Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 182
Offentligt
3015944_0001.png
Kulturudvalget
Uddrag af Europaudvalgets kommenterede dagsorden til mødet den 9.
maj for så vidt angår de punkter, der er relevante for Kulturudvalgets
arbejde
Denne note indeholder uddrag vedrørende følgende
dagsordenspunkter:
6. maj 2025
Rådsmøde (kultur og sport) den 13 maj 2025 ............................................. 2
1. Rådskonklusioner om understøttelse af unge kunstnere og kulturelle
og kreative professionelle aktørers karrierestart...………………….…2
2. Rådskonklusioner om evaluering af den retlige ramme for tjenester,
der leverer audiovisuelt indhold…………………………………….…...2
3. Den næste generation af Et Kreativt Europa-programmet for 2028-
2034 og Kulturkompasset………………………………………………..3
4. Konklusioner fra Rådet og fra repræsentanterne for medlems-
staternes regeringer, forsamlet i Rådet, om en ny tilgang til sportens
rolle i uddannelsesprocessen……………………………………………4
5. Atleters rolle i skabelse af en udviklingsstrategi for sportsområdet....6
Intern note
Christine Farbøl (3126)
FO = Forhandlingsoplæg
L = Lukket punkt
For en forklaring af centrale begreber læs yderligere
her.
Side 1 | 6
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 182: Uddrag af EUU's kommenterede dagsorden den 9 maj med punkter relevante for Kulturudvalget
3015944_0002.png
Rådsmøde (kultur og sport den 13. maj)
Ansvarlig EU-konsulent: Christine Islann Farbøl, 3126
1.
Rådskonklusioner om understøttelse af unge kunstnere og kulturelle og
kreative professionelle aktørers karrierestart
Hvad handler sagen om og hvad skal der ske på rådsmødet?
Det polske formandskab har fremlagt et udkast til rådkonklusioner om,
hvordan man kan understøtte unge kunstnere og kulturelle og kreative i
deres karrierestart. Udkastet ventes vedtaget på rådsmødet den 13. maj.
Konklusionsudkastet tager udgangspunkt i de udfordringer, som unge aktører
oplever i forbindelse med at etablere sig på arbejdsmarkedet og muligheder
for at kunne leve af sin kunst. I konklusionerne opfordrer formandskabet bl.a.
EU’s medlemsstater til at tage højde for, at der er et behov for særlige
kompetencer i de kunstneriske uddannelser inden for bl.a. entreprenørskab,
ophavsret, ny teknologi mv. samt at facilitere netværks- og mentorforløb.
Dertil opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme unge
kunstnere og kulturaktørers vilkår, understøtte deres deltagelse i
europæiskstøttede projekter, fremme data om dem m.fl. Kommissionen
opfordres desuden til målrettet at videreudvikle projekter for de unge aktører,
lette ansøgningsprocedurer til EU-støtte, nedbringe deres administrative
byrder samt formidle god praksis mellem medlemsstaterne.
Høringssvar
Udkastet til rådskonklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for
kulturpolitiske spørgsmål med frist den 27. marts 2025. Høringen gav ikke
anledning til bemærkninger.
Regeringens holdning
Regeringen ser positivt på, at der med rådskonklusionsudkastet sættes fokus
på, at unge kunstnere og kulturaktørers har særlige udfordringer, når det
gælder om at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet og leve af sin kunst.
2.
Rådskonklusioner om evaluering af den retlige ramme for tjenester, der
leverer audiovisuelt indhold
Hvad handler sagen om og hvad skal der ske på rådsmødet?
Kommissionen skal evaluere direktivet om audiovisuelle medietjenester
(AVMS-direktivet) senest i december 2026. Det polske formandskab ønsker
Side 2 | 6
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 182: Uddrag af EUU's kommenterede dagsorden den 9 maj med punkter relevante for Kulturudvalget
3015944_0003.png
at inddrage Rådet frem mod en evaluering og har derfor fremlagt et udkast til
rådskonklusioner, som skal igangsætte en tidlig inddragelse af Rådet.
Udkastet søges vedtaget på rådsmødet.
Rådskonklusionsudkastet tager udgangspunkt i det ændrede mediemarked
og den teknologiske og digitale udvikling siden den sidste revision af
direktivet i 2018. Formålet er især at sætte fokus på, hvilke dele af direktivet,
der skal evalueres for at imødegå denne udvikling samt at sætte fokus på de
emner, som medlemsstaterne ønsker en evaluering af og støtter enstemmigt.
Udkastet rummer en række opfordringer til Kommissionen og
medlemsstaterne om direktivets anvendelsesområde, herunder muligheden
for at omfatte nye medielignende tjenesterne såsom influenter, bloggere mv.,
regler om videodelingsplatforme, beskyttelse af mindreårige og
konkurrencevilkår på det audiovisuelle mediemarked. Medlemsstaterne
opfordres også til at sikre grænseoverskridende samarbejde, fremme
mediepluralisme og understøtte medieindhold af almen interesse.
Høringssvar
Udkastet til rådskonklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for
kulturpolitiske spørgsmål med frist 27. marts 2025. Høringen gav ikke
anledning til bemærkninger.
Regeringens holdning
Regeringen ser positivt på, at der med rådskonklusionsudkastet tages en
tidlig afklaring af emner, hvor der blandt medlemsstaterne er bred opbakning
til en grundig evaluering af direktivet samtidig med, at der skabes
opmærksomhed om centrale formål ved det nuværende regelsæt. I den
forbindelse ser regeringen det som rigtigt, at der med udkastet sikres fokus
på bl.a. direktivets anvendelsesområde, beskyttelse af mindreårige, regler for
videodelingsplatforme, gode rammevilkår for audiovisuelle medietjenester og
indhold og grænseoverskridende samarbejde. Regeringen ser det som
særligt positivt, at der i rådskonklusionsudkastet sikres opmærksomhed på
problemstillinger ved at tildele fremtrædende placering til medietjenester af
almen interesse.
3.
Den næste generation af Et Kreativt Europa-programmet for 2028-2034
og Kulturkompasset
Hvad handler sagen om og hvad skal der ske på rådsmødet?
På rådsmødet drøftes først videreførelsen af EU-støtteprogrammet
”Et
Kreativt Europa” og herefter Kommissionens annoncerede
initiativ om et
Side 3 | 6
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 182: Uddrag af EUU's kommenterede dagsorden den 9 maj med punkter relevante for Kulturudvalget
3015944_0004.png
Kulturpas. Der lægges op til en drøftelse af ministrenes ønsker til EU’s
fremtidige understøttende rolle og strategiske samarbejde på kulturområdet.
”Et kreativt Europa”
har siden 2014 støttet den europæisk kulturelle og
kreative kultur. Det nuværende program udløber i 2017 og drøftelsen tager
derfor udgangspunkt i, hvordan programmet videreføres i EU’s flerårige
finansielle ramme fra 2028-2034. I 2025
Ursula von Der Leyen har udstukket et
mandat
til Kulturkommissær, Glenn
Micallef, om at udvikle et nye kulturpas, som skal danne en overordnet
strategisk ramme for kulturens mange dimensioner. Den 20. marts
faciliterede Micallef det første møde om udformningen af kulturpasset med
repræsentanter fra bl.a. 50 kulturorganisationer.
Høringssvar
Punktet om den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-
specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 27. marts 2025.
Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.
Regeringens holdning
Regeringen ser positivt på, at der med debatten skabes mulighed for at
drøfte det fremtidige understøttende og strategiske kultursamarbejde i EU-
regi. Det er samtidig vigtigt at adressere muligheder og udfordringer, som
kultursektoren i Europa står over for som følge af den geopolitiske situation,
den ny teknologi såsom kunstig intelligens, fokus på styrkelse af
konkurrenceevnen, klimaændringer mv.
Regeringen finder i den forbindelse, at flere af de muligheder og udfordringer,
som kultursektoren står over for, har en grænseoverskridende karakter, som
effektivt kan adresseres på europæisk niveau. Der er derfor behov for, at
EU’s understøttende og strategiske indsatser til fordel for kulturområdet
fremtidssikres, så der bl.a. tages højde for geopolitikken og den teknologiske
udvikling såsom kunstig intelligens.
4.
Konklusioner fra Rådet og fra repræsentanterne for medlemsstaternes
regeringer, forsamlet i Rådet, om en ny tilgang til sportens rolle i
uddannelsesprocessen
Hvad handler sagen om og hvad skal der ske på rådsmødet?
Det polske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om en ny
integreret tilgang til sport og fysisk aktivitet i uddannelsessystemet. Punktet
er på rådsmødet til vedtagelse.
Side 4 | 6
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 182: Uddrag af EUU's kommenterede dagsorden den 9 maj med punkter relevante for Kulturudvalget
3015944_0005.png
I udkastet til rådskonklusioner gives der konkrete bud på, hvordan EU og de
enkelte medlemsstater kan styrke integrationen af sport og fysisk aktivitet i
uddannelsessystemet for at fremme mental sundhed og inklusion blandt børn
og unge og skabe større tilslutning til organiseret sport. Medlemsstaterne og
Kommissionen opfordres til at undersøge og fremme tværgående tilgange og
synergier inden for sport, uddannelse, ungdom, sundhed og byplanlægning.
Dertil opfordres medlemsstaterne bl.a. til at styrke og udvikle tværgående
samarbejder mellem sportssektoren, lokale myndigheder, skoler og
civilsamfund, mens Kommissionen opfordres til at inkludere sport og fysisk
aktivitet i relevante EU-politikker.
Konklusionsudkastet skal ses i forlængelse af
EU’s arbejdsplan for sport for
2024-2027,
hvori sport og uddannelse er et centralt emne. Arbejdsplanen
fungerer som et vejledende instrument til fremme af samarbejdet mellem EU-
institutionerne, medlemsstaterne og interessenter på sportsområdet.
Udkastet til rådskonklusioner skal også ses i sammenhæng med
formandskabets prioritet om at styrke sportens rolle i uddannelsessystemet
og adressere udfordringerne med det faldende niveau af fysisk aktivitet
blandt børn og unge i EU.
Høringssvar
Udkastet til konklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for
kulturpolitiske spørgsmål med frist den 27. marts 2025. Høringen gav ikke
anledning til bemærkninger.
Konklusionsudkastet har derudover løbende været sendt i høring hos
relevante idrætsaktører som Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI, ISCA
(International Sport and Culture Association), Idrættens Analyseinstitut,
Lokale og Anlægsfonden, Dansk Firma-idræt, Anti Doping Danmark, Sport
Event Denmark og Team Danmark. Kulturministeriet oplyser, at
bemærkningerne fra sportsbevægelsen overordnet set har været positive
med mindre bemærkninger vedrørende læringsformer nævnt i udkastet og i
forhold til opmærksomheden på det danske foreningsliv.
Regeringens holdning
Regeringen ser overordnet positivt på formålet med konklusionerne, som er
at få flere børn og unge til at bevæge sig i løbet af skoledagen, herunder
hvordan skoler og idrætsforeninger kan fremme og bidrage til dette.
Det er dog samtidig vigtigt for regeringen, at konklusionsudkastet tager højde
for medlemsstaternes egne forhold og strukturer, herunder også sportens
Side 5 | 6
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 182: Uddrag af EUU's kommenterede dagsorden den 9 maj med punkter relevante for Kulturudvalget
3015944_0006.png
selvbestemmelse. Der vurderes at være fundet en passende balance i
udkastet.
Bemærkninger og forslag til spørgsmål
Regeringen oplyser, at der skal tages højde for medlemsstaternes egne
forhold og strukturer, og at der er fundet en passende balance i udkastet.
Der kan eventuelt spørges indtil, om ministeren kan uddybe, hvad der giver
denne balance.
5.
Atleters rolle i skabelse af en udviklingsstrategi for sportsområdet
Hvad handler sagen om og hvad skal der ske på rådsmødet?
På rådsmødet drøftes atleters rolle i at skabe en udviklingsstrategi for
sportsområdet. Drøftelsen skal især ses i lyset af, at sportsudøveres
rettigheder er et centralt emne i EU’s arbejdsplan for sport 2024-2027.
Høringssvar
Punktet om den politiske drøftelse blev sendt i høring i EU-specialudvalget
for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 27. marts 2025. Høringen gav ikke
anledning til bemærkninger.
Derudover forventes det, at diskussionsoplægget sendes til orientering hos
relevante idrætsaktører som Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI, ISCA
(International Sport and Culture Association), Idrættens Analyseinstitut,
Lokale og Anlægsfonden, Dansk Firma-idræt, Anti Doping Danmark, Sport
Event Denmark og Team Danmark.
Regeringens holdning
Regeringen ser positivt på, at der med debatten skabes mulighed for at
drøfte sportsudøveres rolle i skabelsen af en udviklingsstrategi for
sportsområdet og atletinddragelse generelt. Hvis man ønsker at skabe et
godt, bæredygtigt og effektivt idrætsmiljø, er det fundamentalt, at man husker
atleterne og sikrer, at de føler sig inddraget og hørt i beslutningerne.
Side 6 | 6