KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 200: Henvendelse af 23/5-25 fra Levende Musik i Skolen om videnskataloget "Når musikken spiller - 10 vidensartikler om skolekoncertens betydning for dannelse, trivsel og fællesskab i grundskolen"

Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 200
Offentligt

NÅR MUSIKKEN

SPILLER

Når musikken spiller

10 vidensartikler om skolekoncertens betydning for

dannelse, trivsel og fællesskab i grundskolen

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 200: Henvendelse af 23/5-25 fra Levende Musik i Skolen om videnskataloget "Når musikken spiller - 10 vidensartikler om skolekoncertens betydning for dannelse, trivsel og fællesskab i grundskolen"

Når musikken spiller

10 vidensartikler om skolekoncertens betydning for

dannelse, trivsel og fællesskab i grundskolen

Når musikken spiller

10 vidensartikler om skolekoncertens betydning for

dannelse, trivsel og fællesskab i grundskolen

Udgivet og redigeret af Levende Musik i Skolen

ISBN: 978-87-976107-0-1

Redaktion

Dorthe Damgaard og Ronja Petersen

Ole Jeppesen

Levende Musik i Skolen

Vester Allé 15, 8000 Aarhus

www.lms.dk

Grafisk formgivning og layout

Lube Glien Andersen

Koncertfotograf

Christian Brandt

Omslag

Lube Glien Andersen

Tak til Augustinus Fonden, som har støttet denne publikation

Med videnskataloget her sætter

Levende Musik i Skolen sammen med

en række forskere og fagpersoner

fokus på, hvad der sker i og omkring

eleverne, når de professionelle

musikere træder ind på elevernes

hjemmebane, skolen. Når musikken

spiller i gymnastiksalen, aulaen, på

legepladsen.”

Introduktion

Hvorfor dette

videnskatalog?

Forestil dig, at der er koncert på din arbejdsplads i dag. Obligatorisk deltagelse. Du

kender ikke bandet, måske ikke engang genren. Du står sammen med en stor flok

kolleger – nogle kender du indgående, andre kun af udseende. Kunstnerne på scenen

står helt tæt på, faktisk i øjenhøjde. Du kan se dem, de kan se dig. Hvad sker der, når

musikken spiller? I dig? I fællesskabet?

Med videnskataloget her sætter Levende Musik i Skolen sammen med en række

forskere og fagpersoner fokus på, hvad der sker i og omkring eleverne, når de profes-

sionelle musikere træder ind på elevernes hjemmebane, skolen. Når musikken spiller i

gymnastiksalen, aulaen, på legepladsen. Det er blevet til ti stærke perspektiver på den

professionelle skolekoncerts betydning for dannelse, trivsel og fællesskab, og hvad vi

stadig mangler viden om og svar på.

Skolekoncerten

Men først en præsentation af hele udgangspunktet, nemlig den professionelle skole-

koncert:

I Danmark findes en række udbydere af skolekoncerter, med Levende Musik i Skolen

(LMS) som den største aktør på området med over 3200 årlige koncerter.

Visionen på skolekoncertområdet fra statslig side er, at alle grundskoleelever hvert

år skal møde professionel livemusik i skoletiden. For nuværende får rundt regnet

500.000 elever hvert år et sådant møde. Elever fra kommuner i hele landet, elever fra

alle samfundslag.

LMS’ koncerter foregår på elevernes hjemmebane – skolen, typisk for 120-200 elever

ad gangen, fortrinsvis fra samme målgruppe i enten indskoling, mellemtrin eller ud-

skoling.

Musikgrupperne i LMS’ koncertkatalog er nøje udvalgte blandt et stort, stærkt ansø-

gerfelt af professionelle musikere fra alle afkroge af det danske musikliv – og repræ-

senterer en stor diversitet både i forhold til genrer, instrumentering, tema, formidling,

“Målet er at give eleverne øre- og øjenåbnende

oplevelser. At åbne døren til musikkens magi, så

eleven ikke behøver komme fra et hjem med klaver

for selv at finde vej til tangenter eller koncertsal.

At invitere dem ind i musikkens fællesskab, at

understøtte dannelse og trivsel.”

Når musikken spiller

køn, alder og etnicitet. Med til alle koncerter følger et undervisningsmateriale tilpasset

skolens formålsparagraf og trinmål, som kan bruges både før og efter koncerten, i

flere fag og i det omfang, skolerne ønsker.

Og målet? Målet er at give eleverne øre- og øjenåbnende oplevelser. At åbne døren

til musikkens magi, så eleven ikke behøver komme fra et hjem med klaver for selv at

finde vej til tangenter eller koncertsal. At invitere dem ind i musikkens fællesskab, at

understøtte dannelse og trivsel.

Forskningsfattigt, erfaringsrigt

Der er imidlertid for lidt forskningsbaseret viden om, hvorvidt koncerterne faktisk har

den ønskede virkning. Forskning om børn og unge som publikum i mødet med den le-

vende musik er sparsom – både i ind- og udland. På den baggrund indgik LMS i 2023

et samarbejde med fire forskere fra Syddansk Universitet og Professionshøjskolen

Absalon i regi af Center for Grundskoleforskning samt VIA University College for at

kigge nærmere på den professionelle skolekoncerts betydning for dannelse, trivsel og

fællesskab.

Siden efteråret 2023 har forskerne dels afprøvet kvalitative metoder med fokus på

elevernes perspektiv, og dels påbegyndt analyse af skolernes evalueringer fra godt

14.000 LMS-koncerter i perioden 2013-2023. Som resultat af det arbejde udgives der

i løbet af 2025 fire forskningsartikler. Det er første fase i forskningsprojektet ‘Når

musikken spiller’, som deler titel med dette videnskatalog. De foreløbige resultater

kan du sammen med anden relevant forskning læse om i katalogets fem forskerbidrag.

Her begynder vi at få et sprog for, hvordan skolekoncerten kan forstås: Hvad sker der

f.eks., når eleven i 4. klasse efter operakoncerten rækker hånden op og erklærer, at

hun vil være operasanger, når hun bliver stor? Og hvad betyder det, når eleverne gang

på gang lader sig imponere af musikkens kvalitet og musikernes dygtighed?

Hvad der mangler af forskning, er der til gengæld af erfaring. Mere end 1000 skoler

åbner hvert år dørene for de professionelle skolekoncerter, og i kataloget her præ-

senteres derfor også eksempler fra praksis, skrevet af to lærere, en skoleleder, en

musiker og tre kulturkonsulenter. Hvordan fungerer skolekoncertordningen i praksis?

Hvordan støtter den op om skolens musikkultur og et musikfag med store udfordrin-

ger? Og hvordan får man samarbejdet med eksterne aktører, som LMS og musik- og

kulturskoler, til bedst at spille sammen?

Nøglebegreber: Dannelse, trivsel og fællesskab

Men inden du kaster dig over læsningen, er det vigtigt, du er bekendt med artiklernes

nøglebegreber. Dannelse, fællesskab og trivsel er buzzwords, som bruges i flæng ved

omtale af projekter, undervisningsmodeller, strategier og politikker på skoleområdet.

Det er derfor afgørende med en fælles forståelse og definition af begreberne og deres

underbegreber, som de bliver brugt af forskere og øvrige bidragsydere til videnskatalo-

get her.

Dannelse

Dannelse forstås som måden den enkelte forholder sig til sig selv, til andre og til verden

på. Samtidig dannes man ved at blive en del af noget større, ved at overskride sig selv og

gå i dialog med sin omverden. Det er en proces, hvor man både er åben og modtagelig

Introduktion

“Når eleverne mærker resonans, opstår en

levende forbindelse mellem dem og verden – en

følelse af at blive ramt og rørt. I den proces bliver

eleven en aktiv part i en større relation til musikken

og omgivelserne, og det kan styrke elevernes

nysgerrighed, engagement og oplevelse af

mening.”

overfor det fremmede, samtidig med at man bevarer sin selvstændighed og frihed til at

vælge, hvordan man forholder sig til f.eks. en skolekoncert. Her er mødet med det frem-

mede med til at åbne børns sanser og sind ved at introducere dem for det ukendte. Det

skaber nysgerrighed og styrker følelsen af fællesskab på tværs af forskellighed.

Flere af forskerne taler i denne sammenhæng om

verdensvendthed,

hvor det er skolens

opgave at rette elevernes opmærksomhed på noget i verden, der er vigtigt og værdi-

fuldt at beskæftige sig med, som f.eks. en bred palette af musikalske udtryk. Verdens-

vendthed og dannelse taler i høj grad også ind i fællesskab og det at være sammen om

et fælles tredje,

fremfor at individet er i centrum.

Følelsen af tilknytning og samhørighed kan desuden relateres til begrebet

resonans,

som er særlig virksomt i forbindelse med musik. Når eleverne mærker resonans, op-

står en levende forbindelse mellem dem og verden – en følelse af at blive ramt og rørt.

I den proces bliver eleven en aktiv part i en større relation til musikken og omgivel-

serne, og det kan styrke elevernes nysgerrighed, engagement og oplevelse af mening.

Du kan blive klogere på dannelse og resonans, og på hvordan det bidrager til trivsel, i

artiklerne ‘Meningsfulde møder med den levende musik’ og ‘Må jeg være med?’

Trivsel

Trivsel kan forstås på mange måder, og i skoleregi kan det ses som aktiv deltagelse i

skolens sociale og faglige fællesskaber, hvor eleverne oplever meningsfulde møder både

med andre, med det faglige indhold og med deres omverden. Trivsel kan også forstås

med begrebet flourishing – at blomstre. Det handler ikke kun om barnets individuelle

trivsel, men også om den trivsel, der opstår i samspillet med mennesker (musikere, læ-

rere, elever) og materialiteter (musik, instrumenter, rummet), som barnet er omgivet af.

På den måde relateres trivsel også til ovennævnte forståelse af dannelse og resonans:

Det, at musikken er en del af os, og at vi er en del af musikken, giver os en følelse af

samhørighed med vores omverden.

I en målstyret hverdag skaber de professionelle skolekoncerter et værdifuldt åndehul,

et præstationsfrit rum, hvor der er plads til nysgerrighed, opmærksomhed og deltagel-

se uden at blive målt. I musikken kan børn glemme sig selv og blive opslugt af det, der

Når musikken spiller

“... musikken en særlig rolle i forbindelse med at

skabe og styrke fællesskaber, og både praksis

og forskning taler for, at det levende møde med

musikken kan skabe, udvikle og styrke den sociale

sammenhængskraft.”

sker. Det giver dem mulighed for at være i nuet og opleve med hele kroppen – uden fil-

ter. Således handler trivsel ikke blot om at være glad, det handler også om at udfordre

sig selv, idet udvikling og vækst bl.a. opstår gennem engagement og undren.

Du kan læse mere om trivsel og skolekoncerter i artiklerne ‘Meningsfulde møder med

den levende musik’ og ‘Når børn blomstrer’.

Fællesskab

Fællesskabet løber som den måske vigtigste røde tråd gennem kataloget, om det er

skolens, klassens, KulturCrews eller det musikalske fællesskab, der opstår i musik-

timer og til morgensang og koncerter. Som artiklen ‘Må jeg være med?’ pointerer,

spiller musikken en særlig rolle i forbindelse med at skabe og styrke fællesskaber, og

både praksis og forskning taler for, at det levende møde med musikken kan skabe,

udvikle og styrke den sociale sammenhængskraft. Og modsat; hvor der er stærke

fællesskaber og respekt for den gode kultur, bliver det også nemmere at udfolde

koncertoplevelserne.

For at udfolde koncertoplevelsen og få det fulde udbytte står det også klart i både

forsknings- og praksisartiklerne, at man bør have fokus på både et før, under og efter.

Forberedelsen inden koncerten, rammerne omkring og forankringen efter må ikke

underkendes. Engagerede lærere og opbakning fra kolleger, ledelse og kommune, er

nødvendig, så den professionelle skolekoncert folder sig ud og får mest mulig betyd-

ning for fællesskab, dannelse og trivsel.

Mere forskning på vej

Samlet set bringer de ti artikler os nærmere et bud på, hvordan vi kan forstå den

professionelle skolekoncerts betydning, både teoretisk og praktisk. Men der er stadig

masser af uudforsket land at tage på rejse i. Som det fremgår af artiklen ‘Selvforglem-

mende og involverende fællesskabsoplevelser’, er det komplekst at skulle udtale sig

kvalificeret om skolekoncertens betydning for dannelse, trivsel og fællesskab, og der er

derfor brug for både mere metodeudvikling og flere skolebesøg for at underbygge de

foreløbige konklusioner, som forskerne præsenterer her.

Stor tak til de mange danske grundskoler, som har afholdt og evalueret skolekon-

certerne gennem årene, til de mange professionelle danske musikere, som har spillet

skolekoncerter i hele landet, til de forskere og fagpersoner, som med ildhu har kastet

sig over dette underbelyste emne og bidraget til videnskataloget her, og sidst men ikke

mindst en stor tak til Augustinus Fonden, hvis støtte har gjort denne udgivelse mulig.

God læselyst!

Redaktionen: Dorthe Damgaard og Ronja Petersen, Levende Musik i Skolen

Introduktion

Indhold

Side 14

Musik, dannelse & trivsel i et

forpligtende fællesskab

Skolelærer Christian Pedersen fra

Beder Skole i Aarhus skriver om,

hvordan skolekoncerter og under-

visningsmaterialer omsætter teori til

praksis og giver fede oplevelser til

fællesskabet.

“Vi tror på, at børnene får et rigere

liv, hvis de tidligt og kontinuerligt

gennem deres skoleliv mærker, at

fælles oplevelser har værdi, og at alle

har pligt til at bidrage til fællesskabet.

Fællesskab forpligter! Der skal være

ro, der skal lyttes, vi skal spille hinan-

den gode og bidrage aktivt.”

Side 34

Må jeg være med?

– Optegnelser fra bandbussen på

LMS-skolekoncertturné

Side 26

Drømmen om musik i skolen

– Sådan går LMS-koncerter og

skolens musikprofil hånd i hånd

Forsker og skolekoncertmusiker Jens

Skou Olsen skriver med et ben i både

forskning og praksis om, hvad skole-

koncerten kan i forhold til fællesska-

ber, dannelse og lyst til at samskabe.

“Vi har som aldrig før brug for at

opøve en mere sanselig og åben ver-

densvendthed, hvor vi kan genfinde

glæden ved at være et fællesskab. At

være til skolekoncert vil sige netop

dette: At være sammen og mærke,

hvordan en stor gruppe mennesker

finder sammen omkring musikken.”

Skoleleder Henrik Garde på Suså-

skolen, Afd. Herlufmagle, Næstved

fortæller om arbejdet med at opbygge

og styrke musikkulturen på skolen og

det vigtige samarbejde med eksterne

aktører.

“LMS-koncerterne giver vores elever

unikke oplevelser med musik af høj

kvalitet, som samtidig går hånd i hånd

med den stærke musikkultur, vi arbej-

der på for at give eleverne deltagelses-

muligheder, stærke fællesskaber, gode

relationer og god trivsel.”

Side 18

Meningsfulde møder med

den levende musik

Forskere Thomas Thorsen og Mikkel

Snorre Boysen fra Professionshøjsko-

len Absalon ser på skolekoncertens

mulighed for at skabe trivsel gennem

dannelse og resonans.

“Selv når mødet med fremmed musik

opleves som modstandsfyldt, kan det

skabe resonansoplevelser, der varierer

fra subtile påvirkninger til transfor-

merende øjeblikke. I et dannelsesper-

spektiv er dette centralt, da sådanne

oplevelser giver en fornemmelse for

egne grænser og egen væren i et sam-

spil med andres måde at være til stede

på i det fælles, musikalske møde.”

Side 42

Lyden af nærvær og

fællesskab i skolen

Skolelærer Christina Andreasen, Bag-

gesenskolen i Slagelse, giver indblik i,

hvordan arbejdet med forberedelse og

undervisningsmateriale ifm. skole-

koncerter skaber grobund for, at den

unikke musikalske oplevelse sætter

spor i eleverne:

“Mon ikke børnene om 10 eller 20 år

stadig husker oplevelsen, følelsen, stem-

ningen, nærværet fra musikerne og fæl-

lesskabet fra koncerten en smule bedre,

end hvad de lavede selv samme skoledag

på side fem i matematikbogen?”

Side 46

Når børn blomstrer

Side 68

Når børn skaber kulturen

Vicki Lindstrøm Frederiksen og Sisse

Østergaard Ravnholdt fra Holbæk

Kommune giver indblik i kommu-

nens indsats for ungeinvolvering med

fokus på det elevinddragende koncept

KulturCrew.

“Det er ikke nok at sikre mødet med

den professionelle musik – vi skal også

sikre mulighederne for, at unge kan

engagere sig, forholde sig, tale om og

deltage rundt om de møder. Det styr-

ker den enkeltes dannelse, det styrker

kulturen på skolerne, og det skaber

udvikling, engagement og fællesskaber

i samfundet.“

– Æstetiske processer og trivsel

blandt skoleelever i mødet med

levende musik

Forsker Henriette Blomgren fra VIA

University College i Aarhus forholder

sig til trivsel forstået som ’flouris-

hing’ – et samspil mellem individ og

omgivelser.

“At se børn som aktive deltagere

betyder, at de ikke blot er passive

modtagere af æstetiske oplevelser, men

medskabere af deres egen forståelse af

musikken. Når børn engagerer sig i de-

res omgivelser, åbnes et rum for nysger-

righed, undren og sanselighed, hvilket

støtter deres udvikling og trivsel.”

Side 60

Skru op for det gode børne-

og ungeliv med musik!

Forskere Mannuela Rauff Hansen

og Anne Bang Larsen fra Center for

Grundskoleforskning på Syddansk

Universitet er optaget af at skabe

viden og støtte op om gode vilkår for

musikfaget, som står overfor betyde-

lige udfordringer. Det er derfor vigtigt

med fokus på fællesskab, elevper-

spektiv og skolens samarbejde med

eksterne aktører.

“De data, vi har indsamlet, tyder på,

at skolens samlede musikalske liv har

en betydning for elevernes oplevelse af

at være i skolen.”

Side 54

Når musikken bliver en

gave, man ikke vidste, man

manglede

Børnekulturkonsulent Rikke Kame-

dula Skovsbo fra Viborg Kommune

beretter om kommunens fokus på

åben skole-samarbejde med den lokale

kulturskole og LMS.

“Samarbejdet med LMS har virkelig

pirret ved den musikalske nysgerrig-

hed. Viborg Kommune har udviklet

sig fra at være et sted, hvor den

levende musik i skolen havde trange

kår, til nu at være et sted, hvor skole-

koncerterne bliver taget positivt imod,

og hvor nye koncertformater bliver

fremelsket.”

Side 74

Selvforglemmende

og involverende

fællesskabsoplevelser

Forsker Heidi Philipsen fra Syddansk

Universitet sætter fokus på, hvilke

metoder der skaber værdi i forskning

om børn og koncerter – og på de op-

læg og nedlæg til koncerten i form af

undervisningsmateriale og tegninger,

som kan være med til at forlænge og

forankre oplevelsen.

“Forskere og skolelærere har ikke

mange redskaber til opfølgning på

æstetiske elevoplevelser, og vores

undersøgelse kan således også give

et fokus på lærernes redskaber til at

hjælpe eleverne både før og efter sko-

lekoncerter, hvilket kan øge værdien

af dem yderligere.”

Vi tror på, at børnene får et rigere liv,

hvis de tidligt og kontinuerligt

gennem deres skoleliv mærker,

at fælles oplevelser har værdi, og

at alle har pligt til at bidrage til

fællesskabet. Fællesskab forpligter!

Der skal være ro, der skal lyttes, vi

skal spille hinanden gode og

bidrage aktivt.”

Musik, dannelse

& trivsel i et

forpligtende fællesskab

Af Christian Østergaard Pedersen, lærer, Beder Skole

Musik og sang i et forpligtende fællesskab gør børn klogere, gladere og til bedre

mennesker. Der er få ting, der er finere på en skole end at høre 200 børn, der synger

sammen, eller at se dem fortabe sig i en koncert eller en fortælling. De store, gode op-

levelser, der giver så meget, står på skuldrene af gode fysiske og pædagogiske rammer,

en stærk fællesskabskultur og grundig forberedelse fra samstemte voksne.

På Beder Skole i Aarhus Syd har vi tre værdier: Livsduelighed, Forpligtende fællesskab

og Udsyn. Vi forsøger at omsætte værdierne til praksis gennem konkrete handlinger,

så børn, forældre og alle vi ansatte møder værdierne i øjenhøjde, f.eks. i aktivite-

ter som fællessamlinger, morgensang, projektuger, koncerter, rollespilsuger, fælles

skoledag, Vårsalon, teater, mundtlig fortælling og meget mere.

Vi gør en dyd ud af, at børnene, der går på Beder Skole, indgår i et forpligtende

fællesskab omkring sang, musik og fortælling samt andre kulturelle genrer. For både

indskoling og mellemtrin er der ugentlig morgensang, hvor den danske sangskat og

historierne gemt heri udfoldes i børnehøjde. Udover selve den æstetiske oplevelse det

er at synge i flok, lærer børnene at tilsidesætte sig selv og at lytte og rette ind i forhold

til fællesskabets præmisser. Det handler ikke om mig-mig-mig, men om os-os-os. At

skabe et sundt fællesskab kræver vedholdenhed, tydelighed og rammesætning, bl.a.

fordi individualiseringen er, som mange sikkert mærker, stærk i disse tider. Når en god

kultur og respekten for fællesskabet er etableret, og når flertallet af børn og voksne

bliver ambassadører for fælles værdier, er det nemmere at vedligeholde og udfolde de

fede oplevelser. Der opstår med andre ord en selvforstærkende effekt.

Vi tror på, at børnene får et rigere liv, hvis de tidligt og kontinuerligt gennem deres

skoleliv mærker, at fælles oplevelser har værdi, og at alle har pligt til at bidrage til

fællesskabet. Fællesskab forpligter! Der skal være ro, der skal lyttes, vi skal spille

hinanden gode og bidrage aktivt. Dette rammesættes af lærere og pædagoger sammen

med børnene. Når rammerne er på plads, og kulturen etableret, giver det plads til glæ-

den ved sangen, fortællingen, oplægget, fremlæggelsen, oplæsningen m.m. Det giver

udsyn, og vi bliver klogere på verden. Vi bliver livsduelige nok til at kigge væk fra os

selv for i stedet at kigge mod et fælles tredje. Det skaber en følelse af at høre til, være

forbundne og handle samstemt.

Når musikken spiller

Musikalske tilbud lige til døren!

Som musiklærer på Beder Skole – 30 minutter i bus fra alle Aarhus’ gode musiske sko-

letilbud – er det en logistisk udfordring at komme til f.eks. koncerter. Derfor var vi

meget optagede af at blive en del af Levende Musik i Skolen, fordi koncerterne afhol-

des på de respektive skoler. Det er simpelthen fantastisk!

Samtlige elever på Beder Skole har gennem de sidste to år været til koncerter af høj

kvalitet på skolens matrikel. Det gælder også de børn fra vores specialklasse-afdeling,

der er kørestolsbrugere, samt de neuro-atypiske børn for hvem en tur til Aarhus kan

være for stor en udfordring. Vi har et Black Box-lokale indrettet til kreative arrange-

menter. Der er sorte vægge, sort gulv, mørklægning og mulighed for scenelys – med

andre ord perfekte rammer for koncerterne.

LMS-koncerterne spiller enormt godt ind i vores tre værdier. Børnene møder gennem

LMS forskellige, professionelle musikere, som de ellers aldrig ville komme i nærheden

af. Som lærer kan man tydeligt mærke, at LMS-kunstnerne forud for skolekoncerterne

indgår i træningsforløb, hvor de får sparring med henblik på at gøre musikformidlin-

gen børnevenlig.

Tydelige forventninger og rammesætning er vejen frem

Vi som medarbejdere fortæller børnene om, at de er heldige at få disse oplevel-

ser, og at vi forventer, de tager godt imod musikerne ved bl.a. at lytte koncentreret

under koncerterne. Som en af musikerne fra Aarhus Symfoniorkester sagde efter en

indskolingskoncert med De Fire Årstider: “Børnene er godt nok gode og søde til at

lytte her på skolen, men det er også fordi, I er meget tydelige omkring, hvad I forven-

ter af dem. Det er fedt at opleve og gør oplevelsen bedre for børnene og os.”

Valghold og elevinddragelse

For musik-valgholdselever der skal til eksamen, kan LMS-koncerterne også give et

positivt afkast. LMS-koncerterne kommer nemlig med tilhørende undervisningsma-

teriale, der er tilpasset Fælles Mål, så man fx som dansk- eller musiklærer kan bruge

indholdet som eksamensopgivelser. Det er min klare erfaring, at de børn, med hvem

deres lærere har gennemgået undervisningsmaterialet, får den største koncertoplevelse,

fordi de bliver klædt på til at forstå kunstneren og musikken, som de møder. Det var

f.eks. en rigtig god oplevelse, da jeg for nyligt brugte LMS-forløbet om Niels Lan

Doky med fokus på improvisation i jazz. Forløbet sluttede af med, at kunstneren

selv troppede op foran eleverne med sin trio og improviserede en vis legemsdel ud

af bukserne! Udover selve oplevelsen blev der skabt et fælles referencepunkt, hvor

teori på fornemste vis blev til praksis, som eleverne kan bruge til deres mundtli-

ge og praktiske eksamen. Det er ikke tit, man kan tilbyde elever den slags oplevelser,

medmindre det altså er gennem smartboardet. Derudover kan de børn, der virkelig

brænder for musikken, få øget ansvar gennem KulturCrew, ligesom de kan hjælpe

med at stille op, gøre klar, møde artisterne og få hands on-erfaring ift. afviklingen af

koncerterne.

“Min far har sagt, at han vil prøve at snige sig ind til koncerten”

Undervejs har jeg kontinuerligt fået positive tilkendegivelser fra kollegaer, elever og

forældre, der er imponerede over kvaliteten af de oplevelser, vi med LMS kan tilby-

de eleverne. Vi har haft jazz, en blokfløjtekvartet, klassisk musik, en popmusiker, der

Musik, dannelse & trivsel i et forpligtende fællesskab

“Efter hver koncert bliver jeg mødt af børn og

voksne, der er vilde med konceptet: ’Det er det

bedste kulturtilbud, jeg har oplevet i min tid som

lærer’; ’Børnene var helt opslugte’; ’Min far har

sagt, at han vil prøve at snige sig med til Niels Lan

Doky-koncerten’.”

fortalte om sin svære opvækst som homoseksuel i en knapt så rummelig jysk

provinsby ... og meget mere på vores skole. Efter hver koncert bliver jeg mødt af børn

og voksne, der er vilde med konceptet: “Det er det bedste kulturtilbud, jeg har oplevet

i min tid som lærer”; “Børnene var helt opslugte”; “Min far har sagt, at han vil prøve

at snige sig med til Niels Lan Doky-koncerten.”

Musikken bringer mennesker sammen og har en iboende glæde, der kommer til

udtryk, når vi synger, danser eller oplever musik. Vores hjerner frigiver dopamin, vi

kanaliserer vores følelser og kan føle os lykkelige, eftertænksomme eller triste i mødet

med musikken. Intet nyt her, det har vi vidst i mange år. Vi har en stærk musikkultur

på Beder Skole og i lokalområdet generelt. Men den praktisk-musiske del af folke-

skolen har været nedprioriteret de seneste årtier. Der er derfor ingen tvivl om, at en

stærk, kreativ skolekultur aktivt skal prioriteres og dyrkes lokalt. Heldigvis er der

tegn på forandring. Politisk set iscenesættes både fællessang og kulturelle oplevelse, og

ikke mindst så er organisationer som LMS i høj grad med til at understøtte musikken,

kulturen og fællesskabet. Der er ingen tvivl om, at LMS er et fantastisk tilbud for sko-

ler, der, når man arbejder pædagogisk og fagligt med koncerterne, kan fremme både

faglighed, trivsel, dannelse og elevindflydelse.

OM FORFATTEREN

Christian Østergaard Pedersen

er lærer på Beder Skole i Aarhus Kommu-

ne, hvor han underviser i dansk, engelsk, musik og idræt. Som underviser

i musik på mellemtrinnet (4.-6. årgang) og valgholdene i musik på 7. og

8. årgang har han en bred erfaring med, hvordan musikken bidrager til

elevernes hverdag. Han er LMS-kontaktperson på Beder Skole, som kom

med i skolekoncertordningen forud for skoleåret 23-24. Christian er også

engageret i det lokale musikliv i Beder og sidder som bestyrelsesmedlem i

foreningen “Beder Live”, hvor de arrangerer koncerter lokalt.

Når musikken spiller

En vigtig pædagogisk og didaktisk

opgave er derfor at vise eleverne,

at der er noget i verden – uden for

dem selv – som er væsentligt og

værdifuldt at forholde sig til og gå i

dialog med.”

Meningsfulde møder

med den levende

musik

Af Thomas Thorsen, lektor og Mikkel Snorre Boysen, docent

Denne artikel undersøger, hvilken betydning professionelle skolekoncerter kan have

for skoleelevers trivsel. Trivsel tager i denne sammenhæng afsæt i begreberne dannel-

se og resonans og skal ses som et fænomen, der knytter sig tæt til elevernes levende

møder med omverdenen. Vi sætter fokus på elevernes møde med den professionelle

livemusik og de optrædende musikere. Et musikalsk møde, der inviterer eleverne ind

i nye musikalske verdener og potentielt åbner meningsfulde mulighedsrum for den

enkelte elev og for fællesskabet.

Artiklen bygger på et kvalitativt pilotstudie med observationer og interviews fra tre

skoler, samt LMS’ skriftlige evalueringer besvaret af skolelærere i forbindelse med

skolekoncerter gennem ti år.

Trivsel med afsæt i dannelse og resonans

I nyere skoleforskning knytter elevernes trivsel sig til deltagelse i skolens sociale og

faglige fællesskaber, hvor de oplever meningsfulde møder med andre, med fagligt

indhold og med deres omverden . Trivsel – i denne forståelse – trækker dermed tråde

til begreberne ‘dannelse’ og ‘resonans’.

Dannelse

handler om, hvordan den enkelte forholder sig til sig selv, til andre og til

verden. Man dannes ved at blive en del af noget større, fx ved at gå i dialog med sine

medmennesker og omgivelser og herved overskride sig selv og justere sine forholde-

måder . Som højskoleforstander Jacob Kjærsgaard Mortensen udtrykker det: “I mødet

med verden overskrider man sig selv for at blive sig selv”. For over 200 år siden

pegede den tyske filosof Wilhelm von Humboldt med begrebet ‘verdensforhold’ på

den gensidige påvirkning, der opstår, når et menneske møder noget ‘andet’ eller frem-

med. I dette møde er der to centrale dimensioner: modtagelighed og selvvirksomhed.

Modtagelighed angår dét at have en respektfuld og åben tilgang til det andet, mens

selvvirksomhed peger på den selvstændighed og frihed, den enkelte har til at udforske

og forholde sig til det fremmede. Netop vekselvirkning mellem modtagelighed og selv-

virksomhed er central, og mødet med ‘det andet’ er en katalysator for dannelse.

Ifølge den hollandske uddannelsesforsker Gert Biesta handler uddannelse og undervis-

ning grundlæggende om ”at vække lysten i eleven til at ville eksistere i og med verden

på en voksen måde” . Med en ‘voksen måde’ peger Biesta på, at den enkelte elev kan

være ‘et subjekt’ i verden uden at ville være centrum for den. En vigtig pædagogisk

Nielsen & Hansen, 2021; Munkholm, M., Skibsted, & Blomgren, 2023.

Hammershøj, 2017.

Biesta, 2018

Når musikken spiller

og didaktisk opgave er derfor at vise eleverne, at der er noget i verden – uden for dem

selv – som er væsentligt og værdifuldt at forholde sig til og gå i dialog med.

Med begrebet

resonans

stiller den tyske sociolog Hartmut Rosa ligeledes skarpt på relatio-

ner og forbindelser mellem mennesket og omverden. Når vi som mennesker resonerer med

nogen eller noget, er relationen dynamisk og gensidig, og vi føler os både ‘kaldet på’ og

‘hørt’ af det, vi resonerer med . I Rosas optik er musik en særligt oplagt arena for resonans-

oplevelser, da musik kan fremkalde umiddelbare og stærke følelsesmæssige reaktioner. Når

vi spiller/synger eller lytter til musik, er det muligt for os at opleve en form for resonans,

hvor vi ikke blot hører og mærker musikken fysisk, men også føler, at musikken er en del af

os, og vi er en del af musikken. Denne interaktion giver os en følelse af tilknytning og sam-

hørighed, hvorved vi ikke blot er passive modtagere til en skolekoncert, men bliver en aktiv

del i en større relation til musikken og omverdenen, fx til kammerater, lærere, og musikere.

Mødet med det fremmede

Elevernes møde med noget ‘andet’ og fremmed oplevede vi i forskergruppen bl.a. ved

en operakoncert for mellemtrinselever. Her blev eleverne præsenteret for en meget

anderledes musikoplevelse, end de var vant til. Selvom koncerten var akustisk, beskrev

eleverne sangernes stemmer som meget kraftige og mærkelige. Flere responderede

efterfølgende med umiddelbare kommentarer som: “Det er højt” og “Det er for gamle

mennesker”. Trods denne modstand var eleverne i stand til at beskrive nuancer i mu-

sikken og stemmerne samt redegøre detaljeret for historien og forløbet i operaen.

Oplevelsen af resonans så ud til at variere meget fra elev til elev. I vores observationer

var der fx en 4.-klasses elev, som under hele koncerten udviste et stærkt engagement

og blev dybt berørt af koncerten. Efter koncerten udtrykte hun spontant et ønske om

selv at blive operasanger, hvilket vidnede om en potentielt transformerende resonans-

oplevelse, der åbnede nye horisonter og livsmuligheder.

I modsætning hertil udviste to andre elever tydelig modstand med afvisende krops-

holdning og afstandtagende attitude både før og under koncerten. Da en operasanger

midtvejs i koncerten bevægede sig ned blandt publikum og sang helt tæt på de to, blev

de imidlertid konfronteret direkte med musikkens og sangerens intense tilstedeværel-

se. Det skabte en affektiv respons hos dem, hvor de først gled længere ned i stolen og

trak hættetrøjerne helt op, men til sidst måtte smile og grine lidt forlegent. Selv om de

hurtigt var tilbage i en ‘cool’ attitude, var der opstået en sprække i deres modstand og

en lille åbning mod musikken, som afspejlede sig ved små ændringer i deres holdning

og adfærd resten af koncerten.

På den måde viste operakoncerten, at selv når mødet med fremmed musik opleves

som modstandsfyldt, kan det skabe resonansoplevelser, der varierer fra subtile på-

virkninger til transformerende øjeblikke. I et dannelsesperspektiv er dette centralt, da

sådanne oplevelser giver en fornemmelse for egne grænser og egen væren i et samspil

med andres måde at være til stede på i det fælles musikalske møde .

At blive indfanget af musikken

Når vi i vores undersøgelse studerer lærernes evalueringer af LMS’ koncerter, er det

bemærkelsesværdigt, hvor mange der betoner musikkens evne til at ‘fange eleverne’.

Lærerne beskriver denne tendens på utallige måder, men grundlæggende synes der at være

Rosa, 2021

Thorsen & Nielsen, 2024

Meningsfulde møder med den levende musik

“... selv når mødet med fremmed musik

opleves som modstandsfyldt, kan det skabe

resonansoplevelser, der varierer fra subtile

påvirkninger til transformerende øjeblikke. I et

dannelsesperspektiv er dette centralt, da sådanne

oplevelser giver en fornemmelse for egne grænser

og egen væren i et samspil med andres måde at

være til stede på i det fælles musikalske møde.”

det samme på spil. Lærerne skriver eksempelvis: “Eleverne

var tryllebundede af koncer-

ten”,

“Musikken

fangede eleverne”

og “Musikerne

havde eleverne i deres hule hånd”.

Den særlige oplevelse, der her beskrives i metaforiske vendinger, fortæller både noget om

musikkens kraft og om skolen som kontekst. Eleverne er i dagligdagen optaget af det

sociale og af egen rolle i de sociale dynamikker. I koncertrummet sker der pludselig noget

andet. Eleverne bliver for en stund optaget af musikken på scenen. De fokuserer på noget

fælles i rummet og transporteres i dette moment ud af vante positioner og ind i et fælles

rum, hvor de tilsyneladende er mindre opmærksomme på sig selv og egen ageren. Det

fortæller følgende observation fra en koncert for 4.-6. klasse noget om:

Eleverne sidder i gymnastiksalen og lytter til musikken. Orkesteret består af tre musikere,

der spiller legende på alle mulige instrumenter. Eleverne er meget optaget af musikken og

følger musikernes opfordringer til at hoppe, klappe osv. På et tidspunkt opfordrer musi-

kerne børnene til at danse skørt og vildt. Nogle elever bliver lidt usikre på, hvad de skal

gøre og kigger lidt afventende på hinanden. Andre hopper højt op og ned. De voksne

står samlet nede bag ved og klapper på 2 og 4. Nogle elever finder sammen arm i arm og

svinger benene frem og tilbage som i en slags linedance eller folkedans. Flere børn i salen

efterligner denne koreografi. Efterhånden er en del grupper etableret med 3-5 elever i

hver, som danser arm i arm på samme måde. Piger for sig og drenge for sig.

(Feltnote, august 2024)

Eksemplet illustrerer, hvordan eleverne i en skolekontekst ofte er optaget af sociale

dynamikker og deres egne roller. I starten af observationen har koncerten for en stund

fjernet fokus fra de sociale dynamikker. Men da musikeren opfordrer børnene til at

finde på sjove ting, flyttes børnenes opmærksomhed delvist væk fra musikerne og

tilbage til dem selv. I dette moment sluses eleverne tilbage til skolens rum, og de må

atter forholde sig til, hvordan de skal bevæge sig, hvem de skal stå sammen med, og

hvordan de opleves af de andre elever.

At børn udtrykker sig og udvikler sig sammen med andre børn i skolens fællesskaber,

er naturligvis kun godt. Alligevel fortæller observationen noget om, at børn også kan

have brug for et frirum fra disse sociale positioneringer, og at koncerten kan tilbyde

Når musikken spiller

dem et sådant selvforglemmende rum. Selvforglemmende oplevelser er velbeskrevet i

forbindelse med flow-begrebet . ‘Flow’ beskriver den glæde, som mennesker kan ople-

ve, når de er opslugt af en aktiv og skabende proces (som fx at bestige et bjerg, synge

i kor eller spille skak). At opleve en koncert synes ikke umiddelbart at kunne sam-

menstilles med flow, da lytteren ikke er direkte skabende. Når lytteren resonerer, går i

dialog og bliver ét med musikken, kan selvforglemmelsesoplevelser, der har fællestræk

med flowoplevelser dog forekomme, jf. de præsenterede eksempler. Koncertrummet

kan derfor tilbyde lytteren et sted, hvor vi er sammen med hinanden om noget, uden

at skulle præstere noget bestemt eller vurderes af hinanden.

Håndværksmæssig og kunstnerisk kvalitet

I lærernes evalueringer af LMS’ koncerter er musikkens høje kvalitet noget af det hyp-

pigste, der nævnes. Lærerne skriver eksempelvis: “Alle

var meget imponerede”

eller

“Børnene

virkede meget imponerede over musikgruppen”.

Den samme oplevelse går

igen, når vi observerer koncerterne. Eleverne udviser her stor interesse for musikken

og musikerne, og efter koncerterne stiller eleverne spørgsmål såsom: “Hvor

lang tid

har I øvet jer?”

og “Hvornår

startede I med at spille?”

Fascinationen af musikernes høje niveau synes at repræsentere noget eksotisk og

anderledes for eleverne. Her møder de nogle voksne, der gennem livet har brugt time

efter time på at øve sig. Og de ser, hvorledes disse musikere virtuost kan frembringe

lyd og kunstnerisk udtryk. For nogle elever repræsenterer dette en ny oplevelse af mu-

sik. Det skyldes bl.a., at musikken i folkeskolen er trængt mange steder. Der er således

generelt mangel på musiklærere, og det er derfor ikke alle steder, at skoler har mu-

lighed for at ansætte uddannede musiklærere . Musiklærerne i skolen har desuden en

musikpædagogisk ekspertise og faglighed, der adskiller sig fra musikernes faglighed.

I lyset af dette bliver skolekoncerten en mulighed for, at eleverne på tætteste hold kan

opleve musikkens potentialer, når professionelle musikere og bands udfolder sig ‘live’.

Betydningen af mestring og kvalitet kan også være horisontudvidende for børnene

i et mere generelt perspektiv. Mange elever oplever en dagligdag, der er flygtig og

kompleks, og hvor de hele tiden skal være til rådighed på mange platforme. I kraft af

musikernes håndværksmæssige og kunstneriske kompetencer, får eleverne et indblik

i en verden, hvor fordybelse er reglen snarere end undtagelsen. I et samfund, der ef-

terspørger fordybelse, kan koncerterne bibringe eleverne alternative bud på, hvordan

livet kan leves og prioriteres.

Stærke og svage forbindelser

En unik kvalitet ved LMS er, at deres koncerter kommer ud til skoler i hele landet,

hvilket er funderet i deres vision om, at alle børn skal møde livemusik af høj kvalitet.

Betydningen af sådanne koncerter er dog afhængig af de enkelte skolers kultur og

samarbejdet med skolerne. Hvis koncerterne for alvor skal sætte aftryk blandt ele-

verne, er det afgørende, at de lokale lærere integrerer koncerterne i skolens kultur, da

skolekoncerterne ikke fylder meget i det samlede skoleforløb.

Selvom elevernes møde med skolekoncerter og musikerne er kortvarigt og flygtigt,

betyder det ikke, at oplevelserne ikke er vigtige. Den amerikanske sociolog Mark

Granovetter taler (i forbindelse med netværksteori) om stærke og svage forbindelser .

Csikszentmihalyi, 1991

Holgersen & Holst, 2020

Granovetter, 1983

Meningsfulde møder med den levende musik

“I kraft af musikernes

håndværksmæssige og

kunstneriske kompetencer,

får eleverne et indblik i en

verden, hvor fordybelse

er reglen snarere end

undtagelsen. I et samfund,

der efterspørger fordybelse,

kan koncerterne bibringe

eleverne alternative bud på,

hvordan livet kan leves og

prioriteres.”

Stærke forbindelser findes mellem mennesker, som løbende interagerer og er sammen

i fælles kontekster, mens svage forbindelser opstår gennem kortvarige møder. Stærke

forbindelser sikrer stabilitet og kontinuitet, mens svage forbindelser kan tilbyde adgang

til nye arenaer. I skolen har eleverne primært stærke forbindelser til lærere og kamme-

rater, som de har en fælles hverdag med. Forbindelserne til de gæstende musikere er

svage, men de kan alligevel have en betydelig værdi, da mødet med musikerne og skole-

koncerten fungerer som en åbning til nye musikalske verdener. Nye verdener, der både

kan fascinere, provokere og motivere eleverne til at udforske nye veje og muligheder.

Ved et af vores skolebesøg fik vi lejlighed til at møde en entreprenant og engageret

musiklærer, der i sin musikundervisning virtuost indflettede en introduktion til de

musikere og den musik, som eleverne senere skulle møde ved koncerten. Han havde

endda bygget et backstagerum, hvor elever kunne møde de optrædende musikere.

Fortællingen om denne musiklærer minder os om, at det er de lokale kræfter (og

stærke forbindelser) på skolerne, der skaber de vedvarende miljøer, hvori eleverne kan

engagere sig og gå på opdagelse i skabende og udviklende processer.

Meningsfulde møder med den levende musik

Set i en trivselskontekst kan professionelle skolekoncerter og mødet med musikerne

give oplevelser, der skaber resonansåbninger og skubber til elevernes forholdemåder

og dannelsesprocesser. Meningsfulde møder med den levende musik inspirerer, udfor-

drer og engagerer eleverne, når de åbner sig, er modtagelige og ‘glemmer sig selv’ i det

fælles musikalske flow. Skolekoncerter kan og skal selvsagt ikke erstatte hverdagens

arbejde med musik, hvor eleverne har mulighed for at indgå i skabende, ‘selvvirksom-

me’ processer og gøre musikken til deres egen. Skolekoncerterne er imidlertid et livgi-

vende og engagerende bidrag, der åbner op for nye meningsfulde forbindelser mellem

elever og musikalske verdener, hvilket har potentiale for at sætte aftryk i elevernes og

skolens daglige praksis og få betydning i et længerevarende perspektiv. Det vil dog

kræve en mere omfattende og kontinuerlig forskningsindsats, hvis der skal skabes

viden om skolekoncerters langsigtede dannelses- og trivselspotentialer.

OM FORFATTEREN

Thomas Thorsen

er cand.pæd. i didaktik (musikpædagogik) og lektor på

Professionshøjskolen Absalon, hvor han underviser i musik og er en del af

forskningsmiljøet ’Bevægelse, kreativitet og æstetik i pædagogisk arbejde’.

Thomas har tidligere undervist og arbejdet på folke- og efterskoleområdet

samt i musik- og kulturskoleregi. Han har skrevet og bidraget til en række

artikler og bøger om musik, æstetik og kunstpædagogik, senest som redaktør

og hovedforfatter i antologien “Musikken i pædagogikken” (2024). Endelig er

Thomas del af forskergruppen i forskningsprojektet ’Når musikken spiller’.

OM FORFATTEREN

Mikkel Snorre Wilms Boysen

er docent, ph.d. og leder af forskningsmiljøet

’Bevægelse, kreativitet og æstetik i pædagogisk arbejde’ på Professions-

højskolen Absalon. Han er desuden forperson i ’Dansk Netværk for Mu-

sikpædagogisk Forskning’. Mikkel er optaget af at udvikle og undersøge

pædagogiske miljøer, der fremmer børn og unges trivsel, nysgerrighed,

kreativitet og udvikling. Mikkel har en baggrund inden for det musikalske,

fx med en fortid som musiker og kordirigent, men er i dag optaget af

kreativitet i alle dens former, hvilket han bl.a. har skrevet om i bøgerne

’Vovemod og Handlekraft’ og ’Pædagogisk Entreprenørskab’. Endelig er

Mikkel del af forskergruppen i forskningsprojektet ’Når musikken spiller’.

Meningsfulde møder med den levende musik

LITTERATUR

Biesta,

G. (2018).

Undervisningens genopdagelse.

Klim.

Csikszentmihalyi,

M. (1991).

Flow. Optimaloplevelsens psykologi.

Munksgaard.

Granovetter,

M. S. (1983). The Strength of Weak Ties: A Network Theory

Revisited.

Sociological Theory.

s. 201-203.

Hammershøj,

L. G. (2017).

Dannelse i uddannelsessystemmet.

Hans Reitzels Forlag.

Holgersen,

S.-E., & Holst, F. (2020).

Musikfaget i undervisning og

uddannelse Status og perspektiv.

DPU, Aarhus Universitet.

Nielsen,

J. C., & Hansen, H. R. (2021). Skoletrivsel som velvære, virke

og vellidthed: En praksisinformeret teoretisk begrebsudvikling.

Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 58(1),

s. 44-53.

Munkholm,

M., Skibsted, E. B., & Blomgren, H. (2023). Situeret trivsel i

skolens faglige fællesskaber.

Pædagogisk psykologisk tidsskrift,

60(3),

s. 58-68.

Rosa,

H. (2021).

Resonans: En sociologi om forholdet til verden.

Eksistensen.

Thorsen,

T., Boysen, M., Philipsen, H., & Blomgren, H. (2025).

Mødet med det fremmede – Trivselspotentialer i elevers møde med

skolekoncerter og professionelle kunstnere i folkeskolen.

Under udgivelse.

Danish Yearbook of Musicology.

Thorsen,

T. & Nielsen, A. (2024). Musik som dannelsespraksis.

I Thorsen, T. (Red,)

Musikken i pædagogikken.

Akademisk forlag.

Blandt elever og lærere er der bred

enighed om, at disse samlinger er

med til at styrke fællesskab og skabe

tryghed blandt eleverne. Vi oplever,

at eleverne er blevet bedre til at

lytte, deltage aktivt og bakke op om

hinanden.”

Drømmen om

musik i skolen

Sådan går LMS-koncerter og skolens musikprofil

hånd i hånd

Af Henrik Garde, daglig leder, Susåskolen, Afd. Herlufmagle

Vi oplever åbne og nysgerrige elever, der er blevet bedre til at lytte, deltage aktivt og

bakke op om hinanden. De er blevet tryggere i skolens fællesskab, og mange har mod

til at stille sig op foran hele skolen og fortælle eller optræde med dans og musik. Alt

det – håber vi – giver vores elever fælles minder og glæde ved at beskæftige sig med

musik for livet. Men det kommer ikke af sig selv.

“Man får helt lyst til at drømme sig ind i musikken, når man lukker øjnene og lytter

til dem, der spiller for os.”

(indskolingselev efter skolekoncert)

For godt fire år siden fik jeg en drøm: Musik skal være en del af alt det, vi gør på

skolen.

Min erfaring er, at musik kan give glæde, oplevelser, inspiration, dannelse og fælles-

skab – næsten uanset hvilke evner man som barn eller ungt menneske har for at spille.

Det ønskede jeg, at eleverne på Afd. Herlufmagle skulle nyde godt af.

Der gik et halvt års tid med at få struktur på drømmen i samarbejde med en ekstern

konsulent. Jeg tog kontakt til Næstved Musikskole og Næstved Kommunes Børne- og

Kulturkonsulent for at høre, om de havde kendskab til skoler eller kommuner, som

havde gjort noget lignende, men jeg fandt ikke frem til nogen. Vi måtte selv udvikle

projektet fra bunden.

Herefter blev skolens lærere involveret i projektet, i første omgang primært musik-

og dansklærere, og jeg kontaktede potentielle samarbejdspartnere for at se, hvad vi

kunne skabe sammen.

Fra og med skoleåret 2022-23 har drømmen udfoldet sig i praksis, samtidig med at

den også har fået sit eget liv.

Susåskolen, Afd. Herlufmagle er en af Susåskolen i Næstveds tre afdelinger. Afdelingen

har 215 elever på 0.-6. årgang, herunder tre specialklasser. Skolekoncertordningen har

eksisteret på skolen siden 1992, hvor det begyndte som et forsøgsprojekt i amtsregi og

siden 2007 i LMS-regi.

Når musikken spiller

Min baggrund med musik

“Jeg glemmer aldrig det møde med musikken!”

Og hvorfor musik som profil? Jeg er vokset op i et hjem med klaver – helt konkret:

Min far var organist og underviste i klaver derhjemme. Dertil har vi altid sunget me-

get sammen i familien, både ved højtider og familiearrangementer, så musikken fik jeg

ind under huden som helt lille.

I starten af anden klasse fik vi besøg i klassen af en mand, der kom ind og spillede

violin for os. Jeg var solgt! Sådan en violin ville jeg gerne lære at spille på. Det var så

inspirerende at høre og se et instrument helt tæt på – et instrument, man ovenikøbet

selv kunne få mulighed for at spille på. Jeg glemmer aldrig det møde med musikken!

Jeg begyndte at spille violin og spillede derefter tværfløjte i Køge Skoleorkester. Senere

blev jeg uddannet folkeskolelærer med musik som linjefag. På den første skole, hvor

jeg var lærer, havde vi en masse frivillige gratis musiktimer, som en stor del af skolens

elever gik til. Hvert år kunne vi tage på musiklejrskole med ca. 80 elever. Det var

fantastisk for os alle.

Alt dette har givet mig viden om, hvad børn og unge kan få ud af arbejdet med mu-

sikken. Det har også lært mig, at der skal skabes rammer og muligheder, som vi, der

arbejder med eleverne, skal tage ansvar for og inspirere til.

Musikprofilen i praksis

“Børnene var tydeligvis vant til at synge og have musik som en del af deres hverdag.

Tak til Tove og Henrik for at prioritere musikken!”

(LMS-evaluering fra musikere, 2024)

På Susåskolen, Afd. Herlufmagle betyder musikprofilen, at vi tænker musik ind i års-

planerne på flest mulige fag, vi har morgensang hver dag, skolekor og sammenspilshold

samt undervisning i brassband på 4. årgang. Desuden tænker vi musik ind i skolens

trivselsarbejde (AKT) og samarbejder med en lang række aktører. På den baggrund

har vi valgt at have tre uddannede, engagerede og kompetente musiklærere i en ellers

forholdsvis lille skoleafdeling.

Hele Susåskolen arbejder desuden med dannelsesbegreb og deltagelsesmuligheder,

hvor der er særligt fokus på følgende fem dannelsesområder: nysgerrighed, selvkon-

trol, fællesskab, ordentlighed og mod. Her er musikken en betydningsfuld del af

arbejdet med skolens elever på Afd. Herlufmagle.

I det følgende har jeg udvalgt et par nedslag til at uddybe, hvad eleverne får ud af

arbejdet med musikken.

Morgensamling hver dag

De første ti minutter af skoledagen bruges til morgensamling (tiden tages fra under-

visningen i første modul). Eleverne går sammen med deres lærer til det fællesrum, vi

bruger til samlinger, hvor hver klasse har deres faste plads. Én af skolens musiklærere

får tildelt tid til at planlægge ugens program, ligesom der laves en plan for, hvilken

lærer der akkompagnerer, og hvem der siger godmorgen og skaber ro og samling.

Drømmen om musik i skolen

Som regel kan tiden holdes, så alle elever er tilbage i egen klasse efter ti minutter. Re-

pertoiret er en blanding af viser, salmer og børnesange samt nutidige pop- og rocksan-

ge. Nogle gange bruges samlingen til et kort oplæg om en musikstil eller en kunstner,

og det kan både være lærere og elever, der står for det. Andre gange ser vi en musikvi-

deo, som der kan synges med på eller danses til.

Morgensamlingen bruges også som en slags buffer for de elever, der starter dagen

udfordret. Nogle kan måske have behov for at holde sig lidt i baggrunden, andre

lister ind og finder deres plads i fællesskabet, selvom man kommer for sent i skole af

den ene eller den anden årsag. Eleverne i specialklasserne er også trygge ved at være

sammen med hele skolen – så meget, at nogle af dem endda kan optræde eller fortælle

foran hele skolen. Det er en god måde at starte dagen på.

Blandt elever og lærere er der bred enighed om, at disse samlinger er med til at styrke

fællesskab og skabe tryghed blandt eleverne. Vi oplever, at eleverne er blevet bedre til

at lytte, deltage aktivt og bakke op om hinanden.

Samarbejdet med andre

Som en naturlig del af skolehverdagen samarbejder vi bl.a. med Næstved Musikskole.

Her har vi fx brassband på 4. årgang, hvor undervisningen varetages af klassernes

musiklærere i samarbejde med konservatorieuddannede musikskolelærere. Vi udveks-

ler idéer og kompetencer og har flere fælles arrangementer i løbet af året, hvor vores

elever fra kor, sammenspil og brassband fx inviteres til at være en del af musikskolens

koncerter. Derudover har vi de sidste par år haft den store glæde, at elever fra 5. og 6.

årgang har været inviteret med som kor til en stor årlig koncert i Næstved, hvor der

før kun har været professionelle musikere på scenen.

Trivsel og musik

Vi oplever, at musik har stor betydning for elevernes trivsel, og af konkrete trivsels-

tiltag kan nævnes besøg af en dygtig musikskolelærer, som kommer og inspirerer

eleverne til at lave rytme- og sanglege i frikvartererne – en oplevelse, som giver glæde

og fællesskab eleverne imellem, også på tværs af klassetrin. Derudover har vi også fået

en ergoterapeut tilknyttet, som er uddannet musikterapeut i Norge, og hun kan mikse

sine kompetencer i arbejdet med eleverne på en ny måde.

Forældre og lokalsamfund

Vi har også haft opmærksomhed på at igangsætte tiltag, som rækker udover skole-

hverdagen, både til forældre og til lokalsamfundet: Vores musiklærere og elever

besøger jævnligt byens ældrecenter og børnehaver for at glæde dem med sang og

optræden, ligesom vi samarbejder med kirken ved forskellige arrangementer. Derud-

over inviteres forældre med til morgensamling hver fredag, og sammen med Næstved

Musikskole har vi netop startet konceptet ‘Aftensang for voksne’, som er åbent for

alle i Næstved Kommune.

LMS-koncerterne

“Det var årets helt store oplevelse, som jeg er sikker på, vi alle kommer til at huske

mange år fremover. Der var en summende energi og glade elever.”

(Koncert med Thomas Sandberg)

Når musikken spiller

Det er i den tidligere beskrevne musikkultur, at LMS-ordningen kommer ind som en

betydningsfuld brik i den store helhed. Det, at elever og voksne gennem en årrække

kan stifte bekendtskab med så forskellige musiske indtryk, er guld værd. For at give

indtryk af, hvordan skolekoncerterne opleves på vores skole, tager jeg i afsnittet her

udgangspunkt i evalueringer fra de to seneste koncerter med saxofonkvartetten Saxo-

paths (indskoling) og Thomas Sandberg (mellemtrin). Evalueringerne er lavet af vores

musiklærer, Tove, som også er kontaktperson for LMS.

Men selve koncertoplevelsen starter faktisk med forberedelserne, før eleverne møder

musikerne på dagen.

Forberedelsen og det praktiske

Tove fortæller, at hun oplever det som en taknemmelig opgave at forberede koncerter-

ne, fordi hun ved, at hun har nogle relevante og dygtige musikere at vælge mellem. På

skolen går vi efter koncerter, der kan være en ny oplevelse og et møde med en ellers

ukendt musikkultur.

Herefter bruges det fremsendte undervisningsmateriale i klasserne til at forberede

eleverne. Det kan både være i musik, dansk eller et tredje fag. Materialet er en vigtig

del, både for elevernes oplevelse til koncerten, men også for det (musik-)faglige, og det

er af stor betydning, at der i materialet ofte er forskellige niveauer at vælge imellem.

“Undervisningsmaterialet var supergodt. Som musiklærer får man virkelig lyst til at

springe ud i rytmer og improvisation med eleverne. Som lærer af lidt ældre dato er

brug af iPad i musik ikke noget, der ellers ligger lige for, men det gør det nu.”

(Koncert, Thomas Sandberg)

Under koncerten

Alle koncerter foregår i skolens gymnastiksal, hvor eleverne sidder på gulvet. Fra mor-

gensamlingen kender alle deres pladser i lokalet. Vores specialklasser og andre elever

med udfordringer deltager sammen med de andre, men sidder, så de kan trække sig

lidt i baggrunden eller ud til siden og stadig være en del af oplevelsen og fællesskabet.

Vi oplever, at skolens morgensamlinger og musikkultur har betydning for, at alle er

trygge ved at deltage.

“Thomas spillede på alt, han så, og optog lyde og rytmer i loop, så de dannede et fint

musikalsk bagtæppe. Han havde en fantastisk interaktion med eleverne og viste os,

hvordan man med enkle midler (iPad og loop) kan komme i gang med at spille sin

egen musik og få det til at lyde som et helt orkester.”

(Koncert, Thomas Sandberg)

Elevernes ord

Eleverne synes, det er fedt at være til LMS-koncerter:

“Det var dejligt, de gik rundt

mellem os og spillede”; “Det var dejligt at høre musikken, især med lukkede øjne.

Når man sad med lukkede øjne og lyttede, kunne man drømme lidt. Det gjorde, at

man kunne komme i en helt anden verden.”

(Koncert, Saxofonkvartetten Saxopaths)

Musik og instrumenter sætter spor og motiverer:

“Det var fed musik og sjovt at lære, at

man kan spille på en iPad. Man blev inspireret”; “Nu spiller jeg lidt selv og laver trom-

melyde”; “Nogle af os har lavet vores eget lille band.”(Koncert,

Thomas Sandberg)

Drømmen om musik i skolen

“LMS-koncerterne giver vores elever

unikke oplevelser med musik af høj kvalitet,

som samtidig går hånd i hånd med den

stærke musikkultur, vi arbejder på, for at

give eleverne deltagelsesmuligheder,

stærke fællesskaber, gode relationer

og god trivsel.”

Endelig bakker alle skolens lærere 100% op om koncerterne, både fagligt og musi-

kalsk – også fordi alle deltagende lærere selv får en berigende oplevelse.

Koncerterne giver oplevelser, eleverne husker i lang tid, og det er vores indtryk, at de,

efter musikprofil-arbejdet er startet på skolen, er blevet endnu gladere for de professi-

onelle musikeres besøg. Som tidligere nævnt oplever vi, at eleverne er blevet bedre til

at lytte, deltage aktivt og bakke op om hinanden. Det kommer også tydeligt til udtryk

under koncerterne. Fordi der er en stærk fælles musikkultur på skolen, og fordi mange

af eleverne selv spiller og synger, kan de bedre tage imod det, LMS-musikerne giver

og inspirerer dem til. Vi hører desuden fra de gæstende musikere, at vores elever er et

godt og medlevende publikum.

Forskellen på skolen

LMS-koncerterne giver vores elever unikke oplevelser med musik af høj kvalitet, som

samtidig går hånd i hånd med den stærke musikkultur, vi arbejder på, for at give ele-

verne deltagelsesmuligheder, stærke fællesskaber, gode relationer og god trivsel.

Det ville være dejligt at have klare resultater fra en professionel evaluering af pro-

jektet, men der har ikke været økonomi til fx at involvere EVA, og fonde kan vi ikke

søge som skole. Vi er dog ikke i tvivl om, at arbejdet med musikken gør en forskel på

skolen, især i form af livsglæde, mod, ordentlighed, selvkontrol og fællesskab, som er

de tidligere nævnte dannelsesbegreber, vi arbejder med.

Her et par små eksempler: Nysgerrighed – eleverne prøver nye ting af, de stiller

spørgsmål til den verden de er i og undrer sig over livets forunderlighed, og ikke

mindst møder de andre mennesker – og musikere – med et åbent sind. Selvkontrol

– eleverne lytter og giver plads til andre, og de søger og tager imod hjælp fra andre.

Fællesskab – eleverne er trygge i skolens fællesskab og rammer, og de forstår, at det

at blive behandlet forskelligt er at få lige muligheder. Ordentlighed – eleverne siger

“hej”, “godmorgen” og “tak for i dag” i mødet med andre på skolen, og de hjælper

andre uden at blive bedt om det. Mod – eleverne melder sig til opgaver som elevråd

og skolepatrulje, og mange har mod til at stille sig op foran alle andre og fortælle eller

optræde med dans og musik.

Når musikken spiller

Men det kommer ikke af sig selv. Det forudsætter, at der er engagerede lærere, en

ledelse, der bakker op og er parat til at afsætte de fornødne ressourcer, og endelig et

godt og tæt samarbejde med musikskole og andre lokale aktører.

Når jeg spørger voksne, hvad de husker fra deres skoletid og musiktimer, er det ikke

så overraskende engagerede og autentiske musiklærere og så besøg fra professionelle

musikere, som kunne noget særligt. Det er det, der sætter spor og giver mod og lyst til

selv at spille og synge. Som leder er jeg dybt taknemmelig for at kunne give lignende

oplevelser til eleverne, og det er mit håb, at de gennem hele deres liv bevarer glæden

ved musikken: Den musik de lytter til, det fællesskab, de oplever i musikken, og ikke

mindst, at de får endnu mere lyst til selv at dyrke musik aktivt.

OM FORFATTEREN

Henrik Garde

er afdelingsleder på Susåskolen, Afd. Herlufmagle i Næst-

ved, hvor han har været i forskellige lederroller siden 2006. Henrik er vok-

set op i en familie med masser af musik og er uddannet folkeskolelærer

med bl.a. musik som linjefag. Han har arbejdet som musiklærer i 15 år på

2 forskellige skoler og har også undervist på musikskoler. Henrik interesse-

rer sig særligt for skoleudvikling med musik og dannelse. Afd. Herlufmagle

har en musikprofil, som er udsprunget af en vision, Henrik fik ved udgan-

gen af 2020, om at musik skal være en del af alt det, der arbejdes med på

Afd. Herlufmagle. En drøm, der blev til virkelighed i august 2022, og som

nu kan ses, høres og mærkes på skolen hver dag.

Drømmen om musik i skolen

Men det kommer ikke af sig selv. Det

forudsætter, at der er engagerede

lærere, en ledelse, der bakker op og

er parat til at afsætte de fornødne

ressourcer, og endelig et godt og

tæt samarbejde med musikskole og

andre lokale aktører.”

Musik og sang er i stand til at

skabe, forstærke og udvikle social

sammenhængskraft. Når vi spiller

en skolekoncert, så har vi forladt

koncerthusenes røde løbere til fordel

for midlertidige pop-up-scener lige

dér, hvor vores fremtid er i gang

med at vokse op på små og store

skoler overalt i Danmark – skoler,

som har brug for al den sociale

sammenhængskraft,

de kan få fat på.”

Må jeg være med?

Optegnelser fra bandbussen på LMS-

skolekoncertturné

Af Jens Skou Olsen, ph.d. og improvisationsmusiker

Livet igennem er der ét spørgsmål, som er centralt, og som går igen uanset, om vi er

små eller store mennesker. Og det er spørgsmålet: Må jeg være med? Kan jeg opnå

den lykke også at blive til et VI uden at miste mig selv? Denne artikel tager med

orkestret DRUMDRUM på skolekoncertturné og diskuterer dels, hvad det er, sko-

lekoncerten gør, og dels, hvad skolekoncerten kan i forhold til at skabe fællesskaber,

dannelse og lyst til at samskabe.

Hvornår begynder skolekoncerten?

Skolekoncerten er en lyslevende institution i dansk musikliv. Igennem 45 minutter klin-

ger skolen lige pludselig på andre måder, end den plejer. Børn og voksne oplever i fæl-

lesskab, hvordan professionelle musikere på højeste musikalske og kunstneriske niveau

varmer gymnastiksalen, aulaen eller kantinen op med glad, sørgelig, stille, groovende,

vild og medrivende musik fra alle verdenshjørner. Koncerten er sat til at begynde klok-

ken 08:45 – men hvornår begynder koncerten egentlig?

Klokken er kvart i otte en onsdag morgen, og vi sidder i bandbussen på en regnvåd

parkeringsplads ud for en midtsjællandsk skole. Det er i slutningen af november, og

det er mørkt, koldt og vådt med fugten hængende tungt i luften. Benita har vovet sig

ud i regnen og ind på kontoret for at høre, hvor vi skal parkere med vores gear. Kaare

og jeg sidder i bilen lidt endnu og glæder os til kaffen, som sikkert snart venter på os

inde i den sal, som vi skal spille i. Lidt efter står Benita foran os i bilens lyskegler og

vinker med armene i den retning, vi skal køre. Nu skal der slæbes gear. To piger på vej

ind ad skolens hovedindgang råber: “Hej Benita, vi har set dig spille!”. Og nu ved vi,

at børnene har arbejdet med undervisningsmaterialet – det er godt, for så er der allere-

de skabt kontakt! De to piger, der genkendte Benita, har spredt rygtet om, at DRUM-

DRUM er landet på deres skole, og snart er vi omringet af en flok nysgerrige børn.

“Må vi hjælpe med at bære?”, lyder det fra børnene, og nu er vi pludselig mange til

at bære instrumenter ind. Jeg når lige at få et OK fra en lærer, der kigger ind i salen –

børnene må gerne hjælpe os ind! Spørgsmålene regner ned over os, mens vi giver vores

spontant udnævnte ‘music crew’ lov til at pakke instrumenterne ud. “Hvad kan den

der dims?” Vi er nu klar til lydprøve. Kontaktlæreren er kommet med kaffe og frugt,

og der er en halv time til, at vi skal spille.

Som

begivenhed

betragtet er skolekoncerten for længst gået i gang!

DRUMDRUM er ledet af trommeslageren, Benita Haastrup, med Kaare Munkholm

på vibrafon og Jens Skou Olsen på bas.

Feltnote 1 er fra en turné med DRUMDRUM på en Sjællandsk folkeskole, november 2024.

Når musikken spiller

Om at lodde stemninger og spille sammen med skolen

Enhver skole har sin helt egen klang og stemning, og i det øjeblik, vi musikere træder

ind ad skolens dør, så er vi med til at sætte stemningen. Stemninger er noget sært

noget; vi lodder umærkeligt stemningen samtidig med, at det kan være utrolig svært at

blive klar over, hvad det er, der skaber en vis stemning. En skole er ikke mindst et for-

melt sted med regler, mødetider og bundne opgaver, der skal løses, og for os musikere

er det tydeligt, at vi befinder os i en dynamisk, kompleks og mangfoldig livsverden.

Børn er også kede af det i skolen, og voksne er også stressede, trætte og uoplagte i

skolen.

Som skolekoncertmusikere på skolen er vi nu for en tid en del af skolens liv, og det

gælder for os om at være ekstra lydhøre, hvis vi skal kunne lodde de mange og måske

også mangetydige stemninger, som skolen lever igennem. Vores koncerts succes kl.

08.45 afhænger af vores evne til at skabe en stemning med pedellen, der finder strøm

til os; med musiklæreren, der lige har købt croissanter til os på vej til skole; med

børnene, som bare gerne vil være med; og med rengøringsdamen, som lægger sin kost

og låser op til toilettet i gymnastiksalen. Vi er i nogle timer denne onsdag morgen

personale på skolen, og idet vi stiller vores instrumenter op, skaber vi vores egen lille,

sceniske hjemstavn. Herfra kan vi give os selv frirum til at udfolde os i musikken sam-

men med en gymnastiksal fuld af små og store mennesker.

Musik som social forstærker

Vores liv begynder med en vuggesang, modnes med en bryllupsmarch og slutter i

begravelsessang og -musik . Musik, sang og dans er blandt menneskets ældste sociale

forstærkere. Når vi spiller en skolekoncert, så trækker vi på mindst 35.000 års mu-

sikalsk praksis. Længe før vi mennesker fandt på skriftsprog og civilisation, så sang,

spillede og dansede vi. At kommunikere betyder at forene, deltage i og gøre fælles, og

her er netop musik, sang og dans grundlæggende og primære kommunikationsfor-

mer . Som kunstart betragtet kan musik noget særligt.

Der er fundet benfløjter i tre forskellige sydtyske grotter, hvor fløjterne bærer spor

efter opmåling af fløjtens fingerhuller, der blev brugt til at stemme fløjten. Disse fund

viser, at mennesker i det tidlige Europa har haft en righoldig musikkultur med stemte

fløjter på tværs af bosteder. Jeg er improviserende jazzkunstner, og jeg har investeret

en stor del af min musikalske karriere i at spille og skabe musik sammen med børn.

Fundene fra de 35.000 år gamle menneskegrotter i Tyskland bekræfter min forskning:

Musik og sang er i stand til at skabe, forstærke og udvikle social sammenhængskraft.

Når vi spiller en skolekoncert, så har vi forladt koncerthusenes røde løbere til fordel

for midlertidige pop-up-scener lige dér, hvor vores fremtid er i gang med at vokse op

på små og store skoler overalt i Danmark – skoler, som har brug for al den sociale

sammenhængskraft, de kan få fat på.

Skolens atmosfære er vores fælles ansvar

Skolekoncerten er en sociokulturel begivenhed. Den bæres, udvikles og forandres af

musik, mennesker, rum, ting og begivenheder. Hvordan kan vi forstå dette samspil?

Vi kan alle tydeligt mærke, om det er rart eller måske utrygt at være dér, hvor vi er.

Føler vi os hjemme, eller er vi på udebane? Den tyske filosof, Gernot Böhme, foreslår,

at vi bruger atmosfære som begreb for, hvordan det føles at være fx i skolen. Skolens

Wang 2015, p. 1.

Blacking 1974, p. x.

Conard, Malina & Münzel 2009.

Må jeg være med?

“Når vi spiller en skolekoncert, så er vi med til at

præge skolens atmosfære. Hvis vi lykkes med det,

så oplever vi, at skolens atmosfære forandrer sig

og løfter sig.”

atmosfære er summen af alle de mennesker, ting og begivenheder, som skolen opfyl-

des af hver eneste dag. Her skabes en atmosfære, som enten løfter os op i glæde og

forventning eller trækker os ned i utryghed og opgivenhed.

Böhme skriver, at vores helt almindelige dagligdag på denne måde er båret af vores

oplevelser, samt at både mennesker, rum, ting og begivenheder har en form for ople-

velsesmæssig udstråling, som tilsammen skaber den atmosfære, som vi lever i . Når vi

musikere har stillet vores musikinstrumenter og lydudstyr op, så rydder vi op på sce-

nen. Vi fjerner de tomme instrumentkasser, kaffekopperne og gør orden i ledningerne

på gulvet. Vi kalder det sceneæstetik! Vi justerer belysning og temperatur i salen, hvis

vi kan, og vi placerer måtter og stole i en harmonisk formation omkring scenen. Vi

prøver i det hele taget på at gøre salen eller aulaen så harmonisk og rar at være i som

mulig. Skolekoncerten handler også i denne forstand om mere end musikken.

Når vi spiller en skolekoncert, så er vi med til at præge skolens atmosfære. Hvis vi

lykkes med det, så oplever vi, at skolens atmosfære forandrer sig og løfter sig. Der er

intet som glade og inspirerede børn og voksne, der kan mildne atmosfæren og lyse

dagen op. Ifølge Gernot Böhme er skolens atmosfære dermed vores fælles ansvar:

Hvilke ting omgiver vi os med, og hvilke fortællinger har vi omkring, hvad det er, vi

er i gang med? Alt sammen er det oplevelser, der skaber skolens atmosfære. Det har

den konsekvens, at skolekoncerten ikke blot er et produkt, som indeholder musik,

der underholder børn på en skole. Børn og voksne, gymnastiksalen, instrumenterne,

undervisningsmaterialet, rumtemperaturen, belysningen, duften, akustikken og vores

forståelse af, hvad en skolekoncert er – alt dette løfter eller tynger skolens atmosfære.

Skolekoncerten er ikke ‘inde’ i musikerne, ganske som der ikke er ‘gåen’ inde i vores

ben, når vi går . Skolekoncerten er vores fælles skabelse, og det bliver kun en succes,

hvis det lykkes os at give den frirum til at være netop det .

Skolekoncertens dannelseskraft

Netop her finder vi skolekoncertens dannelseskraft. Igennem det meste af vores sko-

ledag og vores liv i øvrigt er vi hensat til at være os selv præget, som vi er, af et halvt

århundredes radikal individualisering af vores samfund . Det gør skolekoncerten så

meget desto vigtigere, idet det er her, at vi sammen kan træne den fælles forløsning af

oplevelser og skabelse af musiske atmosfærer. Den danske filosof, Peter Kemp, skriver,

at “skolens

formål bør være dannelsen af borgere, der ønsker at leve sammen”

(Kemp

2015). Denne onsdag morgen på en sjællandsk folkeskole øver vi os sammen på netop

dette samliv.

Böhme 2013, p. 19

Elias 1991, p. 114.

Se også Olsen 2025.

Bauman 2001.

Når musikken spiller

Vi, forstået som os alle, mærker og erkender dybt, at vi har betydning hver især, når vi

bidrager til skolekoncerten. At vi igennem vores udstråling skaber en musisk atmosfæ-

re, der smeder et fællesskab mellem os. Vi er ikke kun henvist til at leve igennem os

selv som spejlende subjekter. Vi oplever måske endda langt dybere og stærkere igen-

nem dette dynamiske fællesskab, når vi oplever at blive til én stemme i fællessangen

og ét væsen i den taktfaste applaus efter skolekoncerten i håbet om et ekstranummer!

Gyngende børn og dansende lærere

Den amerikansk-japanske kunstner og forfatter, Makoto Fujimura, skriver, at

“we are

human beings before we are human doings”.

Skolens dannelsesopgave kan ikke kun

handle om at skabe arbejdskraft, og opgaven er derfor i lige så høj grad – og måske

først og fremmest – at nære livsglæden, nysgerrigheden, medfølelsen og modet til

at leve et levende liv. Børnene er vores fremtid, og skolen skal hjælpe børnene til at

kunne løfte, ikke blot nutidens, men især fremtidens, måske endnu ukendte arbejdsop-

gaver. Her peger min forskning på wow-oplevelsens transformative kraft som endnu

en af skolekoncertens dannelseskræfter. Ligesom vi i vores kultur oplever os selv som

selvstændige subjekter det meste af tiden, så er vi hver især oftest også optaget af et

mål eller et formål. Den tidsalder, hvor børn kunne bruge hele eftermiddage på

drive formålsløst rundt uden rigtig at lave noget,

er for længst forbi. Det formålsløse

er blevet en sjældenhed, da vores verden efterhånden er båret af elektronik og skær-

me, der stjæler vores opmærksomhed og lokker os til at gøre noget frem for blot være

til. Den tyske filosof, Hartmut Rosa, skriver, at kampen om vores opmærksomhed

accelererer voldsomt, hvilket fremmedgør os fra verden . Vi har som aldrig før brug

for at opøve en mere sanselig og åben verdensvendthed, hvor vi kan genfinde glæden

ved at være et fællesskab.

At være til skolekoncert vil sige netop dette: At

være sammen

og mærke, hvordan en

stor gruppe mennesker finder sammen omkring musikken. Væren er modsat gøren i

sin grund formålsløs i sin hengivelse til netop denne væren, og det udgør en aktiv og

sensitiv opmærksomhed, som er en forudsætning for at kunne skabe noget sammen.

Vi finder først for alvor ud af, hvad vi kan sammen, når vi er i fuld gang med at gøre

det sammen. Dét at kunne være en del af noget større, at kunne give slip på sig selv

og glemme sig selv udgør en

Wow-oplevelse,

som har transformativ kraft. Vi bliver

gennem vores samvær i skolekoncerten til andet og mere, end vi anede, vi kunne blive

på egen hånd:

Der er et kvarter til, at vi skal begynde koncerten. Men vi har hele tiden været ude

blandt børnene og deres lærere. Vi snakker lidt, leger lidt og viser også, hvad vi kan

med for eksempel en af Benitas trommekøller. For enden af køllen er der tyk og blød,

hvid filt, som er rar at røre ved. Jeg viser, hvor dejligt, det er, og børnene rækker hæn-

derne i vejret og får lov til at mærke. Vi er godt i gang med at blive gode venner! Jeg

ser en lille pige, som sidder helt til højre i salen i skødet hos sin lærer. Hun har en lille

dukke i hånden, og pigen er ked af det; hun gemmer sit ansigt i lærerens ærme, da jeg

på afstand sætter mig på hug foran dem. Men så taler jeg med dukken i stedet for. Og

dukken vil meget gerne mærke, hvor blød filten er. Pigen smugkigger med højre øje

ud af lærerens ærme, og jeg kan mærke, at hun er forundret – både over sin dukkes

mod og sin egen nysgerrighed. En halv time senere har pigen glemt sig selv og rækker

modigt hånden i vejret. Nu vil hun gerne op og spille med os.

Bamford 2018, p. 1.

Rosa 2013.

Feltnote 2 er også fra førnævnte turné.

Må jeg være med?

“Vi har som aldrig før

brug for at opøve en

mere sanselig og åben

verdensvendthed, hvor vi

kan genfinde glæden ved at

være et fællesskab.

At være til skolekoncert vil

sige netop dette: At være

sammen og mærke, hvordan

en stor gruppe mennesker

finder sammen

omkring musikken.”

“Levende Musik i Skolen levendegør, sammen

med skolen og musikerne, skolekoncerten som

begivenhedsrum for samværen omkring noget, der

er forunderligt, livgivende, fællesskabende

– og derfor vigtigt.”

være sig selv

kan også være et fængsel, som det kan være svært at slippe ud af. Her

er skolekoncerten et eksempel på et levende praksisfællesskab, som løfter små og store

mennesker ud af sig selv igennem transformative erfaringer. Det er en gave for såvel

den enkelte som for fællesskabet. Jeg står på scenen og spiller på min bas foran børn,

der sidder og gynger med til musikken, og jeg kan se, at to lærere begynder at danse

sammen nede bagved. Vores fælles atmosfære smitter, og jeg smiler. Gyngende børn og

dansende lærere er mennesker, der for en stund har glemt, at livet ellers oftest er no-

get, der skal overleves igennem koncentreret og målrettet handling. At gynge og danse

sammen er en spontan og selvforglemmende væren, der er lykkeligt og udelt forbun-

det med verden; en forbundethed, som også kan få vores koncentration, målrettethed

og handlinger til at klinge og lyse op i en smittende gennemslagskraft.

En dyb længsel

Levende væsener har en dyb længsel efter at være forbundet, idet vi alle kommer fra

en udelt forbundethed. Vores individuelle eksistens synes at være en løsrivelse fra fæl-

lesskabet ind i den person og den krop, vi er. Vi kan lige pludselig i vores selvstændig-

hed

(stående-for-os-selv-hed)

føle os alene, ensomme og udenfor.

“Må jeg være med?”,

spørger vi så, hvis vi har tilliden og modet til det. Levende Musik i Skolen levendegør,

sammen med skolen og musikerne, skolekoncerten som begivenhedsrum for samvæ-

ren omkring noget, der er forunderligt, livgivende, fællesskabende – og derfor vigtigt.

OM FORFATTEREN

Jens Skou Olsen

er docent og ph.d. Han er hovedunderviser på Roskilde

Festival Højskoles kulturlederuddannelse og har siden 1997 været ansat

på Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) i København. Han forsker i

transformativ erfaring igennem skabende fællesskaber og har i perioden

1997-2008 været engageret i ledelse og udvikling af RMC. Han er optaget

af udvikling af uddannelser omkring kunst, pædagogik og kulturledelse og

sidder i bestyrelsen for ’Sophia – Tænketank for pædagogik og dannelse’

Jens har været tilknyttet en række statslige og kommunale institutioner

som foredragsholder, filosof, inspirator, performer og moderator og har

skrevet og redigeret artikler og bøger om kunst, pædagogik og ledel-

se. Endelig er Jens hvert år på skolekoncertturné i Danmark, Sverige og

Norge.

Må jeg være med?

LITTERATUR

Anderson,

L. (2006). Analytic Autoethnography. Journal of Contemporary

Ethnography, 35(4), 373–395.

Bamford,

Anne (2018).

The WOW Factor – The value of creative education.

London: A New Direction.

Bauman,

Zygmunt (2001).

The individualized society.

Cambridge: Polity Press.

Blacking,

John (1974).

How Musical is Man?

Washington: University of Washington Press.

Böhme,

Gernot (2013).

Atmosphäre – Essays zur Neuen Ästhetik,

Frankfurt am Main: Suhrkamp.

Conard,

N., Malina, M. & Münzel, S. (2009).

New flutes document the

earliest musical tradition in southwestern Germany.

New York: Nature.

Elias,

Norbert (1991).

The Society of Individuals.

London: Continuum.

Kemp,

Peter (2015).

Løgnen om dannelse – opgør med halvdannelsen.

København: Gyldendal.

Olsen,

Jens Skou (2025).

Lad underviseren være kunstner – kunst og

undervisning gennem tilegnelse og fremkaldelse.

Vang: Ringedal.

Rosa,

Hartmut (2013).

Fremmedgørelse og acceleration.

København: Hans Reitzels Forlag.

Vygotsky,

Lev (1979).

Mind in Society: The Development of Higher

Psychological Processes.

Cambridge, MA: Harvard University Press.

Wang,

T. (2015). A hypothesis on the biological origins and social evolution

of music and dance. Frontiers in Neuroscience, 9, 30.

Skolekoncerterne er en stor gave til

vores børn. At alle elever på hvert

klassetrin oplever livekoncerter,

er et rigtig vigtigt bidrag til

elevernes almendannelse. Én af

LMSkoncerternes helt store styrker

ser jeg i den store alsidighed hos

de mange professionelle musikere,

LMS har på deres program. Det er

fantastisk for vores børn og unge

mennesker.”

Helle Haim, skoleleder på Baggesenskolen

Lyden af nærvær og

fællesskab i skolen

Af Christina Lythjohan Andreasen, folkeskolelærer, Baggesenskolen

At dele en særlig oplevelse med livemusikken i centrum sætter spor i børn og unge

i skolen. Når musikere trækker deres musik helt ind på skolen i de rammer, som er

børnenes hjemmebane, skabes en fælles og unik oplevelse, som bæres med fra skoleti-

den videre i livet og huskes. Livemusik i skolen udvider børnenes horisont på mange

planer.

Det summer af livlige stemmer i Baggesenskolens multihus, og en stor gruppe børn

sidder forventningsfulde klar til mødet med de musikere, som om lidt skal give dem

en fælles koncertoplevelse fuld af musik og fortælling. Inden koncerten har børnene

forberedt sig i deres musiktimer eller i andre fag, som spiller sammen med koncertens

temaer og indhold. De har på forhånd mødt musikerne via små videoklip, som nu gør,

at de allerede føler, de kender musikerne og deres musik en lille smule.

“Det er sjovt at se musikerne rigtigt og

høre musik, jeg ikke har hørt før, sammen

med mine venner.”

Kaj, 2. klasse

Alligevel ved børnene også, at det, de nu skal dele med hinanden, er en unik oplevelse,

der aldrig kommer igen, for sådan er det med livemusik: Ikke to koncerter er ens –

koncerten er lige nu og her – og kan ikke genskabes. Et øjeblik til toner af nærvær og

fællesskab!

Et møde med virkeligheden

Når verden udenfor skolens mure kommer på besøg, åbnes børnenes øjne, og alt det,

de lærer i skolens fag, sættes i rammer og perspektiv. Hvordan er det fx at arbejde

som musiker?

Når musikeren med autenticitet og nærvær står foran børnene, både med sin person

og sin musik, så oplever de den ægte vare helt tæt på. Med deres naturlige nysgerrig-

hed kan børnene få indblik i en profession, hvor mennesket lægger store mængder

kreativitet, indlevelse, passion og personlighed ind i den musik, der bliver resultatet af

indsatsen – og det er en gave til dem, der lytter.

Når musikken spiller

Børnene bliver vidne til musikernes evne til at fordybe sig i det, der optager dem – at

gøre sig umage og dermed opleve tilfredsstillelse med det, man bruger sin tid og energi

på. Gode egenskaber for alle mennesker at bære med sig i livet.

“Man lytter til musikken på en anden måde, når

det er live, og man udvider sin musiksmag.”

Vigga, 5. klasse

Musikkultur og dannelse

Hvor kommer den musikalske dannelse fra, og hvordan bruger vi musik? Heldigvis

får langt de fleste gennem livet uforglemmelige oplevelser med livemusik, skabt af

både danske og udenlandske kunstnere – oplevelser, der sætter sig i hele kroppen, og

som er så sanseligt stærke, at følelsen fra koncerten nemt kan genkaldes lang tid efter,

den har fundet sted. Det er dog ikke alle børn, der får sådanne kulturelle erfaringer

med sig hjemmefra, og derfor er de fælles koncertoplevelser vigtige at få i skolen i et

trygt fællesskab sammen med kammerater og voksne.

Langt de fleste børn og unge lytter dagligt til musik: De kan vælge til og fra på YouTube

eller andre musiktjenester og sammensætte playlister bestående af netop de numre,

de kan lide at lytte til. De kan springe numre over og lytte igen, men der mangler et

nærvær, en kontinuitet og en sammenhæng, som kun opstår, når man fordyber sig i

en kunstners musik. Skolekoncerterne styrker denne fordybelse i musik, og samtidig

stifter børnene bekendtskab med nye genrer, udtryk og tidsperioder samt voksne med

forskellig kulturel baggrund.

Nogle koncerter stiller krav til børnene om at være stille og lyttende, hvilket kan være

en svær øvelse for mange. Andre koncerter er fulde af energi, sjov, dans, medskaben

og dialog med musikerne, og det er netop variationen og alsidigheden, der er det

fantastiske ved skolekoncerterne! Børnene skal fordybe sig med øjne og ører, tage

oplevelsen ind med sanserne – og lære, hvad det vil sige at være en god koncertgæst.

Musikfaget i alle skolens fag

En anden enestående og åbenlys kvalitet ved skolekoncerten er det faglige fokus, som

skabes i arbejdet med de undervisningsmaterialer, der produceres af LMS til brug

både før og efter koncertoplevelsen. Materialerne er ikke kun en understøtning og en

gave til musikfaget, hvor arbejdet med skabende musik, genre- og instrumentkend-

skab samt musikhistorie kan få lov til at folde sig ud. Også fag som fx dansk, engelsk,

historie og billedkunst kan bidrage med faglige vinkler på det givne tema. Arbejdet

rundt omkring koncerten kan da blive af tværfaglig karakter, og arbejdet med under-

visningsmaterialet kan gøres på forskellige niveauer, alt afhængigt af tid til rådighed,

lærerressourcer osv.

Når børnene arbejder med alt det, der er rundt om koncerten, bliver det tydeligt for

dem, at musikfaget rummer elementer fra alle skolens fag, og at fag dermed kan bruge

Lyden af nærvær og fællesskab i skolen

hinanden på kryds og tværs: At noder reelt er matematik, at vi arbejder med teksters

budskaber, sprog og rytme på fx dansk og engelsk. Hertil kommer, at bevægelse er

en vigtig del af læring, at musikken også trækker spor ind i historien og i kunstens

verden – og at vi bliver dygtigere til at bruge vores hjerne, når vi arbejder musisk med

krop og hoved!

Modige voksne inspirerer modige børn

At optræde for andre kræver mod, og når musikere giver koncert, viser de deres mod

til stor inspiration for vores børn. At optræde kræver grundig forberedelse og at turde

stå ved sig selv og det, man gør. Musikerne bliver de bedste forbilleder og rollemodel-

ler for børnene, der derigennem styrkes i troen på sig selv i lignende situationer – ikke

bare ved optræden i musikfaget og den formidling, der ligger i dette fag, men også i

fag og sammenhænge, hvor de skal turde at være på, fremlægge osv. Samtidig øges

børnenes respekt for hinanden, og der sættes fokus på trivslen i fællesskabet.

Den gode historie

På Baggesenskolen er koncerten slut, og børnene klapper begejstret. Nogle af børnene

husker fra tidligere erfaringer at råbe “ekstranummer” – og er de heldige, så har mu-

sikerne gemt det bedste til nu. Multihuset bliver herefter tømt for glade børn, mens de

modigste af børnene bevæger sig frem mod scenen for at snakke med musikerne, stille

spørgsmål eller bede om en autograf.

Ude i klasselokalerne fortsætter de ivrige børnestemmer, og hjemme starter det hele

forfra, når familien får gengivet de sjove, pudsige og spændende detaljer fra koncer-

ten. Mon ikke børnene om 10 eller 20 år stadig husker oplevelsen, følelsen, stemnin-

gen, nærværet fra musikerne og fællesskabet fra koncerten en smule bedre, end hvad

de lavede selv samme skoledag på side fem i matematikbogen?

Skolekoncerterne skaber fælles minder og er altid en fantastisk god historie at fortælle

til omverdenen!

OM FORFATTEREN

Christina Lythjohan Andreasen

er uddannet folkeskolelærer og har været

lærer siden 2000, hvoraf de sidste 21 år har været på Baggesenskolen

i Korsør. Her underviser hun primært skolens ældste elever i dansk og

billedkunst som valgfag og har derudover morgensang og musiktimer

sammen med elever i både indskoling og på mellemtrin. Hendes arbejds-

liv bærer i høj grad præg af det menneske, hun også er privat, hvor musik,

sang, dans/bevægelse og kreativitet fylder i hendes hverdag. Christina

har gennem alle årene på Baggesenskolen været skolens LMS-kontaktlæ-

rer og har derfor fungeret som facilitator til skolens professionelle koncer-

ter med alt, hvad det indebærer før, under og efter koncerterne.

Når musikken spiller

At se børn som aktive deltagere

betyder, at de ikke blot er passive

modtagere af æstetiske oplevelser,

men medskabere af deres egen

forståelse af musikken. Når børn

engagerer sig i deres omgivelser,

åbnes et rum for nysgerrighed,

undren og sanselighed, hvilket støtter

deres udvikling og trivsel.”

Når børn blomstrer

Æstetiske processer og trivsel blandt skoleelever

i mødet med levende musik.

Af Henriette Blomgren, lektor, VIA University College

Når skoleelever oplever musik og kunst som publikum, bliver de en del af en æstetisk

proces, der har stor betydning for deres trivsel. Trivsel forstås ofte som noget, der

foregår i individet, men i forskningsprojektet ‘Når musikken spiller’ har vi undersøgt,

hvordan trivsel kan forstås og knyttes til samspil med omgivelserne. Vi ser altså ikke

blot trivsel som en indre tilstand, men noget, der bliver til i mødet med verden – so-

cialt, sanseligt og relationelt.

I vores undersøgelse er vi optaget af forholdet mellem æstetiske processer (med skøn-

hed, kunst og sanselig opmærksomhed) og trivsel. Her er vi blandt andet inspireret af

forskeren Donna Haraway, som peger på, at mennesket er i relationelt samspil med

og sammenviklet med verden. Relationer eksisterer altså ikke blot mellem allerede

definerede individer, men opstår og transformeres i mødet mellem mennesker, objekter

og omgivelser. I denne optik er trivsel ikke noget, barnet alene besidder, men noget,

der opstår i det fælles rum, hvor barnet intra-agerer (sammenvikler sig med og bliver

til i mødet) med verden.

At se børn som aktive deltagere betyder, at de ikke blot er passive modtagere af

æstetiske oplevelser, men medskabere af deres egen forståelse af musikken. Når børn

engagerer sig i deres omgivelser, åbnes et rum for nysgerrighed, undren og sanselighed,

hvilket støtter deres udvikling og trivsel.

En professionel skolekoncert med musikere, musik og musikinstrumenter bliver her

en aktør i sig selv, som børnene intra-agerer med og skaber mening ud fra. I koncert-

situationen opstår et samspil, hvor børnene ikke blot modtager musikken, men også

påvirkes af den. Dette samspil skaber en dybere forbindelse med verden.

Skolekoncerter bidrager til børns trivsel ved at tilvejebringe et møde, som bliver

æstetisk, når det går ind og virker i barnet og med barnet. Når det sker, bliver det

betydningsfuldt – også selvom det kan være et udfordrende møde. At møde en ny

musikgenre kan skabe usikkerhed og undren, men trivsel handler ikke kun om glæde

– også om at udfordre sig selv. Flourishing-begrebet ser trivsel som en dynamisk

proces, hvor vækst opstår gennem engagement og undren. En koncert kan virke over-

vældende, men at navigere i usikkerheden og vænne sig til det nye kan styrke trivsel

over tid.

Metaforen om blomster, der plantes i jord, der først må løsnes, rystes og kultiveres,

kan illustrere denne proces. Æstetiske møder kan skabe små ‘rystelser’ i barnets

Når musikken spiller

oplevelsesverden, men det er netop disse rystelser, der muliggør vækst. På den måde

kan koncerter ikke blot være en kilde til glæde, men også en del af en større proces,

hvor børn udvikler og danner sig gennem det sensitiv-sanselige, dvs. æstetiske erfarin-

ger.

FLOURISHING – trivsel som blomstring

Begrebet

flourishing

beskriver en proces, hvor børn mødes i deres åbne, undrende

og nysgerrige tilgang til verden. Det peger på barndommens evne til at opdage nye

forbindelser og opleve verden som rig og vibrerende.

Interviews med eleverne viser det, vi karakteriserer som flourishing, i mødet med

musikken. Et vaskebræt, brugt som instrument under en koncert, vakte nysgerrighed

hos børn, der undrede sig over, hvordan det kunne bruges til at skabe musik. Dette ek-

sempel på flourishing viser, hvordan vi kobler trivsel til det at skærpe sanserne, vække

magien og åbne verden for nye muligheder.

Flourishing

handler om, at barnet trives gennem de relationer og materialer, det

møder. I skolekoncerter er børnene deltagere i en fælles oplevelse, hvor musik, rum og

relationer spiller sammen i et præstationsfrit rum. Flourishing er en dynamisk proces,

der opstår i samspil med musikken, musikerne og andre børn. Alle bliver medskabere

af oplevelsen, og nye forbindelser dannes – som rødder, der søger næring. Musikken

understøtter denne vækst og styrker børns trivsel og engagement.

I et præstationsorienteret miljø tilbyder skolekoncerter et frirum, hvor børn kan ople-

ve uden præstationskrav. Musikerne fordyber sig i musikken, men skal også engagere

børnene – og omvendt. Når musikken inviterer dem ind, opstår en fælles oplevelse,

der viser værdien af fordybelse og engagement, selv uden ord. Både børn, musikere og

musikken er skabende og skabt.

Når vi forstår trivsel som flourishing, handler det om at skabe plads til fordybelse og

sansning i skolen – at give børnene mulighed for at undre sig og engagere sig. Sko-

lekoncerter tilbyder et æstetisk rum, hvor den sensitiv-sanselige dimension sættes i

spil, og hvor børnene kan opleve noget, der rækker ud over dem selv. Det er ikke en

overfladisk påvirkning, men en dybere og betydningsfuld oplevelse, der åbner nye

muligheder for, hvordan de kan være og blive til i verden.

VIBRANT MATTERS OG WORLDING

Begrebet

vibrant matter,

udviklet af filosoffen Jane Bennett, udfordrer idéen om ma-

terialitet som passiv. Materialer påvirker os med deres vibrationer og kraft og former

vores oplevelser. I skolekoncerter er musikken en kraft, der vibrerer og skaber reso-

nans mellem kroppe.

Børnenes tegninger af koncerten afspejler denne dynamik. En pige tegner lyden, der

roterer i rummet – først som en snestorm, men hun forklarer, at det er lyden, der

bevæger sig og skaber forbindelse.

Vi kobler vibrant matter med Donna Haraways begreb

worlding,

der ser verden som

noget, vi skaber gennem vores samspil med omgivelserne. Vi formes i relationer og

ved at ‘verdne-med-verden’.

Når børn blomstrer

I slipstrømmen på Haraway finder vi begrebet at

intra-agere,

som opløser skellet mel-

lem mennesker (det humane) og objekter, ting, dyr (det non-humane). Det eksemplifi-

cerer fx lyden som noget grænseløst vibrerende – hvor starter og slutter lyd? Lydbøl-

ger bevæger sig gennem rummet, rammer kroppe og objekter, skaber nye resonanser

og nye bølgebevægelser.

Skolekoncerter er ikke kun pædagogiske eller æstetiske, men materielle og relationelle

oplevelser, der påvirker børn kropsligt og følelsesmæssigt. Gennem vibrant matter og

worlding forstår vi, hvordan lyd, materialitet og relationer skaber noget, der rækker

ud over den enkelte lytter.

SENSORISKE KONTAKTZONER – at opleve med hele kroppen

Affekt-forsker Kathleen Stewart fremhæver vigtigheden af sensoriske kontaktzoner –

rum, hvor sanserne aktiveres og skaber nye erkendelser. Skolekoncerter fungerer som

sådanne zoner, hvor musik opleves auditivt, visuelt og kropsligt gennem lyd, bevægelse

og vibrationer.

At være i en sensorisk kontaktzone kræver nærvær og sensitiv opmærksomhed. Denne

æstetiske oplevelse skaber forbindelser og erkendelser, der ikke altid kan beskrives,

men efterlader spor i kroppen og sanserne.

Skolekoncerter kan således forstås som et særligt rum, hvor sanserne forstærkes og

forbindelser skabes – et sted, hvor børnene inviteres ind i en oplevelse, der rækker ud

over det hverdagslige og åbner for en æstetisk erfaring, som både er kropslig, emotio-

nel og erkendelsesmæssig.

KINSHIP – del af noget større

Kinship

(slægtskab) er endnu et begreb, der optager Donna Haraway. Hun bruger

kinship til at beskrive nye forbindelser til verden – ikke som et brud med eksisterende

relationer, men som en udforskning af slægtskab på tværs af mennesker, objekter og

natur. Det understreger vores dybe forbundethed og ansvar for omgivelserne.

I mødet med musikken oplever børnene kinship, når de engagerer sig i musikerne,

instrumenterne og koncertens detaljer. Instrumenterne bliver mere end objekter – de

vibrerer og ‘taler tilbage’. Børnene udtrykker også kinship gennem tegninger og fort-

ællinger, hvilket viser, at musikken ikke blot er en oplevelse, men en sanselig erindring.

At skabe nye forbindelser kan være udfordrende og indebære usikkerhed. At danne og

udvikle sig sker ofte gennem modstand, og skolekoncerter kan være intense oplevelser.

Nogle børn finder dem overvældende, men gradvist bliver de fortrolige med formatet,

hvilket også er en form for kinship. Musikkens fællesskab får individet til at træde i

baggrunden, og i børnenes tegninger er de ofte en del af publikum, dvs. ikke i cen-

trum. Skolekoncerter bliver en zone for denne proces, hvor børnene gennem sanser,

oplevelser og refleksioner bliver en del af noget større.

Mødet med musikkens kraft

At tro, at børn kun kan forstå og engagere sig i musik gennem store opsætninger, fan-

tasifulde kostumer og spektakulære sceneshows, undervurderer deres evne til at sanse

og opleve. Musikken har sin egen kraft, og børn er i stand til at forholde sig til denne

Når musikken spiller

“At tro, at børn kun kan forstå og engagere sig

i musik gennem store opsætninger, fantasifulde

kostumer og spektakulære sceneshows,

undervurderer deres evne til at sanse og opleve.

Musikken har sin egen kraft, og børn er i stand til at

forholde sig til denne kraft ...”

kraft, når den får lov at fylde og udtrykke sit særlige sprog og være et formål i sig selv.

Det handler ikke om at instruere børnene i, hvordan de skal opleve musikken, men

om at give dem mulighed for at møde den på deres egne og musikkens præmisser.

Det særlige ved koncerter for børn er, at oplevelsen er et levende møde mellem

børnene, musikken og musikerne. Det er i dette møde, oplevelsen får sin betydning –

ikke som en isoleret og individuel sansning, men som en fælles proces, hvor energier,

indtryk og reaktioner smelter sammen i en uforudsigelig dynamik. Det er netop denne

uforudsigelighed, der skaber en dybere meningsfuld oplevelse.

Noget, der ofte overrasker, er børns intense opmærksomhed på musikerne og deres in-

strumenter. De interesserer sig for, hvordan musikerne ser ud, hvad de hedder, og hvad

de har på. Denne nysgerrighed viser, at børn engagerer sig langt mere detaljeret, end

man måske forventer. Et eksempel fra et interview illustrerer dette: En pige var betaget

af en musiker – den skjorte han bar og hans instrument – draget i ren beundring af

noget, som voksne måske ville overse.

Når børn ser et instrument som en tuba eller et vaskebræt, møder de ofte noget helt

nyt – noget, der ikke findes i deres hverdag. Det er et magisk øjeblik, hvor de oplever

verden fra en anden vinkel. I en tid, hvor mange børns oplevelser præges af standar-

diserede og funktionelle rum, risikerer den æstetiske undren og fantasien at gå tabt.

Derfor er det vigtigt at skabe rum, hvor børn kan opleve, undre sig og sanse på en

mere fri og åben måde.

Børn æstetiske erfaring

Børn erfarer æstetisk, når de er til stede ‘ude ved tingene’ (fx i mødet med kunst eller

natur), og når de aktiverer det at ane, fornemme og fordybe og undre sig. Børn undrer

sig naturligt, og skolekoncerter aktiverer denne nysgerrighed. Musikken flytter deres

opmærksomhed udad, ikke passivt, men gennem en sensitiv åbenhed over for lydene

og de sælsomme instrumenter. Dette æstetiske møde skaber nærvær og gavner både

udadvendte og mere indadvendte børn.

Æstetik handler ikke kun om at kunne udtrykke sig, men også om at lytte, sanse og

være til stede i verden uden at vurdere. Æstetiske erfaringer ægger til videre tænkning

og måske afprøvninger. Ikke for at præstere, men for at genopleve og finde tilbage til

den stemning og nærvær, man måske oplevede. Det æstetiske behøver ikke altid

Når børn blomstrer

“At møde musikken behøver

med andre ord ikke

at betyde, at børnene skal

spille et instrument selv

– det kan lige så vel være

en proces, hvor de sanser,

undrer sig og lader sig rive

med af musikkens kraft

og dens evne til at skabe

følsomhed og refleksion.”

Når musikken spiller

handle om indtryk og udtryk (som i tilfældet med æstetiske læreprocesser). Det hand-

ler dybest set om at være opmærksomt til stede og lade sig påvirke.

Æstetiske erfaringer går ind og sætter sig spor i mennesket/barnet. En melodi kan ven-

de tilbage, eller en stemning kan forme, hvordan man ser verden. For børn viser dette

sig ofte i legen, hvor de reflekterer og sætter form på oplevelser.

Skoleundervisning fokuserer på faglig progression, mens æstetiske erfaringer har vær-

di i sig selv. De opstår spontant, men kan også fremmes gennem nærvær og åbenhed

over for det, der rækker ud over det åbenlyse. Dette handler altså ikke om at præstere,

udøve eller nødvendigvis mestre, men at fornemme, ane og åbne for følsomheden. At

ane og fornemme er knyttet til at forstå æstetik som filosofisk funderet, hvilket pro-

fessor Dorthe Jørgensen har aktualiseret, og undertegnede har anvendt for at forstå

æstetiske processer i børns institutionsliv.

Vigtigheden af kunst og kultur i skolen

Skolen giver børn mulighed for at udforske kunst og musik, og skolekoncerter skaber

et rum, hvor de kan blomstre gennem opmærksomhed og lytten. Her er fokus på

nysgerrighed og refleksion, ikke præstation – børnene bliver medskabere af koncerten

og de fortællinger, der opstår.

Når eleverne møder musik og kunst i åbne, friere rammer, uden konstante instruktio-

ner fra voksne, får de plads til at udforske deres egen kreativitet og mærke følsomhed.

Dette giver mulighed for

flourishing,

at eleverne kan ‘blomstre’ i deres egen rytme og

udvikle deres fulde potentiale som mennesker gennem selvopdagelse og refleksion.

At præsentere børn for materialer og oplevelser, der vækker undren og inviterer til

nysgerrighed, er en essentiel del af denne proces. Materialer i form af instrumenter,

farver eller lyd kan være mere end bare objekter – de kan fungere som aktører i sig

selv, en form for vibrant matter. Dette begreb fremhæver, hvordan materialer og ob-

jekter ikke er passive, men faktisk har en evne til at påvirke os og vække noget i os.

At møde musikken behøver med andre ord ikke at betyde, at børnene skal spille et

instrument selv – det kan lige så vel være en proces, hvor de sanser, undrer sig og lader

sig rive med af musikkens kraft og dens evne til at skabe følsomhed og refleksion. Når

børn interagerer med musikken på denne måde, skaber de en relation til den, som

ikke er baseret på præstation, men på udadrettet, sensitiv-sanselig opmærksomhed og

samvær. Og så opstår magien!

OM FORFATTEREN

Henriette Blomgren

er uddannet folkeskolelærer, cand.pæd. i generel

pædagogik og ph.d. i æstetiske processer. Hun arbejder som lektor på

VIA University College, Pædagoguddannelsen Aarhus og er tilknyttet

VIAs forskningsprogram ’Børns trivsel på tværs’. Omdrejningspunktet i

Henriettes undervisning, forskning og publikationer er æstetiske processer,

leg, børneperspektiver, børnekultur og kunstpædagogik, og hvordan dette

bidrager til det gode børneliv. Hun er medlem af styregruppen bag det

nordiske forskningsnetværk ’BLÆK’ (Børn, Leg, Æstetik, Kunst). Endelig er

Henriette del af forskergruppen i forskningsprojektet ’Når musikken spiller’.

Når børn blomstrer

REFERENCER

Bennet,

J. (2010).

Vibrant Matter. A Political Ecology of Things.

Duke University Press.

Blomgren,

H. (2023). Følg det røde bånd – når vuggestuebørn gør sig

æstetiske erfaringer på ’rejsen’.

DRAMA : Nordisk dramapedagogisk tidsskrift, 60(3),

1-14. doi.org/10.18261/drama.60.3.1

Jørgensen,

D. (2023). Hvad er æstetik?

Tidsskrift for æstetik og

pædagogik,

1(1), 1-13. tidsskrift.dk/taep/article/view/135845/180566

Haraway,

D. J. (2016).

Staying with the trouble.

Making Kin in the Chthulucene.

Duke University Press.

Haraway,

D. (2004).

The Haraway Reader.

Routledge.

Kristjánsson,

K. (2017). Recent work on flourishing as the aim of education:

A critical review.

British Journal of Educational Studies,

(65)1, 87-107.

www.jstor.org/stable/10.2307/26769203

Lomas,

T., Pawelski, J. O. & VanderWeele, T. J. (2024). A flexible map of

flourishing: The dynamics and drivers of flourishing, well-being,

health, and happiness.

International Journal of Wellbeing, 13(4),

3665,

1-38. doi.org/10.5502/ijw.v13i4.3665

Stewart,

K. (2014). Tactile compositions. In P. Harvey, E. C. Casella, G.

Evans, H. Knox, C. McLean, E. B. Silva, N. Thoburn, K. Woodward (red.)

Objects & Materials

(119-127). A Routledge Companion.

Det var tydeligt, at koncerterne

gjorde en forskel både for

klassesammenholdet og for

relationen mellem lærere og

elever; de blev simpelthen en

fælles oplevelse rigere og lod sig

sammen bjergtage af musikken,

fortællingerne og den

kropslige påvirkning, som

musikken ofte har.”

Når musikken bliver en

gave, man ikke vidste,

man manglede

Af Rikke Kamedula Skovsbo, børnekulturkonsulent, Viborg Kommune

I Viborg Kommune blev der i 2021 truffet en central beslutning om, at alle børn på

kommunes folkeskoler skal møde levende musik mindst én gang om året – men ikke

alle kommunens skoler var synderligt begejstrede. Hvorfor var der modstand? Hvil-

ken rolle kom Kulturskolen til at spille? Og hvordan endte ordningen med at være en

gave, man ikke vidste, man manglede. Dette er kommunekontaktens beretning.

Tilblivelsen af Det Fælles Fundament

I december 2021 besluttede et fremsynet B&U-udvalg og Kultur- og fritidsudvalg, at

man i Viborg Kommune skulle arbejde for at skabe Danmarks bedste ‘Åbne skole’.

Efter folkeskolereformen i 2014 blev der fra ministeriel side krævet, at alle folkeskoler

skulle åbne sig mod det omkringliggende samfund og samarbejde med både kulturin-

stitutioner og andre interessenter. Alle skoler blev her forpligtet til at opsøge kulturtil-

bud til eleverne, og i Viborg betød det, at de to politiske udvalg sammen skabte ’Det

Fælles Fundament’ – som er de åben-skole-oplevelser, alle folkeskoleelever i Viborg

Kommune er fælles om.

Fundamentet arbejder med følgende seks temaer:

• Historie og kulturarv

• Bæredygtighed og naturvidenskab

• Visuel kreativitet

• Erhvervsliv

• Kulturliv

• Foreningsliv

Som børnekulturkonsulent blev det min opgave at arbejde dybdegående med det

femte tema, som handler om kulturlivet. Jeg skulle understøtte indsatsen for, at folke-

skoleelever stiftede bekendtskab med forskellige kulturgenrer. Som led i dette arbejde

indgik Viborg Kommune et samarbejde med LMS, og det blev centralt bestemt, at alle

folkeskoleelever skulle opleve en livekoncert hvert år. Dette resulterede i, at Viborg

Kommune lavede en kontrakt med LMS, hvor der på årsbasis skulle afvikles ca. 90

koncerter på kommunens 25 folkeskoler. Dette skulle sikre, at alle ca. 11.000 folke-

skoleelever hvert år får en musikalsk oplevelse med levende musik.

Kulturchefen var glad. Skolechefen var glad. Børnekulturkonsulenten var glad.

Men skolerne var ikke alle glade. Indtil ‘Det Fælles Fundament’ var blevet politisk

besluttet, havde skolerne i Viborg Kommune haft selvbestemmelse og eneret over

Når musikken spiller

planlægningen af deres skoleår og af skoleårets indhold. Med ’Det Fælles Fundament’

kom der pludselig udefrakommende indblanding, som den enkelte skole skulle forhol-

de sig til, acceptere og tilpasse. LMS-koncerterne blev derfor ikke af alle set som en

gave – og heller ikke som en opgradering af skolernes kulturliv.

Fra korslagte arme til higen efter mere

“De havde eleverne i deres hule hånd. Der var mange dejlige tilbagemeldinger fra ele-

verne: ‘Jeg kunne slet ikke sidde stille, min krop ville bare danse’, ‘Den bedste koncert

jeg har oplevet’.”

(Koncert med Astro Buddha Agogo, skole i Viborg, december 2024)

Som børnekulturkonsulent og lokal LMS-kommunekontakt blev det således min

opgave at få alle koncerterne organiseret og afviklet. Jeg skulle sikre mig, at skolerne

vidste, hvornår der kom en koncert, og at de var klædt på til opgaven med at modtage

musikerne, afvikle koncerten og ikke mindst forberede børnene på den oplevelse, som

de skulle modtage.

Det første år var ‘op ad bakke’. Der skulle på hver skole udpeges en LMS-kontaktper-

son, og det var ikke lige let alle steder. Det var ikke alle skoleledere, der ville udpege

en kontaktperson eller afsætte tid til, at personen løste opgaven med koncerterne.

Efter et længere uafklaret forløb endte det med, at skolechefen måtte diktere, at der på

alle skoler skulle udpeges en kontaktperson.

I det første år brugte en god kollega og jeg rigtig lang tid på at understøtte LMS’

koncerter på de forskellige skoler. Det var vigtigt, at kontaktpersonen på skolerne ikke

følte sig alene med opgaven – ligesom det var vigtigt for os at få masser af feedback

om, hvordan elever og ikke mindst lærere tog imod koncerterne.

Heldigvis havde musikken sin egen magi. For hvem kan sidde surt med armene over

kors, når eleverne glade synger med eller med nysgerrige blikke suger toner, viden og

kultur til sig?

Jeg oplevede, hvordan lærere, der med tunge skridt kom ind i salen, hvor koncerten

skulle være, dansede ud med lette skridt sammen med eleverne og nynnede deres fæl-

les melodi. Det var tydeligt, at koncerterne gjorde en forskel både for klassesammen-

holdet og for relationen mellem lærere og elever; de blev simpelthen en fælles ople-

velse rigere og lod sig sammen bjergtage af musikken, fortællingerne og den kropslige

påvirkning, som musikken ofte har.

Her fire år efter er oplevelsen heldigvis, at alle de korslagte arme er væk. LMS-kon-

taktpersoner er velkendte med deres opgaver. Selvfølgelig er der stadig plads til

forbedringer hist og her, men i bund og grund er alle skoler glade for LMS-ordningen

– og mange siger i dag ja tak til flere koncerter, hvis jeg har nogen i ‘overskud’.

Når musikken gør en forskel – og skaber broer

Når jeg som kommunekontakt for LMS har været rundt og opleve koncerterne, har

jeg ofte set, hvordan musikken bringer eleverne både glæde og eftertænksomhed.

Musikken fortæller historier om mennesker og kulturer, som er langt væk fra den

virkelighed, eleverne kender i deres dagligdag. Gennem musikken åbnes en anderledes

Når musikken bliver en gave, man ikke vidste, man manglede

verden for eleverne, og de fornemmer en forbundethed og en forståelse for andre

kulturer, som hverken kan findes gennem historieundervisning eller diverse opslag på

Google.

Denne forbundethed blev tydelig for mig til en koncert for udskolingselever på en stor

byskole i Viborg for et par år siden. Mange af eleverne på denne skole er af anden et-

nisk herkomst, og dette ses tydeligt i elevbilledet. En del af eleverne kommer fra Syrien

og er flygtet op gennem Europa, inden de har fået ophold i Danmark.

På scenen står Channe Nussbaum med sit orkester – hun skal fortolke digte og poesi

af Henrik Nordbrandt. Koncerten er intens med klezmerrytmer og Channes melankol-

ske stemme. På et tidspunkt synger Channe sangen ‘Vuggevise’, som er en vuggevise

til et krigsbarn eller et barn på flugt. Der er totalt stille i salen. Alle er ramte – ikke

mindst de syriske unge mennesker, som lader tårerne løbe, og som i den grad angive-

ligt kommer i kontakt med deres inderste følelser. Kammeraterne er stille og efter-

tænksomme, og mens nogle af eleverne fra Syrien efter koncerten går op til Channe og

får en længere snak med hende, er det tydeligt, at også de danske unge er påvirket af

oplevelsen. Mens vi går ud, udbryder flere af eleverne:

“Tænk, at Omar virkelig har

oplevet det sådan – sådan helt i virkeligheden”

eller

“Jeg har aldrig snakket med ham

om, hvordan det var at flygte, men nu forstår jeg det pludselig.”

Gennem koncertens 45 minutter åbnede der sig en verden for disse unge mennesker,

som de på mange måder har gået lige op og ned ad hver dag – men som ingen har

italesat. Pludselig fik de via musikken åbnet en dør og bygget en bro, så det nu var

legitimt at snakke om kammeraternes oplevelser og deres følelser i den forbindelse.

Jeg har siden snakket med en af lærerne fra skolen, der fortalte, at netop denne kon-

cert satte dybe spor i klassefællesskabet og erkendelsen af, at der var kammerater i

klassen, som havde oplevet voldsomme ting – men at musikken havde frigivet mulig-

heden for at snakke om det i fællesskab.

Gaven, som bliver ved med at give

“Hele stemningen med mørklægning og lyskæden på gulvet, fortællingen mellem num-

rene, variationen i opstillingen og gruppens evne til at få eleverne med på at synge og

danse var nærmest magisk.”

(Koncert med UNNA, skole i Viborg, november 2024)

“... på mirakuløs vis, så spiller ca. 400

børn sammen med et LMS-orkester – og

musikken svinger to dage i træk. Børnene er

superkoncentrerede og føler sig som små stjerner,

fordi de spiller sammen med professionelle

musikere. De ser frugten af at have øvet sig – og de

mærker musikkens fællesskab.”

Når musikken spiller

Nu er ordningen med skolekoncerter så godt organiseret og velimplementeret i Viborg

Kommune, at jeg ikke tænker, vi kan undvære skolekoncerterne. Skolerne vil i dag

helt sikkert blive oprørte, hvis ordningen forsvandt, og børnene i Viborg Kommune vil

blive kulturelt fattigere.

Men heldigvis er gaven ikke fuldt pakket op endnu. For inden for de seneste år har

vores samarbejde med LMS også fundet vej til vores Kulturskole i Viborg. Vi har

gennem de sidste år arbejdet med at integrere et såkaldt Kulturspor på alle folkeskoler.

Det betyder, at skolerne skal modtage længerevarende kulturforløb initieret af Kultur-

skolen – men udført i et partnerfællesskab mellem folkeskole- og kulturskolelærerene.

Kulturspor rummer ikke kun forløb i musik, men også i andre kultur-æstetiske fag.

Mange af de klasser, som modtager et kultursporsforløb i musik, bliver betegnet som

‘musikklasser’ og modtager undervisning på et specifikt instrument i et helt skoleår.

Undervisningen foregår på skolen i almindelig skoletid og er gratis for eleven. Det vil

sige, at vi i Viborg Kommune på nuværende tidspunkt har 24 klasser, der spiller kla-

ver, 11 blæserklasser, 12 klasser, der spiller guitar, osv. I alt er der 55 musikklasser.

Disse klasser samles hvert forår til en musikklasse-festival, hvor vi laver et stort ele-

vorkester, som spiller sammen med et LMS-orkester. Det er et vanvittigt projekt, og

hvert år tænker jeg: Hvordan kan dette på nogen måde komme i mål? Men på mira-

kuløs vis så spiller ca. 400 børn sammen med et LMS-orkester – og musikken svinger

to dage i træk. Børnene er superkoncentrerede og føler sig som små stjerner, fordi de

spiller sammen med professionelle musikere. De ser frugten af at have øvet sig – og de

mærker musikkens fællesskab.

Samtidig arbejder Kulturskolen Viborg også med Kulturspor i andre æstetiske fag som

fx billedkunst. Her har vi i samarbejde med LMS også været med til at afprøve nye

formater. Vi har i dette skoleår afprøvet, om man fx kan tegne musik. Kan man med

nykomponeret musik skabe billedkunst?

Forløbet blev afsluttet med, at LMS-musikgruppen Njyd, som spiller nykomponeret

musik, gav spændende koncert, mens eleverne viste deres kunstværker frem. På den

måde blev musikken understøttende til en kunstoplevelse, mens kunstoplevelsen un-

derstøttede musikken.

“Samarbejdet med LMS har virkelig pirret ved

den musikalske nysgerrighed. Viborg Kommune

har udviklet sig fra at være et sted, hvor den

levende musik i skolen havde trange kår, til nu at

være et sted, hvor skolekoncerterne bliver taget

positivt imod, og hvor nye koncertformater bliver

fremelsket.”

Når musikken bliver en gave, man ikke vidste, man manglede

Samarbejdet med LMS har virkelig pirret ved den musikalske nysgerrighed. Viborg

Kommune har udviklet sig fra at være et sted, hvor den levende musik i skolen havde

trange kår, til nu at være et sted, hvor skolekoncerterne bliver taget positivt imod, og

hvor nye koncertformater bliver fremelsket – vi har bl.a. også et samarbejde med det

lokale spillested, Paletten, hvor nogle koncerter afholdes. Samtidig bliver de tværæ-

stetiske projekter taget imod med nysgerrighed, og de har bestemt potentialet til at

udvikle sig til nye koncertformer og musikforløb.

Musikken er en gave, som Viborg manglede

“En af de stille elever kom bagefter og sagde: ‘Wauw, hvor var det fedt. De var virke-

lig gode’.”

(Koncert med Sunbörn, skole i Viborg, september 2024)

Børnene i Viborg Kommune har i de sidste fire år virkelig fået en gave. Heldigvis blev

de voksne omkring gaven også smittet af entusiasmen, da først ordningen blev løbet

i gang – og alle er nu enige om, at LMS-koncerterne er en gave til skolerne i Viborg

Kommune.

Det er skønt som kommune-kontakt at vide, at kvaliteten af koncerterne og lærings-

materialet er i top, og at jeg som kommunal gatekeeper ikke skal bruge energi på at

udvælge koncerterne eller musikerne. Jeg får musik af højeste kvalitet og kan med

sindsro sende koncerterne rundt på skolerne.

Jeg kan med glæde konstatere, at musikken lever på skolerne i Viborg Kommune.

LMS har været med til at understøtte, at både musikken, som lytte-koncerter lever

– men også at musikken, hvor børnene selv er udøvende, lever. Skolerne i Viborg

Kommune har opdaget, at musik kan noget helt specielt, når man skal opbygge stærke

fællesskaber og kulturel dannelse og forståelse. Den første modstand er blevet vendt

til taknemmelighed.

Som børnekulturkonsulent og LMS-kommunekontakt glædes jeg ugentligt over at

kunne give børnene disse skønne oplevelser, som gør dem forundrede, som udfordrer

dem i forhold til kulturelle møder, og som danner dem som medmennesker.

Den kulturelle dannelse, som børnene får gennem disse musikalske møder, er uvur-

derlige, og jeg er så glad for at være med til at give dem en gave, de ikke vidste, de

manglede.

OM FORFATTEREN

Rikke Kamedula Skovsbo

er børnekulturkonsulent i Viborg Kommune. Hun

er uddannet fra Musikvidenskab på Aalborg Universitet og har gennem

en årrække arbejdet på kulturskoler bl.a. som musikunderviser. Det er

med denne musikfaglige baggrund og med hendes diplom i Kunst- og

Kulturledelse, at hun hver dag arbejder for at børn i Viborg Kommune skal

møde både den levende musik og andre kunstgenrer i deres hverdag.

Som kommunekontakt for LMS har Rikke været med til mange skolekon-

certer og lavet evalueringer af disse sammen med lærere og elever. Hun

har gennem sit praktiske og strategiske arbejde understøttet at LMS´ virke

blomstrer i Viborg Kommune.

Når musikken spiller

Det er her vigtigt også at fremhæve

betydningen af den levende

musik. Flere elever har fortalt os,

at de aldrig har set en kontrabas

i virkeligheden eller oplevet et

rockband spille live. De lytter meget

til musik digitalt, men det at opleve

musikken live har en helt særlig

værdi for dem – og er desværre ikke

alle forundt.”

Skru op for det gode børne-

og ungeliv med musik!

Af Mannuela Rauff Hansen, ph.d stud. og Anne Bang-Larsen ph.d,

Center for Grundskoleforskning

Der er ulighed i skolernes musiktilbud i dagens Danmark. Center for Grundskole-

forskning bidrager med relevant forskning og understøtter, at alle elever får adgang til

musikalske oplevelser og dialogbaseret musikundervisning. Skolekoncerter kan spille

en væsentlig rolle i processen, men det kræver kvalificeret opfølgning, hvis det skal

munde ud i reel læring.

Hos Center for Grundskoleforskning på Syddansk Universitet arbejder vi med didak-

tik og skoleudvikling med henblik på at skabe gode børne- og ungeliv i et bæredygtigt

perspektiv. En del af den aktuelle forskning knytter sig til fokusområdegruppen ’Mu-

sik i skolen’, hvor vi er optaget af at give de bedst mulige vilkår for musikfaget, for

eleverne og for de lærere og øvrige undervisere, der varetager musikundervisningen.

Musikfaget er komplekst, og vores indsatsområder er derfor brede. For at give musik-

faget de bedste vilkår må vi have en helhedsforståelse, der inkluderer både lærernes

kompetencer, elevernes oplevelser og den overordnede uddannelsespolitik. Vi interes-

serer os desuden for, hvad der sker inden for musikfaget lige nu, hvordan det histo-

risk har udviklet sig, og hvordan vi kan inddrage elevernes perspektiver i lyset af de

samfundsmæssige forandringer.

Den nyeste forskning viser, at elevperspektivet er særligt vigtigt i udviklingen af mu-

sikundervisningen. Elevernes oplevelser og forståelse af musikalske fællesskaber er af-

gørende for, hvordan vi kan skabe de bedste rammer for musikundervisningen. Vores

forskning sammenholder disse perspektiver med lærernes erfaringer. Det er vigtigt at

forstå, hvilke indsatser der kan iværksættes, hvordan undervisningen kan faciliteres,

og hvilke kriterier der bør gælde for musikundervisning, hvis vi skal kunne tale om, at

der rent faktisk skabes musikalske fællesskaber – også set fra elevernes side. Begrebet

’musikalske fællesskaber’ bruges ofte normativt og defineres som regel som et rart og

mangfoldigt fællesskab, men et fællesskab omkring musik kan også være udfordrende

eller konfliktfyldt. Derfor retter forskningsinteresserne sig også mod at belyse elever-

nes oplevelser og perspektiver.

En af de udfordringer, vi bemærker, er, at musikundervisningen i nogle tilfælde vareta-

ges af ikke-uddannede musiklærere, fordi der mangler uddannede undervisere i musik.

Mange af disse lærere peger på, at de mangler efteruddannelse – de har ikke den

fornødne tid og de didaktiske kompetencer, der skal til for at varetage musikundervis-

ningen i grundskolen. Det er derfor oplagt at undersøge samspillet mellem skolen og

forskellige eksterne aktører som fx Levende Musik i Skolen (LMS), den lokale musik-

skole m.fl. for at se, om man kan gøre noget for at understøtte musikundervisningen.

Når musikken spiller

Skolekoncertens relevans for centrets arbejde

“Vi vil gerne forske med og for praksis, og det kræver et tæt samarbejde med prak-

sisaktører. LMS er en central og spændende aktør i forhold til at skabe møder med

musikken og udvikle musikpædagogik og -didaktik.”

(Nikolaj Elf, leder, Center for

Grundskoleforskning)

De data, vi har indsamlet, tyder på, at skolens samlede musikalske liv har en betyd-

ning for elevernes oplevelse af at være i skolen. Vi ser ikke kun på skolekoncerter

udefra, men også på de interne koncerter og de muligheder, eleverne har for at deltage

i skolens musikalske aktiviteter. Det påvirker deres oplevelse af skoleårets rytme – for

eksempel nævner eleverne, at nye elever bliver budt velkommen med sang, og at der

er bestemte ritualer, som gentager sig gennem skoleåret. Dette skaber en følelse af at

være en del af et (musikalsk) fællesskab.

En væsentlig pointe er opfølgningen på de musikalske oplevelser. Når elever møder

noget nyt eller ukendt, er det vigtigt, at det ledsages af en dialog, så de kan relatere til

musikken og forstå den i en større sammenhæng. Samarbejdet mellem LMS og lærer-

ne må derfor spille en central rolle, da lærerne kan facilitere en dialog, hvor eleverne

kan tale og reflektere i fællesskab over koncertoplevelserne.

Eleverne har behov for at kunne knytte en personlig forbindelse til musikken, for at

den bliver en meningsfuld oplevelse. Hvis musikken skal integreres i deres musikalske

forståelse, skal den være følelsesmæssigt tilgængelig. Denne tilgængelighed kan skabes

blandt andet gennem samtaler, hvor eleverne kan dele deres oplevelser og refleksioner.

Det handler ikke kun om at kende til musikkens historiske kontekst eller dens har-

moniske opbygning. Det handler i høj grad også om den følelsesmæssige oplevelse

– både før, under og efter koncerterne. Derudover har mange elever ikke adgang til

koncertoplevelser uden for skolen, fx på grund af sociale eller økonomiske forhold.

Derfor er det afgørende, at skolen tilbyder musikalske oplevelser, der giver alle elever

en fælles referenceramme.

Ulighed på skoler

Der er imidlertid en væsentlig ulighed mellem skolerne. Nogle skoler har uddanne-

de musiklærere og stærke musikalske miljøer med samarbejder med kulturskoler og

“... mange elever har ikke adgang til

koncertoplevelser uden for skolen, fx på grund

af sociale eller økonomiske forhold. Derfor er

det afgørende, at skolen tilbyder musikalske

oplevelser, der giver alle elever en fælles

referenceramme.”

Skru op for det gode børne- og ungeliv med musik!

“Der er imidlertid en væsentlig ulighed mellem

skolerne. Nogle skoler har uddannede musiklærere

og stærke musikalske miljøer med samarbejder

med kulturskoler og aktører som LMS. Andre skoler

har ikke uddannede musiklærere eller etablerede

samarbejder, hvilket skaber ulige muligheder for

eleverne.”

aktører som LMS. Andre skoler har ikke uddannede musiklærere eller etablerede sam-

arbejder, hvilket skaber ulige muligheder for eleverne. Derfor er det vigtigt at arbejde

for, at alle børn i folkeskolen får lige adgang til musikalske aktiviteter og oplevelser.

Qvortrup og Lykkegaards forskning i unges trivsel peger netop på, at trivsel rummer

både en faglig, en social og en emotionel dimension. Vi mener, skolekoncerter kan

bidrage til alle tre områder, hvis de indgår i en meningsfuld sammenhæng. LMS har en

særlig mulighed for at skabe et rum, hvor disse former for trivsel understøtter hinan-

den – men det kræver, at der skabes gode rammer for oplevelsen. Et nært samarbejde

mellem LMS, skole, lærer og elev er derfor af afgørende betydning.

Musikfagets aktuelle udfordringer

Vores forskning viser, at der er behov for en undervisning baseret på dialog mellem

elever og lærere samt eleverne imellem. Det vil sige, at læreren skaber en dialog i

undervisningen, hvor eleverne også bidrager til indholdet. Eleverne efterspørger fx,

at de i højere grad har indflydelse på, hvilket musikalsk repertoire de møder, udøver,

lytter til mv. i skolen. Undervisningen skal ikke bare være envejskommunikation, hvor

læreren har et fast program, og eleverne blot skal lytte, men i stedet en undervisnings-

form, der er dialogbaseret.

Det betyder dog ikke, at læreren ikke skal kunne sætte rammer. Læreren sætter ram-

merne og skaber tydelighed, men den dialogbaserede tilgang er afgørende. Derudover

er det vigtigt, at elevernes musikalske præferencer og det musikalske landskab, de

oplever uden for skolen, også er repræsenteret i undervisningen. På den måde kan

eleverne forbinde det, de oplever i skolen, med deres liv uden for skolen.

Der skal skabes en bro mellem elevernes musikalske oplevelser uden for skolen og det,

de møder i skolen. Når eleverne får plads til også at dele deres personlige oplevelser,

bliver musikundervisningen nærværende og følelsesmæssigt tilgængelig. Når noget

føles nærværende, skaber det øget lyst til deltagelse. Derfor er det vigtigt at lytte til

eleverne og forstå, hvordan de gerne vil opleve sig selv i det musikalske rum i skolen.

På nogle skoler tilbydes musik som valgfag i 7., 8. og 9. klasse, men det er langt fra

alle elever, der vælger det. Vi må derfor undersøge, hvorfor nogle fravælger faget, og

Når musikken spiller

hvad der motiverer dem, der vælger det til. Mange elever arbejder med elektronisk

musik og musikproduktion i deres fritid – hvordan kan vi integrere denne interesse i

undervisningen?

Bidrag til skolens musikalske liv

LMS bidrager til skolens musikalske liv og skaber dels forbindelse til det samfund,

som eleverne er en del af, dels indsigt i forskellige kulturers musikalske udtryk. Skole-

koncerter giver eleverne mulighed for at opleve noget, de måske ikke selv ville opsøge.

Det skaber både genkendelse og nye perspektiver, hvilket er vigtigt for elevernes sam-

fundsforståelse. LMS har derfor en særlig rolle i at præsentere en bred vifte af musike-

re og musikalske udtryk, som skolerne ellers ikke ville have adgang til.

Musikundervisningen skal give eleverne indsigt i både dansk og international musik.

Skolens værdier bygger på lighed, demokrati og åndsfrihed, og her spiller mangfol-

dighed en central rolle. LMS kan understøtte dette ved at præsentere eleverne for

forskellige musikalske udtryk.

Som tidligere nævnt er det væsentligt, at der faciliteres en dialog omkring koncerterne

med eleverne, så man understøtter oplevelsen og det læringspotentiale, der er i kon-

certoplevelsen. Har skolen/klassen ikke en musiklærer, kan en anden faglærer træde

til. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at reflektere over deres oplevelser, dele

deres indtryk og lære af hinanden.

Dialogen skaber ikke kun forståelse for musikken, men også for hinandens oplevelser.

Eleverne lærer at se musik fra forskellige perspektiver, hvilket åbner nye vinduer til

forståelse.

Håbet og drømmen lever!

Der er i allerhøjeste grad håb for musikfaget og for, at musikken fremadrettet vil spille

en vigtig rolle i det gode børne- og ungeliv. Der er en tydelig musikgejst at spore rundt

om på skolerne, selvom der mangler musiklærere – og der er også en stærk interesse

fra elevernes side; de ønsker musikundervisning og musik i dagligdagen generelt.

Samtidig er der en række samfundsmæssige strømninger, der er i gang – fx i form af

en stigende forståelse af, at det er vigtigt at synge sammen. Det ser vi blandt andet i

den politiske dagsorden – vores kulturminister fremhæver det endda direkte. Der sker

en bevægelse i vores fælles forståelse af, hvad der er værdifuldt for et samfund og et

fællesskab.

Ligeledes er de unge blevet rigtig dygtige til aktivt at interessere sig for og bruge

musik. Der er ofte et fokus på, at vi skal væk fra skærmen, men her bruger de faktisk

deres telefoner og computere konstruktivt til at producere og dele musik. De har en

helt anden adgang til musik end tidligere generationer. Inden streamingtjenesternes

indtog, måtte man spare en måneds lommepenge sammen for at købe en CD – i dag

har børn og unge adgang til al musik hele tiden. De deler musikken med hinanden og

taler om den.

Hos Center for Grundskoleforskning finder vi det positivt og værd at fremhæve, at de

unge er så engagerede i musik. Det er her vigtigt også at fremhæve betydningen af den

Skru op for det gode børne- og ungeliv med musik!

“... trivsel rummer både

en faglig, en social og

en emotionel dimension.

Vi mener, skolekoncerter

kan bidrage til alle tre

områder, hvis de indgår i en

meningsfuld sammenhæng.

LMS har en særlig mulighed

for at skabe et rum, hvor

disse former for trivsel

understøtter hinanden – men

det kræver, at der skabes

gode rammer for oplevelsen.

Et nært samarbejde mellem

LMS, skole, lærer og elev

er derfor af afgørende

betydning.”

levende musik. Flere elever har fortalt os, at de fx aldrig har set en kontrabas i virke-

ligheden eller oplevet et rockband spille live. De lytter meget til musik digitalt, men

det at opleve musikken live har en helt særlig værdi for dem – og er desværre ikke alle

forundt.

Center for Grundskoleforskning ønsker at skabe knudepunkter for dialog på tværs af

aktører til gavn for eleverne i grundskolen. Vi opfordrer hermed kommunerne til at

kontakte os, hvis de ønsker at igangsætte projekter i samarbejde med os og fx Leven-

de Musik i Skolen. Vi er altid åbne for at afsøge samarbejdsmuligheder i forhold til

forskningsprojekter.

Kommunerne bør sikre, dels at skolekoncerterne bliver tilgængelige for alle børn i

den danske grundskole, så vi kan mindske uligheden på dette område, dels at lærerne

er klædt på til at følge op på oplevelserne didaktisk. Koncerten skal ikke stå alene –

elevernes musikalske oplevelser skal bearbejdes og integreres i undervisningen for at få

en reel læringsmæssig og trivselsmæssig effekt.

Ideelt set burde hver elev opleve mindst to skolekoncerter om året. I samme kate-

gori finder vi drømmescenariet, hvor der altid er en pædagog tilknyttet klasserne på

primært mellemtrinnet i musikfaget. Det ville give musiklæreren overskud til at lægge

mere vægt på det didaktiske.

Men lad os begynde med skolekoncerter til alle!

OM FORFATTEREN

Mannuela Rauff Hansen

er klassisk sanger og cand.mag. i filosofi med

speciale i musikfilosofi. Pt. er hun ph.d.-studerende ved UCN og AU, hvor

hun undersøger musikalske fællesskaber i folkeskolen. Hun er medleder af

’Fokusområdet for musik i skolen’ ved Center for Grundskoleforskning på

SDU og er engageret i udviklingen af musikundervisning i et mangfoldigt

undervisningsfelt. Hendes forskningsinteresser kredser om musikalsk

deltagelse og fællesskaber.

OM FORFATTEREN

Anne Bang-Larsen,

ph.d. og chefkonsulent ved efter- og videreuddannel-

sen ved Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på SDU.

Anne er desuden fokusområdeleder af ’Fokusområdet for musik i skolen’

ved Center for Grundskoleforskning og medudvikler af ’Pædagogikum for

musikskolelærere’ Hendes interesser indenfor det musikdidaktiske felt ret-

ter sig mod kompetenceudvikling af lærere, som varetager undervisning i

et meget diverst felt.

Skru op for det gode børne- og ungeliv med musik!

OM CENTER FOR GRUNDSKOLEFORSKNING

Førende dansk center for grundskoleforskning, der arbejder lokalt, nationalt og

internationalt.

Centret forsker om, med og for grundskolen. Gennem et praksisrettet fokus på

didaktik og skoleudvikling stræbes efter at fremme det gode børne- og ungeliv i et

bæredygtighedsperspektiv.

Der forskes på 14 forskellige fokusområder, heriblandt ‘Musik i skolen’.

Center for Grundskoleforskning er et partnerskab mellem Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet på SDU, Det Humanistiske Fakultet på SDU, Professionshøjskolen Absalon,

Professionshøjskolen UC SYD, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole,

Professionshøjskolen UCN.

Læs mere: www.sdu.dk/forskning/center-for-grundskoleforskning

Mannuela Emelia Rauff Hansen og Anne Bang-Larsen er ledere af Center for

Grundskoleforsknings fokusområde ‘Musik i Skolen’.

LITTERATUR

Hansen,

M. (2024). Gode musikalske fællesskaber i folkeskolen fra et

elevperspektiv.

Unge Pædagoger,

1, 100-108.

Hansen,

M. & Chemi, T. (2025, under udgivelse).

Multidisciplinary

Perspectives on Arts and Arts Integrated Learning for Middle Level

Education

(kapitel: Music Teachers’ Beliefs About Multicultural Music

Education). London: Routledge.

Hansen,

M. (2025 under udarbejdelse). Musikalske fællesskaber i

folkeskolen, Ph.d.

Hansen,

M. (2025, under udgivelse).

Åndfrihed og musikfagets

potentialer.

Ceprastriben.

Lykkegaard,

Eva og Qvortrup, Ane. (2024). TrivselsLUP 2024, Center for

Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning.

Når musikken spiller

Fra et kommunalt perspektiv kan

mødet med den professionelle kunst

åbne verdener og tænde gnister

i talenter. Men mødet kan også

være en kvalificeret anledning

til at involvere unge før, under og

efter i nye fællesskaber, der skaber

engagement og deltagelse

bredere set.”

Når børn skaber

kulturen

Af Vicki Lindstrøm Frederiksen, børnekulturkonsulent og Sisse Østergaard

Ravnholdt, chefkonsulent, Holbæk Kommune

Kultur er ikke bare et møde, en oplevelse eller underholdning – det er dannelse. Når

musikken spiller, er det ikke ‘kun’ koncerten, der tæller. Det handler om det fælles-

skab, den kultur, det sprog og de værdifulde oplevelser, som elever, lærere og kunst-

nere skaber sammen. KulturCrew giver børnene en unik mulighed for at tage del i

kulturen omkring dem – og det er netop denne proces, der er hjertet i det, vi gør i

Holbæk Kommune. Men hvorfor gør vi det, hvordan fungerer det i praksis, og hvil-

ken betydning har det?

Varige spor – KulturCrew som elevinddragelse

I Holbæk Kommune tror vi på, at kultur ikke kun skal være noget, man oplever, men

også noget man er med til at muliggøre, forme og skabe. Derfor arbejder vi aktivt med

KulturCrew, et initiativ, hvor eleverne får kompetencer til og ansvar for at planlægge

og afvikle kulturelle arrangementer – fra skolekoncerter til teaterforestillinger og stør-

re kommunale events. KulturCrew som projekt er startet af Levende Musik i Skolen

(LMS) i samarbejde med Teatercentrum efter norsk forbillede.

Gennem KulturCrew udvikler eleverne værdifulde kompetencer, der rækker langt ud

over skolegangen. De får praktisk erfaring med planlægning, formidling, samarbejde

og ansvar – færdigheder, de kan anvende i mange aspekter af livet. Samtidig får de et

unikt indblik i kulturlivet og forskellige kunstneriske udtryk, der kan være med til at

tænde en gnist og give dem lyst til at involvere og engagere sig i kulturen på mange

forskellige måder.

Ved at inddrage eleverne direkte i kulturelle aktiviteter, får de en stemme og et ansvar,

der styrker deres engagement. Det skaber varige spor og værdi ikke blot for dem som

individer, men også for skolekulturen, kulturlivet og samfundet bredere set.

Fællesskaber – KulturCrew i praksis

For at styrke skolernes faglige engagement i arbejdet med KulturCrew og skabe en sy-

stematik har vi udarbejdet et KulturCrew-årshjul, hvor både kommunale og nationale

kulturaktører bidrager til kompetenceudviklingen og fællesskaberne i vores crews.

Årshjulet indeholder blandt andet en række fælles KulturCrew-dage, hvor eleverne

mødes på tværs af skolerne og har fælles kulturelle oplevelser, fx en koncertoplevelse.

Dernæst deltager de i en eller to workshops med fokus på KulturCrew-opgaver. Her

Når musikken spiller

får de hands on-erfaring med, hvad det konkret betyder at organisere, formidle og

afvikle kulturelle begivenheder.

De lærer bl.a. om:

• Værtsrollen:

At tage imod gæster, præsentere, facilitere talks og skabe en god ople-

velse for alle deltagere.

• PR-opgaven:

Hvordan de markedsfører og formidler kulturelle begivenheder fx via

plakater, sociale medier, artikler eller anmeldelser.

• Opsætning og afvikling:

Lys- og lydteknik, sikker håndtering af udstyr og gæste-

modtagelse.

Disse fælles dage bidrager til at give de unge en række kompetencer, så de føler sig

bedst muligt klædt på til opgaven som KulturCrew. Samtidig styrker det deres oplevel-

se af at være en del af noget større, og der dannes venskaber og fællesskaber på tværs

af skolerne. Med årshjulet forsøger vi også at synliggøre de lokale kunstneriske mil-

jøer for de unge samtidig med, at vi styrker det tværfaglige samarbejde mellem lokale

kulturaktører, lærere og pædagoger.

Elevinddragelse skaber værdi i skolen

“Jeg har fundet ud af, at min stemme har betydning, at jeg kan være med til at be-

stemme noget på min skole.”

(Elev i KulturCrew)

Årshjulet for KulturCrew består også af aktiviteter, der giver de unge medindflydelse

på kulturelle arrangementer i kommunen og på egen skole. De bliver aktivt involve-

ret og får indflydelse på indkøb og prioritering af forestillinger og koncerter, der skal

præsenteres på skolerne. I forhold til skolekoncerter skal eleverne tage højde for flere

faktorer: De skal eksempelvis forholde sig til repræsentation i musikgenrer og tage

hensyn til, hvilke skolekoncerter der blev afholdt på skolen året før. Eleverne diskute-

rer koncerterne og bliver enige om en 1., 2. og 3. prioritering for henholdsvis indsko-

ling, mellemtrin og udskoling. Denne proces faciliteres af den KulturCrew-ansvarlige

lærer eller pædagog på skolen og bidrager til at styrke elevernes viden om musik samt

sprogbrug og evne til at argumentere.

Den kommunale fordeling af skolekoncerter tager efterfølgende udgangspunkt i Kul-

turCrews ønsker. Det skaber større ejerskab, når KulturCrew oplever, at deres kon-

certønsker rent faktisk også kommer på deres skole. De får dermed en reel oplevelse

af at være kulturarrangører for deres kammerater, hvilket gør dem i stand til bedre at

præsentere koncerten og skabe begejstring frem mod afvikling.

Vært for LMS Festival 2023

I 2023 var Holbæk Kommune vært for LMS Festival. Udover at skabe en fantastisk festival

ønskede Holbæk Kommune at anvende festivalen som en kvalificeret anledning til at styrke

tværgående samarbejder gennem et før-under-efter-blik.

Værtskabet var baseret på tre lokale formål:

• Medskabelse

– børn som medskabere

• Adgang

– børns møder med musik og musikalske fællesskaber

• Brobygning

– tværgående samarbejder

Når børn skaber kulturen

Derudover har vi i Holbæk Kommune etableret et ungt-teaterudvalg og et ungt-mu-

sikudvalg, der deltager i den årlige Børneteaterfestival, KLAP, samt LMS Festival

eller Showcase. Begge udvalg består af ca. 10 elever fra skolernes KulturCrews, der er

med til at udvælge og indkøbe teaterforestillinger og koncerter til kommunen. Denne

direkte inddragelse i udvælgelsen af de kunstneriske møder giver eleverne reel medbe-

stemmelse og ansvar.

I arbejdet frem mod festivalen blev der igangsat en lang række lokale initiativer, som

skulle sikre de langsigtede spor derefter. Det omhandlede bl.a. indsatser med fokus på

brobygning mellem skoler, musikskole og skolekoncerter, kompetenceudvikling, musik

på uformelle dagsordener, målrettet brug af undervisningsmaterialer før koncerter-

ne og styrkelse af involvering af børn og unge gennem skolernes kulturcrew på alle

skoler.

Dannelse og fællesskab – derfor er det vigtigt

Når KulturCrew deltager aktivt i at planlægge og afvikle kulturelle begivenheder,

hvad enten det er på deres egen skole eller i kommunen, får de ejerskab og ansvar. Læ-

rerne oplever, at det styrker deres sociale kompetencer, selvtillid og samarbejdsevner.

Gennem KulturCrew lærer eleverne, hvordan de tager ansvar, tager ordet og tager del

i et fællesskab. Det er ikke kun kulturoplevelsen, der er vigtig, men den måde, hvorpå

børnene skaber noget sammen, lærer af hinanden og udvikler sig som mennesker. Kul-

turCrew bliver en vigtig del af skolekulturen og skolernes opgave med dannelse, hvor

børnene ikke blot er publikum, men medskabere.

KulturCrew er for alle, også de der vil arbejde bagom kulissen med teknik, planlæg-

ning, kommunikation eller måske bare søger et fællesskab. Det bærende element i

KulturCrew er netop fællesskabet – og det er ofte også det, der i starten tiltrækker

eleverne. Når de så først oplever sig som en del af det, så åbner kulturen sig, og de op-

dager nye sider af sig selv og deres muligheder. Og ja, nogle er bare med for fællesska-

bet i sig selv og for at gå i skole på en anden måde. Som en KulturCrew-elev udtrykte

det:

“Jeg er med, hvis der er kage!”.

Og det er også en helt legitim bevæggrund, der

senere kan åbne for andre horisonter.

“Og uden mødet med det, der begejstrer, det der

undrer, eller det, der irriterer os; uden mødet med

det unyttige og det uventede i kunsten

og i dette tilfælde den professionelle musik

ville vi slet ikke have muligheden for at “bruge”

de mange muligheder, som de møder åbner

både i forhold til at sikre forankringen før,

oplevelsen under og sporene efter.”

Når musikken spiller

Kultur er dermed ikke bare et møde, en oplevelse eller underholdning – det er dannel-

se. Når musikken spiller, er det ikke ‘kun’ koncerten, der tæller. Det handler om det

fællesskab, den kultur, det sprog og de værdifulde oplevelser, som elever, lærere og

kunstnere skaber sammen. KulturCrew giver børnene en unik mulighed for at tage del

i kulturen omkring dem – og det er netop denne proces, der er hjertet i det, vi gør i

Holbæk Kommune.

Ungeinddragelse skaber værdi i kommunen

Hvis vi ikke blot ønsker at skabe små forandringer og crews på de enkelte skoler, men

tager den kulturelle dannelse, ungeinddragelsen og medskabelsen seriøst – og hvis vi

samtidig ønsker at forankre de værdier i vores måde at arbejde med kultur i vores

kommune, så kræver det et langsigtet og strategisk blik. Det kræver en villighed til at

organisere os omkring den unge målgruppe, og det kræver helt grundlæggende en ud-

videt forståelse for forskellige, men ligeværdige måder at anskue kunstens, og i dette

tilfælde skolekoncertens, værdi.

Fra et kommunalt perspektiv kan mødet med den professionelle kunst åbne verdener

og tænde gnister i talenter. Men mødet kan også være en kvalificeret anledning til at

involvere unge før, under og efter i nye fællesskaber, der skaber engagement og delta-

gelse bredere set.

I denne optik får arbejdet med KulturCrew en anden værdi end den, der skabes i selve

oplevelsen under skolekoncerterne. Her arbejdes med ungefællesskaber, som ikke

nødvendigvis udfolder sig på scener eller med instrumenter. Nogle unge ønsker måske

at arbejde bag om scenerne, med formidling, rammer og platforme, eller måske er de

bare drevet af lysten til at være deltagende eller af nysgerrigheden på nye interesser.

Hvis vi er bevidste om denne værdiskabelse, der kan finde sted rundt om de kunstne-

riske møder, og hvis vi tør at tale om forskellige forståelser af kunstens værdi, så har

KulturCrew og skolekoncerterne potentialer, der rækker langt ud over scenekanterne

og langt ind i kommunens kerneopgave – at sikre de bedst mulige rammer for mang-

foldighed, trivsel, stærke fællesskaber og inkluderende miljøer.

I denne optik ‘bruger’ vi skolekoncerterne strategisk, hvilket altid er et risikabelt sta-

tement. For reducerer vi så ikke blot kunsten til et middel, spændes den ikke bare for

en vogn, djøfficeres den ikke, og negligerer vi hermed ikke dens værdi i egen ret? Nej,

det mener vi ikke – tværtimod! Kultur og kunst af høj kvalitet er også kunst og kultur

der virker mod andre formål. Og uden mødet med det, der begejstrer, det, der undrer,

eller det, der irriterer os; uden mødet med det unyttige og det uventede i kunsten og i

dette tilfælde den professionelle musik, ville vi slet ikke have muligheden for at ‘bruge’

de mange muligheder, som de møder åbner både i forhold til at sikre forankringen før,

oplevelsen under og sporene efter.

Det strategiske arbejde med ungeinddragelse på kulturområdet nødvendiggør en

bredere dialog og forståelse for ligeværdighed mellem det kunstneriske møde (sko-

lekoncerten) og kulturen omkring det. Når vi skal tale om værdien af skolekoncer-

terne og arbejdet med KulturCrews, så skal vi også tale om det bredere samfunds-

mæssige dannelsesperspektiv og den kommunale opgave, der er knyttet hertil med

at skabe et levende, mangfoldigt og inkluderende kulturliv, der betyder mere for

flere. De perspektiver er helt centrale for, hvorfor det giver mening for kommuner

Når børn skaber kulturen

og skoler at arbejde med skolekoncerterne og kulturcrews, da opgaven simpelthen

bliver større.

Ungeinddragelse som politisk ambition

I efteråret 2024 godkendte kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune en ny kultur-

og fritidspolitik. Heri fremhæves den politiske ambition ‘Det begynder med børn og

unge’: Alle børn har ret til at være en del af kulturelle fællesskaber, hvor de oplever at

deres deltagelse gør en forskel. I den ambition ligger et politisk ønske om ikke blot at

sikre mødet med kulturen og kunstformerne, men i lige så høj grad sikre involvering

af børn og unge i mulighederne rundt om de møder bl.a. gennem en videreudvikling af

skolernes KulturCrew. Den politiske ambition om ungeinvolvering har udviklet sig på

baggrund af flere års målrettet arbejde med unge som medskabere og understøttelse af

kreative ungefællesskaber.

Så skal børn og unge være med til at skabe kulturen? Ja, selvfølgelig skal de det, for

det skaber værdi på alle planer. Men ambitionen stiller krav til den måde, vi samarbej-

der på, taler om værdi og til en accept af, at det ikke er nok at sikre mødet med den

professionelle musik – vi skal også sikre mulighederne for at unge kan engagere sig,

forholde sig, tale om og deltage rundt om de møder. Det styrker den enkeltes dannel-

se, det styrker kulturen på skolerne, og det skaber udvikling, engagement og fælles-

skaber i samfundet.

OM FORFATTEREN

Vicki Lindstrøm Frederiksen

er børnekulturkonsulent i Holbæk Kommune

og arbejder med at styrke børns møde med kunst og kultur. Hun har an-

svaret for ’Åben Skole’, hvor hun arbejder på at skabe stærke partnerska-

ber mellem kulturaktører, skoler og dagtilbud. Hendes arbejde omhandler

bl.a. at udvikle og understøtte eksterne læringsmiljøer, der sikrer, at alle

børn får mulighed for både at møde og skabe kunst og kultur. Vickis

opgaver omfatter bl.a. rollen som LMS-kommunekontaktperson og facili-

teringen af et kulturnetværk på tværs af skolerne i kommunen. Derudover

har hun det kommunale ansvar for KulturCrew, hvilket indebærer at

engagere og inddrage børn og unge som kulturskabere og ambassadører

for kulturlivet.

OM FORFATTEREN

Sisse Østergaard Ravnholt

er chefkonsulent på kulturområdet med fokus

på udvikling og realisering af større strategiske og tværgående kulturind-

satser. Hun er optaget af det professionelle arbejde mod fælles formål og

forståelser samt læringsprocesser for, med og af institutioner, aktører og

borgere. Hendes faglige ambition er at sætte indsatser ind i en udviklende

sammenhæng med et før-under-efter-perspektiv, hvor der bygges videre

på de gode erfaringer og læres af de mindre gode. Sisse er dertil særligt

optaget af, hvordan Holbæk Kommune ikke blot sikrer, at borgere i alle

aldre møder kunsten og kulturen, men også hvordan de på mange for-

skellige måder kan engagere sig og inviteres ind uanset forudsætninger

eller forudgående kendskab.

Når musikken spiller

Forskere og skolelærere har ikke

mange redskaber til opfølgning på

æstetiske elevoplevelser, og vores

undersøgelse kan således også

give et fokus på lærernes redskaber

til at hjælpe eleverne både før og

efter skolekoncerter, hvilket kan øge

værdien af dem yderligere.”

Selvforglemmende

og involverende

fællesskabsoplevelser

Når mixede metoder til æstetiske oplevelser

møder elever til koncert

Af Heidi Philipsen, lektor, Syddansk Universitet

At forske i og forstå oplevelser af elevers møde med professionelle skolekoncerter

er ikke en simpel opgave. Det kræver flere forskellige tilgange til data og anvendelse

af kreative forskningsmetoder. I forskningsprojektet, ‘Når musikken spiller’, har vi

desuden haft særligt fokus på vigtigheden af ‘oplæg’ og ‘nedlæg’ til koncerten, for

hvordan får man oplevelsen til at udfolde og forankre sig, og hvad kan lærerne gøre?

Vi ved alt for lidt om, hvad elever får ud af professionelle skolekoncerter, og hvilke

værdier koncerterne kan skabe. For hvordan kan man overhovedet ‘måle’ elevers

koncertoplevelser? Forskere og skolelærere har ikke mange redskaber til dén type

undersøgelser, og derfor er det artiklens intention at bidrage med metodeindsigter.

I undersøgelsen bag artiklen har vi været et forskerteam på fire forskere, der i to

år undersøgte Levende Musik i Skolens (LMS) skolekoncerter. Det gjorde vi ud fra

forskellige fagvinkler fra dannelse til læring og trivsel. I denne artikel udfordrer og

diskuterer jeg undervejs de metoder, som både vi (forskerteamet) og LMS har anvendt

til at indkredse LMS’ effekter. For selv at have en kerne at vurdere metoderne ud fra,

har jeg yderligere fokuseret på brugen af LMS’ undervisningsmateriale (UV-materiale).

Fokusområdet er altså: Hvordan kan man undersøge professionelle skolekoncerter på

en værdifuld måde gennem relevante metoder og med fokus på UV-materiale? Min

undersøgelse handler om, hvad vi i teamet har lært rent metodemæssigt ved at udfor-

ske LMS’ ordning. Desuden medtænkes også, hvilke oplevelser og værdier professio-

nelle skolekoncerter kan give elever, og hvordan UV-materialet påvirker dem.

Metodemix som tilgang

I forskningsprojektet har vi været fire forskere, Henriette Blomgren, Mikkel Snorre

Boysen, Thomas Thorsen og undertegnede, i samarbejde med LMS. I efteråret 2023

aflagde vi feltbesøg på en række danske grundskoler, og de data vi efterfølgende lagde

til grund for vores forskning er: 1) Skoleevalueringer fra LMS (2013-24), 2) obser-

vationer af forberedelse med UV-materiale (UV-forløb) og koncerter på tre udvalgte

skoler og 3) interviews med elever og lærere knyttet til disse forløb samt tegninger fra

eleverne.

Evalueringer foretaget af lærere på baggrund af LMS’ skolekoncerter.

Når musikken spiller

Vores undersøgelse mixer altså kvantitative og kvalitative metoder med mest vægt på

det sidste. At undersøgelsen er baseret på en såkaldt ‘metodetriangulering’ betyder, at

vi anvendte flere forskellige metoder til at indsamle data og udvikle dybere forståelser

af elevernes oplevelser. Vi har dermed samlet mange forskellige data og efterfølgende

analyseret en del af dem sammen. Fordelen ved at være et team er, at vi har kunnet

dække en bred elevgruppe, og at vi har sammenlignet og vendt analyser af data med

hinanden. Vi har suppleret analyserne ved at se på LMS’ egne data (skoleevaluerin-

ger), men ulempen er, at datamaterialet er stort og derfor tidskrævende at analysere.

Man kan dog sagtens som lærer selv arbejde med mindre undersøgelser af elevers

koncertoplevelser og inddrage dem aktivt i det.

Jeg involverede i undersøgelsen både det, jeg kalder for hhv. ‘oplæg’ og ‘nedlæg’ til

koncertoplevelserne, da det viste sig, at de var vigtige for måden, koncerterne kom til

at fungere på. Med begrebet ‘oplæg’ mener jeg det UV-materiale, eleverne blev mødt

med

før

koncertoplevelsen (her kan også nævnes de såkaldte KulturCrew, der tager

imod musikerne). Med begrebet ‘nedlæg’ relaterer jeg til den måde, koncerter blev

efterbehandlet på. UV-materialet er i LMS’ udlægning som oftest muligt at bruge både

før og efter koncerterne. Vi er i vores empiri dog kun stødt på, at materialet er blevet

brugt før.

At måle æstetiske oplevelser er ikke nemt. Hvad måler man på og hvordan? Og

studerer man processerne, mens de foregår eller efter? Skoleevalueringerne indeholdt

et stort datasæt, der kunne give overblik, men som manglede en dybere forståelse af

koncertoplevelser i elevhøjde. De udfyldes af lærerne og kan derfor ikke stå alene. På

den baggrund besøgte vi skolerne og overværede koncerterne for at ‘tilgå’ elevoplevel-

serne nærmere.

Professor Kirsten Drotner adresserer, at det er vigtigt med viden om det, hun betegner

som ‘æstetiske praksisser’, både på individuelt, socialt og kulturelt niveau. Ligeledes

har hun og andre læringsforskere udpeget, at møder med ‘andethed’ har potentiale for

at skabe dannelse. Skolekoncerter har masser af andethed at byde på med musikere

og musikgenrer, som eleverne ellers aldrig møder, og selvom dannelse ikke er kernen

i denne artikel, er andethed alligevel et område, vi indtænker – især på det sociale

niveau. At møde nogen og noget, der afviger fra én selv og det normale skoleskema,

har potentiale for at udvide og udvikle – eller ‘bare’ give en atypisk oplevelse. Men for

at indkredse sådanne aspekter, skal man undersøge mere og andet end skoleevaluerin-

ger – udfyldt af lærere.

Tegninger som metode

Som nævnt indledningsvist anvendte vi i undersøgelsen også kreative, visuelle meto-

der, idet vi fik eleverne til at tegne. F.eks. blev 8. klassen, som jeg observerede, bedt

om at tegne deres oplevelse af koncerten. De skulle også give oplevelsen en bedømmel-

se med tal fra 1-10 (ift. ‘hvor god en oplevelse havde du?’). Efterfølgende interviewede

jeg elever i to fokusgrupper. Gennemsnittet af 20 elevers bedømmelse var 6,3, hvilket

umiddelbart er en pæn evaluering. Men vil man dybere i elevernes oplevelser, må vi

dykke ned i deres tegninger og bruge visuelle metoder som supplement til analysen.

Buscatto, 2016

Philipsen, 2022

Drotner, 1999: 62

Selvforglemmende og involverende fællesskabsoplevelser

Kreative, visuelle metoder er et fænomen, der indkredser forskellige tilgange til at ska-

be forskningsmateriale ved at invitere respondenter til at bruge/skabe billeder. De kan

enten produceres af deltagerne selv (f.eks. som tegninger), men kan også udvælges og

tildeles eleverne af lærerne. Sådanne metoder er brugt indenfor bl.a. medieforskning

især blandt børn/unge og oftest om komplekse emner. De kan anvendes for at igang-

sætte samtaler eller få en ide om respondenters forhold til et fænomen.

Den visuelle metode var for os relevant for at blive inviteret ind i elevernes hoveder og

dermed i koncertoplevelsen. Samtidig kan den visuelle metode udløse metarefleksioner

hos deltagerne (‘aha, det var derfor, jeg oplevede det sådan’). Billeder eller tegnin-

ger kan dog ikke stå alene, men bør indgå sammen med andre data. I øvrigt har vi

anvendt flere artefakter end tegninger i vores undersøgelse, f.eks. bamser og dukker,

eleverne kunne kommunikere med (indskoling og mellemtrin). Alle sådanne artefakter

i et undersøgelsesrum er med til at forme undersøgelsen og dens resultater.

For os i forskergruppen var det et eksperiment at prøve den beskrevne kreative, visuel-

le metode af, og vi blev positivt overrasket over, hvor relevante resultater, det frem-

bragte. Nogle af eleverne byggede selv videre på tegningerne med supplerende ord. I

vores undersøgelse i 8. klasse tilføjede en del elever forklarende ord på deres tegninger,

f.eks. har en elev skrevet ‘smil på læben’ for at supplere en smilende mund, en anden

har skrevet ‘lyttende’ ved et tegnet øre. Man kan måske se dette som et signal om, at

de ikke synes, deres tegninger er gode eller præcise nok. Hvor flot eller formfuldendt,

der tegnes, er ikke afgørende for metodens værdi, eller for dét som tegningerne kan

medvirke til at sige om koncertoplevelserne.

Tegningerne ‘taler’

På trods af det relativt lille tegnemateriale, vi samlede, opfatter vi metoderne som vær-

difulde. Især når det er en æstetisk oplevelse, deltagere skal indkredse, kan det være

svært med ord eller tal alene. Det er optimalt, at de tegner umiddelbart efter selve

oplevelsen, der ellers risikerer at fortone sig eller at blive overanalyseret af deltagerne.

Hos os viste det sig værdifuldt, at vi bad respondenterne tegne deres koncertoplevelser

og derpå brugte tegninger som samtalestarter (især blandt de yngre elever).

Fig. 1. Tegning fra elev i 1. klasse (forsker Henriette Blomgren)

Buckingham, 2009

Rose, 2022

Grønning og Tosca, 2024

Når musikken spiller

Selvom man skal passe på ikke at overfortolke, kan man ud af tegningen fra 1. klasse

(figur 1) læse glæde (smilende ansigter blandt publikum). Man kan også tolke, at klas-

serne sad grupperet klassevis og var tæt på musikerne. Eleven har gjort sig umage med

at tegne instrumenter og give de tre musikere farverigt tøj på. Det fremgår, at musiker-

ne er skildret som større og med flere detaljer end publikum.

Vi erfarede også, at flere tegnefelter efter hinanden gav anledning til at tegne et lille

narrativt forløb, der tilsammen indkredsede deres oplevelse af koncerten. Vores inter-

views illustrerer desuden, at tegningerne ofte virkede som dialogværktøj mellem elev

og interviewer. Tegningen (figur 2) viser, at eleven har fået et narrativ ud af koncerten.

Figur 2. Tegning fra elev i 5. kl. (forsker Thomas Thorsen og Mikkel Boysen)

Tegningerne af dans er lavet af elever fra 8. klasse (figur 3). De illustrerer det (= min

fortolkning), at eleverne under koncerten oplevede et fællesskab i dansen.

Figur 3. Tegninger fra elever i 8. kl. (forsker Heidi Philipsen)

At tegne kan tilbyde eleverne et slags ‘nedlæg’ efter koncerterne: Hvad gav denne op-

levelse mig? Nedlæg medvirker til at forlænge og forholde sig til oplevelsen. Forskere

og skolelærere har ikke mange redskaber til opfølgning på æstetiske elevoplevelser, og

vores undersøgelse kan således også give et fokus på lærernes redskaber til at hjælpe

eleverne både før og efter skolekoncerter, hvilket kan øge værdien af dem yderligere.

Selvforglemmende og involverende fællesskabsoplevelser

“Koncerterne synes at tilbyde eleverne et skift i

deres sociale performance for en stund. De gik

fra at sidde stille på stolene – mange med deres

hætte op om ørene – til at de forlod det lukkede

kropssprog og overgav sig til dansen.”

Tegningerne suppleres – observation og interview

Undervisningsforløbet i 8. kl., der forberedte eleverne på koncerten (via LMS’

UV-materiale), varede to klokketimer. Forløbet handlede om de folkeviser, som

indgik i koncerten. I interviewet ville eleverne gerne tale om UV-materialet, men det

fyldte intet i deres tegninger. Adspurgt, hvad de syntes om forberedelsen, gav flere

af eleverne udtryk for, at arbejdet med folkeviserne gav mening: “Jeg

synes i hvert

fald, det var godt, at vi arbejdede med det inden, fordi så vidste vi, hvad det gik ud

på, og hvad de mente”.

Nogle af folkeviserne kunne eleverne altså genkende i selve

koncerten. Det oplevedes som en kærkommen genkendelighed, der skabte tryghed i

oplevelsen.

Vurderet ud fra både tegninger og interviews gjorde dansen, som varede fem minutter

ud af den 45 lange koncert, et stort indtryk på eleverne. I interviewene blev eleverne

bedt om at fortælle, hvad der var godt eller skidt ved koncerten. I en af grupperne

fremhævede flere elever, det at være aktiv: “Jeg

kunne godt lide, at vi var mere aktive.

Det har vi ikke prøvet før, at vi var oppe at stå og lave noget, i stedet for at det bliver,

at vi bare sidder ned. Det var fint.”

. Eleverne syntes enige om, at dansen var et posi-

tivt element i koncerten. At den gjorde dem aktive, og at de blev involveret i modsæt-

ning til at kede sig.

Koncerterne synes at tilbyde eleverne et skift i deres sociale performance for en stund.

De gik fra at sidde stille på stolene – mange (især de ældre elever) med deres hætte op

om ørene – til at de forlod det lukkede kropssprog og overgav sig til dansen. Dette

tolker jeg som ‘at give sig hen’ til oplevelsen. Eller i hvert fald at give det en chance.

Man kunne tydeligt se, at 8. klasses skepsis over at skulle til koncert med et ukendt

band blev vendt til mere begejstring, end de selv havde forventet.

Koncerten smittede af på deres tegninger og interviews og især dansen gjorde indtryk:

Alle dansede med, måske til deres egen og lærernes overraskelse. Måske fordi ban-

det havde rammesat dansesektionen på en klar måde. Mange smøgede ærmerne ned

over hænderne for ikke at komme til at røre ved hinandens hænder. De smågrinede

også lidt ved situationen. Men de deltog, og de huskede dansen både i deres tegninger

og interviews. Det lykkedes også bandet at få alle elever tilbage på plads, da dansen

sluttede, uden bøvl, og uden at lærerne organiserede deres siddepladser (som de gjorde

indledningsvis). Det var bemærkelsesværdigt at være en del af. Det vidnede om en

form for opslugthed eller i hvert fald accept fra de store elevers side. Det blev en invol-

verende oplevelse, vil jeg konkludere.

Interview fokusgruppe 8. kl. Forsker: Heidi Philipsen, oktober 2023

Ibid

Når musikken spiller

Selvforglemmende og involverende fællesskabsoplevelser

Jeg har i artiklen udforsket et fænomen, som metodemæssigt er ret uudfoldet, og

som det er nødvendigt med mere viden om. Som samlet forskerteam undersøgte vi

fænomenet ‘professionelle skolekoncerter’, og vi gjorde det gennem mixede metoder.

Det man bl.a. kan konkludere er, at vores observationer og tegninger blev vigtige dele

af vores viden om elevernes koncertoplevelser. Skoleevalueringerne kunne ikke stå

alene, men blev suppleret af elevernes egne reaktioner og tegninger. Det viste sig, at

de kvalitative data er nødvendige for at forstå fænomenet fra elevernes perspektiv. At

samle den slags data skaber grundlag for at argumentere for æstetiske oplevelsers ibo-

ende værdi for elever. Professionelle skolekoncerter kan hjælpe med at åbne en større

verden for eleverne og fællesskaberne. Vores empiri indikerer, at der skete åbninger i

mødet med koncerterne.

De to mest centrale pointer fra artiklen er:

1. Metodemæssigt giver det mening at tilgå fænomenet ‘professionelle skolekon-

certoplevelser’ gennem mixede metoder som f.eks. evalueringer, observationer,

interviews og tegninger. En del af disse redskaber kan lærerne også selv bruge, så de

og eleverne får mere ud af selve koncertoplevelserne.

2. Metodemæssigt har de enkelte elementer svært ved at stå alene. Men når vi kom-

binerer dem, hjælper tal, tegninger, observationer og interviews til en forståelse af

LMS’ slutevalueringer. Samtidig giver metoderne en mere nuanceret forståelse af

skolekoncertoplevelser fra et elevperspektiv.

Vi fik mest ud af de data, der blev hentet i elevhøjde, altså gennem konkrete møder

med elever. Vores undersøgelser peger på, at koncerter på skoler kan blive involveren-

de oplevelser, ikke kun for eleverne, men også for lærere og forskere. Vores forskning

viser, at koncertoplevelser kan have en iboende værdi, der ikke er betinget af direkte

medskaben. Det nærmeste, vi kommer at navngive dén type koncertoplevelser, vi har

set i undersøgelsen, er: Selvforglemmende og involverende fællesskabsoplevelser, som

tilbyder eleverne værdier som det at være en del af noget større og andet.

Vil man længere ind i selve oplevelsen end tegninger, interviews og observationer, kan man anvende

’redskaber’, der måler på selve elevernes kroppe (pulsure f.eks.). Ligesom man som forsker får værdifulde

informationer fra elevernes kropssprog ved at observere dem, kan disse data supplere ved at måle f.eks.

begejstringsniveauet på elevernes kroppe.

Philipsen, Blomgren, Boysen og Thorsen, 2025

OM FORFATTEREN

Heidi Philipsen

er ph.d. og lektor på Institut for Design, Medier og Uddan-

nelsesvidenskab på Syddansk Universitet (SDU) og desuden faglig leder

af uddannelsen ’Manuskriptudvikling’ på SDU. Hun har igennem mange

år forsket i kreative skabelsesprocesser og har tidligere været en del af

projektet ’Den magiske musikmaskine’ om elevers processer med at skabe

musik i skolen. Hun samarbejder ofte med Center for Grundskoleforskning.

Endelig er Heidi del af forskergruppen i forskningsprojektet ’Når musikken

spiller.’

Selvforglemmende og involverende fællesskabsoplevelser

REFERENCER

Buckingham,

D. (2009). Creative visual methods in media research:

possibilities, problems and proposals. I

Media, culture & society, 31(4),

pp. 633-652.

Buscatto,

M. (2016). Practising Reflexivity in Ethnography. I Silverman, D.

(red.),

Qualitative Research

(4 udg., s. 137-151). Los Angeles: SAGE.

Drotner,

K. (1999).

At skabe sig – selv,

Kbh., Gyldendal uddannelse.

Grønning,

A. & Tosca, S. (2024). At tegne om medier og bæredygtighed,

Medier og Bæredygtighed,

red. Grønning, A. Birkved, M. og

Rasmussen, L., Syddansk Universitetsforlag, pp. 127-144.

Hansen, N.

F., Heiden, T. R. og Boysen, M. S. W. (2024) Fritidspædagogik

som decentreringskunst: Unges identitetsarbejde mellem

oplevelsestunneler og åbne horisonter, i

Fritids- og

ungdomspædagogik: En grundbog i fritids- og ungdomspædagogisk

arbejde med større børn og unge,

red. Christoffer Schultz, C. og

Petersen, K. E., Ungdomsringen, pp. 140-163.

Kvale,

S. & Brinkmann, S. (2015).

Interview: Det kvalitative

forskningsinterview som håndværk.

Kbh. Hans Reitzels Forlag.

Philipsen,

H. (2022). Metoder til skabelse af kreative skabelsesprocesser, i

Grønning, A. Lundtofte, T. & Walther, B. K.

Medievidenskab – metoder

og teorier,

Syddansk Universitetsforlag, pp. 179-196.

Philipsen,

H., Blomgren, H., Boysen M. & Thorsen, T. (2025). Elevoplevelser

af professionelle skolekoncerter – Et casestudy af ’Levende Musik i

Skolen’ i

TÆP,

2025.

Rose,

G. (2022). Visual methodologies: An introduction to researching with

visual materials.

Visual methodologies.

Sage.

Når musikken spiller