. til puljemidler og

årsværk inkl. overhead.

34 mio. kr. årligt i puljemidler.

Derudover forventes et

behov for tilførsel af 0,25

årsværk til sekretariatsbe

tjeningen af Projektstøtte

udvalget for Litteratur for at

kunne løfte opgaven.

5.3

At danske fonde opretholder og gerne

styrker deres vigtige engagement i

produktionen af dansk faglitteratur, og

samarbejder om at sikre gode vilkår for

faglitteraturen i fremtiden.

At vederlagsbetalingen for udlån af

studiematerialer målrettet videregående

uddannelser fra Det Kgl. Biblioteks

Notaservice er rimelig og understøtter

en bæredygtig produktion af studie

litteratur.

At stat og forskningsinstitutioner

samarbejder om bedre rammer for

honorering og anerkendelse af faglitterær

formidling i bogform i forskermiljøer.

Kan holdes inden for

eksisterende ramme.

Sikring af investeringer i dansk

sproget faglitteratur. Fondenes

samarbejde kan bl.a. omhandle

mere diversitet i faglitterære felter,

der investeres i.

Større indtjening hos rettigheds

havere.

Forlag får incitament til at investe

re i produktionen af bøger inden for

genrer, der har svært ved at slå

igennem på det digitale marked.

FORVENTEDE EFFEKTER

5.1

At Statens Kunstfonds Legatudvalg

øger støtten til illustratorer og tegne

serietegnere.

At styrke den billedbårne litteratur,

hvilket også kan bidrage til at øge

læsning blandt børn og unge.

5.4

Forventes at være udgifts

drivende.

Udgiftsniveauet vil afhænge

af udformningen af aftale for

udlån af studiematerialer.

Kan holdes inden for

eksisterende ramme.

5.5

Sikrer bedre vilkår for fagbogs

forfattere inden for forsknings

verdenen og skaber bedre

mulighed for at formidle forskning

til en større gruppe læsere.

Større tilgængelighed, øget læsning

samt øget indtjening i branchen på

specifikke genrer.

5.6

At øremærke en andel af de statslige

midler til bibliotekernes overbygning

til specifikke genrer fx faglitteratur,

billedbøger, tegneserier og lyrik.

At Projektstøtteudvalget for Litteratur

udvides med flere medlemmer og/eller

får mulighed for inddragelse af eksterne

eksperter mhp. at styrke kompetencen

inden for flere litterære områder.

Kan holdes inden for

eksisterende ramme.

5.7

Forventes at medføre

merudgifter på ca. 100.000

300.000 kr. afhængigt af

antal.

Bedre repræsentation fra forfattere/

illustratorer/oversættere inden for

specifikke genrer.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

5.8

At repræsentantskabet for Statens

Kunstfond og kulturministeren i deres

udpegning af medlemmer til Legat

udvalget for Litteratur sikrer, at ud

valgets samlet set har kompetencer

inden for et bredt litterært felt, herun

der også den billedbårne litteratur.

At der gennemføres en undersøgelse af

uddannelseslandskabet for forfattere,

herunder behovet for etablering af

uddannelse i faglitteratur, og illustration,

samt hvordan uddannelserne i højere

grad kan give kompetencer inden for

entreprenørskab og forfatterøkonomi.

Kan holdes inden for

eksisterende ramme.

Bedre repræsentation fra forfattere/

illustratorer/oversættere, forskere

og formidlere inden for specifikke

genrer.

5.9

Der vil være udgifter for

bundet med udarbejdelsen

af undersøgelsen. Udgifts

niveauet afhænger af

undersøgelsens omfang.

Skaber større opmærksomhed og

viden om faglitteraturens sam

fundsmæssige og kunstneriske

kvaliteter samt sikrer produktion af

faglitteratur af høj kvalitet i frem

tiden. En illustratoruddannelse vil

sikre høj kvalitet i illustreret

litteratur samt anden grafisk

formidling.

Etablering af uddannelsestilbud

vedr. forfatterøkonomi kan desuden

styrke forfatternes vurderingen af

betalingen for deres værker samt

deres forhandlingsevner.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

6) Litteratureksport

NR.

ANBEFALING

VURDERING AF OFFENTLIGE

UDGIFTER

Medfører merudgifter på

6,913,2 mio. kr. årligt i

puljemidler og årsværk inkl.

overhead.

Statens Kunstfond bruger nu

og har gennem det seneste

projektstøtteudvalgs

periode brugt 5 mio. kr.

årligt på internationale

indsatser og støtte til

udenlandsk oversættelse.

Det foreslås, at indsatsen

løftes ud af fonden uden

at reducere Kunstfondens

bevilling, samt at indsatsen

tilføres 1 mio. kr. årligt.

Organiseringen af eksport

indsatsen foreslås varetaget

af Slots og Kulturstyrelsen.

Dette vil medføre behov for

tilførsel af 1 årsværk.

Alternativt kan der oprettel

ses en ny selvstændig

institution. Dette vil inde

bære implementering af ny

lovgivning samt forudsætte

yderligere finansiering bl.a.

til ansættelse af personale,

husleje og øvrige driftsud

gifter. Der vil skulle udarbej

des særkilt skøn for husleje

udgifter og udgifter til øvrig

drift. Det estimeres at

medføre behov for tilførsel

af 58 årsværk årligt.

Afhængigt af løsningsmodel

vil det medføre merudgifter

på 0,97,2 mio. kr. til årsværk

inkl. overhead.

6.2

At lektoratsordningen styrkes og lang

tidssikres.

Medfører merudgifter på

4,4 mio. kr. årligt.

Der er på finansloven for

2025 afsat 10,1 mio. kr. og

5,7 i årene 20262028 til

lektoratsordningen. Det vil

indebære merudgifter på

4,4 mio. kr. årligt for at sikre

det aktuelle niveau i de

kommende år.

Udgifterne vil ligge under

Uddannelses og Forsknings

ministeriet.

Udbreder kendskabet til dansk

sprog, litteratur og kultur i udlandet.

FORVENTEDE EFFEKTER

6.1

At eksportstøtten løftes ud af Statens

Kunstfonds Projektstøtteudvalg for

Litteratur, så indsatsen får en selv

stændig organisering uden at rammen

for projektstøtteudvalget reduceres.

Den kan også tænkes sammen med

eksportinitiativer af andre kunstarter.

Øger antallet af danske bøger solgt

til udlandet og gør os mere konkur

rencedygtige i forhold til de andre

nordiske lande.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

FAKTABILAG

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

INDHOLD

TEMA 1: LITTERATURENS RAMMEVILKÅR,

HERUNDER STØTTESTRUKTURER OG REGULERING .................. 2

Bogsalgsstatistik ........................................................................................................... 2

Bogmomssatser i nabolande ................................................................................... 3

Støtte til bøger, litteratur og forfattere .............................................................. 3

Aflønning af tekstproduktion i andre brancher .............................................. 4

TEMA 2: FORFATTERES LØN- OG ARBEJDSVILKÅR PÅ DET DIGITALE

BOGMARKED, OG HVORDAN FORFATTERE KAN SIKRES BEDRE

VILKÅR ....................................................................................... 5

Produktion af nye titler ............................................................................................... 5

Forlagenes omsætning på digitale udgivelser............................................... 5

Læseradfærd ....................................................................................................................

TEMA 3: DEN TEKNOLOGISKE PÅVIRKNING AF DEN LITTERÆRE

UDVIKLING, HERUNDER KONSEKVENSER AF STREAMING-

TJENESTER OG KUNSTIG INTELLIGENS ..................................... 8

Aktuelle undersøgelser af konsekvenserne ved kunstig

intelligens for kulturelle erhverv og forfattere: .............................................. 8

TEMA 4: LÆSELYST OG LÆSEFÆLLESSKABER ........................................ 9

Konklusioner

fra forskellige undersøgelser om

børn og unges læsekultur .......................................................................................... 9

Kunstfondens initiativ ”Levende litteraturmøder for børn og unge” 10

Bestand af bøger på skolebiblioteker ................................................................10

eReolen GO!......................................................................................................................10

Overblik over vilkår og brug af eReolen GO i kommunerne.....................11

TEMA 5: SPECIFIKKE GENRER................................................................14

Arbejdslegater fra Statens Kunstfond fordelt på genrer ..........................14

Bibliotekernes udlån af digitale titler og bestand af

fysiske titler ....................................................................................................................14

TEMA 6: LITTERATUREKSPORT ..............................................................17

Organisering af litteratureksporten i Danmark og Norden .....................17

Sammenligning af rettighedssalg med de andre nordiske lande ......17

Indtægter ved rettighedssalg ...............................................................................18

Statistik på internationale ansøgninger til

Statens Kunstfond .......................................................................................................18

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

TEMA 1:

LITTERATURENS

RAMMEVILKÅR, HERUNDER STØTTE-

STRUKTURER OG REGULERING

BOGSALGSSTATISTIK

Lydbogens stigende popularitet orienterer bogmarkedet og læserne mere og

mere mod visse genrer såsom spændingsromaner, hvilket risikerer at skabe

sværere vilkår for de smallere genrer. 45 pct. af omsætningen inden for skøn-

litteratur er digitalt, hvilket er markant højere end det digitale salgs andel på

13 pct. for faglitteratur og 18 pct. for børne- og ungdomslitteratur.

FIGUR 1.1.

R D E LING M EL LEM TRYKT O G D IG ITALT SALG I ND EN

FO R S KØ NLIT TER ATU R

Fordeling mellem trykt og digitalt salg inden for skønlitteratur 2014-2023.

Digitalt salg

Trykt salg

88%

85%

83%

80%

78%

74%

69%

66%

59%

55%

12%

15%

17%

20%

23%

26%

32%

34%

41%

45%

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Kilde. Danske Forlags årsstatistikker.

FIGUR 1.2.

R D EL ING M ELL EM TRYKT O G D IG ITALT SALG I ND EN

FO R FAGLI

inden for faglitteratur (2014-2023).

Fordeling mellem trykt og digitalt salg

T TE RATUR

Digitalt salg

Trykt salg

95%

93%

95%

94%

91%

90%

89%

88%

2014

2015

2016

2017

2018

2019

10%

2020

10%

2021

11%

2022

13%

2023

Kilde. Danske Forlags årsstatistik 2014-2023.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

FIGUR 1.3.

Fordeling

FO R D EL I N G M E L L EM TRYKT

inden

D IG ITA LT SALG IND EN

mellem trykt og digitalt salg

O G

for børne- og ungdomslitteratur

(2014-2023).

FO R BØR NE- OG UNGELIT T ER AT UR

Digitalt salg

Trykt salg

97%

95%

93%

90%

87%

83%

81%

82%

2014

2015

2016

2017

10%

2018

13%

2019

17%

2020

19%

2021

18%

2022

18%

2023

Kilde. Danske Forlags årsstatistik 2014-2023.

TABEL 1.1:

Surveyundersøgelse af Saxos lyttere om, hvad læserne kan lide ved lydbøger.

Svarmuligheder

At en anden læser op for mig

Tilgængeligheden

At jeg kan lytte til lydbøger som en del af mit streamingmedlemskab

At jeg kan lytte til lydbøger, mens jeg laver andre ting

At jeg kan lytte til lydbøger i situationer, hvor læsning ellers ikke er muligt

Det fylder ikke i reolen

Det er bedre for miljøet

Nem at have med

Det fylder ikke i tasken/kufferten

De giver mulighed for at hvile øjnene

Det giver mig en følelse af selskab/afhjælper ensomhed

Jeg har læsevanskeligheder (fx pga øjensygdom eller dysleksi),

og derfor er lydbøger et godt alternativ

Jeg kan falde i søvn, mens jeg lytter

Andet (angiv venligst)

Respondenter i alt: 5.400

Kilde: Saxos læseundersøgelse, 2024.

Besvarelser

15,61 %

20,80 %

20,61 %

80,93 %

54,33 %

5,48 %

2,02 %

15,50 %

4,76 %

8,91 %

4,43 %

3,61 %

11,61 %

4,39 %

843

1.123

1.113

4.370

2.934

296

109

837

257

481

239

195

627

237

BOGMOMSSATSER I NABOLANDE

I Finland, Sverige og Danmark er der ikke regler vedr. faste bogpriser eller anden

lovgivning, der vedrører udgivelsen af nye bøger. Norge skiller sig i den sammen-

hæng ud, da der er et fastprissystem i bogens 12 første levemåneder.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

TABEL 1.2:

Momssatser i nabolande

Danmark

Momssats bøger

Standardmomssats

25 %

Finland

14 %

25,5%

Sverige

25%

Norge

25%*

* 25 % er standard, men nærringsmidler og museumsbesøg m.v. har en lavere momssats.

STØTTE TIL BØGER, LITTERATUR OG FORFATTERE

Finland har ikke produktionsstøtte til national litteratur, men de tre øvrige lande

har i varierende grad. Alle fire lande støtter oversættelse af bøger. Norges kultur-

råd administrerer en statslig indkøbsordning, hvor der indkøbes et vist antal af

udvalgte titler til bibliotekerne.

Alle fire lande tilbyder arbejdslegater til forfattere. Længden varierer meget fra

få måneder til flere år. Både Finland og Norge har fx femårige arbejdslegater.

Alle fire lande har en biblioteksafgift. Der er forskelle i, hvordan digitale bøger

håndteres i de forskellige ordninger.

TABEL 1.3:

Biblioteksafgiftsniveau i nabolande

Finland

Biblioteksafgift (DKK)

73,2 mio.

Sverige

123,3 mio.

Norge

102,7 mio.

Danmark

206,5 mio.

TABEL 1.4:

Oversigt over biblioteker og udlån i nabolande

Finland

Antal biblioteker

Antal fysiske udlån

Antal digitale udlån

Materialeudgifter 2023 (DKK)

* 714 folkebiblioteker og 123 bogbusser

** 97 hovedbiblioteker, 308 filialer og 15 bogbusser

Sverige

1.070

52 mio.

3,2 mio.

911 mio.

Norge

633

12,6 mio.

1,5 mio.

309 mio.

Danmark

420**

22,3 mio.

9,4 mio.

354 mio.

837*

72 mio.

1,8 mio.

281 mio.

AFLØNNING AF TEKSTPRODUKTION I ANDRE BRANCHER

Aflønning for tekstproduktion er på en række andre kulturelle områder bestemt

via overenskomster. I bogbranchen er aflønning for tekstproduktion bestemt af

den enkelte kontrakt mellem forfatter og forlag, og derfor er det ikke muligt direk-

te at sammenligne lønniveauet for tekstproduktion med øvrige brancher. Det be-

mærkes dog, at det i Dansk Forfatterforenings kontraktguide fremgår, at det i

branchen er sædvane, at forskuddet på det endelige manuskript som minimum

svarer til det beløb, som salg af en tredjedel af første oplag vil indbringe forfatte-

ren i royalty. En udfordring kan være, at første oplag af en titel ofte er ikke stort, og

derfor vil forskudshonoraret være tilsvarende lavt.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

Inden for andre kulturelle områder aflønnes tekstproduktion med faste mini-

mumsbeløb baseret på overenskomster. Overenskomster for tekstproduktion på

andre relevante områder omfatter:

• Spillefilmsoverenskomsten mellem Danske Dramatikere (manuskriptforfattere)

og Producentforeningen

• Rammeaftale mellem Danske Dramatikere (manuskriptforfattere) og Danmarks

Radio om interne dramaproduktioner.

• Overenskomst mellem Danske Dramatikere og teatrene under TIO.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

TEMA 2:

FORFATTERES LØN- OG ARBEJDS-

VILKÅR PÅ DET DIGITALE BOG-

MARKED, OG HVORDAN FORFATTERE

KAN SIKRES BEDRE VILKÅR

PRODUKTION AF NYE TITLER

I 2023 blev der udgivet ca. 3.750 nye lydbøger, hvilket er 250 pct. flere udgivel-

ser end i 2014. E-bogen har fundet et nogenlunde stabilt leje de sidste ti år

med omkring 5.000 årlige nye titler, ser man bort fra 2015 til og med 2017, hvor

en del ældre titler blev genudgivet digitalt.

I samme periode (2014-2023) er

der også sket en svag stigning i antallet af trykte førsteudgaver, der udgives

årligt, på ca. 13 pct., så der i 2023 blev udgivet omkring 6.700 nye titler

FIGUR 2.1.

Nye

førsteudgaver af

trykte bøger, e-bøger og lydbøger.

Nye

førsteudgaver af

trykte bøger, e-bøger og lydbøger

10000

9000

8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

BOG

EBOG

LYDBOG

2014

5982

4965

1071

2015

6346

5696

1259

2016

6420

9291

1792

BOG

2017

6514

6186

2647

2018

6953

4134

4174

EBOG

2019

6766

4350

3883

2020

6661

5045

4445

2021

6886

5311

4145

2022

6762

5202

4561

2023

6737

4867

3743

LYDBOG

Kilde. DBC, udtræk til Kulturministeriets Bogpanel.

Retrodigitaliserede titler har

sidenhen fået sin eget fortegnelse,

så man kan fjerne dem fra stati-

stikken over førsteudgaver.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

FORLAGENES OMSÆTNING PÅ DIGITALE UDGIVELSER

TABEL 2.1.

Forlagenes omsætning fordelt på trykt og digitalt salg 2014-2023.

Kilde. Danske Forlags årsstatistikker

2014

Trykt salg

I alt

Digitalt salg

258,0

2015

243,3

2016

273,3

2017

319,3

2018

355,4

2019

387,6

2020

494,5

2021

658,2

2022

685,6

2023

720,9

1550,9 1447,0 1418,6 1403,7 1363,5 1292,2 1349,6 1355,2 1188,7 1118,5

1808,9 1690,3 1691,9 1723,0 1718,9 1679,8 1844,1 2013,4 1874,3 1839,4

Kilde. Danske Forlags årsstatistikker

FIGUR 2.2.

Forlagenes omsætning fordelt på trykt og digitalt salg 2014-2023.

Forlagenes omsætning fordelt på trykt og digitalt salg

100%

Andel af samlet salg

80%

60%

40%

20%

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Trykt salg (mio. kr.)

Kilde. Danske Forlags årsstatistikker 2014-2023.

Digitalt salg (mio. kr.)

LÆSERADFÆRD

Hvis man ser på det samlede brug af skønlitteratur, hvad enten det er igennem

lyd eller tekst, er danskerne blevet hyppigere brugere af litteratur, hvilket sand-

synligvis skyldes, at danskere ofte bruger abonnement-tjenester til at læse eller

lytte.

TABEL 2.2:

Kulturvaneundersøgelsen: Har læst eller lytter til skønlitterære bøger

2019

Flere gange dagligt

Dagligt eller næsten dagligt

34 dage om ugen

12 dage om ugen

13 dage om måneden

Sjældnere end 13 dage om måneden

Ingen aktivitet i perioden

6,5%

13,8%

6,3%

9,5%

11,3%

12,8%

39,8%

2020

7,5%

13,8%

6,3%

10,0%

11,5%

15,8%

35,5%

2021

7,8%

13,8%

6,5%

9,0%

11,5%

16,5%

34,0%

2023

8,0%

14,0%

6,8%

9,0%

11,3%

15,0%

35,8%

Kilde. Danmarks Statistik KVUHYP01. Gælder både fysiske bøger og bøger læst på e-boglæser eller tablet.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

FIGUR 2.3.

Kulturvaneundersøgelsen om adgang til skønlitteratur.

Hvordan får du adgang

Hvordan får du adgang til skønlitteratur?

til skønlitteratur?

Har ikke læst eller lyttet de seneste 3 mdr.

Køb af fysiske bøger

Lån på biblioteket

Lån af familie, venner eller bekendte

Abonnementstjenester

Gratis tjenester

Andre adgange

Digitalt køb eller leje

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%

2019

2020

2021

2022

2023

Kilde: Kulturvaneundersøgelserne, Danmarks Statistik, KVUHYP01 og KVULIT02. Tallene er udregnet ved at tage

et gennemsnit af de kvartalsvise tal i de respektive år.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

TEMA 3:

DEN TEKNOLOGISKE PÅVIRKNING

AF DEN LITTERÆRE UDVIKLING,

HERUNDER KONSEKVENSER AF

STREAMINGTJENESTER OG KUNSTIG

INTELLIGENS

AKTUELLE UNDERSØGELSER AF KONSEKVENSERNE VED KUNSTIG IN-

TELLIGENS FOR KULTURELLE ERHVERV OG FORFATTERE:

• OECDs seneste rapport ”Employment Outlook” (2023): OECD peger på, at

generativ kunstig intelligens gør særligt højtkvalificerede erhverv, herunder

kulturelle erhverv, særligt udsatte for automatisering og beskæftigelsesfald.

• McKinsey & Companys rapport ”Det økonomiske potentiale af GenAI i Danmark”

(2023): Generativ kunstig intelligens har et automatiseringspotentiale på

omkring 30 pct. for den kulturelle sektor.

• CVLECONOMICS’ rapport “FUTURE UNSCRIPTED: The Impact of Generative

Artificial Intelligence on Entertainment Industry Jobs” (2024): Knap

200.000 jobs forventes at blive erstattet eller elimineret af kunstig intelligens

i USA. 3D-modellering, karakterdesign, stemmegenerering og komposition

i film- og tv-branchen er mest sårbare over for kunstig intelligens.

• World Economic Forums rapport ”Jobs of Tomorrow: Large Language Models and

Jobs” (2023): Forfattere og journalister vil opleve en negativ beskæftigelses-

effekt, som følge af fremkomsten af kunstig intelligens.

• Spørgeskemaundersøgelse fra den engelske fagforening for forfattere,

illustratorer og oversættere, The Society of Authors (2024): En ud af fem

bruger generativ kunstig intelligens i sit arbejde. Dette inkluderer 12 % af

de adspurgte illustratorer, 37 % oversættere, 20 % af fiktionsforfattere og

25 % af ikke-fiktionsforfattere.

31 % af forfatterne i undersøgelsen angiver

at have brugt generative AI til at brainstorme idéer.

2) https://www.oecd-ilibrary.org/

docserver/08785bba-en.pdf?expi-

res=1725270257&id=id&ac-

cname=guest&checksum=BC04D-

7B3DC2C4C25A2519EABD987BCD2

s. 96

3) https://www.mckinsey.com/

dk/~/media/mckinsey/locations/

europe%20and%20middle%20

east/denmark/our%20insights/

genai%20i%20danmark/

mck-det-okonomiske-potentia-

le-af-genai-i-danmark-2023.pdf

4) WEF_Jobs_of_Tomorrow_Genera-

tive_AI_2023.pdf (weforum.org)

5) https://societyofauthors.

org/2024/04/11/soa-survey-reve-

als-a-third-of-translators-and-quar-

ter-of-illustrators-losing-work-to-

ai/

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

TEMA 4: LÆSELYST

OG LÆSEFÆLLESSKABER

KONKLUSIONER FRA FORSKELLIGE UNDERSØGELSER OM BØRN OG

UNGES LÆSEKULTUR

BØRN OG UNGES LÆSNING 2021

Undersøgelsen ”Børn og unges læsning 2021” gør status over danske børn og

unges læsevaner. Undersøgelsen baserer sig på et spørgeskema besvaret af

mere end 8.000 skoleelever i 5.-8. klasse i hele landet.

Undersøgelsen fremhæver bl.a. følgende resultater:

• Læselysten falder fra 5. klasse og frem, og færre elever på ældre årgange

udtrykker læselyst.

• Elever med høj læselyst forbinder læsning med adspredelse og fordybelse,

mens elever med lav læselyst forbinder læsning med noget skoleagtigt og

pligtbetonet. De lavt motiverede har ikke positive erfaringer med dybde-

læsning og har typisk ikke mødt litteratur, de fandt spændende.

• Der er sammenhæng mellem læselyst og samtale om litteratur i hjemmet

på alle klassetrin.

BØRN OG UNGES LÆSEKULTUR (BOGPANELET 2024)

Undersøgelsen er en kvalitativ analyse af børn og unges læsekultur set fra

børnenes eget perspektiv, herunder hvordan bl.a. øget skærmbrug i hjemmet,

skolen og fritiden samt brug af e-bøger og lydbøger påvirker deres læsning.

Undersøgelsen er lavet af konsulentvirksomheden Will & Agency igennem

BookTok-data, videodagbøger, interviews og fokusgrupper med 7-18-årige.

Undersøgelsen viser bl.a.:

• At de 7-11-årige er afhængige af at få hjælp udefra, når de skal finde læse-

stof. Her vejledes de af voksne (særligt lærere og skolebibliotekarer) om

hvad der både er passende underholdende og passende niveau.

• For de 12-14-årige spiller personlige præferencer en større rolle i læsevalg.

De er åbne for input fra både nære relationer og verden omkring dem.

• For de 15-18-årige er der læsemotivation, men læsning prioriteres kun,

hvis rammerne er helt rigtige. Aldersgruppen er modnet og kan godt se

værdien i læsning og vil generelt gerne, men har stadig svært ved at skabe

rammerne selv i deres fritid på grund af et væld af andre muligheder.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

PIRLS-UNDERSØGELSE 2021

PIRLS er en international læseundersøgelse på 4. klassetrin og udføres hvert 5. år.

Danmark har deltaget siden 2006.

PIRLS-undersøgelsen 2021 viser bl.a.:

• At næsten 25 % af danske elever i 4. klasse hverken kan fortolke, læse mellem

linjerne eller læse kildekritisk

• At Danmark er et af de lande, hvor færrest elever rigtig godt kan lide at læse.

PISA-UNDERSØGELSEN 2022

PISA undersøger 15-årige elevers kompetencer i dansk, matematik og naturfag.

Danske elevers resultater i læsning og matematik er gået tilbage i PISA 2022.

PISA-undersøgelsen viser bl.a.:

• Danske elevers læsekompetencer er faldet siden 2018. Faldet i resultater

for læsning er ens for elever i den høje og lave ende af skalaen.

• I gennemsnit angiver de danske elever at bruge digitale redskaber

i 3,8 timer om dagen til læringsaktiviteter i skolen. Det er det højeste

gennemsnit blandt alle deltagerlande.

• 30 pct. af danske elever bruger 5-7 timer på digitale værktøjer i skolen om

dagen.

6.)

https://www.uvm.dk/-/media/

filer/uvm/int/240131-301336-

pisa-2022-hovedrapport-pdf-ua.pdf

(s. 44)

7.)

https://www.uvm.dk/-/media/

filer/uvm/aktuelt/pdf24/fe-

b/240205anbefalinger-grundsko-

le-final.pdf (s.7)

8.)

ØVRIGE UNDERSØGELSER OM POSITIVE EFFEKTER VED LÆSNING BLANDT BØRN

OG UNGE

• Undersøgelse udgivet af Sun, Y.-J. et al. ved Cambridge University Press

“Early-initiated childhood reading for pleasure: associations with better

cognitive performance, mental well-being and brain structure in young

adolescence” (2024): Børn, der læser for fornøjelsens skyld, har bedre men-

tal sundhed og præsterer bedre i skolen.

• Centralbibliotekernes undersøgelse fra 2021 ”Læselyst og Læsefællesskaber”,

der evaluerer den nationale læselystindsats.

• VIVEs undersøgelse fra 2020 ”Adgangen til, brugen af og betydningen af

bøger blandt udsatte unge – Registeranalysen”: Undersøgelsens resultater

viser, at anbragte unge, som læser hyppigt som teenagere, i højere grad er

i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, når de er fyldt 19

år. Derudover viser undersøgelsen, at betydningen af at læse i fritiden er

lige stærk, uanset om vi ser på gruppen af anbragte unge eller unge, der

ikke er anbragt.

• Socialt Udviklingscenter SUS’ rapport ”Anbragte Unge og Lystlæsning”

(2020): Rapporten indeholder en interviewundersøgelse med 38 anbragte

unge og undersøger med udgangspunkt i VIVEs registeranalyse, jf. ovenfor,

unges læsehyppighed, læsningens betydning for anbragte unges uddan-

nelsesforløb, trivsel og personlige udvikling. Ifølge rapporten styrker lyst-

læsning unges selvbillede, understøtter personlig udvikling og giver et

frirum fra hverdagen.

https://www.cambridge.org/

core/journals/psychological-medi-

cine/article/earlyinitiated-child-

hood-reading-for-pleasure-associa-

tions-with-better-cognitive-perfor-

mance-mental-wellbeing-and-bra-

in-structure-in-young-adolescen-

ce/03FB342223A3896DB8C-

39F171659AE33

9.)

https://slks.dk/fileadmin/user_

upload/SLKS/Omraader/Kulturinsti-

tutioner/Biblioteker/I_fokus/

Laeselyst/Laeselyst_og_laesefael-

lesskaber_rapport2021_Gitte_Bal-

ling.pdf

10.)

https://www.vive.dk/da/

udgivelser/adgangen-til-bru-

gen-af-og-betydningen-af-boe-

ger-blandt-udsatte-unge-dv4eb-

dzn/

11.)

https://www.sus.dk/wp-con-

tent/uploads/2020/09/anbrag-

te-unge-og-lystlaesning.pdf

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

UNDERSØGELSER OM DIGITAL LÆSNING BLANDT BØRN OG UNGE

• OECDs PISA-undersøgelse “21st Century Readers - Developing Literacy Skills

in a Digital World” fra 2021: Undersøgelsens resultater indikerer, at elever,

der læser trykte bøger, er bedre læsere, bruger mere tid på læsning og

nyder læsning mere, end elever, der læser på digitale medier.

• Jensen, R. E., Roe, A., & Blikstad-Balas, M. (2024). The smell of paper or the

shine of a screen? Students’ reading comprehension, text processing, and

attitudes when reading on paper and screen. Computers & Education, 219,

1–12.

: Studiet viser, at elever læser mere overfladisk via skærm og husker

mindre af det, de har læst i forhold til når de samme elever læser på papir.

KUNSTFONDENS INITIATIV

”LEVENDE LITTERATURMØDER FOR BØRN OG UNGE”

Kunstfonden lancerede i 2022 initiativet ”Levende litteraturmøder for børn og

unge” for at styrke og fokusere støtten til børn og unges møde med forfattere

og illustratorer. Der er stor interesse for ordningen fra skolerne, og interessen

har været stigende i løbet af årene.

En foreløbig mindre evaluering af initiativet indikerer, at initiativet har en positiv

indvirkning på børnenes interesse for bøger, illustrationer og fællesskaber omkring

litteraturen. Evalueringen peger også på, at de levende litteraturmøder kan

være med til at engagere elever, som almindeligvis ikke er aktive i danskunder-

visningen.

ADGANG TIL BØGER PÅ SKOLEBIBLIOTEKER OG I DAGINSTITUTIONER

TABEL 4.1:

Skolebibliotekernes bestand af bøger pr. 31/12 i pågældende år.

År

2024

2023

2022

2021

12.)

bestand

22.209.236

22.567.108

22.849.777

22.978.542

24.074.650

24.617.472

https://www.oecd.org/en/

2020

2019

Note: bestand af bøger pr. 31/12 i pågældende år. Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen.

publications/21st-century-rea-

ders_a83d84cb-en.html

13.)

https://psycnet.apa.org/

record/2025-06217-001

14.)

Hovedstadsgymnasium går mod

strømmen: Bibliotekaren viser

begejstret skolens nye fordybelses-

rum frem

15.)

Tal fra Gymnasiernes, Akademiernes og Erhvervsskolernes Biblioteksforening viser, at

kun omkring 3 ud af 10 ungdomsuddannelser i Danmark har en bibliotekar ansat.

En national undersøgelse fra EVA (2020) om læringsmiljøet i kommunale børne-

haver viser, at personalet i 48 pct. af børnehaverne hverken læser med børnene

eller inddrager bøger i deres aktiviteter med børnene, samt at børnene generelt

ikke har adgang til bøger, som de selv kan opsøge.

Læringsmiljø i kommunale

børnehaver - National undersøgelse

(2020), s. 8.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

EREOLEN GO!

eReolen GO! er de danske folkebibliotekers landsdækkende tilbud med e-bøger,

lydbøger og podcasts til børn i alderen 7-14 år. eReolen GO! er både en udlåns-

platform af e-bøger og lydbøger og et inspirationsværktøj, som har særligt

fokus på litteratur-formidling, bl.a. fra barn til barn.

Hver kommune betaler for deres borgeres udlån på eReolen og fastsætter grænser

for antal lån pr. borger, ift. lokale, kommunale budgetter o.a., og det samme gælder

for børns adgang og lån på eReolen GO. Bibliotekerne har mulighed for at indgå

aftale om at give kommunens skoler adgang til eReolen GO via UNI-login. Dette

giver mulighed for at børn kan låne fra eReolen med deres UNI-login, selvom

deres forældre/værge ikke har fået deres børn registreret som låner på det

kommunale folkebibliotek. Materialet på eReolen GO er kun beregnet til lyst-

læsning. Det er ikke rettighedsklareret til undervisningsbrug, og derfor må skoler

ikke bruge materialet på eReolen GO fx som klassesæt.

Overordnet er der således forskellige vilkår i Danmark for børn og deres mulig-

heder for at tilgå ebøger og lydbøger på eReolen, afhængig af kommunale, og

skolemæssige forhold. Ikke alle kommuners skoler giver adgang til eReolen via

UNI-login, ligesom der er forskellige begrænsninger på antal lån, fra kommune

til kommune.

OVERBLIK OVER VILKÅR OG BRUG AF EREOLEN GO I KOMMUNERNE

I alt er 54 kommuner tilmeldt UNI-login-ordningen til eReolen GO. Det er ikke

alle kommunens skoler, der giver adgang til eReolen GO med UNI-login, selvom

kommunen er tilmeldt UNI-login-ordningen. Dette kan skyldes forskellige lokale

prioriteringer.

Der er i gennemsnit 0,58 digitale lån mere pr. borger om året i 2024 i kommuner,

der giver adgang til eReolen GO Via UNI-login:

TABEL 4.2:

Adgang til eReolen GO.

Adgang til GO!

Nej

Hovedtotal

16.)

Gennemsnit af lån pr. næse

1,821624689

1,244771604

1,559418741

Lån i alt

7452518

2391020

9843538

Befolkning

4085503

1875746

5961249

Kilde: eReolen GO

Kilde: Tabel 2. Antal grundskoler

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen.

17.)

opgjort som skoler uden afdelinger

samt afdelinger, jf. Børne- og

Undervisningsministeriet https://

www.uvm.dk/statistik/grundsko-

len/personale-og-skoler/an-

tal-grundskoler

På landsplan er 846 folkeskoler og friskoler tilmeldt UNI-login-ordningen på

eReolen GO.

Til sammenligning er der i alt 2.086 folkeskoler og friskoler registreret

i 2024/2025.

Ikke alle skoler tilmeldt UNI-login-ordningen gør brug af muligheden

for, at deres elever låner på eReolen GO via UNI-login. Det kan bl.a. skyldes, at der

er stor forskel i skolernes prioritering af vejledning og brug af eReolen GO.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

Det er individuelt, hvordan finansieringen af elevernes lån på eReolen GO fordeles

på de kommunale budgetter. I nogle kommuner er det skolerne selv, der betaler,

og i andre kan det være folkebibliotekets budget, der dækker udgiften.

Det er stor forskel fra kommune til kommune på det antal e-bøger/lydbøger, det

enkelte barn har mulighed for at låne på eReolen GO.

I starten af marts måned 2025 så kvotefordelingen ift. antal lån på eReolen GO

i kommunerne ud som følger:

Den laveste kvote på antal lån pr. måned er 2 e-bøger og 1 lydbog

Den højeste kvote på antal lån pr. måned er 120 e-bøger og 120 lydbøger

Lydbøger:

I over halvdelen af landets kommuner er den månedlige kvote for an-

tal lån af lydbøger på eReolen GO for det enkelte barn på 3-5 lån.

E-bøger:

I 2/3 af landets kommuner er den månedlige kvote for antal lån af

e-bøger på eReolen GO for det enkelte barn på 2-5 lån.

TABEL 4.3:

Kommunernes udlånskvoter for lydbøger på eReolen GO.

Kvote: Antal lån af lydbøger

pr. låner/måned

120

Kilde: Publizon, marts 2025

Antal kommuner

Andel i %

14%

22%

16%

20%

10%

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

TABEL 4.4:

Kommunernes udlånskvoter for e-bøger på eReolen GO.

Kvote: Antal mulige lån af e-bøger

pr. låner/måned

120

Antal kommuner

Andel i %

14%

25%

15%

22%

10%

Kilde: Publizon, marts 2025

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

TEMA 5: SPECIFIKKE GENRER

Arbejdslegater fra Statens Kunstfond fordelt på genrer

På litteraturområdet uddeles arbejdslegater af Statens Kunstfonds Legatudvalg

for Litteratur efter ansøgning. Udvalget har spillerum til selv at beslutte sine

indsatsområder og strategier, og om de vil afsætte midler til præmiering af

værker. I 2023 er alle midler brugt til legater, og derfor ændrer størrelsens af

arbejdslegaterne (og dermed også antallet) og fordelingen mellem de forskellige

genrer sig gennem tiden. Der findes ikke data på et detaljeret genreniveau

(fx lyrik e.l.), og der er flere af ansøgerne, der arbejder inden for flere genrer.

FIGUR 5.1:

Arbejdslegater: beløb. Kilde: Statens Kunstfond.

22.125.000

21.275.000

20.575.000

2021

2022

2023

2024

18.715.000

7.815.000

6.405.000

4.650.000

5.455.000

3.555.000

3.305.000

2.400.000

3.050.000

2.000.000

SKØNLITTERATUR

B&U-LITTERATUR /

GRAPHIC NOVELS

FAGLITTERATUR

1.900.000

OVERSÆTTERE

de: Statens Kunstfond.

BIBLIOTEKERNES UDLÅN AF DIGITALE TITLER

OG BESTAND AF FYSISKE TITLER

Figurerne 10 til 12 viser, hvordan både fysiske og digitale titler inden for for-

skellige genrer indkøbes og udlånes på bibliotekerne. Ser man på den fysiske

bestand af bøger, og hvor mange eksemplarer af hver titel, der i gennemsnit

indkøbes, er billedbøger, romaner og tegneserier de tre mest indkøbte genrer

(jf. figur 10). På trods af de mange faglitterære udgivelser indkøbes titlerne

i gennemsnit mindre. Men det skyldes sandsynligvis de mange selvudgivere af

faglitteratur, hvor det ikke nødvendigvis er skrevet med henblik på en bredere

offentlighed. Lyrikken ligger klart lavest i gennemsnitlig bestand pr. titel, hvis

man ser bort fra dramatikken, som er en meget lille genre.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

2.350.000

4.210.000

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

TABEL 5.1:

Bibliotekernes bestand af

nye trykte bøger udgivet og indkøbt i 2022 fordelt på genrer

Antal nye titler

Billedbog

Digte

Dramatik

Integrerede genrer

Noveller

Roman

Tegneserie

Faglitteratur

I alt

863

263

209

2.150

315

2.928

6.762

Bestand

153.123

6.022

859

17.896

418.383

34.504

208.876

839.760

Gnm. bestand pr. titel

177

195

110

124

Kilde. DBC og Slots- og Kulturstyrelsens biblioteksafgiftssystem.

Billedbogen og romanen var populære på e-bog på eReolen i 2022, jf. figur 11.

Det skal dog bemærkes, at tabellen kun viser e-bøger udgivet og udlånt i 2022,

hvorfor tallene ikke tager det store bagkatalog af ældre titler, som eReolen i høj

grad satser på, til indtægt. De 21 tegneserier udgivet i 2022 – og her er fortsat

tale om førsteudgaver - blev udlånt i gennemsnit 316 gange, hvilket er meget

højt sammenlignet med de andre genrer.

TABEL 5.2:

Bibliotekernes udlån af nye e-bøger udgivet i 2022 fordelt på genrer

Antal nye titler

Billedbog

Digte

Dramatik

Integrerede genrer

Noveller

Roman

Tegneserie

Faglitteratur

Hovedtotal

273

460

2.536

1.798

5.202

Udlån

22.254

4.524

170

7.742

182.162

6.640

70.279

293.789

Gnm. udlån pr. titel

316

Kilde. DBC og Slots- og Kulturstyrelsens biblioteksafgiftssystem.

Anm. Det samlede udlånstal i 2022 på eReolen for e-bøger er væsentligt højere, da data her kun er førsteudgaver

udgivet og udlånt i 2022.

Figur 12 viser, at den enkelte lydbog fra 2022 i gennemsnit blev udlånt meget

i 2022, uanset hvilken genre man ser på. Der var fx over 10.000 udlån af de

53 tilgængelige digtudgivelser.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

TABEL 5.3:

Bibliotekernes udlån af nye e-bøger udgivet i 2022 fordelt på genrer

Antal nye titler

Digte

Integrerede genrer

Noveller

Roman

Faglitteratur

Hovedtotal

668

2.562

1.275

4.561

Udlån

10.594

361

95.662

489.881

171.624

768.122

Gnm. udlån pr. titel

200

120

143

191

135

168

Kilde. DBC og Slots- og Kulturstyrelsens biblioteksafgiftssystem.

Anm. Det samlede udlånstal i 2022 på eReolen for e-bøger er væsentligt højere, da data her kun er førsteudgaver

udgivet og udlånt i 2022.

DET KGL. BIBLIOTEKS NOTA-SERVICE

Det Kgl. Bibliotek er en statslig institution under Kulturministeriet. Det Kgl.

Biblioteks Nota-service er det nationale bibliotek for blinde, svagsynede,

ordblinde og andre, der på grund af funktionsnedsættelse er ude af stand til at

læse trykt tekst. Det Kgl. Biblioteks Nota-service leverer overordnet set biblioteks-

service på to områder:

• Kulturministeriets område, hvor opgaverne er fastlagt i bibliotekslovens § 15.

• Undervisning- og uddannelsesområdet, hvor opgaverne er fastlagt i særskilt

aftale mellem Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og Nota

(nu Det Kgl. Bibliotek) af 3. januar 2020 om levering af særligt tilrettelagte

studie- og undervisningsmaterialer.

Det Kgl. Biblioteks Nota-service producerer og distribuerer lydbøger, e-bøger,

hybridbøger og lignende formater til brug for personer med syns- og læsehandicap

i henhold til ophavsretslovens §§ 17a-17e. Efter ophavsretslovens § 17 c har

Det Kgl. Bibliotek tvangslicens til at formidle tilgængeliggjorte værker til

personer med syns- og læsehandicap. Efter ophavsretslovens § 17 d har

rettighedshaveren krav på kompensation.

Der er i juni 2023 indgået vederlags- og administrationsaftale mellem Copydan

Tekst & Node og Nota (nu Det Kgl. Bibliotek). Vederlagsaftalen er indgået på

baggrund af Ophavsretslicensnævnets kendelse nr. 123 af 3. november 2021.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

TEMA 6: LITTERATUREKSPORT

ORGANISERING AF LITTERATUREKSPORTEN I DANMARK OG NORDEN

Statens Kunstfonds Projektsøtteudvalg for Litteratur varetager opgaven med at

fremme dansk litteratur i udlandet (jf. Kunstfondsloven paragraf 7, stk. 2).

Projektstøtteudvalget har en samlet årlig bevilling på ca. 23 mio. kr., og udvalget

kan frit bestemme, hvor stor en del af bevillingen, der skal gå til litteratureksporten.

Det nuværende udvalg bruger ca. 5,5 mio. kr af egne midler om året på eksport.

Projektstøtteudvalget skifter medlemmer hvert fjerde år, og det varierer fra udvalg

til udvalg, hvor højt eksporten bliver prioriteret. Medlemmernes erfaringer og

kompetencer inden for litteratureksport varierer også. Udvalget sekretariats-

betjenes af Slots- og Kulturstyrelsen.

Det nuværende projektstøtteudvalg (2022-2025) besluttede i 2022 at satse på

litteratureksporten, men at lade styrelsen stå for den strategiske udvikling og

gennemførslen af eksportindsatser, og at projektstøtteudvalget fungerer som

en slags bestyrelse, der inddrages i relevant omfang. Udvalget mener, at det

er mest hensigtsmæssigt med en selvstændig organisering, fordi det muliggør

et langsigtet og erfaringsbaseret eksportarbejde, og fordi der ikke sker skift

i prioriteringer og kompetencer ved skift af udvalgsmedlemmer.

I alle andre nordiske lande er litteratureksporten organiseret selvstændigt i form

af selvejende institutioner eller et mandat til en styrelse. I Sverige varetages

eksporten af en styrelse med et tilhørende advisory board bestående af branche-

personer, mens de andre nordiske lande har selvejende institutioner med

bestyrelse.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

SAMMENLIGNING AF RETTIGHEDSSALG MED DE ANDRE NORDISKE LANDE

Rettighedssalg

FIGUR 6.1.

Rettighedssalg i Danmark, Sverige og Finland.

Finland

2.578

2.605

ANTAL RETTIGHEDER SOLGT

Sverige

2.554

Danmark

2.999

653

623

658

514

351

415

579

2021

2.241

2021

2022

2020

199.262.864

26.589.082

68.623.200

201.736.592

27.548.447

76.248.000

237.444.720

28.970.378

76.248.000

305

2018

2019

303

2020

Kilde. Slots- og Kulturstyrelsen, FILI og Kulturrådet.

I figur 6.1 er de danske rettighedssalg sammenstillet med tal fra Sverige og

Finland i perioden 2018-2022. Der kan være små variationer i måden, tallene

opgøres på i de forskellige lande.

Infrastrukturen for litteratureksport ser forskellig ud fra land til land, bl.a. i forhold

til antal agenturer. I Sverige findes der ca. 19 agenturer, Finland har 4, Norge har

6 og Danmark har 5 (inklusive Gyldendals og Politikens agenturer).

Det er ikke lykkedes at få præcise tal på rettighedssalg fra Norge, men direktøren

for deres litteratureksportinstitution NORLA oplyser, at det har ligget omkring

1.000 om året de seneste par år.

INDTÆGTER VED RETTIGHEDSSALG

Der findes i øjeblikket ingen data på indtægter genereret ved salg af danske

rettigheder til udlandet. Tabel 4.1 viser indtægter for hhv. Sverige, Finland og Norge.

TABEL 6.1:

Indtægter ved rettighedssalg fra Sverige, Finland og Norge 2018-2022

Indtægter ved

litteratureksport

(i DKK)

Sverige

Finland

Norge

2018

229.814.443

23.381.103

43.084.000

2019

193.810.630

27.672.867

87.049.800

2022

Kilde: Kulturrådet, FILI og Kulturdirektoratet

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

334

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren

TABEL 6.2:

Ansøgninger vedrørende oversættelses- og produktionsstøtte fra

udenlandske forlag til Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur.

Ansøgninger

modtaget

(*2025 halvt år)

Tilskudssum i kr.

2020

220

2.564.685

2021

215

2.936.017

2022

263

4.511.110

2023

249

4.341.204

2024

422

5.306.421

2025*

214

NB: Tabellen inkluderer nordiske oversættelsesmidler, som stammer fra Nordisk Ministerråd men administreres

af projektstøtteudvalget.

Fra 2020-2023 har Projektstøtteudvalget for Litteratur årligt modtaget mellem

215 og 263 ansøgninger fra udenlandske forlag, der udgiver dansk litteratur.

I 2024 skete der en stor stigning i antallet af ansøgninger, og det højere niveau

ser ud til at blive opretholdt, når man kigger på det foreløbige antal af ansøg-

ninger for 2025 (udvalget har to puljefrister om året). En mulig forklaring på

stigningen er, at udvalgets nye strategi for eksporten har den ønskede effekt.

LEKTORATSORDNINGEN

Lektoratsordningen under Uddannelses- og Forskningsministeriet blev etable-

ret i 1937 og har til formål at udbrede kendskabet til dansk i udlandet gennem

støtte til udenlandske universiteter. Der undervises og forskes i dansk sprog,

litteratur, kultur og samfundsforhold på omkring 64 universiteter verden over

(2025), hvor omkring 2.000 udenlandske studerende læser dansk som hoved-

eller bifag. Flere endnu tager kortere kurser i dansk sprog.

En stor del af de oversættere, som oversætter fra dansk til deres modersmål og

bidrager til at få dansk litteratur ud i verden, har studeret dansk på et universitet

i deres hjemland.

På finansloven for 2025 er der afsat 10,1 mio. kr. i 2025 og 5,7 mio. kr. i årene

2026-2028.

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR LITTERATUR

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 202: Orientering til udvalget om offentliggørelse af arbejdsgruppens anbefalinger, fra kulturministeren