KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 434
Offentligt

Statsrevisorerne 2025-26

Beretning Nr. 2 Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

Offentligt

Oktober 2025

— 2/2025

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Forvaltning af tilskuds-

puljer, der skal bidrage

med CO

-reduktioner

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

2/2025

Beretning om

forvaltning af tilskuds-

puljer, der skal bidrage

med CO

-reduktioner

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2025

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og ved kom-

mende minister.

Transportministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i januar 2026.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2025, som afgives i februar 2027.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-876-4

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om forvaltning af tilskudspuljer,

der skal bidrage med CO

-reduktioner

Folketinget vedtog i 2020 en klimalov, som fastlagde et samlet

mål for, hvor meget Danmarks CO

-udledning skal være redu-

ceret i henholdsvis 2025 og 2030. Udledningen skal være redu-

ceret med 50-54 % i 2025 og med 70 % i 2030.

Beretningen omhandler seks puljer, hvor der kan søges om til-

skud til at omstille fra sort til grøn energi. Puljerne, der løben-

de er justeret, udgør i alt 7,9 mia. kr. til og med 2029, hvoraf

næsten 6 mia. kr. er afsat i perioden 2020-2025. Klimaaftalen

indeholder for hver pulje mål for, hvor meget den skal bidrage

til CO

-reduktionen i 2025 og i 2030. Klimaministeriet har an-

svaret for at forvalte fem af de seks puljer. Forvaltningen af

den sjette pulje er fordelt på både Klimaministeriet og Trans-

portministeriet.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Klimaministe-

riet og Transportministeriet har forvaltet tilskudspuljerne til-

fredsstillende.

Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at hverken Klimami-

nisteriet eller Transportministeriet holder CO

-reduktioner

op mod Klimaaftalens mål. Konsekvensen af dette er, at det

er uklart, hvor mange CO

-reduktioner der er opnået, og om

puljerne giver det forventede bidrag til at opnå klimalovens

mål.

Statsrevisorerne finder Klimaministeriets forvaltning af til-

skudspuljerne kritisabel. Klimaministeriet har ikke justeret

puljernes mål, når der er tilført flere penge, og har heller ik-

ke opgjort puljerne, så opgørelserne giver et retvisende bil-

lede af de realiserede CO

-reduktioner.

6. oktober 2025

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Serdal Benli

Mikkel Irminger Sarbo

Lars Christian Lilleholt

Mohammad Rona

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne hæfter sig ved følgende resultater fra under-

søgelsen:

•

Klimaministeriet har en velegnet model til at beregne de for-

ventede CO

-reduktioner, men da ministeriet ikke har gemt

de data, der er anvendt i modellen, er det er uklart, om be-

regningerne er valide.

•

Klimaministeriet har kun i ét tilfælde ud af 50, hvor der blev

reduceret i midlerne til en pulje, ændret i de oprindelige mål

for CO

-reduktioner, selv om forudsætningerne i puljerne er

ændret flere gange.

•

Ifølge klimaloven skal klimamålene indfries på en måde, så

der opnås flest mulige reduktioner for pengene, men Klima-

ministeriet har ikke opgjort, hvor dyrt det vil være at redu-

cere et ton CO

med puljerne.

•

Klimaministeriet og Transportministeriet har ikke overblik

over, hvilke CO

-reduktioner flere af puljerne skal bidrage

med for at nå målene.

•

Transportministeriet har opgjort de realiserede reduktioner

baseret på oplysninger fra tilskudsmodtager. Dermed er der

risiko for, at reduktionerne ikke er opgjort ensartet.

•

Klimaministeriet og Transportministeriet holder ikke reduk-

tionerne op mod Klimaaftalens mål og har således ikke vi-

den om, hvorvidt målene bliver opnået.

Statsrevisorerne konstaterer, at Klimaministeriets halvårlige af-

rapporteringer om varmepuljerne til forligskredsen ikke giver

et retvisende billede. Det skyldes bl.a., at Klimaministeriet an-

vender forskellige metoder og forskellige antagelser, når de op-

gør puljernes CO

-reduktioner. Klimaministeriet har kun op-

gjort de realiserede reduktioner for én pulje. For de resterende

puljer har ministeriet opgjort reduktionerne uden at tage hen-

syn til, om projekterne er gennemført eller ej.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

..................................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

................................................................................................

1.2. Baggrund

........................................................................................................................

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

.................................................

2. Forvaltning af puljerne

..........................................................................................

2.1. Puljernes mål................................................................................................................. 9

2.2. Puljernes reduktioner

............................................................................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.........................................................................................................

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Beretningen vedrører finanslovens § 28. Transportministeriet og

§ 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

I undersøgelsesperioden 1. juni 2020 - 30. juni 2025 har der været

følgende ministre:

Transportministeriet:

Benny Engelbrecht: juni 2019 - februar 2022

Trine Bramsen: februar 2022 - december 2022

Thomas Danielsen: december 2022 -

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet:

Dan Jørgensen: juni 2019 - december 2022

Lars Aagaard: december 2022 -

Beretningen har i udkast været forelagt Transportministeriet og

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvis bemærkninger i

videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

Indledning | 1

Indledning |

1. Indledning

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om forvaltningen af seks tilskudspuljer, der skal

medvirke til at reducere Danmarks udledning af CO

. Tilskudspuljerne bli-

ver forvaltet af to ministerier: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (her-

efter Klimaministeriet) og Transportministeriet. Konsekvensen af en man-

gelfuld forvaltning kan være, at det er uklart, om målene nås, og at det ikke

er gennemsigtigt, hvad det koster at opnå CO

-reduktionerne.

2. Folketinget vedtog i 2020 en klimalov, som fastlagde et samlet mål for,

hvor meget Danmarks CO

-udledning

–

målt i forhold til 1990

–

skal være

reduceret i henholdsvis 2025 og 2030. Udledningen skal være reduceret

med 50-54 % i 2025 og med 70 % i 2030. Det fremgår af loven, at Danmark

skal indfri sine klimamål med tiltag, der giver flest mulige reduktioner for

pengene, og at de tiltag, der sættes i gang, skal give reelle reduktioner.

I forlængelse af klimaloven blev aftalen

Klimaftale for energi og industri mv.

indgået i juni 2020 (herefter Klimaaftalen). Klimaaftalen blev indgået af al-

le partier i Folketinget på nær Nye Borgerlige. Det fremgår af aftalen, at

den er et markant skridt på vejen mod Danmarks klimamål om at reduce-

re udledningen af CO

i 2030 med 70 %.

Klimaaftalen indeholder forskellige CO

-reducerende tiltag. Der er både til-

tag, som kræver udvikling af ny teknologi, inden de kan sættes i gang, og

tiltag, som kan sættes i gang med det samme.

3. Denne undersøgelse har fokus på de tiltag, der kan sættes i gang med det

samme og skal bidrage med CO

-reduktioner allerede i 2025. Vi undersø-

ger seks puljer, hvor der kan søges om tilskud til, at erhvervslivet omstiller

produktionen fra sort til grøn energi, at boligejere får udfaset olie- og gas-

fyr, og at transportsektoren omstiller sig til grøn energi. Puljerne, der løben-

de er justeret, udgør i alt 7,9 mia. kr. til og med 2029, hvor næsten 6 mia. kr.

er afsat i perioden 2020 til og med 2025. Klimaaftalen indeholder for hver

pulje et mål for, hvor meget den skal bidrage til CO

-reduktionen i 2025 og

i 2030. Det samlede reduktionsmål for 2025 er på 400.000 ton CO

, hvil-

ket svarer til ca. 3 års samlede indenrigsflyvninger, mens målet for 2030

svarer til ca. 5 års samlede indenrigsflyvninger.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

| Indledning

Klimaministeriet har ansvaret for at forvalte fem af de seks puljer. Forvalt-

ningen af den sjette pulje er fordelt på både Klimaministeriet og Transport-

ministeriet. Konkret har Klimaministeriet ansvaret for den del, der handler

om Grønne Lastbiler, og Transportministeriet har ansvaret for den del, der

handler om Grønne Færger.

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Klimaministeriet og

Transportministeriet har forvaltet tilskudspuljerne tilfredsstillende. Vi be-

svarer følgende spørgsmål:

•

Er puljernes mål gennemsigtige?

Er puljernes reduktioner opgjort retvisende?

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i november 2024.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

Indledning | 1

Indledning |

Konklusion

Klimaministeriets forvaltning af tilskudspuljerne er utilfredsstil-

lende. Klimaministeriet har som hovedregel ikke justeret puljer-

nes mål, når der er tilført flere penge, og har ikke givet et retvi-

sende billede af puljernes realiserede CO

-reduktioner. Hverken

Klimaministeriet eller Transportministeriet har overblik over må-

let for deres puljer. Konsekvensen af forvaltningsmanglerne er,

at det er uklart for ministerierne, hvor mange CO

-reduktioner

der er opnået for de i alt næsten 6 mia. kr., der er afsat i perioden

2020 til og med 2025, og dermed, om puljerne giver det forvente-

de bidrag til at opnå klimalovens mål.

Puljernes mål er ikke gennemsigtige

Klimaministeriet har en velegnet model til at beregne de forventede CO

-re-

duktioner som følge af puljerne, men det er uklart, om beregningerne er va-

lide, fordi ministeriet ikke har gemt de data, der er anvendt i modellen.

Ministeriet har kun i ét tilfælde ændret i de oprindelige mål for CO

-reduktio-

ner, selv om forudsætningerne er ændret flere gange i puljerne. Der er fx

tilført 2,2 mia. kr. til Varmepuljerne, men målet for CO

-reduktionen er fast-

holdt.

Klimaministeriet har ikke opgjort, hvor dyrt det vil være at reducere et ton

med puljerne, selv om det fremgår af klimaloven, at klimamålene skal

indfries på en måde, så der opnås flest mulige reduktioner for pengene. Der-

med har ministeriet heller ikke etableret et politisk grundlag for at priorite-

re. Ministeriet er enige i, at beregningerne burde have været foretaget.

Ministerierne har desuden ikke overblik over, hvad flere af puljerne skal bi-

drage med af CO

-reduktioner. Fx kan ingen af ministerierne oplyse, hvad

-målet for Grøn Transportpulje er. Reduktionsmålet for Grøn Transport-

pulje er desuden rapporteret meget forskelligt, og det fremstår alt i alt ro-

det og inkonsistent.

Puljernes reduktioner er ikke opgjort retvisende

Klimaministeriet anvender forskellige metoder, når de opgør puljernes CO

reduktioner. Ministeriet har kun opgjort de realiserede reduktioner for én

pulje. For de resterende puljer har ministeriet opgjort reduktionerne uden

at tage hensyn til, om projekterne er gennemført eller ej. Dette finder Rigs-

revisionen uhensigtsmæssigt, idet det ikke er udtryk for reelle reduktioner

og dermed ikke giver et retvisende billede i de halvårlige afrapporteringer

til forligskredsen. Ministeriet anvender desuden forskellige antagelser, når

de beregner de realiserede CO

-reduktioner. Antagelserne kan betyde, at

reduktionerne er enten over- eller undervurderet. Ministeriet har ikke kun-

net redegøre for, hvorfor antagelserne er anvendt forskelligt på tværs af pul-

jer med samme indhold.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

| Indledning

Transportministeriet har opgjort de realiserede reduktioner baseret på op-

lysninger fra tilskudsmodtager. Dermed er der risiko for, at reduktionerne

ikke er opgjort ensartet.

Ministerierne holder ikke reduktionerne op mod Klimaaftalens mål. Mini-

sterierne har således ikke viden om, hvorvidt målene bliver opnået.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

Forvaltning af puljerne | 1

Indledning |

1.2. Baggrund

5. Denne undersøgelse handler om seks puljer, der indgår i Klimaaftalen. Fi-

re af puljerne blev oprettet, inden Klimaaftalen blev indgået. Det drejer sig

om Erhvervspuljen, Bygningspuljen, Skrotningsordningen og Grøn Trans-

portpulje, som blev oprettet i 2018. Det er først med Klimaaftalen, at der er

sat tal på, hvilke CO

-reduktioner disse puljer skal bidrage med. De sidste

to puljer

–

Fjernvarmepuljen og Afkoblingsordningen

–

blev oprettet i forbin-

delse med Klimaaftalen.

Tabel 1 giver et overblik over, hvad der gives tilskud til og de samlede afsat-

te midler fra juni 2020 til puljernes afslutning.

Tabel 1

Overblik over de seks puljer

Pulje

1. Erhvervspuljen

Varmepuljerne

2. Bygningspuljen

3. Skrotningsordningen

4. Fjernvarmepuljen

5. Afkoblingsordningen

6. Grøn Transportpulje

Grønne Lastbiler

Grønne Færger

I alt

Tilskud til

Projekter, som reducerer energi eller CO

, fx udskiftning af en gaskedel

med en varmepumpe.

Midler

(2025-priser)

2,6 mia. kr.

Skift til varmepumper, isolering af klimaskærm og optimering af boligers

drift.

Virksomheder, som leverer en varmepumpe på abonnementsordning

til boligejere, som skrotter deres olie- eller gasfyr.

Udrulning af energieffektive fjernvarmenet i nye fjernvarmeområder.

Gebyrfritagelse for afkoblingsgebyret.

2,3 mia. kr.

0,2 mia. kr.

1,6 mia. kr.

0,8 mia. kr.

Dækning af en del af meromkostningerne ved køb af nye ellastbiler

i forhold til køb af en tilsvarende diesellastbil.

Anskaffelse eller leasing af nye grønne færger eller ombygning af

eksisterende færger.

0,05 mia. kr.

0,35 mia. kr.

7,9 mia. kr.

Bygningspuljen blev i 2023 opsplittet i en Varmepumpepulje og en Energirenoveringspulje. Energirenoveringspuljen skal ikke bidrage med

-reduktioner og indgår derfor ikke i undersøgelsen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Klimaministeriet og Transportministeriet.

Fire af puljerne i tabel 1 (nr. 2-5) giver primært tilskud til, at olie- og gasfyr

udfases og erstattes med en grønnere varmekilde. De betegnes i det føl-

gende under ét som Varmepuljerne.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

| Indledning

Der blev med Klimaaftalen afsat 5,9 mia. kr. (2025-priser) til udmøntning af

de seks puljer. Der er efterfølgende både taget midler fra og tilført midler til

de seks puljer, så der nu samlet er afsat 7,9 mia. kr. i perioden 2020-2029,

hvor næsten 6 mia. kr. er afsat i perioden 2020 til og med 2025. De største

puljer er Erhvervspuljen og Bygningspuljen.

Der er forskel på, hvor længe der kan søges om midler fra de enkelte puljer.

Der kan søges om midler fra Erhvervspuljen frem til 2029, mens der for Byg-

ningspuljen, Skrotningsordningen og Afkoblingsordningen kan søges frem

til 2026. Fjernvarmepuljen lukker for ansøgning i 2025, og Grøn Transport-

pulje lukkede for ansøgning i 2022.

6. Det fremgår af Klimaaftalen, at aftalen i alt bidrager med en CO

-reduk-

tion på 1,4 mio. ton i 2025 og yderligere 2 mio. ton frem mod 2030. Dvs. at

alle Klimaaftalens initiativer samlet set skal medføre en reduktion på 3,4

mio. ton CO

i 2030.

7. Tabel 2 viser Klimaaftalens CO

-mål for de seks puljer, som vi undersø-

ger.

Tabel 2

Klimaaftalens CO

-mål for de seks puljer

Pulje

Erhvervspuljen

Varmepuljerne (4 puljer)

Grøn Transportpulje

I alt

-reduktioner i 2025

(ton)

100.000

200.000

100.000

400.000

-reduktioner i 2030

(ton)

200.000

350.000

100.000

650.000

Der er tale om en akkumuleret reduktion, dvs. en samlet reduktion.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger i Klimaftalen og oplysninger fra Klimaministe-

riet og Transportministeriet.

Det fremgår af tabel 2, at puljerne i alt forventes at reducere CO

-udlednin-

gen med 400.000 ton i 2025, hvilket svarer til 60.000 danskeres årlige ud-

ledning. Frem mod 2030 skal puljerne reducere med yderligere 250.000

ton. Dermed forventes puljerne i alt at skulle bidrage med en reduktion på

650.000 ton CO

i 2030. Det svarer til ca. en femtedel af de samlede re-

duktioner i Klimaaftalen. Varmepuljerne skal bidrage med halvdelen af re-

duktionen af CO

i henholdsvis 2025 og 2030.

Grøn Transportpulje skal ikke levere en yderligere CO

-reduktion i perio-

den 2026-2030, men blot fastholde reduktionen.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

Indledning |

8. De CO

-reduktioner, der er angivet i Klimaaftalen, er efter Klimaministe-

riets og Transportministeriets opfattelse ikke bindende reduktionsskøn.

Det er uklart for Rigsrevisionen, hvad der ligger i bindende reduktionsskøn,

men vi hæfter os ved, at det i aftalen er angivet, hvilke reduktioner de enkel-

te aftaleelementer skønnes at føre til. Selv om der er knyttet usikkerhed til

sådanne beregninger, er der efter vores opfattelse tale om de CO

-reduk-

tioner, som man politisk har kunnet have en berettiget forventning om at

ville opnå, såfremt der blev anvendt de aftalte midler på de nævnte tiltag.

De betegnes derfor i det følgende som aftalens CO

-mål.

9. Regeringen besluttede i 2023 at igangsætte et tværministerielt analyse-

arbejde af Varmepuljerne med fokus på puljernes CO

-reduktion og om-

kostningseffektivitet. Den samlede analyse forventes færdig senest i 2026.

Omkostningseffektivitet

En beregning af omkostningsef-

fektiviteten viser, hvad det kos-

ter at reducere et ton CO

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

Vurderingskriterier

10. Vi har undersøgt, om Klimaministeriet og Transportministeriet har for-

valtet puljerne tilfredsstillende.

Vores vurderingskriterier er baseret på Økonomistyrelsens

Vejledning om

effektiv tilskudsforvaltning

og Finansministeriets vejledning

Inspiration til

strategisk styring med resultater i fokus.

11. Det er ministeriernes ansvar at sikre, at der opnås den størst mulige ef-

fekt af de udbetalte tilskudsmidler, jf. Økonomistyrelsens

Vejledning om

effektiv tilskudsforvaltning.

Vejledningerne lægger også vægt på, at ministerierne skal følge op og eva-

luere, om de enkelte tilskudspuljer har givet de ønskede resultater og effek-

ter, og det er derfor vigtigt, at der er opstillet mål, når puljen fastlægges.

Rigsrevisionen lægger derfor til grund, at ministerierne bør sætte klare mål

og løbende følge op på, om tilskudsmidlerne reducerer CO

som forventet.

Metode

12. Undersøgelsen baserer sig på en gennemgang af dokumenter fra Klima-

ministeriet og Transportministeriet samt på data fra ministerierne.

13. Professor Brian Vad Mathiesen og professor Henrik Lund fra Institut for

Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet har givet input til vo-

res vurdering af ministeriernes metoder og grundlag, når ministerierne be-

regner CO

-effekten for puljerne. Deres bidrag fremgår af

Metode til at be-

regne puljernes CO

-reduktioner

i afsnit 2.1 og

Opgørelse af puljernes rea-

liserede CO

-reduktioner

i afsnit 2.2.

14. Undersøgelsens metode uddybes i bilag 1.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

| Indledning

15. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offent-

lig revision, jf. bilag 1.

Afgrænsning

16. Undersøgelsen strækker sig fra Klimaaftalens indgåelse i juni 2020 til

og med juni 2025.

Undersøgelsen fokuserer på, hvordan ministerierne forvalter de seks pul-

jer. Vi undersøger ikke, om ansøgerne har været informeret tilstrækkeligt

til at kunne søge puljen, og om ansøgningerne lever op til kriterierne for til-

deling af midler, ligesom vi ikke undersøger ministeriernes konkrete tilde-

ling af tilskud. Vi belyser dog, om ministerierne har fastlagt, hvilke oplys-

ninger ansøgerne skal sende, når de søger om tilskud, og når de skal have

tilskuddet udbetalt.

Understøttende tiltag

Tiltag, som understøtter, at CO

reduceres. Fx reducerer lade-

standere ikke direkte CO

, men

understøtter et skift til elbiler.

17. Grøn Transportpulje består af ni underpuljer. Vi inddrager kun de to un-

derpuljer, som har et CO

-mål i Klimaftalen. De øvrige syv underpuljer, som

har til formål at etablere ladestandere, er understøttende tiltag, som ikke i

sig selv skal bidrage til at reducere CO

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

Forvaltning af puljerne |

2. Forvaltning af

puljerne

18. Vi har undersøgt, om Klimaministeriet og Transportministeriet har forval-

tet tilskudspuljerne tilfredsstillende. For at vurdere dette har vi undersøgt:

•

om puljernes mål er gennemsigtige (afsnit 2.1)

om puljernes reduktioner er opgjort retvisende (afsnit 2.2).

2.1. Puljernes mål

19. For at undersøge, om puljernes mål er gennemsigtige, har vi undersøgt:

om Klimaministeriet har beregnet målene med en velegnet metode og

har opgjort prisen på at reducere et ton CO

•

om ministerierne har justeret målene, når forudsætningerne bliver æn-

dret.

•

20. Undersøgelsen viser, at der ikke er gennemsigtige mål for puljerne.

Metode til at beregne puljernes CO

-reduktioner

21. Det bør være gennemsigtigt, hvordan Klimaministeriet har beregnet pul-

jernes forventede CO

-reduktioner, herunder hvilke metoder ministeriet

har anvendt, og hvilke antagelser de har gjort. Kun derved er det muligt at

følge op på, om antagelser og beregninger er valide og dermed, om mini-

steriet har skabt et godt grundlag for politiske prioriteringer mellem forskel-

lige tiltag.

To faglige eksperter har givet input til Rigsrevisionens vurdering af Klima-

ministeriets metoder og beregninger.

22. Vi vurderer sammen med de eksterne eksperter, at selve modellen, som

Klimaministeriet har anvendt, er velegnet til at beregne de forventede CO

reduktioner. Modellen er anvendt for fem ud af seks tilskudspuljer. For den

sidste pulje (Grøn Transportpulje) er opgørelsen af CO

-reduktionerne ba-

seret på et skøn. Selv om opgørelsen er baseret på et skøn, så er det vores

vurdering, at det giver en velafbalanceret opgørelse af de forventede CO

reduktioner.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

| Forvaltning af puljerne

IntERACT-modellen

Modellen bliver anvendt til at

vurdere, hvilken betydning et

tilskud har for adfærd og inve-

steringer. Modellen kan bruges

til at beregne, hvilke fysiske og

adfærdsmæssige ændringer i

form af energibesparelser og

udskiftning af olie- og gasfyr til

fordel for grønne varmekilder,

der vil ske, når prisen sænkes

via tilskud.

23. Klimaministeriet har beregnet Erhvervspuljens og de fire Varmepuljers

forventede CO

-reduktioner med Energistyrelsens IntERACT-model. Ved

at anvende modellen kan ministeriet beregne de forventede CO

-reduktio-

ner. Modellen kan således beregne, hvilken betydning et tilskud har for bor-

gernes og virksomhedernes adfærd i forhold til at foretage investeringer i

fx grønne varmekilder. Modellen tager ligeledes højde for, hvad det betyder

for den producerede eller forbrugte mængde af energi fra el-, fjernvarme-

eller gasnettet, og dermed CO

-udledningen, når en borger eller en virksom-

hed fx udskifter sit gasfyr til en varmepumpe eller fjernvarme.

Vi kan imidlertid ikke vurdere kvaliteten af de gennemførte beregninger, for-

di Klimaministeriet ikke har gemt de data, der er anvendt i modellen. Der-

med er det uklart, hvilke oplysninger der ligger til grund for beregningerne

af Klimaaftalens mål.

Klimaministeriet har oplyst, at denne praksis blev ændret i 2023, hvorefter

centrale data og modelkørsler fremadrettet gemmes.

24. Klimaministeriet har opgjort de forventede CO

-reduktioner for Grøn

Transportpulje, herunder Grønne Færger, som forvaltes af Transportmini-

steriet. Ministeriets opgørelse af de forventede CO

-reduktioner for Grøn

Transportpulje er ikke baseret på IntERACT-modellen. I stedet har mini-

steriet foretaget et skøn over, hvor mange diesellastbiler der forventes at

blive udskiftet med ellastbiler, og hvor mange dieselfærger der forventes

at blive omstillet til fx el.

Prisen på CO

-reduktioner i puljerne ved Klimaaftalens indgåelse

25. Det fremgår af klimaloven, at Danmark skal indfri sine klimamål på en

omkostningseffektiv måde. Ministerierne bør derfor opgøre, hvor dyrt det

er at reducere et ton CO

. Dermed skabes der et grundlag for politiske pri-

oriteringer mellem, om midlerne fx skal gå til varmepumper eller fjernvar-

me. Beregningerne af, hvad det koster at reducere et ton CO

, er dermed

en forudsætning for at kunne prioritere mellem forskellige tiltag og sikre, at

reduktionerne sker omkostningseffektivt.

26. Vores undersøgelse viser, at Klimaministeriet har beregnet, hvad det

ville koste at reducere et ton CO

samlet for de fire Varmepuljer og for pul-

jen for Grønne Lastbiler. Klimaministeriet har imidlertid ikke beregnet,

hvor meget det ville koste at reducere et ton CO

for Erhvervspuljen, for

Grønne Færger og for de enkelte puljer under Varmepuljerne. Det skete

hverken ved Klimaaftalens indgåelse eller efterfølgende. Det har derfor

ikke været gennemsigtigt for de partier, der har forhandlet Klimaaftalen,

hvad det ville koste at reducere et ton CO

i de enkelte puljer, og dermed

hvad de mest effektive virkemidler er.

Klimaministeriet har oplyst, at de er enige i, at de konsekvent burde have

udarbejdet beregninger i beslutningsgrundlaget bag Klimaaftalen.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

Forvaltning af puljerne |

Justering af mål

27. Det fremgår af Finansministeriets vejledning

Inspiration til strategisk sty-

ring med resultater i fokus,

at ministerierne løbende bør følge med i, om de

fastlagte mål skal op- eller nedjusteres, hvis forudsætningerne bliver æn-

dret. Ministerierne bør derfor vurdere, om det har en betydning for puljens

-mål, hvis der fx tilføres midler til puljen.

28. Vores undersøgelse viser, at Klimaministeriet som hovedregel ikke har

vurderet, om målene skal justeres, når forudsætningerne er blevet ændret.

Fx at en pulje må forventes at bidrage med en større CO

-reduktion, hvis

den tilføres flere midler, uden at indholdet ændres.

Der er foretaget ændringer i midlerne til alle puljer på nær Grøn Transport-

pulje, jf. tabel 3.

Tabel 3

-mål og ændringer i midler til puljerne i perioden

Pulje

Klimaaftalens

-mål

2025/2030

(ton)

100.000

(2025)

200.000

(2030)

200.000

(2025)

350.000

(2030)

100.000

(2025)

100.000

(2030)

400.000

(2025)

650.000

(2030)

Justerede

-mål

2025/2030

(ton)

80.000

(2025)

180.000

(2030)

Ingen justering

380.000

(2025)

630.000

(2030)

Klimaaftalens midler

(2025-priser)

(mia. kr.)

2,8

2,7

0,4

5,9

Ændring i midler

(2025-priser)

(mia. kr.)

÷0,2

2,2

Ingen justering

2,0

Erhvervspuljen

Varmepuljerne

Grøn Transportpulje

I alt

Der er tale om en akkumuleret reduktion, dvs. en samlet reduktion.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger i Klimaftalen og oplysninger fra Klimaministeriet og Transportministeriet.

Det fremgår af tabel 3, at Erhvervspuljen er reduceret med 0,2 mia. kr. Der

er løbende blevet tilført og taget midler fra puljen. I ét tilfælde, hvor der blev

taget midler fra puljen, nedjusterede Klimaministeriet puljens CO

-mål. I an-

dre tilfælde, hvor puljens midler er blevet øget, er målet ikke ændret. Var-

mepuljerne er blevet tilført ca. 2,2 mia. kr., hvilket svarer til næsten en for-

dobling af puljen. Ministeriet har i den forbindelse ikke ændret målet for

-reduktionen.

29. Klimaministeriet har oplyst, at det er et politisk valg at tilføre eller tage

midler fra en pulje. Ministeriet vil i den forbindelse i udgangspunktet skøn-

ne over de medførte effekter af, at der kommer flere eller færre midler i pul-

jen.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

| Forvaltning af puljerne

Rigsrevisionen kan konstatere, at det ikke er sket. Bortset fra ved 1 ud af i

alt 50 justeringer har Klimaministeriet som hovedregel ikke justeret måle-

ne, når der politisk er tilført og taget midler fra puljerne. Særligt Fjernvarme-

puljen har fået tilført væsentlige midler, uden at målet for Varmepuljerne

er blevet justeret.

Boks 1 giver eksempler på, at Klimaministeriet ikke konsekvent har vurde-

ret, hvilken betydning det har for Erhvervspuljens mål, når der tages midler

fra puljen.

Boks 1

Eksempler på betydning af, at der er taget midler fra Erhvervspuljen

I juni 2022 blev Erhvervspuljen reduceret med 161 mio. kr. som led i

Klimaaftale om grøn strøm og varme.

Klimamini-

steriet nedjusterede herefter puljens CO

-mål med 20.000 ton i både 2025 og 2030. Erhvervspuljen blev reduce-

ret med yderligere 105 mio. kr. i september 2022, jf.

Aftale om vinterhjælp,

uden at ministeriet foretog en justering af

Erhvervspuljens CO

-mål.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Klimaministeriet.

30. Vores gennemgang viser desuden, at Klimaministeriet og Transport-

ministeriet ikke har overblik over, hvilke CO

-mål de har præsenteret i for-

skellige sammenhænge for de enkelte puljer.

Klimaministeren oplyste i 2024 Finansudvalget om, at Erhvervspuljen og

Varmepuljerne var blevet understøttende tiltag i 2024. Det betyder, at pul-

jerne ikke skal bidrage med CO

-reduktioner. Klimaministeriet har oplyst

til Rigsrevisionen, at det var en fejl, og at puljerne fortsat skal bidrage med

-reduktioner. Ministeriet har oplyst, at de i forlængelse af Rigsrevisio-

nens undersøgelse har berigtiget oplysningerne til Finansudvalget i august

2025. Reduktionsmålet for Grøn Transportpulje er desuden rapporteret

meget forskelligt. Alt i alt fremstår forløbet rodet og inkonsistent.

Boks 2 viser eksempler på justeringer, som ministerierne løbende har fore-

taget i forhold til Grøn Transportpulje, selv om der ikke er sket ændringer i

midlerne.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

Forvaltning af puljerne |

Boks 2

Løbende justeringer af Grøn Transportpulje

Klimaministeriet nedjusterede i 2021 målet for reduktion af CO

for Grønne Lastbiler fra 60.000 ton til 40.000 ton i

2030, jf.

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten.

I 2022 nedjusterede ministeriet den forventede CO

-reduktion

til 5.000 ton. Ministeriet besluttede på grund af den lave reduktion at gøre puljen til et understøttende tiltag. Dermed

skal puljen ikke bidrage med en CO

-reduktion. På trods af dette foretog ministeriet i 2023 en ny justering til 4.000

ton CO

I maj 2021 nedjusterede Klimaministeriet og Transportministeriet CO

-målet for Grønne Færger fra 100.000 ton til

3.000 ton i 2030. I september samme år oplyste ministerierne, at målet nu var justeret fra 16.000 ton CO

til 14.900

ton. Rigsrevisionen har ikke kunnet få dokumentation for, hvilke justeringer ministerierne har foretaget i perioden

maj-september 2021.

Klimaministeren oplyser i 2024 Finansudvalget om, at Grøn Transportpulje forventes at reducere udledningen med

100.000 ton CO

i 2030. Rigsrevisionen kan konstatere, at det svarer til det oprindelige mål fra Klimaaftalen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Klimaministeriet og Transportministeriet.

31. Når midler til puljer øges eller reduceres, uden at CO

-målene konse-

kvensrettes, vil det skævvride billedet af, hvad det koster at opnå en given

-reduktion. Hvis der fx tilføres midler til en pulje, uden at målet ændres,

vil det se dyrere ud at opnå CO

-reduktioner med de virkemidler, der er i

puljen.

Som nævnt ovenfor har Klimaministeriet som hovedregel ikke justeret må-

lene, når der politisk er givet og taget midler fra puljerne. Konsekvensen er,

at det ikke er gennemsigtigt, hvad det koster at opnå CO

-reduktioner.

Dette er illustreret i tabel 4, hvor vi har foretaget en beregning af prisen for

at opnå en CO

-reduktion på et ton med de forudsætninger, der lå i Klima-

aftalen (den oprindelige pulje), og efter de justeringer, der er foretaget af

puljerne.

Tabel 4

Prisen for at reducere et ton CO

i 2030

Pulje

Erhvervspuljen

Varmepuljerne

Grøn Transportpulje

Den oprindelige pulje

14.154 kr.

8.926 kr.

3.813 kr.

Den justerede pulje

14.022 kr.

14.464 kr.

3.813 kr.

Opgørelsen er den samlede pris for, hvor meget det koster at reducere et ton CO

Note: Vi har anvendt Energistyrelsens og Trafikstyrelsens egne data, metoder og antagelser.

Vi har lagt til grund, at målet for Grøn Transportpulje er de 100.000 ton, som er oplyst til

Finansudvalget i 2024.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Energistyrelsen og Trafikstyrelsen samt materiale

fra Klimaministeriet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

| Forvaltning af puljerne

Det fremgår af tabel 4, at det ser ud til, at det er blevet dyrere at reducere

et ton CO

gennem Varmepuljerne. Den væsentligste årsag hertil er, at Var-

mepuljerne har fået tilført midler, uden at Klimaministeriet har opjusteret

målet.

Vi kan konstatere, at når ministerierne ikke justerer puljernes mål ved æn-

dringer, så vil prisen for at reducere et ton CO

fremstå kunstigt høj eller

lav, og politisk får man ikke et retvisende billede af, hvor man får flest CO

reduktioner for pengene.

2.2. Puljernes reduktioner

32. For at undersøge, om de CO

-reduktioner, som puljerne har givet anled-

ning til, er opgjort retvisende, har vi undersøgt:

om ministerierne retvisende opgør puljernes realiserede CO

-reduktio-

ner

•

om Klimaministeriets afrapportering til forligskredsen har været retvi-

sende.

•

33. Vores undersøgelse viser, at puljernes reduktioner ikke er opgjort retvi-

sende og dermed også, at rapporteringen ikke har været retvisende.

Opgørelse af puljernes realiserede CO

-reduktioner

34. To faglige eksperter har givet input til Rigsrevisionens vurdering af, om

ministeriernes metoder til at opgøre de realiserede reduktioner er retvisen-

de.

35. Vi vurderer sammen med de eksterne eksperter, at ministerierne ikke

har foretaget en retvisende opgørelse af de realiserede CO

-reduktioner.

36. Vores undersøgelse viser, at ministerierne anvender forskellige meto-

der, når de opgør puljernes realiserede CO

-reduktioner. Nogle af opgørel-

serne er baseret på et skøn og ikke på de realiserede CO

-reduktioner, hvil-

ket giver et mindre retvisende resultat. Klimaministeriet har anvendt for-

skellige antagelser, når de beregner de realiserede CO

-reduktioner. An-

tagelserne kan betyde, at reduktionerne er enten over- eller undervurde-

ret.

Forskellige metoder til beregning af CO

-reduktioner

37. Klimaministeriet har opgjort de årligt realiserede CO

-reduktioner for

Erhvervspuljen, men ikke for de øvrige puljer. For Varmepuljerne har mini-

steriet opgjort CO

-reduktionerne ud fra, hvor mange ton CO

der ville bli-

ve reduceret ved de projekter, der er givet tilsagn til.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

Forvaltning af puljerne |

Vores gennemgang viser, at det ikke er alle projekter, der får tilsagn, som

ender med at blive gennemført som planlagt og dermed realiseret. På tværs

af Varmepuljerne bliver 15 % af de forventede CO

-reduktioner ikke til no-

get. Dermed er ministeriets opgørelse overvurderet.

Klimaministeriet bør sikre en mere retvisende fremstilling af de realisere-

de CO

-reduktioner for Varmepuljerne ved også at beregne de realiserede

-reduktioner ud fra de faktisk gennemførte projekter. Dette vil svare til

den tilgang, som ministeriet anvender for Erhvervspuljen.

38. Klimaministeriet har oplyst, at de vil foretage en afsluttende evaluering

af puljerne, når puljerne er lukket, hvor der bl.a. vil blive samlet op på de til-

sagn, der ikke blev realiseret. Rigsrevisionen antager, at ministeriet i den for-

bindelse vil opgøre de realiserede reduktioner.

39. Transportministeriet opgør den årlige CO

-reduktion for Grønne Fær-

ger på baggrund af oplysninger fra tilskudsmodtagerne. Tilskudsmodtager-

ne kan vælge at anvende Trafikstyrelsens måde at opgøre reduktionen på,

men de kan også gøre det på en anden måde. Dermed er der risiko for, at

reduktionerne ikke er opgjort ensartet.

Forskellige antagelser om CO

-udledning

40. En stor del af puljernes CO

-reduktion kommer fra, at olie- og gasfyr er

blevet erstattet med en varmepumpe eller fjernvarme. Når varmepumpen

eller fjernvarmen er i drift, vil der også udledes CO

. Det skyldes, at energi-

en, der skal drive en varmepumpe eller fjernvarme, kan være baseret på

sort energi, fx fra gas. Her veksler Klimaministeriet mellem tre forskellige

antagelser om, hvor meget CO

der bliver udledt. Ministeriets valg af anta-

gelse har således en betydning for, hvor meget CO

-reduktion varmepum-

pen eller fjernvarmen beregnes til at bidrage med, og det kan medføre, at

de opgjorte CO

-reduktioner nogle steder kan være overvurderet, mens de

andre steder kan være undervurderet.

De tre antagelser, som ministeriet anvender, når de beregner, hvor meget

varmepumpen eller fjernvarmen udleder af CO

, når de er drift, er:

at der ikke udledes CO

(svarende til ren grøn energi)

at udledningen af CO

er, som den vil være i 2030, hvor der udledes min-

dre CO

, da el- og fjernvarme vil være mere grøn

•

at udledningen af CO

svarer til den løbende årlige udledning.

•

Opgørelse af CO

-udledning

Det indgår ikke i opgørelsen,

hvor meget CO

der er blevet

udledt ved at producere en var-

mepumpe eller producere fjern-

varmerør.

41. Klimaministeriet har antaget, at varmepumperne i Bygningspuljen og

Skrotningsordningen ikke udleder CO

. Ministeriets antagelse betyder, at

de opgjorte CO

-reduktioner bliver højere, end hvis ministeriet havde an-

taget, at varmepumper udleder CO

Modsat har Klimaministeriet antaget, at varmepumper i Erhvervspuljen ud-

leder CO

. Ministeriet har antaget, at udledningen er, som den vil være i

2030. Dette valg betyder, at de opgjorte CO

-reduktioner bliver højere,

end hvis ministeriet havde valgt at bruge den løbende årlige udledning.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

| Forvaltning af puljerne

For Fjernvarmepuljen har Klimaministeriet antaget, at fjernvarme udleder

. Ministeriet har anvendt den løbende årlige udledning i beregningerne.

Dette betyder, at de opgjorte CO

-reduktioner bliver mindre, end hvis mini-

steriet havde valgt at bruge udledningen, som den vil være i 2030, dvs. hvis

de havde brugt samme metode som for Erhvervspuljen, jf. ovenfor.

Boks 3 viser, at det har stor betydning for opgørelsen af CO

-reduktionen,

hvilke af de 3 antagelser Klimaministeriet lægger til grund.

Boks 3

Betydning af valget af antagelse for Bygningspuljen i

2024

Klimaministeriet har antaget, at udskiftninger af olie- og gasfyr til en varme-

pumpe i Bygningspuljen ikke udleder CO

. Vi har beregnet, at det vil betyde

en CO

-reduktion på 7.500 ton.

Hvis ministeriet i stedet havde anvendt:

•

2030-udledningen, ville CO

-reduktionen være 4.700 ton

•

den løbende årlige udledning, ville der i stedet blive udledt 670 ton CO

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Klimaministeriet.

Klimaministeriet har oplyst, at valgene for Erhvervspuljen og Varmepuljer-

ne er foretaget for at gøre opgørelserne mere enkle og ensartede på tværs

af projekterne inden for puljerne. Ministeriet har ikke kunnet forklare, hvor-

for de har anvendt forskellige antagelser for puljer med samme indhold. Det

er vores opfattelse, at opgørelserne hverken er enkle eller ensartede på

tværs af puljerne.

Rigsrevisionen kan konstatere, at Klimaministeriet anvender forskellige an-

tagelser, selv om reduktionerne vedrører samme tiltag i form af varmepum-

per i både Erhvervspuljen og Bygningspuljen. Det er uhensigtsmæssigt og

giver ikke et retvisende billede af CO2-reduktionerne.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

Forvaltning af puljerne |

Gennemsigtig afrapportering af de realiserede CO

-reduktioner

42. For Erhvervspuljen og Varmepuljerne besluttede forligskredsen, at de

skulle have halvårlige afrapporteringer vedrørende puljerne. Rigsrevisionen

har derfor undersøgt, om rapporteringerne har været gennemsigtige og

dermed rummer de realiserede CO

-reduktioner. Det er ikke aftalt, at for-

ligskredsen skal have rapporteringer om Grøn Transportpulje. Rigsrevisio-

nen har derfor ikke undersøgt dette.

43. Vores undersøgelse viser, at Klimaministeriet har rapporteret halvårligt

som aftalt, men at tallene for puljernes realiserede CO

-reduktioner

–

bort-

set fra Erhvervspuljen

–

ikke har været retvisende.

Klimaministeriet har om Varmepuljerne oplyst, at de realiserede CO

-reduk-

tioner er det, ”der

er opnået i praksis”.

Rigsrevisionen kan konstatere, at

tallene er baseret på tilsagn, og nogle af projekterne er endnu ikke gennem-

ført og bliver det muligvis heller ikke. Ministeriet har ikke gjort dette tyde-

ligt i rapporteringen. Det har dermed ikke været muligt for forligskredsen

at få viden om, hvor store realiserede CO

-reduktioner der faktisk opnås

gennem Varmepuljerne.

Boks 4 viser de samlede forventede CO

-reduktioner fra Bygningspuljen

(en del af Varmepuljerne) sammenholdt med, hvor mange af disse der en-

der med at blive gennemført.

Boks 4

De forventede og realiserede CO

-reduktioner fra Bygningspuljen

Frem til 30. juni 2025 er der fra Bygningspuljen givet tilsagn til projekter, der forventes at levere en samlet CO

reduktion på 79.869 ton. Der er imidlertid en række af projekterne, som ikke gennemføres, svarende til 28.251 ton

. Det er dermed 35 % af de årlige CO

-reduktioner, der er givet tilsagn til fra Bygningspuljen, som ender med

ikke at blive til noget.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Klimaministeriet.

44. I forbindelse med den første afrapportering til forligskredsen 2 år efter,

at aftalen blev indgået, lagde ministeriet til grund, at alle adfærdsændrin-

ger i forbindelse med puljerne, fx skift til varmepumpe, var en direkte kon-

sekvens af tilskuddet fra puljerne. Altså ville de ikke være sket i fravær af

puljerne.

Rigsrevisionen konstaterer, at Klimaministeriet imidlertid selv har skønnet,

hvor mange forbedringer der bliver gennemført alene på grund af tilskud-

det, og hvor mange der ville være sket uden puljerne. Dette skete, da mini-

steren besvarede Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets og Skatteudval-

gets spørgsmål herom i henholdsvis december 2020 og marts 2022. I den

forbindelse oplyste ministeren, at alle reduktionerne i Erhvervspuljen kun-

ne tilskrives puljen, mens det er halvdelen i Varmepuljerne.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

Metodisk tilgang | 1

| Forvaltning af puljerne

Dermed er Klimaministeriets opgørelser i ovennævnte rapportering til for-

ligskredsen overvurderet.

Det er vores opfattelse, at oplysningerne til forligskredsen om puljernes

realiserede CO

-reduktioner ville have været mere retvisende, hvis Klima-

ministeriet havde anvendt de realiserede CO

-reduktioner for alle puljer

og inddraget deres egne skøn for, hvor stor en andel af reduktionerne der

alene skyldes tilskud fra puljerne. Rigsrevisionen finder desuden, at mini-

steriet i afrapporteringen til forligskredsen i 2026 bør opgøre de samlede

realiserede reduktioner for perioden 2020-2025, så det er muligt at se, i

hvilken udstrækning 2025-målet er realiseret.

Rigsrevisionen, den 25. september 2025

Birgitte Hansen

/Claus Vejlø Thomsen

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Undersøgelsen er baseret på gennemgang af interne og eksterne dokumen-

ter fra Klimaministeriet og Transportministeriet samt på data fra sagsbe-

handlingssystemer, udbetalingssystemer og beregninger fra Energistyrel-

sen og Trafikstyrelsen.

En del af undersøgelsen er desuden baseret på input fra professor Brian

Vad Mathiesen og professor Henrik Lund fra Institut for Bæredygtighed og

Planlægning fra Aalborg Universitet til vores vurdering af ministeriernes me-

toder og grundlag. Deres input fremgår af

Metode til at beregne puljernes

-reduktioner

i afsnit 2.1 og

Opgørelse af puljernes realiserede CO

-re-

duktioner

i afsnit 2.2.

Undersøgelsen er afgrænset til perioden juni 2020 til og med juni 2025.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

Klimaaftale for energi og industri mv.

af 22. juni 2020 og

Klimaftale om

grøn strøm og varme

af 25. juni 2022

Økonomistyrelsens

Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning

fra marts

2016 og juni 2024

Finansministeriets vejledning

Inspiration til strategisk styring med resul-

tater i fokus

fra september 2014

relevante love og bekendtgørelser, herunder klimaloven og bekendtgø-

relsen for de enkelte puljer

administrationsgrundlag, sagsbehandlervejledninger, afrapporteringer

mv. for de enkelte puljer

korrespondance mellem Klimaministeriet, Transportministeriet, forligs-

kredsen og Folketingets udvalg

data vedrørende tilsagn og udbetaling af projekter under hver tilskuds-

pulje, herunder de forventede og realiserede CO

-reduktioner for hvert

projekt.

Formålet med dokumentgennemgangen har været at opnå indsigt i, hvilke

mål der er sat for puljerne samt de afsatte midler hertil. Formålet har også

været at få indsigt i, hvordan de forventede og realiserede CO

-reduktioner

er opgjort.

Gennemgang af materiale vedrørende puljerne

For alle puljer har vi gennemgået materiale vedrørende sagsbehandlingen,

fx administrationsgrundlag og sagsbehandlingsvejledning, og alt materiale

vedrørende afrapportering om puljerne til forligskredsen. Derudover har vi

gennemgået internt materiale og korrespondance før og efter indgåelsen

af Klimaftalen og Folketings- og udvalgsspørgsmål vedrørende Klimaftalen

og puljerne samt korrespondance om puljerne mellem Klimaministeriet og

Transportministeriet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

| Metodisk tilgang

Formålet har været at få indsigt i, hvordan puljerne er forvaltet, og hvordan

ministerierne har afrapporteret om de realiserede CO

-reduktioner.

Vi har ikke inddraget Klimaministeriets årlige rapport

Klimastatus og -frem-

skrivning

til Folketinget i undersøgelsen, da puljerne ikke fremgår eksplicit

i undersøgelsen.

Møder

Vi har holdt møde med Energistyrelsen, Klimaministeriet og Transportmi-

nisteriet, hvor formålet har været at drøfte forvaltningen af området. Vi har

også holdt møde med Klimarådets sekretariat, hvor formålet har været at

få indsigt i området.

Analysemodel

Vi har foretaget en beregning af, hvad det forventes at koste at reducere

et ton CO

i Erhvervspuljen, Varmepuljerne og Grøn Transportpulje.

Tilbagediskontering

Tilbagediskontering anvendes

til at tilbageskrive en fremtidig

investering eller gevinst til dets

nutidsværdi.

Det har vi beregnet ved at anvende Energistyrelsens metode til beregning

af CO

-skyggepriser, dvs. omkostningseffektivitet. Metoden anvendes til

at estimere de omkostninger og gevinster, som samfundet vil få på bag-

grund af politiske tiltag på klimaområdet, fx tilskudspuljer. Det sker ved at

sammenholde summen af de tilbagediskonterede årlige omkostninger med

summen af de tilbagediskonterede årlige ændringer i CO

-udledninger, som

det politiske tiltag medfører.

I vores estimat af omkostningerne ved puljerne har vi alene forholdt os til

statens omkostninger ved puljerne. Vi har dermed antaget, at tilskudsmod-

tager (husstande, kommuner og virksomheder) anvender det samlede til-

skud til meromkostningerne forbundet med det, de modtager tilskud til, og

at puljerne dermed ikke påvirker anden adfærd i samfundet.

Vi er bevidste om, at det er en simpel antagelse, idet det er sandsynligt, at

tilskuddet vil påvirke adfærden i de virksomheder, som leverer de ydelser,

der gives tilskud til, og de husholdninger, som modtager tilskuddet. Vi har

imidlertid alene fokus på den direkte omkostning for staten, og vi har der-

for valgt ikke at inddrage anden adfærd end den direkte afledte adfærd.

Nettoprisindeks

Nettoprisindekset viser udvik-

lingen i de faktiske forbrugerpri-

ser, som er fratrukket moms og

afgifter.

For de puljer, som går direkte til husstande (Bygningspuljen, herunder Var-

mepumpepuljen, og Skrotningsordningen), har vi, i overensstemmelse med

Energistyrelsens metode, antaget, at der er et tilbageløb på 20 % til staten

i form af moms. For de puljer, der går til kommuner og virksomheder, har vi

antaget, at der ikke er noget tilbageløb, idet tilskud og de medfølgende ydel-

ser er underlagt momsrefusion. Vi har derefter omregnet alle priser til 2025-

priser ud fra nettoprisindekset.

For hver pulje har vi beregnet to forskellige versioner af, hvad det vil koste

at reducere et ton CO

–

den forventede CO

-reduktion i Klimaftalen og

den forventede CO

-reduktion efter ministeriernes justeringer af puljerne.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 434: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2025 om forvaltning af tilskudspuljer, der skal bidrage med CO2-reduktioner

Metodisk tilgang |

For at kunne anvende Energistyrelsens metode er det nødvendigt at have

kendskab til de årlige CO

-reduktioner. Vi har antaget, at de forventede

-reduktioner fordeles proportionalt med midlerne.

Eksterne eksperter

Vi har inddraget professor Brian Vad Mathiesen og professor Henrik Lund

fra Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet i dele

af undersøgelsen. Det skyldes, at Rigsrevisionen ikke selv har de relevante

kompetencer til at foretage en fagteknisk vurdering.

De to forskere er inddraget for at kunne give input til vores vurdering af de

metoder, antagelser og beregninger, som Klimaministeriet har foretaget i

forbindelse med estimaterne af de forventede CO

-reduktioner for puljer-

ne i Klimaftalen, samt give en vurdering af Klimaministeriets og Transport-

ministeriets efterfølgende beregninger af de realiserede CO

-reduktioner

fra puljerne.

De forsker begge i bæredygtig energiplanlægning og de har et indgående

indblik i de beregningstekniske og konkrete forhold, der gør sig gældende

på de klimaområder, som de seks puljer vedrører.

Kvalitetssikring

Undersøgelsen er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitets-

sikring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling

og sparring med chefer og medarbejdere i Rigsrevisionen.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig

revision, herunder standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Stan-

darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af re-

visionen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er base-

ret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internati-

onale standarder (ISSAI 100-999).