HØRINGSSVAR
i anledning af Aftale mellem regeringen og en række partier:
’Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet’ af 21. maj 2025 med
Forslag til ændring af lov om folkekirken, jf lov om menighedsråd, lovbekendtgørelse nr. 1299 af 8.
november 223.
Sankt Jakobs sogns menighedsråd, Holmens-Østerbro provsti, Københavns Stift,
indstiller:
Afsnit 2.1.2. / § 1, nr.3-4 og 6-9
ANTALLET AF VALGTE MEDLEMMER
NUVÆRENDE ORDNING BØR FASTHOLDES
-
FOR AT FASTHOLDE DEN DEMOKRATISKE REPRÆSENTATION OG SIKRE ET ARBEJDSDUELIGT
MENIGHEDSRÅD OG FORTSAT REKRUTTERING
Det folkelige demokrati forringes ved et lavere antal rådsmedlemmer, ligesom menighedsrådets evne til at
udføre dets arbejde undermineres af færre valgte medlemmer. Tilsvarende forringer det en fremtidig
rekruttering til menighedsrådets pligtige og øvrige poster, da der er god og solid erfaring med at nye
medlemmer ikke fra første år påtager sig de tungeste poster, men onboardes i menighedsrådets udvalg hen
over en periode. Færre medlemmer vil helt hindre denne onboarding, ligesom de færre medlemmer
yderligere belastes af flere udvalgsposter og arbejdsopgaver. Det er vores klare overbevisning at en
reduktion af antallet af menighedsrådsmedlemmer ved den foreslåede model, hvor hvert sogn i
udgangspunktet har 5 rådsmedlemmer ved første 1000 medlemmer og hertil et yderligere rådsmedlem pr.
2000 medlemmer modsat nuværende 1 nyt rådsmedlem pr. 1000 medlem, er ødelæggende for de mange
velfungerende kirker af en vis størrelse.
Sankt Jakobs sogn har 7015 medlemmer pr. 1.1.2025, og vi vil i fremtiden gå fra 12 til 8
menighedsrådsmedlemmer. Det er en voldsom reduktion på 33%. Rådsmedlemmerne skal dække de
obligatoriske enkeltmandsposter og udvalg: formand, næstformand, kasserer, kontaktperson, kirkeværge,
tegningsberettiget, kirke- og kirkegårdsudvalg, valgudvalg og de særlige, men lige så væsentlige udvalg for
kirkens liv og evangeliets forkyndelse: gudstjenesteudvalg, aktivitetsudvalg, kommunikationsudvalg,
økonomiudvalg, det grønne udvalg.
For en aktiv kirke som Sankt Jakobs er det helt afgørende at have et menighedsråd med bred folkelig
repræsentation, flere forskellige kompetencer og tilstrækkelig arbejdsduelighed. Da mange rådsmedlemmer
er erhvervsaktive, er det uhensigtsmæssigt at en lille gruppe skal dække alt.
Nuværende model ønskes på det kraftigste fastholdt. Forslaget tilgodeser alene de menighedsråd, der ikke
vælges fuldtallige, men dette er reelt ikke majoriteten af menighedsråd i Danmark, og man sigter med
lovforslaget efter laveste fællesnævner, da de fleste menighedsråd kan stille fuldt råd. I stedet for at forringe
vilkårene for alle på grund af krise hos nogle, bør man i stedet fastholde nuværende ordning med en ny
mulighed for at have mindre menighedsråd, hvor dette kræves.
Side 1/7
SAN K T JA KOB S SO GN S M E NIG HE D S RÅD , Ø STE R BROG A DE 5 9, 21 0 0 K Ø BE N HAVN Ø
T L F: 2 4 2 6 0 3 6 6
–
M A I L : S AN K TJA KO B S. SO G N @ K M . D K