Til høringsparterne på vedhæftede høringsliste
Høring over udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse
af menighedsrådsarbejdet
På baggrund af forslag fra styregruppen vedrørende forenkling og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet samt politisk aftale af 21. maj 2025
mellem Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og
Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre
fremsendes hermed lovforslag i høring.
Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af henholdsvis styregruppens
anbefalinger og den politiske aftale, som kræver lovændring.
Baggrund
En styregruppe med deltagelse fra alle folkekirkens væsentligste interessenter
har udarbejdet en række anbefalinger, som berører flere centrale love og
administrative forskrifter inden for den folkekirkelige lovgivning.
Alle styregruppens overvejelser og forslag kan læses her:
Projekt_forenkling_rapport_2025.pdf.
1. De 24 anbefalinger fra styregruppen omfatter tre hovedområder, som
hver især og tilsammen indeholder ambitiøse tiltag til forenkling og
bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet: Øget
professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket
fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mellem de gejstlige og læge
funktioner i folkekirken.
2. Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og
styrkelse af samarbejdet om økonomiforvaltning i provstiet.
3. Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de
lokale demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd.
Med udgangspunkt i styregruppens anbefalinger indgik regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 21. maj 2025 en aftale
om ”Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet”, hvor
aftaleparterne tilslutter sig de 24 konkrete forslag og supplerer forslagene med
følgende:
1. Skærpede krav til udelukkelse af et medlem fra menighedsrådet
Frederiksholms Kanal 2121
Frederiksholms Kanal
1220 København K
Postboks 2123
www.km.dk
1015 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 497939
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 1. juli 2025