KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 429: Orientering om afsluttet høring og udstedelse af tre bekendtgørelser vedr. fjernvarme og fjernkøling, der implementerer dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 429
Offentligt

Lovtidende A

2025

2. oktober 2025.

Bekendtgørelse om udarbejdelse og godkendelse af cost-benefit-analyser for

industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre

I medfør af § 1 a, § 4 b og § 9, stk. 2, i lov om fjernkø-

ling, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 6. marts 2023, som

ændret ved lov nr. 736 af 20. juni 2025, og § 2 a, § 23

q, § 23 r og § 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024, som ændret ved

lov nr. 736 af 20. juni 2025, fastsættes efter bemyndigelse i

henhold til § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 840 af 25. juni

2025 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Bekendtgørelsen omhandler krav til udarbejdelse

af cost-benefit-analyse for anlæg, som kan medvirke til at

øge energieffektiviteten i varme- og køleforsyningen eller

udnytte overskudsvarme eller andre former for genvinding

af overskudsvarme.

Stk. 2.

Bekendtgørelsens krav om udarbejdelse af cost-be-

nefit-analyse finder ikke anvendelse på:

1) Anlæg, der placeres tæt på en geologisk lagringslo-

kalitet med godkendelse i henhold til Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april

2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om æn-

dring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF,

2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning

(EF) nr. 1013/2006.

2) Datacentre, hvis overskudsvarme anvendes eller vil

blive anvendt i et fjernvarmenet eller direkte til rum-

opvarmning, varmt brugsvand eller andre anvendelser

i den bygning eller gruppe af bygninger eller anlæg,

hvori de er beliggende.

§ 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Anlæg: Datacenter, industrianlæg eller servicefacilitet.

2) Datacenter: En struktur eller gruppe af strukturer, der

anvendes til at rumme, forbinde og drive computersy-

stemer/servere og dertil hørende udstyr til lagring, be-

handling eller distribution af data og dertil knyttede ak-

tiviteter, jf. bilag A, punkt 2.6.3.1.16, til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 (EF)

af 22. oktober 2008 om energistatistik med en samlet

nominel energitilførsel på mere end 1 MW.

Industrianlæg: Termiske anlæg, der hovedsagelig leve-

rer energi til andre formål end bygningers opvarmning

og forsyning med varmt vand med en gennemsnitlig

årlig samlet energitilførsel på mere end 8 MW.

Omfattende renovering: En renovering, hvis omkost-

ninger overstiger 50 % af investeringsomkostningerne

for en ny lignende enhed. Installation af udstyr til

opsamling af kuldioxid produceret af et fyringsanlæg

med henblik på at lagre det geologisk som fastsat i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF

af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldiox-

id og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF,

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF,

2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og

forordning (EF) nr. 1013/2006 anses ikke for at være

renovering i henhold til servicefaciliteter og datacentre.

Servicefacilitet: Anlæg, der yder anden service end

bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand

med en gennemsnitlig årlig samlet energitilførsel på

mere end 7 MW.

Kapitel 2

Udarbejdelse af cost-benefit-analyse

§ 3.

Virksomheder, der har eller vil få ansvaret for driften

af et anlæg, skal udarbejde en cost-benefit-analyse ved op-

førsel eller omfattende renovering af anlægget.

Stk. 2.

Cost-benefit-analysen udarbejdes på anlægsniveau

efter metoden beskrevet i bilag 1. Analysen skal indeholde

1) en vurdering af udnyttelsen af overskudsvarmen på og

uden for lokaliteten, og

2) som minimum indeholde data om tilgængelige var-

meforsyningsmængder og temperatur, antal planlagte

driftstimer pr. år og lokaliteternes geografiske belig-

genhed, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

For datacentre skal cost-benefit-analysen ud over

stk. 2 også

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om

energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.

DB001229

Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,

Energistyrelsen, j.nr. 2025-409

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 429: Orientering om afsluttet høring og udstedelse af tre bekendtgørelser vedr. fjernvarme og fjernkøling, der implementerer dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2. oktober 2025.

indeholde en vurdering af den tekniske gennemførlig-

hed, omkostningseffektivitet og virkningerne på ener-

gieffektiviteten og den lokale efterspørgsmål efter var-

me, herunder sæsonudsving, ved at udnytte overskud-

svarmen til at dække en økonomisk begrundet efter-

spørgsel, jf. stk. 4, og dette anlægs tilslutning til et

fjernvarmenet eller et effektivt eller VE-baseret fjern-

kølingssystem eller andre former for genvinding af

overskudsvarme, og

2) omfatte kølesystemløsninger, der gør det muligt at fjer-

ne eller opfange overskudsvarmen på et nyttigt tempe-

raturniveau med minimale supplerende energitilførsler.

Stk. 4.

Ved økonomisk begrundet efterspørgsel forstås den

efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning

eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på

markedets betingelser gennem andre energiproduktionspro-

cesser end kraftvarmeproduktion.

Kapitel 3

Godkendelse af cost-benefit-analyse

§ 4.

Cost-benefit-analyser skal fremsendes digitalt til

Energistyrelsen med henblik på godkendelse.

Stk. 2.

Energistyrelsen kan fastsætte vilkår som betingelse

for godkendelsen.

Stk. 3.

Cost-benefit-analysen skal være godkendt af Ener-

gistyrelsen, før der kan indgives en ansøgning om godken-

delse af et projekt efter reglerne i bekendtgørelse om god-

kendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

og bekendtgørelse om godkendelse af projekter for fjernkø-

lingsanlæg. Retlige og faktiske dispositioner til gennemfø-

relse af et projekt må først foretages, når cost-benefit-analy-

sen er godkendt.

Kapitel 4

Dispensation

§ 5.

Energistyrelsen kan i særlige tilfælde give en virk-

somhed dispensation fra at udnytte overskudsvarmen, som,

cost-benefit-analysen viser, er teknisk og økonomisk gen-

nemførlig at udnytte. Dispensationen forudsætter, at det af

retlige, ejendomsretlige eller finansielle grunde er strengt

nødvendigt.

Stk. 2.

Viser cost-benefit-analysen, at det er teknisk og

økonomisk gennemførligt at udnytte overskudsvarmen, men

ønsker virksomheden ikke at udnytte denne, skal den drifts-

ansvarlige virksomhed anmode Energistyrelsen om dispen-

sation herfra ved fremsendelse af cost-benefit-analyse.

Stk. 3.

Ved meddelelse af en dispensation efter stk. 1,

fremsender Energistyrelsen afgørelsen til EU-Kommissio-

nen senest tre måneder efter, at fritagelsen er imødekommet.

Kapitel 5

Datacentres udnyttelse af overskudsvarme

§ 6.

Datacentre skal udnytte overskudsvarme eller andre

former for genvinding af overskudsvarme, medmindre cost-

benefit-analysen udarbejdet efter § 3 viser, at det ikke er

teknisk eller økonomisk gennemførligt.

Kapitel 6

Indsamling og offentliggørelse af oplysninger

§ 7.

Energistyrelsen indsamler oplysninger om cost-bene-

fit-analyser udarbejdet efter § 3, herunder data om tilgænge-

lige varmeforsyningsmængder og temperatur, antal planlagte

driftstimer pr. år og lokaliteternes geografiske beliggenhed.

Stk. 2.

Energistyrelsen offentliggør oplysninger indsamlet

efter stk. 1 under behørig hensyntagen til deres potentiel-

le følsomhed. Oplysningerne offentliggøres på Energistyrel-

sens hjemmeside.

Kapitel 7

Straf

§ 8.

Med bøde straffes den, der

1) undlader at indhente godkendelse efter § 4, stk. 1, eller

2) tilsidesætter en godkendelse efter § 4, stk. 1, herunder

vilkår fastsat i en godkendelse efter § 4, stk. 2.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-

er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 8

Ikrafttræden

§ 9.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. oktober 2025.

Energistyrelsen, den 2. oktober 2025

Peter Christian Baggesgaard Hansen

/ Lisbet Ølgaard

2. oktober 2025.

Bilag 1

Energieffektivitetsdirektivets bilag XI om cost-benefit-analyser, jf. § 3, stk. 2

Cost-benefit-analyser skal give oplysninger med henblik på foranstaltningerne, der er omhandlet i artikel

25, stk. 3, og artikel 26, stk. 7.

Hvis der planlægges et rent elproducerende anlæg eller et anlæg uden varmegenvinding, foretages der

en sammenligning mellem de planlagte anlæg eller den planlagte renovering og et tilsvarende anlæg,

der producerer den samme mængde elektricitet eller procesvarme, men genvinder overskudsvarmen og

leverer varme gennem højeffektiv kraftvarmeproduktion eller fjernvarme- og fjernkølenet eller begge

dele.

Inden for en given geografisk afgrænsning skal vurderingen tage hensyn til det planlagte anlæg og even-

tuelle hensigtsmæssige, eksisterende eller potentielle varme- eller kølebehovspunkter, der kan forsynes

derfra, under hensyntagen til rationelle muligheder, f.eks. teknisk gennemførlighed og afstand.

Systemgrænsen sættes til at omfatte det planlagte anlæg og varme- og kølebelastningerne såsom byg-

ning(er) og industriprocesser. Inden for denne systemgrænse fastsættes de samlede omkostninger til

varme- og elproduktion for begge tilfælde og sammenlignes.

Varme - eller kølebelastninger skal omfatte eksisterende varme - eller kølebelastninger såsom et industri-

anlæg eller et eksisterende fjernvarme- eller fjernkølesystem og i byområder tillige den varme - eller

kølebelastning og de omkostninger, der ville forekomme, hvis en gruppe bygninger eller en bydel blev

forsynet med eller tilsluttet til et nyt fjernvarme- eller fjernkølenet eller begge dele.

Cost-benefit-analyser baseres på en beskrivelse af det planlagte anlæg og det/de anlæg, det sammenlignes

med, og omfatter i givet fald elektrisk kapacitet og varmekapacitet, brændselstype, planlagt anvendelse og

antallet af planlagte driftstimer pr. år, beliggenhed og el- og varmebehov.

Ved vurdering af overskudsvarmens udnyttelse skal der tages hensyn til de nuværende teknologier. Vur-

deringen skal tage hensyn til den direkte brug af overskudsvarme eller opgradering heraf til højere

temperaturer eller begge dele. Genvindes overskudsvarme på stedet, vurderes som minimum brugen af

varmevekslere, varmepumper og varme til elproduktion. Genvindes overskudsvarme uden for stedet,

vurderes som minimum industrianlæg, landbrugsanlæg og fjernvarmenet som potentielle behovspunkter.

Ved sammenligningen tages varmeenergibehovet og de former for opvarmning og køling, der anvendes af

de nærliggende varme- eller kølebehovspunkter, i betragtning. Sammenligningen skal omfatte infrastruk-

turrelaterede omkostninger for det planlagte anlæg og det anlæg, det sammenlignes med.

Cost-benefit-analyser med henblik på artikel 26, stk. 7, skal omfatte en økonomisk analyse med en

finansiel analyse, der viser faktiske pengestrømstransaktioner som følge af investeringer i og drift af de

enkelte anlæg.

Projekter med positivt cost-benefit-resultat er dem, hvor summen af tilbagediskonterede fordele i den

økonomiske og finansielle analyse overstiger summen af tilbagediskonterede omkostninger (cost-benefit-

overskud).

Medlemsstaterne fastsætter de vejledende principper metoderne, antagelserne og tidshorisonten for den

økonomiske analyse.

Medlemsstaterne kan kræve, at de selskaber, der har ansvar for driften af de termiske elproduktionsanlæg,

industriselskaber, fjernvarme- og fjernkølenet eller andre parter, der er berørt af den fastlagte systemgræn-

2. oktober 2025.

se og geografiske grænse, giver oplysninger til brug for vurderingen af omkostningerne og fordelene ved

et bestemt anlæg.