Til Folketingets Kulturudvalg
Vedr. foretræde den 9. april
Bevar de danske cirkus – før det er for sent
Kære medlemmer af Kulturudvalget,
Tak for, at vi som repræsentanter for Cirkusdirektørforeningen har fået foretræde for udvalget.
Det betyder meget for os, at der er øje for, hvilken stor og levende kulturarv de omrejsende
cirkus repræsenterer i Danmark.
Foretrædet er sat til 15 minutter, og vi fremlægger derfor med dette brev nogle af de centrale
pointer og baggrund for vores appel: Cirkus i Danmark er i fare, og uden politisk handling
risikerer vi at miste en unik del af vores fælles kulturarv.
For mit eget vedkommende – Benny Berdino – er cirkus ikke blot en profession, men et
livsværk og en videreførelse af min fars drengedrøm. Jeg står klar til at give faklen videre til
tredje generation, men vi kæmper i modvind. Forholdene er blevet så vanskelige, at
videreførelsen af livsværket er under pres.
Vi er dybt taknemmelige for det engangsbeløb, der sidste år blev afsat til de omrejsende
cirkus. Det gav et lille pusterum i en meget presset branche. Men vi må samtidig være ærlige
og sige, at det langt fra var tilstrækkeligt til at sikre en fremtid for dansk cirkus. Udviklingen
taler sit tydelige sprog.
Cirkus har i de seneste år lidt store og synlige tab. Cirkus Benneweis måtte lukke efter 128 år,
fordi økonomien ikke længere kunne bære. Cirkus Dannebrog gik konkurs i 2016, og tidligere i
år måtte Zirkus Nemo – på trods af både stor publikumsopbakning og kunstnerisk
gennemslagskraft – også dreje nøglen om med konkurs til følge. Det siger noget om, hvor
skrøbelig branchen er, og de udgifter som der er forbundet med at bringe kulturen ud i hele
landet – også for dem, der lykkes i publikums øjne. Mit eget Cirkus Arena turnerer til over 100
byer i løbet af en sæson – fra Skagen til Bornholm. Det er bl.a. dét, der gør cirkus så værdifuldt
– og så omkostningsrigt og sårbart.
I vores egen hverdag mærker vi de økonomiske realiteter med fuld kraft. Momsreglerne
rammer særligt hårdt i vores branche. Som mange andre former for kulturelle ydelser betaler
vi moms af vores hovedindtægtskilde – billetsalget – mens vores primære råvare,
arbejdskraften, ikke er momsbelagt. Der er altså ingen lønmoms, der kan modregnes i
momsregnskabet. Resultatet er, at momsen bliver den næststørste udgiftspost på en turné.
Selv har jeg i vinterens løb, med stor velvilje fra Told og Skat, indgået en afdragsordning på
700.000 kr. om måneden, mens cirkus vel at mærke har været lukket og ikke har haft
forestillinger – dertil renter. Dette er ikke bæredygtigt.