KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Lovudkast: Lov om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi, fra kirkeministeren

Kirkeudvalget 2024-25
KIU Alm.del Bilag 60
Offentligt

UDKAST

Kirkeudvalget 2024-25

KIU Alm.del - Bilag 60

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov

om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens

økonomi

(Understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker

og orientering om foreløbige ligningsbehov)

§1

I lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1156 af 1. september 2016, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1,

indsættes efter »udsmykning«: », jf. dog § 8 a«.

§ 7, 1. pkt.,

indsættes efter »kirke«: », der bestyres af menighedsrådet,«.

Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9:

»§

8 a.

Kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekirkens

middelalderkirker. Enheden kan efter beslutning af kirkeministeren på

baggrund af en ansøgning fra menighedsrådet overtage bestyrelsen af en

kirke, dens inventar og kirkegård med henblik på, at kirken tages ud af brug

som sognekirke.

Stk. 2.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om enhedens virksomhed

og ledelse, herunder kriterier for overtagelse af en kirke, dens inventar og

kirkegård. Kirkeministeren fastsætter endvidere regler om vedligeholdelse

og istandsættelse af kirken, dens inventar og udsmykning, regler om brug

og salg af kirkebygningen samt regler om vedligeholdelse og salg af

kirkegården.«

§§ 23

indsættes efter »kirkegården«: », jf. dog § 8 a«.

§ 27

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Kirkeministeren fastsætter regler om synsforretninger for

kirkebygninger og kirkegårde, der er taget ud af brug som sognekirker og

overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.«

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Lovudkast: Lov om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi, fra kirkeministeren

UDKAST

§2

I lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., jf.

lovbekendtgørelse nr. 330 af 29. marts 2014, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1,

indsættes efter »menighedsrådet«: », jf. dog stk. 5«

§ 1

indsættes som

stk. 5:

»Stk.

Selvejende kirker, der er taget ud af brug som sognekirker og

overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af

enheden for folkekirkens middelalderkirker. Kirkeministeren fastsætter

nærmere regler herom.«

I § 19 indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om betaling for brug af

kirker, der er taget ud af brug som sognekirke og overdraget til enheden for

folkekirkens middelalderkirker.«

§3

I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 19. april

2023, foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 6, 1. pkt.,

indsættes efter »jf. stk. 1,«: »om orientering af stiftets

biskop om det foreløbige ligningsbehov, jf. stk. 2,«.

§ 11, stk. 1,

indsættes som

nr. 10:

»10) Udgifter vedrørende enheden for folkekirkens middelalderkirker,

herunder til vedligeholdelse og drift af middelalderkirker, der er taget ud af

brug som sognekirker og overdraget til enheden efter bestemmelser fastsat

af kirkeministeren.«

§ 14, stk. 3,

indsættes efter »aktiviteter«: »og betaling for brug af kirker,

der er taget ud af brug som sognekirke og overdraget til enheden for

folkekirkens middelalderkirker«.

§ 17 h, stk. 4,

indsættes efter »samt«: »om orientering af stiftets biskop

om det foreløbige ligningsbehov og«.

§ 21, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

UDKAST

»Kirker, der er taget ud af brug som sognekirker og overdraget til enheden

for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens

middelalderkirker efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren«.

§ 21 b

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Provenu og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg af

ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres af enheden for

folkekirkens middelalderkirker, indbetales til fællesfonden.«

§4

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af

middelalderkirker, herunder oprettelse af en enhed for

folkekirkens middelalderkirker

Gældende ret

2.1.1.

2.1.1.1. Regler om bestyrelse og brug af kirker og kirkegårde

2.1.1.2. Nedlæggelse af kirkegårde

2.1.1.3. Regler om udgifter til kirker og kirkegårde og deres

kapitaler

2.1.1.4. Regler om bygningsfredning

2.1.2.

Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af

folkekirkens fællesopgavers overvejelser og forslag

By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Den lokale budgetproces

Gældende ret

Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af

folkekirkens fællesopgavers overvejelser og forslag

By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

2.1.3.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

UDKAST

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

1. Indledning

Lovforslaget implementerer de anbefalinger fra Udvalget vedrørende

bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver, som forudsætter

lovændring. Kirkeministeren nedsatte således i marts 2024 på indstilling fra

budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden Udvalget vedrørende

bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver.

Udvalgets anbefalinger fremgår af ”Bæredygtig finansiering af folkekirkens

fællesopgaver – Hovedrapport” (maj 2025), som blev offentliggjort den 15.

maj 2025. Udvalget foreslår en række tiltag til styrket prioritering og styring

af folkekirkens fællesfond, herunder en justering af landskirkeskatten, som

kanaliserer en andel af den løbende vækst i folkekirkens samlede økonomi

til en række konkrete fællesfondsudgifter, herunder til et øget

udligningstilskud og etablering af en enhed for folkekirkens

middelalderkirker samt til et vist, øget råderum i fællesfonden fremover.

De fleste af udvalgets anbefalinger kan iværksættes inden for den gældende

kirkelige lovgivning og udmøntes af kirkeministeren i samarbejde med

relevante folkekirkelige repræsentanter.

Udvalgets forslag om etablering af en enhed for folkekirkens

middelalderkirker til understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af

middelalderkirker kræver dog etablering af hjemmel i lov om folkekirkens

kirkebygninger og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens

kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi. Tilsvarende anfører udvalget

i sin rapport, at det kan overvejes at præcisere kirkeministerens hjemmel i

lov om folkekirkens økonomi til at fastsætte procesmæssige regler, herunder

frister, for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov

UDKAST

med henblik på at sikre sammenhæng i de lokale og nationale processer,

som har betydning for den samlede kirkeskatteprocents størrelse.

Med lovforslagets § 1, § 2 og § 3, nr. 2-3 og 5-6, implementeres forslaget

om en enhed for folkekirkens middelalderkirker. Med lovforslagets § 3, nr.

1 og 4, implementeres forslaget om, at provstiudvalgene tidligt i den lokale

budgetproces skal orientere biskoppen om det foreløbige ligningsbehov til

kirkekasserne og provstiudvalgskassen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af

middelalderkirker, herunder oprettelse af en enhed for folkekirkens

middelalderkirker

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Regler om bestyrelse og brug af kirker og kirkegårde

I alt ca. 1.700 ud af folkekirkens ca. 2.350 kirkebygninger er

middelalderkirker, dvs. kirker, der er opført før reformationen i 1536. I langt

de fleste tilfælde er en middelalderkirke omgivet af en kirkegård eller har

en tilhørende kirkegård i umiddelbar nærhed eller begge dele.

Siden 1922 har menighedsrådene haft ansvaret for kirken og kirkegården,

herunder vedligeholdelsesudgifter for eventuelle middelalderkirker i sognet.

Lovgivningen afskærer omvendt fællesfonden fra at afholde udgifter, som

vedrører det enkelte sogns kirkelige virksomhed.

I landdistrikter med mange kirker og et reduceret befolknings- og

beskatningsgrundlag er menighedsrådenes vedligeholdelsesopgave i

forhold til middelalderkirker under et betydeligt pres, både i forhold til det

lokale økonomiske råderum og i forhold til arbejdsbyrden for

menighedsrådsmedlemmer. Det kan over tid bidrage til udfordringer med at

rekruttere og fastholde menighedsrådsmedlemmer i visse landdistrikter.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og

kirkegårde, at menighedsrådet sørger for vedligeholdelse af kirken og dens

inventar og udsmykning, og af samme lovs § 9, stk. 1, at menighedsrådet

sørger for, at kirkegården vedligeholdes, og at der er tilstrækkelig

begravelsesplads for sognets beboere.

Det fremgår af § 1 i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.,

at selvejende kirker bestyres af menighedsrådet, og af samme lovs § 4

fremgår det, at ejere af andre kirker kan kræve, at kirken overgår til selveje,

såfremt kirken afleveres i forsvarlig stand, er gældfri, og kirkens indtægter,

jorder, kapitaler m.v. overgår sammen med kirken.

UDKAST

Folkekirkens kirker er helt overvejende selvejende, men visse kirker,

herunder visse herregårds- og slotskirker, bestyres af andre ejere eller af den,

der ejer afløsningssummen for kirketienden. Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov

om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

§ 5, stk. 1, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. regulerer,

at menighedsrådet eller andre med menighedsrådets samtykke kan anvende

kirken til andre kirkelige formål end gudstjenester og kirkelige handlinger.

Af § 5, stk. 2, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

fremgår det, at menighedsrådet og sognepræsten med biskoppens tilladelse

kan stille kirken til rådighed til brug for ikke-kirkelige formål, der ikke

strider mod kirkerummets karakter.

Af § 5, stk. 3, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

fremgår det, at præster i folkekirken har ret til at bruge de kirker, de er ansat

ved, til gudstjenester, kirkelige handlinger og kirkelige møder.

Herudover indeholder lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

i §§ 6-15 en række bestemmelser om, hvem der kan få kirken stillet til

rådighed til gudstjenester og kirkelige handlinger og på hvilke betingelser.

Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde samt den tilhørende

bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde fastsætter en

række bestemmelser om menighedsrådets nærmere forvaltning af

kirkebygningen, inventar og kirkegård, herunder bebyggelsen og

beplantningen ved kirken og på kirkegården og de skønhedsværdier, der er

knyttet til samspillet mellem kirke, kirkegård og omgivelser.

Det fremgår af § 1 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at

lovens formål er, at:

1) virke til, at folkekirkens kirkebygninger danner den bedst mulige

ramme om menighedens gudstjenester, de kirkelige handlinger og

andre kirkelige aktiviteter,

2) sørge for, at der er tilstrækkelig plads til begravelser på folkekirkens

kirkegårde, og at disse fungerer som værdige og vel vedligeholdte

begravelsespladser, og

3) sikre, at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der er knyttet

til kirkebygninger og kirkegårde.

UDKAST

Menighedsrådets daglige forvaltning af kirke og kirkegård er reguleret i en

række bestemmelser i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og

den tilhørende bekendtgørelse.

Det fremgår af § 23 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at

enighedsrådet har det daglige tilsyn med kirken og kirkegården.

Af § 24 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde fremgår det, at

menighedsrådet skal foretage et årligt syn over kirken og kirkegården

sammen med en bygningskyndig, og at synet hvert fjerde år skal forestås af

provsten med en bygningskyndig person, som er valgt af provstiudvalget

(såkaldt provstesyn), jf. samme lovs § 26. Provstiudvalget afgør, hvad der

skal foretages på baggrund af synsforretningerne, jf. § 26, 7. pkt., i lov om

folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Det fremgår af § 2, stk. 1 og 3, i lov om folkekirkens kirkebygninger og

kirkegårde at opførelse og nedbrydning af kirker skal godkendes af

kirkeministeren, og at udvidelse, ombygning og ændring af kirkebygninger

skal godkendes af stiftsøvrigheden.

I de relativt få sager om kirkebygninger, der efter lokalt ønske er nedlagt

som kirker, er dette efter en sædvane sket ved kgl. resolution efter indstilling

fra kirkeministeren. Til grund for ministerens indstilling har foreligget en

ansøgning fra menighedsrådet samt udtalelser i form af anbefalinger fra

provstiudvalget og biskoppen. I disse sager er der med hensyn til

kirkebygningens fremtidige anvendelse i hvert enkelt tilfælde og efter

indstilling fra de kirkelige myndigheder truffet en konkret beslutning om,

hvad der skulle ske med bygningen.

Nedlæggelse af kirkebygninger forekommer sjældent, og i de seneste ca.

100 år er kun få kirker nedlagt som kirker, heraf fire middelalderkirker.

Der er ikke ved lovgivning tillagt hverken menighedsråd, provstiudvalg

eller biskoppen en initiativret med hensyn til lukning af en kirke. Den i

praksis gældende ordning har hidtil været baseret på, at en kirke kun

nedlægges, hvis menighedsrådet ønsker det, og ønsket om nedlægning

bakkes op af provstiudvalg og biskop.

Det fremgår af §§ 2 og 3 i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger

og kirkegårde, at stiftsøvrigheden skal godkende istandsættelse af

kirkebygninger, der er over 100 år gamle eller er undergivet særligt tilsyn,

samt at ændring eller istandsættelse af inventar, der er over 100 år gammelt,

kun må ske i henhold til et forslag, der er tilvejebragt gennem

UDKAST

Nationalmuseet og godkendt af stiftsøvrigheden. Af bekendtgørelsens § 4

fremgår det, at stiftsøvrigheden skal godkende forslag til anskaffelse,

ændring eller istandsættelse af alter, døbefont, prædikestol, varmeanlæg,

tårnure, orgler eller klokker, med undtagelse af mindre, flytbare orgler og

automatiske ringeanlæg.

Af § 4 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, fremgår det, at

restaurering af kalkmalerier kun må ske i henhold til et forslag, der er

tilvejebragt gennem Nationalmuseet og godkendt af stiftsøvrigheden.

Videre fremgår det af stk. 2 i samme bestemmelse, at hvis der fremkommer

hidtil ukendte kalkmalerier, skal dette straks indberettes til Nationalmuseet.

Af § 6, 1. pkt., i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og

kirkegårde fremgår det, at inventar, som ikke længere anvendes i kirken,

ikke må fjernes fra kirken uden samtykke fra det i lov om folkekirkens

kirkebygninger og kirkegårde § 26 nævnte syn.

Stiftsøvrighedens godkendelse kræves endvidere, hvis menighedsrådet

ønsker at fjerne kirkens inventar og prydelser af kunstnerisk eller historisk

værdi, ved anlæg, udvidelse, nedlæggelse af kirkegårde samt ved salg af

arealer, som er en del af kirkegården, og af bygninger på kirkegården, jf. §

6, 2. pkt., § 13, 2. pkt., og § 14, stk. 1, i bekendtgørelse om folkekirkens

kirkebygninger og kirkegårde. Stiftsøvrigheden skal endelig godkende

opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger (som ikke er

kirkebygningen) på kirkegården, jf. § 15, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse om

folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Det fremgår af § 8 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at

de kgl. bygningsinspektører, Nationalmuseet og Akademiet for de skønne

Kunster yder By-, Land- og Kirkeministeriet og stiftsøvrighederne

sagkyndig bistand i forhold, der vedrører kirker og kirkegårde.

2.1.1.2. Nedlæggelse af kirkegårde

Det fremgår af § 14, stk. 2, i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger

og kirkegårde, at menighedsrådets beslutning om nedlæggelse af en

kirkegård skal godkendes af stiftsøvrigheden.

Det fremgår af § 19, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og

kirkegårde, at der inden stiftsøvrigheden træffer afgørelse om nedlæggelse

af en kirkegård, skal indhentes en udtalelse fra udvalget om kirkegårde. Af

stk. 4 i samme bestemmelse fremgår det, at hvis udvalget om kirkegårde har

kategoriseret en kirkegård som umistelig, må den ikke nedlægges.

UDKAST

Ved en eventuel nedlæggelse af en kirkegård skal der tages højde for

brugsrettighederne til de gravsteder, hvor fredningstiden endnu ikke er

udløbet, jf. § 17 i lov om

olkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Fredningsperioden er den periode, hvor et gravsted skal henligge urørt. For

urnegravsteder er det minimum 10 år og for kistegravsteder minimum 20 år.

Der kan i vedtægten for den enkelte kirkegård være fastsat længere

fredningstid.

Det fremgår af § 17, stk. 3, i lov om folkekirkens kirkebygninger og

kirkegårde, at brugsretten til et gravsted kan kræves fornyet mod betaling,

når den udløber. Det gælder dog ikke, hvis det til gennemførelse af en af

provstiudvalget godkendt reguleringsplan for kirkegården er besluttet, at et

gravsted skal inddrages helt eller delvis, når fredningstiden efter den seneste

begravelse er udløbet, jf. lovens § 18, stk. 1. Ifølge § 18, stk. 2, ophører

retten til at foretage yderligere begravelse i et gravsted, der er omfattet af en

godkendt reguleringsplan, når der er forløbet en fredningsperiode efter den

senest forud for planens godkendelse foretagne begravelse, uanset om

brugsretten til gravstedet måtte være erhvervet for et længere tidsrum.

Det fremgår af § 20 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at

gravminder, der bevarer mindet om fortjenstfulde mænd og kvinder, eller

som i øvrigt af kunstneriske, kulturhistoriske eller andre grunde må anses

for særlig bevaringsværdige, skal registreres. Registreringen af sådanne

gravminder foretages i forbindelse med det syn, der foretages hvert 4. år af

kirken og kirkegården (såkaldt provstesyn), jf. lovens § 21, stk. 1.

Registrerede gravminder må ikke fjernes fra kirkegården, medmindre

biskoppen giver tilladelse til, at gravminderne kan anbringes andre steder

end på kirkegården, jf. § 22 i lov om folkekirkens kirkebygninger og

kirkegårde.

2.1.1.3. Regler om udgifter til kirker og kirkegårde og deres kapitaler

Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om folkekirkens økonomi

(økonomiloven), at menighedsrådet af kirkekassen kan afholde udgifter

vedrørende sognets kirkelige virksomhed og sognets begravelsesvæsen.

Udgifter vedrørende sognets kirkelige virksomhed og begravelsesvæsen

omfatter bl.a. udgifter til vedligeholdelse af kirken, dens inventar og

udsmykning og udgifter vedrørende kirkegården.

Det fremgår af § 11, stk. 1, i økonomiloven, at folkekirkens fællesfond ikke

kan afholde udgifter, der afholdes af kirkekasserne i henhold til

økonomilovens § 2. Fællesfonden er således med den gældende lovgivning

UDKAST

afskåret fra at afholde udgifter til vedligeholdelse af kirker og kirkegårde,

som bestyres af menighedsrådet.

Staten yder et vist tilskud til istandsættelse af kirker, kalkmalerier,

kirkeinventar og bevaringsværdige gravminder. Størrelsen af (det samlede)

tilskudsbeløb på finansloven til sådant formål skal mindst udgøre 14 mio.

kr. årligt, jf. § 20, stk. 3, i økonomiloven.

Om kirkers og kirkegårdes kapitaler fremgår det af § 21, stk. 1 og 3, i

økonomiloven at menighedsrådet bestyrer kirkens og præsteembedernes

faste ejendomme, og at forbrug af formuen og køb og salg af fast ejendom

kun kan ske efter beslutning af menighedsrådet og med godkendelse af

kirkeministeren eller efter dennes bemyndigelse af biskoppen,

stiftsøvrigheden eller provstiudvalget.

Det fremgår endvidere af § 21 b, stk. 1, i økonomiloven, at et provenu, der

er fremkommet ved salg eller anden afståelse af rettigheder, indbetales til

kirke- og præsteembedekapitalen.

Det fremgår af § 23, stk. 1, i økonomiloven, at der i hvert stift nedsættes et

stiftsråd. Af § 23, stk. 4, fremgår det, at stiftsrådet har til opgave på

menighedsrådenes vegne at bestyre kirkernes og præsteembedernes

kapitaler.

Nærmere

regler

bestyrelse

kirke-

præsteembedekapitalen fremgår af bekendtgørelse om bestyrelse af kirke-

og præstembedekapitalen.

2.1.1.4. Regler om bygningsfredning

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af

bygninger og bymiljøer (bygningsfredningsloven), at bygninger opført før

år 1536 uden særlig beslutning er fredet efter loven. Dette gælder dog ifølge

samme lovs § 5 ikke for kirkebygninger, så længe de er omfattet af loven

om folkekirken. Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 1978-79, tillæg A (103), side 1690-1691, at undtagelsen

kun gælder i det omfang, kirkebygningen bruges til gudstjenester. Som

begrundelse herfor fremgår af lovbemærkningerne, at betingelsen er indført

for at sikre, at de centrale bygningsfredningsmyndigheder får det endelige

ansvar for, at et eventuelt ødekirkeproblem i Danmark ikke får tilsvarende

konsekvenser som i England og Holland, hvor en lang række værdifulde

middelalderkirker er gået til grunde.

Den centrale lovgivning om beskyttelse af kirkebygninger på By-, Land- og

Kirkeministeriets område er lov om kirkebygninger og kirkegårde med

UDKAST

tilhørende bekendtgørelse, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.1.-

2.1.1.3

Det fremgår af forståelsespapir fra december 2009 mellem det daværende

Kirkeministerium

Kulturministeriet

anvendelsen

undtagelsesbestemmelsen i bygningsfredningslovens § 5, at der gælder to

kriterier, som begge skal være opfyldt, for at en bygning er undtaget fra

fredning efter bygningsfredningsloven:

1) Den skal være omfattet af den kirkelige lovgivning

2) Den skal anvendes til gudstjeneste, hvorunder også hører ceremonier

af gudstjenestelignende karakter og/eller kirkelige handlinger som

fx vielse og begravelse.

Middelalderkirker er pr. definition opført før 1536 og vil derfor automatisk

være fredet efter bygningsfredningsloven, hvis de nedlægges om kirke, samt

hvis brugen af kirkebygningen til gudstjenester og ceremonier af

gudstjenestelignende karakter og/eller kirkelige handlinger helt ophører.

En bygningsfredning omfatter hele bygningen, uanset at dele af bygningen

ikke er opført før 1536. Bygningsfredningen omfatter alt mur- og nagelfast

inventar, men ikke løsøre. Slots- og Kulturstyrelsen kan give tilladelse til

fjernelse af mur- og nagelfast inventar i forbindelse med bygningsmæssige

ændringer, såfremt dette står i vejen for en hensigtsmæssig funktion og i

øvrigt er i overensstemmelse med de bærende fredningsværdier, jf.

bygningsfredningslovens § 10, stk. 1, sammenholdt med samme lovs §§ 1,

stk. 2, og 8 a.

En bygningsfredning kan ifølge bygningsfredningsloven ud over bygningen

omfatte bygningens umiddelbare omgivelser i form af bl.a. pladser, haver,

parkanlæg og lignende i det omfang, det er en del af den beskyttelsesværdige

helhed, jf. bygningsfredningslovens § 3, stk. 2. Der vil typisk være tale om,

at omgivelserne sammen med den fredede bygning udgør en visuel helhed.

For kirkegårde, som ligger i umiddelbar tilknytning til en middelalderkirke,

kan det betyde, at kirkegården kan blive omfattet af bygningsfredningen,

såfremt kirkegården udgør en del af den beskyttelsesværdige helhed. Det vil

i givet fald kræve en særskilt beslutning, hvor kirkegården enten kan fredes

i tilknytning til fredning af kirkebygningen eller som et solitært

landskabsarkitektonisk værk, såfremt der ikke længere gennemføres

begravelser på stedet eller påhviler øvrige forpligtelser i relation til

gravsteder.

UDKAST

For krigergrave mv. gælder desuden, at disse kan beskyttes efter

bestemmelserne i museumslovens § 29 e-f om fortidsminder, hvorefter der

ikke må foretages ændringer i tilstanden af fortidsminder, medmindre

ændringen er af underordnet betydning, og at der på fortidsminder og inden

for en afstand af 2 m fra dem ikke må foretages jordbehandling, gødes eller

plantes, ligesom der heller ikke må anvendes metaldetektor.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om ændring i tilstanden af

fortidsminder, der er af underordnet betydning, jf. museumslovens § 29 e,

stk. 6.

For eventuelle sten- og jorddiger ved en nedlagt kirkegård gælder, at disse

vil være beskyttede efter museumslovens § 29 a, hvorefter der som

udgangspunkt ikke må foretages ændringer i tilstanden af sten- og

jorddigerne. Også konkrete gravminder kan være omfattet af

beskyttelsesforanstaltninger i henhold til bygningsfredningsloven og

museumslovens § 29 e, ligesom de kan være beskyttet gennem By-, Land-

og Kirkeministeriets regler om registrering af bevaringsværdige

gravminder, jf. §§ 20-22 i lov om folkekirkens kirkebygninger og

kirkegårde.

Nedlæggelse af en middelalderkirke som kirke indebærer, at bygningen ikke

er indviet som kirke, men indebærer ikke en ændring i bestyrelsesforholdet,

og menighedsrådet vil derfor fortsat have ansvaret for bygningen, men nu

efter de bestemmelser i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde,

der vedrører bygninger til brug for kirken, samt efter bestemmelserne i

bygningsfredningsloven, medmindre kirken kan afhændes til anden side, fx

gennem et salg. Hvis bygningen ligger på kirkegården, skal salg af

bygningen samt ombygning og nedrivning godkendes af stiftsøvrigheden,

mens det er provstiudvalget, der skal godkende de nævnte beslutninger, hvis

bygningen ligger uden for kirkegården, jf. §§ 13 og 15, stk. 1, i

bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Retsvirkningen af en fredning er, at bygningen af ejeren skal holdes i

forsvarlig stand, herunder tæt på tag og fag. Herudover kræver alle arbejder

på bygningen, som går ud over almindelig vedligeholdelse, en tilladelse fra

Slots- og Kulturstyrelsen. Det samme gælder opsætning af lysinstallationer,

antenner, parabolantenner og lignende samt skiltning på facader, herunder

tagflader.

Nedrivning af en fredet bygning kræver tilladelse fra kulturministeren, jf.

bygningsfredningslovens § 11, stk. 1. Der er desuden i bekendtgørelse om

tinglysning af særlige bestemmelser for fredede bygninger i offentligt eje

UDKAST

fastsat regler om, at der, inden fredede bygninger i offentligt eje overdrages

til andre end staten, kommuner, kirker, præstembeder eller offentlige

stiftelser, skal tinglyses en bestemmelse om, at der ikke gælder en pligt for

staten til at overtage ejendommen mod erstatning, såfremt tilladelse til

nedrivning nægtes.

2.1.2. Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens

fællesopgavers overvejelser og forslag

Udvalget for bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver anfører

i sin rapport, at demografiske forandringer sætter menighedsrådenes

vedligeholdelsesopgave i forhold til middelalderkirker i visse

landdistriktsområder under et betydeligt pres. Den såkaldte dobbelte

urbanisering betyder således, at befolkningstallet i nogle landdistrikter er

faldende som følge af flytning til såvel storbyerne som kommunale og

regionale by- og vækstcentre i hele landet.

Det er udvalgets vurdering, at det udfordrer det lokale økonomiske råderum

i områder med mange middelalderkirker i forhold til beskatningsgrundlaget

og antallet af folkekirkemedlemmer. Det påvirker desuden arbejdsbyrden

for menighedsrådsmedlemmerne i de pågældende områder, hvilket over tid

også kan bidrage til udfordringer med at rekruttere og fastholde

menighedsrådsmedlemmer i visse landdistrikter.

Hvis en middelalderkirke nedlægges som kirke eller i praksis helt ophører

med at blive brugt til gudstjeneste eller kirkelige handlinger men uden, at

den formelt nedlægges som kirke, bliver den automatisk fredet efter

bygningsfredningsloven. Det ændrer dog ikke på, at menighedsrådet fortsat

vil være bestyrer af bygningen og dermed have ansvaret for

vedligeholdelsen, medmindre kirken sælges til anden side. Udvalget

bemærker, at når det gælder middelalderkirker i meget tyndt befolkede

områder, er der imidlertid kun i meget sjældne tilfælde muligheder for at

anvende bygningerne til andre formål end de nuværende. Dels på grund af

bygningernes karakter, dels på grund af det manglende befolkningsunderlag

og alternative anvendelsesmuligheder.

Den nugældende lovgivning fastlægger, at menighedsrådet afholder

udgifterne

til

sognets

kirkelige

virksomhed,

herunder

vedligeholdelsesudgifter for eventuelle middelalderkirker i sognet.

Lovgivningen afskærer omvendt fællesfonden fra at afholde udgifter, som

vedrører det enkelte sogns kirkelige virksomhed.

Udvalget foreslår på den baggrund, at der indføres en fællesfondsfinansieret

ordning i form af en enhed for folkekirkens middelalderkirker, der kan

UDKAST

overtage vedligeholdelsesansvaret for et mindre antal middelalderkirker i

landdistriktsområder, hvor et menighedsråd selv ønsker kirken taget ud af

brug som sognekirke som følge af tilstrækkelige nabokirker og

utilstrækkelige lokale ressourcer til at løfte vedligeholdelsesopgaven.

Udvalget foreslår, at enheden efter kirkeministerens beslutning og på

indstilling fra budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden skal kunne

overtage det fulde ansvar for et mindre antal middelalderkirker (forventeligt

ca. fem kirker) med eventuelt tilhørende kirkegård.

Udvalget foreslår desuden, at et menighedsråds beslutning om at ansøge om

overdragelse af en middelalderkirke med eventuel tilhørende kirkegård skal

være truffet efter behandling på to menighedsrådsmøder og med et

mellemliggende menighedsrådsvalg. Videre foreslås det, at beslutningen

om at indgive ansøgning desuden skal præsenteres på et menighedsmøde

forud for menighedsrådsvalget.

Udvalget foreslår konkret, at det af menighedsrådets ansøgning skal fremgå,

1) at menighedsrådet ikke længere skønner at have behov for den

pågældende kirke til betjening af folkekirkemedlemmerne i

pastoratet som følge af tilstrækkeligt med andre kirker i pastoratet,

2) at menighedsrådet ikke har tilstrækkelige ressourcer til at varetage

vedligeholdelsen af den pågældende kirke, og

3) at behovet for kirkegårdpladser ved en eventuel tilhørende kirkegård

er dækket af andre nærliggende kirkegårde i sognet eller i pastoratet.

Udvalget foreslår desuden, at ansøgningen skal ledsages af en udtalelse fra

provstiudvalget om, hvorvidt der inden for det øvrige ligningsområde er

tilstrækkelige ressourcer til, at menighedsrådet fortsat kan varetage

vedligeholdelsen af den pågældende kirke, og en udtalelse fra biskoppen

om, hvorvidt biskoppen kan anbefale overdragelsen af den pågældende

kirke.

Endvidere foreslår udvalget, at enheden for folkekirkens middelalderkirker

mindst hvert 4. år gennemfører syn af de kirker, som er overdraget til

enheden.

Udvalget bemærker i den forbindelse, at dets anbefaling om oprettelse af en

enhed for folkekirkens middelalderkirker forudsættes implementeret

gennem en lovændring, som bemyndiger kirkeministeren til at fastsætte

nærmere regler om kriterier og procedurer samt tilsyn med

middelalderkirker, der overdrages til den centrale, folkekirkelige enhed,

UDKAST

sådan at disse bygninger fortsat vil fortsat være omfattet af den kirkelige

lovgivning og dermed af bygningsfredningslovens § 4, stk. 1.

I forhold til enhedens opbygning foreslår udvalget, at enheden skal ledes af

en bestyrelse, hvis medlemmer udpeges af kirkeministeren for en fireårig

periode. Udvalget anfører, at bestyrelsen kan bestå af en biskop, en

repræsentant fra Provsteforeningen, en repræsentant fra Landsforeningen af

Menighedsråd, en repræsentant indstillet af kulturministeren, en

repræsentant fra By-, Land- og Kirkeministeriet og to sagkyndige

repræsentanter med kompetencer inden for materiel kulturarv, ledelse af

større tværfaglige projekter eller fundraising og fondsfinansiering. Udvalget

foreslår, at enhedens daglige opgavevaretagelse, styring og budget sker

under ledelse af en sekretariatsleder. Endvidere foreslås enheden placeret

fysisk i tilknytning til en stiftsadministration uden for de største byer.

Udvalget foreslår, at enhedens virksomhed og de udgifter, der er forbundet

med vedligeholdelse m.v. af overdragne kirker, finansieres af fællesfonden.

Det foreslås i den forbindelse, at provenu fra evt. salg af en kirkebygning,

der er overdraget til enheden, indgår i fællesfonden.

Udvalget foreslår i tillæg hertil, at enheden for folkekirkens

middelalderkirker skal opbygge viden og kompetencer inden for området,

som kan bringes i anvendelse også ud over det mindre antal

middelalderkirker, som enheden overtager ansvaret for. Udvalget finder, at

der dermed kan skabes synergier til andre opgaver og behov, som

folkekirken i almindelighed og konkrete menighedsråd i særdeleshed måtte

have i relation til drift og vedligeholdelse af middelalderkirker i øvrigt.

Udvalget foreslår endeligt, at rammerne for enheden for folkekirkens

middelalderkirker bliver genstand for en evaluering fem år efter oprettelsen.

2.1.3. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Danmarks middelalderkirker er en uadskillelig del af både det danske

landskab og den nationale kulturarv. Med deres hvide mure og kirketårne

præger middelalderkirkerne landsbyer og det åbne land og fungerer som

pejlemærker i både fysisk og historisk forstand. De er blandt de ældste

bevarede bygninger i landet og vidner om arkitektonisk udvikling, lokal

identitet og en tusindårig kristen tradition. Kirkerne rummer kalkmalerier,

runesten og gravminder, der fortæller om liv, tro og samfund gennem

århundreder. Samtidig giver de indsigt i Danmarks tilknytning til den

europæiske middelalder og kirkens rolle i opbygningen af det danske

UDKAST

samfund. Dermed udgør middelalderkirkerne både åndelige og historiske

hjørnesten i den danske kultur.

Langt de fleste middelalderkirker er stadig i brug i folkekirken og forener

dermed fortid og nutid som levende samlingssteder for store og små

lokalsamfund. Det afspejles i det dobbelte formål for loven om folkekirkens

kirkebygninger og kirkegårde, som med hensyn til kirkebygningerne dels

er, at kirkerne danner den bedst mulige ramme om menighedens kirkelige

aktiviteter, dels at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der er

knyttet til kirkerne.

Den kirkelige lovgivning forankrer ansvaret for folkekirkens

kirkebygninger hos det enkelte menighedsråd. Lovgivningen sikrer dog

samtidig, at en række dispositioner vedrørende kirkerne kræver andre

kirkelige myndigheders godkendelse, og at der i denne forbindelse

indhentes sagkyndig bistand, herunder fra kgl. bygningsinspektører og

Nationalmuseet.

By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer, at den lokale forankring og

finansiering af vedligeholdelsesopgaven for folkekirkens middelalderkirker

generelt sikrer middelalderkirkernes status som både kulturarv og brugsrum.

I international sammenligning har de danske kirker således et højt

vedligeholdelsesniveau og fremstår både indvendigt og i landskabet som

velholdte og markante historiske bygninger med meget stor kulturværdi.

Den lokale forankring og finansiering kan dog komme under pres i visse

landdistrikter som følge af demografiske forandringer. By-, Land- og

Kirkeministeriet bemærker i den forbindelse, at en af anbefalingerne fra

Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver

er en forøgelse og målretning af fællesfondens udligningstilskud til

ligningsområder med et højt antal kirker i forhold til

folkekirkemedlemmernes beskatningsgrundlag. Kirkeministeren har tiltrådt

denne anbefaling, som implementeres fra og med 2026.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker dog samtidig, at der i særlige

tilfælde kan opstå situationer, hvor flere middelalderkirker ligger meget tæt

på hinanden i meget tyndt befolkede områder, og hvor det lokale

menighedsråd derfor ikke vurderer at have brug for alle kirkebygninger til

de lokale kirkelige aktiviteter, og hvor menighedsrådet samtidig savner både

menneskelige

økonomiske

ressourcer

til

varetage

vedligeholdelsesopgaven for alle kirker. Menighedsråd i denne situation vil

sjældent kunne afhænde kirken til anden side, og den kirkelige lovgivning

UDKAST

muliggør heller ikke, at andre dele af folkekirken kan overtage ansvaret for

kirken.

By-, Land- og Kirkeministeriet kan på den baggrund tilslutte sig udvalgets

overvejelser og anbefalinger vedrørende oprettelse af en enhed for

folkekirkens middelalderkirker, der kan overtage vedligeholdelsesansvaret

for et mindre antal middelalderkirker i landdistriktsområder, hvor et

menighedsråd selv ønsker kirken taget ud af brug som sognekirke som følge

af tilstrækkelige nabokirker og utilstrækkelige lokale ressourcer til at løfte

vedligeholdelsesopgaven.

Det foreslås derfor, at der indsættes en ny § 8 a i lov om folkekirkens

kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan oprette en

enhed for folkekirkens middelalderkirker. Enheden skal efter

kirkeministerens beslutning på baggrund af en ansøgning fra

menighedsrådet overtage bestyrelsen af en kirke, dens inventar og kirkegård

med henblik på, at kirken tages ud af brug som sognekirke. Kirkeministeren

kan fastsætte nærmere regler om enhedens virksomhed og ledelse, herunder

kriterier for overtagelse af en kirke, dens inventar og kirkegård, regler om

vedligeholdelse og istandsættelse af kirken, dens inventar og udsmykning,

regler om brug og salg af kirkebygningen samt regler om vedligeholdelse

og salg af kirkegården.

Som et nyt § 27, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

foreslås indsat en bestemmelse om, at kirkeministeren fastsætter regler om

synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der er taget ud af brug

som sognekirke og overdraget til enheden for folkekirkens

middelalderkirker.

Det foreslås endvidere, at der som et nyt § 1, stk. 5, i lov om bestyrelse og

brug af folkekirkens kirker m.m. indsættes en bestemmelse om, at

selvejende kirker, der er taget ud af brug som sognekirker og overdraget til

enheden for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af enheden for

folkekirkens middelalderkirker.

Endelig foreslås det, at der indsættes en ny § 11, stk. 1, nr. 10, i

økonomiloven om, at udgifter vedrørende enheden for folkekirkens

middelalderkirker, herunder udgifter til vedligeholdelse og drift af de

middelalderkirker, der er taget ud af brug som sognekirker og overdraget til

enheden, kan finansieres af fællesfonden efter bestemmelser fastsat af

kirkeministeren.

UDKAST

I forlængelse heraf foreslås det, at det i § 14, stk. 3, i økonomiloven

præciseres, at fællesfonden kan have indtægter i form af betaling for brug af

kirker, der er taget ud af brug som sognekirker og overdraget til enheden for

folkekirkens middelalderkirker. Det foreslås endvidere, at der indsættes et

nyt § 21 b, stk. 3, i økonomiloven om, at provenu og andre kapitaler, der er

fremkommet ved salg af ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der

bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker, indbetales til

fællesfonden.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der kan oprettes en ny

fællesfondsinstitution i form af en enhed for folkekirkens middelalderkirker.

Enheden skal efter kirkeministerens beslutning overtage det fulde ansvar for

et mindre antal middelalderkirker med eventuelt tilhørende kirkegård, som

et menighedsråd ønsker taget helt ud af brug som sognekirke.

Det forventes, at der i medfør af bemyndigelsen i den nye § 8 a, stk. 2, i

bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at et menighedsråds beslutning

om at ansøge om overdragelse af en middelalderkirke med eventuel

tilhørende kirkegård skal være truffet efter behandling på to

menighedsrådsmøder og med et mellemliggende menighedsrådsvalg.

Beslutningen om at indgive ansøgning skal desuden præsenteres på et

menighedsmøde forud for menighedsrådsvalget.

Det forventes endvidere, at der i bekendtgørelse vil blive fastsat regler om,

hvilke oplysninger der skal fremgå af menighedsrådets ansøgning, og om,

at ansøgningen skal være ledsaget af en udtalelse fra provstiudvalget om,

hvorvidt der inden for det øvrige ligningsområde er tilstrækkelige ressourcer

til, at menighedsrådet fortsat kan varetage vedligeholdelsen af den

pågældende kirke, og en udtalelse fra biskoppen om, hvorvidt biskoppen

kan anbefale overdragelsen af den pågældende kirke.

Det forventes desuden, at der vil blive fastsat regler om, at fællesfondens

budgetfølgegruppe skal afgive en indstilling til kirkeministeren til brug for

kirkeministerens beslutning om overdragelse af en middelalderkirke.

Den foreslåede ordning vil medføre, at den nye enhed for folkekirkens

middelalderkirker kan overtage bestyrelsen og dermed også

vedligeholdelsesansvaret for de middelalderkirker, der efter ønske fra

menighedsrådet er taget ud af brug som sognekirke som følge af

tilstrækkelige nabokirker og utilstrækkelige lokale ressourcer til at løfte

vedligeholdelsesopgaven og derfor overdraget til enheden.

UDKAST

Ordningen vil således indebære, at menighedsrådet efter overdragelse af

kirken til enheden ikke længere har ansvaret for at bestyre og finansiere

kirkebygningen og dermed heller ikke har råderet over kirken. Det

pågældende menighedsråd vil således ikke længere kunne råde over kirken

til gudstjenester, ligesom kirken ikke vil indgå i den løbende tilrettelæggelse

af den kirkelige betjening i sognet. Det forventes dog, at der i medfør af

bemyndigelsen i den nye § 8 a, stk. 2, i bekendtgørelse vil blive fastsat regler

om, at kirken i særlige tilfælde og efter særlig tilladelse fra enheden vil

kunne benyttes til gudstjeneste og kirkelige handlinger.

Det forventes desuden, at der i medfør af bemyndigelsen i den nye § 8 a,

stk. 2, i bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at enheden for

folkekirkens middelalderkirker skal sørge for vedligeholdelse af kirken,

dens inventar og udsmykning samt for vedligeholdelse af kirkegården og

træffe beslutning om eventuelt salg m.v. Det forventes i den forbindelse, at

der vil blive fastsat regler om, at istandsættelse af kirkebygningen fortsat vil

skulle godkendes af stiftsøvrigheden.

Det bemærkes, at menighedsrådet ved overdragelse af en middelalderkirke

med tilhørende kirkegård vil bevare ansvaret for kirkegårdsdriften, indtil

den sidste aktive gravstedsaftale er udløbet. Herefter vil ansvaret for

kirkegårdens arealer overgå til enheden for folkekirkens middelalderkirker,

herunder retten til at disponere over arealerne under hensyntagen til

gældende lovgivning i øvrigt. Når kirkegården overgår til enheden for

folkekirkens middelalderkirker, vil kirkegården således ikke have aktive

gravstedsaftaler og dermed heller ikke gravsteder, hvor fredningstiden ikke

er udløbet. Enheden kan derfor beslutte at nedlægge kirkegården og sælge

arealet, medmindre kirkegården er erklæret for umistelig af udvalget om

kirkegårde og derfor ikke kan nedlægges.

Det forventes, at der med hjemmel i det foreslåede § 27, stk. 2, i lov om

folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde i bekendtgørelse vil blive fastsat

regler om, at enheden mindst hvert 4. år gennemfører syn af de kirker og

kirkegårde, der er overdraget til enheden, samt om, at synsforretningen

indføres i enhedens synsprotokol.

Det forventes også, at der i bekendtgørelse vil blive fastsat regler om

enhedens virksomhed, herunder at enheden skal ledes af en bestyrelse, hvis

medlemmer udpeges af kirkeministeren for en fireårig periode. Videre

forventes det, at enhedens daglige opgavevaretagelse, styring og budget vil

foregå under ledelse af en sekretariatsleder.

UDKAST

Endvidere forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at enheden vil

kunne varetage andre relevante opgaver vedrørende folkekirkens

middelalderkirker i øvrigt. Sådanne andre opgaver omfatter bl.a. generel

rådgivning, indsamling af viden og gennemførelse af analyser af økonomi

og bygningsfaglighed og varetagelse og koordination af folkekirkens dialog

med kgl. bygningsinspektører, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen

m.v. og med andre konkrete aktører og entreprenører inden for

vedligeholdelse af middelalderkirker i samarbejde med stiftsøvrighederne.

Enheden kan i den forbindelse bl.a. forestå netværksdannelse på tværs af

landet og med relevante kirkelige aktører i udlandet, gennemførelse af

relevant kursusvirksomhed for lokale byggesagskyndige i provstier og

stifter. Enheden vil desuden kunne bidrage med understøttelse af private

fondsansøgninger og analyser af bæredygtig finansiering af

vedligeholdelsen af middelalderkirker på sigt, herunder særligt

middelalderkirker i økonomisk udfordrede provstier.

Kirken vil, så længe den bestyres af enheden, ikke blive nedlagt ved kgl.

resolution og vil derfor fortsat være indviet som kirke og vil som nævnt i

særlige tilfælde kunne benyttes til gudstjenester m.v. efter tilladelse fra

enheden. Samtidig vil kirken stadig være beskyttet af lov om folkekirkens

kirkebygninger og kirkegårde, idet der med hjemmel i denne lov vil blive

fastsat regler om vedligeholdelse og syn over bygningen.

Middelalderkirker, der tages ud af brug som sognekirke og overdrages til

den nye enhed for folkekirkens middelalderkirker, men forbliver indviet

som kirke, er fortsat omfattet af kirkelovgivningen og dermed fortsat

omfattet af undtagelsesbestemmelsen i bygningsfredningslovens § 5. Den

foreslåede ordning medfører således ikke nogen ændringer i bygningens

status i forhold til bygningsfredningslovens §§ 4 og 5.

Med den foreslåede ordning gives der hjemmel til, at enhedens udgifter kan

finansieres af fællesfonden efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

Udgifterne omfatter ud over udgifter til drift af enheden også udgifter til

vedligeholdelse og drift af de middelalderkirker og tilhørende kirkegårde,

der overdrages til enheden.

2.2. Den lokale budgetproces

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 1, i økonomiloven, at der ved hvert menighedsråd

oprettes en kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet.

Af § 2, stk. 1, i økonomiloven fremgår, hvilke udgifter der kan afholdes af

kirkekassen, og af § 3, stk. 1-2, fremgår, at kirkekassen oppebærer

UDKAST

indtægter, herunder renter, udbytte m.v., af kirkens kapitaler samt betaling

for brug af kirke og kirkegård og leje- og driftsindtægter for præsteembedets

faste ejendomme.

Den del af kirkekassens udgifter, der ikke kan afholdes af kirkekassens

indtægter, dækkes gennem ligning på folkekirkens medlemmer, jf. § 3, stk.

3, i økonomiloven.

Budgetlægningen for kirkekasserne er beskrevet i økonomilovens kapitel 1

a, jf. §§ 5-9, og foregår lokalt i det enkelte provsti, hvor provstiudvalget bl.a.

er forpligtet til at afholde budgetsamråd med deltagelse af provstiudvalget

og repræsentanter for provstiets menighedsråd, jf. § 5, stk. 1-2.

Det fremgår af § 7, stk. 1, i økonomiloven, at provstiudvalget fastsætter

driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger for kirkekasserne,

evt. selvstændige juridiske enheder, hvor de deltagende menighedsråd har

besluttet at flytte kompetencen til fastsættelse af driftsrammer,

anlægsbevillinger og projektbevillinger til provstiudvalget, og for

præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menighedsråd er fælles om

de faste ejendomme.

Det fremgår af § 7, stk. 2, i økonomiloven, at provstiudvalget på baggrund

af de nævnte bevillinger fastsætter det ligningsbeløb, som skal opkræves af

kommunen. I tilfælde, hvor menighedsrådene har besluttet at flytte

kompetencen hertil fra provstiudvalget til budgetsamrådet, fastsættes

ligningsbeløbet dog af budgetsamrådet, jf. økonomilovens § 5, stk. 4. I

tilfælde, hvor kommunen omfatter to eller flere provstier, fastsættes

ligningsbeløbet enten af et budgetudvalg bestående af repræsentanter for

provstiudvalgene eller af provstiudvalget for det provsti, hvor flest af

kommunens folkekirkemedlemmer bor, jf. økonomilovens §§ 17 c-d.

Det fremgår af § 7, stk. 6, 1. pkt., i økonomiloven, at

irkeministeren kan

fastsætte nærmere regler om fastsættelse og udmelding af driftsrammer,

anlægsbevillinger og projektbevillinger til kirkekasserne, selvstændige

juridiske enheder og til præsteembedernes faste ejendomme og om

fastsættelse og udmøntning af en reserve. Det fremgår af § 7, stk. 6, 2. pkt.,

at kirkeministeren ikke kan fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes

udgifter eller om kirkeskattens størrelse.

Det fremgår tilsvarende af § 17 g, stk. 1, i økonomiloven, at der ved hvert

provstiudvalg oprettes en provstiudvalgskasse, der bestyres af

provstiudvalget. Af stk. 2-7 fremgår, hvilke udgifter der kan finansieres af

provstiudvalgskassen. Det fremgår endvidere af § 17 h, stk. 1, i

UDKAST

økonomiloven, at provstiudvalgskassens udgifter dækkes gennem ligning på

folkekirkens medlemmer i kommunen. Omfatter provstiet flere kommuner

eller dele af flere kommuner, dækkes udgifter til provstiudvalgskassen

gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunerne. Af stk. 2

fremgår det, at provstiudvalget som led i den årlige budgetproces fastsætter

driftsrammen,

anlægsbevillinger

projektbevillinger

for

provstiudvalgskassen og udarbejder budgettet på baggrund heraf. Af stk. 3

fremgår, at ligningsbeløbet til provstiudvalgskassen fastsættes af

provstiudvalget. I tilfælde, hvor kommunen omfatter to eller flere provstier,

og hvor der skal nedsættes et budgetudvalg bestående af repræsentanter for

provstiudvalgene, fastsættes ligningsbeløbet til provstiudvalgskasserne dog

af budgetudvalget, jf. økonomilovens § 17 c, stk. 8.

Det fremgår videre af § 17 h, stk. 4, i økonomiloven, at kirkeministeren kan

fastsætte nærmere regler om budgettets fastsættelse, herunder opbygning,

udarbejdelse og offentliggørelse, samt om tilsyn.

Det fremgår af § 10 i økonomiloven, at fællesfonden er folkekirkens

fælleskasse. Fællesfonden bestyres af biskopperne og af et administrativt

fællesskab efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren og under ansvar

over for kirkeministeren. Ordet "bestyres" er her anvendt i betydningen

"administreres" eller "forvaltes".

Af fællesfonden afholdes folkekirkens udgifter, for så vidt de ikke afholdes

af kirkekasserne, provstiudvalgskasserne eller staten, jf. § 11, stk. 1, i

økonomiloven.

Det fremgår af § 15, stk. 2, i økonomiloven, at kirkeministeren fastsætter

fællesfondens budget, og af stk. 3, at landskirkeskattens størrelse fastsættes

af kirkeministeren.

Der er med §§ 7-8 i bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for

fællesfonden nedsat en budgetfølgegruppe vedrørende fællesfonden, som

har til opgave 1) at have indseende i Kirkeministeriets budgetopfølgning af

fællesfonden og løbende rådgive ministeriet herom, 2) at rådgive

kirkeministeren om fastlæggelsen af fællesfondens budget og om eventuelle

efterfølgende budgetændringer, og 3) at rådgive kirkeministeren efter

anmodning i spørgsmål om fællesfonden. Budgetfølgegruppen består, jf.

bekendtgørelsens § 8, stk. 1, af en biskop, en stiftskontorchef, et medlem

udpeget efter indstilling fra Landsforeningen af Menighedsråd, et medlem

udpeget efter indstilling fra Danmarks Provsteforening og en repræsentant

fra Kirkeministeriet.

UDKAST

Det fremgår af § 18, stk. 1, i økonomiloven, at ligningsbeløbet til

kirkekasserne og provstiudvalgskasserne samt landskirkeskat pålignes

folkekirkens medlemmer under ét efter samme regler, hvorefter kommunal

indkomstskat svares til vedkommende kommune, dog at den kirkelige

ligningsprocent fastsættes med 2 decimaler.

2.2.2. Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens

fællesopgavers overvejelser og forslag

Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver

har i sin rapport lagt den forventede udvikling i folkekirkens samlede

økonomi over de kommende 15 år frem mod 2040 til grund for sine

anbefalinger. På denne mellemlange sigt viser udvalgets prognose, at

folkekirkens samlede økonomi fortsat kan forventes at vokse, fordi et

forventet gradvist medlemsfald opvejes af en forventet generel vækst i

samfundsøkonomien og dermed også i folkekirkemedlemmernes

beskatningsgrundlag. Udvalget foreslår på den baggrund en justering af

landskirkeskatten, som kanaliserer en andel af denne vækst til en række

konkrete fællesfondsudgifter, herunder til et øget udligningstilskud og

etablering af en enhed for folkekirkens middelalderkirker samt til et vist,

øget råderum i fællesfonden fremover.

Udvalget finder på den baggrund, at det bør være muligt at holde den

samlede kirkeskatteprocent i ro. Udvalget anfører dog i sin rapport, at det

ikke kan udelukkes, at lokale ønsker og behov fører til en stigning i den

samlede kirkeskatteprocent. Det skyldes, at de enkelte ligningsområder i

dag alene fastsætter det lokale ligningsbeløb ud fra egne, lokale behov og

ønsker og ikke ud fra et hensyn til at holde den samlede kirkeskat i ro.

For at sikre, at den gennemsnitlige samlede kirkeskatteprocent ikke forøges

fra det nuværende niveau på 0,87 pct. på landsplan som følge af udvalgets

anbefalinger, vurderer udvalget, at der er behov for at sikre koordination og

samordning på tværs af provstier og på landsplan af de lokale ligningsbeløb.

Udvalget foreslår derfor en årlig koordination mellem biskopper og

provstiudvalg m.v. med henblik på at holde den samlede kirkeskatteprocent

i ro. Udvalget understreger i sin rapport, at koordinationen principielt alene

kan være proces- og dataunderstøttende, da koordinationen ikke ændrer på

beføjelserne til fastlæggelse af størrelsen af den lokale kirkeskat. Udvalget

foreslår således ikke at ændre på de eksisterende beføjelser til fastsættelse

af de lokale ligningsbeløb. Herunder understreges det i udvalgets rapport, at

der ikke ændres på bestemmelsen i § 7, stk. 6, 2. pkt., i lov om folkekirkens

UDKAST

økonomi (økonomiloven) om, at kirkeministeren ikke kan fastsætte regler

om størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse.

Det fremgår af udvalgets rapport, at udvalget vurderer, at den årlige

koordination ikke forudsætter lovændring, idet udvalget antager, at

bestemmelsen om, at kirkeministeren ikke kan fastsætte regler om størrelsen

af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse, ikke afskærer

kirkeministeren fra at kunne fastsætte procesmæssige regler, herunder

frister, for provstiudvalgenes drøftelse af kirkekassernes udgifter eller

kirkeskattens størrelse med henblik på at sikre sammenhæng i de lokale og

nationale processer, som har betydning for den samlede kirkeskatteprocents

størrelse. Udvalget anfører dog i sin rapport, at det kan overvejes at

præcisere dette i lovbemærkningerne i forbindelse med eventuelle øvrige

lovændringer.

Det fremgår endvidere af udvalgets rapport, at en række af de frister, som

indgår i den foreslåede årlige proces, i muligt og hensigtsmæssigt omfang

foreslås nedfældet i relevante administrative forskrifter med henblik på at

sikre sammenhæng i de lokale og nationale processer af betydning for den

samlede kirkeskatteprocent.

Selv om udvalgets forslag til en årlig koordination mellem biskopper og

provstiudvalg m.v. med henblik på at holde den samlede kirkeskatteprocent

i ro ikke foreslås lovfæstet, gengives udvalgets forslag i det følgende i sin

helhed, da det danner baggrund for lovforslaget § 3, nr. 1 og 4, hvorefter

bemyndigelsesbestemmelserne i økonomilovens § 7, stk. 6, 1. pkt., og § 17

h, stk. 4, ændres, således at det tydeliggøres, at kirkeministeren kan fastsætte

nærmere regler om orientering af stiftets biskop om det foreløbige

ligningsbehov. Der følges dermed op på udvalgets bemærkning om at

præcisere kirkeministerens hjemmel i økonomiloven til at fastsætte

procesmæssige regler, herunder frister, for provstiudvalgenes drøftelse af de

lokale kassers ligningsbehov med henblik på at sikre sammenhæng i de

lokale og nationale processer, som har betydning for den samlede

kirkeskatteprocents størrelse. Forslaget ændrer ikke på bestemmelsen i

økonomilovens § 7, stk. 6, 2. pkt., om, at kirkeministeren ikke kan fastsætte

regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens

størrelse.

Udvalgets anbefaling om en årlig koordination mellem biskopper og

provstiudvalg m.v. med henblik på at holde den samlede kirkeskatteprocent

i ro lyder som følger, jf. udvalgets rapport:

Marts: Fællesfondens ramme fastsættes

UDKAST

•

Kirkeministeren fastsætter inden udgangen af marts fællesfondens

ramme for det kommende år efter indstilling fra

budgetfølgegruppen. Rammen fremskrives på baggrund af

udviklingen i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag

vedrørende kirkeskat mellem det foregående og det indeværende

år, dog således at omprioriteringsreserven udgør mindst 7 mio. kr.

og højst 20 mio. kr. mere end provenuet ved

omprioriteringsbidraget fra fællesfondens institutioner.

Det indebærer, at den samlede landskirkeskat for det kommende år

er kendt inden udgangen af marts, idet pris- og lønreguleringen dog

først udmeldes i juli, jf. nedenfor. Provstierne kender dermed

allerede på dette tidspunkt med stor sikkerhed provstiets forventede

andel af landskirkeskatten i det kommende år.

•

April-juni: Den enkelte biskop koordinerer stiftsvise drøftelser af

ligningsbehov

•

Provstiudvalg m.v. afgiver senest 15. maj en foreløbig vurdering til

stiftets biskop, om ligningsløbet forventes fastholdt, forøget eller

reduceret, herunder hvor meget ligningen forventes forøget eller

reduceret.

Biskoppen drøfter senest 15. juni med stiftets provster, om et evt.

øget ligningsbehov i nogle provstier kan modsvares af reduceret

ligningsbehov i andre, herunder evt. ved midlertidig reduktion af

de lokale kassers kassebeholdning.

Biskoppen orienterer inden udgangen af juni Københavns Stift om

den foreløbige forventning til det samlede lokale ligningsbehov i

stiftet på baggrund af drøftelserne.

Stift

foretager

beregning

foreløbig

•

Juli: Københavns

kirkeskatteprocent

•

By-, Land- og Kirkeministeriet udmelder i første uge af juli

landskirkeskattens endelige størrelse og fordeling på

ligningsområder samt det af Indenrigs- og Sundhedsministeriet

udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag og den af

Finansministeriet udmeldte generelle pris- og lønregulering for det

kommende år.

Københavns Stift beregner, om den samlede kirkeskatteprocent

forventes at stige, under antagelse af 1) biskoppernes foreløbige

•

UDKAST

forventning til det lokale ligningsbehov, 2) den udmeldte

landskirkeskat og 3) det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

•

Københavns Stift orienterer senest 1. august alle stifter og By-,

Land- og Kirkeministeriet, om der på baggrund af beregningen er

risiko for, at den samlede kirkeskatteprocent i det følgende år vil

overstige 0,87 pct. Hvis ikke, stopper processen her.

Biskopperne

ved risiko

koordinerer nødvendige lokale

for stigning i den samlede

August-september:

tilpasninger

(kun

kirkeskatteprocent)

•

Hvis Københavns Stifts beregning viser risiko for, at den samlede

kirkeskatteprocent vil overstige 0,87 pct., indkalder Københavns

Stift inden udgangen af august til drøftelser mellem biskopperne

med henblik på at vurdere, om et eller flere provstier kan sænke

ligningsbeløbet i tilstrækkeligt omfang til at imødegå risikoen.

De enkelte biskopper kan på baggrund af drøftelserne indgå i

dialog med stiftets provstiudvalg m.v. frem til 15. september, hvor

det endelige ligningsbehov indmeldes til kommunen.

•

December: By-, Land- og Kirkeministeriet beregner den endelige

kirkeskatteprocent

•

By-, Land- og Kirkeministeriet beregner i december den endelige

kirkeskatteprocent og orienterer budgetfølgegruppen. Hvis den

samlede kirkeskatteprocent overstiger 0,87 pct., anmodes

budgetfølgegruppen om at indstille til budgettiltag i det eller de

kommende år.

Budgetfølgegruppens indstilling til kirkeministeren kan omfatte

tilkendegivelser fra folkekirkens interessenter om at arbejde for

reduktioner af de lokale ligningsbeløb, hvilket i givet fald

koordineres af Københavns Stift, eller besparelser på fællesfondens

budget baseret på de gældende kriterier for udmøntning af

omprioriteringsmidlerne.

•

2.2.3. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Som det fremgår af afsnit 2.2.1, adskiller reglerne om folkekirkens lokale

økonomi, herunder om de lokale kasser, den lokale budgetproces og den

lokale kirkeskat, sig væsentligt fra reglerne om folkekirkens nationale

økonomi, herunder budgetprocessen for fællesfonden og fastsættelsen af

landskirkeskatten.

UDKAST

Folkekirkens lokale udgifter afholdes som det fremgår af de lokale kasser,

hvis bevillingsmæssige rammer fastlægges af provstiudvalget, eller i visse

tilfælde af budgetsamråd eller budgetudvalg. De lokale kassers primære

indtægtskilde er den lokale kirkeskat, som ligeledes fastlægges af

provstiudvalget, eller i visse tilfælde af budgetsamråd eller budgetudvalg.

Kirkeministeren er som nævnt afskåret fra at fastsætte regler om størrelsen

af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse, jf. lov om

folkekirkens økonomi (økonomiloven) § 7, stk. 6, 2. pkt. Kirkeministerens

bemyndigelse til at fastsætte regler om den lokale budgetproces omfatter

bl.a. nærmere regler om fastsættelse og udmelding af driftsrammer,

anlægsbevillinger og projektbevillinger for de lokale kirkekasser, jf. § 7, stk.

6, 1. pkt., og nærmere regler om fastsættelse af provstiudvalgskassens

budget, jf. § 17 h, stk. 4.

Folkekirkens fællesfond afholder, som det fremgår af afsnit 2.2.1.,

folkekirkelige udgifter, der ikke dækkes af de lokale kasser eller af statens

tilskud til folkekirken, herunder til fællesopgaver, som det af forskellige

grunde vurderes relevant eller nødvendigt at varetage på nationalt niveau.

Fællesfondens primære indtægtskilde er landskirkeskatten, som fastsættes

af kirkeministeren, der ligeledes fastlægger fællesfondens budget og

beslutter, om der af fællesfonden skal bevilges midler til en bestemt udgift.

Endelig fremgår det af afsnit 2.2.1., at ligningsbeløbet til de lokale kasser

og landskirkeskatten pålignes folkekirkens medlemmer under ét. Selv om

reglerne om folkekirkens lokale og nationale økonomi, herunder

beføjelserne til at fastsætte størrelsen af den lokale kirkeskat og

landskirkeskatten, adskiller sig væsentligt, betaler det enkelte

folkekirkemedlem således alene én samlet kirkeskat og vil ikke i sin

årsopgørelse fra skattemyndighederne kunne skelne mellem den del, der

vedrører den lokale kirkeskat, og den del, der vedrører landskirkeskatten.

Som det fremgår af afsnit 2.2.2., har Udvalget vedrørende bæredygtig

finansiering af folkekirkens fællesopgaver foreslået at skabe et vist,

yderligere råderum i fællesfonden til nye og nødvendige fællesopgaver.

Udvalget har samtidig foreslået en årlig koordination mellem biskopper og

provstiudvalg m.v. med henblik på at holde den samlede kirkeskatteprocent

i ro.

Udvalget understreger i sin rapport, at koordinationen principielt alene kan

være proces- og dataunderstøttende, da koordinationen ikke ændrer på

beføjelserne til fastlæggelse af størrelsen af den lokale kirkeskat. Det

foreslås således ikke at ændre på de eksisterende beføjelser til fastsættelse

UDKAST

af de lokale ligningsbeløb eller at ændre på bestemmelsen i § 7, stk. 6, 2.

pkt., i økonomiloven om, at kirkeministeren ikke kan fastsætte regler om

størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse.

Det fremgår dog af udvalgets rapport, at en række af de frister, som indgår

i den foreslåede årlige proces, jf. afsnit 2.2.2, i muligt og hensigtsmæssigt

omfang foreslås nedfældet i relevante administrative forskrifter med henblik

på at sikre sammenhæng i de lokale og nationale processer af betydning for

den samlede kirkeskatteprocent.

By-, Land- og Kirkeministeriet deler udvalgets antagelse om, at

bestemmelsen om, at kirkeministeren ikke kan fastsætte regler om størrelsen

af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse, ikke afskærer

kirkeministeren fra at kunne fastsætte procesmæssige regler, herunder

frister, for provstiudvalgenes drøftelse af kirkekassernes udgifter eller

kirkeskattens størrelse med henblik på at sikre sammenhæng i de lokale og

nationale processer, som har betydning for den samlede kirkeskatteprocents

størrelse. Ministeriet deler samtidig udvalgets betragtning om, at det kan

overvejes at præcisere denne adgang til at fastsætte procesmæssige

bestemmelser i økonomiloven gennem en præcisering af den eksisterende

bemyndigelsesbestemmelse i økonolovens § 7, stk. 6, 1. pkt.

Det foreslås på den baggrund at præcisere bemyndigelsesbestemmelserne i

økonomilovens § 7, stk. 6, 1. pkt., og 17 h, stk. 4, således at det tydeliggøres,

at kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om orientering af stiftets

biskop om det foreløbige ligningsbehov. Formålet er at præcisere

kirkeministerens hjemmel til at fastsætte procesmæssige regler, herunder

frister, for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov

med henblik på at sikre sammenhæng i de lokale og nationale processer,

som har betydning for den samlede kirkeskatteprocents størrelse. Forslaget

ændrer ikke på bestemmelsen i økonomilovens § 7, stk. 6, 2. pkt., om, at

kirkeministeren ikke kan fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes

udgifter eller om kirkeskattens størrelse.

Forslagene vil indebære, at kirkeministeren får mulighed for at fastsætte

frister for, at det enkelte provstiudvalg (eller budgetsamråd eller

budgetudvalg, hvis relevant) på et tidligt tidspunkt i budgetprocessen

afgiver en foreløbig vurdering til stiftets biskop, om det lokale ligningsbeløb

i det følgende år forventes fastholdt, forøget eller reduceret, herunder hvor

meget ligningen forventes forøget eller reduceret. Provstiudvalgenes

vurdering heraf kan derpå indgå i den enkelte biskops stiftsvise drøftelser af

forventningerne til de lokale ligningsbeløb det følgende år, samt i den

UDKAST

tværgående koordination på tværs af stifterne, som udvalget som nævnt i

afsnit 2.2.2. foreslår faciliteret af Københavns Stift.

Det forventes, at der med hjemmel i de foreslåede tilføjelser til

økonomilovens § 7, stk. 6, 1. pkt., og § 17 h, stk. 4, vil blive fastsat nærmere

regler om, at provstiudvalg (eller budgetsamråd eller budgetudvalg, hvor

relevant) inden en bestemt frist skal indsende en foreløbig vurdering til

stiftets biskop, om det lokale ligningsbeløb i det følgende år forventes

fastholdt, forøget eller reduceret, herunder hvor meget ligningen forventes

forøget eller reduceret.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for stat,

kommune og regioner.

Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for folkekirkens

fællesfond, da udgiften til den nye fællesfondsinstitution i form af en enhed

for folkekirkens middelalderkirker skal finansieres af fællesfonden.

Udgifterne for fællesfonden forventes modsvaret af besparelser på lokalt

niveau, da de menighedsråd, som måtte overdrage en kirkebygning til

enheden for folkekirkens middelalderkirker, vil opnå en besparelse svarende

til de udgifter, menighedsrådet indtil da har haft til drift og vedligeholdelse

af den pågældende kirkebygning. Desuden forventes der realiseret

besparelser hos menighedsråd og provstiudvalg, som vil få gavn af enhedens

rådgivning og vejledning vedrørende vedligeholdelse af middelalderkirker i

øvrigt.

Det forventes, at enheden skal have et årligt budget på 4,0 mio. kr. i 2026,

5,0 mio. kr. i 2027-2028 og 7,0 mio. kr. derefter. Dette budget forventes at

ville kunne dække driftsudgifterne for en enhed bemandet med fire

medarbejdere samt vedligeholdelsesudgifterne ved overtagelse af ca. fem

middelalderkirker. Udgiften forventes finansieret ved en forhøjelse af

landskirkeskatten men forventes som nævnt modsvaret af tilsvarende

besparelse på lokale niveau.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for

borgerne.

UDKAST

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2025 til den 25. august

2025 (56 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

ADF – Det Administrative Fællesskab, Akademikerne, Akademiraadet,

Akademisk Arkitektforening, alle biskopper, alle budgetudvalg, alle

menighedsråd, alle provstiudvalg, alle stiftsråd, alle stiftsøvrigheder,

Budgetfølgegruppen,

Danmarks

Kirketjenerforening,

Danmarks

Provsteforening, Danmarks Kordegnetjenerforening, Dansk Kirkemusiker

Forening, Dansk Organist og Kantor Samfund, Den danske Præsteforening,

FLC – Fællesfondens løncenter, Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter

(FUV), Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Foreningen af Danske

Kirkegårdsledere, Foreningen af Personalekonsulenter, Foreningen af

Provstisekretærer, Foreningen Danske Revisorer, FSR – Danske Revisorer,

HK,

Kirkekultur.nu,

Kirkemusikskolerne,

Landsforeningen

Menighedsråd, Nationalmuseet i København, Organistforeningen,

Provstirevisorerne, Rigsrevisionen, SLM – Stifternes løncenter for

menighedsråd, 3F Fagligt Fælles Forbund.

10. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/hvis

anfør »Ingen«)

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Ingen

UDKAST

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering (der i relevant

omfang også gælder ved

implementering af ikke-

erhvervsrettet EU-regulering)

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

[ ]

Nej

[X]

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og

kirkegårde, at menighedsrådet sørger for vedligeholdelse af kirken og dens

inventar og udsmykning, og af samme lovs § 9, stk. 1, at menighedsrådet

sørger for, at kirkegården vedligeholdes, og at der er tilstrækkelig

begravelsesplads for sognets beboere.

Det foreslås, at der i

§ 3, stk. 1,

indsættes », jf. dog § 8 a« efter

»udsmykning«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

3, om at indsætte en ny § 8 a, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger

og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan træffe beslutning om, at en

kirke, dens inventar og kirkegård efter ansøgning fra menighedsrådet

overdrages til en enhed for folkekirkens middelalderkirker og samtidig

hermed tages ud af brug som sognekirke.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det tydeligt fremgår, at

menighedsrådet ikke har ansvaret for vedligeholdelse af kirker, der er taget

ud af brug som sognekirke og overdraget til enheden for middelalderkirker.

Til nr. 2

Det fremgår af § 7, 1. pkt., i lov om folkekirkens kirkebygninger og

kirkegårde, at der ved enhver kirke skal være en af Kirkeministeriet

godkendt standardprotokol eller en anden af Kirkeministeriet godkendt

protokol.

Det foreslås, at der i

§ 7, 1. pkt.,

indsættes », der bestyres af

menighedsrådet,« efter »kirke«.

Forslaget vil medføre, at kravet om en standardprotokol eller en anden af

By-, Land- og Kirkeministeriet godkendt protokol i medfør af § 7, 1. pkt., i

lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, kun vil gælde for kirker,

der bestyres af menighedsrådet. Kravet vil dermed ikke gælde for kirker, der

Side 33/56

UDKAST

er taget ud af brug som sognekirke og overdraget til enheden for

middelalderkirker.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

3, om at indsætte en ny § 8 a, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger

og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan træffe beslutning om, at en

kirke, dens inventar og kirkegård efter ansøgning fra menighedsrådet

overdrages til en enhed for folkekirkens middelalderkirker og samtidig

hermed tages ud af brug som sognekirke.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, om, at

der som stk. 2 i § 27 indsættes en bemyndigelse til kirkeministeren til at

fastsætte regler om synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der

er taget ud af brug som sognekirker og overdraget til enheden for

folkekirkens middelalderkirker. Det forventes, at der i medfør af denne

bemyndigelse vil blive fastsat bestemmelser om synsprotokol for enhedens

synsforretninger vedrørende de kirker og tilhørende kirkegårde, som er

overdraget til enheden.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor til § 1, nr. 3 og 5.

Til nr. 3

Kirkeministeren har ikke i dag en udtrykkelig hjemmel til at oprette en ny

selvstændig myndighed under By- Land- og Kirkeministeriet i form af en

enhed for folkekirkens middelalderkirker.

Det foreslås på den baggrund, at der efter § 8 før overskriften før § 9 i lov

om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde indsættes en ny § 8 a, som

giver kirkeministeren hjemmel til at oprette en enhed for folkekirkens

middelalderkirker, der efter beslutning af kirkeministeren på baggrund af en

ansøgning fra menighedsrådet kan overtage bestyrelsen af en kirke, dens

inventar og kirkegård med henblik på, at kirken tages ud af brug som

sognekirke.

Endvidere foreslås det, at kirkeministeren bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler om enhedens virksomhed og ledelse, herunder kriterier for

overtagelse af en kirke, dens inventar og kirkegård.

Endelig foreslås det, at kirkeministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om vedligeholdelse og istandsættelse af kirken, dens inventar og

Side 34/56

UDKAST

udsmykning, regler om brug og salg af kirkebygningen samt regler om

vedligeholdelse og salg af kirkegården.

Det foreslås med

§ 8 a, stk. 1,

at der skabes en tydelig hjemmel til, at

kirkeministeren som noget nyt kan oprette en enhed for folkekirkens

middelalderkirker og kan træffe beslutning om, at denne enhed på baggrund

af en ansøgning fra menighedsrådet skal overtage bestyrelsen af en kirke,

dens inventar og eventuelt tilhørende kirkegårde med henblik på, at kirken

tages ud af brug som sognekirke.

Formålet med bestemmelsen er, at kirkeministeren får en udtrykkelig

hjemmel til at oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker, der kan

overtage ansvar og opgaver vedrørende bestyrelsen af et mindre antal

middelalderkirker, disses inventar og eventuelt tilhørende kirkegårde med

henblik på, at disse kirker tages ud af brug som sognekirke.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den nye enhed bl.a. vil få til

opgave at varetage opgaver vedrørende sagsbehandling af ansøgninger om

overtagelse af ansvaret for en middelalderkirke og vedligeholdelse af

overtagne kirkebygninger m.v., samt generel rådgivning, vejledning og

erfaringsindsamling om drift og vedligeholdelse af middelalderkirker i

øvrigt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at menighedsrådet efter

overdragelse af det fulde ansvar for kirke, inventar og evt. tilhørende

kirkegård til enheden ikke længere har ansvaret for at bestyre og finansiere

kirken og dermed heller ikke længere vil have råderet over kirken til

gudstjenester, ligesom kirken ikke vil indgå i den løbende tilrettelæggelse

af den kirkelige betjening i sognet. Kirken vil således kun i særlige tilfælde

og efter særlig tilladelse fra enheden kunne benyttes til gudstjeneste og

kirkelige handlinger.

Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at enheden overtager

ansvaret for at vedligeholde kirken, dens inventar og udsmykning samt

kirkegården, ligesom det er enheden, der træffer beslutning om eventuelt

brug og salg af kirken og om salg af kirkegården.

Lovforslaget vil samtidig medføre, at menighedsrådet ved overdragelse af

en middelalderkirke med tilhørende kirkegård bevarer ansvaret for

kirkegårdsdriften, indtil den sidste aktive gravstedsaftale er udløbet.

Herefter overgår ansvaret for kirkegårdens arealer til enheden for

Side 35/56

UDKAST

folkekirkens middelalderkirker, herunder retten til at disponere over

arealerne under hensyntagen til gældende lovgivning i øvrigt.

Det foreslås med

§ 8 a, stk. 2, 1. pkt.,

at kirkeministeren bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler i bekendtgørelse om enheden for folkekirkens

middelalderkirkers virksomhed og ledelse, herunder kriterier for overtagelse

af en kirke, dens inventar og kirkegård.

Det forventes, at der i medfør af bestemmelsen vil blive fastsat nærmere

regler om enheden for folkekirkens middelalderkirkers virksomhed og

ledelse, herunder kriterier for overtagelse af en kirke, dens inventar og

kirkegård.

Det forventes således, at der i medfør af bestemmelsen vil blive fastsat regler

om, at enheden efter kirkeministerens beslutning og på indstilling fra

budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden kan overtage det fulde ansvar

for et antal middelalderkirker med eventuelt tilhørende kirkegård, som et

menighedsråd ønsker taget ud af brug som sognekirke. Det vurderes, at der

kun bliver tale om et mindre antal kirker, der overdrages til enheden i de

kommende år.

Det forventes, at der i medfør af bestemmelsen vil blive fastsat regler om,

at et menighedsråds beslutning om at ansøge om overdragelse af en

middelalderkirke med eventuelt tilhørende kirkegård skal være truffet efter

behandling på to menighedsrådsmøder og med et mellemliggende

menighedsrådsvalg, samt om at beslutningen om at indgive ansøgning

desuden skal præsenteres på et menighedsmøde forud for

menighedsrådsvalget.

Endvidere er det forventningen, at der i medfør af bestemmelsen vil blive

fastsat regler om, at det af menighedsrådets ansøgning skal fremgå,

1) at menighedsrådet ikke længere skønner at have behov for den

pågældende kirke til betjening af folkekirkemedlemmerne i pastoratet

som følge af tilstrækkeligt med andre kirker i pastoratet,

2) at menighedsrådet ikke har tilstrækkelige ressourcer til at varetage

vedligeholdelsen af den pågældende kirke, og

3) at behovet for kirkegårdpladser ved en eventuel tilhørende kirkegård

er dækket af andre nærliggende kirkegårde i sognet eller i pastoratet.

Side 36/56

UDKAST

Desuden forventes der fastsat regler om, at ansøgningen skal være ledsaget

af en udtalelse fra provstiudvalget om, hvorvidt der inden for det øvrige

ligningsområde er tilstrækkelige ressourcer til, at menighedsrådet fortsat

kan varetage vedligeholdelsen af den pågældende kirke, og en udtalelse fra

biskoppen om, hvorvidt biskoppen kan anbefale overdragelsen af den

pågældende kirke.

Endelig forventes der fastsat en regel om, at enheden for folkekirkens

middelalderkirker skal fremsende sin faglige vurdering af menighedsrådets

ansøgning om overdragelse af en kirke, herunder en vurdering af de

fremadrettede vedligeholdelsesomkostninger, til By-, Land- og

Kirkeministeriet til brug for udarbejdelse af indstilling fra fællesfondens

budgetfølgegruppe, hvorefter kirkeministeren efter indstilling fra

fællesfondens budgetfølgegruppe træffer beslutning om overdragelse af en

middelalderkirke.

Herudover forventes det, at der med hjemmel i § 8 a, stk. 2, 1. pkt., i

bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at enheden for folkekirkens

middelalderkirker skal ledes af en bestyrelse, hvis medlemmer udpeges af

kirkeministeren for en fireårig periode. Det forventes, at bestyrelsen vil

skulle bestå af en biskop, en repræsentant fra Provsteforeningen, en

repræsentant fra Landsforeningen af Menighedsråd, en repræsentant fra By-

, Land- og Kirkeministeriet og to sagkyndige repræsentanter med

kompetencer inden for materiel kulturarv, ledelse af større tværfaglige

projekter eller fundraising og fondsfinansiering. Den daglige ledelse af

enheden varetages af en sekretariatsleder.

Det forventes endvidere, at der med hjemmel i bestemmelsen vil blive

fastsat regler om, at enheden vil kunne varetage andre relevante opgaver

vedrørende folkekirkens middelalderkirker i øvrigt. Sådanne andre opgaver

omfatter bl.a. generel rådgivning, indsamling af viden og gennemføre af

analyser af økonomi og bygningsfaglighed og varetagelse og koordination

af folkekirkens dialog med kgl. bygningsinspektører, Nationalmuseet og

Slots- og Kulturstyrelsen m.v. og med andre konkrete aktører og

entreprenører inden for vedligeholdelse af middelalderkirker i samarbejde

med stiftsøvrighederne. Enheden kan i den forbindelse bl.a. forestå

netværksdannelse på tværs af landet og med relevante kirkelige aktører i

udlandet, gennemførelse af relevant kursusvirksomhed for lokale

byggesagskyndige i provstier og stifter.

Side 37/56

UDKAST

Enheden vil desuden kunne bidrage med understøttelse af private

fondsansøgninger og analyser af bæredygtig finansiering af

vedligeholdelsen af middelalderkirker på sigt, herunder særligt

middelalderkirker i økonomisk udfordrede provstier.

Med

§ 8 a, stk. 2, 2. pkt.,

foreslås det, at kirkeministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om vedligeholdelse og istandsættelse af kirken, dens

inventar og udsmykning, regler om brug og salg af kirkebygningen samt

regler om vedligeholdelse og salg af kirkegården.

Med hjemmel i bestemmelsen forventes det, at der vil blive fastsat nærmere

regler om, at enheden skal sørge for vedligeholdelse af kirken, dens inventar

og udsmykning og af den tilhørende kirkegård. Det forventes i den

forbindelse, at der vil blive fastsat regler om, at stiftsøvrigheden fortsat skal

godkende istandsættelse af kirkebygningen.

Det forventes også, at der vil blive fastsat regler om, at enheden kan træffe

beslutning om salg af kirken. Salg af kirken vil i givet fald forudsætte, at

kirkeministeren godkender, at kirken nedlægges, hvilket i praksis sker ved

kgl. resolution.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at enheden kan

beslutte at nedlægge kirkegården og sælge den til tredjemand, medmindre

kirkegården er kategoriseret som umistelig af udvalget om kirkegårde og

derfor ikke kan nedlægges. Det bemærkes i den forbindelse, at enheden først

overtager kirkegården, når alle gravstedsaftaler er udløbet. Der vil således

ikke være gravsteder, hvor fredningstiden ikke er udløbet, og det vil derfor

ikke være relevant at fastsætte regler om brugsret til gravsteder.

Derudover er det forventningen, at der i medfør af bestemmelsen vil blive

fastsat regler om, at en kirke, som er overdraget til enheden, med særlig

tilladelse fra enheden i særlige tilfælde kan benyttes til gudstjeneste og

kirkelige handlinger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 23 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at

menighedsrådet har det daglige tilsyn med kirken og kirkegården. Af § 24 i

samme lov fremgår det, at menighedsrådet hvert år inden 1. oktober sammen

med en bygningskyndig skal foretage syn over kirken og kirkegården.

Side 38/56

UDKAST

Det foreslås, at der i

§§ 23 og 24

indsættes », jf. dog § 8 a« efter

»kirkegården«.

Ændringen betyder, at det tydeliggøres, at bestemmelserne vedrører kirker,

der bestyres af et menighedsråd.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

3, om at indsætte en ny § 8 a, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger

og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan træffe beslutning om, at en

kirke, dens inventar og kirkegård efter ansøgning fra menighedsrådet

overdrages til en enhed for folkekirkens middelalderkirker og samtidig

hermed tages ud af brug som sognekirke.

Den foreslåede ændring vil indebære, at menighedsrådenes tilsyn i medfør

af §§ 23 og 24 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde fremover

vil omfatte de kirker, som bestyres af menighedsrådet.

Tilsynsforpligtelsen med kirkebygningen og den eventuelt tilhørende

kirkegård, der er taget ud af brug som sognekirke og overdraget til enheden

for folkekirkens middelalderkirker, vil i forbindelse med overdragelsen

overgå til enheden. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,

nr. 5, om at indsætte en bestemmelse om, at kirkeministeren fastsætter regler

om synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der er taget ud af

brug som sognekirker og overdraget til enheden for folkekirkens

middelalderkirker.

Til nr. 5

Det fremgår af § 23 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at

menighedsrådet har det daglige tilsyn med kirken og kirkegården. Af § 24 i

samme lov fremgår det, at menighedsrådet hvert år inden 1. oktober sammen

med en bygningskyndig skal foretage syn over kirken og kirkegården.

Det fremgår af § 27 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at

kirkeministeren fastsætter nærmere regler om afholdelse af de i §§ 24-26

nævnte synsforretninger.

Kirkeministeren har efter gældende regler ikke hjemmel til at fastsætte

regler om synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der er taget ud

af brug som sognekirker og overdraget til enheden for middelalderkirker.

Det foreslås på baggrund heraf, at der indsættes et nyt

§ 27, stk. 2,

i lov om

folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren

Side 39/56

UDKAST

fastsætter regler om synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der

er taget ud af brug som sognekirker og overdraget til enheden for

folkekirkens middelalderkirker.

Formålet med bestemmelsen er, at kirkeministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der

er taget ud af brug som sognekirker og overdraget til enheden om

folkekirkens middelalderkirker, herunder regler om en synsprotokol.

Det forventes, at der i medfør af bestemmelsen i bekendtgørelse vil blive

fastsat regler om, at enheden for folkekirkens middelalderkirker mindst

hvert 4. år gennemfører syn af de kirker og kirkegårde, som er overdraget

til enheden og at synsforretningen indføres i enhedens synsprotokol.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget i § 1, nr. 3, hvor det

foreslås, at kirkeministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om

enheden for folkekirkens middelalderkirkers virksomhed og ledelse,

herunder kriterier for overtagelse af en kirke, dens inventar og kirkegård,

samt om vedligeholdelse og istandsættelse af kirken, dens inventar og

udsmykning, regler om brug og salg af kirkebygningen samt regler om

vedligeholdelse og salg af kirkegården. Med hjemmel i denne bestemmelse

forventes der bl.a. fastsat regler om, at enheden for folkekirkens

middelalderkirker skal sørge for vedligeholdelse af kirken, dens inventar og

udsmykning samt vedligeholdelse af kirkegården og træffe beslutning om

eventuelt salg m.v. Det forventes i den forbindelse, at der vil blive fastsat

regler om, at istandsættelse af kirkebygningen fortsat vil skulle godkendes

af stiftsøvrigheden.

Til § 2

Til nr. 1

Af § 1, stk. 1, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.,

fremgår det, at selvejende kirker bestyres af menighedsrådet.

Det foreslås, at der i

§ 1, stk. 1,

i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens

kirker m.m. indsættes », jf. dog stk. 5« efter »menighedsrådet«.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, om at

indsætte et § 1, stk. 5, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.,

hvorefter selvejende kirker, der er taget ud af brug som sognekirker og

Side 40/56

UDKAST

overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af

enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de kirker, der er taget ud af brug som

sognekirker, og som er overdraget til enheden for folkekirkens

middelalderkirker, ikke længere bestyres af menighedsrådet, men af

enheden.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 2, og pkt. 2.1.3. i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Af § 1, stk. 1, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.,

fremgår det, at selvejende kirker bestyres af menighedsrådet.

Andre kirker bestyres af den, der ejer kirken, eller den, der ejer

afløsningssummen for kirketienden, jf. § 1, stk. 2, i lov om bestyrelse og

brug af folkekirkens kirker m.m. Om bestyrelsen af valgmenigheder er i §

1, stk. 3, henvist til reglerne i lov om valgmenigheder. Videre fremgår det

af § 1, stk. 4, i samme lov, at hvis en kirkegård ejes af flere kirker i

fællesskab, udfærdiges en vedtægt med regler for kirkegårdens bestyrelse.

Vedtægten godkendes af provstiudvalget.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 1, stk. 5,

i lov om bestyrelse og brug af

folkekirkens kirker m.m., hvorefter selvejende kirker, der er taget ud af brug

som sognekirker, og som er overdraget til enheden for folkekirkens

middelalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler herom.

Formålet med bestemmelsens

1. pkt.

er at fastslå, at selvejende kirker, der

er taget ud af brug som sognekirker, og som er overdraget til enheden for

folkekirkens middelalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens

middelalderkirker.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,

nr. 3, om at indsætte en ny § 8 a, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger

og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan træffe beslutning om, at en

kirke, dens inventar og kirkegård efter ansøgning fra menighedsrådet

overdrages til en enhed for folkekirkens middelalderkirker og samtidig

hermed tages ud af brug som sognekirke.

Side 41/56

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at enheden for folkekirkens

middelalderkirker har det fulde ansvar for opgaver vedrørende kirken,

herunder vedligeholdelse af en overdraget kirke, dens inventar og eventuelt

tilhørende kirkegård efter de bestemmelser, der vil blive fastsat herom.

Det indebærer samtidig, at menighedsrådet ikke længere vil kunne råde over

en overdraget kirke til gudstjenester. Kirken vil kun efter særlig tilladelse

fra enheden kunne benyttes til gudstjeneste og kirkelige handlinger.

Med bestemmelsens

2. pkt.

bemyndiges kirkeministeren til at fastsætte

nærmere regler om enheden for folkekirkens middelalderkirkers bestyrelse

af kirker, der er taget ud af brug som sognekirke og overdraget til enheden

for folkekirkens middelalderkirker.

Det forventes, at der i medfør af bestemmelsen i bekendtgørelse vil blive

fastsat regler om enheden for folkekirkens middelalderkirkers bestyrelse af

kirker, der er taget ud af brug som sognekirke og overdraget til enheden.

Bestyrelsen af en kirke vil omfatte vedligeholdelse og istandsættelse af

kirken, dens inventar og udsmykning samt om vedligeholdelse af

kirkegården.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, om at indsætte

en ny § 8 a, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter

kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker,

der efter beslutning af kirkeministeren på baggrund af en ansøgning fra

menighedsrådet kan overtage bestyrelsen af en kirke, dens inventar og

kirkegård med henblik på, at kirken tages ud af brug som sognekirke. Det

forventes, at der i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i bestemmelsens

stk. 2 vil blive fastsat nærmere regler om, at enheden skal sørge for

vedligeholdelse af kirken, dens inventar og udsmykning samt

vedligeholdelse af kirkegården. Det forventes endvidere, at der vil blive

fastsat regler om, at stiftsøvrigheden fortsat skal godkende istandsættelse af

kirkebygningen, samt om, at enheden kan træffe beslutning om salg af

kirken og om nedlæggelse og salg af kirkegården, medmindre kirkegården

er kategoriseret som umistelig af udvalget om kirkegårde og derfor ikke kan

nedlægges.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 3, og pkt. 2.1.3. i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Side 42/56

UDKAST

§ 19, stk. 1-3, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

regulerer betaling for brug af kirken ved henholdsvis særskilte kirkelige

handlinger, kirkelige møder m.v., valgmenigheders brug, brug til

ikkekirkelige formål, kristne trossamfunds brug og evangelisk-lutherske

frimenigheders og andre kristne trossamfunds faste brug af kirkerne.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 19, stk. 4,

i lov om bestyrelse og brug

af folkekirkens kirker m.m., hvorefter kirkeministeren fastsætter nærmere

regler om betaling for brug af kirker, der er taget ud af brug som sognekirke

og overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, om at indsætte

et stk. 5 i § 1 lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.,

hvorefter enheden for folkekirkens middelalderkirker bestyrer kirker, der er

taget ud af brug som sognekirker og overdraget til enheden for folkekirkens

middelalderkirker.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, om

at indsætte en ny § 8 a i lov om kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter

kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker,

der efter beslutning af kirkeministeren på baggrund af en ansøgning fra

menighedsrådet kan overtage bestyrelsen af en kirke, dens inventar og

kirkegård med henblik på, at kirken tages ud af brug som sognekirke. Med

bestemmelsens stk. 2 bliver kirkeministeren samtidig bemyndiget til at

fastsætte nærmere regler om enheden for folkekirkens middelalderkirkers

virksomhed og ledelse, herunder kriterier for overtagelse af en kirke, dens

inventar og kirkegård, vedligeholdelse og istandsættelse af kirken, dens

inventar og udsmykning, regler om brug og salg af kirkebygningen samt

regler om vedligeholdelse og salg af kirkegården.

Det forventes, at der i medfør af § 8 a i lov om folkekirkens kirkebygninger

og kirkegårde vil blive fastsat regler om, at en kirke, som er overdraget til

enheden, med tilladelse fra enheden i særlige tilfælde kan benyttes til

gudstjeneste og kirkelige handlinger.

Det forventes samtidig, at der i medfør af bestemmelsen i

§ 19, stk. 4,

i lov

om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. i bekendtgørelse vil blive

fastsat regler om, at enheden kan kræve betaling for brug af kirker, der er

taget ud af brug som sognekirker, ved disse særlige lejligheder.

Side 43/56

UDKAST

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (økonomiloven),

at der ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der bestyres af

menighedsrådet.