Kirkeudvalget 2024-25
KIU Alm.del Bilag 68
Offentligt
Til By-, Land- og Kirkeministeriet
Ribe den 18. august 2025
Høringssvar fra domprovst Morten Fester Thaysen til
forslag til lov om ændring af lov
om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af
folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi (Understøttelse af
menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige
ligningsbehov).
Som provst i Folkekirken har jeg følgende indvendinger til lovforslaget:
1. Statsliggørelse truer lokale strukturer og fremstår som ”kirkelig
ekspropriation”
Oprettelsen af en ny enhed for folkekirkens middelalderkirker under Fællesfonden er
et opgør med tanken om kirkens særeje. Enheden vil samle magt og
beslutningskompetence langt væk fra kontekst og de mennesker, der har lokalt
kendskab til kirkerne. Denne centralisering risikerer at svække det lokale engagement.
Endvidere vil det risikere at svække den generelle tillid til det kirkelige system, når
kirkeministeriet uden lokal inddragelse kan træffe beslutning om udlejning af
middelalderkirkerne, der er taget ud af brug. Kirkeministeriet bestemmer således
brugsprisen (§19, stk. 4). Kirkeministeriet kan endvidere træffe beslutning om salg af
kirken. Provenuet fra salg går til Fællesfonden
–
uden garanti for lokal gavn.
Kirkeministeriet vil således uden nærmere bestemmelser kunne fungere som statslig
udlejnings - og salgskontor for særlige kirkebygninger. Enheden for folkekirkens
middelalderkirker vil således fremstå som en ny statslig instans uden lokal forankring.
Dette vil ikke bare skabe slør i forholdet mellem stat og kirke. Det vil også true
betydningen af de lokale strukturer, som er afgørende for folkekirkens virke.
2. Svækkelse af menighedsråds og stifters myndighed
Der findes allerede en velfungerende balance mellem lokale og nationale hensyn i
folkekirken. Det nationale hensyn varetages af stiftsøvrigheden som har kompetence,
viden og erfaring med de stifternes lokale kirker. I vedligeholdelsessager varetages
denne opgave af stiftsøvrigheden med inddragelse af nationalt udpegede
kirkekonsulenter. Opgaven finder sted i samarbejde med de lokale kirkers
menighedsråd. Opgaven har været velfungerende i generationer.
 KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Henvendelse af 20/8-25 fra Provstiudvalget i Ribe Domprovsti om "Ny Menighedsrådslov"
3060678_0002.png
Når enheden for folkekirkens middelalderkirker udover driftsopgaver også skal have
rådgivende funktion, vil det ikke bare svække stiftsøvrighedens arbejde, det vil også
skabe endnu et bureaukratisk led. Til forskel fra stiftsøvrigheden har medarbejderne i
enheden for folkekirkens middelalderkirker ikke samme lokale kendskab. Jeg forudser,
at dette vil skabe unødvendighed langsomhed og konflikt i sagsbehandlingen.
Endvidere vil det skabe forvirring for menighedsrådene om, hvem der er rådgiverne.
Er det Stiftsøvrigheden eller er det Enheden for folkekirkens middelalderkirker?
3. Risiko for tab af lokalt engagement
En kirke uden lokalt ejerskab mister sin folkelige forankring og funktion som
samlingssted i sognet
–
også dér, hvor gudstjenestedeltagelse ikke nødvendigvis er høj.
Engagementet
kommer ikke af mere administration ”oppefra”. Det kom derimod til at
svække det.
4: Enheden for folkekirkens middelalderkirker er en uklar konstruktion.
-
Hvor mange kirker skal enheden reelt overtage driften af? I lovforslaget angives
tallet 5. Men biskoppen over Lolland-Falster Stift udtaler til medierne den 2. juni
2025:
”Jeg vil gætte, at vi om 1-2
generationer vil stå mellem 30 og 50 kirker,
der er i overskud, hvis den demografiske udvikling fortsætter….
(https://www.dr.dk/nyheder/indland/meningsraad-vil-foraere-forfaldne-kirker-
til-faelles-kirkelig-fond).
Da det er kirkeministeren, der bestemmer
udskrivningsprocenten af den del af kirkeskatten, der går til fællesfonden og
dermed til enheden for folkekirkens middelalderkirker, er det uklart, hvor stor
denne enhed vil blive ad åre og hvor store de økonomiske konsekvenser vil være
for resten af folkekirken. Dette er der ingen overvejelser over i lovforslaget.
-
Landsforeningen af Menighedsråd foreslås med i bestyrelsen. Når Enheden for
folkekirkens middelalderkirker netop bestyrer kirker, som menighedsråd har
givet fra sig, er det uklart hvorfor Landsforeningen af Menighedsråd skal sidde
i bestyrelsen. Dette kan skabe unødvendige misforståelser.
-
Biskopper og stiftskontorchefer bør inddrages i bestyrelsesarbejdet
–
de har
teologisk, ledelsesmæssig og økonomisk viden og lokalt kendskab.
-
Hvis kompetencer i enheden skal “gavne hele kirken”,
er det uklart hvordan?
Hvad er det enheden giver, som ikke allerede findes lokalt og i Stiftsøvrighedens
arbejde?
 KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Henvendelse af 20/8-25 fra Provstiudvalget i Ribe Domprovsti om "Ny Menighedsrådslov"
Til forslaget om økonomi:
Forslaget om økonomi og kirkeskat er glidning mod mere statsstyring af Folkekirken.
-
Fællesfonden bestyres under ansvar for Kirkeministeren (s.23). Lovforslaget er
udtryk for større statsstyring af Folkekirken. Folkekirken fremstår således som
en styrelse under staten som andre styrelser. Dette skaber slør i forholdet mellem
kirke og stat. Det bør derfor overvejes at demokratisere bestyrelsen af
fællesfonden for at skabe større transparens i beslutningerne og samtidigt sikre
geografisk spredning og større forankring i folkekirkens egne strukturer. I
betænkning 1544 er det et forslag om et ”folkekirkeligt fællesudvalg”, som man
kan lade sig inspirere af.
-
Anbefalingen af national koordinering af kirkeskatten (s. 24) truer lokal
ansvarlighed. I dag sættes udskrivningsprocenten i samarbejde mellem provsti
og kommune, og samarbejdet er en del af folkekirkens lokale forankring.
Samarbejdet mellem provsti og kommune er endvidere udtryk for lokal frihed.
En national koordinering risikerer at slække både friheden og den lokale
forankring. Ganske vist består det lokale ansvar
–
men lovforslagets proceskrav
presser mod ensretning og større statslig styring. Dette er dybt problematisk.
Forslag til alternative løsninger:
Med stiftsøvrighed, konsulentordning, provstier og menighedsråd har folkekirken har
allerede stærke strukturer:
-
Disse strukturer bør styrkes fremfor at oprette en ny alternativ
rådgivningsfunktion i enheden for middelalderkirke.
-
Styrk provstiers mulighed for at varetage driften af middelalderkirker, hvor der
ikke længere er menighedsråd, der kan varetage driften. Dette vil sikre den
lokale forankring. Og det vil helt sikkert være billigere.
-
Folkekirken har ikke brug for mere statsstyring gennem initiativer i
fællesfonden. Der er på alle niveauer i folkekirken brug for flere demokratiske
strukturer, der tager udgangspunkt i lokal forankring.
Lovforslaget overser det vigtigste: Folkekirkens liv er lokalt, og derfor er den lokale
forankring i beslutningsprocesser afgørende. Svækkes denne lokale forankring vil det
skabe fremmedgørelse. Centralisering løser ingenting.
Med venlig hilsen
Morten Fester Thaysen, domprovst i Ribe.
 KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Henvendelse af 20/8-25 fra Provstiudvalget i Ribe Domprovsti om "Ny Menighedsrådslov"