Fra:
"Sankt Jakobs Sogns Menighedsråd (7044)" <[email protected]>
Dato:
8. september 2025 kl. 14.08.35 CEST
Til:
Søren Espersen <[email protected]>
Emne: Brev til Kirkeordførerne fra Sankt Jakobs Sogns Menighedsråd
Kære Søren Espersen
Vi tillader at skrive personligt til dig som medlem af Folketingets kirkeudvalg, da vi som menighedsråd er
utrygge ved lovforslaget til menighedsrådslov: Hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det blive
en historisk forringelse af lokalt demokrati og selvstyre, det vil centralisere og forskyde magten og fjerne
nærheden og stoltheden ved at være sognekirke med sognepræst, sognegård og præstegård.
Vi savner andre langt mere oplagte løsningsforslag, der kan styrke det nære demokrati og understøtte
menighedsrådenes arbejde og myndighed, fremfor at fjerne ansvaret fra menighedsrådene, som
lovforslaget lægger op til.
Vi frygter store og meget løntunge provstier med mange nye medarbejdere, der har beslutningsmyndighed
langt ud i sognene uden at disse har ret til indsigelse. Vi frygter at den lokale økonomi vil skæres voldsomt
ned, når de nye superprovstier skal ansætte mange specialister til at varetage præstegårde (og sognegårde),
og at denne økonomi kan kun findes ét sted: I menighedsrådenes i forvejen begrænsede budget. At skære i
de lokale budgetter vil uomtvisteligt forringe agiliteten og arbejdsglæden blandt menighedsrådene.
Vi undrer os over at man i lovforslaget - fremfor at for at lægge op til centralisering i provstierne - ikke har
forsøgt at myndiggøre sognene ved at stille forslag om større, hurtigere og lettilgængelig specialbistand
(særligt i bygge- og personalesager), idet nærhed og hurtig ekspedition er de to vigtigste udfordringer for de
allerfleste sogne.
Lovforslaget vil tillige skære kraftigt ned i antal menighedsrådsmedlemmer (i Sankt Jakobs kirke vil vi
eksempelvis miste 33% - fra 12 til 8 medlemmer), hvilket helt urimeligt vil lægge flere byrder på de
tilbageblivende. Det er stærkt beklageligt og ganske udemokratisk således at snævre antallet af valgte
rådsmedlemmer ind, når der de facto de fleste steder er stor interesse for at stille op som
menighedsrådsmedlem og engagere sig i sit lokale kirkearbejde. Vi anerkender at det ikke er sådan alle
steder i landet, men igen bør man adressere den
demografiske
udfordring her snarere end af lade samtlige
af landets menighedsråd blive stækket.
For at kunne løfte særligt opgaverne med kirkebygninger og præsteboliger mere hensigtsmæssigt, kunne
vi ønske os, at menighedsrådets tungeste poster, særligt kirkeværgen, kunne deles blandt flere
menighedsrådsmedlemmer, og det faste honorar deles blandt disse. Dette er besynderligt nok ikke lovligt i
dag.
Langt de fleste menighedsråd i Danmark fungerer fremragende med stort og stærkt folkeligt engagement.
Menighedsrådsloven er fortsat en stor succes. Vi håber kirkeudvalget vil besinde sig på at ændre en lov der
fungerer, udelukkende på baggrund af problemer der skyldes
demografiske
ændringer i Danmark, og og
OFFENTLIG