KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 429: Orientering om afsluttet høring og udstedelse af tre bekendtgørelser vedr. fjernvarme og fjernkøling, der implementerer dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 429
Offentligt

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

J.nr.: 2025-409

Den 20. august 2025

Dansk Erhvervs høringssvar vedrørende ændring af energioplysningsbe-

kendtgørelsen, ny bekendtgørelse vedr. kontraktmæssige rettigheder på

varme- og køleområdet og ny bekendtgørelse om cost-benefit-analyser

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar til ændring af energioplysningsbe-

kendtgørelsen, ny bekendtgørelse vedr. kontraktmæssige rettigheder på varme- og køleområdet

og ny bekendtgørelse om cost-benefit-analyser.

Dansk Erhverv bakker op om implementeringen om de tre bekendtgørelser, der udmønter dele af

det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv og bl.a. skal bidrage til øget effektivitet i visse fjern-

varme- og fjernkølingssystemer, pålægge leverandører af opvarmet vand og fjernkøling en række

kontraktmæssige forpligtelser, samt indføre krav om cost-benefit-analyser for visse industrian-

læg, servicefaciliteter og datacentre mhp. bedre udnyttelse af overskudsvarme.

Det er afgørende, at implementeringen sker på en måde, der både fremmer den grønne omstilling

og samtidig tager hensyn til danske virksomheders konkurrenceevne. Samtidig bør det sikres, at

virksomheder ikke pålægges unødige administrative og økonomiske byrder, som ikke står mål

med de samfundsøkonomiske gevinster.

Specifikke bemærkninger

Bekendtgørelse om cost-benefit-analyser

Dansk Erhverv finder det positivt, at der med bekendtgørelsen opstilles en systematik for vurde-

ring af potentialet for udnyttelse af overskudsvarme i større industrianlæg, servicefaciliteter og

datacentre. Det er også positivt, at bekendtgørelsen sætter krav for datacentre om udnyttelse af

overskudsvarme, hvis cost-benefit-analysen viser, at det er teknisk og økonomisk gennemførligt.

Det er vigtigt, at krav om udnyttelse af overskudsvarme beror på en grundig vurdering af det tek-

niske potentiale og den økonomiske rentabilitet, så udnyttelsen sker der, hvor det giver mening.

Det er dog afgørende, at bekendtgørelsen udformes på en måde, der tager højde for virksomhe-

dernes driftsforhold, investeringssikkerhed og teknologiske udvikling. Det indebærer blandt an-

[email protected]

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 429: Orientering om afsluttet høring og udstedelse af tre bekendtgørelser vedr. fjernvarme og fjernkøling, der implementerer dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

det, at krav om udnyttelse kun må gælde, hvor det er reelt muligt at gennemføre projekter på bag-

grund af en konkret efterspørgsel fra en varmeaftager, at der ikke stilles krav om eftermontering i

eksisterende anlæg, og at kravene udformes teknologineutralt og fleksibelt i forhold til køletempe-

ratur og tilslutningsmuligheder. Samtidig er det nødvendigt at sikre virksomhedernes mulighed

for at beskytte forretningskritiske oplysninger. På den baggrund anbefaler Dansk Erhverv føl-

gende:

•

Det bør fremgå eksplicit af bekendtgørelsen, at udnyttelse af overskudsvarme kun betrag-

tes som økonomisk gennemførligt, hvis der kan identificeres en konkret og villig varmeaf-

tager, og der samtidig foreligger finansiering, teknisk mulighed og en realistisk tidsplan

for etablering og tilslutning. Samtidig bør der i bekendtgørelsen være mulighed for, at

Energistyrelsen kan meddele en betinget godkendelse af analysen, hvor kravet om udnyt-

telse af overskudsvarme kun træder i kraft, såfremt der inden for en specifik tidsperiode

kan indgås en kommerciel aftale med en varmeaftager. Hvis det ikke sker, bør der kunne

opnås dispensation efter bekendtgørelsens § 5. Det er afgørende, at virksomheder ikke på-

lægges krav på baggrund af hypotetiske scenarier, men at der er sikkerhed for, at varme-

udnyttelsen kan realiseres i praksis.

Bekendtgørelsen bør udformes teknologineutralt og ikke stille krav, der i praksis medfører

binding til bestemte kølingsteknologier. Det nuværende krav i § 3, stk. 2, litra d om, at

overskudsvarmen skal kunne fjernes eller opfanges på et

”nyttigt

temperaturniveau”, kan i

praksis medføre, at visse kølingsteknologier implicit favoriseres over andre, og dermed

begrænse virksomhedernes fleksibilitet når det kommer til køleinfrastruktur. Samtidig

udvikler teknologien sig hurtigt, hvorfor et fast temperaturkrav potentielt kan hindre ud-

nyttelse af fremtidige teknologiske løsninger. Hvad der er et

”nyttigt

temperaturniveau”,

afhænger af aftagerens behov og af den specifikke teknologi, hvorfor et krav om en speci-

fik temperatur potentielt kan gøre et overskudsvarmeprojekt urentabelt, hvis omkostnin-

gen ved at nå det krævede temperaturniveau overstiger den forventede indtægt eller ener-

gibesparelse. Dansk Erhverv anbefaler derfor, at der anvendes en mere teknologineutral

tilgang, hvor det i højere grad overlades til den konkrete cost-benefit-analyse at vurdere,

hvad der er teknisk og økonomisk gennemførligt uden at være bundet til et foruddefineret

temperaturmål. Dansk Erhverv anerkender dog, at kravet kan være tænkt som en måde at

sikre, at kun reelt anvendelig overskudsvarme omfattes, men vurderer, at formuleringen,

som den står i dag, risikerer at virke mod hensigten og bør derfor justeres.

Dansk Erhverv anbefaler, at der fastsættes en klar og rimelig sagsbehandlingsfrist for

Energistyrelsens godkendelse af cost-benefit-analyser jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3, da

en langvarig godkendelsesproces kan skabe betydelig usikkerhed og medføre projektfor-

sinkelser. Det bør desuden præciseres, hvad der menes med

”retlige

og faktiske dispositio-

ner til gennemførelse af et projekt”

–

f.eks. om det omfatter køb af jord, indgåelse af kon-

trakter, el. lign.

Det bør fremgå eksplicit, at virksomheder ikke kan pålægges at eftermontere (retrofitte)

varmegenvindingssystemer i eksisterende anlæg. Dette gælder også i tilfælde, hvor et da-

tacenter eller en facilitet er placeret tæt på en fjernvarmeinstallation. I mange tilfælde vil

det være teknisk umuligt eller uforholdsmæssigt byrdefuldt at etablere den nødvendige

teknologi og rørføring, fordi bygningen ikke er konstrueret med henblik på varmegenind-

•

Side 2/3

DANSK ERHVERV

•

vinding. Samtidig vil indgreb i eksisterende systemer kunne kompromittere driftsstabili-

teten og sikkerheden, særligt i anlæg med høje krav til oppetid og tilgængelighed, som

f.eks. datacentre.

Det bør præciseres i § 3, stk. 3, litra c, at vurderingen af gennemførlighed for udnyttelse af

overskudsvarmen ikke alene omfatter tekniske og økonomiske forhold, men også miljø-

mæssige forhold. Hvis den miljømæssige dimension udelades, risikerer det at begrænse

helhedsvurderingen og føre til løsninger, som ikke nødvendigvis er miljømæssigt opti-

male.

Dansk Erhverv anbefaler, at oplysninger, som indsamles og offentliggøres jf. § 7 begræn-

ses til anonymiseret og aggregeret form. Det bør samtidig tydeliggøres, hvordan vurderin-

gen af

”følsomhed”

foretages, så virksomheder med forretningskritiske driftsdata har vis-

hed for, at disse ikke eksponeres offentligt. Offentliggørelse af driftsdata som varmeforsy-

ningsmængder og temperatur, antal driftstimer pr. år og lokaliteternes geografisk place-

ring kan potentielt give konkurrenter indsigt i konkurrencefølsomme oplysninger som an-

læggets præstation og kapacitet. Det er derfor afgørende, at bekendtgørelsens § 7 justeres,

så den bedre afspejler virksomhedernes behov for at beskytte konkurrencefølsomme op-

lysninger.

Dansk Erhverv bemærker afslutningsvist, at bilag 1 til bekendtgørelsen om cost-benefit-analyser

indeholder relevante krav til analysens indhold, men samtidig rummer en betydelig metodefri-

hed, hvilket kan skabe usikkerhed om hvorvidt en analyse lever op til myndighedernes krav. Det

bør derfor overvejes at supplere bekendtgørelsen med en mere konkret vejledning, der tydeliggør

forventningerne til f.eks. metodevalg, analyseomfang, dokumentationskrav og strukturelle opbyg-

ning. En vejledning vil kunne øge forudsigeligheden for virksomhederne og bidrage til en mere

effektiv og ensartet sagsbehandling.

Dansk Erhverv har ingen specifikke bemærkninger til ændringerne i energioplysningsbekendtgø-

relsen eller den nye bekendtgørelse vedr. kontraktmæssige rettigheder på varme- og køleområdet.

Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål eller

behov for yderligere afklaring.

Med venlig hilsen

Thøger Lautrup Knøss

Politisk konsulent

Side 3/3

21. august 2025

CHGR

DI: 2025-00166

ENS: 2025-409

Til Energistyrelsen

Sendt på mail til

[email protected]

og med kopi til

[email protected]

Høringssvar: Ændring af energioplysningsbekendtgørelsen, ny bekendtgørelse vedr. kontrakt-

mæssige rettigheder på varme- og køleområdet og ny bekendtgørelse om cost-benefit-analyser

DI takker for muligheden for at kommentere på ændring af energioplysningsbekendtgørelsen, ny be-

kendtgørelse vedr. kontraktmæssige rettigheder på varme- og køleområdet og ny bekendtgørelse om

cost-benefit-analyser.

DI har følgende kommentarer til den nye bekendtgørelse om cost-benefit-analyser. Der er et stort uud-

nyttet potentiale i brugen af overskudsvarme. Dette potentiale vil særligt stige i takt med, at der etable-

res flere og større datacentre i Danmark. Det er derfor rigtig positivt, at prisloftet for overskudsvarme

blev afskaffet tidligere i år med den politiske

”Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvarme af 17.

januar 2025”,

da det i højere grad bliver muligt at indfri potentialet.

Det fremgår af §4 stk. 3, at cost-benefit-analysen skal være godkendt af Energistyrelsen, før der kan

indgives en ansøgning om godkendelse af et projekt. Dette kan potentielt medføre en betydelig forsin-

kelse i projekter, og det foreslås derfor, at der angives en tidsramme for, hvor lang tid processen kan

tage. Derudover er det uklart, hvad retlige og faktiske dispositioner betyder, og det bør præciseres i be-

kendtgørelsen.

Det fremgår af §6, at datacentre skal udnytte overskudsvarme eller andre former for genvinding af over-

skudsvarme, medmindre cost-benefit-analysen viser, at det ikke er teknisk eller økonomisk gennem-

førligt. Her bør dispensationskriterierne udvides til også at omfatte, hvilke muligheder der er for data-

centrene for at afsætte overskudsvarmen. Hertil bemærker DI, at overskudsvarme ikke alene kan be-

nyttes til rumopvarmning eller i fjernvarmenettet, men også kan aftages hos f.eks. en nærtliggende

virksomhed, hvorfor samtlige muligheder for at udnytte overskudsvarmen bør undersøges.

Det fremgår af §7 stk. 1 og 2, at Energistyrelsen indsamler og offentliggør oplysninger om cost-benefit-

analyser, herunder data om tilgængelige varmeforsyningsmængder og temperaturer, antal planlagte

driftstimer pr. år og lokaliteternes geografiske beliggenhed. DI bemærker, at der kan være tale om virk-

somhedsfølsomme data, og som derfor skal håndteres varsomt. DI ser derfor gerne, at formuleringen

”hensyntagen til deres potentielle følsomhed” bliver præcisereret.

Vi har ikke yderligere kommenterer og står til rådighed for besvarelse af eventuelle spørgsmål.

Med venlig hilsen

Christina Graaskov Ravn

Chefkonsulent

DI Energi

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: Camilla Teilmann

[email protected]

Kopi:

[email protected]

ENS Journalnummer 2025-409.

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

[email protected]

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende Bekendtgø-

relse om udarbejdelse og godkendelse af cost-benefit-ana-

lyser (CBA) for industrianlæg, servicefaciliteter og datacen-

tre.

Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar om

Bekendtgørelse om udarbejdelse og

godkendelse af cost-benefit-analyser (CBA) for industrianlæg, servicefaciliteter og data-

centre.

Bekendtgørelsen omhandler krav til udarbejdelse af cost-benefit-analyse for an-

læg, som kan medvirke til at øge energieffektiviteten i varme- og køleforsyningen eller ud-

nytte overskudsvarme eller andre former for genvinding af overskudsvarme.

Hovedproblemstilling

Dansk Fjernvarme værdsætter bekendtgørelsens formål om at øge energieffektiviteten,

ved at fremme overskudsvarme og køl fra energitunge virksomheder. CBA-Bekendtgørel-

sen har dog betydelige formålsmæssige sammenfald med Projektbekendtgørelsen. CBA-

bekendtgørelsen dækker stort set de samme parametre som Projektbekendtgørelsen –

blot med andre grænseværdier, en anden metode og med Energistyrelsen som projekt-

godkendelsesmyndighed, fremfor kommunen som godkender.

Projektbekendtgørelsen kræver allerede, at alle varmeprojekter over 0,25 MW dokumen-

terer samfundsøkonomisk fordel, teknisk realiserbarhed og energimæssige konsekven-

ser. Det medfører risiko for dobbeltbehandling af samme analyse, hvor både kommuner

og Energistyrelsen vurderer stort set de samme forhold.

I stedet for en særskilt CBA-bekendtgørelse, kunne kravene til CBA indarbejdes i projekt-

bekendtgørelsen som bilag eller særskilt dokumentationskrav for særlige typer anlæg der

kræver CBA (f.eks. datacentre over 1 MW, Industrianlæg over 8 MW og servicefaciliteter

over 7 MW).

Der er risiko for en betydelig administrativ byrde med forsinkelser til følge, hvis projekter

først skal godkendes iht. CBA-bekendtgørelsen hos Energistyrelsen og herefter iht. Pro-

jektbekendtgørelsen hos Kommunerne. Hvis ikke det er muligt at smidiggøre myndig-

hedsbehandlingen, bør begge godkendelsesprocesser kunne igangsættes parallelt og

baseres på det samme projektansøgningsmateriale. Alternativt bør kommunerne være

den primære myndighed og orientere ENS om projekter omfattet af CBA.

21. august 2025

Side 1/3

Side 2/3

CBA-bekendtgørelsen giver ekstra administrativ byrde for fjernvarmeselskaberne, da virk-

somhederne ikke kan lave analysen uden væsentligt teknisk og økonomisk input fra det

fjernvarmeselskab, der potentielt skal aftage overskudsvarmen. Derudover vil der være

en ekstra byrde for de myndigheder der skal behandle sagerne.

Kommentarer til forslagets enkelte punkter:

1. Dobbelt sagsbehandling:

Projektforslag kan blive forsinket af CBA-godkendelse hos Energistyrelsen (§ 4).

Der indføres et nyt trin i godkendelsesprocessen, hvor en CBA først skal godken-

des af Energistyrelsen, før projektforslag kan indgives til kommunen. Det skaber

risiko for dobbeltbehandling og tidsforsinkelse når Energistyrelsen skal godkende

projektet inden der kan indsendes et projektforslag til kommunen.

2. Enten projektbekendtgørelsen eller kølebekendtgørelsen, ikke ”både/og”

I høringsbrevet fremgår følgende:

Det følger for datacentre specifikt, at hvis cost-benefit-analysen viser, at

det er teknisk og økonomisk gennemførligt at udnytte overskudsvarmen,

så skal denne umiddelbart udnyttes med forbehold for, at det specifikke

projekt kan godkendes efter bekendtgørelse om godkendelse af projekter

for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen)

be-

kendtgørelse om godkendelse af projekter for fjernkølingsanlæg (kølebe-

kendtgørelsen).

Dansk Fjernvarme mener ikke at overskudsvarme fra varmepumper til kombine-

ret produktion af varme og køling er omfattet af BÅDE projektbekendtgørelsen

OG kølebekendtgørelsen.

Af Kølebekendtgørelsen der netop har været i høring med høringsfrist d. 30. juni

2025, fremgår det at

varmeproduktionsanlæg, herunder varmepumper til kombi-

neret produktion af varme og køling

ikke er omfattet:

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Fjernkølingsanlæg: Fjernkø-

lingsproduktionsanlæg eller fjernkølingsnet, der leverer køling fra et cen-

tralt anlæg, bortset fra anlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varme-

forsyning.

Lov om varmeforsyning § 2, stk. 1, nr. 3, angiver følgende:

3) Varmeproduktionsanlæg, herunder solvarmeanlæg, affaldsforbræn-

dingsanlæg m.v. og varmepumper til kombineret produktion af varme og

køling, samt kraft-varme-anlæg med en el-effekt på 25 MW eller derun-

der.

3. Grænseværdierne bør præciseres.

Det fremgår af § 2. at bekendtgørelsen omfatter følgende:

Industrianlæg med en gennemsnitlig årlig samlet energitilførsel på mere

end 8 MW

Servicefaciliteter med en gennemsnitlig årlig samlet energitilførsel på mere

end 7 MW

Datacentre med en samlet nominel energitilførsel på mere end 1 MW

Det bør præciseret om den gennemsnitlige årlige energitilførelse er baseret på

alle årets timer eller om det alene er gennemsnitseffekten for de forventede drifts-

timer.

4. Manglende præcisering af krav til projektgodkendelse (§ 1, stk. 2, 2).

Det bør præciseres at anlæg med en varmeeffekt der overstiger 0,25 MW, er om-

fattet af krav om godkendelse iht. Projektbekendtgørelsen, uanset om varmen

bruges internt til rumopvarmning eller leveres som overskudsvarme.

5. Administrativ byrde for eksisterende anlæg (§ 3)

Bekendtgørelsen omfatter også eksisterende anlæg, der skal gennemgå omfat-

tende renovering. Det kan påføre en betydelig administrativ byrde for allerede

godkendte og velfungerende overskudsvarmeprojekter. Krav om godkendelse af

vedligeholdelse og reparationsarbejde er allerede omfattet af Projektbekendtgø-

relsen § 3.

Generelt

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forslaget. Vi ønsker at

fremhæve følgende hovedpunkter.

•

Godt at bekendtgørelsen skaber fokus en bedre energianvendelse og fokus på at

udnytte overskudsvarme fra energitunge virksomheder.

Vi vil foreslå at integrere CBA-krav i projektbekendtgørelsen, for at undgå dobbelt

sagsbehandling.

Skab mulighed for parallel myndighedsbehandling eller brug kommunen som pri-

mær myndighed.

Præcisér tekniske grænseværdier og undgå unødig regulering af eksisterende

anlæg.

Med venlig hilsen

Jens Christian Nielsen

Chefkonsulent

Dansk Fjernvarme

[email protected]

Tlf: +45 2054 5473

Side 3/3

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: Camilla Teilmann

[email protected]

Kopi:

[email protected]

ENS Journalnummer 2025-409.

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

[email protected]

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende energioplys-

ningsbekendtgørelsen

Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar om

energioplysningsbekendtgørelsen.

Be-

kendtgørelsen omhandler forpligtelser for energivirksomheder ift. at oplyse slutkunder og

slutbrugere om energiforbrug mv.

Dansk Fjernvarmes bemærkninger

21. august 2025

Side 1/2

Manglende afklaring af projektbekendtgørelsen anvendelsesområde

Dansk Fjernvarme gør opmærksom på, at der fortsat er nogen uklarhed omkring hvilke

typer brændsel, der er omfattet af de foreslåede begrænsninger i projektbekendtgørel-

sens §§ 7 og 8, som vedrører krav til energieffektivitet i nye anlæg samt forbud mod etab-

lering af nye fossile anlæg.

Dansk Fjernvarme skal i den forbindelse anmode om, at der skabes den fornødne klar-

hed snarest, da kravene om energieffektivitetsplaner relaterer sig hertil.

Der henvises i øvrigt til Dansk Fjernvarmes høringssvar vedr. projekt- og kølebekendtgø-

relsen af 30. juni 2025. Høringssvaret vedlægges som bilag.

Mange krav om planer og offentliggørelse for fjernvarmeselskaber

Det er Dansk Fjernvarmes opfattelse, at der er en række forskellige – eksisterende og fo-

reslåede – krav om planer, som i forskellig grad har overlap, og som med fordel kunne

gentænkes, forenkles og slås sammen til færre krav. Der kan her peges på grønne om-

stillingsplaner, energieffektiviseringsplaner, rangeringsmodel, og fjernvarmedeklaration.

Dansk Fjernvarme skal anmode Energistyrelsen om at tage op til overvejelse, om der er

mulighed for at forenkle kravene, sådan som der også delvist ser ud til at have været

overvejelser om, idet det fremgår af den foreslåede § 21, at den grønne omstillingsplan

og energieffektiviseringsplanen kan slås sammen. Der er generelt rigtig mange krav til

myndighedsindberetninger, krav om udarbejdelse af planer og offentliggørelseskrav, og

der bør generelt være et fokus på mindst muligt bureaukrati for selskaberne, således at

de har mest mulig tid til deres kerneopgave i form af varmeproduktion.

De nye krav og energioplysningsbekendtgørelsens anvendelsesområde

Dansk Fjernvarme bemærker desuden, at de nye forpligtelser ift. udarbejdelse af effekti-

viseringsplaner ikke umiddelbart ser ud til at være omfattet af bekendtgørelsens § 1 om

anvendelsesområde. Dette bør justeres.

---oo0oo---

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forslaget og står til rådig-

hed for videre dialog om ovenstående.

Side 2/2

Med venlig hilsen

Tine Skovlund

Chefkonsulent

Dansk Fjernvarme

[email protected]

Tlf: +45 2189 9969

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: Camilla Teilmann

[email protected]

Kopi:

[email protected]

ENS Journalnummer 2025-409.

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

[email protected]

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om visse rettigheder for slutkunder

og slutbrugere ved levering af opvarmet vand og fjernkøling

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til

bekendtgørelsen, der skal implementere EU’s Energieffektiviseringsdirektiv i

dansk ret.

Overordnet set støtter vi målsætningen om at styrke kundernes rettigheder og

sikre gennemsigtighed og rimelige vilkår. Dansk Fjernvarme har værdsat dialo-

gen med Energistyrelsen forud for høringen.

Generelle bemærkninger

Fjernvarmeselskaberne har enten udgangspunkt i kommunale selskaber eller

andelsselskaber. De danske selskaber er drevet efter hvile-i-sig-selv-princippet –

dvs. er der et overskud/overdækning betales det tilbage til kunderne – og er der

en underdækning, skal denne også dækkes af kunderne. Er der kunder, der ikke

svarer deres, så er det de andre kunder, der kommer til at betale for denne

kunde. Selskaberne i Danmark har derfor altid søgt en balance mellem kunder-

nes interesser og selskabets interesser.

Det er derfor meget vigtigt, der sikres sammenhæng med eksisterende regule-

ring, og der ikke ved implementeringen af direktivet sker en unødvendig imple-

mentering af et regelsæt, hvor vi allerede er dækket ind.

For god ordens skyld skal det bemærkes, at der har eksisteret standardiserede

leveringsbestemmelser i Danmark siden 1960’erne. Det er Dansk Fjernvarmes

opfattelse, at det meste af det, som ifølge direktivets tekst skal implementeres,

allerede er gældende i Danmark – måske ikke ordret, men i overensstemmelse

med direktivets intentioner og grundtanke. Dette var der også forståelse for ved

21. august 2025

Side 1/11

møderne med Energistyrelsen, forud for at udkast til nærværende bekendtgø-

relse blev sendt i høring.

Ved bekendtgørelsen indføres begreber, der ikke allerede er en del af eksiste-

rende lovgivning, og heller ikke anvendes i praksis. Dansk Fjernvarme står ufor-

stående overfor, at der ikke anvendes kendte begreber, men at det er nødven-

digt at indføre helt nye begreber, der alene vil gøre forståelsen af lovgivningen

sværere for brugerne.

Dansk Fjernvarme skal også gøre opmærksom på, at ændringer af selskabernes

leveringsbestemmelser er en tidskrævende opgave, hvorfor det desværre ikke

kan nås inden bekendtgørelsen træder i kraft.

Nedenfor følger vores bemærkninger og anbefalinger til de enkelte hovedområ-

der i bekendtgørelsen.

Kapitel 1. Formål, anvendelsesområde og definitioner

I dag anvendes begreberne ejere (i andelsselskaber er ejerne som udgangs-

punkt andelshavere). Lejere, der lejer en ejendom, der er kunde hos et fjernvar-

meselskab. Lejeren kan have et direkte kundeforhold jfr. varmeforsyningsloven

§ 20 stk. 6 eller være ”indirekte kunde” dvs. at det er ejeren – der er udlejer, der

afregner med fjernvarmeselskabet og opkræver lejeren for varme uden, der er

et aftaleforhold mellem selskab og lejer.

Det undrer Dansk Fjernvarme, at der indføres nye begreber som ”husholdnings-

kunder, slutkunder og slutbrugere. Dansk Fjernvarme anbefaler, at man fasthol-

der de begreber, der allerede er kendt og accepteret i branchen.

Hermed forslag til at ændre definitionerne i bekendtgørelsen § 2, således de er i

overensstemmelse med de af danske fjernvarmeselskaber benyttede definitio-

ner:

Bygningsejer: Her anvendes ”ejer” i vejledning til leveringsbestemmelser -som

er under tilsyn af Forsyningstilsynet.

Energivirksomhed: Her anvendes udtrykket ”selskab” eller ”fjernvarmesel-

skab/fjernkølingsselskab”.

Husholdningskunde: Her anvendes udtrykket ”privatkunde” – det i modsætning

til ”erhvervskunde”, der er kunder med et CVR. -nummer.

Side 2/11

Slutkunde: Det er udtrykket for en ”kunde” – det være sig ”ejer” eller ”lejer med

et direkte kundeforhold” jfr. Varmeforsyningsloven § 20 stk. 6.

Slutbruger: Det er udtrykket for en ”lejer med et indirekte kundeforhold”. Dvs.

det er en lejer, der afregner varme med sin udlejer, og som selskabet derfor ikke

har kendskab eller aftaleforhold til.

Kunderne opdeles i private kunder og i erhvervskunder. De private kunder (ejere

og lejere) er hovedsagelig beskyttet af de leveringsbestemmelser, der er under

tilsyn af Forsyningstilsynet.

Mange selskaber anvender i dag leveringsbestemmelserne overfor såvel private

som erhvervskunder – men der er aftalefrihed i forhold til erhvervskunderne, og

Dansk Fjernvarme opfordrer selskaberne til at være opmærksomme på, om er-

hvervskunderne er så store, at de ved fx en konkurs kan belaste selskabets pri-

vate kunder voldsomt, hvorfor individuelle aftaler bør overvejes.

Dansk Fjernvarme mener derfor, det er bekymrende, at bekendtgørelsen griber

ind i den kontraktsfrihed, der gælder for aftaler mellem professionelle parter.

Umiddelbart ser vi ikke, at der indføres nye krav til fjernvarmeselskabernes afta-

ler i forhold til private kunder, men med bekendtgørelsens definition af ”slut-

kunder” bliver også virksomheder, der handler inden for deres erhverv, omfattet

af en præskriptiv forbrugerbeskyttelse. Dansk Fjernvarme mener ikke, dette er

hensigtsmæssigt, da det kan have den modsatte virkning – nemlig at de private

kunder er mindre beskyttede, end hvis der er aftalefrihed i forhold til aftaler

med erhvervsdrivende.

Kapitel 2. Kontrakter og vilkår

Vi støtter intentionen om at skabe gennemsigtighed, men bemærker at nogle

krav, fx vedr. kontaktoplysninger til "one-stop-shops" og ”kontaktpunkter” ikke

er kendte begreber og bør præciseres nærmere.

Dansk Fjernvarme udarbejder under tilsyn af Forsyningstilsynet jfr. varmeforsy-

ningsloven § 22 a) standarder som langt de fleste selskaber anvender. Det er le-

veringsbestemmelser, bestemmelser om installationer, velkomstbrev, takstblad

m.m.

Det er Dansk Fjernvarmes opfattelse, at selskaberne qua ovennævnte allerede

lever op til de intentioner, der fremgår af energieffektiviseringsdirektivets art.

20 og 21.

Side 3/11

Leveringsbestemmelser m.m. ligger på selskabernes åbne del af deres hjemme-

sider og er derfor tilgængelige for alle.

Bekendtgørelsens § 3 stk. 2 3). Det bør præciseres, hvad der menes med begre-

bet ”tjenestekvalitetsniveau”. Det kan oplyses, at der i Dansk Fjernvarmes Be-

stemmelser for Installationer er beskrevet et ”kvalitetsniveau” i tabel under pkt.

2.1 Fjernvarmeselskabets leveringsforhold.

I henhold til bekendtgørelsens § 3 stk. 2 4) her er Dansk Fjernvarme uforstående

overfor at kunderne har behov for at få et kendskab til hvordan, der sker vedli-

geholdelse af rør, varmecentraler m.m. Dansk Fjernvarme imødeser en nær-

mere dialog for behovet for de enkelte punkter, og hvordan det er tænkt at en

evt. formidling af dette skal ske til kunderne. I forhold til fjernvarmeunits er der

individuelle aftaler med kunderne, hvori vedligeholdelse også er beskrevet.

I Bestemmelser for Installationer kap 6 er angivet følgende:

EJEREN vedligeholder tilslutningsarrangementet samt varme- og brugsvandsin-

stallationerne. Dette omfatter alt efter hovedhanerne på nær afregningsmåler

og øvrigt måleudstyr, der ejes og vedligeholdes af SELSKABET.

I henhold til bekendtgørelsen § 3 stk. 2 10) og 11) er der krav om kontaktoplys-

ninger til ONE-Stop-Shopper og Fælles Kontaktpunkt. Hverken ONE-Stop-Shop-

per eller Fælles Kontaktpunkt er defineret i bekendtgørelsen. Her antager Dansk

Fjernvarme at det drejer sig om selskabets kontaktoplysninger, (mail, tlf. og

adresse) på selskabets administration.

I bekendtgørelsens § 3 stk. 2, 12) er der krav om at oplysningerne i § 3 stk. 2 vi-

dereformidles bl.a. via websted, hvilket sker allerede for de elementer i be-

kendtgørelsen, der er kendte og anvendte af fjernvarmeselskaberne. De nye be-

greber, der ikke er kendte og ikke er definerede i bekendtgørelsen, er der behov

for en yderligere præcisering af fra myndighedernes side, hvis selskaberne skal

kunne videreformidle disse via deres hjemmesider.

I bekendtgørelsens § 3 stk. 3 er der krav om, at oplysningerne skal gives til kun-

derne inden kontraktens indgåelse. Der er som oplyst adgang for alle til et sel-

skabs hjemmeside, hvoraf leveringsbetingelser m.m. fremgår. Bekendtgørelsen

§ 3 stk. 3 strammer kravet i forhold til teksten i direktivet, hvoraf det fremgår

”Leverandørernes vilkår skal være rimelige og skal stilles til rådighed for

Side 4/11

slutkunderne på forhånd. De oplysninger, der er omhandlet i dette stykke, skal

gives inden kontraktens indgåelse eller bekræftelse”.

Enhver kan tilgå selskabernes hjemmesider – dvs. at kommende kunder kan ori-

entere sig om betingelser og priser. Der bliver ved fremsendelse af velkomst-

brev henvist til, at kunden kan finde leveringsbestemmelser m.m. på selskabets

hjemmeside – eller kan modtage bestemmelserne i papirudgave ved henven-

delse til selskabet.

Dansk Fjernvarme skal anmode om at der i stedets anføres at ”oplysningerne

stilles til rådighed på selskabets hjemmeside eller i forbindelse med indgåelse af

kontrakten”. En udfordring for fjernvarmeselskaberne og deres kunder opstår,

hvis der i forbindelse med ophør eller indgåelse af fjernvarmeaftaler skal ske af-

brydelse/oplukning af varmeforsyningen. Det vil medføre væsentligt højere om-

kostninger for fjernvarmekunderne.

I bekendtgørelsens § 3 stk. 4. er der krav om handicaptilgængelighed. Umiddel-

bart kan formuleringen af bestemmelsen i bekendtgørelsen misforstås, så sel-

skaberne skal have kendskab til om kunden kan have et handicap. Det fremgår

dog af vejledningen til energieffektiviseringsdirektivet – Kommissionens henstil-

ling EU2024/2481:

For at sikre, at kunder med handicap har adgang til alle rele-

vante kontraktrelaterede oplysninger, bør gennemførelseslovgivningen f.eks.

kræve, at kontraktrelaterede oplysninger stilles til rådighed i tilgængelige for-

mater. Medlemsstaterne bør fastsætte, hvad der forstås ved »tilgængelige for-

mater«, idet der tages hensyn til forskellige typer handicap.

Det bør defineres tydeligere, hvad der forstås ved “tilgængelige formater”, og

hvordan virksomheder realistisk kan opfylde dette uden uforholdsmæssig

byrde. I dag arbejdes der med, at der kan ske oplæsning fra hjemmesider. Der er

også mulighed for at kontakte selskabet og få hjælp fra en ansat i selskabet. Der

er allerede mange muligheder for ordblinde, blinde m.m. fra AI -værktøjer, der

stilles til rådighed fra kommunerne eller som er gratis tilgængelige for alle med

en PC. Derfor bør det nøjes overvejes om flere krav er nødvendige overfor sel-

skaberne.

Krav om resume af de vigtigste kontraktsoplysninger i bekendtgørelsens § 4.

Dansk Fjernvarme har drøftet med Energistyrelsen om Takstbladet evt. en udvi-

delse af dette kan leve op til kravet om resume af de vigtigste kontraktsbetingel-

ser. Det var umiddelbart Energistyrelsens opfattelse. Dansk Fjernvarme drøfter

Side 5/11

gerne med Energistyrelsen, hvis der er behov for yderligere oplysninger i Takst-

bladet for at leve op til bekendtgørelsens krav. Dansk Fjernvarme arbejder lø-

bende med skabelonen til Takstbladet og mener at det allerede nu lever op til

de intentioner, der er i af vejledningen til energieffektiviseringsdirektivet – Kom-

missionens henstilling EU2024/2481:

Kontraktresuméet kan betragtes som en

betingelse for at indgå kontrakten for at gøre det lettere at sammenligne med

andre konkurrenter på markedet, og det kan derfor fremlægges ved kontraktens

ikrafttræden.

Takstbladet fremgår af fjernvarmeselskabets hjemmeside. Det er tilgængeligt

for alle, og der linkes til Takstbladet i forbindelse med fremsendelse af selska-

bets velkomstbrev.

Selskaberne skal give kunderne rimelige, gennemsigtige vilkår §§ 5 og 6.

Dansk Fjernvarme har i mange år udarbejdet leveringsbestemmelser under For-

syningstilsynets tilsyn jfr. Varmeforsyningsloven § 22 a). Disse bestemmelser an-

vendes af mange af fjernvarmeselskaberne. Der er også fjernvarmeselskaber,

der har udarbejdet egne leveringsbestemmelser. Alle selskaber har dog pligt til

at anmelde deres bestemmelser til Forsyningstilsynet. Bestemmelserne er til-

gængelige for alle fra selskabernes hjemmeside. Det er Dansk Fjernvarmes op-

fattelse at alle selskabers bestemmelser lever op til kravet om rimelige og gen-

nemskuelige vilkår, der ikke indeholder hindringer for udøvelse af rettigheder. Er

myndighederne af en anden opfattelse eller ønskes der en nærmere præcise-

ring tager Dansk Fjernvarme gerne en dialog med myndighederne herom.

Fjernvarme er i langt de fleste tilfælde allerede ”leveret”, når kunden flytter ind i

en ejendom, da der ikke afbrydes for varmen i forbindelse med flytning. Det vil

påføre kunderne en uforholdsvis omkostning. I forbindelse med velkomstbrevet

henvises til leveringsbestemmelser, takstblad m.m. på selskabets hjemmeside.

Det er svært at gøre det mere tilgængeligt for kunderne end det allerede er, og

derfor er det Dansk Fjernvarmes opfattelse at de danske fjernvarmeselskaber le-

ver op til kravene i bekendtgørelsen – det gælder for alle kunder og evt. interes-

serede, der ikke allerede har et kundeforhold med selskabet.

Krav om at ydelserne skal være af god standard (§7)

Aftaleforholdet er reguleret af selskabets bestemmelser om installationer. Heraf

fremgår standarden. Dansk Fjernvarme mener ikke der er behov for yderligere,

men er der behov for det, indgår vi gerne i en dialog med myndighederne hero.

Side 6/11

Informationskrav til bygningsejere (§ 8)

For god ordens skyld skal der gøres op-

mærksom på, at leveringsbestemmelser m.m. ligger tilgængelig for alle på sel-

skabernes hjemmesider.

Salg og betaling (§§ 9-10)

Urimelige salgsmetoder (§ 9)

Vi foreslår, at det præciseres, hvad der menes med “urimelige” og “vildledende”

salgsmetoder i denne kontekst. Dansk Fjernvarme vurderer, at bestemmelsen

ikke er nødvendig, da området allerede er dækket af eksisterende regler.

Betalingsmetoder (§ 10)

Det er vigtigt, at fjernvarmeselskaber ikke pålægges at tilbyde uforholdsmæssigt

mange betalingsløsninger. Vi indgår gerne en dialog herom.

Varslings- og ændringspligt (§§ 11-13)

Varsling af kontraktsbetingelser (§ 11)

Det er Dansk Fjernvarmes opfattelse, at der først skal ske varsling ved en æn-

dring af leveringsbestemmelserne – ikke ved når virksomheden ”påtænker” at

gøre det.

Varsling prisstigning (§12)

Bekendtgørelsen skærper kravene til selskaberne ved at fastsætte, at enhver

prisstigning skal varsles med 14 dage eller én måned. Der bør dog indføres en

minimumsgrænse – enten som et beløb eller en procent – for, hvornår varslings-

kravet finder anvendelse. Ellers risikerer man at pålægge kunderne en strøm af

irrelevante meddelelser om ændringer, der reelt er uden betydning.

Formuleringen i § 12 ”meddeler slutkunder om enhver justering af leveringspri-

sen, er er til ugunst for slutkunden, om årsagerne hertil og forudsætningerne

herfor”. Det bør ændres, eller alternativt uddybes, hvad der skal forstås med

forudsætningerne herfor.

Det er Dansk Fjernvarmes klare opfattelse, at Danmark bør følge EU-direktivets

krav om en maksimal varslingsfrist på én måned ved væsentlige prisstigninger.

Energistyrelsens påstand i høringsbrevet om, at en gennemførelse af direktivets

minimumskrav vil forringe forbrugerbeskyttelsen, fremstår ikke underbygget og

bør dokumenteres. Fakta taler snarere for det modsatte: Danmark har meget få

Side 7/11

”energifattige” sammenlignet med resten af EU. Da der i 2022 blev indført en in-

defrysningsordning af høje energipriser, var det kun 43 kunder, der benyttede

sig af ordningen.

Dansk Fjernvarme finder det derfor afgørende, at Energistyrelsen fremlægger

konkret dokumentation for, hvorfor en varsling på tre måneder skulle være nød-

vendig, når konsekvensen er, at det store flertal af kunder påføres unødige og

højere omkostninger. Ligeledes bør der fremlægges en oversigt over antallet af

klager over manglende eller for kort varsling de seneste fem år.

Ved at insistere på en national særregel om tre måneders varsel vælger Energi-

styrelsen en løsning, der går videre end EU’s krav og som i praksis skader forbru-

gerne økonomisk – i stedet for at styrke deres beskyttelse.

De seneste års store udsving i energipriser har vist, at væsentlige prisændringer

ofte sker inden for dage. Et krav om tre måneders varsel betyder, at opkrævnin-

gen i praksis kan være forsinket op til fire måneder – til ulempe for både selska-

ber og forbrugere.

Vi bemærker desuden, at beløbsgrænsen for varsling på 100 kr. ikke er indeksre-

guleret. Beløbet er i dag for de fleste ubetydeligt. Skal der fortsat være en be-

løbsgrænse, bør den hæves til mindst 200 kr. pr. måned.

Ulemper ved tre måneders varsel

•

Side 8/11

Øgede finansieringsomkostninger: Selskaberne må forskudsfinansiere

prisstigninger i længere tid, hvilket kræver lån eller træk på likviditet

med tilhørende renteudgifter – udgifter, der overvæltes på forbrugerne.

Større usikkerhed i prisfastsættelsen: Længere varslingsperiode øger risi-

koen for fejlvurderinger af markedsudviklingen.

Mindre fleksibilitet: En lang varslingstid forhindrer hurtig tilpasning til

pludselige ændringer i brændselspriser eller lovgivning.

Manglende lovhjemmel: Kravet bygger alene på administrativ praksis –

ikke på varmeforsyningsloven eller anden forbrugerlovgivning – og går

videre end EU-direktivet kræver.

Skæv forbrugerbeskyttelse: Forbrugerne kan opleve en lavere regning i

én periode, men senere betale mere som følge af renteomkostninger

m.m.

•

Side 9/11

Eksempel på konsekvens for forbrugerne

Et selskab med 10.000 kunder har behov for at hæve prisen med 150 kr. pr. må-

ned pr. husstand. Ved tre måneders varsling skal selskabet forskudsfinansiere

4,5 mio. kr. Denne finansiering medfører renteudgifter og mulig underdækning,

som lovgivningen kræver indhentet i efterfølgende år – til skade for forbru-

gerne.

Dansk Fjernvarme anbefaler, at § 12, stk. 2 i bekendtgørelsen ændres, så vars-

ling af prisstigninger til husholdningskunder sker senest én måned før ikrafttræ-

den – i tråd med direktivets tekst.

En sådan ændring vil sikre:

•

En afbalanceret beskyttelse af forbrugerne

Sektorens evne til at reagere hurtigt og økonomisk ansvarligt

At Danmark undgår unødig overimplementering, som er til reelt skader

selskaberne og selskabernes kunder.

Planlagt afbrydelse (§ 13)

Det bør defineres, hvad en planlagt afbrydelse er og i hvilken forbindelse der

stilles krav til underretning. Når det fremgår af stk. 2, at oplysningerne skal gives

til slutkunden senest en måned inden den planlagte afbrydelse, er det Dansk

Fjernvarmes opfattelse at planlagt/opstået akut behov for lukning inden for 30

dage ikke skal varsles.

Fjernvarmeselskaberne varsler dog altid i forbindelse med lukning af varmen.

Det kan ske i forbindelse med, at kunden ikke betaler/stiller sikkerhed eller ved

en afbrydelse af varmen. I forbindelse med afbrydelse pga. reparationer varsles

der oftest via hjemmeside og SMS/Facebook. I forbindelse med større vejarbej-

der varsles oftest flere gange, særligt hvis det berører beboerne i en længere

periode.

Klagebehandling (§ 14)

Det er Dansk Fjernvarmes opfattelse at vi har et meget velfungerende og billigt

udenretligt klagesystem i form af Ankenævnet på Energiområdet, Forsyningstil-

synet og Energiklagenævnet. Dansk Fjernvarme vurderer, at selskaberne gene-

relt håndterer klager seriøst og hurtigt. Vi bakker op om målet om enkle og gen-

nemsigtige klageprocesser, men anbefaler, at kravet til “god standard” defineres

nærmere – fx i form af responstider og procedurer. Dansk Fjernvarme er af den

opfattelse, at erhvervskunders klager ikke skal kunne behandles af Ankenævnet

på Energiområdet, da Ankenævnet er oprettet som et Ankenævn for selska-

berne og deres privatkunder.

Kapitel 3. Tilsyn (§ 15)

Dansk Fjernvarme finder det hensigtsmæssigt, at tilsynet med de nævnte opga-

ver samles hos Energistyrelsen. Det bør imidlertid fremgå mere eksplicit af lov-

givningen, hvilke beføjelser Energistyrelsen tildeles i forbindelse med tilsyns-

udøvelsen, samt hvordan det sikres, at anvendelsen af påbud sker under hen-

syntagen til princippet om proportionalitet.

Ikrafttræden og overgang (§ 17)

Overgangsordning: Ikrafttrædelsesdatoen den 11. oktober 2025 giver kun ca. 2

måneder til implementering efter endelig vedtagelse. Vi anbefaler en væsentlig

længere overgangsperiode.

Hvis udkast til bekendtgørelsen ikke ændres, er der behov for en revidering af

selskabernes bestemmelser herunder Dansk Fjernvarmes leveringsbestemmel-

ser. Dansk Fjernvarmes leveringsbestemmelser er som nævnt under tilsyn af

Forsyningstilsynet. Tilsynet vil højst sandsynlig have behov for en længere peri-

ode for at gennemgå bestemmelserne. Når bestemmelserne har været gennem

Forsyningstilsynets tilsyn, skal fjernvarmeselskaberne derefter have tid til ændre

deres leveringsbestemmelser. Derfor bør fristen for implementeringen af be-

kendtgørelsen i fjernvarmeselskabernes leveringsbestemmelser mindst være på

6 måneder fra Forsyningstilsynet har afsluttet sit tilsyn jfr. Varmeforsyningsloven

§ 22 a). Det er en proces, der godt kan tage nogle måneder, da de skal godken-

des af selskabernes bestyrelse, varsles overfor kunderne og anmeldes.

Side 10/11

Afslutning

Dansk Fjernvarme takker for den gode dialog med Energistyrelsen og stiller sig

meget gerne til rådighed for en fortsat åben og konstruktiv dialog om imple-

menteringen af direktivet. Vi opfordrer til, at reglerne tilpasses, så de bliver

både nødvendige og proportionale, og samtidig i overensstemmelse med EU’s

krav. Det er vigtigt, at der også tages hensyn til den eksisterende lovgivning, her-

under selskabernes gældende leveringsbestemmelser, og at direktivet ikke over-

implementeres.

Vores medlemmer bidrager gerne aktivt i processen, så vi sammen kan sikre det

bedst mulige resultat for både kunder og selskaber.

Med venlig hilsen

Birthe Boisen

Chefkonsulent

Dansk Fjernvarme

Bfb @danskfjernvarme.dk

Tlf: +45 76 30 80 00

Side 11/11

Att: Energistyrelsen

Fra: Datacenter Industrien/Danish Data Center Industry

Vendersgade 74

7000, Fredericia

Fredericia d. 21-08-2025

Høringssvar fra medlemsforeningen Datacenter Industrien (DDI) vedr. bekendtgørelser

om cost-benefit-analyser og varmegenvinding fra datacentre

DDI takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet om ændringer i varme- og

kølebekendtgørelserne, herunder cost-benefit-analyser. På vegne af vores medlemmer ønsker

vi at bidrage konstruktivt til en effektiv og balanceret regulering af varmegenanvendelse fra

datacentre i Danmark.

1. Afgrænsning og proportionalitet i analysekravet

Overordnet set mangler der klare retningslinjer for, hvordan udvidelser og renoveringer skal

håndteres, og der er behov for yderligere præcisering på dette område.

Vi vurderer at kravet om udarbejdelse af en cost-benefit-analyse ved enhver omfattende

renovering bør afgrænses yderligere. Datacentre gennemfører løbende kapacitetsudvidelser,

tekniske opgraderinger, vedligeholdelse og ’kosmestiske’ opgraderinger, som ikke

nødvendigvis påvirker den termiske energibalance i væsentlig grad. Vi foreslår derfor at

analysen kun stilles som krav ved ændringer, der påvirker kølesystemets samlede nominelle

energitilførsel med en fastsat grænse, for eksempel mere end fx 10%, eller som overstiger en

nærmere fastsat megawatt (MW) grænse.

Derudover har datacentre et særligt driftsmønster med stabil varmeproduktion året rundt.

Dog stemmer temperaturer og udledningsforhold ofte ikke overens med kravene i lokale

fjernvarmenet uden betydelige investeringer i fx varmevekslere og pumpesystemer.

Vi anbefaler derfor, at definitionen af ”teknisk gennemførlighed” i § 3, stk. 3, præciseres, så

den også omfatter en proportionalitetsvurdering, hvor omkostningerne vurderes i forhold til

både varmeværdien og det reelle markedsbehov.

2. Teknisk, økonomisk og miljømæssig udførlighed - behov for præcisering

Med den nuværende formulering, hvor cost-benefit-analysen bygger på samfundsøkonomisk

gevinst og ikke en konkret kommerciel aftale, kan der opstå en juridisk forpligtelse til at bygge

overskudsvarmeanlæg, selvom den potentielle varmeaftager ikke har en konkret plan, budget

eller tidsplan for tilslutning.

Datacenter Industrien, Vendersgade 74, 7000 Fredericia

www.datacenterindustrien.dk

E-mail: [email protected]

For at mindske risikoen foreslår vi følgende ændringer i kapitel 5, §6, evt. også kapitel 3, §3,

stk. 3(c) og bilag 1, hvor det tydeligt fremgår, at “økonomisk gennemførlighed” kræver en

dokumenteret og konkret kommerciel plan med en villig og egnet varmeaftager, inklusive

realistisk tidsplan og budget for tilslutning. Derudover foreslår vi, at gennemførlighed

(feasibility) også omfatter miljømæssige hensyn i tråd med EE-direktivet.

Forslag til tekst:

”Datacentre skal udnytte overskudsvarme, medmindre cost-benefit-analysen

efter §3 viser, at det ikke er teknisk, økonomisk eller miljømæssigt gennemførligt. For

økonomisk gennemførlighed ved fjernudnyttelse skal analysen dokumentere en specifik og

identificeret varmeaftager med bekræftet kommerciel interesse, realistisk

tilslutningstidspunkt samt nødvendig infrastruktur og budget til at modtage overskudsvarmen

inden for en rimelig periode (måneder/år) efter datacenterets driftsstart. Mangler en sådan

aftale, betragtes fjernudnyttelse af overskudsvarmen som økonomisk urealistisk i henhold til

denne bekendtgørelse.”

Derudover kan kravet om at vurdere interne genanvendelsesmuligheder ofte indebære, at

hele anlægget skal omklassificeres i forhold til gældende tilladelser. Det bør derfor ikke

betragtes som et let eller umiddelbart gennemførligt alternativ til ekstern genanvendelse.

3. Teknologineutral tilgang og fleksibilitet i krav til temperatur

Kravet om at kølesystemer skal levere overskudsvarme ved "nyttige temperaturer" kan

resultere i at favorisere bestemte teknologier (fx væskekøling) og begrænse data centres

teknologivalg i bestemte driftsforhold eller lokationer, hvor andre løsninger ville være mere

egnede eller omkostningseffektive til de konkrete driftsbehov. Faste temperaturkrav risikerer

at blive forældede i takt med den hastige teknologiske udvikling og kan dermed hæmme

fremtidig fleksibilitet.

Definitionen af "nyttige temperaturer" bør derfor være fleksibel, da behov og muligheder

varierer. For høje krav kan gøre projekter økonomisk urealistiske, især hvor der ikke er lokal

efterspørgsel på højtemperaturvarme.

Vi anbefaler en teknologineutral tilgang med fokus på samlet effektivitet og økonomisk

bæredygtighed, frem for faste temperaturkrav. Gennemførlighed bør vurderes ud fra den

konkrete cost-benefit-analyse.

Datacenter Industrien, Vendersgade 74, 7000 Fredericia

www.datacenterindustrien.dk

E-mail: [email protected]

4. Databeskyttelse og følsomme oplysninger

Offentliggørelse af tekniske data om varmeudledning, temperaturer mv. kan afsløre

forretningskritiske oplysninger. Det anbefales, at sådanne data enten anonymiseres,

aggregeres eller undtages fra offentlig adgang for at beskytte følsomme drifts- og

forretningsoplysninger.

Høringsdokumentet henviser til "skærpede informationsforpligtelser", men disse synes ikke at

være uddybet i materialet. Kan de deles, eller hvornår kan de forventes offentliggjort?

5. Implementering og overgangsperiode

Der udtrykkes bekymring for at den foreslåede ikrafttrædelsesdato som på nuværende

tidspunkt er fastlagt til 11. oktober 2025, ikke giver tilstrækkelig tid til

tilpasning/implementering. Vi anbefaler en overgangsperiode på minimum 12-18 måneder for

eksisterende anlæg, så nødvendige aftaler med tredjepartsvarmeaftagere, interne processer

og ekstern infrastruktur kan etableres. Ligeledes hensyntagen til at den nødvendige

infrastruktur fra varmemodtageselskaberne er modnet og udbygget til at modtage

lavtemperatur overskudsvarme.

6. Dispensationsadgang og konkretisering af krav

Krav om varmeudnyttelse bør ikke gælde retroaktivt for eksisterende datacentre, der ikke er

designet til varmegenvinding. Succesfuld udnyttelse af overskudsvarme forudsætter

omfattende planlægning allerede fra idéfasen i datacenterets design. Det er derfor ikke muligt

at eftermontere løsninger i eksisterende datacentre, da det nødvendige rørsystem og

varmeteknologi skal indarbejdes i bygningens design fra starten. Eftermontering i

eksisterende eller påbegyndte datacentre medfører betydelige risici for kritiske

driftsfunktioner, da det kan have betydelig indvirkning på systemer og pladsforhold og dermed

føre til længerevarende nedetider med alvorlige konsekvenser for driftsstabiliteten eller

forsinkelser på projekter under opførelse. Vi anbefaler derfor, at det tydeliggøres i den

foreslåede tekst, at krav om udnyttelse af overskudsvarme kun skal gælde for nybyggede

datacentre, og at der fastsættes en ’skæringsdato’ for alle eksisterende eller delvist opførte

datacentre for at undgå de risici, der er forbundet med tilbagevirkende krav.

Derudover anbefaler vi at dispensationsmulighederne udvides til også at omfatte situationer

hvor der mangler parate/modnede varmeaftager. Desuden bør der åbnes op for betingede

eller trinvise forpligtelser, som kan tilpasses i takt med varmeaftagerens udvikling og

modenhed.

Eksempel på tekst til tilføjelse i kapitel 3, §4 eller som nyt stk.:

”Energistyrelsens godkendelse af en cost-benefit-analyse for teknisk og økonomisk

gennemførlighed af fjernudnyttelse af overskudsvarme kan være betinget af, at

Datacenter Industrien, Vendersgade 74, 7000 Fredericia

www.datacenterindustrien.dk

E-mail: [email protected]

datacenteroperatøren indgår en bindende kommerciel aftale med en identificeret

varmeaftager inden for en fastsat frist efter godkendelsen eller driftsstart, alt efter hvad der

kommer sidst. Opnås aftalen ikke inden fristen, kan operatøren anmode om revurdering af

den økonomiske gennemførlighed, hvilket kan føre til dispensation eller ændret forpligtelse.”

Derudover bør det præciseres, hvordan reglerne anvendes på datacentre, der allerede

genanvender deres overskudsvarme: Hvis sådanne datacentre udvider deres drift, vil de da

fortsat være undtaget fra kravet om at gennemføre en omkostnings-/gevinstanalyse?

7. Godkendelsesproces og klarhed omkring tidsrammer

Vi anbefaler, at der fastsættes en tydelig maksimal sagsbehandlingstid for Energistyrelsens

godkendelse af cost-benefit-analyser for at undgå unødige forsinkelser i

projektgennemførelsen. Derudover ønskes der klarhed over, hvad der konkret forstås ved

”retlige og faktiske dispositioner” i forhold til projektets gennemførelse.

Konklusion/bemærkninger

Vores medlemmer bakker fuldt op om intentionerne om at øge genanvendelsen af

overskudsvarme og dermed bidrage til den grønne omstilling. Det er samtidig afgørende at de

foreslåede regler sikrer teknologineutralitet, proportionalitet og praktisk gennemførlighed,

især i en sektor med stor kompleksitet og hastig teknologisk udvikling.

Vi håber at vores input kan bidrage konstruktivt til den videre udformning af bekendtgørelsen.

Foreningen og vores medlemmer står naturligvis til rådighed for yderligere dialog og sparring.

Venlig hilsen,

Henrik Hansen

Direktør/CEO Datacenter Industrien – Danish Data Center Industry

Mobile: +45 4013 4474

E-mail:

[email protected]

Datacenter Industrien, Vendersgade 74, 7000 Fredericia

www.datacenterindustrien.dk

E-mail: [email protected]

Camilla Teilmann ([email protected])

ENS Varme ([email protected])

Mads Laurberg Pedersen ([email protected])

SV: Ekstern høring over ændring af energioplysningsbekendtgørelsen, ny bekendtgørelse vedr.

kontraktmæssige rettigheder på varme- og køleområdet og ny bekendtgørelse om cost-benefit-analyser

E-mailtitel:

SV: Ekstern høring over ændring af energioplysningsbekendtgørelsen, ny bekendtgørelse vedr.

kontraktmæssige rettigheder på varme- og køleområdet og ny bekendtgørelse om cost-benefit-analyser

(ENS Id nr.: 3977207)

20-08-2025 16:31

Sendt:

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Energistyrelsen har den 26. juni 2025 sendt en høring over ændring af energioplysningsbekendtgørelsen, ny

bekendtgørelse vedr. kontraktmæssige rettigheder på varme- og køleområdet og ny bekendtgørelse om cost-benefit-

analyser.

Med henvisning til Energistyrelsens journal nr. 2025-409 skal Forbrugerombudsmanden hermed fremkomme med

følgende bemærkninger til udkastet til ny bekendtgørelse om visse rettigheder for slutkunder og slutbrugere ved

levering af opvarmet vand og fjernkøling (bekendtgørelse vedr. kontraktmæssige rettigheder på varme- og

køleområdet):

Bekendtgørelsens § 3, stk. 2, fastsætter, at der i en kontrakt som minimum skal angives en række oplysninger.

Forbrugerombudsmanden hæfter sig ved, at bestemmelsen ikke angiver, at oplysninger om prisen skal fremgå

af kontrakten. Det bør være angivet i bestemmelsen, at oplysninger om prisen skal fremgå af kontrakten. Det

er en væsentlig kontraktoplysning for forbrugerne.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 12, at virksomheden i kontrakten som minimum skal angive,

hvilke af de i stk. 2 omhandlede oplysninger, som videreformidles ved fakturering eller via virksomhedens

websted på en klar og letforståelig måde. Forbrugerombudsmanden bemærker, at faktura og virksomhedens

hjemmeside, herunder virksomhedens selvbetjeningsløsning, i mange tilfælde ikke er et egnet til at

kommunikere og formidle oplysninger til kunderne. Det skyldes, at kunderne ikke forventer at finde vigtig

information om deres aftaleforhold på fakturaen og virksomhedens hjemmeside, ligesom meddelelserne efter

almindelige aftaleretlige regler ikke vil kunne anses for at være

kommet frem

til kunderne. Det bør sikres, at

bekendtgørelsen ikke lægger op til, at vigtige oplysninger om kundernes aftaleforhold kommunikeres via

faktura og virksomhedens hjemmeside.

I relation til bekendtgørelsens §§ 4 og 5 bemærker Forbrugerombudsmanden, at forbrugerne ifølge

forbrugeraftalelovens regler om oplysningspligt har krav på at få klare og forståelige oplysninger om bl.a.

gældende priser og tariffer forud for indgåelse af aftalen, jf. bl.a. forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1. Det er ikke

tilstrækkeligt, at forbrugerne modtager oplysningerne i forlængelse af indgåelse af en kontrakt.

Forbrugerombudsmanden finder, at ordet ”eller” i bekendtgørelsens §§ 4 og 5 bør erstattes med ordet ”og”.

Forbrugerne skal have adgang til virksomheders generelle vilkår og betingelser, og forbrugerne skal ikke først

anmode om adgang. Forbrugerombudsmanden finder, at bekendtgørelsens § 6, stk. 2, skal omformuleres, så

det fremgår, at forbrugerne skal have adgang til de generelle vilkår og betingelser.

Efter bekendtgørelsens §§ 11-13 skal energivirksomheder varsle ændringer af kontraktbetingelser, priser og

forsyningsafbrydelser. Forbrugerombudsmanden gør opmærksom på, at virksomheder skal opfylde de

almindelige regler om ændringer i aftaler uden forbrugerens accept. Herefter skal virksomheden bl.a. give

forbrugeren

individuelt varsel om ændringen

i rimelig tid, inden den træder i kraft. Varslet skal indeholde en

klar og forståelig beskrivelse af ændringens omfang, begrundelsen for ændringen og om forbrugerens

opsigelsesret.

-0-

Hvis I har nogen spørgsmål til ovenstående, er I velkommen til at kontakte os med henvisning til

Forbrugerombudsmandens sagsnr. 25/06486.

Med venlig hilsen

Mads

Med venlig hilsen

På Forbrugerombudsmandens vegne

Mads Laurberg Pedersen

Specialkonsulent

Direkte +45 4171 5220

E-mail

[email protected]

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5151

Se vores tilgængelighedserklæring

og privatlivspolitik for forbrugerombudsmanden.dk

Fra:

ENS Forsyning <[email protected]>

Sendt:

26. juni 2025 10:42

Til:

ENS Forsyning <[email protected]>

Emne:

Ekstern høring over ændring af energioplysningsbekendtgørelsen, ny bekendtgørelse vedr. kontraktmæssige

rettigheder på varme- og køleområdet og ny bekendtgørelse om cost-benefit-analyser (ENS Id nr.: 3977207)

Kære høringsparter

Energistyrelsen sender hermed vedlagte udkast til ændring af energioplysningsbekendtgørelsen, ny

bekendtgørelse vedr. kontraktmæssige rettigheder på varme- og køleområdet og ny bekendtgørelse om

cost-benefit-analyser i høring. Vedhæftet er høringsbrev, høringsliste samt udkast til bekendtgørelser.

Ændring af energioplysningsbekendtgørelsen sendes både med og uden ændringer fremhævet. Materialet

kan også tilgås på

Høringsportalen.

Lov nr. 736 af 20. juni 2025 om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og

drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love kan tilgås

her.

Høringssvar bedes sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

samt angivelse af journalnummer 2025-

409. Energistyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest d. 21. august 2025.

Venlig hilsen / Best regards

Camilla Teilmann

Fuldmægtig

-- Center for grøn forsyning / Centre for Green Ulilities --

Mobil / cell

E-mail

+45 33 95 58 07

[email protected]

Danish Energy Agency:

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi

behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside:

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

Camilla Teilmann

[email protected]

Energistyrelsen

[email protected]

Dok. 324314

18. august 2025

Høringssvar - Kontraktmæssige rettigheder på

varme- og køleområdet, journalnummer 2025-409

Forbrugerrådet Tænk har modtaget høring vedr.

Bekendtgørelse om visse rettigheder for slutkunder og

slutbrugere ved levering af opvarmet vand og fjernkøling.

Vi ser grundlæggende positivt på, at der med det

nye udkast nu lægges op til at styrke forbrugernes rettigheder i forbindelse med levering af fjernvarme og

fjernkøling, herunder særligt hvad angår krav til kontrakter, vilkår og informationspligt i forbindelse med

ændringer. Forbrugernes adgang til klare, gennemskuelige og rimelige vilkår er afgørende for tilliden til

fjernvarmesektoren, der jo er et marked med naturligt monopol, og som derfor kræver skærpede regler. Vi

har dog også en række bemærkninger til udkastet, som præsenteres i det følgende.

Helt overordnet efterlyser vi en klar beskrivelse af forholdet mellem denne bekendtgørelse og aftaleloven,

forbrugeraftaleloven mv. I det fremlagte udkast er disse forhold uklare, og Forbrugerrådet Tænk anmoder

Energistyrelsen om at gøre dette klart. Vi mener, at det bør skrives ind, at selskaberne, uagtet

bestemmelserne i nærværende lov, er forpligtet til at overholde kravene i forbrugeraftaleloven, aftalelovens

forbrugerafsnit mv.

Tekstnære bemærkninger

§ 3 stk. 2 nr. 6:

Jf. ovenstående bemærkning om sammenhæng med øvrig dansk lovgivning er det her

også uklart, om forbrugere vil kunne blive bundet længere tid, end de 6 mdr., der følger af

forbrugeraftalelovens § 28 samt om opsigelsesvarslet vil kunne være længere end de 2 mdr., der også

følger heraf. Vi mener ikke, at forbrugerne med denne bekendtgørelse bør kunne blive bundet længere tid,

end det følger af forbrugeraftalelovens regler. Forbrugerrådet Tænk anmoder om, at Energistyrelsen be-

/afkræfter, hvor vidt dette er tilfældet.

Vi mener i tillæg, at der kun bør kunne tages gebyr for opsigelse inden for bindingsperioden, og at dette

gebyr skal være rimeligt og ikke må overstige selskabets reelle udgifter hertil. I tilfælde af at gebyret ikke

opfylder disse betingelser, vil det være i strid med Aftalelovens § 36, der vedrører urimelige vilkår samt

Forbrugerombudsmandens retningslinjer for gebyrstørrelsesfastsættelse.

§ 3 stk. 2 nr. 7:

Forbrugerrådet Tænk mener, at det er uklart, hvad der her menes med erstatning,

herunder om der eksempelvis refereres til kvalitetsniveauet eller til det egentlige økonomiske tab. Vi

anmoder derfor Energistyrelsen om at præcisere dette.

§ 3 stk. 2 nr. 12:

Ifølge forbrugeraftaleloven er det et krav, at oplysninger skal gives på et varigt medium.

Et website vil som udgangspunkt aldrig være et varigt medium, og selskaber vil dermed heller ikke kunne

henvise hertil. Vi mener derfor, at det bør tilføjes, at oplysningerne skal præsenteres på et varigt medium.

Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk

§ 3 stk. 6:

Her mener vi, at man bør stille krav om skriftlighed og i visse tilfælde godkendelse med MitID på

samme måde, som det er sikret i det nye lovforslag på elleveringsområdet.

§ 4:

Et resumé af de vigtigste kontraktbetingelser er efter vores opfattelse et vigtigt skridt mod at sikre

mere overskuelig og forståelig information for forbrugerne. Forbrugerrådet Tænk mener, at det bør

præciseres, at resuméet skal udformes efter en myndighedsfastsat og ensartet skabelon, sådan som det

også er sikret i det nye lovforslag på elleveringsområdet. En standardiseret skabelon vil styrke

gennemsigtigheden og gøre det lettere for forbrugerne at sammenligne aftaler og forstå de væsentligste

vilkår – herunder pris, bindingsperiode og opsigelsesmuligheder. Det bør være Energistyrelsen, der

udarbejder og vedligeholder skabelonen, så indholdet bliver konsistent og brugervenligt.

Det bør ydermere tilføjes, at resuméet skal gives på et varigt medium, jf. forbrugeraftaleloven.

§ 5:

Vi mener ikke, at det skal være muligt for selskaberne at kunne oplyse om priser mv.

i forlængelse af

kontraktindgåelse.

Priser bør altid oplyses forud for købet, så forbrugerne er fuldt ud informeret om

indholdet af den aftale, de er ved at indgå.

§ 7:

Vi mener, at denne standard bør defineres mere præcist – eksempelvis i overensstemmelse med en

branchestandard.

Vi mener i tillæg, at sidste sætning er ufuldstændig, og at der bør tilføjes ”forvente

at”,

så den samlede

ordlyd bliver: ”Ved god standard forstås, at ydelsen lever op til de tekniske specifikationer, som

slutkunderne og slutbrugerne med rimelighed kan

forvente at

have til ydelsen”.

§ 12:

Det bør skrives ind, at ændring af kontraktvilkår kræver gyldig hjemmel i aftalevilkårene og skal leve

op til Forbrugerombudsmandens retningslinjer herfor.

Det bør ydermere ikke være muligt, at varsling kan ske via faktura. I stedet bør der skrives ind, at det

påhviler selskabet at sikre sig, at forbrugeren er gjort bekendt med ændringen via individuel

kommunikation, eksempelvis ved at sende dem til den e-mailadresse, som forbrugeren selv har udleveret

til selskabet ifm. indgåelse af aftalen.

Stk. 2: Vi er tilfredse med, at bekendtgørelsen viderefører Forsyningstilsynets praksis om tidlig varsling af

væsentlige prisstigninger, så husholdningskunder fortsat skal informeres mindst 3 måneder før en stigning

træder i kraft. Det er positivt, at der her stilles strengere krav end EU-direktivet nødvendiggør, hvilket

styrker forbrugernes mulighed for rettidig tilpasning og stillingtagen. Som loven er skrevet nu, er det

imidlertid kun

væsentlige prisændringer,

der skal varsles med 3 mdr. Dette varsel bør gælde alle

væsentlige ændringer af kontrakten, herunder fx bindingsperiode, opsigelsesvarsel,

udtrædelsesgodtgørelse mv. Det bør desuden skrives ind, at varslingsperioder skal følge

Forbrugerombudsmandens til enhver tid gældende retningslinjer.

§ 14:

Det bør tilføjes, at selskabet er forpligtet til at svare på forbrugeres henvendelser senest inden for 5

dage.

Side 2 / 3

Venlig hilsen

Karin Breck

Politisk chef

Nikola Kiørboe

Seniorrådgiver

Side 3 / 3

Energistyrelsen

Center for grøn forsyning

Sendt pr. mail:

[email protected]

(cc.)

21. august 2025

DOKNR-45-1136

E-mail: [email protected]

Side 1 af 4

Journalnummer 2025-409

Høringssvar vedr. energioplysningsbekendtgørelsen,

bekendtgørelse på varme- og køleområdet og cost-benefit-

analyser

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker for muligheden for at kom-

menterer på høring til ændring af energioplysningsbekendtgørelsen, ny be-

kendtgørelse vedr. kontraktmæssige rettigheder på varme- og køleområdet og

ny bekendtgørelse om cost-benefit-analyser.

1 Bekendtgørelse om Cost-benefit-analyser

1.1 Overordnet vurdering

Bekendtgørelsen udgør et relevant og principielt skridt i retning af en mere

systematisk og datadrevet udnyttelse af overskudsvarme, og den bidrager til

opfyldelsen af Danmarks energipolitiske mål om elektrificering, energieffekti-

visering og sektorintegration. Derudover vurderes det positivt, at bekendtgø-

relsen søger at operationalisere bestemmelserne i energieffektivitetsdirektivet

(EED, 2023/1791) og sikre en bedre udnyttelse af industrielle energistrømme,

herunder fra datacentre, i overensstemmelse med artikel 25 og 26.

Det er dog afgørende, at implementeringen sker i tæt samspil med

varmeforsyningsloven og principperne om samfundsøkonomisk optimalitet,

som ligger til grund for godkendelse af kollektive varmeprojekter. Vi har derfor

følgende bemærkninger:

1.2 Styrket kobling til varmeforsyningslovens formål og principper

Bekendtgørelsen kunne med fordel eksplicit nævne, at cost-benefit-analyserne

skal tilrettelægges, så de understøtter varmeforsyningslovens bestemmelser

om udnyttelse af overskudsvarme og energieffektiv varmeforsyning, herunder

§ 23 q og § 23 r (LOV 736 af d. 20. juni 2025), samt de samfundsøkonomiske

vurderingsprincipper, som anvendes ved projektgodkendelse.

Der bør skabes klarhed om, hvordan analyserne efter denne bekendtgørelse

spiller sammen med de samfundsøkonomiske analyser, som indgår i kommu-

nernes behandling af projekter efter projektbekendtgørelsen (BEK nr. 697 af

FRI er medlem af

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI



Vesterbrogade 1E, 3. sal



1620 København V



+45 35 25 37 37



www.frinet.dk

DOKNR-45-1136

Side 2 af 4

6. juni 2023), særligt § 6, der fastsætter kravet om, at projektet skal være sam-

fundsøkonomisk fordelagtigt sammenlignet med relevante alternativer.

Forslag:

Indsæt præcisering i § 3 eller bilag 1 om, at analyserne skal tage ud-

gangspunkt i metoder og forudsætninger, der er konsistente med

samfundsøkonomiske vurderinger i henhold til projektbekendtgø-

relsen.

2.3 Afgrænsning og samspil med andre regelsæt

Bekendtgørelsen omfatter anlæg over en vis kapacitet (fx >1 MW for datacen-

tre, >8 MW for industri), men det bør tydeliggøres, hvordan analysen håndte-

res i områder, hvor der allerede er en kollektiv varmeforsyning underlagt var-

meforsyningslovens krav. I sådanne tilfælde kan der opstå overlap eller mod-

strid mellem kravene til cost-benefit-analyse og kravene til projektgodken-

delse.

Forslag:

Tydeliggør samspillet med bekendtgørelse om godkendelse af kol-

lektive varmeforsyningsprojekter, og præciser evt. hvordan Energi-

styrelsens godkendelse efter denne bekendtgørelse forholder sig til

kommunal godkendelse efter projektbekendtgørelsen.

I henhold til § 4 i bekendtgørelsesudkastet skal en cost-benefit-analyse være

godkendt af Energistyrelsen,

før

et projekt kan godkendes efter projektbe-

kendtgørelsen. Det indebærer en ændring i godkendelsesproceduren, hvor to

myndigheder potentielt skal forholde sig til samme anlæg og grunddata.

Det er imidlertid uklart:



hvordan

kommunens rolle og skøn

skal spille sammen med Ener-

gistyrelsens godkendelse,



hvordan

uenighed mellem kommune og Energistyrelsen

hånd-

teres,



om der er tale om

sekventielle eller parallelle processer,



og hvad den forventede

sagsbehandlingstid og vejledning

ramme

for Energistyrelsens vurdering bliver.

Forslag:

Det anbefales, at Energistyrelsen – enten i bekendtgørelsen eller tilhørende

vejledning – tydeliggør procesforløb og rollefordeling. Herunder bør det afkla-

res, hvordan kommunerne skal forholde sig i tilfælde af faglig uenighed, og

hvorvidt godkendelsesprocessen bliver sekventiel, iterativ eller parallel.

Det bør desuden fremgå, om der vil blive udarbejdet

tidsfrister og proce-

durer for sagsbehandling,

så kommuner og bygherrer har klare forvent-

ninger.

DOKNR-45-1136

Side 3 af 4

2.4 Styrket datadeling og gennemsigtighed

Det vurderes positivt, at Energistyrelsen pålægges at indsamle og offentliggøre

oplysninger om overskudsvarme (jf. § 7). Det anbefales, at dette gøres tilgæn-

geligt som åbne data, så fjernvarmeselskaber, kommuner og andre aktører kan

identificere konkrete muligheder for symbiose og varmeindpasning.

Forslag:

Overvej at etablere et digitalt register over potentielle kilder til

overskudsvarme baseret på analyserne – fx via Energistyrelsens

egen platform eller i samarbejde med Styrelsen for Dataforsyning

og Infrastruktur (Dataforsyningen).

2.5 Datacentre og teknologineutralitet

Bekendtgørelsens krav til datacentre (§ 6) er vigtige i en dansk kontekst, hvor

overskudsvarme fra netop datacentre kan udgøre et væsentligt bidrag til fjern-

varmeforsyningen. Det er dog vigtigt, at teknologivalg og kølesystemløsninger

ikke favoriseres på en måde, der udelukker innovative løsninger, som potenti-

elt kunne give højere samfundsøkonomisk værdi.

Forslag:

Tilføj et teknologineutralt princip i § 3 eller § 6, så valget af løsning

baseres på samfundsøkonomiske vurderinger, og ikke på forudde-

finerede teknologier.

2.6 Manglende definition af “energitilførsel”

Begrebet “energitilførsel” optræder flere steder i bekendtgørelsen i centrale

tærskelværdier (fx 1 MW eller 8 MW), men der gives ikke nogen præcis defini-

tion. Det skaber uklarhed om, hvorvidt der refereres til termisk eller elektrisk

energi, til installeret kapacitet eller faktisk tilført energi, og om energien måles

som brændselsinput eller nyttiggjort output.

For at sikre entydig og ensartet administration anbefales det, at begrebet

“energitilførsel” defineres i bekendtgørelsen – fx ved at tilføje en definition i §

2.7 Afsluttende bemærkning

Udkastet til bekendtgørelsen er et vigtigt og relevant skridt i retning af at ope-

rationalisere EED og sikre bedre udnyttelse af overskudsvarme. Med ovenstå-

ende justeringer kan bekendtgørelsen i højere grad sikre sammenhæng med

den danske varmeforsyningsmodel og understøtte en samfundsøkonomisk op-

timal energiinfrastruktur.

DOKNR-45-1136

Side 4 af 4

3 Ændring af Energioplysningsbekendtgørelsen

3.1 Kommentar til kapitel 6 – Effektivitetsplaner

Det anbefales, at der i bekendtgørelsens kapitel 6 – fx i § 20 eller i bemærknin-

gerne – indsættes en præcisering af, at de planlagte tiltag til forbedret effekti-

vitet bør vurderes ud fra en samlet kosteffektivitet, herunder både energimæs-

sige, økonomiske og samfundsøkonomiske hensyn.

Det vil sikre, at de valgte løsninger ikke alene er energieffektive, men også øko-

nomisk ansvarlige – i tråd med varmeforsyningslovens principper og gæl-

dende praksis for projektgodkendelser.

4 Bekendtgørelse vedr. kontraktmæssige rettigheder på

varme- og køleområdet

FRI har ikke kommentarer til denne bekendtgørelse.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører takker således for muligheden for at

kommentere på og afgive høringssvar, og ser frem til den fortsatte dialog.

FRI står for uafhængig rådgivning.

FRI står for en bæredygtig samfundsudvikling.

FRI har videnbaserede meninger om samfundsudviklingen.

Med venlig hilsen

Frederikke Vorborg

Energi- og Klimapolitisk chef

Notat |

Forsyningstilsynet Den 21. august 2025

Forsyningstilsynets høringssvar til høring over ændring af energioplysningsbekendt-

gørelsen, ny bekendtgørelse vedr. kontraktmæssige rettigheder på varme- og køle-

området og ny bekendtgørelse om cost-benefit-analyser

21. august 2025

J.nr.: 25/01830

BOKR

Energistyrelsen har den 26. juni 2025 sendt udkast til følgende tre bekendtgørelser i

høring:



ændring af bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplys-

ningsforpligtelser overfor slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og faktu-

rering m.v. (Energioplysningsbekendtgørelsen)



ny bekendtgørelse om visse rettigheder for slutkunder og slutbrugere ved le-

vering af opvarmet vand og fjernkøling (Bekendtgørelse

vedr. kontraktmæs-

sige rettigheder på varme- og køleområdet)



ny bekendtgørelse om udarbejdelse og godkendelse af cost-benefit-analyser

for industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre (Cost-benefitanalysebe-

kendtgørelsen)

Forsyningstilsynet har alene bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse vedr. kon-

traktmæssige rettigheder på varme- og køleområdet, idet de øvrige bekendtgørelser

ligger uden for Forsyningstilsynets kompetenceområde.

Forsyningstilsynet noterer sig således, at der med udkastet til bekendtgørelse pålæg-

ges leverandører af opvarmet vand og fjernkøling en række kontraktmæssige forplig-

telser, herunder f.eks., at betingelser i kontrakten skal være rimelige (forslagets § 3,

stk. 1), ligesom der med forslaget til bekendtgørelse lægges op til at stille en række

indholdsmæssige krav til disse kontrakter, der bl.a. vil skulle være klare og gennem-

skuelige.

Med bekendtgørelsen forudsættes endvidere, at energivirksomheder skal tilbyde rime-

lige og gennemskuelige generelle vilkår og betingelser i et letforståeligt og utvetydigt

sprog (forslagets §§ 4-6). Der foreslås endvidere fastsat regler om varsling af forbru-

gerne forud for ændring af kontraktvilkår og ved prisstigninger.

Forsyningstilsynet noterer sig, at det er Energistyrelsen, der, jf. forslagets § 15, fører

tilsyn med den overordnede overholdelse af bekendtgørelsen og i forbindelse hermed

kan påbyde, at forhold, der strider mod bekendtgørelsens bestemmelser bringes i or-

den straks eller inden for en nærmere angiven frist.

Snitfladerne mellem Energistyrelsens tilsyn efter bekendtgørelsen (§ 15) og det tilsyn,

Forsyningstilsynet fører efter varmeforsyningsloven (§ 21, stk. 4), bør tydeliggøres. Det

er således ikke klart, om Energistyrelsen qua kompetencen vil skulle træffe afgørelse

om, at tariffer og andre betingelser er urimelige, herunder hvad det betyder i forhold til

den kompetence Forsyningstilsynet i øvrigt er tillagt, bl.a. efter varmeforsyningslovens

FORSYNINGSTILSYNET

Torvegade 10

3300 Frederiksværk

Telefon 4171 5400

[email protected]

www.forsyningstilsynet.dk

Side 2/2

§ 21, stk. 4. Hidtil har varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, dannet grundlag for f.eks.

behandling af sager om tilsyn med varsling af ændrede priser og vurdering af rimelig-

heden af leveringsvilkår. Bekendtgørelsen kan læses som om, der sker ændringer i

denne kompetence

Forsyningstilsynet forstår således udkastet sådan, at tilsynskompetencen med bl.a.

varsling af væsentlige prisændringer med § 15 overgår til Energistyrelsen, hvorefter

Energistyrelsen fremadrettet vil skulle behandle klager over eksempelvis varsling af

prisstigninger eller ændrede leveringsbestemmelser.

Forsyningstilsynet finder, at bekendtgørelsen ikke bør træde i kraft, før den juridiske

ramme for tilsynet er klarlagt.

Forsyningstilsynet står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående måtte give anled-

ning til spørgsmål eller uddybning.

Forsyningsstrategi Energi

Energistyrelsen

Att:

[email protected]

CC:

[email protected]

j. nr. 2025-409

Direkte tlf.

27952171

E-mail

[email protected]

Høreringssvar ifb. med høring over ændring af

energioplysningsbekendtgørelsen, ny bekendtgørelse vedr.

kontraktmæssige rettigheder på varme- og køleområdet og ny

bekendtgørelse om cost-benefit-analyser

HOFOR vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar og vil i dette

høringssvar udelukkende fokusere på ny bekendtgørelse om udarbejdelse og

godkendelse af cost-benefit analyser for industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre.

HOFOR fjernkøl er fokuseret på nyttiggørelse af den overskudsvarme, der kommer

vedr. produktion af fjernkøl. HOFOR arbejder for at udnytte alt overskudsvarme fra

fjernkølingud fra almindelig sund fornuft om at skabe mest mulig værdi fra et anlæg. Det

er derfor vigtigt for HOFOR fjernkøl at alle anlæg, der producerer overskudsvarme,

bliver ligestillede og er markedet på lige vilkår.

HOFOR vil derfor med dette høringssvar gerne have bekræftet, at bekendtgørelsen

gælder alle typer for overskudsvarme, og at fjernkøl er ligestillede med andre anlæg på

dette område. HOFOR ønsker at kunne afsætte varmen fra fjernkøl ud fra en

markedsbaseret model på lige fod med andre anlæg.

Med venlig hilsen

Mikkel Willum

Sektionsleder

20920 Fjernkøling

Direkte: +4527954805

E-mail:

[email protected]

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Energistyrelsen

Journalnummer 2025-409

[email protected], [email protected]

Høringssvar fra KL i forbindelse med ændring af

energioplysningsbekendtgørelsen, ny bekendtgørelse vedr.

kontraktmæssige rettigheder på varme- og køleområdet og ny

bekendtgørelse om cost-benefit-analyser

KL har modtaget ændring af energioplysningsbekendtgørelsen, ny

bekendtgørelse vedr. kontraktmæssige rettigheder på varme- og

køleområdet samt ny bekendtgørelse om cost-benefit-analyser i høring.

KL takker for muligheden for at kommentere på bekendtgørelserne.

Det har desværre ikke været muligt at foretage politisk behandling af

høringssvaret inden for høringsperioden. Der tages derfor forbehold for

den politiske behandling af høringssvaret.

Kommentarer til energioplysningsbekendtgørelsen

KL bemærker, at der i energioplysningsbekendtgørelsen indføres et krav

om, at kommunalbestyrelsen skal godkende effektivitetsplaner for

fjernvarme- og fjernkølingssystemer. I den forbindelse skal

kommunalbestyrelserne sikre, at planen opfylder kravene beskrevet i §

20.

Det er uklart formuleret i bekendtgørelse, hvilke rammer

kommunalbestyrelserne skal lægge til grund for godkendelsen. KL

foreslår derfor, at Energistyrelsen hurtigst muligt udarbejder en konkret

vejledning til godkendelse af effektivitetsplanerne.

Både i den tidligere og i den foreslåede version af bekendtgørelsen er det

ikke klart defineret, hvem der har ansvaret for at sikre, at

varmeforsyningsvirksomhederne overholder det nye kapitel 6. Det bør

angives i bekendtgørelsen.

Bekendtgørelse om cost-benefit analyser

KL bemærker, at kommunerne ikke får nogle direkte opgaver som følge

af bekendtgørelse om cost-benefit-analyser (CBA), og at CBA-analyserne

skal udarbejdes og godkendes af Energistyrelsen, inden der kan indgives

en ansøgning om projektgodkendelse til kommunalbestyrelsen.

KL vurderer, at det er vigtigt at opretholde hastigheden i den grønne

omstilling. Med den foreslåede bekendtgørelse er der risiko for, at der

Dato: 20. august 2025

Sags ID: SAG-2025-02965

Dok. ID: 3601318

E-mail: [email protected]

Direkte: 5137 2764

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

kommer flaskehalse i forbindelse med godkendelse af cost-benefit-

analyser.

KL opfordrer til, at Energistyrelsen overvejer, hvorvidt ansøgning om

projektgodkendelse og godkendelse af cost-benefit-analyser kan forløbe

sideløbende, eller om der kan indføres andre rammer for cost-benefit-

analyserne, som sikrer, at hastigheden i den grønne omstilling

opretholdes.

Konkrete kommentarer til CBA-bekendtgørelsen

KL har følgende konkrete kommentarer til CBA-bekendtgørelsen:

- Servicefaciliteter nævnes i bekendtgørelsen, men definitionen

heraf er mangelfuld.

- Der henvises til § 14 i bekendtgørelsen, men der findes ikke en §

- Det er uklart, hvorfor anlæg tæt på geologisk lagring er undtaget.

Desuden er det ikke defineret, hvad tæt er. Afstanden bør

defineres bedre, så det fremgår, hvilken afstand der menes, samt

om det er tæt på boringer, teknisk udstyr eller selve den lagrede

i undergrunden. Herudover bør det fremgå tydeligt, at der

menes geologisk lagring af CO

- Det fremgår af bekendtgørelsen, at der skal laves analyse af

alternativer til hovedprojektet. Det fremgår dog ikke, hvilke

alternativer der skal laves cost-benefit-analyse af.

Udvælgelseskriterier til valg af alternative scenarier bør således

fremgå af bekendtgørelsen.

- Bekendtgørelsen har mange steder et uklart sprog. Det bør rettes

op på, så der ikke opstår tvivl i sagsbehandlernes fortolkning af

bekendtgørelsen.

Bekendtgørelse vedr. kontraktmæssige rettigheder på varme- og

køleområdet

KL har ingen kommentarer til den foreslåede bekendtgørelse vedr.

kontraktmæssige rettigheder på varme- og køleområdet

Økonomisk høring

KL bemærker, at kravene i energioplysningsbekendtgørelsens § 20 og §

21 er nye og kan medføre et væsentligt ressourcetræk hos kommunerne.

KL ser frem til at få bekendtgørelsen i økonomisk høring, samt invitation

til drøftelse af de økonomiske implikationer for kommunerne.

Dato: 20. august 2025

Sags ID: SAG-2025-02965

Dok. ID: 3601318

E-mail: [email protected]

Direkte: 5137 2764

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Mikkel Krogsgaard Niss

Chefkonsulent

Returadresse:

Land By og Kultur, Plan

Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing

Sagsbehandler

Børge Outzen Schmidt

Direkte telefon

99 74 13 95

E-post

[email protected]

Dato

3. juli 2025

Sagsnummer

25-015475

Vedr. høring over ændring af energioplysningsbekendtgørelsen, ny

bekendtgørelse vedr. kontraktmæssige rettigheder på varme- og køleområdet og

ny bekendtgørelse om cost-benefit-analyser (ENS Id nr.: 3977207) –

bemærkninger fra Ringkøbing-Skjern kommunes administration

Administrationen i Ringkøbing-Skjern Kommune er generelt positivt stillet for udarbejdelse af cost-

benefit-analyser (CBA) for større virksomheder med potentiale for levering af overskudsvarme.

Administrationen anbefaler, at enkelte dele af bekendtgørelsen om cost-benefit-analyser justeres.

Hvorfor undtages datacentre der anvender overskudsvarme til rumopvarmning, jf. § 1 stk. 2, 2?

Hvorfor omfatter dette ikke også andre virksomheder der allerede leverer overskudsvarme til

fjernvarmenet, eller på anden måde anvender overskudsvarme til rumopvarmning, jf. § 1 stk. 2, 2?

I Ringkøbing-Skjern kommune anvendes overskudsvarme allerede i det omfang det har været muligt.

Kommunen er usikker på hvordan der skabes sammenhæng mellem Energistyrelsens administration

af CBA-analyserne, og kommunernes godkendelser af varmeprojekter. Kommunerne kan ikke

godkende et varmeprojekt, såfremt der er en CBA-analyse under udarbejdelse i nærområdet, men

nærområdet er ikke nærmere defineret og kommunerne involveres ikke i udarbejdelsen af CBA-

analyserne.

Informerer Energistyrelsen relevante kommuner om igangværende godkendelsesprocesser for CBA-

analyser, så disse kan blive taget i betragtning i forbindelse med kommunernes behandling af

projektansøgninger, jf. §4 stk. 3.?

Administrationen er usikre på hvilken betydning dette kan have på sagsbehandlingstiden ved

projektansøgninger, såfremt det skal afklares om Energistyrelsen har en CBA-analyse til godkendelse i

nærområdet af projektansøgningen. Og såfremt Energistyrelsen har en CBA-analyse til godkendelse,

hvor lang sagsbehandlingstid, kan dette forventes at have, inden CBA-analysen er godkendt?

Administrationen vil gøre opmærksom på varmeværkernes dårlige forhandlingsposition, i forbindelse

med prissætning af overskudsvarme, når kommunen kun kan godkende overskudsvarme, såfremt

CBA-analysen viser, at det teknisk og økonomisk muligt, jf. udkast til ændring af Bekendtgørelse om

godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, § 18 stk. 7. Dette gjorde

administrationen også opmærksom på i forbindelse med administrationens bemærkning, sendt den

27. juni 2025, i forbindelse med høring over ændring af projektbekendtgørelsen og

kølebekendtgørelsen (ENS Id nr.: 3958986).

Åbnings- og telefontider

Mandag 10.00-17.00

Tirsdag-fredag 10.00-13.30

Side 2 af 2

Såfremt der ikke kan opnås enighed om prissætningen af overskudsvarmen, kan fjernvarmeværkerne

så rette henvendelse til Energistyrelsen, eller til Forsyningstilsynet, for en afgørelse på prissætningen?

Til sidst vil vi lige gøre opmærksom på at der i § 1 stk. 2 er en formuleringsfejl:

Stk. 2. Bekendtgørelsens krav om udarbejdelse af udarbejdelse af cost-benefit-analyse

finder ikke anvendelse på:

Bør rettes til:

Stk. 2. Bekendtgørelsens krav om udarbejdelse af cost-benefit-analyse finder ikke

anvendelse på:

Venlig hilsen

Børge Outzen Schmidt

Planlægger

19. august 2025

SYNERGIs høringssvar til ny bekendtgørelse om cost-benefit-analyser

Att.: Camilla Teilmann, Energistyrelsen / Varme og affald

SYNERGI takker for muligheden for at afgive svar vedr. ny bekendtgørelse om cost-benefit-analyser ift.

overskudsvarmeudnyttelse. Som flere analyser har belyst,

er der et stort og endnu uudnyttet overskuds-

varmepotentiale i Danmark, hvorfor det er positivt, at implementeringen af energieffektivitetsdirektivet

forhåbentligt kan sørge for, at endnu mere overskudsvarme vil blive udnyttet fremadrettet.

SYNERGI noterer sig, at bekendtgørelsen ordlydsimplementerer energieffektivitetsdirektivets krav. SY-

NERGI kvitterer for, at bekendtgørelsen ikke fastsætter regler om, at visse anlæg kan fritages for at ud-

arbejde en cost-benefit-analyse, fordi ”anlægget ligger for langt væk fra et fjernvarmenet til, at varmen

kan udnyttes uden for store varmetab”, som i høring over forslag til lov om implementering af dele af

energieffektivitetsdirektivet ellers blev beskrevet som den forventede udformning på bekendtgørelsesni-

veau.

Det er netop cost-benefit-analysen, der skal afgøre, om det er teknisk og økonomisk gennemførligt

at udnytte overskudsvarmen.

SYNERGI ønsker at få præciseret, hvilke retlige, ejendomsretlige eller finansielle grunde, der i særlige

tilfælde kan få Energistyrelsen til at give en virksomhed dispensation fra at udnytte overskudsvarmen,

som cost-benefit-analysen viser, er teknisk eller økonomisk gennemførlige at udnytte.

SYNERGI bemærker, at en cost-benefit-analyse jf. §4, stk. 3 skal være godkendt af Energistyrelsen, før

der kan indgives en ansøgning om godkendelse af et overskudsvarmeprojekt efter reglerne i bekendtgø-

relse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen). SY-

NERGI vil opfordre til, at denne dobbelte administrationsproces indrettes på en måde, der ikke giver de

omfattede anlæg unødvendige byrder, som kan risikere at forsinke projekter.

SYNERGI har derudover ingen bemærkninger til høringen, men står til rådighed for eventuelle spørgs-

mål, som høringssvaret måtte afføde.

Med venlig hilsen,

Katrine Bjerre M. Eriksen

Direktør, SYNERGI

[email protected]

Vesterbrogade 1C, 5. sal, København V

Rambøll 2022: Overskudsvarmen er der – hvordan får vi udnyttet den?

Se s. 188 og s. 204

Energistyrelsen

Mail

[email protected]

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Billedskærervej 17

5230 Odense M

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Mobil: 23339128

Email: [email protected]

Dato: 21. august 2025

Side 1/2

Høring J.nr 2025 - 409

TEKNIQ har modtaget udkast til

”ny

bekendtgørelse vedr. kontraktmæssige ret-

tigheder på varme- og køleområdet” til høring med høringsfrist den 21. august

2025.

Ny bekendtgørelse vedr. kontraktmæssige rettigheder på varme- og køleområ-

det giver TEKNIQ anledning til følgende bemærkninger:

Generelle bemærkninger

TEKNIQ bemærker, at den nye bekendtgørelse er en implementering af Energi-

effektiviseringsdirektivet 2023/1791. I preampel 114 til direktivet angives, at di-

rektivets krav svarer til det niveau af rettigheder, beskyttelse og indflydelse, som

slutbrugerne i elektricitetssektoren fik med direktiv 2019/944. TEKNIQ gør i den

anledning opmærksom på, at de to sektorer i Danmark er opbygget på vidt for-

skelligt grundlag, primært i forhold til sammenhæng i et landsdækkende forsy-

ningsnet. Fjernvarmenettet i Danmark er alene lokale anlæg, ejet enten af de en-

kelte kommuner eller som private forsyningsselskaber (AMBA eller A/S), der ty-

pisk har repræsentanter fra byrådet siddende i bestyrelsen. Dette ofte som di-

rekte følge af en afgivet kommunegaranti på økonomien.

Det er derfor vanskeligt at anvende bestemmelser fra elsektoren direkte på

fjernvarmeområdet i Danmark, hvorfor TEKNIQ anbefaler en meget tekstnær

implementering af direktivet.

TEKNIQ bemærker desuden, at der bør skelnes mellem økonomiske rettigheder

og tekniske bestemmelser. Ændring af tekniske bestemmelser kan medføre

store udgifter for slutkunder. Samtidig har fjernvarmekunder i praksis meget be-

grænsede muligheder for at vælge en anden opvarmningsform, hvis de er util-

fredse med de vilkår, de skal aftage fjernvarmen under. Derfor bør det af udka-

stet fremgå, at tekniske bestemmelser skal varsles svarende til Byggelovens re-

gulering. Efter Byggeloven skal en bygning leve op til de bestemmelser der var

gældende på opførelsestidspunktet, medmindre der foretages væsentlig om-

bygning. Praksis hos Fjernvarmeforsyninger er i dag, at ændringer i både økono-

miske og tekniske bestemmelser varsles med 3 måneder. Et konkret eksempel

er supplering af eksisterende afkølingskrav til slutbrugers forsyningsanlæg med

indførelse af nyt krav til maksimal returtemperatur fra slutbruger. Det betyder i

TEKNIQ er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark.

praksis, at slutbruger med et varsel på 3 måneder skal ombygge et fuldt lovligt

og indreguleret anlæg, fordi forsyningen har vedtaget nye leveringsbestemmel-

ser. Dette er Det er ikke hensigtsmæssigt, og bør være behandlet i nærværende

udkast.

TEKNIQ påpeger også, at Energiklagenævnet i dette forår har sendt en kendelse

fra Forsyningstilsynet om sideordnede aktiviteter hos fjernvarmeforsyninger til-

bage med anbefaling af politisk bearbejdelse. Nærværende udkast bør inde-

holde resultatet af den politiske behandling. Med en forventet ikrafttrædelse

den 11. oktober kan dette ikke i praksis gennemføres, og derfor bør der fastsæt-

tes en udløbsdato for udkastet. TEKNIQ deltager gerne i en eventuel arbejds-

gruppe for et nyt udkast til sikring af rettigheder for slutbrugere af fjernvarme

–

køling.

Specifikke bemærkninger

TEKNIQ har følgende specifikke bemærkninger til udkastet:

I §3, stk. 2, 4) skal 2. sætning med eksempler fjernes, da det åbner for

ydelser, der skal udbydes i fri konkurrence, og dermed ikke bør beskri-

ves i udkastet som indhold i en kontrakt med forsyningen.

I §3, stk. 2 bør der generelt skelnes mellem kontraktmæssige forhold i

forhold til pris/tariffer, og for tekniske leveringsbetingelser. Varselskrav

senere i udkastet omhandler kun pris.

I § 11 anføres, at der skal gives et passende varsel ved kontraktændrin-

ger. Der bør her tilføjes, at det ikke omfatter ændringer, der medfører

ombygning af installationer på forbrugssiden af veksler. Her kan ændrin-

ger først gennemføres ved væsentlig ombygning af varmeanlæg. Det er

beskrevet i BR18 § 277 i forhold til installationer.

TEKNIQ står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores høringssvar.

Med venlig hilsen

Birger Tannebæk Christiansen

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Billedskærervej 17

5230 Odense M

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Mobil: 23339128

Email: [email protected]

Dato: 21. august 2025

Side 2/2

TEKNIQ er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark.