KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Lovudkast: Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om ansættelse af stillinger i folkekirken m.v. og lov om valg til menighedsråd

Kirkeudvalget 2024-25
KIU Alm.del Bilag 62
Offentligt

UDKAST

Kirkeudvalget 2024-25

KIU Alm.del - Bilag 62

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi,

lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om ansættelse af

stillinger i folkekirken m.v. og lov om valg til menighedsråd

(Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet)

§1

I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1299 af 8. november 2023,

foretages følgende ændringer:

§ 1

affattes således:

»§ 1.

Menighedsrådet styrer sognets kirkelige og administrative

anliggender, medmindre andet er særligt hjemlet i lovgivningen.

Stk. 2.

Menighedsrådet er ansvarlig for folkekirkens virke i sognet og skal

sørge for gode rammer for evangeliets forkyndelse, gudstjenester, kirkelige

handlinger, den kirkelige undervisning, diakoni og mission.

Stk. 3.

Menighedsrådet er arbejdsgiver for medarbejderne ved kirken og

kirkegården og har ledelsesansvar for arbejdspladsen. Menighedsrådet,

provsten og biskoppen er forpligtet til at samarbejde og sikre gensidig

orientering om forhold af betydning for arbejdspladsen.

Stk. 4.

Menighedsrådet bestyrer kirken, kirkegården og øvrige faste

ejendomme efter de regler, der er fastsat herom af kirkeministeren.

Stk. 5.

Menighedsrådet har ansvaret for sognets økonomi efter de regler,

der er fastsat herom af kirkeministeren, og indgår i et forpligtende

samarbejde om provstiets samlede økonomi, herunder gennem deltagelse i

budgetsamrådet.

Stk. 6.

Menighedsrådet deltager i valg af biskop og i valg af medlemmer

til provstiudvalg og stiftsråd efter de regler, der er fastsat herom af

kirkeministeren.

Stk. 7.

Menighedsrådet foretager indstilling til ledige præstestillinger

efter de regler, der er fastsat herom af kirkeministeren.«

Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a.

To eller flere menighedsråd i et provsti kan oprette et fælles

menighedsråd, når det besluttes på et menighedsmøde i hvert af sognene, jf.

kapitel 7.

Stk. 2.

Inden menighedsrådet træffer beslutning om, at sognet skal

sammenlægges med et eller flere andre sogne eller opdeles i flere sogne,

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Lovudkast: Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om ansættelse af stillinger i folkekirken m.v. og lov om valg til menighedsråd

UDKAST

skal der afholdes et menighedsmøde i sognet, jf. kapitel 7, hvor spørgsmålet

om ændring af sognestrukturen drøftes.

Stk. 3.

Ved oprettelse af et nyt sogn kan biskoppen bestemme, at det nye

menighedsråd skal oprettes, før oprettelsen af sognet træder i kraft, og

fastsætte, hvilke opgaver rådet skal varetage indtil dette tidspunkt.

Stk. 4.

Ved oprettelse af et nyt sogn kan menighedsrådet for den del af

sognet, der bliver tilbage, beslutte, at der skal afholdes nyvalg. Beslutningen

skal være truffet, før oprettelsen af det nye sogn træder i kraft.

Stk. 5.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om oprettelse af fælles

menighedsråd og om oprettelse og nedlæggelse af sogne, herunder om

frister for beslutningen og om afholdelse af nyvalg i forbindelse med

oprettelsen og nedlæggelsen.«

§ 2, stk. 1, 1. pkt.,

ophæves og i stedet indsættes:

»Menighedsrådet består af mindst fem medlemmer, der vælges efter lov

om valg til menighedsråd, og de i pastoratet ansatte sognepræster med en

beskæftigelsesgrad i pastoratet svarende til mindst halvtidsbeskæftigelse, og

hvis ansættelse i pastoratet har en varighed af et år eller mere, jf. dog stk. 2.

Provsten er ikke født medlem af menighedsrådet, jf. dog stk. 2.«

§ 2

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Hvis den præst eller provst, der er nævnt i stk. 1, er den eneste

præst, der er ansat i pastoratet, er vedkommende født medlem af rådet,

uanset beskæftigelsesgraden i pastoratet. Det er en forudsætning, at

ansættelsen i pastoratet har en varighed af et år eller mere.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

§ 2, stk. 3,

der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk.

Ved fælles menighedsråd, som er oprettet på tværs af pastorater,

består menighedsrådet af mindst fem valgte medlemmer, der vælges efter

lov om valg til menighedsråd, og af de i pastoraterne ansatte sognepræster

med en beskæftigelsesgrad i pastoraterne svarende til mindst

halvtidsbeskæftigelse, og hvis ansættelse i de respektive pastorater har en

varighed af 1 år eller mere. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 finder

tilsvarende anvendelse. Fødte medlemmer, der har orlov, er i orlovsperioden

fritaget for hvervet som medlem af menighedsrådet.«

§ 2, stk. 4, 2. pkt.,

der bliver stk. 5, ændres »det første tusind« til: »de

første to tusinde«, »tusinde« ændres til »to tusinde«, og »femten« ændres

til: »ti«.

UDKAST

§ 2, stk. 4,

der bliver stk. 5, indsættes som

3. pkt.:

»Menighedsrådet kan beslutte at hæve antallet af valgte medlemmer med

yderligere et medlem.«

§ 2, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 5« og efter 2. pkt.

indsættes som nyt punktum:

»Det fælles menighedsråd kan beslutte at hæve summen af antal valgte

medlemmer med et medlem pr. sogn.«

§ 2

indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 6, som nyt stykke:

»Stk.

Menighedsrådets beslutning om fastsættelse af antallet af valgte

medlemmer, jf. stk. 5 og 6, skal træffes senest den 1. april i valgåret.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 8.

10.

§ 2, stk. 6,

der bliver stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. I et pastorat, der består af flere sogne, og som betjenes af flere

præster, skal biskoppen udpege en primærpræst for hvert sogn.

Primærpræsten er født medlem af menighedsrådet i det pågældende sogn.«

11.

Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a.

Hvis den tyske del af menigheden i et sogn, hvor der er ansat en

sognepræst for det tyske mindretal, ikke får valgt et medlem af

menighedsrådet, har mindretallet mulighed for at udpege en repræsentant,

som kan deltage i menighedsrådets møder uden stemmeret. Kirkeministeren

fastsætter nærmere regler herom, herunder om proces for udpegning af

repræsentanten.«

12.

Overskriften

til kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Det konstituerende møde.«

13.

Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a.

Menighedsrådet konstituerer sig efter

1) en model med valg af enkeltmandsposter og stående udvalg, jf. kapitel

2 a og 3, eller

2) en minimumsmodel, jf. kapitel 2 b.

Stk. 2.

Valg af konstitueringsmodel kan ændres i forbindelse med den

årlige konstituering.

Kapitel 2 a

Konstituering med enkeltmandsposter og stående udvalg«

UDKAST

14.

§ 8, stk. 1,

ændres »§ 9« til: »§§ 8 a og 9«.

15.

§ 8, stk. 4,

ændres »enkeltmandsposter« til: »de enkeltmandsposter, der

er nævnt i §§ 8 a og 9,«.

16.

Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a.

Menighedsrådet beslutter, om hvervet som personaleansvarlig

over for kirkefunktionærerne i sognet skal varetages af et

menighedsrådsmedlem eller af en ansat daglig leder, der bemyndiges til at

varetage menighedsrådets opgaver som arbejdsgiver.

Stk. 2.

Hvis hvervet varetages af en valgt personaleansvarlig, vælges

vedkommende blandt menighedsrådets medlemmer. Valget gælder for et år

ad gangen.

Stk. 3.

Hvis menighedsrådet har besluttet at ansætte en daglig leder,

gælder ordningen indtil videre. Ansættelsen skal ske inden for rammerne af

de gældende overenskomster i folkekirken. Menighedsrådet skal vælge et

menighedsrådsmedlem, som er den daglige leders personaleansvarlige.

Stk. 4.

Hvis den personaleansvarlige er valgt medlem af menighedsrådet,

kan vedkommende tillægges et honorar, hvis størrelse skal godkendes af

provstiudvalget.

Stk. 5.

Hvis den personaleansvarlige er valgt medlem af menighedsrådet,

kan der af kirkekassen udbetales kompensation for anvendte fridage, hvis

der er behov for tilstedeværelse på arbejdspladsen inden for den

personaleansvarliges almindelige arbejdstid, og ved vedkommendes

deltagelse i det obligatoriske kursus for personaleansvarlige.

Stk.

Menighedsrådet

fastsætter

vedtægt

for

den

personaleansvarliges forretningsområde.«

17.

§ 9, stk. 5,

ophæves.

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 5-8.

18.

§ 9, stk. 6, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres », kassereren og

kontaktpersonen« til: »og kassereren«.

19.

§ 9, stk. 6, 2. pkt.,

der bliver stk. 5, 2. pkt., ophæves.

20.

§ 9, stk. 7,

der bliver stk. 6, ændres »2, 4 og 5« til: »2 og 4«.

21.

Efter § 9 indsættes:

UDKAST

»§ 9 a.

Valg af medlemmer til de udvalg, der er nævnt i §§ 17-19, finder

sted umiddelbart efter valg af menighedsrådets formand og næstformand.

Valgene har virkning for menighedsrådets funktionsperiode.«

22.

§ 10, stk. 1,

udgår »og 3«.

23.

§ 10, stk. 3,

ændres »Præsten« til: »Et medlem af menighedsrådet«, og

»§ 9, stk. 5« ændres til: »§ 8 a«.

24.

§ 10, stk. 6, 1. pkt.,

ændres »§ 9, stk. 1, 2, 4, 5, 8 og 9« til: »§ 8 a og §

9, stk. 1, 2, 4, 7 og 8«.

25.

§ 10, stk. 6, 2. pkt.,

ændres »en præst« til: »et menighedsrådsmedlem«

og »de opgaver, der er nævnt i § 9, stk. 5« ændres til: »hvervet som

personaleansvarlig«.

26.

§ 11, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Når valg af formand og næstformand har fundet sted, foretages

valg til de enkeltmandsposter, der er nævnt i § 8 a og § 9, for det kommende

år.«

27.

Efter § 11 indsættes:

Kapitel 2 b

Konstituering efter en minimumsmodel

§ 11 b.

Menighedsrådsmedlemmerne skal organisere sig sådan, at følgende

opgaver bliver varetaget:

1) Personaleopgaver.

2) Regnskabsopgaver.

3) Valgbestyrelsesopgaver.

4) Opgaver vedrørende kirken og andre bygninger.

§ 11 c.

På det konstituerende møde vælges menighedsrådets formand.

Reglerne i § 8, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., stk. 5 og 6, finder tilsvarende

anvendelse. Valget har virkning for et år.

Stk. 2.

Så snart valget af formand har fundet sted, vælges en

personaleansvarlig, jf. § 8 a, og derefter vælges en tegningsberettiget efter

bestemmelsen i § 9, stk. 8. Valget ledes af den nyvalgte formand eller i

dennes forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget.

UDKAST

Stk. 3.

Menighedsrådet skal på det konstituerende møde tage stilling til,

om opgaverne efter § 11 b skal varetages af menighedsrådet eller af enkelte

menighedsrådsmedlemmer, ansatte eller udvalg.

§ 11 d.

Menighedsråd kan på det konstituerende møde eller i løbet af

funktionsperioden nedsætte udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til

udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for menighedsrådet.

Stk. 2.

Menighedsrådet bestemmer det enkelte udvalgs sammensætning

og fastsætter regler for dets virksomhed, herunder i hvilket omfang udvalget

har besluttende kompetence. Menighedsrådsmedlemmer, ansatte og

frivillige kan være medlemmer af udvalg.

Stk. 3.

Menighedsrådet kan tildele et udvalg en budgetramme, og

udvalget kan inden for denne budgetramme og de af menighedsrådet

fastsatte retningslinjer for udvalget disponere herover.

Stk. 4.

Udvalgets kompetence skal beskrives i et kommissorium for

udvalget.

§ 11 e.

Hvert år inden udløbet af formandens funktionsperiode vælger

menighedsrådet formand for det kommende år. Når valg af formand har

fundet sted, vælges en personaleansvarlig og en tegningsberettiget for det

kommende år. Reglerne i §§ 10 og 11 om valg af formand,

personaleansvarlig og tegningsberettiget finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 2 c

Kursuskrav og medlemskabet af menighedsrådet

11 f.

Formanden og kassereren eller det medlem, der varetager

kassereropgaven, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 2, har pligt til én gang at gennemføre

et obligatorisk online-kursus målrettet varetagelse af deres opgaver.

Stk. 2.

Den personaleansvarlige har pligt til én gang at gennemføre et

obligatorisk kursus målrettet rollen som personaleansvarlig. Kursuskravet

gælder både for menighedsrådsmedlemmer, der er valgt som

personaleansvarlig, og for en ansat daglig leder, jf. dog 3. pkt. Hvis der er

ansat en daglig leder, er det menighedsrådsmedlem, der er

personaleansvarlig for den daglige leder ikke forpligtet til at deltage i kurset.

Stk. 3.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om kurser, jf. stk. 1-2,

herunder om frist for kursusdeltagelse, konsekvens af manglende

gennemførelse af kurserne, kursernes emner, forløb med fysisk

tilstedeværelse, online-undervisning og udgifter og omkostninger forbundet

med deltagelse.«

UDKAST

28.

§ 12, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Den nyvalgte formand sørger for, at det indføres i et af By-, Land-

og Kirkeministeriet anvist informationssystem, hvem der er valgt til

menighedsrådets formand og tegningsberettiget, samt hvem der varetager

hvervet som personaleansvarlig. Har menighedsrådet konstitueret sig efter

kapitel 2 a, skal formanden ligeledes sørge for, at det indføres, hvem der er

valgt som kirkeværge og kasserer, jf. § 9. Kirkeministeren kan fastsætte

nærmere regler om indførelsens form, om frister for denne og om

offentliggørelse af menighedsrådets sammensætning på sogn.dk.«

29.

§ 13, stk. 4, nr. 3,

ophæves.

Nr. 4-5 bliver herefter nr. 3-4.

30.

§ 13, stk. 4, nr. 5,

der bliver nr. 4, affattes således:

»4) de møder, hvor der foretages konstituering i løbet af

funktionsperioden.«

31.

§ 13, stk. 5,

affattes således:

»Stk.

Når et medlem må forventes at blive erklæret for inhabilt i

forhold til en sag, der skal behandles i menighedsrådets møde, jf. § 26 og §

27, stk. 5, indkalder formanden stedfortræderen til at deltage i sagens

behandling. «

32.

§ 15

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

Et medlem kan fratages sin enkeltmandspost for resten af

menighedsrådets funktionsperiode, når medlemmet:

1) vedholdende undlader at opfylde sine pligter som medlem af rådet,

2) undlader at følge Arbejdstilsynets påbud,

3) varigt og systematisk udviser adfærd, der udgør en belastning for det

lokale arbejdsmiljø, eller

4) udviser intimiderende eller krænkende adfærd til møder eller på

arbejdspladsen.«

Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.

33.

§ 15, stk. 5,

der bliver stk. 6, indsættes efter »medlem af rådet«: »eller

som undlader at følge Arbejdstilsynets påbud, varigt og systematisk udviser

adfærd, der udgør en belastning for det lokale arbejdsmiljø, eller som

udviser intimiderende eller krænkende adfærd til møder eller på

arbejdspladsen«.

UDKAST

34.

§ 15, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-4 og stk. 6«

og som

2. pkt.

indsættes: »Afgørelsen om udtræden af menighedsrådet efter

stk. 6 kan først træffes, når menighedsrådet har forsøgt at løse en konflikt

ved at fratage medlemmet eventuelle enkeltmandsposter, jf. stk. 5.«

35.

§ 15

indsættes som

stk. 8:

»Stk.

Menighedsrådet afgør, om betingelserne for fratagelse af et

medlems

enkelmandsposter

for

resten

menighedsrådets

funktionsperioden, jf. stk. 5, er opfyldt. Menighedsrådets afgørelse efter stk.

5, kan indbringes for biskoppen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for

anden administrativ myndighed.«

36.

Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Obligatoriske udvalg, når menighedsrådet konstituerer sig med

enkeltmandsposter og stående udvalg«.

37.

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Hvis der er flere menighedsråd i et pastorat, og disse menighedsråd

bestyrer præsteembedets faste ejendomme, nedsætter menighedsrådene et

stående præstegårdsudvalg.«

38.

Efter § 20 indsættes:

»Kapitel 3 a

Fælles bestemmelser om udvalg uanset konstitueringsform«.

39.

§ 21, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 1-2.

40.

§ 24, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »stede«: », jf. dog stk. 5«.

41.

§ 24

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Menighedsrådet kan beslutte, at møder, bortset fra dem, der er

nævnt i § 13, stk. 4, nr. 1-4, kan afholdes som online-møder eller hybrid-

møder, hvor nogle medlemmer deltager fysisk og andre online i det samme

møde. Beslutningen om at afholde online-møde træffes enstemmigt.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

42.

§ 24

indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 4, som nyt stykke:

»Stk.

Beslutning om, at et medlem skal udtræde af menighedsrådet, jf.

§ 15, stk. 6, skal behandles på to møder. Menighedsrådet er

UDKAST

beslutningsdygtigt, når mindst 2/3 af medlemmerne er til stede. Beslutning

træffes ved kvalificeret flertal på 2/3.«

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 6-7.

43.

§ 25

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Beslutningsprotokollen kan føres elektronisk. Den elektroniske

beslutningsprotokol skal underskrives digitalt via et system, der stilles til

rådighed af By-, Land- og Kirkeministeriet. Menighedsrådet skal aftale,

hvordan den digitale underskrivelse skal foregå under et online eller hybridt

menighedsrådsmøde.«

44.

§ 27, stk. 1,

ændres »præsteboliger« til: »tjenesteboliger«.

45.

§ 29, stk. 1

ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3«, »og« ændres til: »,«,

og efter »repræsentant« indsættes: »og den i § 3 a nævnte repræsentant«.

46.

§ 31

ændres »§ 10, stk. 9« til: »§ 9, stk. 8«.

47.

§ 32

affattes således:

»Når menighedsrådet har konstitueret sig efter kapitel 2 a, fungerer

menighedsrådets næstformand i formandens forfald og overtager samtlige

opgaver, der er pålagt formanden ved denne lov og menighedsrådets

vedtægter og forretningsorden.«

48.

§ 34

ophæves.

49.

§ 38

indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:

»Stk.

Både valgte medlemmer og præsten har adgang til at sætte de

forhold, der fremgår af stk. 1, på dagsordenen på et menighedsrådsmøde.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

50.

§ 39

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Menighedsrådet skal orientere provst og biskop om påbud fra

Arbejdstilsynet.«

51.

§ 42 b, stk. 1,

ændres »provstiudvalget i samme provsti« til: »et eller

flere provstiudvalg«.

52.

§ 42 b, stk. 1, nr. 3,

§ 42 c, stk. 1, nr. 2,

udgår », herunder af

præsteboliger«.

UDKAST

53.

§ 42 b, stk. 2,

ændres »provstiudvalget« til: »provstiudvalg«.

54.

§ 42 b, stk. 4,

§ 42 c, stk. 3,

ændres »hvilket provstiudvalg« til:

»hvilke provstiudvalg«.

55.

§ 42 c, stk. 1,

ændres »provstiudvalget i samme provsti« til: »et eller

flere provstiudvalg« og »finansiering til provstiudvalget« ændres til:

»finansiering til provstiudvalgene«.

56.

§ 43 b, stk. 1,

indsættes efter »stiftsråd eller provstiudvalg«: »jf. dog

stk. 3«.

57.

§ 43 b

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Kravet om kirkeministerens godkendelse efter § 43, stk. 2, 3 og

5 gælder ikke for samarbejder mellem provstiudvalg om

bygningsvedligeholdelse og drift af præsteembedernes faste ejendomme

samt samarbejder mellem provstiudvalg om fælles personaleadministration,

herunder rekrutteringstiltag og HR-rådgivning. De nærmere bestemmelser

om samarbejdet skal optages i en vedtægt, der skal offentliggøres på stiftets

hjemmeside«

§2

I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 19. april

2023, som ændret senest ved § 39 i lov nr. 679 af 3. marts 2023, foretages

følgende ændringer:

§ 1, stk. 2, nr. 1,

ændres »3« til: »2«.

§ 1, stk. 2, nr. 2,

ændres »2« til: »1«.

§ 2, stk. 1,

indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) menighedsrådsmedlemmers uddannelse og kompensation for

anvendte fridage,«

Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.

§ 3, stk. 1 og 2,

ophæves, og i stedet indsættes:

»§

Kirkekassen oppebærer indtægter, herunder betaling for brug af

kirke og kirkegård, renter og udbytte af kirkens kapitaler samt leje- og

driftsindtægter fra ejendomme bestyret af menighedsrådet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

UDKAST

§ 3, stk. 3,

der bliver stk. 2, udgår »og 2«.

§ 7, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »om«: »bestyrelse af«.

§ 7 a, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »om«: »bestyrelse af«.

§ 17 a, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »menighedsråd«: »og provsten«.

§ 17 a, stk. 4,

affattes således:

»Stk.

Valgret til provstiudvalgets repræsentant for præsterne har

medlemmerne af provstiets menighedsråd og provsten. En sognepræst, der

er medlem af et menighedsråd i provstiet, og som ikke er provst, er valgbar

til provstiudvalget som repræsentant for præsterne.«

10.

§ 17 c, stk. 8, nr. 3,

indsættes efter »om«: »bestyrelse af«.

11.

§ 17 d, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »om«: »bestyrelse af«.

12.

§ 17 f

indsættes efter »provstiudvalg« », herunder valgform og

udvalgsstruktur,«.

13.

§ 17 g

indsættes som

stk. 8:

»Stk.

Provstiudvalgets udgifter til vedligeholdelse og drift af

præsteembedernes faste ejendomme samt anlægsudgifter og udgifter til køb

og salg af disse ejendomme udredes af provstiudvalgskassen.«

14.

§ 17 h, stk. 1, 1. pkt.,

ophæves og i stedet indsættes:

»Provstiudvalgskassen oppebærer leje- og driftsindtægter vedrørende

faste ejendomme bestyret af provstiudvalget samt rente og udbytte af

provstikapitalen. Den del af provstiudvalgskassens udgifter, der ikke kan

afholdes af indtægterne efter 1. pkt., dækkes gennem ligning på folkekirkens

medlemmer i kommunen.«

15.

§ 21

affattes således:

»§

21.

Menighedsrådet bestyrer kirkens faste ejendomme og sognegårde,

der ikke er beliggende på samme matrikel som tjenesteboligen, efter

bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

Stk. 2.

Kirkeministeren fastsætter regler om bestyrelse, brug, indretning

og vedligeholdelse af præsteembedernes faste ejendomme, herunder om

høringspligt og klageadgange, og om afholdelse af syn over

UDKAST

præsteembedernes

faste

ejendomme.

Biskopperne

udpeger

bygningskonsulenter vedrørende præstegårde og præstegårdskonsulenter.

Stk. 3.

Kirkeministeren fastsætter regler om forbrug af kirkers og

præsteembedernes formue samt regler om menighedsrådets og

provstiudvalgets køb og salg af fast ejendom.«

16.

§ 21 a

ophæves.

17.

§ 21 b, stk. 1,

ophæves, og i stedet indsættes:

»§

21 b.

Provenu og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg af

ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres af

menighedsrådet, indbetales til kirkekapitalen efter regler fastsat herom af

kirkeministeren.

Stk. 2.

Provenu og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg af

ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres af

provstiudvalget, indbetales til provstikapitalen efter regler fastsat herom af

kirkeministeren.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

18.

§ 21 b, stk. 2,

der bliver stk. 3, ændres »kirke- og

præsteembedekapitalen« til: »kirkekapitalen og provstikapitalen«.

19.

§ 23, stk. 4,

affattes således:

»Stk.

Præster, der er fødte medlemmer af et menighedsråd i stiftet, samt

de præster i stiftet, hvis ansættelse har en varighed af et år eller mere, der er

ansat af kirkeministeren, og som ikke er medlem af noget menighedsråd, har

valgret og er valgbare til stiftsrådet som repræsentant for præsterne.«

20.

§ 23, stk. 5,

indsættes efter »organisering,« »valgform,«.

21.

§ 23 a, stk. 4, 1. pkt.,

affattes således:

»Stiftsrådet har til opgave på menighedsrådenes vegne at bestyre

kirkekapitalen og på provstiudvalgets vegne at bestyre provstikapitalen.«

§3

I lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1156 af 1. september 2016, foretages følgende ændringer:

§ 18, stk. 1,

udgår »en af provstiudvalget godkendt«.

UDKAST

§ 18

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Stiftsøvrigheden skal godkende reguleringsplaner for umistelige

kirkegårde, jf. § 19, stk. 3, nr. 1«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 18, stk. 2,

der bliver stk. 3, udgår »godkendt« og efter »godkendelse«

indsættes: »eller vedtagelse«.

§ 19, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om umistelige

kirkegårde.«

§4

I lov om lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 864 af 25. juni 2013, som ændret ved lov nr. 2067 af

21. december 2020 og § 2 i lov nr. 1679 af 30. december 2024, foretages

følgende ændringer:

§ 8

indsættes efter

stk. 1

som nyt stykke:

»Stk. 2.Ved

ansættelse i stillinger som sognepræst i pastorater med

tre eller flere menighedsråd kan menighedsrådene beslutte at nedsætte

et ansættelsesudvalg bestående af menighedsrådsmedlemmerne fra

primærsognet, to menighedsrådsmedlemmer fra hvert af de øvrige

menighedsråd og en medarbejderrepræsentant uden stemmeret fra

hvert menighedsråd. Menighedsrådene skal være enige om at nedsætte

et ansættelsesudvalg.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 9, stk. 1, 1. pkt.

indsættes efter »menighedsråd«: »eller

ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2«.

§ 9, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »menighedsråd«: »eller

ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2«.

§ 9, stk. 3,

indsættes efter »menighedsråds«: », og ansættelsesudvalgs,

jf. § 8, stk. 2,«.

Efter

§ 9

indsættes:

UDKAST

» 9 a.

I de sogne i Sønderjylland, hvor der er oprettet en stilling som

sognepræst for den tyske del af menigheden, har den i § 3 a i lov om

menighedsråd nævnte repræsentant for den tyske del af menigheden

stemmeret, når menighedsrådet afgiver indstilling om ansættelse i ledige

stillinger som sognepræst for den tyske del af menigheden.«

§ 10, 1. pkt.,

indsættes efter »(menighedsrådene)«: »eller mellem

biskoppen og ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2«.

§ 10, 3. pkt.,

indsættes efter »menighedsråd«: »eller mellem biskop og

ansættelsesudvalget«.

§ 11, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »menighedsrådets«: »eller

ansættelsesudvalgets, jf. § 8, stk. 2«.

§ 13 b, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »ministeren for ligestilling og kirke bilagt

en udtalelse fra vedkommende biskop« til: »kirkeministen eller den,

ministeren bemyndiger hertil«.

§5

I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar

2020, som ændret ved lov nr. 746 af 13. juni 2023, foretages følgende

ændringer:

§ 1, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »flersognspastorater«: » og i sogne,

der geografisk dækker mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med

færgeafgange,«.

§ 5 a, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »menighedsråd,«: »og i sogne, der

geografisk dækker mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med

færgeafgange,«.

§ 6 a,

indsættes som

stk. 9:

»Stk. 9.

I de sogne i Sønderjylland, hvor der er ansat en sognepræst for

den tyske del af menigheden, bliver de kandidater fra den tyske del af

menigheden, som ikke opnår valg, personlige stedfortrædere for de valgte

kandidater fra denne del af menigheden.«

§ 6 c, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »sogne,«: » og i sogne, der geografisk

dækker mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med færgeafgange,«.

UDKAST

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 2, nr. 13-14, 16-18 og 21 træder i kraft den 1. januar 2029.

Stk. 3.

§ 1, nr. 3-9, 11 og 45 og § 5, nr. 5 har virkning fra det ordinære

valg til menighedsråd i 2028. Menighedsråd, der afholder nyvalg efter den

1. januar 2026 og før det ordinære valg til menighedsråd i 2028, skal

fastsætte antallet af valgte medlemmer af menighedsrådet efter de hidtil

gældende regler.

§7

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning og baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

Øget professionalisering af menighedsrådenes

personaleledelse og styrket fokus på arbejdsmiljø og

samarbejde mellem gejstlige og læge funktioner i

folkekirken

Samarbejde i menighedsrådet

2.1.1.

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.1.2.

Menighedsrådets konstituering

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.2.

Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast

ejendom og styrkelse af samarbejdet om

økonomiforvaltningen i provstiet

Gældende ret

By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og

sammensætning af de lokale demokratiske organer:

menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd

Gældende ret

2.2.1.

2.2.3.

2.3.

2.3.1.

UDKAST

2.3.2

By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

10.

1. Indledning og baggrund

Den danske folkekirke er med sine århundredlange rødder en uadskillelig

del af dansk kultur og historie. Folkekirken er samtidig et levende og aktivt

samlingspunkt for mennesker i hele Danmark på tværs af geografi, alder,

holdninger og alle de andre forskelle, som kendetegner danskerne.

Et meget stort flertal af danskerne er medlemmer af folkekirken. Nogle

bruger kirken ofte, andre sjældent. For mange er folkekirken en ramme både

om livets store begivenheder og et sted at søge hen, når livet er svært. Det

er en værdi, som ikke kan gøres op i penge.

Folkekirken tager vare på den dyrebare kulturarv, som kirker og kirkegårde

rummer og er for det, vi kender som det danske. Og folkekirken bidrager

dagligt med samvær, sammenhæng og mening til levende og levedygtige

lokalsamfund overalt i Danmark. Det har værdi for alle danskere og for det

danske samfund.

Forholdet mellem stat og kirke i Danmark er helt specielt og følger af

grundloven. Staten understøtter folkekirken, men ansvaret for kirkens liv og

vækst er lagt i hænderne på de lokale menighedsråd. Det giver mulighed for,

UDKAST

at forskellige kirkesyn kan rummes og udfoldes inden for folkekirkens

mange sogne og menigheder.

Menighedsrådene er helt centrale for netop den særlige rolle, som

folkekirken spiller i Danmark. Siden menighedsrådenes oprettelse i

begyndelsen af 1900-tallet har de været med til at forme og værne om

kirkens lokale liv. Med kirker i hvert eneste sogn i landet sikrer

menighedsrådene en dyb lokal forankring og sørger for, at den lokale kirke

tilpasser sig de mennesker, som lever og bor i sognet. Den lokale kirke

samler gamle og unge i store og små lokalsamfund – ikke kun til

gudstjenester, men også gennem et rigt kulturliv med kor, koncerter,

debatarrangementer, sorggrupper, frivilligt arbejde m.v. Menighedsrådene

fungerer som den centrale drivkraft i alle disse aktiviteter og det kirkelige

liv i lokalsamfundet.

Men menighedsrådene bærer også et stort administrativt ansvar som

forvaltere af kirkens bygninger, økonomi og personale. For at

menighedsrådsmedlemmerne fortsat kan spille den vigtige rolle som centralt

omdrejningspunkt for det lokale fællesskab, er det afgørende, at

menighedsrådene får de rette forudsætninger for at kunne varetage deres

administrative opgaver på en effektiv og meningsfuld måde.

På den baggrund igangsatte kirkeministeren i februar 2024 projektet

”Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet”, der havde

til formål at komme med konkrete forslag til at gøre det administrativt lettere

for menighedsrådene at løfte deres opgaver gennem en revision af gældende

lovgivning på det kirkeretlige område.

I april 2025 afleverede en styregruppe med bred repræsentation fra

folkekirkens parter rapporten ”Forenkling og bedre understøttelse af

menighedsrådsarbejdet” til kirkeministeren. Rapporten indeholder 24

anbefalinger i form af forslag til administrative forenklinger,

opgavemæssige justeringer og organisatoriske frisættelsestiltag, der vil

sikre, at menighedsrådene får bedre mulighed for at fokusere på kirkens liv

og vækst samt det fællesskab, de er en del af.

De 24 anbefalinger fra styregruppen omfatter tre hovedområder, som hver

især og tilsammen indeholder ambitiøse tiltag til forenkling og bedre

understøttelse af menighedsrådsarbejdet:

1) Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og

styrket fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mellem de to

ledelsesstrenge i folkekirken.

UDKAST

2) Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og

styrkelse af samarbejdet om økonomiforvaltningen i provstiet.

3) Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af

de lokale demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og

stiftsråd.

Med udgangspunkt i styregruppens anbefalinger indgik regeringen

(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne,

Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,

Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 21. maj 2025 en

aftale om ”Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet”,

hvor aftaleparterne tilslutter sig de 24 konkrete forslag og supplerer

forslagene med henholdsvis skærpede krav til udelukkelse af et medlem fra

menighedsrådet, begrænsninger i forhold til provstiudvalgets varetagelse af

ansvaret for ejendomme og jorder m.v., lokal fleksibilitet til fastsættelse af

antal valgte menighedsrådsmedlemmer, samt et krav om at bevare de

gældende regler for funktionsperiodens start.

Nærværende lovforslag har på den baggrund til formål at gennemføre de

dele af henholdsvis styregruppens anbefalinger og den politiske aftale om

”Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet”, som kræver

lovændring.

Forslaget indeholder for det første tiltag, der medfører en øget

professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus

på arbejdsmiljø og samarbejde mellem gejstlige og læge funktioner i

folkekirken, herunder nye regler vedrørende fratagelse af et

menighedsrådsmedlems

enkeltmandsposter,

udelukkelse

menighedsrådsmedlem fra menighedsrådet, ændring af betegnelsen

kontaktperson til personaleansvarlig for derigennem at tydeliggøre ansvaret

og rammerne for, hvem personalet skal henvises til og indførelse af større

fleksibilitet ved tilrettelæggelse af menighedsrådets arbejde gennem

mulighed for konstituering efter en ny minimumsmodel.

Forslaget indeholder for det andet tiltag, der har til formål at aflaste

menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrke samarbejdet om

økonomiforvaltningen i provstiet, herunder forslag, der skaber hjemmel til,

at provstiudvalget kan varetage bestyrelsen af præsteembedernes faste

ejendomme, og indførelse af en ny kapital benævnt provstikapitalen, mens

den eksisterende kirke- og præsteembedekapital ændrer navn til

kirkekapitalen. Det foreslås endvidere, at menighedsrådets ansvar for

kirkegården fastholdes, men at de gældende krav om godkendelse af

UDKAST

beslutninger om køb, salg, opførelse af bygninger m.v. hos provstiudvalg og

stiftsøvrighed afskaffes.

Forslaget indeholder for det tredje tiltag til styrkelse og forenkling af

reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske organer:

menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd, herunder nye regler for valg til

provstiudvalg og stiftsråd, samt nye regler for det tyske mindretals

repræsentation i menighedsrådet og for afholdelse af valgforsamling for

mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med færgeafgange.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og

styrket fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mellem gejstlige og læge

funktioner i folkekirken

2.1.1. Samarbejde i menighedsrådet

2.1.1.1. Gældende ret

§ 1 i lov om menighedsråd (menighedsrådsloven) angiver formålet med

menighedsrådets arbejde. Det fremgår af § 1, stk. 1, i menighedsrådsloven,

at sognets kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet,

medmindre andet er særligt hjemlet i lovgivningen, mens det fremgår af §

1, stk. 2, at det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for

evangeliets forkyndelse.

De øvrige bestemmelser i menighedsrådsloven skal læses i lyset af denne

bestemmelse. De valgte medlemmer bidrager som repræsentanter for

sognets medlemmer af folkekirken med deres ønsker til og interesse for det

kirkelige liv. Præsten repræsenterer præsteembedets opgaver og

forpligtelser og har, som teologisk sagkyndig, en viden og indsigt, som

vedkommende bidrager med i menighedsrådsarbejdet. Præsten er

uafhængig af menighedsrådet i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse,

herunder sin forkyndelse, sin sjælesorg og sin undervisning, jf.

menighedsrådslovens § 37. Præsten har ansvaret for forløbet af

gudstjenester og kirkelige handlinger.

Samarbejdet mellem valgte medlemmer og præster i menighedsrådet skal

derfor ske med respekt for hinandens fagområder og kompetencer, både når

det gælder almindelige driftsopgaver, administration og rammerne for

præstens pastorale forpligtelser, som fremgår af menighedsrådslovens § 37.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 34, stk. 1, at menighedsrådet deltager

i valg af biskop og i valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd efter

regler, der er fastsat herom. Menighedsrådet foretager indstilling til ledige

præstestillinger, administrerer kirke og kirkegård og ansætter medarbejdere

UDKAST

ved kirke og kirkegård, jf. § 34, stk. 2. Menighedsrådet administrerer

kirkens og præsteembedets indtægter og bestyrer kirkens og

præsteembedets faste ejendom efter de regler, der er fastsat herom, jf. § 34,

stk. 3. Bestemmelsen i § 34 i menighedsrådsloven giver ikke i sig selv

menighedsrådet kompetence i forhold til de enkelte sagsområder, idet denne

kompetence er reguleret detaljeret i den øvrige kirkelige lovgivning.

Bestemmelsen tjener dog til at give menighedsrådene et overblik over de

væsentligste ansvarsområder.

For så vidt angår samarbejdet mellem præsten og de valgte medlemmer af

menighedsrådet i relation til beslutninger vedrørende det kirkelige liv,

indeholder i menighedsrådslovens §§ 35 og 38 proceduren herfor og sætter

i den forbindelse de retlige rammer i forhold til, hvilke beslutninger der ikke

kan træffes af præsten alene. Det fremgår således af menighedsrådslovens §

38, at præsten herefter skal have menighedsrådets tilslutning til beslutninger

vedrørende indsamlinger, liturgi m.v. I sager omfattet af

menighedsrådslovens § 38 har præsten en egentlig vetoret og deltager ikke

i afstemningen.

Ophør af medlemskabet af menighedsrådet i løbet af funktionsperioden er

reguleret i §§ 15 og 16 menighedsrådsloven. § 15 regulerer, hvornår et

medlem skal udtræde af meningsrådet. Bestemmelsen skal ses i

sammenhæng med § 16, som fastlægger, at et medlem – i andre tilfælde end

dem, der er nævnt i § 15 – kun kan udtræde af menighedsrådet, hvis rådet

giver sit samtykke hertil. Der består således ikke nogen lovgivningsmæssig

adgang til, at et medlem frit kan nedlægge sit hverv.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 15, stk. 5, at et medlem, som

vedholdende undlader at opfylde sine pligter som medlem af rådet, skal

udtræde af rådet. Bestemmelsen har efter fast praksis et snævert

anvendelsesområde. Det forhold, at et flertal mener, at et medlem ikke

arbejder for menighedens liv og vækst, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen omfatter heller ikke tilfælde, hvor et flertal i menighedsrådet

mener, at et medlem modarbejder rådets virksomhed. Det samme gælder

ved uenighed om en sags afgørelse eller irritation over et medlem og dets

holdninger. Det er således legitimt at være uenige i flertallets beslutninger,

ligesom medlemmer af menighedsråd har ytringsfrihed i forhold til at

omtale arbejdet i menighedsrådet.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 15, stk. 6, at menighedsrådet afgør,

om betingelserne for udtrædelse efter stk. 5 er opfyldt. Menighedsrådets

UDKAST

afgørelse herom kan indbringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes

for kirkeministeren.

2.1.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriet overvejelser og den foreslåede

ordning

Styregruppen, hvis anbefalinger danner grundlag for lovforslaget, har i sit

arbejde drøftet og overvejet samarbejdet mellem de valgte og fødte

medlemmer af menighedsrådet med henblik på at opnå en styrkelse af

arbejdsmiljøet i folkekirken. Samarbejdet mellem fødte og valgte

medlemmer af menighedsrådet udgør fundamentet og er en vigtig

forudsætning for varetagelsen af opgaverne med sognets kirkelige og

administrative anliggender. Folkekirkens ledelsesstruktur med forskellige

ansættelsesmyndigheder for præster og kirkefunktionærer forudsætter

endvidere et konstruktivt samarbejde mellem menighedsrådets valgte og

fødte medlemmer og mellem de folkekirkelige myndigheder i sogn, provsti

og stift. Styregruppen foreslår på den baggrund, at menighedsrådenes

ansvarsområder og opgaver, som er fastlagt i forskellige bestemmelser i

menighedsrådsloven, beskrives samlet, hvorved opgaverne og deres samspil

med den interne organisering i menighedsrådet tydeliggøres.

Styregruppen foreslår endvidere, at menighedsrådslovens § 38 ændres, så

det tydeliggøres i bestemmelsen, at både valgte medlemmer og præster kan

sætte drøftelse af spørgsmål om indsamling og liturgi på dagsordenen.

Det fremgår blandt andet af aftale af 21. maj 2025 mellem regeringen

(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne,

Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,

Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om forenkling og bedre

understøttelse af menighedsrådsarbejdet, at aftalens parter lægger vægt på,

at styregruppens forslag om at tydeliggøre, at menighedsrådene kan sætte

liturgiske spørgsmål på dagsordenen, ikke ændrer på, at præsten fortsat vil

have vetoret og ikke vil kunne pålægges at anvende en anden autoriseret

liturgi eller andre autoriserede ritualer ved de faste gudstjenester end dem,

der hidtil har været anvendt i menigheden.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår på baggrund af den politiske aftale

samt styregruppens rapport, at nyaffatte formålsbestemmelsen i

menighedsrådslovens § 1 med henblik på at tydeliggøre og lave en samlet

bestemmelse om menighedsrådets formål og væsentligste opgaver i den

første bestemmelse i loven.

Den foreslåede bestemmelse har som noget nyt et særligt fokus på den

gensidige forpligtelse for valgte medlemmer, præster og ansatte i sognet til

UDKAST

at samarbejde for at sikre gode rammer for det kirkelige liv, herunder

arbejdsmiljøet for de ansatte i sognet, samt den gensidige forpligtelse til

samarbejde mellem menighedsrådet, som er arbejdsgiver for

kirkefunktionærerne, og provst og biskop, som varetager arbejdsgiverrollen

i forhold til præster.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår i forlængelse heraf som noget nyt,

at det anføres i menighedsrådslovens § 1, stk. 3, at menighedsrådet har

ledelsesansvar over for arbejdspladsen. Formålet hermed er, at

menighedsrådenes ledelsesansvar tydeliggøres med henblik på, at det kan

blive prioriteret som en væsentlig og særskilt opgave blandt

menighedsrådenes administrative og kirkelige opgaver med henblik på at

sikre et godt arbejdsmiljø for de ansatte i sognet. Formålet er endvidere at

understrege den gensidige forpligtelse for menighedsråd, provst og biskop

til at samarbejde og sikre gensidig orientering om forhold af betydning for

arbejdspladsen ved at informere om processer og aftaler, der er relevante på

tværs af niveauer og på tværs af gejstlige og læge funktioner, eksempelvis

informationer om præsters sygemeldinger, orlov eller andet. Med ændringen

understreges, at valgte menighedsrådsmedlemmer, præster og

kirkefunktionærer har et fælles ansvar for arbejdspladsen og for

arbejdsmiljøet.

Allerede i dag er der et betydeligt samarbejde og en gensidig afhængighed

mellem menighedsrådenes og provstiudvalgets økonomi, hvilket afspejles i

den lokale budgetproces, der indebærer, at menighedsrådet har et overordnet

medansvar for den lokale kirkelige økonomi. Menighedsrådet indgår

således i et forpligtende samarbejde bl.a. gennem deltagelse i budgetsamråd

med deltagelse af provstiudvalget og repræsentanter for provstiets

menighedsråd. For at understrege dette samspil mellem menighedsråd og

provstiudvalg, foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet på baggrund af

styregruppens anbefalinger, at det tydeliggøres i menighedsrådslovens § 1,

stk. 5, at menighedsrådene har et medansvar for provstiets samlede

økonomi.

Den foreslåede formålsbestemmelse understreger endvidere forpligtigelsen

for menighedsrådet til at indgå i det lokale samarbejde i provstiet om den

økonomiske forvaltning af provstiets økonomiske midler.

På baggrund af den politiske aftale og styregruppens rapport foreslår By-,

Land- og Kirkeministeriet endvidere, at der indsættes et nyt § 38, stk. 2, i

menighedsrådsloven, hvorefter både valgte medlemmer og præster har

UDKAST

adgang til at sætte de liturgiske spørgsmål, der fremgår af § 38, stk. 1, på

dagsordenen på et menighedsrådsmøde.

Styregruppen anbefaler, at der indføres mulighed for, at menighedsrådet kan

beslutte at fratage et medlems enkeltmandspost for resten af

menighedsrådets funktionsperiode, og at den eksisterende mulighed i

menighedsrådslovens § 15, stk. 5, for udelukkelse af et medlem af

menighedsrådet udvides.

Det fremgår blandt andet af aftale af 21. maj 2025 mellem regeringen

(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne,

Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,

Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om forenkling og bedre

understøttelse af menighedsrådsarbejdet, at aftaleparterne lægger afgørende

vægt på, at medlemskab af et menighedsråd hviler på et demokratisk

mandat, som giver meget vide rammer for den valgtes varetagelse af sit

medlemskab. Fratagelse af medlemskabet bør derfor kun kunne ske helt

undtagelsesvist og efter en saglig proces med mægling og grundig

behandling i menighedsrådet samt med klagemulighed til såvel biskoppen

som kirkeministeren.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår på baggrund af den politiske aftale

og styregruppens rapport, at der indføres hjemmel i menighedsrådslovens §

15, stk. 5, til, at et medlem kan få frataget sin enkeltmandspost for resten af

funktionsperioden, hvis vedkommende vedvarende undlader at opfylde sine

pligter i forhold til enkeltmandsposten, hvis medlemmet aktivt undlader at

følge et påbud fra Arbejdstilsynet, eller hvis et medlem varigt og

systematisk udviser en adfærd, som udgør en belastning for det lokale

arbejdsmiljø. Det foreslås endvidere, at en beslutning om at fratage et

medlem en enkeltmandspost for resten af funktionsperioden skal træffes på

et menighedsrådsmøde og kræver, at mindst halvdelen af rådets medlemmer

er til stede og afgøres ved simpelt flertal. Den foreslåede ordning vil således

medføre, at der indføres en mulighed for at fratage et medlem sin

enkeltmandspost for resten af menighedsrådets funktionsperiode, uden at

medlemmet samtidig skal udtræde af menighedsrådet.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår derudover, at den gældende § 15,

stk. 5, i menighedsrådsloven om fratagelse af medlemskabet af

menighedsrådet udvides, så den også omfatter de situationer, hvor

medlemmet undlader at følge Arbejdstilsynets påbud, hvis medlemmet

varigt og systematisk udviser adfærd, der udgør en belastning for det lokale

arbejdsmiljø, eller hvis medlemmet udviser intimiderende eller krænkende

UDKAST

adfærd til møder eller på arbejdspladsen. Bestemmelsen vil fortsat have et

smalt anvendelsesområde.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår, at afgørelse om fratagelse af

medlemskab af menighedsrådet alene kan træffes, hvis menighedsrådet har

forsøgt at løse en konflikt ved at deltage i et mæglingsforløb, som er fastsat

af biskoppen, og, hvis relevant, ved at fratage medlemmet eventuelle

enkeltmandsposter. Det er således en forudsætning, at konflikten løses med

den mindst indgribende metode, og at udelukkelse kun finder sted

undtagelsesvis, hvorved der tages hensyn til det demokratiske mandat, som

medlemmerne af menighedsrådet har.

I forlængelse heraf foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet, at der i

menighedsrådslovens § 24, stk. 5, indføres skærpede regler for afstemninger

i forbindelse med menighedsrådets beslutning om fratagelse af medlemskab

af menighedsrådet. Det forslås således, at beslutningen om fratagelse af

medlemskab af menighedsrådet skal behandles på to ordinære møder i

menighedsrådet, at mindst 2/3 af medlemmerne skal være til stede, og at der

blandt dem skal være 2/3 flertal for beslutningen. De skærpede krav til

menighedsrådets beslutning understreger, at fratagelse af medlemskab af

menighedsrådet har undtagelsens karakter og kun kan finde sted i helt

særlige situationer, samtidig med at de sikrer, at beslutningen ikke hastes

igennem, og at der er bred opbakning til beslutningen i menighedsrådet.

2.1.2. Menighedsrådets konstituering

2.1.2.1. Gældende ret

Det nyvalgte menighedsråd afholder sit konstituerende møde, inden

funktionsperioden begynder, jf. menighedsrådslovens § 6, stk. 1. På det

konstituerende møde vælges menighedsrådets formand og næstformand og

derefter personer til de i § 9 nævnte enkeltmandsposter, jf.

menighedsrådslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., ligesom der vælges medlemmer til

de lovpligtige udvalg, jf. menighedsrådslovens § 21, stk. 1. Formanden og

næstformanden vælges blandt menighedsrådets medlemmer ved hemmelig

afstemning, jf. menighedsrådslovens § 8, stk. 3.

Det fremgår således af § 9 i menighedsrådsloven, at menighedsrådet skal

vælge kirkeværge, kasserer, sekretær, kontaktperson, bygningskyndig og

tegningsberettiget person.

Menighedsrådet skal af sin midte vælge en kasserer, men den praktiske

udførelse af opgaverne vedrørende budgetlægning og regnskabsførelse kan

varetages af en kirkefunktionær eller overlades til en professionel

regnskabsfører, som ikke er medlem af rådet, jf. § 9, stk. 2.

UDKAST

Det fremgår af § 9, stk. 5, at menighedsrådet af sin midte vælger en

kontaktperson, der bemyndiges til på rådets vegne at give forskrifter og

anvisninger til og modtage henvendelser fra kirkefunktionærerne om

tjenstlige forhold. Menighedsrådet kan endvidere beslutte, at opgaven som

kontaktperson deles mellem en af pastoratets præster og et af de valgte

medlemmer. Præsten er ikke forpligtet til at varetage de opgaver, som er

nævnt i § 9, stk. 5, og kan frasige sig opgaverne i løbet af funktionsperioden,

jf. § 10, stk. 3.

Kirkefunktionærer ansat ved kirken eller kirkegården kan ikke vælges til

kirkeværge, jf. § 9, stk. 1, 2. pkt., og formanden kan ikke vælges til

kirkeværge, kasserer eller være den professionelle regnskabsfører, jf. § 9,

stk. 3.

Menighedsrådet fastsætter en vedtægt for kirkeværgens, kassererens,

sekretærens

kontaktpersonens

forretningsområder,

jf.

menighedsrådslovens § 9, stk. 7.

Valg til formand, næstformand og enkeltmandsposter har gyldighed for et

år ad gangen, jf. menighedsrådslovens §§ 8-9.

Menighedsrådet består af et antal valgte medlemmer samt sognepræster i

pastoratet, såfremt de er ansat som tjenestemænd eller overenskomstansatte

med en ansættelse af mindst ét år, jf. menighedsrådslovens § 2, stk. 1. Andre

præster end de i stk. 1 nævnte, der er ansat i pastoratet, og præster, som uden

at være ansat i pastoratet yder bistand ved pastoratets betjening, har ret til

uden stemmeret at deltage i menighedsrådets møder, jf.

menighedsrådslovens § 2, stk. 2.

Ved fælles menighedsråd, som er oprettet på tværs af pastorater, består

menighedsrådet af et antal valgte medlemmer og de i pastoraterne

tjenestemandsansatte sognepræster samt de overenskomstansatte præster,

hvis ansættelse i de respektive pastorater har en varighed af 1 år eller mere,

jf. menighedsrådslovens § 2, stk. 3.

Antallet af valgte medlemmer fastsættes af menighedsrådet efter antallet af

folkekirkemedlemmer i menighedsrådskredsen pr. 1. januar i valgåret,

således at antallet udgør fem for det første tusinde og yderligere et medlem

for hvert påbegyndt tusinde, dog ikke over femten valgte medlemmer i alt,

jf. menighedsrådslovens § 2, stk. 4.

Har to eller flere sogne et fælles menighedsråd, fastsætter det fælles

menighedsråd antallet af valgte medlemmer i rådet, jf. menighedsrådslovens

UDKAST

§ 2, stk. 5. Rådet må dog højst bestå af summen af det antal valgte

medlemmer, som de deltagende menighedsråd enkeltvis er berettiget til, jf.

stk. 4, og skal mindst bestå af det antal valgte medlemmer, som det samlede

antal folkekirkemedlemmer i de deltagende sogne ville berettige til, jf. stk.

4, hvis sognene udgjorde én samlet menighedsrådskreds. Hvert sogn skal

mindst have 1 valgt medlem. Menighedsrådet skal meddele biskoppen

antallet af medlemmer af det fælles menighedsråd og fordelingen af

medlemmer mellem de deltagende sogne.

Når den kirkelige betjening af et pastorat, der består af flere sogne, er ordnet

således, at betjeningen af et enkelt sogn væsentligt er overdraget til en af

præsterne, kan biskoppen ved regulativ for ordningen af tjenesteforholdet

mellem præsterne bestemme, at hver af dem skal være medlem af

menighedsrådet i sit sogn, jf. menighedsrådslovens § 2, stk. 6.

Menighedsrådet medvirker ved ansættelse i stillinger som sognepræst, jf. §

8, stk. 1, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (ansættelsesloven)

og den tilhørende bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved

ansættelse i præste- og provstestillinger mm.

Det fremgår af ansættelseslovens § 9, stk. 1, i ansættelsesloven, at et

pastorats menighedsråd afgiver indstilling om ansættelse i ledige stillinger

som sognepræst i pastoratet. Er en sognepræstestilling oprettet for flere

pastorater, afgives indstillingen af disse pastoraters menighedsråd. Skal

flere menighedsråd medvirke ved indstillingen, afgives indstillingen i et

fællesmøde, jf. ansættelseslovens § 9, stk. 2.

To eller flere menighedsråd i et provsti kan oprette et fælles menighedsråd,

når det besluttes på et menighedsmøde i hvert af sognene, jf.

menighedsrådslovens § 1, stk. 3. Hvis et fælles menighedsråd ønskes

oprettet på tværs af provstigrænser, kræver det dispensation fra By-, Land-

og Kirkeministeriet, jf. menighedsrådslovens § 43, stk. 1. Sagen fremsendes

med indstilling fra provst og biskop.

Oprettelse og nedlæggelse af sogne godkendes af biskoppen efter

anmodning fra menighedsrådet og med anbefaling fra provsten. Der er ikke

krav om, at oprettelse eller nedlæggelse af et sogn forud skal været drøftet

på et menighedsmøde i de berørte sogne.

Menighedsrådets beslutninger træffes i møder, der som hovedregel er

offentlige, jf. menighedsrådslovens § 23, stk. 1, 1. pkt., og § 24, stk. 1, 1.

pkt. Menighedsrådet er kun beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af

medlemmerne er til stede, jf. § 24, stk. 1, 2. pkt.

UDKAST

Menighedsrådets beslutninger træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet

særligt er bestemt, jf. menighedsrådslovens § 24, stk. 3. Menighedsrådets

beslutninger skal indføres i en beslutningsprotokol, og det skal fremgå,

hvordan hvert enkelt medlem har stemt, jf. menighedsrådslovens § 24, stk.

2, og § 25, 1. pkt. Protokollen skal ved mødets afslutning underskrives af de

tilstedeværende medlemmer, jf. menighedsrådslovens § 25, 2. pkt.

2.1.2.2. By-, Land- og Kirkeministeriet overvejelser og den foreslåede

ordning

Styregruppen, hvis anbefalinger danner grundlag for lovforslaget, foreslår,

at der indføres mere fleksible muligheder for den interne organisering af

menighedsrådet.

By-, Land- og Kirkeministeriet kan tilslutte sig styregruppens anbefaling og

foreslår, at menighedsrådet på det konstituerende møde kan vælge at bruge

en ny og enklere konstitueringsform, som tager højde for menighedsrådets

opgaver, og som samtidig gør det muligt for samme menighedsrådsmedlem

at varetage flere forskellige opgaver, ligesom der bliver mulighed for at

placere opgaver i udvalg med eksterne deltagere eller menighedsrådets

ansatte. Valget af konstitueringsform kan ændres i forbindelse med de årlige

konstitueringer, jf. den foreslåede § 7 a i menighedsrådsloven.

Forslaget til indførelse af en ny minimumsmodel for konstituering medfører,

at menighedsrådet er frit stillet i forhold til organiseringen af det interne

arbejde under forudsætning af, at arbejdet tilrettelægges, så

menighedsrådets opgaver håndteres. Det vil fortsat være muligt for

menighedsrådene at konstituere sig efter den gældende konstitueringsform

med enkeltmandsposter og stående udvalg.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår, at reguleringen af konstituering

efter den nye minimumsmodel indsættes som et nyt kapitel 2 b i

menighedsrådsloven. Det foreslås herefter, at menighedsrådet kan forenkle

organiseringen ved kun at vælge en formand, en personaleansvarlig og en

tegningsberettiget og ikke de resterende enkeltmandsposter, jf. den

foreslåede § 11 c i menighedsrådsloven.

I forlængelse heraf foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet, at

menighedsrådene får mulighed for at vælge mellem to modeller for

varetagelse af arbejdsgiverrollen. Menighedsrådet skal efter forslaget enten

vælge en personaleansvarlig blandt rådets medlemmer, eller også skal

menighedsrådet ansætte en professionel daglig leder. Baggrunden for

indførelse af valgfrihed for menighedsrådet mellem de to modeller er, at der

UDKAST

hermed tages højde for, at menighedsrådene har meget forskellige vilkår,

herunder i forhold til økonomi.

Den foreslåede ordning afløser den gældende ordning med valg af

kontaktperson. Formålet med ændringen af betegnelsen fra kontaktperson

til personaleansvarlig er at tydeliggøre, hvad ansvaret består i, og hvem

personalet skal henvende sig til i personalespørgsmål.

For at styrke menighedsrådsmedlemmernes kompetencer foreslår By-,

Land- og Kirkeministeriet desuden, at der indføres obligatoriske kurser for

menighedsrådsmedlemmer målrettet deres opgaver og funktioner, jf. den

foreslåede § 11 f. Det foreslås endvidere, at en personaleansvarlig, der er

valgt medlem af menighedsrådet, kan få kompensation for anvendte fridage,

når vedkommende deltager i det obligatoriske kursus eller har behov for at

være til stede på arbejdspladsen i egen arbejdstid, jf. den foreslåede § 8 a,

stk. 5, i menighedsrådsloven sammenholdt med forslaget til § 2, stk. 1, nr.

3, i lov om folkekirkens økonomi.

Styregruppen anbefaler, at præstens medlemskab af menighedsrådet som

født medlem fastholdes og understreger, at præsten, som født medlem af

menighedsrådet, og de valgte medlemmer i arbejdet som

menighedsrådsmedlemmer skal virke sammen om at skabe gode vilkår for

kirkens liv og vækst og evangeliets forkyndelse. Styregruppen foreslår dog,

at præster kun skal være fødte medlemmer, hvis deres ansættelse i pastoratet

er på mindst halvtid og har en varighed af mindst et år. Hvis der kun er ansat

en præst i pastoratet, bør vedkommende være født medlem, uanset at

ansættelsen er på mindre end halvtid. Styregruppen foreslår også, at

provsten ikke skal være født medlem af menighedsrådet, medmindre

provsten er den eneste præst i pastoratet. Styregruppen er opmærksom på,

at det i pastorater med mange sogne, der ikke har fælles menighedsråd, kan

være en stor opgave for præsten at være født medlem af flere menighedsråd.

I forhold til antallet af medlemmer af menighedsrådet foreslår styregruppen,

at antallet af valgte medlemmer af menighedsråd fremover skal fastsættes

til mellem 5 og 9 medlemmer. Det foreslås samtidig, at intervallet for,

hvornår antallet af valgte medlemmer stiger, ændres, så antallet fremover

stiger med en for hver påbegyndt 2.000 folkekirkemedlemmer i sognet i

stedet for en for hver påbegyndt 1.000.

Det fremgår blandt andet af aftale af 21. maj 2025 mellem regeringen

(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne,

Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,

Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om forenkling og bedre

UDKAST

understøttelse af menighedsrådsarbejdet, at aftaleparterne er enige om at

justere styregruppens forslag, så antallet af valgte medlemmer i

menighedsrådet som udgangspunkt skal være mellem 5 og 10 medlemmer

ved, at antallet af valgte medlemmer fastsættes til 5 i sogne med indtil 2.000

folkekirkemedlemmer og stiger med 1 for hver påbegyndt 2.000

folkekirkemedlemmer.

For at give en vis lokal fleksibilitet til at fastsætte menighedsrådets størrelse

er aftaleparterne desuden enige om, at menighedsrådet lokalt skal kunne

beslutte at hæve antallet af medlemmer med yderligere 1 i forhold til det

medlemstal, antallet af folkekirkemedlemmer berettiger til.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår på baggrund af den politiske aftale

og styregruppens rapport, at antallet af valgte medlemmer fastsættes til fem

i sogne med indtil 2.000 folkekirkemedlemmer og stiger med en for hver

påbegyndt 2.000 folkekirkemedlemmer, jf. den foreslåede § 2, stk. 4, i

menighedsrådsloven. Menighedsrådet skal lokalt kunne beslutte at hæve

antallet af medlemmer med yderligere en i forhold til det medlemstal,

antallet af folkekirkemedlemmer berettiger til. Den foreslåede ordning vil

medføre, at antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer lokalt kan

fastsættes mere fleksibelt med henblik på, at menighedsrådet har en

størrelse, hvor de valgte medlemmer sammen med præsten, kan udgøre et

velfungerende arbejdsfællesskab. Beslutningen om antallet af valgte

medlemmer, herunder beslutningen om eventuelt at hæve antallet med en,

skal træffes så tidligt i valgåret, at den kan offentliggøres samtidig med

indkaldelsen til orienteringsmødet, dvs. i praksis senest 1. april.

By-, Land- og Kirkeministeriet er enig i, at der skal være en præst som født

medlem af alle menighedsråd, men at ansættelsen i pastoratet som

udgangspunkt bør være på mindst halvtid, før præsten bliver født medlem

af menighedsrådet. Det foreslås derfor, at kredsen af fødte medlemmer

ændres sådan, at de fødte medlemmer af menighedsrådet fremover er de i

pastoratet ansatte sognepræster med en beskæftigelsesgrad i pastoratet

svarende til mindst halvtidsbeskæftigelse og en ansættelse med en varighed

af et år eller mere, jf. den foreslåede § 2, stk. 1. Forslaget omfatter både

tjenestemands- og overenskomstansatte præster og medfører, at det fødte

medlemskab af menighedsrådet afgrænses til præster, hvis

hovedbeskæftigelse er i pastoratet. Det foreslås samtidig, at provsten ikke

er født medlem af menighedsrådet. Hvis der kun er ansat en præst i

pastoratet, er vedkommende født medlem uanset beskæftigelsesgrad, jf. den

foreslåede § 2, stk. 2. Tilsvarende gælder, hvis provsten er den eneste præst

i pastoratet.

UDKAST

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår endvidere, at biskoppen i pastorater

med flere sogne, der betjenes af flere præster, definerer en primærpræst til

hvert sogn, jf. den foreslåede § 2, stk. 6, i menighedsrådsloven. Det er

biskoppens ansvar at sikre, at alle sogne har en primærpræst, der er født

medlem af menighedsrådet i det pågældende sogn.

Med henblik på at forenkle ansættelsesprocessen i forbindelse med

præsteansættelser foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet derudover, at der

indføres hjemmel i § 8, stk. 1, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken

m.v. til, at der ved ansættelse i præstestillinger i pastorater med tre eller flere

menighedsråd indføres mulighed for, at der kan nedsættes et

ansættelsesudvalg, der består af menighedsrådsmedlemmerne fra

primærsognet samt to repræsentanter fra de øvrige menighedsråd samt en

medarbejderrepræsentant fra hvert menighedsråd.

Forslaget medfører, at ansættelsesudvalget vil kunne deltage i orienterings-

og indstillingsmøder, ligesom det vil være ansættelsesudvalget, der

gennemfører ansættelsessamtalerne. Gudstjenester med prøveprædiken er

fortsat offentligt tilgængelige, og menighedsrådsmedlemmer, der ikke

sidder i ansættelsesudvalget, har derfor fortsat mulighed for at overvære

prøveprædikenen. Herved sikres det, at de medlemmer, der kun overværer

prøveprædiken, har et grundlag for at orientere deres repræsentanter i

ansættelsesudvalget om, hvilke ansøgere de foretrækker til stillingen.

For at forenkle kravene til menighedsrådenes afholdelse af

menighedsrådsmøder og gøre menighedsrådsarbejdet mere fleksibelt og

tidssvarende i et øget digitaliseret samfund, foreslår By-, Land- og

Kirkeministeriet endvidere, at der indføres hjemmel i menighedsrådslovens

§ 24, stk. 2, til, at det bliver muligt at afholde menighedsrådsmøder som

online- eller hybrid-møder, med undtagelse af de møder, der fremgår af

menighedsrådslovens § 13, stk. 4, hvor der stilles særlige krav til

offentlighed og demokratisk legitimitet. Samtidig foreslås det, at der

indføres hjemmel i menighedsrådslovens § 25, stk. 2, til, at

beslutningsprotokollen kan underskrives digitalt.

For at sikre åbenhed og debat i forbindelse med ændringer af sognestruktur

foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet, at menighedsrådet eller

menighedsrådene for to eller flere sogne, der ønsker, at sognene skal lægges

sammen, bliver forpligtet til at afholde et menighedsmøde i hvert sogn,

inden menighedsrådet træffer beslutning om, at sognet skal sammenlægges

med et eller flere andre sogne eller opdeles i flere sogne. Med forslaget

UDKAST

opnås parallelitet i den lokale proces for oprettelse og nedlæggelse af sogne

og oprettelse af fælles menighedsråd.

2.2. Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og

styrkelse af samarbejdet om økonomiforvaltningen i provstiet

2.2.1. Gældende ret

Ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der bestyres af

menighedsrådet, jf. § 1, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi

(økonomiloven). Reglerne om budgetlægning for kirkekasserne er

økonomilovens kapitel 1 a, der bl.a. indeholder regulering af budgetsamråd,

som består af repræsentanter for provstiets menighedsråd, og som bl.a. kan

træffe beslutning om at begrænse provstiudvalgets kompetence i

økonomiske spørgsmål.

Det fremgår af økonomilovens § 3, stk. 1, at kirkekassen oppebærer

indtægter, herunder renter, udbytte m.v., af kirkens kapitaler samt betaling

for brug af kirke og kirkegård. Det fremgår af økonomilovens § 3, stk. 2, at

renter, udbytte m.v. af kirkens kapitaler samt leje- og driftsindtægter fra

præsteembedets faste ejendomme indgår i kirkekassen. Provenu fra salg

eller anden afståelse af rettigheder over præsteembedets faste ejendom

indbetales til kirke- og præsteembedekapitalen, jf. økonomilovens § 21 b,

stk. 1, medmindre provstiudvalget forud for salget har godkendt, at

provenuet ikke skal indbetales. Provenuet skal i givet fald anvendes til

finansiering af ejendomserhvervelse eller særskilte anlægsarbejder

vedrørende kirken eller præsteembedet eller anvendes som afdrag på

kirkekassens lån, jf. § 5 i bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og

præsteembedekapitalen. Anvendelsen af provenuet skal i så fald være

godkendt af provstiudvalget forud for salget.

Reglerne om bestyrelse af kirkens og præstembedernes faste ejendomme

fremgår bl.a. af økonomiloven, lov om folkekirkens kirkebygninger og

kirkegårde samt af regler fastsat i medfør heraf. Det fremgår af

økonomilovens § 21, stk. 1, at menighedsrådet bestyrer kirkens og

præsteembedernes faste ejendomme efter bestemmelser fastsat af

kirkeministeren.

Præsteembedets faste ejendomme omfatter tjenesteboliger for præster,

landbrugsejendomme, jorder og andre ejendomme til brug for

præsteembedet, fx en nedlagt tjenestebolig, som nu anvendes som

sognegård. Der er fastsat nærmere regler om menighedsrådets bestyrelse af

tjenesteboliger for præster i cirkulære om tjenesteboliger for præster, og der

UDKAST

er fastsat nærmere regler for menighedsrådets bestyrelse af de øvrige

ejendomme i bekendtgørelse om præsteembedets faste ejendomme.

Reguleringen af menighedsrådets ansvar og opgaver med kirkegårde er

fastsat i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og den

tilhørende bekendtgørelse. Menighedsrådet har ansvaret for at udarbejde

forslag til ændring m.v. af kirkegården samt udarbejdelse af forslag til

opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger til brug for kirken eller

kirkegårde. Menighedsrådets beslutninger om disse forhold skal godkendes

af provstiudvalget eller stiftsøvrigheden.

I menighedsrådslovens kapitel 8 er en række regler vedrørende samarbejde

mellem menighedsråd, mellem provstiudvalg og på tværs af niveauer,

herunder regulering af, hvilke samarbejder der kræver kirkeministerens

godkendelse. Samarbejde mellem provstiudvalg kræver efter de gældende

regler

som

udgangspunkt

kirkeministerens

godkendelse,

jf.

menighedsrådslovens § 43 b.

2.2.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Der blev i juni 2024 gennemført en brugerundersøgelse blandt landets ca.

13.800 menighedsrådsmedlemmer, der særligt peger på behov for at aflaste

menighedsrådene for opgaver og ansvar vedrørende vedligeholdelse og drift

af tjenesteboliger og andre bygninger i sognet (ud over kirken), ligesom der

kan være behov for en reduktion af sagsgange på bl.a. kirkegårdsområdet.

Styregruppen, hvis anbefalinger danner grundlag for lovforslaget, foreslår

derfor, at provstiudvalget fremover bestyrer præsteembedets faste

ejendomme, herunder tjenesteboliger, landbrugsejendomme, jorder og

eventuelt andre ejendomme til brug for præsteembedet.

Styregruppens flertal foreslår desuden, at de gældende krav om godkendelse

ved provstiudvalg eller stiftsøvrighed af menighedsrådets beslutninger

vedrørende kirkegården afskaffes. Af hensyn til kulturarv på

kirkegårdsområdet forslås det, at der gennemføres en screening af alle

kirkegårde med henblik på at sikre bevarelsen af umistelige kirkegårde i hele

landet. For umistelige kirkegårde anbefaler flertallet bag forslaget, at der

fortsat skal gælde et krav om godkendelse hos stiftsøvrigheden af salg af

arealer og bygninger på kirkegården, af opførelse, ombygning og nedrivning

af bygninger på kirkegården og af anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af

disse kirkegårde og af parkeringspladser til brug for kirkegården. Fældning

af træer og reguleringsplaner for disse kirkegårde, som hidtil har skullet

godkendes af provstiudvalget, vil fremover skulle godkendes af

UDKAST

stiftsøvrigheden i stedet. Flertallet bag forslaget finder, at screeningen af

kirkegårde bør ske ved inddragelse af lokale kirkegårdskonsulenter og

udvalget for kirkegårde.

Det fremgår blandt andet af aftale af 21. maj 2025 mellem regeringen

(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne,

Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,

Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om forenkling og bedre

understøttelse af menighedsrådsarbejdet, at styregruppens forslag om

flytning af ansvaret og opgaven med tjenesteboliger, landbrugsejendomme,

jorder m.v. til provstiudvalget suppleres med en mulighed for, at

menighedsrådene i et provsti efter nyvalg til menighedsråd kan beslutte, at

ansvaret for præsteembedets ejendomme ikke flytter til provstiudvalget,

samt at menighedsrådene efter flytning af ansvaret skal have vetoret i

forhold til provstiudvalgets dispositioner i visse tilfælde.

Det følger således af aftalen, at budgetsamrådet, som består af

repræsentanter for provstiets menighedsråd, og som også i dag kan træffe

beslutning om at begrænse provstiudvalgets kompetence i økonomiske

spørgsmål, skal kunne beslutte, at ansvaret for præsteembedets ejendomme

ikke flytter til provstiudvalget. Budgetsamrådet skal endvidere kunne

beslutte, at enkelte menighedsråd kan beholde ansvaret for præsteembedets

faste ejendomme i tilfælde, hvor ejendommene i øvrigt flytter til

provstiudvalget. Budgetsamrådets beslutning skal træffes på det første

budgetsamråd efter nyvalg til menighedsråd, og aftaleparterne er derfor

enige om, at flytningen af ansvaret for præsteembedets faste ejendomme

m.v. først skal træde i kraft efter næste menighedsrådsvalg, dvs. fra 1. januar

2029. Hvis der ikke er flertal for at beholde ansvaret hos menighedsrådene,

kan ansvaret ikke senere flyttes tilbage.

Endelig fremgår det af aftalen, at menighedsrådet i provstier, hvor ansvaret

er flyttet til provstiudvalget, skal høres ved opførelse af tekniske anlæg som

fx vindmøller og solcelleanlæg på præsteembedets jorder, og at en eventuel

indsigelse fra menighedsrådet skal have vetovirkning. Det fremgår

endvidere af aftalen, at menighedsrådet skal høres ved salg af en sognegård,

der ligger på samme matrikel som en tjenestebolig, og at en eventuel

indsigelse fra menighedsrådet skal have vetovirkning, medmindre

provstiudvalget i forbindelse med salget sikrer, at der findes andre lokaler,

der kan anvendes som sognegård.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår på baggrund af den politiske aftale

samt styregruppens rapport og brugerundersøgelsen, at der indføres en

UDKAST

bemyndigelse i økonomilovens § 21, stk. 2, til, at der kan fastsættes regler

om, at opgaven, ansvaret og finansieringen af vedligeholdelse og drift af

tjenesteboliger, præsteembedernes landbrugsejendomme og jorder m.v.,

herunder sognegårde, der er beliggende på samme matrikel som

tjenesteboligen, samt opgaver vedrørende køb og salg af disse ejendomme

som udgangspunkt varetages af provstiudvalget. By-, Land- og

Kirkeministeriet foreslår derudover, at der fastsættes regler om, at

budgetsamrådet får kompetence til at træffe beslutning om, at ansvaret for

præsteembedets ejendomme ikke overføres til provstiudvalget, herunder

om, at enkelte menighedsråd kan beholde ansvaret for præsteembedets faste

ejendomme i tilfælde, hvor ejendommene i øvrigt flytter til provstiudvalget.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår endvidere, at der fastsættes regler

om, at budgetsamrådets beslutning vedrørende bestyrelsen af

præsteembedernes faste ejendomme skal træffes på det første budgetsamråd

efter ordinært valg til menighedsråd. Det første budgetsamråd efter ordinært

valg til menighedsråd vil være i 2029, da næste ordinære menighedsrådsvalg

er i 2028. Budgetsamrådets beslutning træffes som øvrige beslutninger om

at begrænse provstiudvalgets kompetence ved, at det enkelte menighedsråds

stemme vægtes i forhold til antallet af valgte medlemmer af rådet og ved

almindeligt stemmeflertal. Hvis der ikke er flertal for at beholde ansvaret

hos menighedsrådene, flyttes ansvaret til provstiudvalget og kan ikke senere

flyttes tilbage. I provstier, hvor ansvaret som følge af beslutning på

budgetsamrådet i begyndelsen af 2029 fortsat er ved menighedsrådet, skal

flertallet på ny bekræftes på første budgetsamråd efter næste ordinære valg

til menighedsråd, og så fremdeles.

Med afsæt i den poliske aftale foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet

derudover, at der fastsættes regler om, at der efter provstiudvalgets

overtagelse af bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme, skal være

enighed mellem menighedsrådene og provstiudvalget, hvis der påtænkes

opført tekniske anlæg som fx vindmøller og solcelleanlæg på

præsteembedets jorder eller salg af sognegårde, der ligger på samme

matrikel som tjenesteboligen, medmindre provstiudvalget i forbindelse med

salget sikrer, at der findes andre lokaler, der kan anvendes som sognegård.

For så vidt angår sognegårde, der ligger på samme matrikel som

tjenesteboligen, foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet, at der fastsættes

regler om, at provstiudvalget fremover varetager opgaver, ansvar og

finansiering af bygningen, mens menighedsrådet bevarer opgaver, ansvar og

finansiering af sognegårde, der ligger på andre matrikler end

tjenesteboligen, uanset om sognegården tilhører kirken eller præsteembedet.

UDKAST

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår derudover, at der fastsættes regler

om, at provstiudvalg, der varetager bestyrelsen af præsteembedernes faste

ejendomme, herunder sognegårde på samme matrikel som tjenesteboligen,

skal høre menighedsrådet om køb og salg af tjenesteboliger, ligesom den

præst, der bor i tjenesteboligen, vil skulle høres, og får mulighed for at klage

over køb og salg af tjenesteboliger.

Den foreslåede ordning vil medføre, at det sikres, at menighedsrådet fortsat

har afgørende indflydelse på beslutninger om præsteembedets ejendomme,

der kan betyde forandringer af væsentlig betydning for menighedsrådets

øvrige aktiviteter og lokale forankring.

Forslaget om, at provstiudvalget bestyrer præsteembedets faste ejendomme,

forventes at medføre en væsentlig aflastning og forenkling af arbejdet i

menighedsrådet og en forbedring af arbejdsmiljøet for præster i sognet.

Derudover forventes forslaget at bidrage positivt til folkekirkens grønne

omstilling, da provstiudvalget som bestyrer af provstiets samlede jorder

vurderes at have bedre mulighed for at prioritere på tværs i provstiet end det

enkelte menighedsråd. Forslaget vil desuden indebære en administrativ

forenkling for eksterne samarbejdspartnere, herunder de 23 lokale treparter,

som kommunerne har nedsat, og som under ledelse af 23 udpegede

formands- og sekretariatskommuner skal omsætte Den Grønne Trepart til

konkrete forandringer i det danske landskab. Forslaget vil samtidig

muliggøre en effektiv tilrettelæggelse af provstiudvalgets opgaver med

ejendomme og jorder, herunder opbygning af kompetencer, omlægning af

økonomien og langsigtet økonomisk planlægning fx i forhold til grøn

omlægning af folkekirkens jorder.

By-, Land- og Kirkeministeriet forventer, at der vil blive nedsat en

arbejdsgruppe med relevante repræsentanter fra folkekirken og By-, Land-

og Kirkeministeriet, der skal være med til at sikre smidig implementering af

forslaget om flytning af opgaverne med tjenesteboliger og

landbrugsejendomme, jorder m.v. til provstiudvalgene. Med inddragelse fra

arbejdsgruppen skal der indsamles erfaringer og afklares juridiske

spørgsmål med henblik på, at de foreslåede ændringer træder i kraft i 2029.

Som konsekvens af forslaget om at indføre nye regler vedrørende bestyrelse

af præsteembedets faste ejendomme foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet

visse ændringer af økonomiloven i relation til provstiudvalgets og

menighedsrådets økonomi. By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår således,

at der i økonomilovens § 21 b, fastsættes regler om, at fremtidige kapitaler

fra salg af tjenesteboliger og præsteembedets landbrugsejendomme m.v.,

UDKAST

skal indbetales til en ny kapitaltype blandt stiftsmidlerne benævnt

provstikapitalen, idet der samtidig foreslås indført mulighed for, at

provenuet efter provstiudvalgets beslutning vil kunne anvendes til

finansiering af nye ejendomserhvervelser eller særskilte anlægsarbejder

vedrørende faste ejendomme, som provstiudvalget bestyrer.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår endvidere, at kirke- og

præsteembedekapitalen ændrer navn til kirkekapitalen, der herefter består af

provenu og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg af ejendomme eller

anden afståelse af rettigheder, der bestyres af menighedsrådet, jf. den

foreslåede § 21 b, stk. 1, i økonomiloven. Der foreslås ikke ændrede

bestyrelsesforhold eller frigivelsesmuligheder for kirkekapitalen, der

herefter fortsat vil kunne udbetales til brug for nye ejendomserhvervelser

eller anlægsarbejder på kirken eller en sognegård bestyret af

menighedsrådet i det pågældende sogn eller til afdrag på kirkekassens gæld.

Som en yderligere konsekvens af forslaget om at indføre nye regler

vedrørende bestyrelse af præsteembedets faste ejendomme foreslår By-,

Land- og Kirkeministeriet, at der gives mulighed for, at samarbejder mellem

provstiudvalg om bygningsvedligeholdelse og drift af præsteembedernes

faste ejendomme kan etableres uden godkendelse af By-, Land- og

Kirkeministeriet, jf. den foreslåede § 43 b, stk. 3, i menighedsrådsloven.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår derudover, at de gældende krav om

godkendelse af ændringer på kirkegården afskaffes, jf. den foreslåede

bemyndigelse i økonomilovens § 21, stk. 3. Den foreslåede ordning vil

betyde, at menighedsrådene fremover kan beslutte køb og salg af arealer og

bygninger på eller uden for kirkegården, opførelse, ombygning og

nedrivning af bygninger på eller uden for kirkegården, ligesom

menighedsrådet kan beslutte anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af

kirkegårde og parkeringspladser til brug for kirkegården uden forudgående

godkendelse. Forslaget betyder endvidere, at menighedsrådet fremover vil

kunne beslutte at fælde træer på kirkegården og vedtage en reguleringsplan

for kirkegården uden forudgående godkendelse. Forslaget ændrer dog ikke

på, at provstiudvalget skal godkende kirkegårdens vedtægt og føre tilsyn

med menighedsrådets bestyrelse af kirkegården, ligesom menighedsrådet

fortsat skal sikre, at der ikke sker forringelser af de kulturværdier, der er

knyttet til kirkebygningen og kirkegårde, herunder ved fældning af

markante træer.

UDKAST

De gældende regler om godkendelse af beslutninger vedrørende

kirkebygningen, kirkegårdens indhegning og indgangspartier foreslås ikke

ændret.

Af hensyn til kulturarv på kirkegårdsområdet foreslår By-, Land- og

Kirkeministeriet, at der indføres hjemmel i § 19, stk. 5, i lov om folkekirkens

kirkebygninger og kirkegårde, til, at der kan fastsættes nærmere regler om

umistelige kirkegårde med henblik på, at det ikke kun er det lokale

menighedsråd men også stiftsøvrigheden, der er med til at vurdere og

godkende eventuelle ændringer og initiativer på et mindre antal udpegede

kirkegårdsanlæg af uvurderlig kulturhistorisk betydning.

Den foreslåede ordning vil indebære, at der skal ske en kategorisering af

landets kirkegårde for at bevare stiftsøvrighedens godkendelse af salg af

arealer og bygninger på kirkegården, opførelse, ombygning og nedrivning

af bygninger på kirkegården, anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af

kirkegårde og af parkeringspladser til brug for kirkegården, når der er tale

om en kategoriseret umistelig kirkegård.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår, at kirkegårdskonsulenterne, der er

tilknyttet landets 10 stifter, skal screene og udpege de kirkegårde i stiftet,

som vurderes at være umistelige. De udpegede kirkegårde skal forelægges

for udvalget om kirkegårde, som allerede i dag afgiver udtalelse i sager om

nedlæggelse af kirkegårde.

2.3. Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af

de lokale demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og

stiftsråd

2.3.1. Gældende ret

Reglerne om valg til menighedsråd findes i lov om valg til menighedsråd

(valgloven) og tilhørende cirkulærer. Reglerne om valg til provstiudvalg og

stiftsråd findes i lov om folkekirkens økonomi (økonomiloven) og

bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd.

Menighedsrådsmedlemmer vælges på en offentlig valgforsamling den tredje

tirsdag i september, jf. valglovens § 1, stk. 2, og § 6 a. I flersognspastorater

kan valgforsamlingen afholdes en anden dag i samme uge. Kravet om, at

valgforsamlingen afholdes samme dag i alle sogne, sikrer, at der gennem

nationale kampagner kan sættes fokus på valget.

Valgformen for valg til menighedsråd indebærer, at valgprocessen har tre

trin: 1) optakt med obligatorisk orienteringsmøde den 2. tirsdag i maj, jf.

valglovens § 5 a, stk. 1, 2) valg på en valgforsamling den tredje tirsdag i

UDKAST

september, jf. valglovens § 1, stk. 2, og 3) offentliggørelse af resultatet med

mulighed for at udløse et efterfølgende afstemningsvalg, der i givet fald

holdes midt i november, jf. valglovens § 6 b, stk. 1.

Det fremgår af valglovens § 6 a, stk. 7, at valgret udøves ved personligt

fremmøde, og der er kun rent undtagelsesvist og efter kriterier fastsat af

kirkeministeren mulighed for at stemme ved fuldmagt.

Biskoppen kan efter begrundet ansøgning fra menighedsrådet nedsætte

menighedsrådets funktionsperiode til 2 år. Ved valg til menighedsråd med

nedsat funktionsperiode følges reglerne i valgloven, jf. valglovens § 34 a,

stk. 1.

I hvert provsti vælges et provstiudvalg, der består af provsten, mindst 4 og

højst 8 læge medlemmer (menighedsrepræsentanter) og 1 repræsentant for

provstiets præster, jf. økonomilovens § 17 a, stk. 1.

I hvert stift nedsættes et stiftsråd, der består af stiftets biskop, stiftets

domprovst, 1 repræsentant for stiftets provster, 3 repræsentanter for stiftets

præster samt 1 menighedsrepræsentant fra hvert provsti, jf. økonomilovens

§ 23, stk. 1. I Lolland-Falsters Stift vælges dog 2 menighedsrepræsentanter

for hvert provsti.

Det lovgivningsmæssige udgangspunkt ved valg til såvel provstiudvalg som

stiftsråd er, at valget afvikles som et afstemningsvalg svarende til den

valgform, der gjaldt ved valg til menighedsråd indtil menighedsrådsvalget i

2020, hvor ordningen med valgforsamling blev indført.

Valg af menighedsrepræsentanter og valg af repræsentant for provstiets

præster til provstiudvalget sker ved to separate valg, mens valg af

menighedsrepræsentanter, valg af præsterepræsentanter og valg af

repræsentanter for provsterne til stiftsrådet sker ved tre separate valg.

2.3.2. By-, Land- og Kirkeministeriet overvejelser og den foreslåede

ordning

Styregruppen, hvis anbefalinger danner grundlag for lovforslaget, finder, at

der i forhold til det tyske mindretal er en række særlige forhold, som

begrunder, at valgformens udgangspunkt ved menighedsrådsvalg fraviges i

de sogne i Sønderjylland, hvor en af folkekirkens fire sognepræster for den

tyske del af menigheden er ansat. Styregruppen har i sin drøftelse lagt vægt

på, at der i Danmark kun findes et anerkendt nationalt mindretal, nemlig det

tyske mindretal, og at denne gruppes interesser i videst muligt omfang

beskyttes og fremmes i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser.

UDKAST

By-, Land- og Kirkeministeriet kan tilslutte sig styregruppens overvejelser

og foreslår, at der indføres hjemmel i menighedsrådslovens § 3 a til, at det

tyske mindretal kan være repræsenteret uden stemmeret i menighedsrådet i

de pågældende sogne i de tilfælde, hvor den tyske del af menigheden ikke

har opnået valg til en plads i menighedsrådet på valgforsamlingen. Det

foreslås endvidere, at der i valglovens § 6 a, stk. 9, indsættes en

bestemmelse, om, at der i de tilfælde, hvor en repræsentant for det tyske

mindretal er blevet valgt som medlem af menighedsrådet, bliver de øvrige

kandidater fra den tyske del af menigheden personlige stedfortrædere for

vedkommende. Det er en forudsætning, at der er afgivet stemmer på de

pågældende kandidater på valgforsamlingen.

Styregruppen anfører endvidere i sin rapport, at der findes en række mindre

øer, hvor færgeafgangene mellem flere øer i sognet er begrænsede, og hvor

der har været tilfælde, hvor medlemmerne bosat på nogle øer ikke på lige

fod med sognets andre beboere har haft mulighed for at deltage i

orienteringsmøde og valgforsamling i forbindelse med valg til

menighedsråd efter kl. 16 på de fastsatte dage.

Styregruppen anbefaler derfor, at reglerne om, at orienteringsmødet i

forbindelse med valg til menighedsråd skal afholdes hhv. den anden tirsdag

i maj og valgforsamlingen den tredje tirsdag i september i valgåret, bør

lempes, sådan at der bliver mulighed for, at valgbestyrelsen i disse helt

konkrete, ekstraordinære situationer kan beslutte at afholde hhv.

orienteringsmødet og valgforsamlingen en anden dag i samme uge.

By-, Land- og Kirkeministeriet kan tilslutte sig styregruppens anbefalinger

og foreslår, at der indføres hjemmel i valglovens § 1, stk. 2, til, at

valgbestyrelsen i et sogn, der dækker mindre øer, får kompetencen til at

beslutte, om valgforsamlingen skal afholdes en anden dag i samme uge som

den tredje tirsdag i september. Forslaget vil medvirke til, at

folkekirkemedlemmer, der er nødsaget til at rejse med færge mellem to øer

i sognet eller mellem en ø og fastlandet, både kan komme til og fra

valgforsamlingen uden at være forhindret af begrænsede færgeafgange. Der

foreslås tilsvarende ændring for så vidt angår orienteringsmødet og en evt.

ekstraordinær valgforsamling ved ændring af valglovens § 5a, stk. 2, og § 6

c, stk. 2.

Anvendelse af de foreslåede bestemmelser vil være afgrænset til helt

konkrete ekstraordinære situationer, hvor der er tale om et sogn, der dækker

flere øer eller fastlandet og en ø, og hvor deltagelse i valgforsamlingen er

UDKAST

udfordret af begrænsede færgeforbindelser mellem øerne eller mellem

fastlandet og en ø.

De foreslåede bestemmelser vil ikke kunne anvendes, hvis der er

broforbindelse til og mellem de omfattede øer eller fastlandet og den

omfattede ø.

Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at forslaget vil sikre, at

folkekirkemedlemmer bosat på mindre øer på lige fod med

folkekirkemedlemmer i andre sogne har mulighed for at deltage i

orienteringsmødet, valgforsamlingen og en evt. ekstraordinær

valgforsamling.

Styregruppen anbefaler derudover, at processen for valg til provstiudvalg og

valg til stiftsråd forenkles og ensrettes med reglerne for valg til

menighedsråd.

By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer, at det vil medføre en forenkling at

harmonisere reglerne for henholdsvis valg til provstiudvalg, valg til stiftsråd

og valg til menighedsråd, samtidig med at det vil give mulighed for, at det

demokratiske mandat ved valg til provstiudvalg og valg til stiftsråd vil blive

styrket gennem det offentlige orienteringsmøde og valgforsamlingen, hvor

det bliver obligatorisk med en præsentation af kandidaterne og en debat

mellem kandidaterne indbyrdes og med de stemmeberettigede.

Forslaget medfører, at der skabes hjemmel i økonomiloven til, at den

nuværende valgform ved valg af menighedsrepræsentanter og

præsterepræsent til provstiudvalg ændres til valg på en valgforsamling

svarende til den valgform, der i dag gælder ved valg til menighedsråd. Dette

giver mulighed for, at personer, der ønsker at stille op som enten

menighedsrepræsentant eller præsterepræsentant i provstiudvalget, kan få

ordet og præsentere sig selv og redegøre for, hvorfor de ønsker at blive

medlem af provstiudvalget, uanset om der er tale om personer, der

genopstiller, eller kandidater, der opstiller for første gang. Herefter vil der

være mulighed for dialog og debat mellem og med kandidaterne og de

stemmeberettigede med det formål at øge de fremmødtes kendskab til

kandidaternes ønsker og prioriteter for provstiudvalgsarbejdet.

Forslaget medfører endvidere, at reglerne om valgret ved valg til

provstiudvalg ændres sådan, at alle menighedsrådsmedlemmer skal kunne

stemme både ved valg af menighedsrepræsentanterne og ved valg af

præsterepræsentanten i provstiudvalget. Ud over kredsen af

menighedsrådsmedlemmer foreslås det, at provster, der fremover ikke er

UDKAST

fødte medlemmer af et menighedsråd, også har stemmeret ved valg af

menighedsrepræsentanter og ved valg af præsterepræsentanten. Det foreslås

samtidig, at kredsen af præster med stemmeret ved valg af

præsterepræsentant i provstiudvalget ændres sådan, at præster, der er fødte

medlemmer af menighedsråd i provstiet, og provsten har stemmeret ved valg

af præsterepræsentanten i provstiudvalget. Dermed er det den samme kreds

af præster, der deltager i valget af præsterepræsentant og i valget af

menighedsrepræsentanterne. Kredsen af præster med stemmeret ved valg af

præsterepræsentanten bliver med forslaget lidt bredere end i dag, hvor det

kun er sognepræster, der er fastansat i provstiet, der kan stemme, når der

vælges præsterepræsentant.

Forslaget medfører endvidere, at den nuværende valgform ved valg af

menighedsrepræsentant til stiftsråd ændres til valg på en valgforsamling i

det enkelte provsti med mulighed for præsentation af kandidaterne og

efterfølgende dialog og debat mellem de fremmødte stemmeberettigede og

kandidaterne, svarende til den valgform, der i dag gælder ved valg til

menighedsråd.

Forslaget medfører derudover, at der ikke vil være mulighed for at udløse et

afstemningsvalg ved valg til provstiudvalg eller ved valg af

menighedsrepræsenter til stiftsråd.

I forhold til valg af præsterepræsentanter i stiftsrådet foreslås det, at kredsen

af præster, der er valgbare og har valgret ved valg af præsterepræsentanter

til stiftsrådet, afgrænses til samme kreds som ved bispevalg. Det betyder, at

kredsen omfatter præster, der er fødte medlemmer af et menighedsråd i

stiftet, samt de præster i stiftet, hvis ansættelse har en varighed af et år eller

mere, der er ansat af kirkeministeren, og som ikke er medlem af noget

menighedsråd. Ændringen betyder, at præster ansat i kortere vikariater

fremover ikke vil kunne vælges som præsterepræsentant til stiftsrådet.

Den nye valgform for valg til stiftsråd og valg til provstiudvalg forventes at

få virkning for valgene i 2029.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget

har

ingen

økonomiske

konsekvenser

implementeringskonsekvenser for staten, kommunerne eller regionerne.

UDKAST

Det samlede lovforslag vurderes at understøtte en mere professionel og

bæredygtig organisering af menighedsrådsarbejdet, men vil også, særligt i

de første år, kræve implementeringsudgifter, investeringer og øget

administrativ kapacitet i både sogne og provstier.

Lovforslagets § 1, nr. 16 vedrørende øget professionalisering af

menighedsrådenes personaleledelse forventes at medføre visse merudgifter

for menighedsrådene. Menighedsråd kan vælge at ansætte en daglig leder

som personaleansvarlig. Menighedsråd, der ansætter en allerede ansat

kordegn som daglig leder, skønnes at have øgede udgifter på ca. 100.000 kr.

årligt, mens menighedsråd, der opretter en ny kordegnestilling med

ledelsesopgaver eller en ny kirkegårdslederstilling til at varetage opgaven

som personaleansvarlig, vil have udgifter til aflønning i intervallet 327.665-

485.000 kr. + evt. kvalifikationstillæg og pension, afhængig af den nærmere

lønindplacering. Menighedsråd, som vælger at udpege et valgt

menighedsrådsmedlem som personaleansvarlig, vil kunne få udgifter til

kompensation for anvendte fridage svarende til højeste dagpengesats til den

personaleansvarliges tilstedeværelse på arbejdspladsen i egen arbejdstid i

konkrete tilfælde.

Menighedsrådene vil desuden have udgifter til det obligatoriske kursus for

den personaleansvarlige, jf. lovforslagets § 1, nr. 16 og 27. Udgifterne er

estimeret til ca. 15.000 kr. pr. deltager anhængigt af udbyder og evt.

overnatning.

Lovforslagets § 2, nr. 13-18, vedrørende aflastning af menighedsrådenes

forvaltning af fast ejendom vurderes af have begrænsede økonomiske

konsekvenser for folkekirken. Forslaget indebærer, at udgifterne til

vedligeholdelse og drift af tjenesteboliger og præsteembedets

landbrugsejendomme m.v. som udgangspunkt flyttes fra kirkekasserne til

provstiudvalgskassen, ligesom provstiudvalget vil skulle finansiere

anlægsudgifter og udgifter til køb af nye tjenesteboliger. Udgifterne i

provstiudvalgskassen modsvares således af tilsvarende besparelser på

bevillingerne til kirkekasserne. Evt. udgifter i forbindelse med registrering

af provstiudvalget som bestyrer af præsteembedets faste ejendom i CVR-

registret eller tingbogen er ikke estimeret og vil skulle afklares i

implementeringsfasen.

Effektiviseringen

planlægningen

vedligeholdelsesopgaverne bør dog efter By-, Land- og Kirkeministeriets

vurdering på sigt kunne føre til besparelser for ligningsområdet som sådan.

Afskaffelse af godkendelseskompetencer på kirkegårdsområdet vil

indebære opgavebortfald hos både provstiudvalg og stiftsøvrigheden og

UDKAST

dermed et mindre ressourcebehov hos disse myndigheder. Den præcise

besparelse er ikke estimeret.

På enkelte punkter vil implementeringsudgifter som følge af forslagene

blive finansieret af fællesfonden. Det forventes således, at fællesfonden får

udgifter svarende til i alt 4,5 mio. kr. fordelt på fire år til implementering af

forslag om tjenesteboliger, landbrugsejendomme, jorder m.v., herunder

udgifter til arbejdsgruppe, sekretariatsbetjening samt ekstern

konsulentbistand. Der forventes endvidere udgifter for fællesfonden på 2,6

mio. kr. til screening og kategoriseringen af umistelige kirkegårde, herunder

sekretariatsbetjening af Udvalget om kirkegårde. Der forventes desuden

udgifter til etablering af en elektronisk beslutningsprotokol i form af en

engangsudgift på ca. 300.000 kr. samt til udvikling af en elektronisk

selvbetjeningsløsning til indberetning af resultatet af provstiudvalgs- og

stiftsrådsvalg i form af en engangsudgift på ca. 300.000 kr. Den elektroniske

selvbetjeningsløsning til indberetning af resultatet af provstiudvalgs- og

stiftsrådsvalg udvikles i 2028 forud for valg til provstiudvalg og stiftsråd i

2029.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være

relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

6. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen direkte klimamæssige konsekvenser, dog vurderes det,

at forslaget om at indføre hjemmel til, at ansvaret for præsteembedets jorder

kan flyttes til provstiudvalget kan bidrage positivt til folkekirkens grønne

omstilling, da provstiudvalget som bestyrer af provstiets samlede jorder har

bedre mulighed for at prioritere på tværs i provstiet end det enkelte

menighedsråd, ligesom forslaget vil indebære en administrativ forenkling

for eksterne samarbejdspartnere. Det vil for eksempel gælde i forhold til de

23 lokale treparter, som kommunerne har nedsat, og som under ledelse af

23 udpegede formands- og sekretariatskommuner skal omsætte Den Grønne

Trepart til konkrete forandringer i det danske landskab.

UDKAST

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen natur- eller miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retslige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2025 til den 25. august

2025 (56 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

ADF – Det Administrative Fællesskab, Akademikerne, Akademiraadet,

Akademisk Arkitektforening, alle biskopper, alle budgetudvalg, alle

menighedsråd, alle provstiudvalg, alle stiftsråd, alle stiftsøvrigheder,

Budgetfølgegruppen,

Danmarks

Kirketjenerforening,

Danmarks

Provsteforening, Danmarks Kordegnetjenerforening, Dansk Kirkemusiker

Forening, Dansk Organist og Kantor Samfund, Den danske Præsteforening,

FLC – Fællesfondens løncenter, Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter

(FUV), Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Foreningen af Danske

Kirkegårdsledere, Foreningen af Personalekonsulenter, Foreningen af

Provstisekretærer, Foreningen Danske Revisorer, FSR – Danske Revisorer,

HK,

Kirkekultur.nu,

Kirkemusikskolerne,

Landsforeningen

Menighedsråd, Nationalmuseet i København, Organistforeningen,

Provstirevisorerne, Rigsrevisionen, SLM – Stifternes løncenter for

menighedsråd, 3F Fagligt Fælles Forbund.

11. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis

nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget har ingen

økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner.

Lovforslaget kan medføre

begrænsede økonomiske

konsekvenser for folkekirken.

Implementeringskonsekvenser Lovforslaget har ingen

Lovforslaget har ingen

for stat, kommuner og

implementeringskonsekvenser implementeringskonsekvenser

regioner

for stat, kommuner og

UDKAST

regioner. For folkekirken

medfører lovforslaget

forenkling og bedre

understøttelse af

menighedsrådene.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Ingen

regioner. Lovforslaget kan

medføre

implementeringskonsekvenser

for folkekirken.

Ingen

Klimamæssige konsekvenser Ingen direkte konsekvenser,

men forslaget om at indføre

hjemmel til, at ansvaret for

præsteembedets jorder kan

flyttes til provstiudvalget kan

bidrage positivt til

folkekirkens grønne

omstilling.

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering (der i relevant

omfang også gælder ved

implementering af ikke-

erhvervsrettet EU-regulering)

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om menighedsråd (menighedsrådsloven), at

sognets kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet,

medmindre andet er særligt hjemlet i lovgivningen.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 1, stk. 2, at det påhviler

menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse.

Med en ændring af menighedsrådsloven i 2007 blev lovens § 1 præciseret

således, at det blev tydeliggjort, at menighedsrådets valgte og fødte

medlemmer er gensidigt forpligtet til at samvirke om målsætningerne for

det kirkelige liv i sognet, at menighedsrådets overordnede ansvar er at sikre

gode vilkår for evangeliets forkyndelse, og at dette ansvar både vedrører

rammerne (administrative anliggender) og indholdet (kirkelige

anliggender).

Samvirket mellem fødte og valgte medlemmer af menighedsrådet udgør

fundamentet og er en vigtig forudsætning for varetagelsen af opgaverne med

sognets kirkelige og administrative anliggender. Folkekirkens

ledelsesstruktur med forskellige ansættelsesmyndigheder for præster og

kirkefunktionærer forudsætter endvidere et konstruktivt samarbejde mellem

menighedsrådets valgte og fødte medlemmer og mellem de folkekirkelige

myndigheder i sogn, provsti og stift.

Bestemmelserne i § 1, stk. 1 og 2, angiver formålet med menighedsrådets

arbejde, og de øvrige bestemmelser i menighedsrådsloven skal læses i lyset

af disse bestemmelser.

Menighedsrådslovens § 34 indeholder en overordnet beskrivelse af

menighedsrådets centrale administrative opgaver. Her fremgår det af stk. 1,

at menighedsrådet efter de regler, der er fastsat herom, deltager i valg af

biskop og i valg af medlemmer af provstiudvalg og stiftsråd. Det fremgår af

stk. 2, at menighedsrådet foretager indstilling til ledige præstestillinger,

administrerer kirke og kirkegård og ansætter medarbejdere ved kirke og

kirkegård. Af stk. 3 fremgår det, at menighedsrådet administrerer kirkens og

præsteembedets indtægter og bestyrer kirkens og præsteembedets faste

ejendom efter de regler, der er fastsat herom.

Side 47/239

UDKAST

Menighedsrådslovens § 34 giver ikke i sig selv menighedsrådet kompetence

i forhold til de enkelte sagsområder, idet denne kompetence er reguleret

detaljeret i den øvrige kirkelige lovgivning. Bestemmelsen tjener dog til at

give menighedsrådene et overblik over de væsentligste ansvarsområder.

Det foreslås at nyaffatte formålsbestemmelsen i menighedsrådslovens

§ 1

med henblik på at tydeliggøre og lave en samlet bestemmelse om

menighedsrådets formål og væsentligste opgaver i den første bestemmelse i

loven. Det foreslås således, at de hidtil gældende bestemmelser i

menighedsrådslovens § 1, stk. 1–2, og § 34 samles i den nye

formålsbestemmelse i menighedsrådslovens § 1.

Den foreslåede bestemmelse har som noget nyt et særligt fokus på den

gensidige forpligtelse for valgte medlemmer, præster og ansatte i sognet til

at samarbejde for at sikre gode rammer for det kirkelige liv, herunder

arbejdsmiljøet for de ansatte i sognet, samt den gensidige forpligtelse til

samarbejde mellem menighedsrådet, som er arbejdsgiver for

kirkefunktionærerne, og provst og biskop, som varetager arbejdsgiverrollen

i forhold til præster.

Den foreslåede formålsbestemmelse har endvidere særlig fokus på det

lokale samarbejde i provstiet om den økonomiske forvaltning af provstiets

økonomiske midler.

Det foreslås i menighedsrådslovens

§ 1, stk. 1,

at menighedsrådet styrer

sognets kirkelige og administrative anliggender, medmindre andet er særligt

hjemlet i lovgivningen.

Ud over en mindre sproglig forenkling, hvor menighedsrådet fremhæves

først i sætningen, er bestemmelsen en videreførelse af den gældende § 1,

stk. 1, i menighedsrådsloven.

Forslaget vil indebære, at menighedsrådet som hidtil skal samarbejde om de

kirkelige og administrative anliggender, medmindre andet er særligt hjemlet

i lovgivningen. Der er således tale om, at hele menighedsrådet, valgte og

fødte medlemmer, sammen har et ansvar for at samarbejde om de kirkelige

og administrative anliggender. Samarbejdet handler om rammerne for det

kirkelige liv i sognet, hvorimod den konkrete udøvelse af præstens pastorale

forpligtelser er omfattet af præstens uafhængighed af menighedsrådet.

Det foreslås i menighedsrådslovens

§ 1, stk. 2,

at menighedsrådet er

ansvarlig for folkekirkens virke i sognet og skal sørge for gode rammer for

Side 48/239

UDKAST

evangeliets forkyndelse, gudstjenester, kirkelige handlinger, den kirkelige

undervisning, diakoni og mission.

Den foreslåede bestemmelse vil i sammenhæng med den foreslåede § 1, stk.

1, indebære, at det understreges og tydeliggøres, at menighedsrådets

væsentligste opgave, uanset sognets størrelse, er at sikre gode vilkår for

evangeliets forkyndelse, gudstjeneste, kirkelige handlinger m.v., og at

administrationen skal støtte dette formål. Ansvaret for denne opgave

fremgår for præsternes vedkommende af præste- og ordinationsløftet og for

de valgte medlemmer af det menighedsløfte, som de skal afgive første gang,

de vælges til menighedsrådet, jf. § 7 i menighedsrådsloven. For

kirkefunktionærer fremgår dette ansvar af loyalitetspligten over for

arbejdsgiveren.

Præsten og de valgte medlemmer af et menighedsråd skal således med hver

deres bidrag og tilgang drøfte og overveje, hvordan det kirkelige liv i sognet

skal administreres og udvikles, såvel for så vidt angår rammerne som

indholdet. Det kan fx være med aktiviteter inden for undervisning,

gudstjenester, diakoni og mission, men også i forhold til vedligeholdelse af

kirkens ejendomme, personaleforhold, samarbejde med andre menighedsråd

om fælles aktiviteter osv.

De valgte medlemmer bidrager som repræsentanter for sognets medlemmer

af folkekirken med deres ønsker til og interesse for det kirkelige liv. Præsten

repræsenterer præsteembedets opgaver og forpligtelser og har som teologisk

sagkyndig en viden og indsigt, som vedkommende bidrager med i

menighedsrådsarbejdet. Samarbejdet skal derfor ske med respekt for

hinandens fagområder og kompetencer, både når det gælder almindelige

driftsopgaver, administration og rammerne for præstens pastorale

forpligtelser, som fremgår af menighedsrådslovens § 37, der ikke ændres

med forslaget. Præsten er således fortsat uafhængig af menighedsrådet i

udøvelsen af sine pastorale forpligtelser, herunder forkyndelse, sjælesorg og

undervisning.

Præsten og de valgte medlemmer er på lige fod forpligtet til at deltage i

menighedsrådets arbejde i sin helhed, herunder også arbejdet med økonomi,

bygninger og kirkelige anliggender. Som nævnt er præsten uafhængig af

menighedsrådet i forhold til præstens pastorale forpligtelser, herunder

forkyndelse, sjælesorg og undervisning, men præstens medlemskab af

menighedsrådet forpligter præsten på menighedsrådets drøftelser og

beslutninger, og præsten har som embedsindehaver i denne sammenhæng et

Side 49/239

UDKAST

særligt ansvar for at sikre, at det kirkelige arbejde har et evangelisk-luthersk

grundlag.

Menighedsrådet kan derfor ikke pålægge præsten af udføre en given opgave,

men præsten må på den anden side i sin planlægning og prioritering af

opgaverne, der falder ind under den pastorale forpligtelse, tage højde for at

medvirke til at virkeliggøre de visioner, menighedsrådet har for folkekirkens

virke i sognet. For så vidt angår samarbejdet mellem præsten og de valgte

medlemmer af menighedsrådet i relation til beslutninger vedrørende det

kirkelige liv, indeholder menighedsrådslovens §§ 35 og 38 proceduren

herfor og sætter i den forbindelse de retlige rammer i forhold til, hvilke

beslutninger der ikke kan træffes af præsten alene. Forslaget skal således ses

i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 48, hvorefter det foreslås, at

menighedsrådslovens § 38 tydeliggøres.

Folkekirkens overordnede opgave som evangelisk-luthersk kirke er på

grundlag af kirkens bekendelse at forkynde evangeliet om Jesus Kristus i

ord og handling. Denne opgave danner udgangspunkt for de konkrete

former, kirkelivet får i sogn, provsti og stift.

Der skal holdes gudstjeneste på alle almindelige søndage, juleaftensdag, 1.

og 2. juledag, 1. og 2. påskedag, 1. og 2. pinsedag, skærtorsdag, langfredag,

Kristi Himmelfartsdag og nytårsdag, jf. Danske Lov 2-4-5. Gudstjenester på

søn- og helligdage kaldes faste gudstjenester. Der er med virkning fra 1.

søndag i advent 1992 autoriseret ny Gudstjenesteordning, der fastlægger

ritualet for afviklingen af de faste gudstjenester. Ved andre gudstjenester

end de faste gudstjenester er præsten ikke bundet af den autoriserede

gudstjenesteordning.

Kirkelige handlinger vedrører den kirkelige betjening af folkekirkens

medlemmer og omfatter bl.a. dåb, konfirmation, vielse, begravelse og

bisættelse. Der er ved kongelig resolution autoriseret ritualer for dåb, nadver

i hjemmet, konfirmation, vielse og jordpåkastelse.

Præsten har ansvaret for, at gudstjenester og kirkelige handlinger

gennemføres med brug af den autoriserede liturgi og de autoriserede ritualer

og på kirkens bekendelsesgrundlag. Som eksempler på menighedsrådenes

arbejde med gode rammer for gudstjenester og kirkelige handlinger kan

nævnes samarbejde med præsten ved at understøtte liturgisk udvikling ved

nye gudstjenesteformer som temagudstjenester, ungdomsgudstjenester,

familiegudstjenester eller friluftsgudstjenester.

Side 50/239

UDKAST

Den kirkelige undervisning omfatter bl.a. undervisning af

børnekonfirmander og konfirmationsforberedelse samt aktiviteter som fx

babysalmesang, foredrag, koncerter, studiekredse eller tilsvarende i kirken.

Den kirkelige undervisning omfatter desuden at lede og udvikle korarbejdet,

fx gennem kor for børn, unge og vokse og ved anden musikudøvelse. Der er

fastsat regler om børnekonfirmandundervisning og konfirmation i

anordning

nr.

1027

24.

september

2014

børnekonfirmandundervisning og konfirmation.

Ved diakoni forstås kirkeligt socialt arbejde. Diakoni kan fx omfatte

menighedspleje, oprettelse eller støtte til initiativer for ensomme eller

socialt udsatte i sognet eller samarbejde med lokale organisationer om fx

besøgstjeneste, sorgarbejde eller lektiehjælp.

Det foreslås i menighedsrådslovens

§ 1, stk. 3, 1. pkt.,

at menighedsrådet er

arbejdsgiver for medarbejderne ved kirken og kirkegården og har

ledelsesansvar for arbejdspladsen.

Forslaget medfører en videreførelse og en tydeliggørelse af en del af den

gældende § 34, stk. 2, i menighedsrådsloven, hvor det fremgår, at

menighedsrådet ansætter medarbejdere ved kirken og kirkegården.

Menighedsrådets adgang til at ansætte medarbejdere ved kirken og

kirkegården er reguleret i § 16 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken

m.v.

Som noget nyt tilføjes det, at menighedsrådet har ledelsesansvar over for

arbejdspladsen. Formålet hermed er, at menighedsrådenes ledelsesansvar

tydeliggøres med henblik på, at det kan blive prioriteret som en væsentlig

og særskilt opgave blandt menighedsrådenes administrative og kirkelige

opgaver med henblik på at sikre et godt arbejdsmiljø for de ansatte i sognet.

Den foreslåede § 1, stk. 3, 1. pkt., skal således ses i sammenhæng med

lovforslagets § 1, nr. 16 om en personaleansvarlig i alle sogne.

Samarbejde mellem menighedsrådet og kirkefunktionærerne og mellem

præster og kirkefunktionærer er en forudsætning for, at menighedsrådets

målsætninger og visioner for det kirkelige liv på stedet kan blive til

virkelighed. Valgte, præster og kirkefunktionærer er således i fællesskab

forpligtet til aktivt at sikre, at den fælles arbejdsplads fungerer optimalt for

dermed at sikre de bedste rammer for det kirkelige liv i sognet.

Formålet med forslaget til menighedsrådslovens § 1, stk. 2, sammenholdt

med forslaget til menighedsrådslovens § 1, stk. 3, er blandt andet at

Side 51/239

UDKAST

understrege og tydeliggøre, at menighedsrådet er ansvarlig for at sikre gode

vilkår for udførelsen af præsteembedets lovbestemte opgaver, herunder

gudstjeneste og forkyndelse, kirkelige handlinger, den kirkelige

undervisning og sjælesorgen. Menighedsrådets ansvar løftes bl.a. ved at

ansætte medarbejdere til at varetage musikken og sangen, bygninger og

kirkegårde, undervisningsopgaver samt diakonale og administrative

opgaver.

Det foreslås i

§ 1, stk. 3, 2. pkt.,

at menighedsrådet, provsten og biskoppen

er forpligtet til at samarbejde og sikre gensidig orientering om forhold af

betydning for arbejdspladsen.

Bestemmelsen er ny og medfører, at den gensidige forpligtelse til at

samarbejde mellem menighedsrådet, som er arbejdsgiver for

kirkefunktionærerne, og provst og biskop, som varetager arbejdsgiverrollen

i forhold til præster, tydeliggøres og understreges. Menighedsrådets arbejde

med at skabe gode vilkår for evangeliets forkyndelse sker først og fremmest

gennem det lokale arbejde i sognet, men forudsætter også et samarbejde med

provst, provstiudvalg, biskop, stiftsøvrighed og stiftsråd. Det er derfor en

vigtig forudsætning for, hvordan rammerne for det kirkelige liv udfolder sig

i det enkelte sogn, at dette samarbejde på tværs af myndigheder og niveauer

fungerer respektfuldt og dialogisk.

Ud over samarbejdet i sognet er der således et betydeligt samspil og gensidig

afhængighed mellem menighedsråd, provsti og biskop om ledelse af

arbejdspladsen, hvilket understreges med forslaget til § 1, stk. 3. 2. pkt. om

forpligtelse til samarbejde og gensidig inddragelse om forhold af betydning

for arbejdspladsen. Den gensidige forpligtelse mellem menighedsråd, provst

og biskop omfatter bl.a. pligt til at informere om relevante processer og

aftaler, eksempelvis informationer om præsters sygemeldinger, orlov eller

andet.

Det foreslås i menighedsrådslovens

§ 1, stk. 4,

at menighedsrådet bestyrer

kirken, kirkegården og øvrige faste ejendomme efter de regler, der er fastsat

herom af kirkeministeren.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 34, stk. 2, i

menighedsrådsloven. Med den foreslåede ændring præciseres

menighedsrådet som ansvarlig for bestyrelse af kirken, kirkegården og

øvrige faste ejendomme efter de regler, der fastsat herom. Forslaget vil

indebære, at menighedsrådet fortsat skal sørge for vedligeholdelse af kirken,

Side 52/239

UDKAST

dens inventar og udsmykning, kirkegårdens vedligeholdelse, det daglige

tilsyn med kirken og kirkegården, og at der er tilstrækkelig begravelsesplads

for sognets beboere. Nærmere regler herom er fastsat i lov folkekirkens

kirker og kirkegårde og i lov om folkekirkens økonomi.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 15, vedrørende

regler for bestyrelse af kirkens og præsteembedets faste ejendomme.

Det foreslås i menighedsrådslovens

§ 1, stk. 5,

at menighedsrådet har

ansvaret for sognets økonomi efter de regler, der er fastsat herom af

kirkeministeren, og indgår i et forpligtende samarbejde om provstiets

samlede økonomi, herunder gennem deltagelse i budgetsamrådet.

Den foreslåede ændring er en tydeliggørelse af den gældende § 34, stk. 3, i

menighedsrådsloven. Reglerne vedrørende sognets økonomi er bl.a. fastsat

i lov om folkekirkens økonomi.

Forslaget vil indebære, at det fælles ansvar for og samarbejdet mellem

menighedsråd og provstiudvalget om ligningsområdets samlede økonomi

tydeliggøres.

Den

foreslåede

bestemmelse

understreger,

menighedsrådsmedlemmer ikke alene skal have øje for egen økonomi, men

også for hele provstiets økonomi. Formålet er således at sikre både trivsel,

fællesskab og udvikling af det kirkelige liv på tværs af sognene i provstiet.

Forslaget skal ses i forlængelse af den foreslåede § 1, stk. 2, i

menighedsrådsloven om menighedsrådets ansvar for folkekirkens virke i

sognet og for gode rammer for evangeliets forkyndelse, gudstjenester,

kirkelige handlinger, den kirkelige undervisning, diakoni og mission. Der

bør således i det lokale budgetarbejde være opmærksomhed på de enkelte

sognes behov og mulighed for administrativ bistand, i form af fx ansættelse

af personale eller ekstern understøttelse.

Forslaget understreger det samarbejde, der allerede i dag er forudsat som en

del af budgetprocessen for de lokale kirkelige kasser. Med bestemmelsen

tydeliggøres det, at det ikke alene er sognet, der er menighedsrådets

ansvarsområde, men at menighedsrådets økonomi skal ses i lyset af

provstiets samlede økonomi.

Det foreslås i menighedsrådslovens

§ 1, stk. 6,

at menighedsrådet deltager i

valg af biskop og i valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd efter de

regler, der er fastsat herom af kirkeministeren.

Side 53/239

UDKAST

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 34, stk. 1, i

menighedsrådsloven.

Forslaget vil indebære, at menighedsrådet som hidtil deltager i valg af

biskop og i valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd efter de regler,

der er fastsat herom. Reglerne om valg til biskop er reguleret i lov om

udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning og bekendtgørelse om

valg til provstiudvalg og stiftsråd.

Endelig foreslås det i menighedsrådslovens

§ 1, stk. 7,

at menighedsrådet

foretager indstilling til ledige præstestillinger, efter de regler der er fastsat

herom af kirkeministeren.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 34, stk.

2, i menighedsrådsloven.

Reglerne om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præstestilling er

fastsat i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og den tilhørende

bekendtgørelse. For så vidt angår ansættelse i stillinger, hvor der skal

medvirke tre eller flere menighedsråd, henvises til lovforslagets § 4, nr. 1.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om menighedsråd (menighedsrådsloven), at

to eller flere menighedsråd i et provsti kan oprette et fælles menighedsråd,

når det besluttes på et menighedsmøde i hvert af sognene, jf. kapitel 7.

To eller flere menighedsråd i samme provsti kan således beslutte at etablere

et fælles menighedsråd, hvis rådene hver for sig beslutter dette på et

menighedsrådsmøde, og det efterfølgende besluttes på et menighedsmøde i

hvert af sognene. Hvis et fælles menighedsråd ønskes oprettet på tværs af

provstigrænser, kræver det dispensation fra By-, Land- og Kirkeministeriet,

jf. § 43, stk. 1, i menighedsrådsloven. Sagen fremsendes med indstilling fra

provst og biskop.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 1, stk. 4, at ved oprettelse af et nyt

sogn kan biskoppen bestemme, at det nye menighedsråd skal oprettes, før

oprettelsen af sognet træder i kraft, og fastsætte, hvilke opgaver rådet skal

varetage indtil dette tidspunkt. Bestemmelsen anvendes sjældent i praksis.

Oprettelse og nedlæggelse af sogne godkendes af biskoppen, jf. § 1 i

cirkulære om decentralisering af sager om sognestruktur og sager om

stadfæstelse af præster udsendt af Den Danske Kirke i Udlandet. Oprettelse

Side 54/239

UDKAST

og nedlæggelse af sogne sker i praksis efter anmodning fra menighedsrådet

og med anbefaling fra provsten Der er ikke krav om, at oprettelsen eller

nedlæggelsen af sognet skal været drøftet på et menighedsmøde i de berørte

sogne.

Ved oprettelse af et nyt sogn skal der afholdes nyvalg til menighedsrådet for

de nye sogne. Ofte vedrører ændringen i sognestrukturen sammenlægning

af eksisterende sogne. Hvis sammenlægningen sker i løbet af

funktionsperioden, kan nyvalg efter konkret ansøgning til By-, Land- og

Kirkeministeriet om dispensation fra kravet om nyvalg, jf. § 43, stk. 1, i

menighedsrådsloven, undlades. Menighedsrådet for det nye sogn dannes i

givet fald af medlemmerne fra menighedsrådene for de sammenlagte sogne.

Hvis sognesammenlægningen sker med virkning fra et andet tidspunkt end

1. januar (regnskabsårets begyndelse) forudsættes det, at regnskaberne for

de tidligere kirkekasser afsluttes, og at der oprettes et nyt regnskab for det

nye sogn. Dette har sammenhæng med, at regnskabsstrukturen skal afspejle

den organisatoriske og geografiske struktur, der indebærer, at hvert

menighedsråd bestyrer en kirkekasse.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 1, stk. 5, at ved oprettelse af et nyt

sogn kan menighedsrådet for den del af sognet, der bliver tilbage, beslutte,

at der skal afholdes nyvalg. Beslutningen skal være truffet, før oprettelsen

af det nye sogn træder i kraft.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 1 a

i menighedsrådsloven, der dels

viderefører gældende regler, og dels indeholder nye regler. Forslaget vil

indebære, at de nævnte bestemmelser om strukturændringer adskilles fra

formålsbestemmelsen i menighedsrådslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1,

og får en ny selvstændig bestemmelse. Dermed samles bestemmelserne om

menighedsrådets og biskoppens opgaver i forhold til strukturændringer i en

selvstændig bestemmelse, som alene omfatter proceskravene herfor og

virkningerne heraf.

Det foreslås i menighedsrådslovens

§ 1 a, stk. 1,

at to eller flere

menighedsråd i et provsti kan oprette et fælles menighedsråd, når det

besluttes på et menighedsmøde i hvert af sognene, jf. kapitel 7.

Der er tale om en videreførelse af den gældende § 1, stk. 3, i

menighedsrådsloven. Såfremt to eller flere menighedsråd ønsker at oprette

et fælles menighedsråd, skal dette besluttes på et menighedsmøde i hvert af

sognene efter de regler, som fremgår af menighedsrådslovens kapitel 7.

Side 55/239

UDKAST

Det vil som hidtil stadig være muligt at sammenlægge menighedsråd på

tværs af stifts- og provstigrænser, hvilket fortsat vil kræve By-, Land- og

Kirkeministeriets godkendelse, jf. § 43, i menighedsrådsloven, på baggrund

af en indstilling herom fra provst og biskop.

Det foreslås i menighedsrådslovens

§ 1 a, stk. 2,

at inden menighedsrådet

træffer beslutning om, at sognet skal sammenlægges med et eller flere andre

sogne eller opdeles i flere sogne, skal der afholdes et menighedsmøde i

sognet, jf. kapitel 7, hvor spørgsmålet om ændring af sognestrukturen

drøftes.

Forslaget medfører, at menighedsrådet/menighedsrådene for to eller flere

sogne, der ønsker, at sognene skal lægges sammen, bliver forpligtet til at

afholde et menighedsmøde, hvor spørgsmålet om ændring af

sognestrukturen drøftes. Tilsvarende gælder, når menighedsrådet ønsker

sognet opdelt.

Formålet med forslaget er at sikre åbenhed og debat om sammenlægningen

henholdsvis sogneoprettelsen, inden denne foretages. Herudover skabes der

med forslaget parallelitet til reglerne om oprettelse af fælles menighedsråd,

jf. forsalget til § 1 a, stk. 1, hvilket bidrager til forenkling.

Menighedsmødet får ikke beslutningskompetence, hvilket hænger sammen

med, at beslutningen om oprettelse og nedlæggelse af sogne træffes af

biskoppen.

Det foreslås i menighedsrådslovens

§ 1 a, stk. 3,

at ved oprettelse af et nyt

sogn kan biskoppen bestemme, at det nye menighedsråd skal oprettes, før

oprettelsen af sognet træder i kraft, og fastsætte, hvilke opgaver rådet skal

varetage indtil dette tidspunkt.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 1, stk. 4, i

menighedsrådsloven.

Forslaget vil indebære, at ved oprettelse af et nyt sogn kan biskoppen som

hidtil bestemme, at det nye menighedsråd skal oprettes, før oprettelsen af

sognet træder i kraft. Biskoppen skal fortsat fastsætte, hvilke opgaver rådet

skal varetage indtil dette tidspunkt.

Det foreslås i

§ 1 a, stk. 4,

at ved oprettelse af et nyt sogn kan

menighedsrådet for den del af sognet, der bliver tilbage, beslutte, at der skal

Side 56/239

UDKAST

afholdes nyvalg. Beslutningen skal være truffet, før oprettelsen af det nye

sogn træder i kraft.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 1, stk. 5, i

menighedsrådsloven.

Forslaget vil indebære, at ved oprettelse af et nyt sogn har menighedsrådet

for den del af sognet, der bliver tilbage, som hidtil kompetencen til at

beslutte, at der skal afholdes nyvalg for den tilbageværende del af sognet.

Det er som hidtil et krav, at beslutningen skal være truffet før oprettelsen af

det nye sogn, træder i kraft.

Det foreslås i menighedsrådslovens

§ 1 a, stk. 5,

at kirkeministeren

fastsætter nærmere regler om oprettelse af fælles menighedsråd og om

oprettelse og nedlæggelse af sogne, herunder om frister for beslutningen og

om afholdelse af nyvalg i forbindelse med oprettelsen og nedlæggelsen.

Med forslaget indføres en ny bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter

kirkeministeren fastsætter nærmere regler om oprettelse af fælles

menighedsråd og om oprettelse og nedlæggelse af sogne, herunder om

frister for beslutningen og om afholdelse af nyvalg i forbindelse med

oprettelsen og nedlæggelsen.

Det forventes, at bestemmelsen vil blive udmøntet ved cirkulære, der vil

indeholde regler om oprettelse af nye fælles menighedsråd og menighedsråd

for nye sogne i funktionsperioden.

Strukturændringer i løbet af funktionsperioden forekommer ofte steder,

hvor det har vist sig at være svært at opnå et fuldtallige menighedsråd, og

hvor en sammenlægning af sogne eller menighedsråd kan være en løsning

på rekrutteringsproblemerne. De gældende regler indeholder ikke frister for,

hvornår på året beslutningen herom implementeres. By-, Land- og

Kirkeministeriet har dog de seneste år indført en praksis, hvor

sammenlægningen sker pr. 1. januar af hensyn til at undgå regnskabs- eller

registreringsudfordringer.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om implementering af

strukturændringer i form af oprettelse af fælles menighedsråd og oprettelse

og nedlæggelse af sogne i funktionsperioden, herunder regler om

regnskabsaflæggelse og afholdelse af nyvalg i forbindelse med oprettelsen

og nedlæggelsen. I forhold til regnskabsaflæggelse skal der foretages en

regnskabsafslutning for det/de tidligere menighedsråd og åbnes et nyt

Side 57/239

UDKAST

regnskab for det nye menighedsråd. Det vil bl.a. betyde, at By-, Land- og

Kirkeministeriets praksis og vejledning af stifterne ændres, sådan at der ved

oprettelse af nye fælles menighedsråd eller menighedsråd for nye sogne på

andre tidspunkter end ved kalenderårets start skal foretages

regnskabsafslutning for de tidligere kirkekasser og oprettes nyt regnskab for

det nye menighedsråd. Dette har sammenhæng med, at regnskabsstrukturen

skal afspejle den organisatoriske og geografiske struktur, der indebærer, at

hvert menighedsråd bestyrer en kirkekasse.

Til nr. 3

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om menighedsråd (menighedsrådsloven), at

menighedsrådet består af mindst fem medlemmer, der vælges efter lov om

valg til menighedsråd, og de i pastoratet tjenestemandsansatte sognepræster

samt de overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i pastoratet har en

varighed af et år eller mere. Fødte medlemmer, der har orlov, er i

orlovsperioden fritaget for hvervet som medlem af menighedsrådet.

Overenskomstansatte præster, der ansættes uden en angivelse af

ansættelsens varighed, betragtes som værende ansat for en periode af et år

eller mere.

Det fremgår endvidere af § 2, stk. 2, i menighedsrådsloven, at andre præster

end de i stk. 1 nævnte, der er ansat i pastoratet, og præster, som uden at være

ansat i pastoratet yder bistand ved pastoratets betjening, har ret til uden

stemmeret at deltage i menighedsrådets møder.

Det betyder, at en præst, der kun har en korterevarende arbejdsmæssig

tilknytning til pastoratet, kun kan deltage i menighedsrådets møder med

tale- og forslagsret men uden stemmeret. De pågældende præster har dog

ikke pligt til at deltage i menighedsrådets møder, og de kan heller ikke

vælges til enkeltmandsposter eller til udvalg.

Det foreslås, at menighedsrådslovens

§ 2, stk. 1, 1. pkt.,

ophæves og at der i

stedet indsættes et nyt 1. og 2. pkt., hvorefter menighedsrådet består af

mindst fem medlemmer, der vælges efter lov om valg til menighedsråd, og

de i pastoratet ansatte sognepræster med en beskæftigelsesgrad i pastoratet

svarende til mindst halvtidsbeskæftigelse, og hvis ansættelse i pastoratet har

en varighed af et år eller mere. Provsten er ikke født medlem af

menighedsrådet.

Side 58/239

UDKAST

Med forslaget fastholdes det, at menighedsrådet består af mindst fem

medlemmer. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6-

8, om fastsættelse af antallet af valgte medlemmer, herunder mulighed for

at hæve antallet med en.

Forslaget medfører samtidig, at præstens medlemskab som født medlem af

menighedsrådet fastholdes. Menighedsrådet vil derfor fortsat bestå af valgte

og fødte medlemmer.

Forslaget indebærer, at kredsen af fødte medlemmer ændres sådan, at de

fødte medlemmer af menighedsrådet fremover er de i pastoratet ansatte

sognepræster med en beskæftigelsesgrad i pastoratet svarende til mindst

halvtidsbeskæftigelse og en ansættelse med en varighed af et år eller mere.

Forslaget omfatter både tjenestemands- og overenskomstansatte præster.

Forslaget medfører, at det fødte medlemskab af menighedsrådet afgrænses

til præster, hvis hovedbeskæftigelse er i pastoratet.

Forslaget medfører endvidere at provsten ikke er født medlem af

menighedsrådet, jf. dog det foreslåede stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, om, at hvis

en præst eller provst, der er nævnt i stk. 1, er den eneste præst, der er ansat

i pastoratet, er vedkommende født medlem af rådet, uanset at

beskæftigelsesgraden i pastoratet er mindre end halvtidsbeskæftigelse. Det

er en forudsætning, at ansættelsen i pastoratet har en varighed af et år eller

mere. Dette forslag sikrer, at menighedsråd i et pastorat, hvor der kun er

ansat en præst, også har en præst som født medlem, uanset at præstens

beskæftigelsesgrad er mindre end halvtidsbeskæftigelse. Det er som nævnt

en forudsætning, at præstens ansættelsesperiode har en varighed på et år

eller mere.

Præsten, som født medlem af menighedsrådet, og de valgte medlemmer skal

i arbejdet som menighedsrådsmedlemmer virke sammen om at skabe gode

vilkår for kirkens liv og vækst og evangeliets forkyndelse.

Det bemærkes, at præster, der er ansat i pastoratet, men ikke er fødte

medlemmer af menighedsrådet, har ret til at deltage i menighedsrådsmøder

uden stemmeret, jf. menighedsrådslovens § 2, stk. 2.

Fødte medlemmer, der har orlov, er i orlovsperioden fortsat fritaget for

hvervet som medlem af menighedsrådet, jf. menighedsrådslovens § 2, stk.

1, 2. pkt., der bliver til § 2, stk. 1, 3.pkt.

Side 59/239

UDKAST

En provst er hidtil i forbindelse med provstiudvalgets behandling af og

beslutning i sager fra det sogn, hvor provsten er sognepræst, blevet anset for

inhabil ved sagernes behandling i provstiudvalget. Med forslaget om, at

provster ikke længere skal være medlem af et menighedsråd, medmindre

provsten er den eneste præst i sognet, vil provsten ikke længere have nogen

indflydelse eller tilknytning til menighedsrådets behandling. Som følge af

forslaget om ændring af provsters medlemskab af menighedsrådet, vil

provster som udgangspunkt kunne deltage i behandling og beslutning i

provstiudvalget i sager fra alle sogne i provstiet. I det tilfælde, hvor en provst

er eneste præst i et sogn og således er medlem af menighedsrådet, vil

provsten fortsat være at anse for inhabil ved behandling og beslutning om

sager fra det pågældende menighedsråd i provstiudvalget.

Til nr. 4