Kirkeudvalget 2024-25
KIU Alm.del Bilag 48
Offentligt
3024813_0001.png
FRAFALD FRA ISLAM I
DANMARK
RAPPORT 2024
Foreningen Frafalden
Forfatter: Mustafa Sayegh - formand
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
3024813_0002.png
Frafald fra islam i Danmark
Indholdsfortegnelse:
1.0 Indledning.............................................................................................3
2.0 Resume.................................................................................................4
3.0 Medlemstal og demografi....................................................................5
3.1 Aldersfordeling - medlemmer.................................................................6
3.2 Aldersfordeling - henvendelser..............................................................7
3.3 Geografisk placering..............................................................................8
3.4 Kønsfordeling.........................................................................................9
3.5 Etnicitet................................................................................................10
4.0 Anonymitet.........................................................................................11
4.1 Frygt for konsekvenserne....................................................................12
4.2 Søgning efter forening.........................................................................13
4.3 Årsagen til frafald.................................................................................14
5.0 Mødet med systemet.........................................................................15
5.1 Tillid og svigt........................................................................................16
6.0 Forventninger fra baglandet.............................................................17
6.1 Ægteskab.............................................................................................17
6.2 Hijab og anden islamisk beklædning...................................................17
6.3 Ramadan.............................................................................................18
7.0 Modstand mod Foreningen Frafalden..............................................19
7.1 Chikane og underminering...................................................................19
7.2 Forsøg på omvendelse........................................................................20
7.3 Sikkerhed.............................................................................................21
8.0 Konklusion ........................................................................................22
2
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
3024813_0003.png
Frafald fra islam i Danmark
Indledning
Foreningen Frafalden er en frivillig non-profit forening, som blev stiftet den 22.
august 2020.
Foreningens formål er at skabe netværk og fællesskab for eksmuslimer i
Danmark.
Foreningen Frafalden er partipolitisk uafhængig og vil som Danmarks første
forening for eksmuslimer med denne rapport bidrage til mere viden omkring
frafald fra islam i Danmark.
Vi har siden stiftelsen i 2020 indsamlet en del data og viden, som vi med vores
rapport vil dele med fagfolk, politikere, meningsdannere og journalister.
Rapporten er ligeledes gjort frit tilgængelig for alle interesserede borgere i
Danmark, som ønsker et indblik i en ofte overset problemstilling ved at frafalde
islam. Når man taler om religionsfrihed i Danmark, tales der ofte kun om retten
til at tro på, hvad man vil, men sjældent taler man om, at retten til ikke at tro
faktisk også er en del af religionsfriheden. Frafald fra islam anses som den
største synd blandt muslimer, og i mere end 12 muslimske lande findes der i
dag dødsstraf og/eller fængsel som straf for at forlade islam. I denne rapport vil
vi give et indblik i frafald fra islam i Danmark.
Rapporten er udarbejdet på baggrund af samtaler med eksmuslimer i
screeningsprocessen, som er obligatorisk for alle, der søger medlemskab i
Foreningen Frafalden.
Samtlige ansøgere fortæller om deres baggrund, oplevelser, historie og
aktuelle situation.
Derudover bygger rapporten på de henvendelser, Foreningen Frafalden
modtager i den anonyme chat, som er forbeholdt eksmuslimer, der anonymt og
uforpligtende kan søge rådgivning eller har generelle spørgsmål til foreningen.
Rapporten bygger samtidig på de henvendelser, vi har modtaget via email og
Facebook Messenger.
Begrebet “frafald” skal i denne rapport forstås som en proces, der tager lang tid
for den enkelte person at gennemgå, og ikke alene, at man ikke længere tror
på religionen.
Den stiftende generalforsamling foregik på en adresse, som var hemmeligholdt
for offentligheden, og alle deltagere blev inviteret personligt af initiativtageren
Mustafa Sayegh.
Optagelse i Foreningen Frafalden forudsætter et indledende møde med et eller
to bestyrelsesmedlemmer. Samtalerne er obligatoriske og er med til at sikre, at
foreningen ikke infiltreres af uvedkommende og for at fastslå, hvor i
frafaldsprocessen ansøgeren befinder sig.
3
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
3024813_0004.png
Frafald fra islam i Danmark
Resume:
89%
af de frafaldne eksmuslimer, som vi i Foreningen Frafalden har været i
kontakt med, har ikke fortalt deres familie og venner om deres frafald og
lever derfor en form for dobbeltliv.
Frygt for udstødelse fra familie, fysisk vold, genopdragelsesrejser og
forringede jobmuligheder gør det svært at stille sig frem med sit frafald.
Der opleves ligeledes et enormt svigt samt manglende forståelse af
eksmuslimers situation i mødet med myndigheder og systemet.
Frafald fra islam er mere, end at man ikke længere tror, fordi det at være
muslim bliver en identitet, hvor der følger en række forventninger med, som
fastholder den enkelte eksmuslim i rollen som muslim, selvom man ikke
længere tror på religionen. Eksempelvis med ægteskab fortæller
78%
af
medlemmerne, at de ved, at deres familie forventer, at de gifter sig med en
muslim, og at ægteskab med en ikke-muslim er udelukket.
Langt de fleste eksmuslimer, vi har været i kontakt med, lever dagligt som
det, man betegner som kulturmuslimer og har i gennemsnit gået med deres
frafald alene i længere tid end de medlemmer, som har været praktiserende.
4
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
3024813_0005.png
Frafald fra islam i Danmark
3.0 Medlemstal og demografi
Rapporten bygger på samtaler med eksmuslimer, som har søgt medlemskab
i Foreningen Frafalden, og som vi har været i fysisk kontakt med fra 2020 til
2024, som udgør i alt 78 personer bosat i Danmark. Når man søger
medlemskab i Foreningen Frafalden, indledes det med et møde, hvor
bestyrelsesmedlemmer fra foreningen mødes med ansøgeren til en
uforpligtende samtale. Samtalerne er obligatoriske og er med til at sikre, at
foreningen ikke infiltreres af uvedkommende og for at fastslå, hvor i
frafaldsprocessen ansøgeren befinder sig. Under disse møder har vi stillet
en række spørgsmål til de eksmuslimer, som har ansøgt medlemskab, og
rapporten bygger derfor på svarene, som på trods af variation i
formuleringerne kan indordnes i overordnede kategorier.
64 personer ud af de 78 personer, som vi har afholdt samtale med, er, eller
har i en periode været, medlemmer af Foreningen Frafalden. Når vi i
rapporten skriver om medlemmer, er der tale om de 64 personer, som enten
er medlem i dag eller har været det i en periode. Når vi i rapporten skriver
eksmuslimer, taler vi om alle 78 personer, som vi har været i fysisk kontakt
med, inklusiv de 64 personer, som er eller har været medlem.
Rapporten bygger desuden på individuelle henvendelser i vores anonyme
chat, email og Facebook Messenger, som udgør i alt 193 henvendelser.
Rapporten tager udgangspunkt i de personer, der har muslimsk baggrund,
hvilket betyder, at de er vokset op i muslimske hjem, hvor islam har spillet en
rolle i mindre eller større grad. Eksmuslimernes religiøse baggrund varierer
desuden, ift. hvor praktiserende de selv var.
5
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
3024813_0006.png
Frafald fra islam i Danmark
3.1 Aldersfordeling for medlemmer
Man skal være fyldt 18 år for at kunne blive medlem af Foreningen Frafalden.
36-60 år
24%
18-26 år
32%
27-35 år
44%
6
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
3024813_0007.png
Frafald fra islam i Danmark
3.2 Aldersfordeling for henvendelser
Henvendelser i den anonyme chat, email og Facebook Messenger -
Her ses henvendelser fra personer helt ned til 15 år.
36-45 år
17%
15-26 år
39%
27-35 år
44%
7
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
3024813_0008.png
Frafald fra islam i Danmark
3.3 Geografisk placering
De 78 personer, vi har afholdt samtale med, er fordelt i
Jylland, Fyn og på Sjælland.
Jylland 21%
Sjælland 45%
Fyn 34%
8
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
3024813_0009.png
Frafald fra islam i Danmark
3.4 Kønsfordeling
Kønsfordelingen hos de 78 personer, vi har afholdt samtale med.
Kvinde
52%
Mand
48%
9
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
3024813_0010.png
Frafald fra islam i Danmark
3.5 Etnicitet
De eksmuslimer, vi har været i fysisk kontakt med, har vidt
forskellige etniske baggrunde.
Vi har derudover haft kontakt med bekymrede pårørende til etnisk
danske konvertitter og tidligere konvertitter, som kontakter
Foreningen Frafalden for rådgivning og hjælp, men vi har ikke
medtaget disse personer i rapporten, da rapporten bygger på de
eksmuslimer, som er opvokset i muslimske hjem.
De 78 eksmuslimer, som vi har været i fysisk kontakt med, har
etniske baggrunde fordelt på følgende nationaliteter:
Afghanistan
Tyrkiet
Libanon
Somalia
Albanien
Pakistan
Marokko
Tunesien
Irak
Iran
Egypten
Indonesien
Syrien
Tanzania
Bosnien
10
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
3024813_0011.png
Frafald fra islam i Danmark
4.0 Anonymitet
Når eksmuslimer allerførste gang henvender sig til foreningen, spørger vi, om
de har snakket med venner eller familie om deres frafald fra islam. Til det
svarer
89%
af dem, at de IKKE har fortalt familie eller venner om deres frafald.
Når vi spørger, om de har talt med deres omgangskreds vedrørende
ansøgning om medlemskab i Foreningen Frafalden, svarer de samme
89%
ligeledes nej.
Når vi i Foreningen Frafalden afholder interne arrangementer, spørger vi om
samtykke til at dele billeder offentligt. Til det svarer typisk
94%
af
medlemmerne, at de IKKE ønsker deres ansigt vist på billederne.
Fra 2020 frem til starten af 2024 har vi i Foreningen Frafalden haft en lukket
privat Facebookgruppe forbeholdt medlemmer. Det viser sig dog, at
54%
af
medlemmerne ikke ønsker at være i gruppen på Facebook, fordi det er et krav,
at man deltager med sin rigtige profil.
I 2024 har vi oprettet et lukket forum på frafalden.dk, hvor medlemmerne kan
oprette anonyme profiler, og her har næsten alle medlemmer nu oprettet en
profil og er aktive i forummet.
11
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
3024813_0012.png
Frafald fra islam i Danmark
4.1 Frygt for konsekvenserne
Når vi spørger de 78 eksmuslimer, vi har talt med, hvilke konsekvenser, de
allermest frygter, det vil have, hvis de blev offentlige med deres frafald fra
islam, svarer de henholdsvis frygt for udstødelse af familie og venner, vold,
genopdragelsesrejse til forældrenes hjemland og forringede jobmuligheder.
Svarene varierer og indeholder ikke kun et enkelt svar, da frygten for
eksempelvis udstødelse, i nogles tilfælde, også hænger sammen med frygten
for fysisk vold, men når vi spørger, hvad de frygter allermest, og dermed kun
skal nævne èn ting, fordeles svarene fra de 78 personer, vi har talt med,
således:
41%
svarer udstødelse fra familie og venner.
34%
svarer fysisk vold.
13%
svarer at blive sendt på genopdragelsesrejse.
12%
svarer, at det, som de frygter allermest, er, at det ville forringe deres
jobmuligheder, hvis de stod frem med deres frafald.
Ved udstødelse fortæller eksmuslimer desuden, at de frygter, at deres
søskende og andre familiemedlemmer vil blive udskammet af andre muslimer,
hvis de selv frafaldt islam offentligt.
De, som svarer, at de frygter at blive sendt på genopdragelsesrejse til
familiens hjemland, fortæller om andre familiemedlemmer, der tidligere har
været sendt på sådanne rejser under påskud af, at de blot skulle besøge
familie, men hvor der i stedet for er foregået åndsfordrivelser og intens
indoktrinering i Koranen.
Det samme gør sig gældende hos de, som svarer, at de frygter fysisk vold.
Her fortæller eksmuslimer, at vold og truslen om vold er til stede i deres miljø
og familie.
12%
svarer, at de frygter forringede jobmuligheder og uddyber svaret med, at
der er mange muslimer på deres arbejde, og de frygter, at hvis de var
offentlige med deres frafald, ville det være konfliktfyldt, uanset hvilket job de
havde.
12
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
3024813_0013.png
Frafald fra islam i Danmark
4.2 Søgning efter foreningen
Når vi spørger, hvordan eksmuslimerne fandt frem til foreningen, da de tog
den første kontakt, svarer størstedelen, at de fandt frem til foreningen via
sociale medier, nyhedssites eller Google.
Dog er
13%
af eksmuslimerne blevet gjort opmærksom på foreningen via
deres psykolog, som de har været tilknyttet, inden de meldte sig ind i
foreningen.
38% af eksmuslimerne har fulgt foreningen på SoMe i mindst 1 år, inden
de tog den første kontakt.
22% af eksmuslimerne har fulgt foreningen i mindst 2 år, inden de tog
den første kontakt
Øvrige eksmuslimer har fulgt foreningen i under 3 måneder og har typisk
meldt sig ind kort efter den indledende samtale.
Fra en person kontakter foreningen, til den indledende samtale finder sted,
går der i gennemsnit 3 uger.
13
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
3024813_0014.png
Frafald fra islam i Danmark
4.3 Årsagen til frafald
Når de eksmuslimer, vi har haft et fysisk møde med (78 personer), fortæller
om årsagen til deres frafald, deler vi dem op i to grupper (praktiserende
muslimer og kulturmuslimer).
Hos de, som har været praktiserende, er årsagen til deres frafald en tvivl på
troen efterfulgt af kritisk læsning af de islamiske tekster. Hos de, som har
været praktiserende, er frygten for at slippe islam størst, og tendensen til at
gå tilbage er også størst her.
Hos den gruppe, vi kalder “kulturmuslimer”, som udgør den største gruppe,
og er den gruppe, der ikke har været praktiserende muslimer, fortæller de, at
de egentlig aldrig rigtigt har troet på Allah, og flere fortæller, at de aldrig har
opfattet sig selv som muslimer, men alligevel anses som muslimer blandt
venner og familie. Hos denne gruppe er årsagen til frafald, at de ikke vil leve
et dobbeltliv længere.
89%
af de eksmuslimer, vi har talt med (78 personer), har ikke talt med
familie eller venner om deres frafald.
Når vi spørger, hvor længe de har været frafaldne, eller bevidste om, at de
ikke troede på islam uden at tale med nogen om det, fordeles det i
gennemsnit med ca. 2 år hos de, der har været praktiserende, og ca. 6 år i
gennemsnit for de, som ikke har været praktiserende.
14
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
3024813_0015.png
Frafald fra islam i Danmark
5.0 Mødet med systemet
28%
af medlemmerne har før indmeldelse i foreningen været i kontakt med
politiet, socialrådgivere, psykolog eller krisecentre.
Derudover har vi siden 2020 frem til 2024 haft tre individuelle sager, hvor vi
i foreningen har bistået medlemmer, som har været nødsaget til at opsøge
systemet på den ene eller anden måde.
Det drejer sig om en politianmeldelse på grund af vold fra familien.
Et klagebrev til en psykiatrisk afdeling over uhensigtsmæssig tildeling af en
muslimsk kontaktperson til et indlagt medlem.
Den tredje sag handler om formidling af juridisk kontakt for et kvindeligt
eksmuslimsk medlem vedrørende en forældremyndighedssag med hendes
muslimske eksmand om deres fælles barn.
Vi har derudover haft nogle henvendelser gennem vores anonyme chat
med nogle situationer, vi har set os nødsaget til at reagere på.
Der kom en henvendelse fra en mindreårig, som angiveligt var blevet låst
inde på sit værelse, fordi familien havde fundet ud af, han var frafaldet, og
han frygtede for sit liv. Vi fik hans adresse og kontaktede politiet. Men da
politiet ankom ca. to timer senere og efter gentagende opkald, var der ingen
på adressen.
En anden henvendelse i chatten drejede sig om en kvinde, der akut havde
behov for at blive hentet fra et krisecenter. En af vores frivillige var i kontakt
med både krisecenteret, kommunen og sagsbehandleren, som var tilknyttet
kvinden. Vi hentede kvinden fra krisecenteret og fik hende omplaceret hos
en af vores frivillige, som tilbyder husly i en periode.
15
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
3024813_0016.png
Frafald fra islam i Danmark
5.1 Tillid og svigt
13%
af eksmuslimerne er direkte blevet anbefalet at tage kontakt til
Foreningen Frafalden gennem deres psykolog, når de fortalte om deres
frafald og tanker om islam.
15%
har været i kontakt med politi, socialrådgivere og offentligt ansatte
kontaktpersoner. Her fortæller medlemmerne om oplevelsen af svigt fra
myndighedspersoner samt en manglende forståelse for deres situation.
Eksmuslimerne fortæller også, at de ikke selv har kunnet forklare
myndighederne, hvad deres frafald har at gøre med deres situation. Det,
som går igen i eksmuslimernes oplevelser, er, at de alle har fået tilkendt
socialrådgivere, kontaktpersoner eller myndighedspersoner med
muslimsk baggrund.
Flere af eksmuslimerne beretter om, hvordan de oplever, at den
muslimske myndighedsperson taler mere med eksmuslimerne om islam,
frem for at forholde sig til deres konkrete situation. I visse tilfælde har der
været decideret brud på tavshedspligten fra en socialrådgiver, som
udleverede oplysninger til familien om et eksmuslimsk medlem af
foreningen, der netop var stukket af fra sin familie på grund af vold i
hjemmet.
Når vi spørger medlemmerne (64 personer), om de føler, at myndigheder
i Danmark kan hjælpe dem i deres situation, svarer
69%
af
medlemmerne nej.
Når vi spørger medlemmerne, om de ville foretrække en ikke-muslimsk
socialrådgiver frem for en muslimsk socialrådgiver, svarer
alle
de
adspurgte medlemmer, at de ville foretrække en ikke-muslimsk
socialrådgiver.
16
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
3024813_0017.png
Frafald fra islam i Danmark
6.0 Forventninger fra baglandet
Under frafaldsprocessen opstår der nogle dilemmaer hos eksmuslimer ift.
forventninger fra familie og venner. Hos de, der ikke har fortalt familie og
venner om deres frafald, og som lever med det i skjul, oplever de, hvordan
meget andet end religionen og troen har en betydning for deres liv. De
bliver betragtet som muslimer af familie og venner og forventes at agere på
bestemte måder.
6.1 Ægteskab
Hos eksmuslimer er der en fælles forståelse af, at der fra baglandet
forventes et islamisk ægteskab.
78%
af eksmuslimerne, vi har talt med, fortæller, at de ved, at familien
forventer en muslimsk ægtefælle, og at andet er udelukket.
11%
svarer, at de tror, familien kan acceptere, hvis det ikke er en
muslimsk ægtefælle, så længe de blot bliver islamisk viede.
28%
har været islamisk gift, men er nu skilt.
Ved henvendelser i den anonyme chat, email og Messenger har
53 ud af
193
henvendelser været i forbindelse med ægteskabsrelaterede
spørgsmål.
18
af disse henvendelser er fra bekymrede danske pårørende, der
kontakter foreningen for at modtage rådgivning vedrørende et
familiemedlem, der er blevet islamisk gift.
6.2 Hijab og anden islamisk beklædning
45%
af de kvindelige medlemmer i foreningen har førhen båret hijab eller
anden islamisk beklædning.
De kvindelige medlemmer, som har taget hijabben af, fortæller, at deres
fravalg af hijab skabte konflikt med familien. Nogle fortæller om fysisk vold,
mens andre fortæller om psykisk vold og udskamning.
Når vi spørger, om den kamp, de tog, da de fravalgte hijab, kan
sammenlignes med, hvis de fortalte deres familie, at de ikke længere var
muslimer, er svaret enstemmigt nej. De oplever en langt større frygt for at
fortælle, at de er frafaldne.
17
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
3024813_0018.png
Frafald fra islam i Danmark
6.3 Ramadan
Under ramadan oplever vi en øget trafik i vores anonyme chat. Både
henvendelser, men også besøgende på websitet stiger markant i
ramadanmåneden. Der er ikke nogen betydelig forskel i indholdet af
henvendelserne under ramadanen ift. øvrige dage.
Hos medlemmer oplever vi en opdeling, ift. hvordan ramadanmåneden er for
den enkelte. Der ses dog en forskel mellem de, som har været praktiserende,
og de, som ikke har været praktiserende.
Hos de medlemmer, som man vil kalde kulturmuslimer, opleves ramadan som
en højtid med god mad og hygge, og ved denne gruppe er det mere
acceptabelt, at man ikke nødvendigvis overholder fasten. Alligevel fortæller
over halvdelen af vores medlemmer, at de ikke ville spise, drikke eller på
anden måde bryde fasten i offentligheden.
Derimod ser vi hos de medlemmer, som har været praktiserende, at i
ramadanmåneden opleves der et større pres på dem, da disse forventes at
deltage i moskéen og til bønnen samt overholde fasten.
18
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
3024813_0019.png
Frafald fra islam i Danmark
7.0 Modstand mod Foreningen Frafalden
Som en forening, der åbent forsøger at samle og styrke eksmuslimer i
Danmark ved at skabe en platform og fælles stemme, ser vi også en række
reaktioner fra muslimske miljøer i Danmark.
7.1 Chikane og underminering
Ved stiftelsen af Foreningen Frafalden modtog foreningen kort efter hadbeskeder i
indbakken, og der blev ydermere spredt forskellige rygter i det muslimske miljø,
som havde til formål at underminere foreningen og skræmme folk fra at tage
kontakt til foreningen.
Eksempelvis gik der et rygte om, at det var det politiske højreorienterede parti
Stram Kurs, som stod bag foreningen. Et andet rygte vi er bekendt med var, at
foreningen angiveligt kørte ud til muslimske familier og tog børn fra deres familier.
I 2023 oplevede foreningen et cyberangreb mod foreningens hjemmeside. Det
lagde hjemmesiden ned i et par uger, inden siden kom op at køre igen.
19
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
Frafald fra islam i Danmark
7.2 Forsøg på omvendelse
En lille del af de eksmuslimer, som vi har været i kontakt med, har fortalt
deres familie, at de er frafaldet islam, og nogle af dem fortæller, hvordan
forholdet til familien bliver besværligt, fordi nogle af deres familiemedlemmer
forsøger at omvende dem.
Det er forskelligt, hvordan forsøgende på omvendelse foregår.
Her er to eksempler:
“Roya” fortæller, hvordan hendes mor startede med at grine lidt ad hende, da
Roya fortalte at hun ikke længere var muslim. Hendes mor kaldte det en
“ungdomsfase” og talte ned til Roya på en måde, så Roya følte sig dum og
blev slet ikke mødt i det. Dog ændrede det sig drastisk efter nogle måneder,
da Roya ville i byen med en veninde om aftenen.
Roya fortæller, hvordan hun oplevede hendes mor blive fysisk voldelig over
for hende, da hun ville ud.
“Ahmed” fortæller, hvordan han blev låst inde i familiens lejlighed i seks dage
og tvunget til at læse i koranen, uden at han måtte forlade lejligheden. Efter
seks dage lod Ahmed som om, han havde droppet sit frafald fra islam, og
kunne igen fortsætte med at leve som før. Men en måned senere stak han af
og boede med sin danske kæreste på en hemmelig adresse, som familien
dog opsøgte efterfølgende.
I Foreningen Frafalden har vi en anonym chat, hvor fem af vores medlemmer
skiftes til at rådgive andre eksmuslimer. Men i den anonyme chat oplever vi
også, hvordan praktiserende muslimer skriver til foreningen med forsøg på at
skabe tvivl hos vores medlemmer og for at omvende. I chatten oplever vi
også, hvordan nogen skriver direkte nedgørende om frafaldne.
I chatten foregår det på den måde, at den anonyme bruger, som forsøger at
omvende os, starter ud med at påstå, at vi har misforstået islam, og havde vi
blot forstået islam, havde vi ikke forladt det. Når vi så beder vedkommende
om ikke at bruge pladsen i chatten på at diskutere islam med os, da chatten
er forbeholdt rådgivning til eksmuslimer, så fortsætter de alligevel. Nogle
fortsætter, som om de ikke forstår, at vi siger nej, mens andre bliver
aggressive og fjendtlige inde i chatten.
20
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
Frafald fra islam i Danmark
7.3 Sikkerhed
I oktober 2020 – kort efter foreningen blev stiftet – tog formanden og
næstformanden ud i bydelen Vollsmose i Odense for at uddele
informationsbrochurer vedrørende foreningens frivillige arbejde i postkasser
og til forbipasserende.
Foreningen Frafalden kontaktede forinden Fyns Politi og fortalte om vores
plan med uddeling og forklarede, at der kunne være risiko for voldelige
reaktioner fra visse beboere i området. Fyns Politi forklarede os, at vi skulle
henvende os til lokalstationen i Vollsmose, når vi ankom, og at de ville
forsøge at have en patruljevogn tæt på området, så de hurtigt kunne rykke
ud, hvis der skulle ske noget. Da formanden og næstformanden ankom til
stationen i Vollsmose, var der ingen til stede, og det telefonnummer, som
stod anført på døren ind til stationen, var der ingen, der besvarede, når vi
ringede. Vi ringede først 2 gange og derefter 2 gange, da vi 10 minutter
senere mødte truende adfærd fra en række af de muslimske beboere i
området. Der blev taget fat i vores flyers, som blev revet i stykker, og der var
udtalelser som "jeg knepper dig", en Rambo-type som ville slås, og en far der
foran sit barn bad os pisse af. Politiet besvarede ikke vores opkald, så vi
måtte afbryde vores ærinde og forlade bydelen af frygt for, hvad der ellers
ville ske med os.
Siden har foreningen ikke forsøgt at uddele flyers i det offentlige rum.
I januar 2022 afholdt foreningen informationsforedrag i Kolding, Århus og
København. Foreningen vurderede, at da foredragene var åbne for alle, ville
det af sikkerhedsmæssige årsager være hensigtsmæssigt at hemmeligholde
adresserne, hvor foredragene skulle foregå, så man kun ved tilmelding med
navn og telefonnummer kunne modtage adressen.
Foreningen vurderede ydermere, at det var nødvendigt at underrette politiet
og bestille deres tilstedeværelse ved vores offentlige arrangementer.
Vurderingen skyldes truslen om vold.
34%
af de eksmuslimer, vi har været i
fysisk kontakt med, fortæller, hvordan volden og truslen om volden ved at
frafalde er det, de frygter allermest, og at truslen om vold og vold generelt er
til stede i deres miljø. Frygten for at blive overfaldet grundet tilstedeværelse til
et foredrag af Foreningen Frafalden er med til at afholde eksmuslimer fra at
turde deltage.
I forlængelse heraf skal det nævnes, at der er en udbredt stikkerkultur i det
muslimske miljø, hvilket betyder, at vi kan risikere, at nogen dukker op for at
udspionere om eventuelt nogen, de kender, sidder blandt publikum og
derefter sladrer til familie og venner. Eksmuslimer frygter derfor også, at
deres deltagelse til et foredrag af Foreningen Frafalden kan rygtes og føre til
voldelige repressalier fra familiemedlemmer.
21
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
Frafald fra islam i Danmark
Vurderingen af nødvendigheden af politiets tilstedeværelse baseres desuden
på, at den hadefulde stemning, som generelt spredes om frafaldne i
muslimske miljøer, netop kan være udløseren for den enkelte person, der ser
sig kaldet til at udføre et jihadistisk angreb på foreningens arrangement.
Derfor vurderer Foreningen Frafalden, at sikkerhedsforanstaltninger var
nødvendige for at kunne afholde disse foredrag.
I november 2021 afholdt foreningen foredrag i samarbejde med
Trykkefrihedsselskabet på Christiansborg, hvor sikkerhedsniveauet er højt.
Op til dagene hvor foredragene i Kolding, Århus og København i januar 2022
skulle afholdes, var foreningen i telefonisk kontakt med politiet fra de
pågældende politikredse i håb om at sikre deres tilstedeværelse.
Samlet set var foreningens oplevelse, at politiet ikke tager risikoen for vold
mod eksmuslimer alvorligt nok og ikke yder en tilstrækkelig beskyttelse.
Derfor ser vi os ikke i stand til at afholde flere offentlige foredrag – ikke
medmindre vi igen bliver inviteret til Christiansborg eller på anden vis
betrygges omkring, at sikkerheden vil være i orden.
22
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
Frafald fra islam i Danmark
8.0 Konklusion
Når der tales om frafaldne fra islam, handler det i langt større grad om identitet
og tilhørsforhold samt gruppedynamikker, end det egentlig handler om troen.
Der ses et tydeligt mønster blandt medlemmer og henvendelser i, at selvom
man ikke længere tror på islam, er der forventninger og et pres, som gør, at
mange simpelthen følger med og føjer sig disse, og dermed i praksis stadig
lever som muslim. Det betyder så også, at religionsfriheden er sat ud af spil og
ikke opretholdes.
Når man kigger på, at hele
89%
af de eksmuslimer, vi har været i kontakt med,
ikke har fortalt hverken venner eller familie om deres frafald, og hvor lang tid
eksmuslimer i gennemsnit har gået alene med deres frafald uden at fortælle det
til nogen, siger det noget om omfanget af den manglende religionsfrihed,
frafaldne oplever. Det er også interessant, at de, som har været praktiserende
muslimer, går med det i kortere tid, imens de, som har været kulturmuslimer,
går med det i længere tid. Det skyldes uden tvivl, at man som kulturmuslim i
langt højere grad kan leve på en måde, der ikke nødvendigvis kræver, at man
går i moske, beder bøn, overholder ramadan eller på anden måde følger de
islamiske regler. Men alligevel sker der noget, som stiller personen i et
dilemma. Det er oftest ægteskab, der udløser beslutningen for kulturmuslimer,
fordi det, trods frie rammer, alligevel forventes, at man gifter sig med en muslim.
Derudover er der en dynamik mellem de praktiserende muslimer og
kulturmuslimer, der gør, at kulturmuslimer ofte presses til at blive bedre
muslimer og mere rettroende og som minimum bør mene og sige det, som
støtter muslimer og islam for ikke at blive udskammet som værende frafaldne.
Hos de, som har været praktiserende, er gennemsnitstiden for at gå med deres
frafald alene kortere end hos dem, som har været kulturmuslimer. Det viser, at
den praktiserende har svært ved at skjule sit frafald, fordi der i virkeligheden
kun skal få ændringer i hverdagen til at afsløre frafaldet.
Et andet punkt, man også skal have for øje, er, at stort set alle, vi har været i
kontakt med, er over 18 år gamle. Det vil sige, at de ifølge dansk lov er myndige
voksne og juridisk har deres frihed til selv at bestemme over deres eget liv.
Alligevel lader det til, at uanset alder, så er friheden til at vælge islam fra ikke
uden frygt og konsekvenser. Selv når der er tale om direkte lovbrud, som
eksempelvis “Ahmed”, der bliver låst inde i forældrenes lejlighed, hvorfor der jo
er tale om frihedsberøvelse af en person over 18 år, men tanken om at anmelde
sin familie kunne ikke falde ham ind, da magten over sindet og familiens
intimiderende påvirkning gør, at dansk lov og ret bliver tilsidesat.
23
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
Frafald fra islam i Danmark
Dette gør det netop også svært, når eksmuslimer møder systemet. Fordi inden
man som eksmuslim overhovedet kan forklare og beskrive problemet for en
socialrådgiver eller politiet, skal man også først selv kunne forstå problemet og
være bevidst om det.
Når man så først er blevet bevidst om det og møder systemet, så er det selvsagt
ganske problematisk, at man oplever, at systemet svigter. Når vi i Foreningen
Frafalden har været i kontakt med politiet vedrørende sikkerheden til vores
arrangementer, eller når vi henvender os med anmeldelser eller bekymring
vedrørende en konkret person eller sag, opleves det som, at politiet slet ikke
tager det alvorligt, og nærmest ikke tror på, at frafald fra islam kan være årsag til
vold eller anden lovbrud. Men også ved andre myndigheder, som socialrådgivere
og kontaktpersoner, oplever vi en manglende forståelse fra myndigheden for, at
myndighedspersoner med muslimsk baggrund ikke skaber den nødvendige
tryghed for eksmuslimer, og at de i flere tilfælde direkte modarbejder og skader
den eksmuslimske borger. Men det tyder på, at dette svigt fra myndighedernes
side (når de overlader eksmuslimske borgeres sager til muslimske
myndighedspersoner) simpelthen skyldes manglende viden og mod til at
håndtere det. Der er behov for, at myndighederne får mere viden om den
dynamik, som findes mellem en muslim og en frafalden, og at de mønstrer modet
til at gribe ind over for den dynamik. Det kræver også en forståelse af, hvor
omfattende den islamiske identitetsfølelse er, og hvordan islam netop udfordrer
loyaliteten hos selv den mest professionelle myndighedsperson, som bør lade sin
religion være derhjemme, men som frafaldne ved vi, at det ofte ikke er tilfældet.
Konkret ønsker foreningen, at hvis en eksmuslimsk borger ytrer et ønske om at få
en ikke-muslimsk socialrådgiver/kontaktperson, skal dette ønske imødekommes
af alle relevante myndigheder.
Eksmuslimer er en gruppe i samfundet, som vi med denne rapport må
konkludere, er underlagt en stærk negativ social kontrol og ufrihed, som vi med
den nuværende lovgivning godt ville kunne håndtere, men som kræver en langt
større indsigt og forståelse fra myndighedernes side af problemet og dets
omfang.
Det lader desuden til, at der i det officielle Danmark er en berøringsangst over for
disse udfordringer. Det kan skyldes den samme frygt for vold, som eksmuslimer
jo også vokser op med. Det kan også skyldes en politisk korrekthed, som trods
gode intentioner blot er med til at vende det blinde øje til eksmuslimer, som er en
minoritet i minoriteten, hvor man fra samfundets side har en opfattelse af, at man
blot kan vælge at være kulturmuslim, ligesom man kan være kulturkristen, og
derfor kan komme til at fremstå som konfliktsøgende, hvis man frafalder.
24
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Foreningen Frafaldens rapport om frafald fra islam i Danmark, materiale til KIU-høring om religiøst frafaldne den 22. maj 2025
Frafald fra islam i Danmark